Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 560
Offentligt
1917248_0001.png
TransForm -
Dansk Rodzone Teknik
16.2.2016
.
Mangelfuld kvælstofopgørelse
Det er lagt op til politikerne at beslutte, hvorvidt forskellige ændringer i landbrugs-
og miljøvilkårene får betydning for kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Det giver
anledning til forskellige bombastiske opfattelser og udtalelser fra Prof. Stig
Markager, Aarhus Universitet, der i et interview påstod, at 90 % af
kvælstofforureningen kommer fra Landbruget. Hvordan kommer Professoren til en
sådan konklusion? Det gør han ved at lukke øjnene for nogle af de største kilder til
kvælstofudslip.
Vi har målinger for kvælstofindholdet i vandløb og søer. Det kan komme fra
forskellige kilder.
I forskernes opgørelse indgår følgende:
-
Målinger fra forurening fra Renseanlæg
-
Målinger fra forurening fra Industri
-
Beregninger fra regnvandsbetinget udløb, henholdsvis separate udledninger af
overfladevand og fælleskloakerede overløb
-
Beregninger af udslip fra spredt bebyggelse
-
Beregning og målinger fra dambrug
-
Resten af kvælstoffet regner man med, kommer fra landbruget
Men i den opgørelse mangler nogle væsentlige kilder:
-
Utætte kloakker
-
Overløb overholder ikke de oprindelige opspædningskrav
-
Nedsivningsanlæg, der udgør ca. halvdelen af den såkaldte rensning i det åbne
land
-
Naturens kvælstoftilførsel eller omsætning
Miljøforskerne opstiller modeller for forureningen af vort vandmiljø. Disse modeller
bygger dels på målinger, dels på indberetninger fra kommunerne. Hvis modellerne
skal være brugbare forudsætter det, at vi kan efterprøve dem i virkeligheden. Det har
vi gjort i Vandløbslauget for Landbækken, Aalborg Kommune, og her blev resultatet
et andet end forskerne udsagde. Vi kunne godt måle, hvor meget kvælstof der kom fra
landbruget, og hvor meget der kom fra byerne, og forholdet er et andet end det,
forskerne siger. Men de har heller ikke gjort sig den ulejlighed at efterprøve deres
BANK:
REG NR.:
KONTO NR.:
SE-NR.:
ApS NR.:
Web:
fil
Nordjyske Bank
7459
0001201855
18172984
219930
Http://www.rootzone.dk
TRANSFORM af 1994 ApS.
Jægersborgvej 1
DK - 9520 Skørping
DENMARK
TLF.: + 45 33 91 11 09
Mobile: + 45 23 84 65 11
E-mail :
[email protected]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 560: Henvendelse af 26/6-18 fra Dansk Rodzone Teknik om vandløb
1917248_0002.png
TransForm -
Dansk Rodzone Teknik
model, for her viser det sig at de indgående data ikke dækker alle forureningskilderne
som angivet ovenfor.
Kommunerne indberetter ikke, at kloakkerne er utætte, eller deres bygværker er
forældet og nedbrudte. De indberetter, som det burde se ud, og det er ikke
virkeligheden.
Utætte Kloakker
Undersøgelser har vist, at tætninger ved kloakrør hurtigt tæres eller forskydes,
ligesom betonkonstruktioner tæres og dermed skaber utætheder i kloaknettet.
Renseanlæggene modtager spildevand fra det, der svarer til 8,8mio personer med en
variation på 7 %. Denne mængde spildevand indeholder 52.800t-N. 4 kommuner har
konstateret udslip af 25-40 % spildevand eller mere på grund af utætheder, medens
en undersøgelse angiver 10 %. Det betyder, at kvælstofudslippet fra utætte kloakker
ligger mellem 5.280t og 13.200t. Hvis disse data lægges ind i forskernes model,
flytter det et sted mellem 9 og 22 % fra landbrugets tilførsel af kvælstof over på
byernes udslip.
Vandløbslauget for Landbækken, Aalborg Kommune, deltog i de landsdækkende
drænvands undersøgelse med et udvidet program, der har omfattet vandkvaliteten i
selve vandløbet, afløb fra Sønder Tranders by og drænvand fra tilstødende marker. I
alt er der udtaget 21 vandprøver med efterfølgende vandanalyser (vedlagt).
