MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 559
Offentligt

Sæt pris

på naturen

Sæt pris på

naturen

Redaktion: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen

Udgivet af :

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved

Københavns Universitet med økonomisk støtte fra

15. JUNI FONDEN

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Indhold

INDHOLD

FORORD

VI SÆTTER ALLE PRIS PÅ NATUREN

- MEN HVORDAN?

Jørgen Steen Nielsen

Bevarelse af den danske hede

Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen

og Jette Bredahl Jacobsen

Skoven og dens mange arter

Suzanne Elizabeth Vedel

Værdien af det

almindelige dyreliv

Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl

Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen

Det rene grundvand

Berit Hasler, Thomas Hedemark Lundhede,

Louise Martinsen og Jesper Sølver Schou

Vandkvalitet i søer,

vandløb og fjorde

Berit Hasler, Alex Dubgaard, Søren Bøye Olsen

og Jesper Sølver Schou

Skoven er dejlig - også for grundvandet

Thomas Bue Bjørner og Jørgen Dejgård Jensen

Naturen og sundheden - har vi evidensen?

Bo Jellesmark Thorsen og Søren Bøye Olsen

129

KAPITEL 2

NATURENS ARTER OG ØKOSYSTEMER

KAPITEL 3

NATUREN OG DET RENE VAND

KAPITEL 5

NATUR, SUNDHED OG ØKONOMI

126

KAPITEL 6

NATURENS PLADS I BESLUTNINGER

134

137

143

153

Hvordan bevares biodiversiteten

omkostningseffektivt i Danmark?

Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

Alex Dubgaard

KAPITEL 1

NATURENS REKREATIVE VÆRDI

Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge 19

Alex Dubgaard

Du sætter pris på natur, når du går en tur

Thomas Bue Bjørner og Mette Termansen

Værdien af rekreative områder nær ved boliger

Toke Emil Panduro

Hvad gør jagten værdifuld?

Thomas Hedemark Lundhede,

Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen

Hvad trækker en lystfisker til?

Carsten Lynge Jensen og Søren Bøye Olsen

Hvad giver skovene værdi?

Thomas Hedemark Lundhede

og Søren Bøye Olsen

Natur og klimaforandringer

Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl

Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange

Naturbeskyttelse på tværs af grænser

Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen,

Niels Strange og Thomas Hedemark Lundhede

Naturens ikke-værdisatte ydelser

Jørn Jensen

KAPITEL 4

STÅR NATUREN BARE I VEJEN?

Værdien af stilhed - prisen på støj

Kathrine von Graevenitz

Hist hvor vejen slår en bugt

Søren Bøye Olsen

Vindmøller, udsigt og støj

Cathrine U. Jensen

Værdien af havvindmøllers indflydelse på

kystlandskabets udseende

Jacob Ladenburg

100

103

109

117

Betyder det noget, hvor vi beskytter heden?

Niels Strange, Jette Bredahl Jacobsen

og Bo Jellesmark Thorsen

Hvor skal vindmøllen stå?

Cathrine U. Jensen

161

METODER TIL VÆRDISÆTNING AF MILJØGODER

165

Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen

REDAKTION & FORFATTERE

174

123

Dokumentet er interaktivt. Krydshenvisninger

til andre afsnit er markeret med

blåt.

Links til

relevante websider er markeret med

kursiv.

Klik på det ønskede afsnit i ind-

holdsfortegnelsen og hop direkte

derhen.Vend tilbage til Indhold med

menuikonet nederst på siderne.

Indhold

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Forord

Hvad er prisen på naturen og på miljøgoder?

Det ved vi meget mere om i dag end for tre år-

tier siden. For gennem de sidste 25-30 år er der

udført en stor mængde miljøøkonomisk forsk-

ning i Danmark, og en god del af forskningen

har netop omfattet værdisætning af miljøgoder

- eller ’sat priser på naturen’.

I dag kan vi i væsentlig grad sætte pris på na-

turens goder - også i kroner og øre, som det

kan ses i denne bogs faglige kapitler. Budskabet

fra samtlige undersøgelser er, at befolkningen

i al almindelighed er villige til at betale ganske

meget for at sikre natur- og miljøgoder.

Selv om den miljøøkonomiske forskning i Dan-

mark har en kvalitet, som er højt anerkendt in-

ternationalt, savner man fortsat i den hjemlige

andedam at se den opnåede viden forankret i

de analyser og modeller, som understøtter po-

litiske beslutninger.

En forklaring kan være, at værdisætning af miljø-

goder fortsat er omgærdet med en vis skepsis

i den offentlige debat, bl.a. på grund af mang-

lende indsigt i de muligheder, som en kritisk

anvendelse af den opnåede viden kan bidrage

med. Det råder denne bog bod på. Med mil-

jøøkonomien er det muligt i højere grad at

frembringe mere retvisende helhedsbilleder af

politiske beslutninger, hvor både omkostninger

og gevinster - også de der knytter sig til natur

og miljø - bringes frem i lyset.

Som redaktører af denne bog vil vi gerne give

vores bidrag til at bringe naturens værdi ind i

beslutningsgrundlaget. Derfor introducerer bo-

gen en lang række af de overvejelser, som knyt-

ter sig til anvendelse af værdisætningsstudier til

brug for forberedelsen af politiske beslutninger.

Den giver også et overblik over en række af de

vigtigste danske studier gennem tre årtier, som

’sætter pris på naturen’, ligesom der gives en

introduktion til de mest almindelige metoder

inden for værdisætning.

Med denne bog håber vi:

• at sætte anvendelsen af økonomiske vær-

disætningsstudier højt på dagsordenen, så

vi kan tydeliggøre både de negative og de

positive effekter på vores miljø og natur,

som følger af samfundets aktiviteter og

politikker.

• at værdien af natur og miljø kan få en fast

plads i nationalregnskabet og i samfunds-

økonomiske modeller samt en fast plads i

diskussionen om Danmarks velfærd.

• at bogen formidler de miljøøkonomi-

ske værdisætningsstudier på en måde, så

de kan indgå i undervisningen i økonomi,

samfund og forvaltning på gymnasie- og

bachelorniveau.

Denne bog kunne ikke have været realiseret,

hvis ikke så mange af landets dygtige forskere

og andre fagfolk havde fundet overskuddet til

at bidrage. Dette er vi meget taknemmelige for.

Desuden skal der lyde en stor tak til 15. Juni

Fonden, der beredvilligt og fremsynet har finan-

sieret dette bogprojekt, så vi for alvor har kun-

net vise, hvordan man sætter pris på naturen.

Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen

og Bo Jellesmark Thorsen

Frederiksberg, juni 2018

Forord

”Samfundet bygger på en kontrakt mellem dem, der er i

live, dem, der er døde, og dem, der endnu ikke er født.”

Sådan sagde den britiske 1700-tals-filosof Edmund Burke.

At værne om naturen er netop et mix af respekt for dem,

der var før os, og dem, der følger efter os. Vores børn og

børnebørn. Vi har meget mere at tage hensyn til end os

selv. I det lys er det oplagt, at vi skal værne om naturen og

biodiversiteten og sikre klodens klima.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

INDLEDNING

Vi sætter alle pris på

naturen - men hvordan?

Jørgen Steen Nielsen

I begyndelsen af 1960’erne var fremskridtstroen

uden grænser. Teknologien gjorde store spring

fremad, industriens produktion slog rekorder,

landbruget mekaniseredes og øgede sine ud-

bytter, og økonomien voksede som aldrig før.

Det var derfor helt i pagt med tidsånden, da

det blev besluttet, at Skjern Å skulle strømlines.

Åen, Danmarks vandrigeste, bugtede sig over

95 km fra sit udspring på den jyske højderyg

til udløbet i deltaet ved Ringkøbing Fjord og

dannede undervejs biotoper for et mangfoldigt

dyre- og planteliv. Men vandløbet var, set ud

fra en produktionsmæssig synsvinkel, ikke vi-

dere effektivt. Det snoede løb optog plads og

besværliggjorde det moderne, ekspanderende

landbrug.

Så med økonomisk rationalitet som drivkraft

iværksattes fra 1962 et stort projekt med at

rette den nedre del af Skjern Å ud. I det, der

blev betegnet som Nordeuropas største land-

vindingsprojekt og Danmarkshistoriens største

afvandingsprojekt, blev åens naturligt slyngede

løb lagt om i en snorlig kanal med diger på

begge sider, som sikrede, at 4.000 hektar mose

og engjord blev drænet og omdannet til høj-

produktiv landbrugsjord.

For landbrugserhvervet var det en soleklar

økonomisk gevinst og med to tredjedele af

projektet betalt af staten. ’’Naturen, det billige

skidt’’, som Otto Gelsted med ironi havde dig-

tet om i 1930’erne, var omsider blevet lønsom.

Så længe det varede. For gradvist blev det klart,

at udretningen af åen havde store, utilsigtede

omkostninger. Et overskud af næringsstoffer fra

de omkringliggende marker blev ad den snor-

lige kanal effektivt skyllet ud i Ringkøbing Fjord,

hvilket forstærkede eutrofieringen og skadede

fiskeriet. Okkerforurening fremkaldt af sænket

vandstand skadede åens liv. Planter, fuglelivet og

det øvrige dyreliv mistede naturlige biotoper.

Selv landbrugsjorden forringedes gradvist, fordi

den drænede jord satte sig.

Så i 1987 fortrød man officielt og besluttede at

lægge Skjern Å tilbage i sit naturlige, slyngede

løb. I 2003, 250 mio. kroner senere, var åen

genoprettet. En cost-benefit analyse foretaget

i 2001 for Skov- og Naturstyrelsen af miljø- og

fødevareøkonomen Alex Dubgaard og kolleger

pegede på, at den sparede kvælstof-, fosfor- og

okkerforurening, de forbedrede lystfiskermu-

ligheder, den øgede rekreative værdi og andre

fordele gav en langsigtet samfundsmæssig ge-

vinst i størrelsesorden 300-500 mio. kr.

”De ressourcer, der indgår i projektet, ser ud

til at være godt anvendt fra en samfundsmæs-

sig synsvinkel,” lød konklusionen i analysen fra

Dubgaard og kolleger, gennemgået på

side 143

i denne bog.

Samtidig kunne man dog sige, at der set i for-

hold til det oprindelige udgangspunkt - det

uberørte vandløb - var spildt mange hundrede

millioner kroner på at - næsten bogstaveligt -

gå over åen efter vand. Fordi man ikke før det

store udretnings- og afvandingsprojekt havde

forsøgt eller formået at bedømme værdien af

den uberørte natur.

Indledning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

De ubetalte regninger

Den tvetydige fortælling om Skjern Å er en

god illustration af, hvor afgørende det er at

gøre sig værdien af naturen klar, før man begyn-

der at manipulere eller ligefrem eliminere den.

Men det er også en illustration af alle de van-

skeligheder, dilemmaer, usikkerheder og interes-

semodsætninger, der er på spil, når der sættes

pris på naturen. Det være sig, når prisen søges

estimeret i kroner og øre ved mere eller min-

dre avancerede og meningsfulde cost-benefit

analyser. Eller det være sig i de desværre stadig

dominerende situationer, hvor prisen i praksis

sættes til nul, ’det billige skidt’, fordi man sim-

pelthen ikke foretager en egentlig værdisætning

forud for projekter, der baserer sig på eller har

konsekvenser for naturen. Man foregøgler sig,

at naturen leverer sine goder gratis, eller man

kalkulerer mere eller mindre bevidst med, at

det bliver andre, der kommer til at bære om-

kostningerne.

