MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 566
Offentligt

Det ser idyllisk ud

- men jordforurening

kan også skade

vandmiljøet!

Regionernes

arbejde med

jordforurening

JUNI

2018

Forebyggelse

& samarbejde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 2 - 3

INTRO

»Det kræver ekspertise

at forebygge de negative

effekter af jordforurening.

Dén ekspertise har vi i

regionerne, og vi sætter vores

viden i spil og samarbejder

på tværs af myndigheder,

vandforsyninger, videns-

institutioner og erhvervsliv,

så viden og ressourcer

udnyttes optimalt.«

Regionernes arbejde med

jordforurening 2017

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Mette Mihle Laurbak, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

Udgivet i juni 2018

ISBN tryk:

978-87-7723-928-1

ISBN elektronisk:

978-87-7723-929-8

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Danmark tager vi det som en selv-

følge, at vi kan drikke vandet direkte

fra vandhanen. Sådan er det ikke alle

steder i verden. Og sådan ville det

der udgør en reel trussel for vandmiljøet og

naturen. I 2019 skal regionerne og staten

forhandle om de økonomiske midler til at

løse denne miljøopgave, ellers kommer

Danmark ikke i mål med EU’s Vandramme-

direktiv, der påbyder medlemslandene at

forbedre vandmiljø og natur. Så enkelt er

det. I regionerne er vi parate til at gå i gang

med opgaven, så snart finansieringen er på

plads.

I 2017 har regionerne tilsammen brugt 434

mio. kr. på at opspore, undersøge og hånd-

tere jordforureninger. Det er mange penge,

men penge der er nødvendige, for at vi kan

løse den store og vigtige samfundsopgave,

det er at forebygge skader fra fortidens

synder.

Nogle jordforureninger er så store og

koster så mange penge at håndtere, at det

er en samfundsopgave, som regionerne

slet ikke har penge nok til at løse. Her må

der en særskilt finansiering til, hvis der skal

renses op.

I denne redegørelse er regionerne gået

sammen om at beskrive den regionale

indsats i arbejdet med jordforurening. Vi

håber, at redegørelsen giver et indblik i, at

regionerne er med i din hverdag - også,

når du måske ikke lige tænker over det. Vi

skaber fremtiden sammen ud fra fortidens

erfaringer.

God læselyst!

heller ikke være hér hos os, hvis ikke regio-

nerne tog hånd om den jordforurening, der

kan true vores grundvand. I 2017 har regi-

onernes indsats således været med til at

beskytte 162 mio. kubikmeter drikkevand.

Regionerne forebygger også, at forurening

i jorden skaber problemer de steder, hvor

vi lever og bor. Den forebyggende indsats

skaber tryghed for borgerne og sikrer, at

børn frit kan lege på jorden i børnehaver

og på legepladser. Vi ved godt, at ren jord

og rent vand ikke i sig selv giver et sundere

liv, men de er vigtige bidrag. Regionernes

håndtering af jordforurening spiller derfor

en central rolle i at sikre, at Danmark kan

leve op til FN’s Verdensmål om bl.a. at

bekæmpe helbredsproblemer på grund

af forurening i jord og vand og skaffe rent

drikkevand til alle.

Håndtering af jordforurening er en

stor, kompliceret og dyr opgave. Derfor

samarbejder vi med borgere, kommuner,

vandforsyninger, universiteter og det

private erhvervsliv for at opnå de bedste

helhedsløsninger og for at få udviklet nye

metoder til at undersøge og rense op. Dette

er også med til at skabe øget vækst og flere

job i de brancher, der arbejder med grønne

løsninger.

I løbet af 2018 får regionerne det fulde

overblik over, hvor mange jordforureninger

INDHOLD

Målrettet indsats

forebygger trusler

fra forureninger

Indsatsen – trin for trin

Vores drikkevand er truet

Samarbejde og dialog

skaber tryghed

Vandmiljø og natur

sættes under lup

Samarbejde om

byudvikling og vækst

Regionerne har

ekspertisen, men

finansieringen mangler

Nutidens problemer er

fremtidens løsninger

Indsatsen i 2017

– krone for krone

Nøgletal 2017

Stephanie Lose

Formand for Danske Regioner

Ulla Astman

Næstformand for Danske Regioner

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 4 - 5

FOREBYGGELSE

MÅLRETTET

INDSATS

FOREBYGGER

TRUSLER FRA

FORURENINGER

Regionerne forebygger skader fra jordforurening

for at beskytte borgerne, grundvandet og miljøet.

Det er en stor og kompleks opgave, der koster

mange penge og har en lang tidshorisont.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Danmark har vi en generel politik

om at forebygge i stedet for først

at rette op, når skaden er sket. Det

gælder også på miljøområdet. Tid-

er kræftfremkaldende – og vi slipper

aldrig af med det.

Med så mange forurenede grunde, nye

forureninger der kommer til og de økono-

miske midler, vi har at gøre godt med, er

det ikke muligt for regionerne at sætte ind

overalt på samme tid. Tidshorisonten for

indsatsen er lang, og det er svært at sige,

hvornår vi bliver færdige med at rense op.

Ja, måske bliver vi aldrig færdige med at

bekæmpe forurening.

Regionerne må derfor prioritere og

målrette indsatsen. Alle jordforurening-

er prioriteres efter, hvor akutte de er, så

de mest miljø- eller sundhedsskadelige

forureninger bliver taget først. Derfor kan

der gå mange år, fra en jordforurening

bliver fundet, til den bliver undersøgt

nærmere og eventuelt renset op. Jordfor-

ureninger fjernes normalt kun, når de ud-

gør en aktuel risiko. Er der ingen risiko her

og nu, indgår de alligevel i regionernes

registre, hvilket sikrer, at de bliver vurde-

ret igen, hvis der f.eks. skal bygges på den

forurenede grund, eller et vandværk skal

flytte sine vandboringer.

Regionale løsninger på

regionale udfordringer

Det er ikke muligt at opstille én model for,

hvordan regionerne skal prioritere indsat-

sen. Det skyldes bl.a., at der i Danmark er

store regionale forskelle på befolknings-

tætheden, og på hvor meget grundvand

der er til rådighed. Samtidig er der flere

steder i landet et sammenfald mellem

områder med forurenende aktiviteter og

de områder, hvor vandværkerne henter

drikkevandet. De regionale forskelle og

udfordringer stiller krav til regionale løs-

ninger. Derfor er det en politisk priorite-

ring i den enkelte region at tage stilling til

og udstikke retningslinjerne for, hvordan

ressourcerne bedst fordeles mellem at

beskytte grundvandet og beskytte bor-

gernes sundhed mod jordforurening.

I princippet vægter regionerne at beskytte

det fælles grundvand og borgernes sund-

hed lige højt. I praksis er nogle regioner dog

nødt til at bruge flere midler på at beskytte

grundvandet, som kommer mange borgere

til gode end på at forebygge forurening i

boliger, som gavner enkelte borgere.

ligere er der hældt stoffer i kloakken eller

ud på jorden, som ikke hørte hjemme

der. Det skete, både fordi folk ikke vidste

bedre, og fordi samfundet ikke havde nok

fokus på jordforurening. Det har efterladt

os med en stor og udfordrende oprens-

ningsopgave, der koster mange penge.

Det har vi lært af. I dag gør vi meget for,

at det ikke sker igen, samtidig med at vi

forebygger risikoen fra den forurening,

der allerede er sket.

Fortidens synder

Danmarks fem regioner har ansvaret for

at håndtere risikoen fra fortidens synder.

Fortidens synder er de jordforureninger,

der er sket for så lang tid siden, at det i

dag ikke er muligt at stille den, der har

forurenet, til ansvar.

Regionernes ansvar er at forebygge og

forhindre skadelige virkninger fra jordfor-

urening for derigennem at beskytte bor-

gernes sundhed, grundvandet og miljøet.

Målrettet indsats

På trods af regionernes mangeårige

indsats mod jordforurening er vi langt fra

i mål med at bekæmpe forurening. Som

følge af ny viden kan selv de forureninger,

hvor regionerne har afsluttet indsatsen,

dukke op igen. Opgaven er dermed ikke

endelig, og der kan ikke sættes en slut-

dato på.

Regionerne kender i dag til 36.430 for-

urenede og muligt forurenede grunde.

18.755 af disse kan være problematiske,

og der kommer løbende nye grunde til.

Listen over kilder til forurening bliver al-

drig komplet, fordi der hele tiden dukker

forureninger op, som vi ikke tidligere har

haft kendskab til. Dertil kommer ny viden

om stoffer, der viser sig alligevel at være

problematiske. Et eksempel på dette er de

såkaldte PFAS-forbindelser, som er meget

brugbare i f.eks. brandslukningsskum,

som imprægnering af regntøj og i mad-

indpakning, fordi de skyr vand og fedt.

Men nu dukker PFAS op overalt i miljøet

og skaber problemer, bl.a. fordi stofferne

er svære at nedbryde og derfor ophobes i

mennesker og dyr. Et af stofferne, PFOA,

Top 3 over

brancher

... der har givet

anledning til flest

kortlægninger:

• Servicestationer

• Autoværksteder

• Fyld- og lossepladser

Top 3 over

stoffer

... der oftest er fundet i

undersøgelser af jord og

grundvand:

• Olie og benzin

• Tungmetaller

• Klorerede

opløsningsmidler

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 6 - 7

INDSATSEN

– TRIN FOR TRIN

Regionernes arbejde med at forebygge skader fra

jordforurening bliver større, mere komplekst og

dyrere, jo mere der skal gøres ved forureningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

egionernes arbejde med jord-

forurening – den offentlige

indsats – indeholder typisk

• Viser risikovurderingen, at der ikke er

behov for oprensning, vælger regio-

nerne nogle gange at

overvåge forure-

ningen

for at sikre, at den ikke spreder

sig og skaber problemer andre steder.

For hvert trin en forurenet grund gen-

nemgår, bliver indsatsen større, mere

kompleks og dyrere. Derfor sikrer regio-

nerne, at der er sammenhæng i opgave-

løsningen mellem de forskellige trin, så

ressourcerne udnyttes bedst muligt. Alle

trin er lige vigtige og en forudsætning for

de efterfølgende opgaver.

Kortlægning er forudsætning

for prioritering

Forudsætningen, for at regionerne kan

håndtere risikoen fra jordforurening-

erne, er først og fremmest at vide, hvor

forureningerne ligger. Derfor kortlægger

regionerne alle jordforureninger. Kortlæg-

ningen sikrer, at regionerne bedst muligt

kan prioritere og udnytte de økonomiske

ressourcer, der er til rådighed, så vi får

mest miljø for pengene.

følgende trin:

• Først indsamles der

historiske oplys-

ninger

om aktiviteter, som kan være

årsag til jordforurening. Oplysningerne

samles i en historisk redegørelse om

grunden, og grunden kortlægges på

vidensniveau 1, hvis der er mistanke

om jordforurening.