Prøverne er alle udtaget i tørvejr.
Resultatet viser med statistisk sikkerhed, at forureningen af kvælstof fra Sønder
Tranders by i tørvejr er 4 gange så stor, som det der kommer fra drænvandet. Da der
er tale om tørvejrssituationer, opstår forureningen fra utætte kloakker og måske
byernes gødningsforbrug. Det tyder på, at byernes kvælstof udslip ligger i den øvre
ende af ovennævnte udslip. I de fremlagte vandplaner er der kun medtaget
forurening fra overløbsbygværker og intet fra utætte kloakker. Det er en alvorlig
mangel i opgørelserne.
Overløb
Normalt stilles der krav til, hvor stor fortynding der kan godkendes ved overløb fra
fælles kloakerede områder. Fortyndingskravene sættes som et gennemsnit over
BANK:
REG NR.:
KONTO NR.:
SE-NR.:
ApS NR.:
Web:
fil
Nordjyske Bank
7459
0001201855
18172984
219930
Http://www.rootzone.dk
TRANSFORM af 1994 ApS.
Jægersborgvej 1
DK - 9520 Skørping
DENMARK
TLF.: + 45 33 91 11 09
Mobile: + 45 23 84 65 11
E-mail :
[email protected]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 560: Henvendelse af 26/6-18 fra Dansk Rodzone Teknik om vandløb
1917248_0003.png
TransForm -
Dansk Rodzone Teknik
døgnet, det kan være fortyndinger fra 4 til 20 gange. Kommunerne indberetter de
krav, der er stillet til anlæggene, men uden dette er verificeret. Man har ingen
interesse i at indberette utætte kloakker eller overløb, der ikke opfylder funktionen.
Så data materiale eksisterer kun, hvor der er foretaget målinger, og de viser noget
andet end de stillede krav både ved kloakker og overløb. Imidlertid er det de færreste
overløb, der ikke er tæret eller har utætheder. Man kan roligt antage, at der er
tilsvarende større udslip fra overløbsbygværker som ved utætte kloakker.
Nedsivningsanlæg
I den spredte bebyggelse, der i alt omfatter ca. 2.000t-N, er kun medtaget den del
der ikke renses eller tilføres renseanlæg. Nedsivning antages ikke at tilføre noget
kvælstof med begrundelsen, at det tilføres grundvandet. Nedsivning svarer imidlertid
til gødningstilførsel, hvor en del nedsives til grundvandet, hvorfra det tilføres det
åbne vand. Nedsivning af spildevand bør derfor sidestilles med landbrugets tilførsel
af husdyrgødning og indgå i kvælstofregnskabet. Da det er ca. halvdelen af den
spredte bebyggelse, hvorfra der nedsives, vil den samlede kvælstofmængde være ca.
1.000t/år. Heraf kan man påregne at 30-40 % tilføres åbent vand.
Naturens kvælstoftilførsel
I opgørelsen over Limfjordens forurening er den højeste koncentration i vandløb
konstateret fra Arup Vejle. Denne forurening er tilskrevet landbruget
men
forureningen skyldes en fuglekoloni i reservatet. Denne fejl er ikke enestående, i det
opgørelsen overhovedet ikke påregner, at naturen i sig selv har en
næringsstofomsætning, som bør indregnes i opgørelsen. Det kan påregnes, at
naturområderne ved Limfjorden tegner sig for 15-20 % af forureningsbelastningen.
Det er ikke rimeligt, og heller ikke fornuftigt, at tillægge dette landbruget.
I de Østlige Vejler (Bygholm) viser fugletællinger 2.700 rugende grågæs,
hættemåger, lappedykkere og rørhøg. En sådan bestand tilfører ca. 10t kvælstof
årligt. Hertil kommer rastefugletællinger i samme område på 35.000 svømmeænder,
13.000 kortnæbbede gæs og 18.000 hjejler dagligt. Hele denne forurening tillægges
ligeledes la dbruget. Det er ikke i overe sste
else ed EU’s direktiv, at disse
o råder ikke opfylder krave e for ”god økologisk tilsta d”.