Man skal ikke lede længe efter eksempler, og

et kunne være analysen af omkostningerne for

såvel naturen som folkesundheden ved brugen

af kul. Det er omkostninger, som historisk ikke

er blevet taget i betragtning før beslutninger

om at åbne miner, bygge kraftværker og bruge

strøm baseret på kul. I et studie foretaget af et

forskerhold ledet af Paul Epstein, direktør for

Harvard School of Public Health, estimeredes

omkostningerne ved USA’s kulanvendelse til

345-523 milliarder dollar i form af ødelagte na-

turområder, forurenede vandmiljøer, sundheds-

skader og klimaforandringer. Havde et sådant

estimat foreligget før beslutningen om at ba-

sere sig så heftigt på kul, som USA har gjort,

og var regningen blevet adderet til kilowatt-

timeprisen, havde udviklingen måske set ganske

anderledes ud.

Denne bog gennemgår en række hjemlige

studier, der har søgt at sætte pris på naturen i

bogstavelig, økonomisk forstand. Det rækker fra

analyser af, hvad Mols Bjerge er værd som mål

for friluftsliv, over estimater af værdien af rent

grundvand, skove, dyreliv og stilhed til studier

af, hvordan forskellige placeringer af vindmøl-

ler og motorvejsstrækninger værdisættes af de

berørte dele af befolkningen.

Det er alt sammen studier af en art, der kan

vejlede og kvalificere samfundsmæssige valg,

hvis de gennemføres, før beslutningerne tages

og ikke, som det så ofte er sket, post festum.

Det forudsætter, at de beslutningsansvarlige ta-

ger studierne og resultaterne alvorligt.

De gennemgåede analyser skal således ses som

redskaber af konkret og praktisk værdi til sikring

af kvalificerede beslutninger, der tager hensyn

til det forhold, at naturen faktisk har en pris.

Men bogens sammenstilling af studier er sam-

tidig egnet til at inspirere til en mere principiel

diskussion af den videnskabelige disciplin i at

prissætte naturen. En diskussion, der løbende

føres i de involverede forskermiljøer, men også

i bredere kredse og ofte med stor passion.

Den antropocentriske synsvinkel

Er det overhovedet berettiget at sætte en pris

på naturen i pengemæssig forstand, vil nogle

sige. Giver det mening at besvare spørgsmå-

let ’hvad er værdien af at opleve vibernes flugt

over engen i det tidlige forår?’ med et beløb i

kroner og øre?

Det afspejler en anfægtelse på to niveauer: Er

det rimeligt at anskue skaberværket ud fra en

antropocentrisk nyttebetragtning? Og fører det

ikke i en række tilfælde til beregningsmæssige

øvelser ad absurdum?

Hvad det første angår, er det spørgsmålet om in-

strumentalisering af naturen: Har den værdi i sig

selv eller kun som objekt for mennesket? Er vi-

bens fløjten over engen kun værdifuld, fordi vi lyt-

ter til den? Eller for at parafrasere Albert Einsteins

udsagn om månen: Skulle naturen kun være en

realitet i kraft af, at vi ser på eller gør brug af den?

”At udveksle, sælge, afveje eller på anden vis

bringe den biologiske mangfoldighed på vare-

form i skabelsens globale reservat blot for at

maksimere kortsigtet gevinst for mennesket er

udtryk for den urgamle blasfemi at forveksle

et helligt rum med markedspladsen,” raser fx

miljøetikeren Timothy Weiskel, Harvard Divi-

nity School.

Han og ligesindede argumenterer for naturens

ukrænkelighed, fordi den har værdi i sig selv, uaf-

hængigt af os. Der er etiske argumenter for na-

turbeskyttelse, ikke kun nyttebaserede. Et ’øko-

centrisk’ afsæt for at diskutere naturforvaltning

frem for et antropocentrisk er ikke blot legitimt,

det giver også større chancer for at sikre en

beskyttelse af naturen, argumenterer fx antro-

pologen Helen Kopnina, Universitetet i Haag.

For hvad hvis cost-benefit-beregningen viser, at

det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at

bevare en bestemt del af naturen? Hvis det vi-

ser sig, at samfundet kan opnå en større gevinst

i kroner og øre ved at opgive ambitionen om

god økologisk tilstand i vandløbene til fordel

for større landbrugsproduktion? Eller hvis tids-

besparelsen ved at føre en motorvej gennem

Gudenådalen eller Nordskoven ved Silkeborg

er større, målt i penge, end den rekreative be-

varelsesværdi ved at droppe motorvejen og

tidsbesparelsen? Er det så ok at gøre det?

Ægte opsparing

Giver det mening, når de økonomiske vismænd

med henvisning til begrebet ’ægte opsparing’

argumenterer for, at det er i orden at forringe

naturkapitalen, hvis blot det sker i en proces,

der samtidig øger de menneskeskabte kapital-

goder, som fx uddannelsesniveauet, maskinpar-

ken etc., og dermed sikrer kommende gene-

rationer større velfærd defineret som større

forbrugsmuligheder?

”Da den ægte opsparing er positiv, kan man sige,

at udviklingen er bæredygtig,” konkluderede vis-

mændene i deres estimat i 2012. Vismændene

henviser i den sammenhæng til begreberne

stærk og svag bæredygtighed: Stærk bæredyg-

tighed er i deres optik, når det for alle typer

kapital - naturkapital, menneskelige ressourcer,

formuegoder - gælder, at de vokser eller beva-

res over tid, samtidig med at kommende gene-

rationer har adgang til mindst samme niveau af

velfærd som de nulevende generationer. Svag

bæredygtighed findes, hvor én type kapital - fx

naturkapitalen - svinder, samtidig med at den

samlede nytteværdi for fremtidige generationer

vokser eller bevares, fordi andre typer kapital

samtidig vokser. Men altså stadig bæredygtighed

i vismændenes optik.

Nogle mener, at vandene på dette punkt skiller:

Hvor miljøøkonomer oftest kan gå ind for en

udvikling med svag bæredygtighed, vil økologi-

ske økonomer typisk tale for stærk bæredyg-

tighed, dvs. for det kriterium for udviklingen, at

naturkapitalen ikke må forringes.

En økologisk økonom vil fx kunne påpege, at

adgangen til rent drikkevand ikke med rime-

lighed kan substitueres med et højere alment

uddannelsesniveau. Vismændene ville hertil

muligvis svare, at tabet af rent drikkevand vil

bon’e så markant negativt ud, at det ikke er

samfundsøkonomisk rationelt at ofre det. Som

vismændene selv formulerer det mere generelt:

”Hvis naturkapitalen er meget tæt på den kri-

tiske grænse, så vil den være næsten uendeligt

meget værd, og intet kan i praksis erstatte den.

Derfor er det vigtigt at understrege, at den ægte

opsparing kun er et relevant mål for relativt små

forskydninger mellem de forskellige kapitaltyper.”

De tilføjer: ”Ægte opsparing kan derfor ikke stå

alene som bæredygtighedsmål, og der er behov

for selvstændigt at overvåge udviklingen i livsun-

derstøttende og ukrænkelige naturtyper.”

Synspunktet er således, at økonomiske afvejnin-

ger, der kommer til udtryk ved ægte opsparing

såvel som ved cost-benefit-analyser, som de

her i bogen beskrevne, alene bør ses som en

del af et samlet beslutningsgrundlag. Som in-

put, der kan kvalificere den samfundsmæssige

stillingtagen, til hvordan vi omgås, udnytter og

beskytter naturværdierne.

Forskere som humangeografen Natalie Small,

Cardiff University, taler for, at man i selve den

nyttebaserede vurdering af naturens goder an-

erkender og inddrager tre typer værdier: De

økologiske, de sociokulturelle og de økonomiske.

Indledning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Samtidig med, at det danske samfund er blevet stadigt

rigere, er naturrigdommen reduceret. På blot 40 år er

skønsmæssigt halvdelen af det åbne lands fugle forsvundet,

så vi i dag må savne fire ud af fem viber, fem ud af seks

agerhøns og mere end halvdelen af lærkerne.

Indledning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Kravet om enkle svar

Nogle kritikere af den økonomiske cost-benefit

analyse mener, at vi ved at inddrage de nytte-

og pengebaserede vurderinger gradvis vænnes

til at anskue naturen instrumentelt, reduktioni-

stisk og i en snæver markedsmæssig rationali-

tets optik. Der sker en ubevidst begrænsning

af, ”hvilke tanker der kan tænkes”, som Timothy

Weiskel udtrykker det, naturligvis ikke i form

af censur, men via en subtil indskrænkning af,

hvad der opleves som alment acceptabelt og

relevant at overveje og diskutere.

Politiske beslutningstagere er fx for længst væn-

net til at bruge økonomien som centralt krite-

rium, når de skal vælge. Ikke mindst fordi de her

kan få leveret et håndterbart beslutningsgrund-

lag, et konkret tal, et operationelt ekspertud-

sagn om, at ’A er større end B’. Weiskel siger,

at den slags udsagn ”fritager os fra at tænke os

om”, dvs. vi slipper for at foretage mere kvalita-

tive, komplekse og besværlige overvejelser og

vurderinger.

En sådan tænknings dominans betyder i sig selv,

at de politiske beslutningstagere presser forsk-

ningen til at levere mere kategoriske, kvantifice-

rede og eksplicitte udsagn, end man fra forsker-

side typisk er komfortabel ved. Som daværende

statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde til

en gruppe internationale klimaforskere i en de-

bat om det foreslåede to graders mål i Bella

Center forud for COP15 i 2009:

”Nu må jeg have besked, og jeg må have be-

sked i dag: Er det nok, eller er vi nødt til at æn-

dre dette mål? (…) Jeg (behøver) faste mål og

sikre tal og ikke for mange betragtninger over

usikkerheder, risiko og den slags ting.”

Den ultimative opgørelse

Et af de mest omfattende, omtalte og kon-

troversielle forsøg på at værdisætte naturen

er studiet fra 1997 The value of the World’s

ecosystem services and natural capital, offent-

liggjort i Nature af et større forskerhold ledet

af den økologiske økonom Robert Costanza,

dengang University of Maryland.

”For hele biosfæren estimeres værdien (hvoraf

det meste ligger uden for markedet) til i stør-

relsesorden 16-54 billioner dollar pr. år, med

et gennemsnit på 33 billioner dollar pr. år. På

grund af usikkerhedernes karakter må dette

estimat opfattes som et minimum. Det globale

bruttonationalprodukt er omkring 18 billioner

dollar om året.”

Altså grundlæggende et budskab om, at det

faktisk ligner en god forretning at redde ver-

den, dvs. bevare biosfæren. Samt med en led-

sagende anbefaling om at indføre eller udvide

brugen af afgifter på forbrug af naturen og dens

ressourcer.

Ved at foretage et så ambitiøst og altomfat-

tende estimat inviterede Robert Costanza og

hans kolleger til den type kritik, der er skitseret

ovenfor. Det var forskerholdet bevidst om fra

start og skrev derfor bl.a.:

”Nogle argumenterer, at værdisætning af øko-

systemer er enten umuligt eller uklogt, og at vi

ikke kan sætte en værdi på sådanne ’uhåndgri-

beligheder’ som menneskelivet, den miljømæs-

sige æstetik eller langsigtede økologiske fordele.

Realiteten er, at vi gør det hver dag. Når vi fast-

sætter konstruktionskrav til motorveje, broer

o.lign., så værdisætter vi menneskeliv (hvad en-

ten vi erkender det eller ej), eftersom det at

bruge flere penge på konstruktionen vil spare

liv.”

”Et andet tilbagevendende argument er, at vi

bør beskytte økosystemer af rent moralske

eller æstetiske grunde, og at vi ikke har brug

for værdisætning af økosystemer til det formål.