• Grunden bliver kortlagt på videns-

niveau 2, hvis en

indledende under-

søgelse

viser, at der er forurenet.

• Næste trin kan være en

videregående

undersøgelse,

hvor omfanget af og

risikoen fra forureningen undersøges

nærmere.

• Dernæst kan det være nødvendigt at

foretage en

oprensning.

• Oprensningen kan indebære, at der

installeres et teknisk oprensningsan-

læg, der skal sikre grundvand eller in-

deklima. Driften af det

tekniske anlæg

er en del af oprensningen, og anlægget

skal ofte være i gang i mange år.

Regionerne

fjerner ikke

al forurening,

men kun den

del, der udgør

en risiko.

Dermed får

vi mest miljø

for pengene.

Indsatsen – trin for trin

Historiske

oplysninger

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensning

Teknisk anlæg

Overvågning

Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert trin vurderer regionen, om der fortsat er en risiko. Hvis der ikke er

risiko, kommer forureningen ikke videre til næste trin.

Illustration: Frits Ahlefeldt

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 8 - 9

INDSATSEN

Ikke al forurening skal væk

Regionerne fjerner ikke al forurening, men kun den del af

forureningen, som aktuelt udgør en risiko for grundvandet,

borgernes sundhed eller vandmiljøet. Efter hvert trin vur-

derer regionen, om der fortsat er en risiko. Hvis der ikke

længere er en risiko, kommer forureningen ikke videre til

næste trin, og den offentlige indsats er slut. Kortlægningen

opretholdes for at forebygge, at der opstår nye forurenings-

problemer, f.eks. hvis den forurenede jord flyttes, eller der

skal bygges på grunden. De fleste grunde vil derfor stadig

være kortlagt, når regionens forebyggende indsats er slut.

Viser en undersøgelse, at der ikke er forurenet, eller bliver

hele forureningen fjernet, frikender regionen grunden og

annullerer kortlægningen.

Råd, vejledning og privatfinansierede projekter

Regionernes forebyggende indsats består også i at rådgive og

vejlede om forurenede grunde og i at myndighedsbehandle

projekter, når grundejere og private bygherrer selv vil betale

for at undersøge og rense op. Regionerne leverer oplysninger

om jordforurening i forbindelse med ejendomshandler og

rådgiver og vejleder både sælgere og købere.

kortlagte grunde.

Halvdelen er omfattet

af regionernes indsats,

fordi forureningen kan

være problematisk.

36.430

Historiske

oplysninger

Kortlægning og håndtering

af forurenede grunde

Modellen viser det forløb, en forurenet grund gennemgår lige fra indsam-

ling af historiske oplysninger til kortlægning, undersøgelse og eventuel

oprensning og overvågning. Mange grunde sorteres fra undervejs – enten

fordi der ikke er nogen forurening, eller fordi forureningen ikke udgør

nogen risiko. Det er kun få forurenede grunde, der ender med oprensning,

og langt de fleste grunde er fortsat kortlagt, efter regionens indsats er slut.

Indledende

undersøgelse

Videregående

undersøgelse

Oprensning

Kortlagt som muligt forurenet,

men ingen offentlig indsats

Frikendt uden kortlægning

Kortlagt som forurenet, men ingen

offentlig indsats

Frikendt – kortlægningen er annulleret

Kortlagt som forurenet

– forureningen overvåges

Kortlagt som forurenet, men ingen

offentlig indsats

Fortsat kortlagt som forurenet

– forureningen overvåges

Oprenses og frikendes

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

2 niveauer

Kortlægning af jordforurening sker på to niveauer:

Muligt forurenet

jord kortlægges på vidensniveau 1,

hvis oplysninger om grunden viser, at der har været

aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Forurenet jord

kortlægges på vidensniveau 2, hvis

undersøgelser viser, at jorden er forurenet.

Indsatsen

i 2017

Regionerne har arbejdet med*:

2.360

historiske redegørelser

1.420

434 mio.

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

335

oprensninger

Økonomi i 2017

434 mio. kr. har regionerne i

alt brugt på indsatsen over for

jordforurening.

tekniske

oprensningsanlæg

265

overvågninger af

forureningen

220

*Tallene omfatter aktiviteter i 2017,

herunder nye aktiviteter igangsat

i 2017 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2017.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 10 - 11

VORES DRIKKEVAND

VORES

DRIKKEVAND

ER TRUET

Når vi analyserer for nye stoffer i grundvandet,

så finder vi dem desværre ofte. Samtidigt kan det

være svært for truede vandværker at finde nye

steder at indvinde rent og godt grundvand.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

etingelserne for dannelse

af grundvand i Danmark er

optimale, fordi vi næsten

alle steder har bløde og

få vandholdige sandlag. Det kan

også skyldes, at der allerede bliver

indvundet vand fra alle grundvands-

magasinerne i området. I de områder

gennemfører regionerne en målrettet

indsats for at sikre den nuværende

indvinding.

Danskerne betaler ifølge Dansk Vand-

og Spildevandsforening (DANVA)

over 8 milliarder kr. om året for vand

i hanerne. Det er vand, som regio-

nerne er med til at passe på. Kortet

på næste side viser de vandværker,

som regionernes undersøgelser og

forebyggende tiltag har været med til

at beskytte. Vandværkerne indvin-

der tilsammen 162 mio. kubikmeter

drikkevand om året.

porøse jordlag, hvor nedbøren kan

sive ned til de såkaldte grundvands-

magasiner.

Regionerne er grundvandets vagt-

hund, og vi gør en stor indsats for at

sikre grundvandsmagasinerne og de

enkelte vandværkers indvindinger.

Nogle gange kan det være svært at

forstå, at der bruges flere millioner

kroner på at sikre et enkelt vandværk,

der i princippet blot kunne finde vand

et andet sted. Det er bare ikke så let,

som det lyder. Det kan skyldes, at

vandværket ligger i et område med

tykke lerlag, hvor der kun findes

Indsatsen

i 2017

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet har

omfattet*:

1.120

250

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

Områder med særlige drikkevands-

interesser og indvindingsoplande

Et område med særlige drikkevandsinteresser er et større,

sammenhængende område med naturligt beskyttet grundvand

af høj kvalitet og i så store mængder, at det dækker det nuværende

og fremtidige behov for drikkevand.

Et indvindingsopland er det geografiske område, hvor et vandværk

henter sit drikkevand fra.

Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem staten,

kommunerne, vandværkerne og regionerne.

afhjælpende tiltag,

f.eks. oprensning

130

tekniske

oprensningsanlæg

190

overvågninger af

forureningen

*Tallene omfatter aktiviteter i 2017,

herunder nye aktiviteter igangsat

i 2017 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2017.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 12 - 13

VORES DRIKKEVAND

Vandværker, hvor regionernes

indsats i 2017 har været

med til at sikre drikkevandet

Vandværker

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Nye stoffer kommer hele tiden til

Mængden af kemiske stoffer, der bruges i

det moderne samfund, er enorm. I Europa

bruges der over 100.000 forskellige kemi-

ske stoffer, og der kommer hele tiden nye

til. I øjeblikket er der stort fokus på PFAS

og hormonforstyrrende stoffer og på de

negative følgevirkninger selv ved små

daglige doser. Regionernes arbejde med

jordforurening justeres derfor hele tiden,

særligt i forhold til om den nye viden

påvirker prioriteringen af indsatsen. Dette

er ikke nyt, da vi fra starten af 1980’erne

har arbejdet systematisk med stoffer som

olie, tjære og tungmetaller. I takt med at

analyse- og undersøgelsesmetoder er

blevet forbedret og giftigheden af kemiske

stoffer vurderet, er der løbende blevet sat

fokus på nye stoffer.

Med de mange kemiske stoffer, der både

er i brug og under udvikling, vil vi også i

fremtiden skulle forholde os til nye trusler

over for vores grundvand.

Pesticider i grundvandet

Mere end hver tredje lukning af en vand-

værksboring skyldes en menneskeskabt

forurening, oftest med pesticider. Pesti-

cider har været anvendt til at bekæmpe

ukrudt, svampe og insekter med i mere

end 50 år, og specielt i starten var man

ikke opmærksom på, at stofferne kunne

forurene grundvandet. Ud over brug af

pesticider på markerne kan der være

gravet pesticidrester ned mange steder i

det åbne land, fordi Landbrugsministe-

riets Giftnævn i 1966 faktisk anbefalede,

at: ”små rester af pesticider må nedgraves

ca. en halv meter under jordoverfladen”. I

dag er der ikke tvivl om, at det var en me-

get uheldig måde at fjerne pesticidrester

på. Dertil kommer spild fra uheld med

marksprøjter, spild og udvaskning fra

f.eks. sprøjtepladser på gartnerier, land-

brugsejendomme og maskinstationer.

Det er regionernes ansvar at undersøge

og afhjælpe forureninger fra pesticid-

punktkilder, hvis de udgør en risiko for

grundvandet. Regionerne har derfor i

de seneste år haft fokus på pesticidfor-

urening af grundvandet, og det vil også

fremover være en opgave, regionerne

prioriterer højt, og som vil kræve mange

ressourcer.

Pesticidpunktkilder er svære at opspore, da

der ikke findes arkiver over, hvor stofferne

har været håndteret. Pesticidforureningerne

er yderligere komplicerede at håndtere, da

undersøgelser og forebyggende tiltag er dyre

og tidskrævende, fordi stofferne er meget

mobile og svære at nedbryde i grundvandet

og derfor transporteres over store afstande.

For at få mest mulig nytte af indsatsen er det

derfor afgørende, at regionerne samarbejder

med kommuner og vandværker.

Nye stoffer

Der kommer lø-

bende fokus på nye

grundvandstruende

stoffer, og et eksem-

pel er PFAS-forbin-

delser, der har været

brugt i brandsluk-

ningsvæsker samt

til imprægnering og

overfladebehandling

i industrien. Fra vi i

2015 blev opmærk-

somme på stoffer-

ne, har regionerne

taget dem med i de

relevante laborato-

rieanalyser. Regi-

onerne har siden

undersøgt for PFAS

i 1.730 prøver, og

stofferne er fundet i

880 af dem.

Et andet eksempel

er pesticider, hvor

der i sensommeren

2017 kom fokus på

desphenyl-chlori-

dazon, der har været

brugt som ukrudts-

middel til bl.a. roer

og rødbeder. Indtil

videre har 1.700

vandværker under-

søgt vandet for stof-

fet, og det er fundet

på mere end hvert

fjerde vandværk.

Reference:

GEUS (2018): Forekomst

af desphenyl-chloridazon

og methyl-desphenyl-

chloridazon i grundvandet.