Når man tager arealer ud af landbrugsproduktionen og overfører til våd- og
naturområder for dermed at påregne, at man fjerner hele forureningen, skal der
BANK:
REG NR.:
KONTO NR.:
SE-NR.:
ApS NR.:
Web:
fil
Nordjyske Bank
7459
0001201855
18172984
219930
Http://www.rootzone.dk
TRANSFORM af 1994 ApS.
Jægersborgvej 1
DK - 9520 Skørping
DENMARK
TLF.: + 45 33 91 11 09
Mobile: + 45 23 84 65 11
E-mail :
[email protected]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 560: Henvendelse af 26/6-18 fra Dansk Rodzone Teknik om vandløb
1917248_0004.png
TransForm -
Dansk Rodzone Teknik
modsvares den naturlige tilførsel, der kommer gennem især fugle. I den nuværende
opgørelsesform bliver alt afregnet over landbruget, hvilket medfører en forøget
belastning på det resterende landbrugsareal, når arealer bliver til biotoper med
fugleliv.
Usikkerhed
I biologisk materiale er der altid en usikkerhed eller variation. Denne variation er
netop et naturkendetegn. De data, vi har om kvælstofkoncentrationer, varierer. Hvis
man skjuler variationen, er det ikke biologiske forskningsresultater, man fremlægger,
men ønsketænkning. Det er således ikke, som forsker Stig Markager udtaler, at 90 %
af forureningen kommer fra landbruget
men det er hans ønske at tillægge
landbruget skylden for forureningen, for det viser den model, han arbejder efter.
Men modellen har overset virkeligheden, den har ikke været ude og blive kontrolleret
med virkeligheden, men er et teoretisk foster, som ikke vover sig ud for at blive
udfordret af det, der sker i naturen. Dermed er udsagnene fra forskerne falske eller
pænere sagt, ikke den sande virkelighed
det er ikke naturvidenskab
men
modeller.
Hvis der i virkelighedens verden flyttes 20 % af kvælstofmængderne fra landbrug til
by, og andre 20 % er en naturlig omsætning, så er landbrugets belastning 40 %
lavere end det, de tilskrives. Der er stor forskel på, om man tror, 90 % af
forureningen kommer fra landbruget, eller det kun er omkring halvdelen. Indsatsen
vil give vidt forskellige resultater. Derfor er det vigtigt at kende den virkelige verden.
Vi skal derfor opfordre til, at forureningen med næringsstoffer bliver målt og opgjort
efter en mere korrekt opgørelsesform, herunder indregning
af ”utætte kloakker” og
den naturlige belastning ved vildt og fugle. Under alle omstændigheder bør disse
forureningskilder trækkes ud af landbrugets belastning og opføres selvstændigt,
ellers går vi efter forkerte årsager og sammenhæng.
Jørgen Løgstrup
Cand.Agro./Bioingeniør leder af Transform
Dansk Rodzone Teknik med 33års
international erfaring indenfor naturlig vandrensning med over 1.000 gennemførte
projekter.
Bilag:
BANK:
REG NR.:
KONTO NR.:
SE-NR.:
ApS NR.:
Web:
fil
Nordjyske Bank
7459
0001201855
18172984
219930
Http://www.rootzone.dk
TRANSFORM af 1994 ApS.
Jægersborgvej 1
DK - 9520 Skørping
DENMARK
TLF.: + 45 33 91 11 09
Mobile: + 45 23 84 65 11
E-mail :
[email protected]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 560: Henvendelse af 26/6-18 fra Dansk Rodzone Teknik om vandløb
1917248_0005.png
TransForm -
Dansk Rodzone Teknik
BANK:
REG NR.:
KONTO NR.:
SE-NR.:
ApS NR.:
Web:
fil
Nordjyske Bank
7459
0001201855
18172984
219930
Http://www.rootzone.dk
TRANSFORM af 1994 ApS.
Jægersborgvej 1
DK - 9520 Skørping
DENMARK
TLF.: + 45 33 91 11 09
Mobile: + 45 23 84 65 11
E-mail :
[email protected]