Men der er lige så overbevisende moralske ar-

gumenter, som kan være i direkte konflikt med

de moralske argumenter for at beskytte øko-

systemer, fx det moralske argument, at ingen

bør sulte.”

Udelukkende at basere sig på en moralsk ar-

gumentation gør beslutningsprocessen diffus,

mindre transparent, påpeger forskerholdet.

”Men moralske og økonomiske argumenter

udelukker bestemt ikke hinanden. Begge dis-

kussioner kan og bør forløbe parallelt. Så selv

om værdisætning af økosystemer bestemt er

vanskelige og fyldt med usikkerheder, så har vi

ikke det valg at undlade dem (…) Så længe vi

er tvunget til at træffe valg, må vi gå igennem

processen med værdisætning.”

Samme ræsonnement ligger til grund for en

omfattende granskning af værdien for samfun-

det af bier og andre bestøvere, der når frem til,

at den årlige markedsværdi af den service, be-

støvende insekter yder fødevareproduktionen,

er 235-577 mia. dollar.

”Hver gang vi træffer en beslutning, der påvir-

ker naturlige eller seminaturlige habitater, sker

der en implicit (dvs. ikke underbygget) værdi-

sætning af dem, som omfatter afvejninger i for-

hold til andre beslutninger om deres udnyttelse.

Mennesker værdisætter således altid naturens

goder, direkte eller indirekte,” hedder det i

granskningen, foretaget af IPBES, Intergovern-

mental Science-Policy Platform on Biodiversity

and Ecosystem Services, der understreger, at

bestøvernes værdi - og tabet, hvis de trues og

går tilbage - udgøres af både forhold, der kan

monetariseres, og forhold der ikke kan.

Alle usikkerheder ved Costanzas og IPBES’ esti-

mater til trods, kan man i lyset af deres arbejde

konkludere, at naturen nok er mere værd, end

de fleste har forestillet sig, og med sikkerhed

mere værd, end der indregnes ved langt de

fleste samfundsøkonomiske og politiske beslut-

ninger.

Indledning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Når det moralske argument

kommer til kort

Den britiske biolog, forfatter og mangeårige

miljøforkæmper Tony Juniper er en af dem, der

argumenterer for nødvendigheden af økono-

misk værdisætning af naturen, når der skal træf-

fes valg.

”Jeg har brugt de seneste 25 år på at kæmpe

for naturen i dens egen ret, fordi den er vidun-

derlig, fordi den bør eksistere for sin egen skyld,

og fordi vi ikke har nogen ret til at ødelægge

den. Jeg har imidlertid oplevet, at ikke alle er

enige, og at alt imens jeg prøver at overbevise

dem, bliver flere skove ryddet, have forurenet

og drivhusgasser udledt,” skriver Tony Juniper i

en artikel med overskriften: Vi må sætte en pris

på naturen, hvis vi skal kunne redde den.

”Det virker som om, det moralske argument

har opnået utilstrækkelig tilslutning (…) Ved at

anerkende, at naturen er afgørende for økono-

mien og rummer målbare, håndgribelige vær-

dier, bliver det muligt at fange opmærksomhe-

den hos mennesker, som hidtil i bedste fald har

betragtet naturen som en kilde til ressourcer,

eller værre: som en økonomisk bekostelig di-

straktion, der stiller sig i vejen for økonomisk

’vækst’. At fremføre det moralske argument

over for sådanne overbevisninger virker ikke.

Hvis en sådan skepsis omvendt kan mødes

med en økonomisk overbevisende logik, kan vi

måske komme et stykke videre,” mener miljø-

forkæmperen.

Han minder samtidig om en af de centrale ud-

fordringer ved de økonomiske værdisætninger:

For hvem har en given habitat eller ressource

værdi? Skal regnskoven bedømmes på, hvad

den betyder for den brasilianske stats økonomi

eller for den oprindelige indianske befolkning,

der lever i og af skoven?

Eller i hjemlig sammenhæng: Hvordan skal man

vægte de forskellige og muligvis modstridende

interesser og værdier, som lystfiskere, jægere,

mountainbikere, ornitologer og søndagsvan-

drere måtte forbinde med et givent naturom-

råde i Danmark? Og hvordan vejer man po-

tentielle vindmøllenaboers prissætning af deres

upåvirkede natur med den værdi, samfundet

kan knytte til mere vedvarende energi?

De svære - og vigtige - afvejninger

De studier, der gennemgås i denne bog, giver

bud på svar på en række enkeltområder. Værdi-

sætningen foretages i nogle af studierne ved at

spørge en relevant respondentgruppe, hvad de

sætter mest pris på, når der foreligger valgmu-

ligheder, eller hvor stor en pris de vil sætte på

forskellige alternativer.

Med den såkaldte rejseomkostningsmetode

søger man fx folks svar på, hvor meget de vil

betale i transportomkostninger for at komme

til forskellige naturområder. Vil man betale me-

get, selv om afstanden er stor, afspejler det, at

det pågældende naturområde tillægges stor re-

kreativ værdi.

Med valgeksperimentmetoden kan man fx

bede respondenterne svare på, hvilken vand-

kvalitet i et givent økologisk system - sø, vand-

løb, fjord - de foretrækker, givet de forskellige

tillæg til vandregningen, som det indebærer at

opnå den pågældende tilstand. Sagt på en an-

den måde: Hvor meget vil de betale for at opnå

forskellige grader af økologisk kvalitet i de for-

skellige systemer?

Resultaterne af det konkrete studie af Berit

Hasler et al., gengivet på

side 90,

illustrerer, at

ikke bare resultaterne kan være vigtige, men at

det kan være nok så vigtigt at gøre klart, hvad

de kan og bør - eller ikke bør - bruges til i en

beslutningsproces. Undersøgelsen viser fx, at

der er meget store økonomiske gevinster i for-

hold til omkostninger ved at satse på god øko-

logisk tilstand i Aarhus Bugt og Øresund, mens

omkostningerne er mindst lige så høje som ge-

vinsterne ved bl.a. Bornholm.

Det kunne måske friste til den konklusion, at

man som del af en samfundsøkonomisk prio-

ritering skulle bruge pengene på Aarhus Bugt

og Øresund og ofre at skabe god økologisk til-

stand ved Bornholm, idet man som sit politiske

afsæt kunne have den præmis, at EU’s Vandram-

medirektiv tillader at droppe målsætningen om

god økologisk tilstand for konkrete lokaliteter,

hvis omkostningerne er ’uforholdsmæssigt sto-

re’. Andre vil som beslutningsgrundlag snarere

bruge den overordnede konklusion fra studiet,

at der som helhed er store gevinster forbundet

med at leve op til direktivets målsætning.

Eksemplet illustrerer såvel begrænsningerne i

sådanne cost-benefit estimater som mulighe-

derne for at bruge - herunder misbruge - dem.

Hvordan vægter man fx en information om

befolkningens økonomiske vilje til at beskytte

en given lokalitets vandmiljø mod fx biolo-

gers oplysninger om, hvad der måtte findes af

sjældne eller økologisk vigtige arter eller bio-

toper på lokaliteten? Hvordan sondres mellem

en beslutnings ’demokratiske’ aspekt (hvad er

der folkeligt ønske om?) og dens videnskabelige

aspekt (hvad er biologisk bevaringsværdigt?).

Hvordan vægtes nytteaspektet mod et aspekt

om iboende værdi?

Dette er afvejninger, som prissætningsstudierne

ikke kan eller ikke bør svare på. Hvad de der-

imod kan er at bidrage til, at politiske og priori-

teringsmæssige beslutninger træffes på et mere

oplyst grundlag, dvs. et grundlag der inddrager

og vægter værdien af den natur, som økono-

mien i sidste ende hviler på.

Naturen er i stigende grad blevet en sparsom

og truet ressource. Hvis politikerne mener det

alvorligt, når de påstår, at de sætter pris på den,

kunne man forlange, at prissætningsstudierne

ikke blot er enkeltstående eller - som ofte ved

dagens samfundsøkonomiske valg - helt fra-

værende øvelser, men derimod noget, der er

integreret i de redskaber, der bruges, når fx

Finansministeriet tilvejebringer grundlaget for

beslutninger. Forbruget af knappe miljø- og na-

turgoder, der ikke har plads på markedet, bør

gøres til del af et revideret grønt BNP, ligesom

de miljø- og naturmæssige gevinster og om-

kostninger af den førte politik bør indarbejdes

i de økonomiske modeller, der styrer så mange

af samfundets valg.

Det er ikke for meget forlangt. Når det kom-

mer til stykket, er økonomien som bekendt et

delsystem under økologien - ikke omvendt.

Artiklen bygger på følgende kilder:

Historie

Skjern Å. Naturstyrelsens hjemmeside.

Paul R. Epstein et al: Full cost accounting for the life

cycle of coal. Annals of the New York Academy of

Sciences, 2011.

Timothy C. Weiskel: Selling Pigeons in the Temple:

The Danger of Market Metaphors in an Ecosystem.

Harvard Divinity School, 6. juli 1997.

Helen Kopnina et al: The

’Future

of conservation

debate’: Defending ecocentrism and the

’Nature

needs

half movement’. Biological Conservation, feb. 2018.

Økonomi og miljø 2012. De Økonomiske Råd, 2012.

N. Small et al: The challenge of valuing ecosystem ser-

vices that have no material benefits. Global Environ-

mental Change, maj 2017.

Jørgen Steen Nielsen: Forskere til Fogh: To grader giver

ikke sikkerhed. Information, 13. marts 2009.

Robert Costanza et al: The value of the world’s eco-

system services and natural capital. Nature, 15. maj

1997.

The assessment report on pollinators, pollination and

food production. IPBES, 2016.

Tony Juniper: We must put a price on nature if we are

going to save it. The Guardian, 10. aug. 2012.

Indledning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 1

NATURENS REKREATIVE VÆRDI

Naturen har stor rekreativ værdi for rigtig mange af os. Fx aflægges

årligt 70 mio. besøg i de danske skove. Vi har som samfund en stor

velfærdsøkonomisk værdi af at sikre folks adgang til vore skove og an-

dre naturområder. Selvom vi typisk ikke betaler for adgang til naturen,

har vores oplevelser med naturen værdi for os på samme måde som fx

biografture og medlemskab af sportsforeninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 1

Værdisætning af adgang

til friluftsliv i Mols Bjerge

Alex Dubgaard

Resume

Økonomiske værdisætningsundersøgelser af na-

tur- og miljøgoder var sjældne i Danmark for 25-

30 år siden. Mols Bjerge-projektet var den første

større danske undersøgelse, der benyttede den

betingede værdisætningsmetode.

Undersøgelsen estimerer den hypotetiske beta-

lingsvilje for adgang til friluftsliv i Mols Bjerge i

perioden 1991-92. Spørgeformaterne var open-

ended og dichotomous choice.

Anvendelse af open-ended-formatet resulterede i

et estimat for betalingsvilje på i gennemsnit 44 kr.

i 1991-92-priser (ca. 70 kr. i 2017-priser) for et

årskort til området, mens dichotomous choice-for-

matet gav et gennemsnitligt betalingsviljeestimat

på 71 kr. for et årskort (ca. 112 kr. i 2017-priser).

På grundlag af besøgstællinger blev antallet af

besøgende opgjort til 130.000 pr. år i alt, heraf

106.000 voksne. Den samlede betalingsvilje for

adgang til Mols Bjerge blev beregnet til 5,2-8,3

mio. kr. årligt (8,2-13,2 mio. kr. i 2017-priser) af-

hængigt af spørgeformatet, svarende til 2.100-

3.300 kr. pr. ha (3.300-5.200 kr. i 2017-priser).