(14/3-2018)

Pesticidpunktkilder og

pesticidfladekilder

Forurening med pesticider kan stamme fra

fladekilder og punktkilder. Fladekilder skyldes

jordbrugsmæssig anvendelse af pesticider på

marker gennem lang tid, mens punktkilder er

de områder, hvor pesticiderne er håndteret.

Det kan f.eks. være vaske- og påfyldnings-

pladser, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og

måske tømt for rester, og i den forbindelse

kan der være sket uheld og større spild.

Punktkilder kan også være gamle losseplad-

ser med pesticidrester.

Regionerne skal kun tage sig af pesticidfor-

urening fra punktkilderne. Derfor er det vig-

tigt at kunne skelne mellem, om grundvandet

er påvirket af pesticider fra fladekilder eller

punktkilder. Til brug for dette har Miljøsty-

relsen udviklet et screeningsværktøj, der kan

hjælpe med at afgøre, om et pesticidfund i en

vandanalyse stammer fra en punktkilde eller

fra en fladekilde.

Det er skønnet, at der på landsplan kan være

adskillige tusinde gamle punktkilder med

pesticidforurening, hvoraf kun de færreste er

blevet fundet og undersøgt.

Reference:

Dansk Miljøteknologi (2012): Op mod 100.000

pesticidpunktkilder i undergrunden truer vores

grundvand

Helweg (2000): Kemiske stoffer i miljøet

Miljøstyrelsen (2013): Skelnen mellem pesticidpunkt-

kilder. Miljøprojekt nr. 1502

Naturstyrelsen (2013): Status for drikkevandsboringer

pr. 31/12 2013

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 14 - 15

VORES DRIKKEVAND

Vandværksboringer, som

kan være påvirket af

en pesticidpunktkilde

Vandværksboringer

Kortet viser vandværksboringer

med fund af pesticider, hvor

Miljøstyrelsens screeningsværktøj

peger på, at fundet kan stamme fra

en pesticidpunktkilde.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Opløsningsmidler i grundvandet

En stofgruppe, som regionerne i en lang årrække har

haft fokus på, er de klorerede opløsningsmidler. Mange

af de værste grundvandsforureninger i Danmark skyl-

des klorerede opløsningsmidler. Stofferne har været an-

vendt til affedtning i industrien og til rensning af tøj, og

de er ved spild og nedgravning havnet i jord og grund-

vand. De spredes let i jorden og i grundvandet, og det er

dyrt og teknisk krævende at fjerne dem. I nogle tilfælde

er det nærmest umuligt at fjerne forureningen helt, men

regionernes indsats medvirker til at forhindre yderligere

spredning, og derved begrænses skaderne.

Fundene af klorerede opløsnings-

midler i grundvandet er i mod-

sætning til pesticider koncen-

treret omkring byerne. Det

hænger sammen med, at

stofferne har været brugt i

industrien.

Case

Beskyttelse af

grundvandet på

den nordvestlige

del af Lolland

Det er svært af finde godt grundvand på Lolland, fordi

mængderne er naturligt begrænsede. Lolland er lavt-

liggende og kalken, som grundvandet pumpes op fra,

har en lav ydeevne, samtidigt med at der ikke er langt

til saltholdigt vand, som ikke kan bruges til drikkevand.

Det betyder, at der er knaphed på vand på den nord-

vestlige del af Lolland, og det er bl.a. en udfordring i

224 mio.

forbindelse med store anlægsprojekter, der øger beho-

vet for rent grundvand. Arbejdet omkring Femern Bælt

forventes f.eks. at ville kræve ekstra 450.000 kubik-

meter rent grundvand om året.

”Et samarbejde mellem region, kommune, forsyning

og de andre almene vandværker samt Miljøstyrelsens

grundvandskontor er absolut nødvendigt for at sikre

en optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer,

der stilles til rådighed for arbejdet med at sikre grund-

vandsressourcerne”.

Karl Jørgensen,

hydrogeolog, Lolland Kommune.

I 2014 byggede regionen et vandanlæg ved Skelstofte

på Nordvestlolland for at beskytte grundvandet mod en

pesticidforurening. Forureningen stammer fra en gam-

mel vaskeplads, og den er spredt over et større område,

så det er ikke muligt at grave den væk. Anlægget pum-

per forurenet vand op fra flere boringer i området og

renser det i en form for renseanlæg, inden vandet igen

ledes tilbage til naturen. På den måde sikres det, at for-

ureningen ikke spredes til det nærliggende vandværk.

Lolland Kommune, Lolland Vand og regionen har haft

et tæt samarbejde om beskyttelse af vandressourcen

ved Skelstofte, selve renseanlægget er f.eks. placeret på

vandværkets grund.

“Lolland Vand har valgt at stille viden, infrastruktur og

areal til rådighed for Region Sjællands afværgeprojekt,

der beskytter et af Lolland Vands vigtige indvindings-

områder samt det faktum, at ressourcen på Lolland

er meget begrænset. Det giver god mening at sikre

brugerne og borgernes mulighed for rent drikkevand i

fremtiden”.

Børge F. Hansen,

driftsleder, Lolland Vand.

Økonomi i 2017

Regionerne har brugt

224 mio. kr. i 2017 på at

beskytte grundvandet

Venteliste for grundvandsindsatsen

Ved udgangen af 2017 har regionerne kendskab til

13.090 grunde, der skal afklares nærmere i forhold til

grundvandsindsatsen. I takt med regionernes opsøgen-

de indsats dukker der løbende nye forurenede grunde

op, der skal håndteres.

Den nuværende venteliste for grundvandsindsatsen

fordeler sig med:

• 8.005 muligt forurenede grunde, hvor der skal fore-

tages indledende undersøgelser.

• 4.925 forurenede grunde, hvor der skal foretages

videregående undersøgelser.

• 160 forurenede grunde, hvor der skal ske afhjælpen-

de tiltag for at forhindre forureningen i at ødelægge

grundvandsressourcen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 16 - 17

SAMARBEJDE OG DIALOG

SAMARBEJDE OG

DIALOG SKABER

TRYGHED

Regionernes forebyggende indsats er med til

at sikre menneskers sundhed mod truslen fra

jordforurening.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Regionerne har fokus på at sikre tryghed

for de borgere, der bor på en forurenet

grund, og vi prioriterer at hjælpe dem

bedst muligt. Når regionerne prioriterer

indsatsen på boliggrunde, har indekli-

maet fortrinsret i forhold til kontakt med

forurenet jord. Det skyldes, at vi ikke kan

lade være med at trække vejret inden

døre, hvorimod det er lettere at afdække

områder i haven, hvor der er forurenet

jord.

Vejledning om de muligheder, der findes,

som f.eks. afklaring af mistanke om

forurening og tilmelding til værditabsord-

ningen, kan hjælpe nogle af boligejerne

videre.

Afklaring af mistanke

Ejere af boliggrunde, der er kortlagt som

muligt forurenet, har en særlig ret til at få

deres boliggrund undersøgt af regionen

inden for et år. Det er gratis for boligejeren.

I 2016 fik regionerne 321 anmodninger fra

boligejere om en undersøgelse. Undersø-

gelserne er udført i 2016-2017 og er endt

med, at 179 grunde i dag er frikendt for

forurening og kortlægningen annulleret.

Det svarer til mere end halvdelen af de

undersøgte grunde. På resten af grunde-

ne er der fundet forurening i jorden, og de

142 grunde er derfor fortsat kortlagt som

forurenet. På 107 af de forurenede grunde

udgør forureningen ikke et problem,

og regionens indsats er slut i forhold til

hus og have. På de sidste 35 grunde kan

forureningen udgøre et problem. Disse

grunde skal derfor på et tidspunkt under-

søges nærmere af regionen.

Opgørelsen viser, at mange forurenings-

sager på boliggrunde faktisk kan afsluttes

efter en undersøgelse. Enten fordi der

ikke findes forurening, eller fordi råd og

vejledning i mange tilfælde er tilstræk-

keligt til at sikre borgernes sundhed og

skabe tryghed i forhold til at bo på en

forurenet grund. Regionens afklaring af

forureningssituationen kan derfor med-

virke til at ændre den fastlåste situation,

som boligejere kan føle sig i, når deres

grund bliver kortlagt.

Samarbejde kan give nye muligheder

Siden 2002 har myndighederne og de

Resultat af undersøgelser

udført på anmodning

af boligejere i 2016

11%

Nuancering –

forureningens

tilstandsrapport

Nuanceringssystemet er

bygget op efter samme princip

som tilstandsrapporten på

en ejendom, og det inddeler

forureningen i tre kategorier

F0, F1 og F2:

F0:

Forureningen udgør ingen

risiko for brug af hus og have.

33%

56%

F1:

Forureningen udgør ingen

risiko for brug af hus og have,

hvis enkle råd følges.

F2:

Forureningen udgør eller

kan udgøre en risiko for brug

af hus og have.

Frikendt

Kortlagt, ingen risiko

Kortlagt, der kan være risiko

professionelle aktører på boligområdet

samarbejdet om at løse de udfordringer,

der kan opstå, når en boligejer bor på en

muligt forurenet eller forurenet grund.

Samarbejdet sker i den såkaldte Barriere-

gruppe. Formålet har været at skabe

en fælles forståelse for forureningens

betydning. Dette er med til at hjælpe de

mennesker, der er ved at købe, sælge eller

belåne boliger, der ligger på forurenede

grunde, så handlen med eller belåning af

boligerne ikke besværliggøres eller helt

må opgives. Nuancering af forureningen,

en slags forureningens tilstandsrapport,

er en udløber af dette samarbejde.

Forureningens tilstandsrapport

Nuancering af forureningen er et system,

der inddeler forureningen i kategorier,

som gør det lettere for boligejere og kre-

ditforeninger at forholde sig til risikoen

ved forureningen på grunden. Dermed

bliver det lettere at skelne mellem en

forurening, der ikke udgør en aktuel risiko

og en forurening, der kan udgøre en

risiko. Systemet gør det også nemmere at

formidle forureningens betydning, f.eks. i

forbindelse med en ejendomshandel eller

ved omlægning af lån.

I 2017 er 335 boliggrunde nuanceret med:

• 235 på F0

• 20 på F1

• 80 på F2

På tre fjerdedele af de forurenede bolig-

grunde er forureningen F0- eller F1-nu-

anceret, hvilket betyder, at forureningen

ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, og

regionernes indsats i forhold til boligen

kan derfor afsluttes. Det samme gør

sig gældende for samtlige af de 4.865

boliggrunde, der er nuancerede. Her er

65 % nuanceret som F0 eller F1 og resten

som F2.

For en F2-nuanceret boliggrund kan der

være en risiko, og forureningen er fortsat

omfattet af regionernes indsats. Her

skal risikoen ved forureningen afklares

nærmere og eventuelt renses op. I disse

tilfælde kan værditabsordningen være en

hjælp.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 18 - 19

SAMARBEJDE OG DIALOG

Status for nuancerede

boliggrunde

35%

F0:

Forureningen udgør

59%

ingen risiko

F1:

Forureningen udgør ingen

risiko, hvis råd følges.

