MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 562
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 27. juni 2018

Sagsnummer: 2018-320

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til ny forordning om

fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspo-

litikken). - KOM (2018) 392.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Den 26. juni 2018

MFVM 563

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte

til planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspoli-

tikken)

KOM(2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte

og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. For-

ordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-

grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse

af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desu-

den et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte

støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forsla-

get videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for

klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge

landmænd.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-2027.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler

medlemsstaternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering. I tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget

ni specifikke mål, som skal forfølges. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overhol-

delse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at

levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrati-

ve byrder for støttemodtagerne.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027.

Planerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både

landdistriktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordnin-

gen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedure for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.



MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik



Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også li-

gesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan, og en målplan med slutmåle-

ne og årlige delmål.

Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt resultatramme, der skal

muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførel-

sen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i im-

plementeringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Overvågning, evaluering og den årlige re-

sultatgennemgang vil blive baseret på fælles effekt-, resultat- og outputindikatorer. Kravene til

gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogram-

mer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve

planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis af-

giver udtalelse om de årlige resultatrapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan

fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle i forhold til det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdi-

striktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætninger med tre mål,

seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til

ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevaresikkerheden

Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering

Forbedre landmændenes position i værdikæden

Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi

Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som f.eks. vand, jord

og luft

Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber

Tiltrække unge landbrugere og lette forretningsudvikling i landdistrikter

Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)

Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, her-

under kravene til at sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild, samt dyrevelfærd.

Medlemsstaterne vil få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i

SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle inde-

holde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen

af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i

deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede ad-

ministrative byrder for støttemodtagerne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljere-

de krav om indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan

ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med

mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende

forordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtte-

ordninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver under-

kendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den

nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemod-

tager eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i for-

slaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i

stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certi-

ficeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Forslaget indeholder desuden en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion

af medlemsstatens udgifter. Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der

er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål. Hvis hand-

lingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspensi-

on af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for suspension og underkendelser er nærmere

beskrevet i notatet om forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik (horisontale forordning).

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene

omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør sammen med andre relevante nationale krav

den såkaldte ”baseline” for

yderligere arealstøtte under søjle II eller miljø- og klimastøtte under søjle I.

Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides og vil fremover omfatte restriktionerne ind-

ført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører EU’s

direktiv om integreret plante-beskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten, så

den omfatter Vandrammedirektivets

foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til

vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om anvendelse af værktøj til udarbejdelse gødningsplaner og

indberetning om gødningsforbrug. I relation til klima og biodiversitet, følger der krav om beskyttelse

af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer, samt pløjeforbud af permanent

græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet,

udvides konditionaliteten og kravene om indberetning af dyresygdomsudbrud, til også at omfatte

mund og klovesyge og bluetongue.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige grønningskrav i en ændret

form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse af en

andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen

specifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grøn-

ne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtte-

berettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af medlems-

staterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på

grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar.

Medlemsstaterne kan vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mellem forskellige områ-

der, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed vælges, skal det

estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder indikeres

i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000) per

bedrift per år. Der skal ske en reduktion

med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med mindst

50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst 75 % for

beløb mellem 90.000

€ (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.) og støtten over 100.000 € pr.

bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal medlemsstaterne tage

hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag, samt aflønning af ulønnet ar-

bejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb) skal primært

anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til om-

fordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrørende direkte

støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de overføres til finansiering af

interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlemsstaternes stra-

tegiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsvær-

di, hvor medlemsstaterne skal sikre at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennem-

snitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for

ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller, samt

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

det maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøt-

ten per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage

basisindkomststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte

støtte til unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for et-årige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlag-

te aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand som gør, at de umiddelbart kan inddra-

ges i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima-

og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisind-

komststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som

anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten

skal ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede

støtte på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op

med yderligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemssta-

ter gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere

end 10+2 %.

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Videnoverførsel og information.

Medlemsstaterne kan etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, om-

lægning til eller opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbe-

varelse eller andre driftsmæssige forpligtelser. Miljø- og klimavenlige forpligtelser skal indgå blandt

disse. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige muligheder udvides

med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med henblik på at levere mil-

jøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men

med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Efter den første periode kan varigheden af efterfølgende tilsagn nedsættes, hvis det er behørigt be-

grundet. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede.

I områder hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende) vil være mulighed for helt

eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura2000-

direktiverne

eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller del-

vist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de om-

rådespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura2000-direktiverne kan

alene ydes for tiltag, der går videre de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opretholdelse

af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for

tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagelse af SMR

2 (nitratdirektivet). Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til

forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samar-

bejdsprojekter samt videnoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) og der kan ydes støtte til etablering af

finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Producentorganisationer i frugt og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima- miljø- og

bæredygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny

målsætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 %. Derudover foreslås det, minimums 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden. Ordningen foreslås at kunne støtte

omtrentlig de samme tiltag som nu, men med udvidelser.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 40 % fra 36

mio.

€ om året til 60 mio. € om året.

Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede CAP-budget. Olivenstøtte kan højst udgøre

5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfatter Græ-

kenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder,

krisestyring mv. Det foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til di-

rekte betalinger til sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en

producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset

til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes

minimum 30 % af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og kli-

maformål. I opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne

indgå. Der skal også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale akti-

onsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes mindst 2 % af midlerne

under søjle I

til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette

virksomhedsudviklingen i landdi-

strikterne”.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil udgøre 43 % for en region som Dan-

mark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering), hvilket vil være en reduktion af EU-

medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat en lidt højere EU-

medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper (LAG), ikke

produktive investering (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 %, som nu

udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i

årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvaren-

de vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte

støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der

kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-

cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.

Resultatbonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for

landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt resultatbonus. Resultatbonussen kan blive frigivet

til medlemsstaten på grundlag af resultatgennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse af tilfreds-

stillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Resultatbonussen vil blive endeligt tildelt i

regnskabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om forslaget på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Der er be-

hov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende

flerårige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om

EU’s flerårige budget,

der indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles

landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af

direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-

nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem

mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-priser)

reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte

støtte. Hertil kom-

mer 70 mia. € til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima.

faste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020

inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser og Storbritanni-

ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %.

For Danmark reduceres

–

på linje med de andre medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra

2020-2021 og herefter fastholdes i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske

konvolut til landdistriktsudvikling reduceres med 15,6 % i perioden 2020-2027 sammenlignet med

perioden 2014-2020.

Der arbejdes på en klarlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved forslaget.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkning:

Landbrug & Fødevarer har fremsendt foreløbige bemærkninger til forslaget. Landbrug & Fødevarer

finder, at den største forandring i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en

større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implementeres, lægges ud til de en-

kelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugspolitikken skal levere

flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsat-

sen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete

krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forholdene på den

enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at tilbyde land-

mændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle I, hvor en del af støtten

kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet overfor

den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at

der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspoli-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

tikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels

ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne

ambition leder til en mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter. De største umiddelbare

bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i faste priser, når man

sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende periode, jf. Kommissio-

nens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere krav til landbrugs-

produktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det heller ikke be-

grundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært en række

af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere. Ikke

mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at Kom-

missionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det er også

vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces

fra EU’s side så rammen om landbrugspoli-

tikken i Danmark er kendt for danske landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Ende-

lig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til

landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan risikere suspension for refusion af

udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leve-

rer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overord-

nede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt

vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse

på.

I forhold til

indkomststøtte (afkoblet støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte

per hektar defineres som noget nyt som en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkob-

let støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver

det fremadrettet også muligt at anvende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima,

såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer mener,

at det sender et forkert signal at kalde den di-

rekte støtte per hektar for indkomststøtte, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en

kompensation for at landmændene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og

fødevareproduktion. Det er dog positivt, at det sikres, at minimum 60 % af søjle I gives til direkte støt-

te per hektar.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det er i den forbindelse

vigtigt, at landmænd i lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktio-

nen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i

andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på

dette område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere

end mindre effektive og bæredygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man

skelner mellem konditionalitet og en ekstra indsats herudover,

der kan honoreres i de såkaldte ”eco-

schemes”, så den konkrete implementering

er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green

definition”. Der savnes et lignende

signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning,

at man fortsat arbejder for, at det er

muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Det noteres derfor med tilfredshed, at det

–

som

Landbrug & Fødevarer læser de lækkede forslag

–

fortsat vil være muligt at differentiere værdien.

Angående

omfordelingsstøtten

mener Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlems-

landene, om de vil indføre omfordelingsstøtte. I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det

vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det

forventes at være muligt at fortsætte med den nuværende støtteordning til unge landmænd, så der

skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes,

hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I

dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye

bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s

landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvil-

ke rammer, der gælder for at yde en

”incitamentsbetaling”. Det er dog også her en stor udfordring, hvis

landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffek-

tivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande.

Til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget forventes at indeholde et obligatorisk støtte-

loft på ca. 450.000 DKK (60.000

€).

Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være

muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødeva-

rer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske

landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves

både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk

og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ

byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske

landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse

støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne

vælge en procentvis reduktion i støtten over et vist beløb (såkaldt degressivitet).

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer

en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Der kan dog være særligt udsatte sektorer,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

som kan have brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet

kalve. I forslaget lægges der op til et loft på koblet støtte på 15 pct. Landbrug og Fødevarer så gerne et

loft på et lavere niveau, da et loft på 15 pct. ikke vurderes at være nok til at begrænse anvendelsen af

koblet støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. F.eks. at der ikke

bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er også

vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørel-

se ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitikken ge-

nerelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne.