Efter fradrag af naturplejeomkostninger gav det

et samfundsmæssigt overskud på mellem 1.200

og 2.400 kr. pr. ha (1.900-3.800 kr. i 2017-priser).

Baggrund

Mols Bjerge-undersøgelsen blev gennemført

i 1991-92 ved anvendelse af den betingede

værdisætningsmetode. Økonomiske værdisæt-

ningsundersøgelser af natur og miljøgoder var

på det tidspunkt sjældne i Danmark

, og Mols

Bjerge-projektet var den første større under-

søgelse her i landet, der benyttede den betin-

gede værdisætningsmetode.

I udlandet derimod var værdisætning af natur-

og miljøværdier efterhånden udbredt og gene-

relt accepteret som input til den samfundsmæs-

sige vurdering af naturbevarelse og miljøpolitik.

Mols Bjerge blev valgt, fordi området på ca.

2.500 ha er velafgrænset, velkendt og med et

stort antal besøgende fra hele landet. Det blev

derfor betragtet som velegnet til at afprøve,

hvordan den betingede værdisætningsmetode

ville fungere i en dansk sammenhæng.

Hjort-Andersen (1978) havde gennemført en værdi-

sætningsundersøgelse af vejstøj ved anvendelse af

husprismetoden. De eneste danske værdisætningsstudier

af adgang til naturområder på dette tidspunkt var

Christensen (1984) og Linddal & Søndergaard-Jensen

(1991). Christensen benyttede rejseomkostningsmeto-

den og Linddal & Søndergaard-Jensen den betingede

værdisætningsmetode.

ærdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det overordnede formål med undersøgelsen

var at afprøve mulighederne for at levere tro-

værdige værdiestimater af naturområders re-

kreative ydelser til brug for planlægningen af

arealanvendelsen i Danmark. Mols Bjerge blev

oprettet som nationalpark i 2009 med et sam-

let areal på ca. 18.000 ha.

Der blev lagt vægt på at gennemføre under-

søgelsen i overensstemmelse med de

state-

of-the-art-kriterier,

som på det tidspunkt var

blevet defineret for den betingede værdisæt-

ningsmetode.

Værdisætningsundersøgelsen

Interviews og responsrate:

Værdisætningsundersøgelsen blev afviklet ved

uddeling af spørgeskemaer til besøgende i Mols

Bjerge-området på 20 repræsentativt udvalgte

dage hen over et år. Når spørgeskemaet var

udfyldt, blev det afleveret til ’intervieweren’.

Ca. 84 % af de besøgende, der blev kontak-

tet, accepterede at udfylde spørgeskemaet. I alt

blev omkring 3.300 mennesker interviewet.

Betalingsinstrument og spørgeformat:

Betalingsinstrumentet blev formuleret som et

hypotetisk køb af et årsskort til Mols Bjerge.

Betalingsviljespørgsmålet omfattede således

alene den rekreative brugsværdi af området.

Respondenterne blev spurgt om deres beta-

lingsvilje ved anvendelse af to spørgeformater,

open-ended

eller

dichotomous choice.

I open-ended-formatet blev respondenten

bedt om at angive det beløb, som den på-

gældende højst ville have betalt for et årskort.

I dichotomous choice-formatet blev respon-

denten præsenteret for en pris på et årskort

(udtrukket i intervallet fra 10 kr. til 500 kr.),

som den pågældende kunne acceptere eller

afvise. Dichotomous choice-formatet minder

om valgsituationen for almindelige marked-

stransaktioner, hvor forbrugeren står over for

take-it-or-leave-it-beslutning,

og det var den

fremherskende opfattelse, at dette format kun-

ne forventes at give mere pålidelige betalings-

viljeestimater end open-ended-formatet.

Validitetstest:

Validiteten af svarene om betalingsvilje blev

undersøgt ved anvendelse af forskellige former

for regressionsanalyse, hvor forskellige socio-

økonomiske variablers indflydelse på betalings-

viljen blev undersøgt.

Analyserne viste generelt de forventede øko-

nomiske adfærdssammenhænge, men langt-

fra alle estimater var signifikante. En væsentlig

validitetstest var respondenternes reaktion på

forskellige budstørrelser i dichotomous choice-

formatet. Næsten alle respondenter, der blev

præsenteret for beløb i den lave ende af ska-

laen (10-30 kr. for et årskort), svarede ja til,

at de ville have været parate til at betale det

pågældende beløb. Nej-procenten steg støt, ef-

terhånden som beløbet blev hævet. For de hø-

jeste beløbssatser (300-500 kr. for et årskort)

svarede næsten alle nej til, at de ville have væ-

ret villige til at betalt så meget. Den markante

stigning i afvisningsprocenten ved øget pris må

ses som et udtryk for, at respondenterne faktisk

foretog de

trade-off-overvejelser,

som den be-

tingede værdisætningsmetode forudsætter.

Estimater på betalingsvilje:

De afgivne bud blev renset for protestnulbud,

hvorefter den gennemsnitlige betalingsvilje for

et årskort blev estimeret til 44 kr. for open-

ended-formatet og 71 kr. for dichotomous

choice-formatet. At dichotomous choice-for-

matet gav højere betalingsviljeestimater end

open-ended-formatet var i overensstemmelse

med erfaringerne fra udenlandske undersøgel-

ser. Hvad størrelsen af betalingsviljeestimaterne

angår, lå Mols Bjerge på niveau med flere andre

europæiske undersøgelser af betalingsviljen for

adgang til rekreative områder.

De indsamlede oplysninger fra respondenter

blev analyseret yderligere ved anvendelse af

rejseomkostningsmetoden. Det resulterede i

betalingsviljeestimater i intervallet 58-98 kr. -

mod som nævnt 44-71 kr. ved anvendelse af

den betingede værdisætningsmetode. Der var

således ikke nogen grund til at antage, at den

betingede værdisætningsmetode resulterede i

en overvurdering af den faktiske betalingsvilje

for adgang til Mols Bjerge.

Estimation af antal besøgende:

Det årlige besøgstal i Mols Bjerge blev bereg-

net ved anvendelse af en statistisk model udvik-

let ved Forskningscentret for Skov og Landskab.

Datainputtet stammede fra besøgstællinger på

20 repræsentativt udvalgte dage gennem et år i

perioden 1991-92.

Beregningerne viste en besøgshyppighed på i

alt 205.000 besøg i løbet af et år, heraf 165.000

voksenbesøg.Ved hjælp af interviewdata om de

enkelte respondenters besøgshyppighed blev

besøgstallene omregnet til antal personer, i alt

130.000 besøgende, heraf 106.000 voksne.

Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

ærdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Naturen er ikke noget billigt skidt, men hvor meget den

betyder for os er sjældent direkte synligt i vores hverdag.

Det kan få os til at glemme, at vi selv er en del af økosystemet.

Økonomisk forskning fortæller os, at netop fordi mange af naturens

værdier ikke håndteres og handles direkte i vores hverdag, så

kommer vi samlet set til at prioritere den lavere end godt er.

ærdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Den samlede betalingsvilje

for adgang til Mols Bjerge

Med estimater af den gennemsnitlige betalings-

vilje for et årskort såvel som det årlige antal

besøgende var det muligt at beregne den sam-

lede betalingsvilje for adgang til friluftsliv i Mols

Bjerge. Resultaterne ses i tabel 1.

Ved anvendelse af open-ended-formatet kunne

den samlede betalingsvilje opgøres til 5,2 mio.

kr. årligt, mens dichotomous choice-formatet

gav et estimat på 8,3 mio. kr. årligt, svarende til

hhv. 2.100 og 3.300 kr. pr. ha i rekreativ brugs-

værdi for området som helhed.

På basis af oplysninger fra Skov- og Natursty-

relsen samt Århus Amt blev de landskabs- og

publikumsrelaterede omkostninger opgjort til i

størrelsesordenen 2,3 mio. kr. om året for Mols

Bjerge-området, svarende til omkring 900 kr.

pr. ha. Den samfundsmæssige nettogevinst ved

rekreativ adgang til Mols Bjerge kunne således

opgøres til i størrelsesordenen 1.200 til 2.400

kr. pr. ha årligt.

Afslutning

Hovedformålet med Mols Bjerge-undersø-

gelsen var at afklare, hvordan den betingede

værdisætningsmetode ville fungere i en dansk

sammenhæng, hvor værdisætning ikke hidtil var

blevet anvendt i større omfang.

Et af de specifikke spørgsmål, som Mols Bjerge-

undersøgelsen søgte at besvare, var, om dan-

skere i almindelighed ville acceptere at forholde

sig til et værdisætningsformat i form af hypote-

tisk betaling for adgang til et rekreativt område.

Adskillige undersøgelser havde vist, at dette

format fungerede i bl.a. USA, men det var ikke

på forhånd givet, at det ville blive accepteret i

Danmark, hvor gratis adgang til rekreative om-

råder er sikret ved lov.

Mols Bjerge-undersøgelsen viste, at hypotetisk

betaling for adgang til friluftsliv var anvendeligt

som værdisætningsformat i en dansk sammen-

hæng, selvom protestnulbud og non-respons

på betalingsviljespørgsmålet var relativt højt.

Undersøgelsen viste endvidere, at responden-

terne foretog

trade-off-overvejelser,

som forud-

sat i det teoretiske grundlag for den betingede

værdisætningsmetode, samt at estimaterne af

den hypotetiske betalingsvilje for adgang til Mols

Bjerge-området lå på et niveau, der kunne be-

tragtes som realistisk. Det sidste blev bekræftet

ved anvendelse af rejseomkostningsmetoden

på de data, der var blevet indsamlet i området.

Værdisætning på grundlag af erklærede præfe-

rencer (den betingede værdisætningsmetode)

på den ene side og afslørede præferencer (rej-

seomkostningsmetoden) på den anden gav så-

ledes værdiestimater i intervaller, der i betyde-

ligt omfang var overlappende.

Artiklen bygger på følgende reference:

Arrow, K.; Solow, R.; Portney, P.R.; Leamer, E.E.; Radner,

R.; Schuman, H. (1993): Report of the NOAA Panel on

Contingent Valuation [Report to the General Counsel of

the United States National Oceanic and Atmospheric

Administration], U.S. Federal Register, Vol. 58, No. 10.

4602-4614.

Bateman, I. (1994): Research Methods for Valuing En-

vironmental Benefits, in Dubgaard, A., Bateman, I. &

Merlo, M. (Eds.): Economic Valuation of Benefits from

Countryside Stewardship, Wissenschaftsverlag Vauk,

Kiel, Germany.

Braden, J. B.; Kolstad, C. D. (eds.) (1991): Measuring

the Demand for Environmental Quality. Contributions

to Economic Analysis, North-Holland, The Netherlands.

Christensen, J.B. (1984): Recreation Economics: Some

Results from a Danish Study. In Saastamoinen, O. et al.

(Eds.). Multiple Use Forestry in the Scandinavian Coun-

tries Proceedings of the Scandinavian Symposium Held

in Rovaniemi, Finland 13-17 September 1982, Helsinki,

Finland.

Dubgaard, A. (1994): Valuing Recreation Benefits from

the Mols Bjerge Area, Denmark, in Dubgaard, A., Bate-

man, I. & Merlo, M. (Eds.): Economic Valuation of Bene-

fits from Countryside Stewardship, Wissenschaftsverlag

VAUK, Kiel, Germany. pp 145-163.

Dubgaard, A. (1996): Economic Valuation of Recreation

in Mols Bjerge, SØM publikation nr. 11, Samfund, Øko-

nomi & Miljø - et åbent forskningscenter, AKF Forlaget,

København.