F2:

Forureningen kan udgøre

en risiko

Indsatsen

i 2017

Regionernes indsats med at

beskytte borgernes sundhed mod

jordforurening har omfattet*:

835

135

4.865

afklaret i forhold til forure-

ning, heraf 515 på anmod-

ning fra grundejer

forureninger undersøgt,

risikovurderet og renset op

130

Værditabsordningen

Regionerne har ikke midler til at hånd-

tere alle forureninger, efterhånden som

de dukker op, og derfor må indsatsen

prioriteres. Som hovedregel tager

regionerne de værste forureninger først

og vejleder boligejere med ikke akutte

forureninger om de muligheder, der er

for at få hjælp.

Værditabsordningen er netop sådan en

mulighed, hvor boligejere kan få fjernet

den del af forureningen, der udgør en

risiko for deres hus og have. Pengene

kommer fra staten, mens det er regio-

nerne, der gennemfører undersøgelser

og oprensning. Ordningen har eksiste-

ret siden 1993. I den periode har først

amterne og siden regionerne gennem-

ført videregående undersøgelser på

1.770 boliggrunde, og 1.160 af dem er

blevet renset op.

Indsatsen sker i den rækkefølge, som de

forurenede boliggrunde bliver tilmeldt

værditabsordningen. Dermed adskiller

ordningen sig fra regionernes øvrige

indsats, som prioriterer de værste for-

ureninger først.

Regionerne har i 2017 gennemført 95

videregående undersøgelser og 100

oprensninger på boliggrunde under

værditabsordningen.

Regionerne gennemfører undersøgelser

og oprensninger i takt med, at staten

bevilger penge til de 280 boligejendom-

me, der ved udgangen af 2017 står på

værditabsordningens venteliste.

tekniske anlæg, der sikrer

indeklimaet mod forurening

og overvågning af 30 forure-

ninger

335

195

boliggrunde, hvor forure-

ningens sundhedsmæssige

betydning er nuanceret

undersøgelser og oprens-

ninger efter værditabsord-

ningen

*Tallene omfatter aktiviteter i 2017,

herunder nye aktiviteter igangsat

i 2017 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2017.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Case

Regionernes indsats på boliggrunde

I 2017 har 835 boligejere fået afklaret, om der er forure-

net på deres boliggrund. 515 af dem har benyttet sig af

boligejernes særlige ret til at få afklaret, om grunden er

forurenet, mens 320 grunde er blevet undersøgt som

følge af regionens øvrige prioriterede indsats.

Regionerne har også udført 75 videregående under-

søgelser for at vurdere risikoen ved en forurening og

behovet for oprensning og udført 60 oprensninger på

de grunde, hvor forureningen udgjorde en

risiko for menneskers sundhed.

Regionerne driver 130 tekniske

anlæg, der sikrer, at for-

urening ikke damper ind

i boligen og forurener

indeklimaet.

Værditabsord-

ningen hjælper 21

boligejere i Greve

I efteråret 2016 konstaterede Greve Kommune for-

urening i jorden på en boliggrund i forbindelse med

flytning af jord. Kommunen kiggede på luftfoto og fandt

ud af, at forureningen stammede fra en tjæreplads fra

tidligere tiders tjæring af fiskegarn. Tjærepladsen lå på

et markareal en kilometer væk fra vandet. Tjærepladsen

blev anvendt i en knap 20-årig periode fra 1950 og frem

til opførelsen af boliger i området.

I foråret 2017 udarbejdede regionen en historisk redegø-

relse over anvendelsen af området og fandt frem til en

3. generations fisker i havnen. Fiskeren kunne fortælle,

hvordan han som barn havde hjulpet sin bedstefar og

far med at tjære garn på netop dette markareal.

Regionen udførte indledende undersøgelser i området

og konstaterede forurening på 21 af de 32 undersøgte

boliggrunde. På grund af risikoen ved forureningen

blev de 21 boliggrunde kortlagt som forurenet med en

F2-nuancering.

På et borgermøde i sommeren 2017 oplyste regionen

boligejerne om deres mulighed for at benytte værdi-

tabsordningen. I efteråret 2017 var alle 21 boliggrunde

optaget i ordningen, og de videregående undersøgelser

under værditabsordningen kunne sættes i gang.

Når regionernes ressourcer ikke rækker til at betale for

undersøgelser og oprensning af jordforurening på alle

grunde, er vejledning vigtig for boligejerne, så den fast-

låste situation og uvisheden kan blive afhjulpet.

54 mio.

Økonomi i 2017

Regionerne har brugt 54 mio.

kr. på at beskytte borgernes

sundhed mod skadelig

påvirkning fra jordforurening.

Venteliste for indsatsen på boliggrunde

Ved udgangen af 2017 står 5.000 boliggrunde på vente-

liste i forhold til en sundhedsmæssig indsats. I takt med

regionernes opsøgende indsats dukker der løbende nye

forurenede grunde op, der skal håndteres.

Den nuværende venteliste for boligindsatsen fordeler

sig med:

• 2.900 muligt forurenede boliggrunde, der afventer

en indledende undersøgelse.

• 1.660 forurenede boliggrunde, der venter på en vide-

regående undersøgelse.

• 440 forurenede boliggrunde, der afventer afhjæl-

pende tiltag for at forhindre skadelig påvirkning fra

forureningen.

Luftfoto over Holmehaven i 1962. Kilde: Greve Kommune.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 20 - 21

VANDMILJØ OG NATUR

VANDMILJØ OG

NATUR SÆTTES

UNDER LUP

Jordforurening kan gøre skade på vandmiljø

og natur. For at forebygge dette er regionerne i

gang med at finde de forureninger, der kan være

problematiske. Det skal vi være færdige med i

2018.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Danmark beskytter vi vandmiljø

og natur mod forurening. Vi sørger

f.eks. for, at spildevand fra byer og

industri renses på renseanlæg, så

vurdere, om forureningerne kan være

problematiske for vandløb, søer og havet.

Gennemgangen skal være færdig ved ud-

gangen af 2018. Herefter skal regionerne i

2019 forhandle med staten om, hvad der

skal gøres ved de kritiske forureninger, og

hvor pengene skal komme fra.

Beskyttelse af vandmiljøet

Regionernes forebyggende indsats vil

være rettet mod vandmiljø og natur, der

kræver særlig beskyttelse, og derfor er

omfattet af vandområdeplanerne. Vand-

områdeplanerne indeholder opskriften

på, hvordan vi i Danmark vil forbedre

vandmiljøet og sikre renere vand i vores

kystvande, søer og vandløb. Regionerne

vil samarbejde med de andre aktører på

området om at opfylde målene i vandom-

rådeplanerne og i sidste ende EU’s Vand-

rammedirektiv. På nuværende tidspunkt

har staten dog ikke fastlagt, hvordan

indsatsen med de forurenede grunde,

som truer vandmiljøet, skal gennemføres.

Det besværliggør regionernes arbejde.

Regionerne forventer, at vi sammen med

staten har fastlagt en fremgangsmåde for

indsatsen inden økonomiforhandlingerne

i 2019.

de skadelige stoffer bliver fjernet, inden

det rensede spildevand ledes ud i vand-

løb, søer og havet. Myndighederne fører

tilsyn med virksomhederne og landbruget

for at sikre, at regler og krav overholdes,

og at der ikke spredes mere slam, gødning

og sprøjtegifte ud på markerne end tilladt.

At jordforurening kan være skadelig for

vandmiljøet og naturen, er giftdepoter-

ne i Grindsted i Jylland et eksempel på.

Herfra siver der hvert år 235 kilo af det

kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i

Grindsted Å. Forureningen stammer fra

det daværende Grindstedværk, der frem

til 1970’erne deponerede spildevand i og

omkring Grindsted.

Regionerne skaber overblik

Siden 2014 har regionerne haft til opgave

at forebygge de skadelige virkninger på

vandmiljøet. For at kunne forebygge

effektivt er første skridt at vide, hvilke

forureninger der kan være problematiske.

Lige nu er regionerne derfor i gang med

at gennemgå alle kortlagte grunde for at

EU’s Vandrammedirektiv fast-

lægger rammerne for beskyttel-

sen af vandløb, søer, kystvande

og grundvand i alle EU-lande.

Danmark har indarbejdet Vand-

rammedirektivets bestemmelser

i den danske miljølovgivning i

form af vandområdeplanerne.

Vandområdeplanerne er en

samlet plan for at forbedre det

danske vandmiljø i overensstem-

melse med EU's Vandrammedi-

rektiv.

I Danmark er:

19.000 km

vandløb

700 søer

36.430

kortlagte grunde er gennemgået af

regionerne for at afgøre, om de udgør

en risiko over for vandmiljøet.

7.300 km

kyststrækning

252 natur-

beskyttelses-

områder

omfattet af vandområde-

planerne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 22 - 23

VANDMILJØ OG NATUR

Risiko for

vandmiljø

og natur

34%

2.700

66%

Risiko

Ingen risiko

10%

3.300

grunde udgør en

mulig risiko over

for vandmiljøet.

Indsatsen til og med 2017

Regionernes gennemgang af de 36.430

kortlagte jordforureninger viser, at 3.300

grunde udgør en mulig risiko over for

vandmiljøet. Det svarer til 10 % af de kort-

lagte grunde.

Regionerne har indtil videre foretaget

en nærmere vurdering af 2.700 af de

3.300 mulige risikogrunde. Den nærme-

re vurdering peger på, at en tredjedel af

grundene kan være problematiske for

vandmiljø og natur. Her kan det altså

blive nødvendigt med en forebyggende

indsats. I 2018 gennemgår regionerne de

resterende 600 forurenede grunde, hvor

risikoen endnu ikke er vurderet nærmere.

Fokus på hvordan vandmiljøet

kan undersøges

Et er at vide, hvilke forureninger der kan

være problematiske for vandmiljøet,

noget andet er at få afdækket, om der

er en reel trussel. Regionerne har sat

fokus på at finde ud af, hvordan det

kan undersøges.

Regionerne og Miljøstyrelsen har sam-

men set på, hvor meget den målte forure-

ning i et vandløb betyder for vurdering af

risikoen. Gennem et år er forureningen

blevet målt i tre vandløb forskellige steder

i Danmark. Målingerne viste bl.a. en

tendens til, at indholdet af forurening i

vandløbet var størst, når der strømmede

mindst vand igennem vandløbet. Det er

derfor ikke ligegyldigt, hvornår på året

forureningen måles, altså om der er me-

get eller lidt vand i et vandløb. Projektet

har givet en række anbefalinger til, hvor-

dan der skal tages prøver i vandløb og til

den efterfølgende vurdering af resultater-

ne og risikoen.