I forhold til definitioner

m.v. herunder ”ægte landmand”

bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke

lægges op til markante ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en

større frihed til national udmøntning af definitioner og støttebetingelser. Det er på nuværende tids-

punkt ikke klart, hvilken betydning det nye begreb ”ægte landmænd” vil betyde for mulighederne

for at

søge landbrugsstøtte sammenlignet med i dag. Men det har tidligere vist sig at være meget vanskeligt

at fastlægge en definition af en ”aktiv landmand”, som ikke uønsket har udelukket grupper, som opfat-

tes som landmænd. Det er også vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger land-

mændene en væsentligt administrativ byrde.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det umiddelbart forventes, at

landdistriktspolitikken fortsætter i store træk som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om

øget national medfinansiering. Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt

bliver enkle og meningsfulde, og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet en-

gangserstatninger til landmænd, der gør noget på bedriften for f.eks. natur og miljø.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning,

som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

resultatbonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af land-

distriktsfonden reserveres til en resultatbonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at denne bonus

kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Økologisk Landsforening hæfter sig i særlig grad ved, at der står, at den direkte støtte skal udgøre ho-

vedparten af søjle I, og at betalingerne fra grønning indregnes. Foreningen hæfter sig derudover også

ved, at det forudses, at økologiske arealstøtteordninger fortsat skal finansieres med midler fra søjle II,

og at fleksibilitetsmidlerne øges.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at der sker et skifte i EU’s landbrugspolitik, hvor

passiv støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelemen-

ter, naturpleje og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N forbrug

end tilladt via reglerne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, afgræsning, stier i landbrugslandet etc.

Det er i den sammenhæng forkert at lade de direkte betalinger udgøre hovedparten i søjle I. Dog frem-

går det ikke, hvad der forstås med ”hovedparten”, er det meget over halvdelen, eller er det godt og vel

halvdelen?

Økologisk Landsforening mener, at de direkte betalinger i den første periode kan ligge på 50 % af beta-

linger fra søjle I, således at de resterende 50% er afsat til grønne top ups. Basisstøtten kan gradvis ned-

sættes i efterfølgende CAP perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætninger for at sikre både

landbrugets og miljøets interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet, kvalitet, vandmiljø og

klima. Uden dette skifte vil der fortsat være pres på naturen i landbrugslandskabet, og konflikten mel-

lem landbrug og natur vil være opretholdt.

Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det

dermed er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige,

at økologi ikke skal have en særbevilling.

I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske

arealstøtteordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil

den nye reform af den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EUs landbrugspolitik,

som der er behov for, og som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres

til grønne top ups, mens søjle II afsættes til udviklingslins og demonstrationsaktiviteter, uddannelse,

information og markedsfremme mm.

Såfremt miljøordningen fastholdes i søjle II er det principielt positivt, at fleksibilitetsmidlerne hæves

til 20 %, men Danmark bør arbejde for, at miljøordningerne fremadrettet betales som grønne top ups

fra søjle I. Det er midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for alle landmænd på tværs af EU og

beslutningen om at flytte midler fra landbruget til miljøet fastholder skellet mellem landbrug og miljø.

Økologisk Landsforening mener, at en model hvor grønning lever videre i søjle I i form af at betalingen

for grønning er indregnet i den direkte betaling og natur- og miljøordninger i søjle II vil betyde, at der

fortsat vil være udfordringer med at skelne på søjle I grønne tiltag og søjle II grønne tiltag. Det vil ska-

be betydeligt mere forenkling for landbruget og forvaltningen, hvis grønne tiltag samles i den samme

søjle. Det vil også gøre det enklere at sikre reelt grønning for midlerne og ikke udhulet grønning, som

det delvis er tilfældet i dag jf. evalueringen af grønningen.

Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i

form af mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up modellen. EU’s landbrugspo-

litik bør ikke fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økolo-

gisk Landsforening er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt

afgørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion

svarende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og

Belgien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et

merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen og set i dette lys, er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-

derne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU arealstøtte og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske overfor den foreslåede budgetreduktion, og ønsker en fastholdelse af

niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere

vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er

imod omfordelingen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten.

Nogle medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omfordeling

til mellemstore og små bedrifter, mens andre medlemsstater bifalder det. Nogle få medlemsstater er

kritiske over for muligheden for at fortsætte med nuværende niveauer for koblet støtte, mens andre

efterspørger videre rammer og flere sektorer kan omfattes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Inden for den fælles landbrugspolitik regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne, og i eventuelle drøftelser heraf vil der i givet fald skulle ses på hele landbrugsbudget-

tet, herunder også søjle II.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren

styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat

fokus på det globale marked og på innovation og udvikling herunder af bioøkonomien.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima, samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 562: Grundnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik

medlemsstater og uanset om der er tale om små, mellemstore eller store bedrifter. Regeringen arbej-

der for, at støttelofter

(”capping”)

og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for

støttemodtagere og administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som moni-

torering og enklere regler, som i øget omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og kli-

ma.

Derudover arbejder regeringen for en mere målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne

arkitektur, herunder for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, og at der til gengæld sker en

øremærkning af en del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger under søjle I.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en

nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

juni 2018.

Kommissionens meddelelse om reform af landbrugspolitikken har været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.