Hjort-Andersen, C. (1978): Road Noise and Property

Values - Some Evidence from the Copenhagen Area.

Scandinavian Journal of Economics. Vol. 80. No. 4.

Koch, N. E. (1984): Skovenes friluftsfunktion i Danmark.

III. del. Anvendelse af skovene, lokalt betragtet. Forstl.

Forsøgsv. Danm., København, Vol. 39(1984) 121-362.

Linddal, M. & F. Søndergaard-Jensen (1991): Værdiun-

dersøgelse af friluftslivet på Vestamager, Ugeskrift for

Jordbrug, Vol. 136:547-550.

Mitchell, R.C. & Carson, R.T. (1989): Using Surveys to

Value Public Goods: The Contingent Valuation Method.

Resources for the Future, Washington, D.C.

Navrud, S. (ed.) (1992): Pricing the European Environ-

ment, Scandinavian University Press/Oxford University

Press, Oslo.

Merlo, M. & della Puppa, F. (1994): Public Benefit Va-

luation in Italy: A Review of Forestry and Farming Appli-

cations, in Dubgaard, A., Bateman, I. & Merlo, M. (Eds):

Economic Valuation of Benefits from Countryside Ste-

wardship, Wissenschaftsverlag Vauk, Kiel, Germany.

Søndergaard-Jensen, F. (1994): Estimation of the Num-

ber of Visits in Mols Bjerge, 1991-1992. Danish Forest

and Landscape Research Institute, Copenhagen. (Un-

published manuscript).

Turner, R.K., Bateman, I.J. & Pearce, D.W. (1992): The

United Kingdom, in Navrud, S. (ed.): Pricing the Euro-

pean Environment. Scandinavian University Press, Oslo,

Norway.

Tabel 1.

Samlet årlig betalingsvilje for adgang til Mols Bjerge, 1991-92-priser.

Gennemsnitlig betalingsvilje

for årskort, kr.

Antal besøgende

Open-ended-format

Dichotomous choice-format

Samlet betalingsvilje, mio. kr.

Voksne

106.000

4,7

7,5

Børn*

22.000

0,5

0,8

I alt

128.000

5,2

8,3

*Børns

’betaling’

er sat til 50 % af det gennemsnitlige betalingsviljeestimat for voksne.

Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

ærdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 2

Du sætter pris på natur,

når du går en tur

Thomas Bue Bjørner og Mette Termansen

Resumé

Vi har brugt den såkaldte rejseomkostningsme-

tode til at opgøre den rekreative værdi af mere

end to tusind skove og andre naturområder i Dan-

mark. Den rekreative værdi af et naturområde kan

være meget høj, men der er stor variation i den

rekreative værdi mellem forskellige områder. Det

er især i tæt befolkede områder, at den rekreative

værdi af naturen er høj. Fra dette perspektiv er det

derfor problematisk, at offentlige tilskud til privat

skovrejsning især er givet i tyndt befolkede områ-

der, hvor den rekreative værdi af naturen er lav.

Natur, rekreation og

rejseomkostninger

Når vi skal gå en tur, kører vi ofte ud til en skov

eller et andet naturområde. Det kan være for

at plukke svampe, se på dyrelivet eller bare for

at røre os lidt i dejlige omgivelser. Det er ikke

gratis at køre ud til naturområder. Når vi er vil-

lige til at bruge tid og penge på at køre ud til et

naturområde, afspejler det, at det har en værdi

for os at opholde os i naturen.

Den rekreative værdi af forskellige naturom-

råder kan opgøres ved hjælp af den såkaldte

rejseomkostningsmetode.

Ideen i denne metode

er netop, at rejseomkostningen viser, hvad vi er

villige til at betale for at besøge et naturom-

råde. Rejseomkostningen skal her forstås bredt,

og dækker både over udgifter til fx benzin eller

busbillet og transporttiden omregnet til kroner.

Metoden kan bruges til at opgøre den værdi,

der direkte er knyttet til at besøge naturen -

den rekreative

brugsværdi.

Der er andre vær-

dier af natur, som ikke behøver være knyttet

til brugen af naturen. Fredede naturområder

kan fx være med til at beskytte truede dyr og

planter og være til gavn for biodiversiteten.

Gevinsten ved dette indgår ikke i opgørelser

af den rekreative brugsværdi ud fra rejseom-

kostningsmetoden.

Opgørelse af den rekreative værdi af

alle større naturområder i Danmark

I 2014 brugte vi rejseomkostningsmetoden til

at opgøre den rekreative værdi af alle større

naturområder i Danmark og parker i de stør-

ste byer. Formålet med undersøgelsen var at

besvare følgende spørgsmål:

•

Hvor stor er den rekreative værdi af natur-

områder og parker?

Er der store geografiske forskelle i den re-

kreative værdi af naturområder?

Staten bruger penge til skovrejsning (nye

statsskove og tilskud til privat skovrejsning).

Er statens midler brugt til nye skove, som

har en høj rekreativ værdi?

Undersøgelsen indgik i de økonomiske vis-

mænds årlige analyserapport om

Økonomi og

Miljø, 2014.

Du sætter pris på natur, når du går en tur

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ideen bag rejse-

omkostningsmetoden

Når vi vil gå en tur, kan vi vælge mellem mange

forskellige naturområder. Nogle naturområder

ligger tæt på og er billige at besøge, mens an-

dre ligger længere væk. Der er dermed forskel-

lige omkostninger forbundet med at besøge

forskellige områder. Vores valg af naturområde

afspejler den værdi, vi tillægger forskellige natur-

områder og de kendetegn (karakteristika), der

er ved hvert naturområde.

Et simpelt eksempel:

Forestil dig, at du vil gå en tur, og at du kan

vælge mellem at besøge skov A eller skov B. For

at besøge skov A skal du bruge 40 kr. i rejseud-

gifter. Skov B ligger længere væk. Her er rejse-

udgiften 50 kr., dvs. 10 kr. dyrere end for skov

A. Skovene er lige store og i øvrigt ens, bortset

fra at skov B ligger lige ned til en sø. Dette er

illustreret i figur 1.

Hvis du vælger at besøge skov B, selv om det

er 10 kr. dyrere, er det udtryk for, at søen øger

den rekreative værdi af dit besøg med mindst

10 kr. Hvis du vælger skov A, så er værdien af

søen mindre end 10 kr.

Eksemplet viser, at rejseomkostningen kan ’af-

sløre’ den værdi, brugerne tillægger forskellige

naturområder. I praksis er der mange forskel-

lige karakteristika ved naturområder, som har

betydning for, hvor vi vælger at gå en tur. Det

kan være størrelsen af naturområdet, om der

er særlig unik natur i området, eller om der

er faciliteter for de besøgende (bålplads, toi-

let osv.). Der er også mange naturområder at

vælge mellem. For at opgøre værdien af mange

naturområder er det derfor nødvendigt at få

oplysninger om brug af naturen fra mange per-

soner. Det kræver også, at man bruger nogle

statistiske analysemodeller. Den grundlæggende

intuition bag disse analysemodeller er dog, at

valg af rekreativt område set i forhold til rejse-

omkostningen giver os information om værdien

af de forskellige områder.

Det er en stor styrke ved rejseomkostnings-

metoden i forhold til nogle andre værdisæt-

ningsmetoder, at den baserer sig på faktiske

handlinger (hvilke områder har personer valgt

at besøge). Derfor er der generelt stor tillid til

rejseomkostningsmetoden. Dette gælder også

for den såkaldte husprismetode, som er brugt i

flere af de øvrige kapitler i denne bog.

Data

Vores analyse omfattede alle større naturområ-

der (skove, åbne naturområder, kystområder mv.)

og parker i de fem største byer i Danmark (Kø-

benhavn, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg). I

alt indgik 2.475 forskellige områder, som dækker

et areal svarende til 17 % af hele Danmark. Der

blev indsamlet oplysninger fra 2.500 forskellige

personer ved hjælp af et internetspørgeskema.

Hver person skulle her på et kort udpege, hvilket

naturområde eller hvilken park vedkommende

besøgte på sin seneste tur.Til at beregne en sam-

let værdi for hvert enkelt naturområde blev der

efterfølgende brugt data for den geografiske for-

deling af hele Danmarks befolkning.

Værdien af naturområder i Danmark

Analysen viser, at der kan være en meget høj

årlig rekreativ værdi af naturområder, men at

der også er meget stor variation i den rekrea-

tive værdi af forskellige naturområder. Dette

fremgår af tabel 1. Den gennemsnitlige rekrea-

tive værdi af alle naturområder og parker er

på 20.700 kr. pr. ha pr. år. Der er dog et meget

stort spænd i den rekreative værdi af de for-

skellige områder fra ca. 200 kr. pr. ha. pr. år til

knap 2,9 mio. kr. pr. ha pr. år. Det fremgår også

af tabellen, at der er høje rekreative værdier pr.

ha af parker i de største byer.

Tabel 1.

Årlig rekreativ brugsværdi af 2.475 rekreative naturområder og parker.

Årlig værdi pr. ha

Alle områder

Min

5 % fraktil

Median

Gennemsnit

95 % fraktil

Maks

Antal områder

0,2

0,8

3,2

20,7

41,3

2.867,2

2.399

Parker

1.000 kr. pr. ha

32,6

35,4

353,1

589,1

2.143,7

2.867,2

0,2

0,8

3,1

8,1

24,9

724,9

2347

Ikke parker

40 kr.

50 kr.

Anm.: Værdier opgjort i 2013-priser. Bemærk at 76 strandområder ikke indgår i tabellen,

som angiver den rekreative værdi pr. ha. Det skyldes, at størrelsen i ha af disse strand-

områder ikke er fastlagt i analysen.

Skov A

50 ha

Skov B

50 ha

Figur 1.

Simpel illustration af valg mellem to forskellige skove.

Du sætter pris på natur, når du går en tur

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Der er mange årsager til den store forskel i den

rekreative værdi af forskellige naturområder og

parker. For eksempel har nogle områder karak-

teristika, som er populære og tiltrækker mange

besøgende. Det afspejler en høj rekreativ værdi.

Vores analyse viser for eksempel, at skove og

andre naturområder med større søer eller med

beliggenhed ved kysten typisk har en relativ høj

værdi.

Den vigtigste årsag til den store forskel i re-

kreative værdier er imidlertid forskelle i be-

folkningstætheden. Det er illustreret i figur 2,

hvor de analyserede områder er inddelt i fire

farver afhængig af deres rekreative værdi. Na-

turområder med højest rekreativ værdi (røde

områder) findes overvejende på Sjælland (især

Nordsjælland), østlige dele af Jylland og tæt på

Aalborg. Det er alle områder med høj befolk-

ningstæthed. Områder med de laveste rekrea-

tive værdier (blå områder) findes overvejende i

det tyndt befolkede Vestjylland.

Genererer offentligt finansierede

nye skove store rekreative værdier?

I Danmark har vi en målsætning om at fordob-

le skovarealet på langt sigt. Derfor etablerer

staten nye skove ved at opkøbe og beplante

landbrugsjord eller ved at give tilskud til privat

skovrejsning. Når der er så markante forskelle

i den rekreative værdi afhængig af beliggenhed,

så er det vigtigt, at nye skove etableres i om-

råder, hvor de kan generere en høj rekreativ

værdi. Dette er vigtigt, for at samfundet får en

høj gevinst af de offentlige midler, som er afsat

til skovrejsning.

Vores analyse viser, at nye statsskove overve-

jende er placeret godt. De nye statsskove ge-

nererer en høj rekreativ værdi, hvilket bl.a. skyl-

des, at de ofte er placeret tæt på større byer.