I et andet projekt vil Region Syddanmark

og Region Hovedstaden teste, om droner

kan bruges til at vise, hvor forurening fra

forurenede grunde kan sive ud i nærlig-

gende vandløb. Denne viden skal bruges

til at vurdere risikoen. Projektet udføres

med støtte fra Innovationsfonden.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Case

ned i grundvandet, som transpor-

terer forureningen ud i Grindsted

Å. Siden midten af 1990’erne har

det været kendt, at vandet i åen er

forurenet med vinylklorid. Regionen

har i dag fået et langt mere detalje-

ret kendskab til, hvordan grundvan-

det strømmer til åen, og regionen

har også fået sat tal på, at der årligt

siver 235 kilo forurening ud i åen.

Opgaven med at rense op efter for-

ureningerne i Grindsted er enorm.

Alene at fjerne de kilder, hvor

forureningen siver ud fra, vil som

minimum koste et større trecifret

millionbeløb. Og her er der kun tale

om det, der kan graves væk. Hvis

der også skal ske en oprensning

af forureningen i grundvandet for

på sigt at forbedre vandmiljøet i

bl.a. Grindsted Å, vil regningen for

den del også lyde på et meget stort

millionbeløb.

Forureningen

i Grindsted Å

Selv om vi i morgen tog fat på at

fjerne kilderne til en af historiens

værste forureningssager, ville det

formentlig tage op til 50 år, inden

vandmiljøet i Grindsted Å ville blive

forbedret. Og ophævelse af forbud-

det mod badning og fiskeri i dele

af Grindsted Å har endnu længere

udsigter.

Forureningen i Grindsted Å stam-

mer fra Grindstedværkets produkti-

on af bl.a. vitaminpiller, antibiotika,

sovepiller og nervemedicin. Frem

til 1960 sendte fabrikken urenset

spildevand gennem en åben grøft

og direkte ud i Grindsted Å. Det

sker ikke længere. Til gengæld er

forureningen fra fabrikken sivet

Vinylklorid dannes

ved nedbrydning

af klorerede opløs-

ningsmidler, der

har været brugt i

store mængder på

Grindstedværket,

og som også er

blevet brugt i store

mængder på bl.a.

renserier.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 24 - 25

BYUDVIKLING OG VÆKST

SAMARBEJDE OM

BYUDVIKLING OG

VÆKST

Forebyggelse og samarbejde er nøgleord, når der

skal bygges på forurenede grunde. Regionerne

og kommunerne arbejder tæt sammen, så

forureningen ikke i fremtiden kommer til at

udgøre en risiko.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

yggeriet er i fremgang, og der investe-

res milliarder af kroner i byudvikling

rundt om i Danmark. Regionernes

store viden om jordforurening bidra-

ger med overblik og nytænkning i forbindelse

med kommunernes planer om byudvikling.

Pladsmangel og stigende grundpriser gør, at

det i dag er blevet mere attraktivt at bygge på

de forurenede grunde. Regionernes indsats og

samarbejde med forskellige parter på jordforure-

ningsområdet er med til at understøtte by- og

erhvervsudvikling og grøn vækst, der er målene

i de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Samarbejdet om byggeri på de forurenede grun-

de sker både for at sikre miljø og sundhed og for

at forebygge, at regionernes senere indsats ikke

bliver meget dyrere på grund af byggeriet.

Byggeri på forurenede grunde

I 2017 var regionerne sammen med kommu-

nerne involveret i 600 tilladelser til bygge- og

anlægsprojekter på forurenede grunde. Regi-

onerne behandler også de undersøgelser og

oprensninger, som grundejere og bygherrer

selv betaler for. Undersøgelserne sker typisk i

forbindelse med ejendomshandler og bygge- og

anlægsprojekter. I 2017 var regionerne involve-

rede i 2.970 privatfinansierede undersøgelser og

oprensninger, inkl. påbudssager, hvilket er 300

flere end året før. I mange af de privatfinansie-

rede projekter er forureningen ikke omfattet af

regionernes indsats, fordi der ikke er en aktuel

risiko. Projekterne gennemføres for at forebygge

fremtidige problemer.

Privatfinansierede

projekter

Antal tilladelser til byggeri og antal undersøgelser og oprensninger

betalt af grundejere og private bygherrer.

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer

Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse

Ejendomsforespørgelser

Antal ejendomsforespørgsler hvert år siden 2009.

250.000

200.000

122.570

150.000

100.000

50.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Tal fra Danmarks Statistik viser,

at der i 2017 har været 122.570

ejendomshandler i Danmark.

Med mere end 178.620 besvarede

ejendomsforespørgsler tyder det

på, at det er blevet rutine at ind-

hente oplysninger om forurening

hos regionerne i forbindelse med

ejendomshandler.

Forespørgsler i alt

Forespørgsler besvaret via selvbetjeningsløsning

Forespørgsler besvaret manuelt af regionen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 26 - 27

BYUDVIKLING OG VÆKST

Køb og salg af forurenede grunde

Det øgede fokus på jordforurening viser

sig også i antallet af henvendelser om

jordforurening, som regionerne hvert

år svarer på. Siden 2009 er antallet af

henvendelser næsten fordoblet. I 2017

har regionerne besvaret 178.620 henven-

delser, hvilket svarer til 715 om dagen.

90 % af henvendelserne er besvaret elek-

tronisk via digitale løsninger på regioner-

nes hjemmesider.

Derudover søges der jordforurenings-

oplysninger i forbindelse med f.eks. ny-

byggeri og byudvikling, så der kan tages

højde for forureningen, hvilket kan spare

ressourcer og forhindre nye miljømæssige

problemer.

Forureneren betaler-princippet

I Danmark skal jordforurening som

udgangspunkt fjernes af den, der har for-

urenet. Kommunen skal give forureneren

et påbud om at undersøge og fjerne for-

ureningen og genoprette den hidtidige til-

stand. I 2017 gav kommunerne 235 påbud

om undersøgelse og oprensning. I disse

sager tager regionerne stilling til kortlæg-

ning af eventuelt efterladt forurening.

Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvem

der har forurenet, overtager regionen

ansvaret for forureningen.

Borger-

rettede

opgaver

I 2017 har regionerne har

behandlet:

Regionerne stiller i dag oplysninger om

forurenede grunde til rådighed for offent-

ligheden på deres hjemmesider. Det be-

tyder, at borgere og ejendomsmæglere på

alle tider af døgnet hurtigt og nemt kan få

svar på, hvor jorden er forurenet; ikke blot

i forbindelse med salg og belåning, men

også som tjek af egen grund.

178.620

forespørgsler om

jordforurening

600

tilladelser til byggeri og

ændret anvendelse på

forurenede grunde

2.735

235

29 mio.

Regionernes digitale løs-

ninger gør det nemt for

borgerne at få relevante

informationer om jord-

forurening og nemmere

for regionerne at betjene

borgerne. Dermed bi-

drager regionerne til den

fællesoffentlige digita-

liseringsstrategis vision

om, at den offentlige

digitalisering skal skabe

værdi, vækst og effektivi-

seringer.

undersøgelser og oprens-

ninger betalt af grundejere

og private bygherrer

påbud om under-

søgelser og

oprensninger til

forurenere

Økonomi i 2017

Regionerne har brugt 29 mio. kr.

på at behandle privat-

finansierede undersøgelser

og oprensninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Case

Fredericia – fra industri til

attraktiv Kanalby

Der sker store forandringer i vores byer

i disse år, hvor gamle industriområder

på havnefronter omdannes til nye at-

traktive boligområder og bydele. I Fre-

dericia arbejdes der på højtryk med at

omdanne den tidligere Kemira-grund

og flere andre havnearealer til en le-

vende og bæredygtig bydel med 1.200

boliger og 2.800 nye arbejdspladser.

Kanalbyen ved Lillebælt omfatter 20,4

ha, og den udvikles og etableres i fem

etaper over 20-25 år.

Der skal tages stilling til de mange

forskellige forureninger fra de tidlige-

re industri- og havneaktiviteter, og de

kommende beboere samt Lillebælt

skal sikres imod en eventuel forure-

ningsrisiko. Det kræver adskillige

risikovurderinger og tilladelser.

For at optimere og effektivisere gen-

nemførelsen af de mange delprojek-

ter og myndighedernes godkendel-

sesarbejde har Fredericia Kommune

og regionen indgået et partnerskab

med Kanalbyen, der er organisatio-

nen bag den nye bydel.

Partnerskabet har udviklet en model

til risikovurdering af det vand, der

strømmer fra de forurenede arealer

og ud i Lillebælt. Oplysninger om

forureningsforholdene fra de mange

delprojekter lægges ind i modellen.

Derved sikres et løbende overblik

over projektets samlede miljømæs-

sige indvirkning. I partnerskabet er

der desuden udviklet et koncept for

arbejdet med jordforureningerne.

Dette vil resultere i en lettere proces

for både ansøgere og myndigheder,

idet der kan tages stilling til eventu-

elle miljøkrav tidligt i processen, og

delprojekterne vil kunne gennem-

føres mere effektivt.

”Vi er rigtig glade for det

tætte samarbejde, som vi har

med Region Syddanmark om

håndtering af jordforurening

i Kanalbyen ved Lillebælt.

Med den skræddersyede

model til vurdering af risiko

for forurening af overfla-

devand har vi fået et godt

værktøj i arbejdet for at sikre,

at jordforurening i Kanalby-

en hverken nu eller i fremti-

den vil udgøre en risiko for

vandmiljøet i Lillebælt. Det

er samtidig en stor fordel for

både bygherrer, Kanalbyen,

kommunen og regionen, at vi

har klare aftaler om proces-

sen i forbindelse med bygge-

rierne i det nye byudviklings-

område.”

Peter Krongaard-Kruse,

chef for Tek-

nik og Miljø, Fredericia Kommune.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 28 - 29

EKSPERTISE

REGIONERNE HAR

EKSPERTISEN – MEN

FINANSIERINGEN

MANGLER

Selvom regionerne har ekspertisen, så er nogle

forureninger så dyre at rense op, at de ikke kan

rummes inden for den nuværende økonomiske

ramme.

74 mio.

tore jordforureninger blev et begreb i slutningen

af 2004, hvor Miljøstyrelsen ønskede et overblik

over de økonomisk mest omfattende jordfor-

ureninger. Miljøstyrelsen definerede de store

jordforureninger som en jordforurening, der kunne true

grundvand, sundhed eller vandmiljø, og som ville koste

mere end 10 mio. kr. at håndtere. Tilbage i 2004 var der 99

store jordforureninger, i dag er tallet steget til 160, og vi ved,

at vi ikke har fundet dem alle endnu.

Regionerne har allerede gennemført en stor indsats på

mange af de store jordforureninger, og ikke alle store

jordforureninger er omfattet af jordforureningsloven, fordi

forureningerne ikke aktuelt er et problem for grundvand,

sundhed eller miljøet. En del af de store forureninger ligger

i attraktive byudviklingsområder, og de er en økonomisk

belastning, fordi den fremtidige anvendelse skal sikres i

forhold til forureningen, men det kan ikke begrunde en

offentlig indsats.

Nogle af de store jordforureninger har ikke tidligere været

omfattet af regionernes indsats, fordi det først er fra 2021,

at regionerne skal rense de forureninger op, som kan true

vandmiljøet og naturen. Alligevel har Region Midtjylland og

Region Syddanmark i en årrække samarbejdet med Miljø-

styrelsen om at nedbringe de massive og meget alvorlige

forureninger ved Cheminova og i Kærgård Klitplantage på

den jyske vestkyst.

Indsatsen i 2017

I 2017 har regionerne gennemført en indsats

på 92 store jordforureninger for i alt 74 mio. kr.

i driftsmidler. Indsatsen har omfattet:

undersøgelser

oprensninger, inkl. drift

af tekniske anlæg

overvågninger

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Generationsforureninger

Nye undersøgelser i Grindsted Å har vist

høje indhold af det kræftfremkaldende

stof vinylklorid. Det har igen gjort pro-

blemstillingen med de store jordforu-

reninger meget aktuel. Fra politisk side er

synspunktet, at så alvorlige forureninger

kan vi ikke efterlade til de kommende

generationer. Hvis regionerne skal finan-

siere de dyreste store jordforureninger

inden for den nuværende økonomiske

ramme, vil den hidtidige indsats i forhold

grundvandet og borgernes sundhed ikke

kunne opretholdes. Alene de sidste tre

år har regionerne brugt 199 mio. kr. i

driftsmidler på at håndtere de store jord-

forureninger.

Fortidens synder – nutidens vækst

Fordi det er så dyrt med de traditionelle

oprensningsmetoder, er der et ekstra

incitament til at arbejde med teknologi-

udvikling på de store jordforureninger.

Udvikling af termiske oprensningsmeto-

der er et eksempel på dette. Ved termisk

oprensning opvarmes jorden, så forure-

ningen bliver til damp. Dampen suges op

af jorden og renses. Metoden vil i flere

tilfælde være fordelagtig og mere bære-

dygtig end opgravning af den forurenede

jord, bl.a. fordi forureningen oprenses på

stedet i modsætning til opgravning, hvor

den forurenede jord blot transporteres

væk og deponeres et nyt sted. Oprens-

ningen kan også foregå under bygninger,

uden at disse skal rives ned.

Termisk oprensning er særlig effektiv på

store jordforureninger, der ligger langt

nede i jorden. På flere af de store jordfor-

ureninger i Region Hovedstaden er termi-

ske metoder derfor brugt til oprensning

samtidig med, at metoderne er videre-

udviklet. De erfaringer, der er opnået i

forbindelse med oprensningerne, har bi-

draget til, at de danske entreprenører har

fået ideer til at miljøoptimere de termiske

løsninger og samtidig opnået mulighe-

der for at klare sig bedre i konkurrencen,

når de byder på opgaver på udenlandske

markeder. De store jordforureninger på

cv’et er derfor med til at blåstemple dan-

ske rådgivere og entreprenører i udlandet.

Et andet eksempel på teknologiudvikling

på de store jordforureninger er forure-

ningen på Høfde 42 ved den jyske vest-

kyst, hvor to firmaer lige nu i gang med at

teste nye metoder til oprensning.

Aktiviteterne på de 92

store jordforureninger

er ikke afsluttet, men

fortsætter i årene frem-

over.

”I 2017 modtog Fortum Waste Solutions A/S for

første gang et millionbeløb fra Miljøstyrelsen til støtte

for vores udvikling af ny teknologi til jordrensning

#MOPS. #MOPS tager udgangspunkt i den aktuelle

forureningssag ved Høfde 42 i Vestjylland og er

en teknologi/proces, der i høj grad er blevet til via

input fra og sparring med Region Midtjylland. Vi

har via vores samarbejde med regionen løbende

kunnet udvikle projektet fra koncept til konkrete

design af løsningsforslag, som skal muliggøre en

fremtidig oprensning af giftdepotet. I dag står

vi med potentialet til at kunne kommercialisere

teknologien, som er rettet mod behandling af svære

jordforureninger – også på udenlandske markeder.

Regionen har hjulpet os med at fokusere på faktorer

som regional erhvervsudvikling, effektiviteten i selve

forureningsoprydningen, samt hvilke succeskriterier

der bør prioriteres i udviklingsfasen”

Jonathan Cope,

Sales Director, Fortum Waste Solutions A/S

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 30 - 31

PROBLEMER & LØSNINGER

NUTIDENS

PROBLEMER ER

FREMTIDENS

LØSNINGER

Regionerne arbejder målrettet på at effektivisere

opgaverne. Vi har fokus på teknologi- og

metodeudvikling og samarbejder bredt både

herhjemme og i udlandet for at finde de bedste

løsninger.

et er regionernes strategi at

drive udviklingen inden for

jordforureningsområdet med

henblik på at skabe hel-

hedsorienterede løsninger, en omkost-

ningseffektiv indsats og fremme vækst

og udvikling i Danmark. Arbejdet sker i

samarbejde med erhvervslivet, videns-

og uddannelsesinstitutionerne, staten

og kommunerne.

Vand på tværs

Regionerne og Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening (DANVA) har indgået et

samarbejde, der skal gøre det muligt at

etablere nye samarbejdsformer og pro-

jekter omkring den fælles grundvands-

beskyttelse. Aftalen er en paraplyaftale,

hvorunder der skal etableres lokale part-

nerskabsaftaler mellem vandværkerne

og den pågældende region for at sikre en

koordineret indsats. Regionernes viden

om jordforurening sikrer, at vandværker-

ne kan tage højde for mulige og kendte

forureninger, når de skal etablere nye

vandboringer.

De danske regioner i Kina

Region Hovedstaden, Region Midtjyl-

land og Region Sjælland har siden 2016

arbejdet sammen om at skabe eksport til

Kina for danske virksomheder med afsæt

Case

Beskyttelse af grund-

vandet ved Nybølle

I 2017 blev partnerskabsaftalen for Nybølle underskrevet af Re-

gion Hovedstaden, Region Sjælland, Hovedstadens Forsynings-

selskab (HOFOR), Egedal Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Roskilde Kommune, HTK Vand A/S og Vandsamarbejdet Grund-

vandspuljen for Egedal Kommune.

Samarbejdsaftalen handler om grundvandsbeskyttelse i Ny-

bølle-grundvandsområde, hvor alle de deltagende parter har

interesser og forskellige indsatser. Det overordnede formål med

samarbejdet mellem vandværkerne og myndighederne er at

sikre en koordineret planlægning af de grundvandsbeskytten-

de tiltag, herunder overvågning af grundvandet. Samarbejdet

skal også medvirke til at sikre, at regionernes indsats i forhold

til jordforurening til enhver tid tilpasses og prioriteres efter den

nyeste viden om vandværkernes planer for indvinding og kom-

munernes indsats for grundvandsbeskyttelse.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

i jordrensning. Jordforurening er et stort

problem i Kina, og kineserne efterspørger

international viden og know how. Regi-

onerne bruger deres respektive samar-

bejdsaftaler med kinesiske provinser til at

åbne dørene til det kinesiske marked for

danske virksomheder.

Indsatsen sker bl.a. i samarbejde med

Danish Soil Partnership. Der er indgået en

fælles aftale med CLEAN med det formål

at modne kommercielle kontrakter for

danske jordvirksomheder i Kina.

EU støtter danske udviklingsprojekter

Regionerne deltager i flere EU-projekter,

der retter sig mod metodeudvikling på

jordforureningsområdet, f.eks.:

• Hållbar Soil Mixing, hvor Region

Hovedstaden arbejder sammen med

de svenske myndigheder om at ud-

vikle en ny metode til en bæredygtig

jordoprensning, der bruger 20-30 %

mindre energi end traditionelle me-

toder. Projektet tager udgangspunkt i

Soil Mixing, som er en metode, hvor

den forurenede jord røres rundt med

en ”stor håndmixer” samtidig med,

at der blandes jernspåner og ler ned

i jorden. Dermed bliver forureningen

nedbrudt, men samtidig bliver jorden

Metoderne bliver meget anvendelige

i forbindelse med undersøgelser af

forurenede grunde, hvor der ellers

ofte er behov for mange dybe og dyre

boringer.

Teknologisk innovation

– Testgrundene

Regionerne har udpeget ni forurenede

grunde, der er egnede til at udvikle og

teste ny teknologi og nye metoder på.

Regionerne stiller testgrundene til rådig-

hed for alle, der har brug for at teste deres

udviklingsprojekter i den virkelige verden.

Udviklingen sker ofte i et samarbejde

mellem regionerne, forskningsinstitutio-

ner, rådgivende firmaer og entreprenører.

Testgrundene har forskellig forure-

ning, geologi og grundvandsforhold og

repræsenterer dermed en bred vifte af

forureningsproblematikker, bl.a. opløs-

ningsmidler, pesticider, tungmetaller og

tjærestoffer.

Ved udgangen af 2017 var 19 projekter

i gang på testgrundene og 16 projekter

afsluttet. Flere projekter har kommercielt

potentiale.

”Generelt giver det os en legitimitet,

som er vigtigere i Kina end noget

andet sted i verden, så snart vi sid-

der sammen med regionen. Denne

'myndighed til myndighed-dialog'

med myndigheder i Kina gør vores

adgang til opgaver meget nemmere.

Vi kommer i kontakt med projekter,

som vi ellers ikke havde været i nær-

heden af”.

Morten Hjorth,

direktør, Archiland

desværre ustabil, så det er svært at

bygge på den. Nu kombineres den

danske ekspertise i håndtering af for-

urenet jord og den svenske ekspertise

i at stabilisere jord til at udvikle en helt

ny metode, så jorden både bliver op-

renset og bliver stabil nok til at kunne

bebygges efter oprensningen.

• TopSoil, hvor Region Midtjylland af-

prøver nye metoder til kortlægning af

de øverste 40-50 m af undergrunden.

Danish Soil Partnership drives i fællesskab

af regionerne. Det skal fremme teknologi-

udviklingen på jord- og grundvandsområdet

og synliggøre danske løsninger i udlandet.

Partnerskabet samarbejder med private virk-

somheder, Miljøministeriet og forskningsin-

stitutioner.