Det samme gør sig desværre ikke gældende

for tilskud til privat skovrejsning. Tilskuddene

er i høj grad givet til skovrejsning i Vestjylland,

som netop er der, hvor den rekreative værdi af

naturområder er lavest. Dette tyder på, at man

kunne have fået meget højere samlet rekreativ

værdi ud af de offentlige midler, der er anvendt

på privat skovrejsning.

100 Km

Årlig rekreativ værdi (kr. pr. ha)

øjeste fjerdedel

Næsthøjeste fjerdedel

Næstlaveste fjerdedel

Laveste fjerdedel

Figur 2.

Rekreative områder opdelt efter deres rekreative brugsværdi.

Øer uden broforbindelse (fx Bornholm og Samsø) blev ikke medtaget i

analysen. Derfor er disse øer ikke vist på kortet.

Artiklen har reference til disse primære projektrapporter:

De Økonomiske Råd (2014). Økonomi og miljø, 2014 (kapitel III: Værdi af rekreative områder).

De Økonomiske Råds Sekretariat, København.

Bjørner, Thomas Bue og Mette Termansen (2014). Brugsværdien af naturområder i Danmark.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, 152, p. 1-23.

Bjørner, Thomas Bue; Cathrine U. Jensen og Mette Termansen (2014). Den rekreative værdi af

naturområder i Danmark. Arbejdspapir 2014:1. De Økonomiske Råds Sekretariat.

Du sætter pris på natur, når du går en tur

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 3

Værdien af rekreative

områder nær ved boliger

Toke Emil Panduro

Resumé

Siden starten af årtusindskiftet har IFRO

arbej-

det med at beregne værdien af rekreative grønne

områder i byerne med udgangspunkt i huspris-

metoden. I flere særskilte studier finder vi, at folk

har stor glæde af grønne rekreative områder og

er villige til at betale for adgangen og mængden

af parker og natur i deres nabolag. I en planlæg-

ningssammenhæng er disse tal vigtige, fordi de

netop tydeliggør værdien af rekreative arealer i

forhold til andre vigtige elementer i byen såsom

boliger, veje, skoler og indkøbsmuligheder.

Gevinsterne og udfordringerne

ved grønne områder

De grønne områder i byerne er under pres

fra stigende konkurrence om arealer. Det skyl-

des blandt andet en øget bosætning i byerne.

I den eksisterende by bliver frie arealer kon-

verteret til nye boliger og anden infrastruktur,

der er nødvendig for at tilpasse byen til alle de

nye borgere. Udfordringen er blot, at disse frie

arealer ikke ligger ubenyttet hen. Arealerne fun-

gerer som steder for rekreative og kulturelle

oplevelser, som skaber værdi og velfærd for by-

ens borgere og sænker presset på det eksiste-

rende kloaknet. Når frie grønne arealer taber

til andre typer af arealanvendelse, så er en af

årsagerne, at grønne områder ikke på samme

måde udgør en økonomisk værdi. Boliger og

parkeringspladser handles på et marked, men

det gør grønne områder ikke. De grønne om-

råder i vores byer deler vi med hinanden, og de

er gratis at bruge.

Det er tydeligt, at selvom grønne områder

ikke handles på et marked, så har de betydelig

værdi for byens borgere. Igennem en længere

årrække, begyndende ved årtusindskiftet, har

vi på IFRO arbejdet på at beregne værdien af

grønne rekreative områder. Dermed kan grøn-

ne rekreative områder indgå på lige fod med

andre typer af arealanvendelse i planlægningen

af byens rum. Med de værdiberegninger, som

vores forskning har bibragt, er det ikke længere

gratis at tage et hjørne af en park, fx at etablere

en metro- eller letbanestation. Det er derimod

dyrt, og til tider så dyrt, at det ikke kan betale sig

at konvertere noget af en park til andre formål.

IFRO: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet.

Værdien af rekreative områder nær ved boliger

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Services fra grønne rekreative områder

Værdien af grønne områder er et udtryk for

den samlede mængde af service, som grønne

områder leverer til byens borgere. Man kan op-

dele denne service i to overordnede kategorier,

i henholdsvis en direkte og indirekte serviceka-

tegori. De direkte services er forbundet med

direkte brug af de grønne områder, mens de

indirekte services opnås passivt blot ved at bo i

nærheden af de grønne områder.

De direkte services, kan opdeles i fire underka-

tegorier henholdsvis en

social - fysisk aktiv, social

inaktiv, individuel - fysisk inaktiv

individuel inaktiv

kategori. I tabel 1 nedenfor beskrives forskellige

brug af de grønne områder. Folk, der gør brug

af grønne områder, vil sagtens kunne falde inden

for flere af kategorierne i løbet af et besøg.

De indirekte gevinster forbundet med grønne

områder tilfalder alene folk, der er naboer til

grønne områder. Da grønne områder forhin-

drer anden form for arealanvendelse såsom

bygninger, boliger og veje, så får naboerne til

grønne områder en gevinst ved, at der er en

lavere koncentration af folk i området, at luften

er renere, og at der er mindre støj. Naboerne

vil også have udsigt og mere lys omkring de-

res ejendom, fordi der ikke er bygninger, der

skygger. Grønne områder kan ligeledes fungere

som et værn mod generende arealanvendelse

såsom større trafikerede veje og industriom-

råder. Endelig fungerer grønne områder som

en sorteringsmekanisme i forhold til hvem, der

kan flytte ind i nabolaget. Rige husstande er i

stand til at betale mere for deres bolig, og deres

betalingsvilje for park/natur øger huspriserne i

naturnære nabolag. Rige husstande er samtidig

også attraktive naboer, fx fordi de på gennem-

snittet er højtuddannede og sjældent socialt

belastede. Det vil sætte huspriserne yderligere

op og medføre en koncentration af husstande

med stor indkomst og høj formue i naturnære

områder.

Forskellige typer af grønne

rekreative områder

Der er forskel på grønne områder og den

mængde service, de tilbyder folk. Grønne om-

råder er egentlig en samlet betegnelse for en

masse forskellige typer af grønne områder, på

samme måde som frugt er en samlet beteg-

nelse for pærer, bananer, æbler osv. I forbindelse

med flere projekter har vi bl.a. arbejdet med

følgende typer af grønne områder: Parker, na-

turområder, marker, grønne områder med søer,

fællesområder i boligforeninger, grønne områ-

der i forbindelse med industri, grønne områ-

der der værner mod større veje, kirkegårde og

sportspladser.

På de to flyfotos ses to grønne områder, som

helt tydeligt tilhører hver sin type grønt om-

råde. Flyfotoet til højre viser en klassisk sports-

plads, mens flyfotoet til venstre viser en klassisk

park. En sportsplads består ofte af en stor græs-

plæne beregnet til fysiske aktiviteter, der gerne

må være sociale. En park derimod indeholder

langt flere elementer beregnet til rekreative og

æstetiske oplevelser, såsom bænke, blomster-

bede, søer, legepladser osv. Parker indeholder

ligeledes mulighed for at være fysisk aktiv på

parkernes stisystemer og på græsplæner. Det er

tydeligt, at forskellige typer af grønne områder

ikke skaber de samme services og gevinster li-

geledes, at folk værdisætter dem væsentligt for-

skelligt.

Klimatilpasning og grønne områder

Klimaet er under forandring. I Danmark får vi

flere ekstreme hændelser i form af ekstrem-

nedbør. De seneste par år har på globalt plan

været rekordvarme, og meget tyder på, at den-

ne udvikling desværre fortsætter. Klimatilpas-

ning til bl.a. den resulterende ekstremnedbør

kræver betydelige investeringer i at håndtere

store regnmængder på kort tid. Investeringer-

ne bliver rettet mod eksisterende kloaksyste-

mer og til overfladeløsninger, der midlertidigt

kan opmagasinere store mængder regnvand.

Rundt omkring i Danmark er kommuner og

forsyningsselskaber i gang med at udarbejde

klimatilpasningsplaner med et stort antal over-

fladeløsninger. Disse overfladeløsninger vil blive

indarbejdet i eksisterende eller nye grønne

områder og vil have karakter af park med en

masse rekreative elementer.

Grunden til, at kommunerne og forsyningssel-

skaberne satser på overfladeløsninger, er, at de

er billigere at konstruere end at udvide kloak-

kerne. Overfladeløsningerne skaber samtidig

værdi for byens borgere. Det betyder, at rekre-

ative grønne områder fremadrettet vil spille en

væsentlig rolle i forbindelse med klimatilpasning

i Danmark.

Social - fysisk aktiv

Sport og idræt sammen med venner og

familie. Mange boldspil falder ind under

denne kategori.

Social inaktiv

Sociale møder i grønne områder gerne

forbundet med arrangementer, indtagelse af

mad eller alkohol i fællesskab.

Individuel - fysisk aktiv

Gå-, løbeture og idræt for sig selv hører

inden for denne kategori.

Individuel inaktiv

Eksempler på inaktive brug af grønne

område kunne være at sidde på en bænk,

solbade eller læse en bog i det fri.

Figur 2.

To flyfotos, der til venstre viser en park og til højre en sportsplads.

Tabel 1.

Kategorier for brug af park.

Værdien af rekreative områder nær ved boliger

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Beregning af værdien

af grønne områder

Vi kan indirekte beregne værdien af grønne

områder ved at tage udgangspunkt i boligmar-

kedet med den såkaldte husprismetode. Den

pris, folk er villige til at betale for en bolig, re-

flekterer kvaliteten af boligens karakteristika,

såsom størrelsen af boligen, antallet af badevæ-

relser, tagtype osv. En stor del af boligens karak-

teristika kan beskrives via dens placering i for-

hold til eksempelvis skoler, indkøbsmuligheder

og adgang til kulturelle og rekreative oplevelser.

Adgangen til rekreative grønne områder er et

af de placeringskarakteristika, folk er villige til at

betale for. Ved hjælp af husprismetoden er vi i

stand til at isolere, hvor meget folk er villige til

at betale for hvert af de enkelte boligkarakte-

ristika. Folks villighed til at betale for forskellige

typer af grønne områder, udtrykker den værdi

folk oplever, de opnår ved at have adgang til

dem. Figur 3 viser skematisk, hvordan vi med

udgangspunkt i boligens salgsværdi kan bereg-

ne, hvilke boligkarakteristika folk prioriterer, og

hvor meget de vil betale for dem.

Den beregnede værdi for grønne områder

i husprismodellen kan indgå i en cost-benefit

analyse af forskellige arealanvendelsesscenarier

på lige fod med eksempelvis bygninger, parke-

ringspladser og skoler. Ved hjælp af de bereg-

nede værdier for rekreative grønne områder

kan vi sikre, at vi ikke underprioriterer grønne

områder til fordel for andre typer af arealan-

vendelse set ud fra en samfundsøkonomisk

betragtning.

Værdien af grønne områder

Når vi beregner den økonomiske værdi af par-

ker, finder vi, at værdien bedst beskrives med

både adgang til nærmeste park og mængden af

park i området.Vi finder, at folk er villige til årligt

at betale 10 kr. pr. meter for, at en park rykker

nærmere deres bolig, startende fra 400 meter

væk fra parken. Længere væk end 400 meter

finder vi ingen effekt af adgang til park. I forhold

til mængden af park finder vi, at folk er villige til

årligt at betale 500 kr. pr. ha park ekstra i deres

nabolag. Det lyder måske ikke af så meget, men

hvis man lægger værdien sammen for alle de

folk, der er berørt af en park i større byer i

Danmark, bliver det til et anseeligt beløb.