CLEAN er en dansk klyngeorganisation,

der opererer på hele området omkring den

grønne omstilling. Medlemmerne spæn-

der bredt fra små og store virksomheder til

vidensinstitutioner og offentlige myndig-

heder. CLEAN formidler og driver projekter

og partnerskaber mellem private clean-

tech-virksomheder, offentlige aktører og

vidensinstitutioner.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 32 - 33

PROBLEMER & LØSNINGER

Case

Jordforurening – også et europæisk problem

EU’s Joint Research Centre (JRC) har med mellemrum lavet

en status over jordforurening på europæisk plan. I sommeren

2018 offentliggøres rapporten ”Status of Local Soil Contami-

nation in Europe”, og her fremgår det, at Danmark, i europæ-

isk sammenhæng, generelt er i førerfeltet, hvad angår både

administrative og teknologiske løsninger:

“Denmark is one of the countries with the largest experience,

technical and legally speaking, for dealing with soil contami-

nation. Some well-documented heavily contaminated sites are

being used as laboratories to develop more efficient and less

expensive remediation techniques”.

Obduktions-

projektet

Når regionerne undersøger og renser op på bolig-

grunde, udføres indsatsen så skånsomt som muligt

af hensyn til de familier, der bor i huset. Da det ikke

er muligt at rive væggene ned og fjerne gulvene, kan

vi ikke være fuldstændigt sikre på, hvordan forure-

ningen spreder sig inde i huset.

På en ejendom i Rudkøbing har der været renseri fra

1940 til 1966. Renseridriften har medført en kraftig

forurening af jord og grundvand. Regionen har siden

2011 foretaget undersøgelser og forskellige tiltag i et

forsøg på at mindske indholdet af klorerede opløs-

ningsmidler i indeklimaet. Regionen har konklu-

deret, at den bedste løsning er at fjerne bygningen

og har derfor opkøbt ejendommen med henblik på

nedrivning.

Ejendommen, som er en af regionernes testgrunde,

vil derfor være ubeboet, indtil den bliver revet ned,

hvilket giver en unik mulighed for at afprøve utradi-

tionelle undersøgelsesmetoder. Ejendommen kan så

at sige ”obduceres” bid for bid.

Aktørerne i miljøbranchen har vist stor interesse for

at afprøve og udvikle en række nye undersøgelses-

metoder. Regionen har fået 20 projektforslag og har

udvalgt 8 projekter, som alle er startet op i 2017 og

løber frem til medio 2018. Når projekterne er gen-

nemført, bliver bygningen revet ned.

Digitale løsninger skaber værdi

Staten har i samarbejde med regionerne og kommunerne udar-

bejdet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Strategien skal

sikre, at det offentlige i 2020 tilbyder en tilgængelig, hurtig og

sammenhængende offentlig digital service, der er omkostnings-

effektiv og understøtter vækst og effektivitet.

I dag er det allerede muligt for borgerne ved hjælp af digitale

løsninger at indhente oplysninger om forurenede grunde direk-

te på regionernes hjemmesider eller via Miljøportalen. Miljø-

portalen understøtter dermed den digitale miljøforvaltning og

skaber rammerne for en effektiv håndtering af miljøopgaverne i

Danmark.

Fakta:

Danmarks Miljøportal er en offentlig miljøportal, der

udstiller alle offentlige natur- og miljødata, herunder

oplysninger om forurenede grunde, så disse data let kan

deles mellem borgere, virksomheder, organisationer og

myndigheder. Det er også muligt at benytte portalen til at

sammenstille data på tværs af myndighedsområder.

Regionerne er løbende i gang med at digitalisere oplysninger om

boringer, miljøanalyser og oplysninger om, hvor vi finder grund-

vandet. De digitale data lægges ind i statens databaser. Når data

er digitale, kan de anvendes af alle, og de skaber dermed værdi

for samfundet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

INDSATSEN I 2017

– KRONE FOR KRONE

434 mio. kr. – så mange penge har regionerne

brugt på jordforurening i 2017

126 mio.

29 mio.

27 mio.

29 mio.

29%

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det

samlede forbrug på 434 mio. kr., der

er gået til kortlægning, oprensning,

borgerrettede opgaver, prioritering

og administrativ drift og digitale løs-

ninger, it og datasikkerhed. Forbruget

omfatter både direkte udgifter (drifts-

midler) og årsværk omregnet til kr.

434 mio.

Kortlægning

Oprensning

Borgerrettede opgaver

Prioritering og administrativ drift

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

51%

223 mio.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 34 - 35

ØKONOMI

Kortlægning:

126 mio. kr.

Kortlægningen er udgangspunktet for at

kunne prioritere oprensningerne, så de

værste forureninger renses op først. Der

er brugt 36 mio. kr. på at opspore og kort-

lægge mulig jordforurening og 90 mio. kr.

på indledende undersøgelser og kortlæg-

ning af konstateret forurening.

29 mio. kr.

Borgerrettede opgaver:

Der er brugt 26 mio. kr. på regionernes myndighedsbehandling af undersøgelser

og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer samt til udtalelser i

forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelse. 3 mio. kr. er brugt på at

besvare henvendelser, rådgivning og kommunikation.

Prioritering og administrativ drift:

Oprensning:

27 mio. kr.

223 mio. kr.

Der er brugt 82 mio. kr. på videregåen-

de undersøgelser, som går forud for en

oprensning. Videregående undersøgelser

afdækker den konkrete risiko og sikrer valg

af en effektiv oprensning, der er målrettet

mod den miljø- og sundhedsskadelige

forurening. Der er brugt 73 mio. kr. på

oprensninger og 45 mio. kr. på drift af

tekniske anlæg og overvågning af forure-

ning. Desuden er der brugt 24 mio. kr. på

udviklingsprojekter, som skal bidrage til at

effektivisere og målrette oprensningsind-

satsen.

27 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde i regionerne, til ledelse og sekretariat,

til administrative ledelsessystemer og certificeringer, til den løbende prioritering

af opgaverne og bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed:

29 mio. kr.

Det har kostet 29 mio. kr. at udvikle og vedligeholde it-systemer til opbevaring,

registrering og behandling af data og til at videregive oplysninger til borgerne.

Regionerne bidrager desuden til Danmarks Miljøportal og den landsdækkende

jordforureningsdatabase DKjord.

10%

36 mio.

68 mio.

20%

26%

Forbruget på de

enkelte trin i jord-

forureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforurenings-

indsatsen: Historiske oplysninger, indledende undersøgelser,

videregående undersøgelser, oprensninger, drift af tekniske

anlæg og overvågning af forurening. Forbruget omfatter både

direkte udgifter (driftsmidler) og årsværk omregnet til kr.

I alt er der brugt 349 mio. kr. på trinene i indsatsen over for

jordforurening. Trinene med videregående undersøgelser,

oprensninger og drift af tekniske anlæg og overvågning af

forurening bruger hver for sig omkring en femtedel af øko-

nomien. Indledende undersøgelser bruger en fjerdedel, mens

den sidste tiendedel er brugt på historiske oplysninger.

21%

90 mio.

349 mio.

23%

73 mio.

82 mio.

Historiske oplysninger

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg og

overvågning af forurening

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Forbruget fordelt

på grundvand,

sundhed, miljø og

natur og øvrige

indsatsområder

Figuren viser forbruget fordelt på indsatsen

for at beskytte henholdsvis grundvandet,

borgernes sundhed og miljø og natur samt

øvrige indsatsområder i 2017. Forbruget

omfatter både direkte udgifter (driftsmidler)

og årsværk omregnet til kr.

11 mio.

Grundvandet

Borgernes sundhed

Miljø og natur

Øvrige indsatsområder

145 mio.

224 mio.

33%

52%

434 mio.

12%

54 mio.

Indsatsen for at beskytte

grundvandet

I 2017 har regionerne målrettet 224 mio.

kr. specifikt på at beskytte grundvandet

og dermed drikkevandet imod forurening.

Det svarer til, at 52 % af den samlede øko-

nomi er brugt på at beskytte grundvandet.

Af de 224 mio. kr. er 37 mio. brugt på ind-

satser, som både beskytter grundvandet

og borgernes sundhed.

Af de 224 mio. kr. er 187 mio. brugt på at

undersøge, risikovurdere og oprense for-

ureninger, som kan true grundvandet. An-

dre 37 mio. kr. er brugt på tekniske anlæg,

der renser forurenet jord og grundvand og

til overvågning af, hvordan forureningerne

udvikler sig. Af disse blev 2 mio. kr. brugt

på at betale afledningsafgift af det vand,

der efter rensning ledes til kloak.

Indsatsen for at beskytte

borgernes sundhed

I 2017 har regionerne brugt 54 mio. kr. på

indsatsen for at sikre borgernes sundhed.

Det svarer til, at 12 % af den samlede øko-

nomi til jordforureningsområdet er brugt

på at beskytte borgernes sundhed. Af de

54 mio. kr. er 43 mio. brugt på indsatser,

som både beskytter borgernes sundhed

og grundvandet.

Af de 54 mio. kr. er 47 mio. brugt på at

undersøge, risikovurdere og oprense

forureninger, som kan udgøre en risiko for

borgernes sundhed. De sidste 7 mio. kr. er

brugt på tekniske anlæg, der sikrer indekli-

maet mod forurening og til overvågning af,

hvordan forureningerne udvikler sig.

Indsatsen for at beskytte

miljø og natur

I 2017 har regionerne brugt 11 mio. kr. på at

beskytte miljø og natur. Det svarer til 3 % af

den samlede økonomi til jordforurenings-

området.

Øvrige

indsatsområder

De resterende 145 mio. kr. fordeler sig med

36 mio. kr. til kortlægning af forurening,

24 mio. kr. til udviklings- og effektivise-

ringsprojekter, 29 mio. kr. på borgerret-

tede myndighedsopgaver, 27 mio. kr. til

prioritering og administrativ drift samt 29

mio. kr. til digitale løsninger, it og datasik-

kerhed.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 36 - 37

NØGLETAL

NØGLETAL 2017

Nøgletal for 2017 kommer fra regionernes it-systemer.

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) er

opgjort dels som i alt ved udgangen af 2017 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2017. Antal grunde, der er vurderet

og ikke kortlagt og antal grunde, hvor kortlægningen er annulleret, er opgjort dels som i alt ved udgangen af 2017 og dels

som antallet for 2017.

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 1 ved udgangen

af 2017

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 2 ved udgangen

af 2017*

Grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2017

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

2.807

4.822

5.724

2.297

2.401

18.051

2.457

3.298

4.761

4.715

3.149

18.380

363

221

209

188

1.046

Grunde kortlagt på

vidensniveau 2 i 2017*

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt i 2017

Antal grunde, hvor

kortlægningen er

annulleret i 2017

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt, i alt

Antal grunde udgået af

kortlægningen, i alt

120

114

174

213

108

729

225

186

259

300

228

1.198

103

224

525

4.094

13.327

9.093

14.540

7.701

48.755

1.630

3.600

2.673

1.695

956

10.554

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt, eller hvor

kortlægningen er

annulleret, er følgende

boliggrunde

4.309

10.540

6.369

6.683

5.901

33.802

*Grunde, der både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2010-2017

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

2010

Kortlagt på

vidensniveau 1

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

12.868

13.864

14.582

14.994

16.209

16.865

17.613

18.051

Kortlagt på

vidensniveau 2

14.391

15.140

15.829

16.221

16.786

16.985

17.819

18.380

I alt kortlagt

27.259

29.004

30.411

31.215

32.995

33.850

35.432

36.431

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2010-2017 er frikendt for forurening

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt f.eks. på baggrund af vurdering af historisk materiale eller kortlægningen er annulleret som

følge af f.eks. en undersøgelse eller oprensning.

2010

Vurderet, ikke

kortlagt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2.762

2.209

1.902

1.571

1.469

1.444

1.575

1.198

Kortlægningen er

annulleret

456

453

457

812

878

515

445

525

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2011-2017

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, mens tabel 3 opgør, hvor mange grunde, der er frikendt i det

enkelte år.

2011

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

3.050

15.752

8.678

12.731

7.120

47.331

2012

3.700

15.930

9.906

13.415

7.329

50.280

2013

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

2017

5.724

16.927

11.766

16.235

8.657

59.309

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 38 - 39

NØGLETAL

Tabel 5.

Den offentlige indsats i 2017

Regionernes arbejde med den offentlige indsats i 2017 fordelt på indsatsområder og indsatstype. Antallet er

opgjort som antal aktive sager i 2017, det vil sige nye sager, der er startet op i 2017, videreførte sager fra tidligere

år og sager, der er afsluttet i 2017.

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

702

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

622

Region

Hovedstaden

544

Region

Sjælland

448

I alt

2.365

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende

undersøgelser i forhold

til grundvand har

følgende antal undersø-

gelser også afklaret

borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

154

147

282

355

182

1.120

248

120

546

249

130

192

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende undersø-

gelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

290

240

130

513

Miljø (vandmiljø, natur og øvrige hensyn)

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske

passive anlæg

Drift af tekniske

aktive anlæg

Overvågning

Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen både er sket af

hensyn til grundvand og miljø, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til borgernes sundhed og miljø, er den

opgjort under borgernes sundhed.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2017

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2017, det vil sige nye sager, der er startet op i 2017, videreførte sager

fra tidligere år og sager, der er afsluttet i 2017.

Region

Nordjylland

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

140

214

116

603

147

266

1.377

143

2.000

145

317

128

735

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

237

Web-forespørgsler

22.285

37.724

44.026

18.952

35.951

158.938

Forespørgsler, inkl.

aktindsigt besvaret

manuelt af regionen

1.150

892

15.693

1.847

19.681

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger finansieret af statens værditabsordning i 2017

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2017, det vil sige nye sager, der er startet op i 2017, videreførte sager fra tidligere år og

sager, der er afsluttet i 2017.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske

oprensningsanlæg

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 40 - 41

NØGLETAL

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer offentlig indsats og kortlagte

grunde, der ikke er omfattet af offentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2017 afventer offentlig indsats og grunde, der ikke er omfattet af yderlige-

re offentlig indsats. Tabel 8 indeholder ikke oplysninger om grunde, hvor den offentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8 kan derfor

ikke sammenlignes direkte med tallene for antal kortlagte grunde i tabel 1.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Afventer offentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau

1) – afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer videregående

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer oprensning

452

1.392

2.935

1.495

1.732

8.006

482

329

1071

2.250

794

4.926

158

Afventer offentlig indsats – sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

– afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer videregående

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer oprensning

905

648

861

158

327

2.899

340

382

518

360

1.658

114

102

444

Afventer offentlig indsats – miljø (vandmiljø, natur og øvrige hensyn)

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

– afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer videregående

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer oprensning

129

176

435

165

221

Grunde, som ikke er omfattet af offentlig indsats

Kortlagt som muligt

forurenet (videns-

niveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1.369

2.430

1.908

438

852

6.997

1.442

2.389

3.169

1.420

1.701

10.121

Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til grundvand, borgernes sundhed og miljø, er talt med under grundvand. Grunde, der afventer

offentlig indsats både af hensyn til borgernes sundhed og miljø, er talt med under borgernes sundhed. Hvis en grund afventer mere end en indsats, er

den opgjort i forhold til det trin, der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er beskrevet i afsnittet ”Indsatsen – trin for trin”).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Tabel 9.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder, som den videregående indsats (videregående undersøgelser og afhjælpende tiltag) har været

med til at beskytte i 2017. Opgørelsen omfatter kun den indsats, der er udført i vandværkernes indvindingsoplande (det geografiske

område, hvor vandværket henter sit drikkevand). En indsats kan være udført på en grund, der ligger i mere end ét indvindingsop-

land og dermed være med til at beskytte grundvandet i flere indvindingsoplande. De vandmængder, de tekniske oprensningsanlæg

i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at beskytte, er også medtaget.

Region

Nordjylland

Grundvand, som

den videregående

indsats har været med

til at beskytte, m

Antal tekniske

oprensningsanlæg i

forhold til grundvand

Vandmængder, som

oprensningsanlæggene

pumper op, m

Grundvand, som

oprensningsanlæggene

beskytter, m

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

4.496.207

30.421.619

21.757.059

81.726.758

23.329.000

161.730.643

107

139.000

13.398

440.865

2.735.258

511.385

3.839.906

1.900.000

4.010.000

3.746.000

47.210.278

13.322.040

70.188.318

*Opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser.

Tabel 10.

Antal anmodninger om boligundersøgelse

Antal anmodninger om boligundersøgelser som regionerne har modtaget fra boligejerne i 2016 og 2017. For anmodningerne fra 2016

er resultatet af undersøgelserne opgjort.

Region

Nordjylland

Antal anmodninger om boligundersøgelse i 2017

Antal anmodninger om boligundersøgelse i 2016

Antal af 2016-anmodninger – ingen forurening –

kortlægningen er annulleret efter undersøgelse

Antal af 2016-anmodninger – forurenet –

kortlagt på vidensniveau 2 med F0 eller F1

Antal af 2016-anmodninger – forurenet –

kortlagt på vidensniveau 2 med F2

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

145

142

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

300

321

179

107

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde, der i alt er

nuanceret ved udgangen af 2017, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2017.

Region

Nordjylland

388

513

Region

Midtjylland

352

Region

Syddanmark

901

104

435

Region

Hovedstaden

631

128

295

Region

Sjælland

625

345

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

I alt på F2

F0 – 2017

F1 – 2017

F2 – 2017

I alt

2.897

307

1.661

233

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

SIDE 42 - 43

NØGLETAL

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2017.

Region

Nordjylland

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 2,

som ikke er nuanceret

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 1,

som ikke har anmodet

om 1-års-undersøgelse

Antal boliggrunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

985

185

397

1.150

949

3.666

1.099

1.059

2.050

804

596

5.608

415

207

1.626

1.371

3.718

Tabel 13.

Indsatsen over for vandmiljøet i søer, vandløb og havet

Tallene er ’i alt-tal’ for regionernes arbejde med at sikre vandmiljøet siden 2014.

Region

Nordjylland

Afventer bearbejdet

screening

Bearbejdede screeninger

i alt

Heraf bearbejdede

screeninger, der

indikerer risiko for

vandmiljøet

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

196

Region

Hovedstaden

208

Region

Sjælland

107

I alt

572

361

761

755

395

393

2.665

110

251

222

147

176

906

Tabel 14.

Indsatsen på de store jordforureninger i 2017

Antallet af kendte store jordforureninger og regionernes indsats på de store jordforureninger i 2017 fordelt på indsatstype.

Region

Nordjylland

Antal store jordforureninger i alt

Undersøgelser af hensyn til grundvand, borgernes

sundhed og vandmiljøet

Oprensninger, inkl. drift af tekniske anlæg af

hensyn til grundvand, borgernes sundhed og

vandmiljøet

Overvågninger af hensyn til grundvand, borgernes

sundhed og vandmiljøet

Undersøgelser, oprensninger og overvågning

begrundet i særlige miljøhensyn

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

160

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2017

Tabel 15.

Oprensninger og tekniske oprensningsanlæg

Antal oprensninger, som de daværende amter og regionerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre, og antal tekniske

oprensningsanlæg som har været eller fortsat er i drift.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Oprensninger, som er afsluttet

Oprensninger, som er i gang

Tekniske oprensningsanlæg, der i dag er stoppet

Tekniske oprensningsanlæg, der er i drift

182

337

596*

451

114

126

1.692

285

267

*Tallet vurderes at være for højt, da det ikke har været muligt at frasortere samtlige privatfinansierede oprensninger. Det skyldes den måde data

fra før 2007 er opsamlet og lagret på.

Tabel 16.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2017

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2017. Fordelingen er opgjort på de fire hovedområder, som regionerne

indberetter til Miljøstyrelsen. I afsnittet ” Indsatsen i 2017 – krone for krone” er der flere økonomiopgørelser.

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Årsværk

omregnet

til mio. kr.

Drifts-

midler

i mio. kr.

Samlede

driftsmidler

i mio. kr.

Drifts-

midler

Økonomi på jordforureningsområdet i 2017

Opsporing og kortlægning af mulig

forurening,inkl. overfladevand –

arbejdet med selve implementeringen,

screening og bearbejdning

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning

Årsværk

Samlede

årsværk

Kortlægning

28,0

62,6

40,2

126

29 %

34,6

25,3

14,2

19,2

18,5

77,3

49,7

223

51 %

Oprensning

Drift af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter

(udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med

byggeri og ændret anvendelse

på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser

og oprensninger betalt af private

bygherrer

• Besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation

Prioritering og adm. drift

Borgerrettede

opgaver

40,1

25,8

Prioritering og

adm. drift

Digitale

løsninger, it og

datasikkerhed

I alt

24,7

15,9

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

21,4

13,8

226,1

145,4

288

434

100 %

Værdien af et årsværk i 2017 er sat til 643.125 kr. Årsværksprisen er reguleret ud fra pris- og løntallet pr. marts 2018 med 2,4 %.

Tabel 17.

Økonomi i mio. kr. til de store jordforureninger i perioden 2015-2017

Region

Nordjylland

2015

2016

2017

1,1

0,4

0,7

Region

Midtjylland

3,7

4,0

2,9

Region

Syddanmark

14,9

9,1

9,8

Region

Hovedstaden

35,5

50,7

58,7

Region

Sjælland

3,2

1,5

I alt

58,4

67,4

73,6

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 566: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2017 – Forebyggelse og samarbejde

Regionerne i Danmark kortlægger,

undersøger og oprenser forurenet jord.

Formålet er at sikre rent drikkevand

og menneskers sundhed i boliger,

børneinstitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb,

havet og natur.

Denne redegørelse beskriver

regionernes indsats på

jordforureningsområdet i 2017.