Hvis man fx fjernede Landbohøjskolens Have

på Frederiksberg og omdannede den til parke-

ringspladser, ville det berøre 38.300 husstande

- se figur 4. Tilsammen ville disse berørte hus-

stande lide et årligt rekreativt tab svarende til

85 mio. kr. Med en beregning som denne er

det helt tydeligt, at grønne områder skaber stor

værdi for folk, der bor i byen. De rekreative

grønne områder kan sagtens konkurrere med

anden arealanvendelse om pladsen i byen, hvis

blot deres samlede værdi indregnes i den sam-

fundsøkonomiske analyse.

Figur 4.

Kort over Landbohøjskolens Have på Frederiksberg.

Teksten bygger på følgende

videnskabelige publikationer:

Jensen, C.U., Panduro, T.E., Lundhede, T.H. & Graevenitz,

K., Thorsen, B.J., Robin Hood in reverse? Assessing distri-

butional effects of green space policy using a second

stage hedonic house price model, Landscape and Ur-

ban Planning (Under review August 2017).

Lundhede, T. H., Panduro, T. E., Kummel, L., Ståhle, A., Hey-

man, A., & Thorsen, B. J. (2013). Værdisætning af bykva-

liteter - fra hovedstad til provins. Department of Food

and Resource Economics. IFRO Rapport, 216.

Panduro, T. E., & Veie, K. L. (2013). Classification and

valuation of urban green spaces - A hedonic house price

valuation. Landscape and Urban planning, 120, 119-

128.

Panduro, T. E., Jensen C.U., Lundhede, T. H., von Graeve-

nitz K., & Thorsen, B. J (review). Preferences for Urban

Parks: A Hedonic Approach. Regional Science and Ur-

ban Economics.

Zhou, Q., Panduro, T. E., Thorsen, B. J., & Arnbjerg-Nielsen,

K. (2013). Adaption to extreme rainfall with open urban

drainage system: An integrated hydrological cost-benefit

analysis. Environmental management, 51(3), 586-601.

Konstruktion, fx:

• Boligareal

• Antal badeværelser

• Tagtype

• Havestørrelse

Nabolag, fx:

• Indkøbsmuligheder

• Dagsinstitutioner

• Naboer

• Infrastruktur

Miljø, fx:

• Støj

• Park, natur

• Havudsigt

Figur 3.

Prisen på en bolig er en

funktion af boligens karakteristika.

Værdien af rekreative områder nær ved boliger

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 4

Resumé

Hvilke faktorer påvirker prisen på leje af jagtarea-

ler, dvs. hvad er jagtretten værd på forskellige typer

af arealer i det danske landskab. Spørgsmålet er,

hvilke faktorer påvirker jægerens betalingsvilje og

lodsejerens pris - og dermed i sidste ende jagtle-

jen? Hvad er årsagerne til, at man som jæger går

på jagt, og hvordan kan disse årsager ses i sam-

menhæng med betalingsviljen for jagtleje?

Baggrund

Undersøgelsen blev iværksat som en del af et

integreret vildtforskningsprogram gennemført

i et samarbejde mellem den daværende Skov-

og Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Køben-

havns Universitet og Danmarks Jægerforbund.

Forskningsprogrammet var finansieret af det

daværende Miljøministerium via jagttegnsmid-

lerne og havde til formål at tilvejebringe ny

viden som grundlag for den fremtidige vildtfor-

valtningsindsats i Danmark. Forskningsprogram-

met løb over perioden 2003-2008, og data for

nærværende undersøgelse blev indsamlet i vin-

teren 2006/2007. Fokus var at øge gennemsig-

tigheden på jagtlejemarkedet i Danmark samt

identificere jægernes ønsker og holdninger til

leje af jagtarealer.

Sådan gjorde vi

Undersøgelsen er baseret på oplysninger om

jagtlejekontrakter indsamlet vha. et internetba-

seret spørgeskema i 2006/2007, hvor jægere

blev inviteret til at deltage gennem annoncer

i bladet Jæger og gennem henvendelser til lo-

kale jagtforeninger. Det blev kontrolleret, at

alle besvarelser var indtastet af en person med

medlemskab af en jagtforening. I alt valgte 1.051

registrerede jægere at besvare spørgeskemaet

med i alt 751 jagtlejeaftaler dækkende et areal

på knap 120.000 hektar, hvilket vi skønner dæk-

ker mere end 10 % af alle udlejede arealer.

Sammenhængen mellem pris og betydende

faktorer blev undersøgt ved hjælp af en regres-

sionsanalyse, som er en statistisk analysemeto-

de. Her forsøger man at opstille en matematisk

Hvad gør jagten værdifuld?

Thomas Hedemark Lundhede,

Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen

sammenhæng mellem den oplyste pris og fx

observerede arealegenskaber ved at tage hen-

syn til den statistiske usikkerhed.

Både mundtlige og skriftlige aftaler

Af de ca. 750 deltagende jægere med jagtlejeaf-

taler havde 66 % mere end én aftale om at leje

et areal til jagt. Mundtlige aftaler var indgået for

41 % af jægerne, skriftlige for 31 %, og resten

havde både mundtlige og skriftlige aftaler. De

fleste af de deltagende jægere var medlem af et

eller flere konsortier, som i gennemsnit havde

ni medlemmer.

Jægerne blev spurgt om placeringen af deres

jagtareal i de gamle amter, som på det tidspunkt

(før 2007) også stemte overens med indberet-

ningen af vildtudbytter. På kortet i figur 1 ses

der forholdsvis store regionale forskelle, og det

ses, at jo længere østpå man kommer i Dan-

mark, jo højere er jagtlejen. De gennemsnit-

lige jagtlejeniveauer på kortet afspejler også, at

mere end halvdelen af arealet i undersøgelsen

er græs- eller kornmarker, som udlejes til en

væsentlig lavere pris end fx skov.

Hvor meget påvirker

forskellige faktorer jagtlejen?

Tabel 1 viser sammenhængen mellem pris og

arealegenskaber for de 751 udlejede arealer,

som vi har oplysninger om. I første kolonne

vises de faktorer, som regressionsanalysen har

vist er betydende for prisen, og i sidste kolonne

vises, hvor meget jagtlejen ændres i procent,

hvis man ændrer på de betydende faktorer.

Naturindhold har

betydning for jagtlejen

Ikke overraskende viser analysen, at muligheden

for at skyde vildt, fordelt på forskellige vildtar-

ter, medfører en højere jagtleje. Det fremgår

af tabellen, at de to faktorer, som relaterer sig

til skov, begge er positive. Det viser, at jægere

betaler mere for arealer jo højere skovandel og

endnu mere, hvis skoven er gammel. Samtidig

Hvad gør jagten værdifuld?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

giver dyrket land en reduktion i lejen. Hvis hele

arealet er dyrket, svarer det til en reduktion på

ca. 20 % (10 x -2,12 %) i forhold til, hvis kun

halvdelen af arealet var dyrket.

Man kan tolke resultatet således, at tiltag som

levende hegn, remiser, arealer ude af omdrift og

lignende ifølge analyserne har en positiv effekt

på jagtlejen. Eller jo flere naturelementer, des

højere jagtleje. Man kan derfor konkludere, at

hvis lodsejeren opgiver den intensive drift på

marginale arealer til fordel for dyrelivet, kan det

i nogle tilfælde muligvis være økonomisk for-

delagtigt, idet ejendommens jagtmæssige værdi

i stedet øges.

Hensynsfuldhed belønnes

Der er også en række andre faktorer, der påvir-

ker jagtlejen, end de som relaterer sig til natur-

indholdet. Tabel 1 viser bl.a., at jo mere aktive

jægerne er, des højere bliver prisen. Dette kan

være et udtryk for, at hvis jagtlejen er høj, så skal

jagten også udnyttes. Omvendt kan det også

være et udtryk for, at mere aktive jægere i hø-

jere grad lejer arealer, hvor der er mere vildt,

hvilket igen påvirker prisen. Endvidere er det

interessant at se, at de jægere, der i spørgeske-

maet beskrev sig selv som værende hensyns-

fulde jægere, får en betydelig reduktion i prisen,

svarende til ca. 32 %. Endelig viser analysen, at

jægere, der har et familiemæssigt eller et i for-

vejen venskabeligt forhold til jagtudlejeren, op-

når et ikke ubetydeligt afslag i jagtlejen (ca. 25

%). Dette er ikke overraskende, fordi gensidig

tillid har betydning i det kontraktlige forhold og

personlige relationer indebærer oftest større

tillid.

Jagtlejeaftalens varighed påvirker også jagtleje-

prisen, svarende til godt 1 % pr år. For en lods-

ejer indebærer en kontrakt med lang varighed

et tab af fleksibilitet, og derfor er prisen natur-

ligt nok højere. For jægeren giver en længereva-

rende aftale omvendt større kontinuitet i den

vildtforvaltning, der foretages, hvilket kan være

et incitament til at betale lidt mere for jagten.

Større naturindhold øger jagtlejen

Undersøgelsen i denne artikel har belyst nogle

af de faktorer, som er betydende for prisdan-

nelsen på jagtlejemarkedet. Det er interessant

i forhold til arealforvaltere, at variationen og

naturindholdet i landskabet betyder relativt

meget for jagtlejen. Samtidig er jægerens ad-

færd bestemmende, idet der gives et betydeligt

fradrag, hvis det er hensynsfulde jægere, hvilket

peger på, at en god dialog mellem jægeren og

lodsejeren er afgørende for en fornuftig vildt-

forvaltning.

Artiklen bygger navnlig på disse

referencer:

Lundhede, T. H., J.B. Jacobsen & B.J. Thorsen. (2015): A

hedonic analysis of the complex hunting experience

Journal of Forest Economics, 21, (2), pp 51-66.

Kanstrup, Niels, Tommy Asferg, Mads Flinterup, Bo Jel-

lesmark Thorsen, Thomas Secher Jensen (2009). Vildt og

Landskab - Resultater af 6 års integreret forskning i Dan-

mark 2003-2008. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Skov & Landskab,

Københavns Universitet og Danmarks Jægerforbund.

Tabel 1.

Faktorer der er betydende for jagtlejens størrelse angivet i procentvis påvirkning af jagtlejen.

Betydende faktorer

Grundleje

Arealstørrelsen i hektar (Den naturlige logaritme af arealstørrelsen)

Er jagtområdet beliggende på Fyn? (ja/nej)

Er jagtområdet beliggende på Sjælland? (ja/nej)

Er jagten udlejet af et gods (’Godsjagt')? (ja/nej)

Andel af jagtområdet som er skov (trin per 5 %)

Er noget af skoven gammel skov? (ja/nej)

Andel af jagtområdet som er agermark (trin per 5 %)

Hvor mange stykker råvildt skydes årligt? (antal pr. 100 hektar)

Hvor mange stykker kronvildt skydes årligt? (antal pr. 100 hektar)

Hvor meget andet vildt skydes årligt? (antal pr. 100 hektar)

Hvor mange dage går jagtlejeren på jagt om året?

Findes der jagthytte til rådighed på jagtområdet (ja/nej)

Lejes jagten som et konsortium (ja/nej)

Lejes jagten af familie/bekendte? (ja/nej)

Betragter jagtlejer sig som specielt hensynsfuld lejer? (ja/nej)

Er der skriftlig kontrakt mellem lejer og udlejer? (ja/nej)

−10,60 %

53,63 %

47,32 %

16 %

1,2 %

15,6 %

−2,12 %

2,38 %

1,26 %

0,42 %

0,18 %

39,11 %

47,45 %

−25,45 %

−32,14 %

30,68 %

1,14 %

Påvirkning i jagtlejepris

per ændring i enhed

Figur 1.

Jagtlejen i de forskellige områder fordelt på de daværende gamle amter.

Undersøgelsen omfatter 751 jagtlejeaftaler på samlet 120.000 ha.

Hvor langt lejeperioden er der aftalt? (år)

Hvad gør jagten værdifuld?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 5

Hvad trækker en

lystfisker til?

Carsten Lynge Jensen og Søren Bøye Olsen

Resume

På baggrund af et internetspørgeskema udsendt

til tyske lystfiskerturister undersøges det, hvilke

egenskaber ved et fiskested, som er bestem-

mende for ’den gode lystfiskeroplevelse’ blandt

forskellige typer af lystfiskere. Ved hjælp af et

valghandlingseksperiment værdisættes de enkelte

egenskaber, og på baggrund af denne viden vil de

danske kommuner bedre kunne målrette deres

aktiviteter mod at tiltrække flere lystfiskerturister.

Turismepenge i natur

Mange danske kommuner søger at iværksætte

en erhvervspolitik, som kan tiltrække arbejds-

pladser, men konkurrencen er generelt hård.

Turismeerhvervet er en af de sektorer, som

oplever global vækst. Tal fra Visit Denmark viser,

at i 2016 gav kyst- og naturturisme (uden for

de store byer i Danmark) 19,7 millioner over-

natninger af udenlandske turister og en omsæt-

ning på 19,3 mia. kr

. Det er vigtigt, at man i

kommuner gør sig bevist om, hvordan man kan

tiltrække turister, selvom kommunen ligger langt

fra de store byer. Man behøver ikke nødven-

digvis at investere i nye museer etc., for ofte vil

noget af det, turisterne efterspørger og vælger

feriested ud fra, være naturoplevelser - og her

har landkommunerne ofte mere at tilbyde end

bykommunerne.

Med afsæt i ovennævnte ideer blev der på Kø-

benhavns Universitet i 2010 gennemført en

analyse af tyske lystfiskerturisters efterspørgsel

efter ’den gode lystfiskeroplevelse’ med fokus

på lystfiskerferie i Danmark. Projektet blev fi-

nansieret med tilskud fra Direktoratet for Fø-

devareErhverv. Formålet med undersøgelsen

var at afdække, hvilke egenskaber ved lystfiske-

riet, der bidrager til den ’gode oplevelse’, og

i hvor høj grad. Et vigtigt resultat af undersø-

gelsen er, at lystfiskerturister

ikke

er ens med

hensyn til, hvad de betragter som ’den gode

lystfiskeroplevelse’. Derfor kan kommuner med

fordel fokusere på, om de naturgivne og for-

valtningsmæssige forhold i kommunen rummer

elementer, som kan målrettes og markedsføres

mod udvalgte segmenter af lystfiskerturister og

dermed øge den økonomiske vækst.

Den gode lystfiskeroplevelse

Undersøgelsen anvender et valghandlingseks-

periment til at sætte værdi på de forskellige

egenskaber ved et fiskested, som bidrager til

’den gode lystfiskeroplevelse’. Data er ind-

samlet ved hjælp af et internetspørgeskema

udsendt til 11.504 tyske statsborgere, hvoraf

1.006 svarende, at de tidligere havde dyrket

lystfiskeri på ferier i udlandet. Værdisætningen

skete ved, at lystfiskerturisterne blev bedt om

at forholde sig til en række valgsituationer, hvor

de skulle vælge mellem forskellige hypotetiske

fiskesteder, som adskilte sig fra hinanden på en

Hvad trækker en lystfisker til?

Kyst- og naturturisme omfatter turisme uden for

København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Hvad trækker en lystfisker til?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

række egenskaber ved fiskepladsen: 1) naturop-

levelsen, 2) vandkvaliteten, fangstmulighederne,

3) antallet af fangede fisk, 4) størrelse af fiskene,

5) antallet af andre lystfiskere på fiskepladsen,

6) transportafstand til fiskepladsen, samt 7) pri-

sen på et dagsfiskekort til fiskepladsen. Forde-

len ved denne metode er, at det er muligt at

estimere lystfiskerturisternes betalingsvillighed

for hvert enkelt af de angivne egenskaber ved

fiskepladsen.

Et eksempel på en af de valgsituationer, som de

tyske lystfiskere blev bedt om at forholde sig til,

er vist i tabel 1. I spørgeskemaet, som var over-

sat til tysk, var de enkelte egenskaber yderligere

uddybet, og deltagerne skulle hver især svare

på i alt seks forskellige valgsituationer.

Ud fra besvarelserne fra de tyske lystfisker-

turister blev følgende afdækket: 1) turisternes

betalingsvillighed for specifikke egenskaber ved

fiskestedet under en ferietur til Danmark, og

2) hvilke forhold, som gav forskellige typer af

lystfiskerturister den gode oplevelse.

Resultaterne af undersøgelsen bygger på svar

fra tyske lystfiskerturister, som har været i for-

skellige lande, hvilket har den fordel, at det giver

et nuanceret billede af, hvad der skal til for at

kunne tiltrække nye turister, som ikke tidligere

har været i Danmark. Desuden bygger resulta-

terne her udelukkende på svar fra dedikerede

lystfiskerturister, som angav, at mulighederne

for og kvaliteten af lystfiskeriet havde stor be-

tydning for deres valg af ferieland. Af alle de

adspurgte angav 65 %, at lystfiskeri er vigtigt

eller meget vigtigt for deres valg af feriedesti-

nation, Det er disse turister, man især vil kunne

tiltrække med en aktiv indsats, der er målrettet i

forhold til lystfiskerturisternes præferencer.

Fangst, natur og trofæ

Resultaterne viser, at lystfiskere har et meget

forskelligt syn på, hvilke egenskaber ved fiske-

pladsen, der er vigtige for at opnå ’den gode

lystfiskeroplevelse’. De tyske lystfiskere kan så-

ledes deles op i tre segmenter: 1)

Fangst-orien-

terede,

Natur-orienterede,

og 3)

Trofæ-fiskeri-

orienterede.

En beskrivelse af segmenterne og

styrken af deres præferencer er angivet i tabel 2.

Tabel 2.

Identificerede lystfiskersegmenter og deres relative præferencer for egenskaber ved fiskesteder.

Fangst-orienterede

(andel 57 %)

Præferencer for egenskaber ved fiskestedet

Øget fangstmulighed

Øget fiskestørrelse

Bedre naturoplevelse

Højere vandkvalitet

Kortere afstand mellem

overnatningssted og fiskestedet

Færre lystfiskere på fiskestedet

Oplysninger om lystfiskerne

Alder

Fiskested

Arter

Primært yngre

end 30 år

Søer/vandløb/kyst

ørred/laks/gedde/ sand-

art/aborre

Lystfiskerinternetsider

og magasiner

Jævnt fordelt mellem

camping/sommerhus/

hotel

Familie/venner/alene

2-4 personer (83 %)

11 dage

7500-11250 kr.

Primært yngre

end 40 år

Søer/kyst

Primært ørred

Lystfiskerinternetsider

og venner

Primært sommerhus

Familie/venner

2-4 personer (77 %)

11 dage

7500-11250 kr.

Primært 30-50 årige

Søer/kyst/havfiskeri

Ingen speciel art/ørred

Venner/internetsider

Primært Sommerhus

familie/alene

2-4 personer (83 %)

12 dage

7500-11250 kr.

Natur-orienteret

(andel 24 %)

Trofæ-fiskeri-

orienteret

(andel 19 %)

Tabel 1.

Valghandlingseksperiment for tyske lystfiskerturister.

Hvilket fiskested foretrækker du?

At fiske på

fiskested A

Fangstmulighed (antal)

Fiskenes størrelse

Naturen

Fiskevandets kvalitet

Afstand til fiskestedet

Antallet af lystfiskere

Udgifter til dagskort

Marker dit valg her

Høj fangstmulighed

Mindre fisk og enkelte

større fisk

Lille naturoplevelse

Helt rent og klart

Transport under 4 km

Der er enkelte andre

lystfiskere

€40

At fiske på

fiskested B

Lille fangstmulighed

Store fisk og mulighed for

rekordstore fisk

Medium naturoplevelse

Nogenlunde rent og klart

Transport over 20 km

Der er ikke andre

lystfiskere

€15

€0

Ingen af disse

Information

Overnatning

Folk med på ferie

Gns antal personer på ferien

Gns længde af ferie

Gns samlet forbrug på ferie

□

Gns forbrug på fiskeri på ferien

2250 kr.

1165 kr.

825 kr.

Note: Stjernerne angiver den relative styrke af respondenternes præferencer. Fire stjerner angiver, at segmentet

har meget stærke præferencer for egenskaben og tillægger den stor betydning for fiskeoplevelsen, mens én

stjerne angiver en meget lav præference og dermed kun relativt begrænset betydning for fiskeoplevelsen. Ingen

stjerne (-), angiver, at dette segment ikke tillægger egenskaben nogen betydning.

Hvad trækker en lystfisker til?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

I det følgende gives nogle overordnede be-

tragtninger om, hvilke specifikke egenskaber,

som især har betydning for de forskellige seg-

menter af lystfisketurister.

Fangst-orienterede lystfiskere

De fangst-orienterede (udgør 57 % af turister-

ne) lægger især vægt på fangstoplevelsen. Det

er ikke så vigtigt for denne gruppe, hvor store

fiskene er. Det vigtigste er, at der er mulighed

for at få mange fisk på krogen. Gruppen lægger

vægt på, at der ikke er så mange andre lyst-

fiskere på fiskepladsen, og endvidere er selve

naturoplevelsen af væsentlig betydning for dem.

I forhold til de to andre segmenter er dette

segment af lystfiskere i højere grad yngre end

30 år, og de angiver at have brugt en del flere

penge på fiskeri på seneste ferie, end det er til-

fældet i de andre segmenter. Dette passer også

fint med, at vi i denne gruppe fandt generelt

højere betalingsvillighed for egenskaberne ved

fiskesteder.

Natur-orienterede lystfiskere

De natur-orienterede (24 %) lægger især vægt

på selve naturoplevelsen på fiskepladsen, hvori-

mod fangstmulighederne ikke er så vigtige. For

denne gruppe gør det ikke så meget, at der er

enkelte andre lystfiskere på fiskepladsen, men

man ønsker ikke at ’stå skulder ved skulder’, da

dette også kan påvirke oplevelsen af naturen

i negativ retning. Sammenlignet med de andre

segmenter er disse lystfiskere overvejende per-

soner yngre end 40 år, og de angiver, at de i

gennemsnit brugte 1165 kr. på deres seneste

lystfiskerferie.

Trofæ-fiskeri-orienterede lystfiskere

De trofæ-fiskeri-orienterede (19 %) lægger

især vægt på at fange den store fisk, det kunne

fx være en stor havørred eller store regnbue-

ørreder fra put-and-take. Det betyder ikke

noget for de trofæ-fiskeri-orienterede, at der

står mange andre lystfiskere på fiskepladsen, så

længe der er mulighed for at fange store fisk

(måske er det endda en fordel, at der er mange

andre at vise trofæ-fisken frem for). Gruppen

er aldersmæssigt omkring 30-50 år, dvs. gene-

relt lidt ældre end de to andre grupper. Denne

gruppe blandt de tyske lystfiskerturister er også

dem, der bruger færrest penge på fiskeriet un-

der ferien. De har i gennemsnit brugt 825 kr. på

deres seneste lystfiskerferie.

Målrettet indsats kan øge antallet

af lystfiskere

Overordnet viser undersøgelsen, at for at kun-

ne tiltrække lystfiskerturister, skal man tænke i

flere af de forskellige dimensioner (fangstfor-

hold, miljø og naturforhold), som knytter sig

til ’den gode fiskeoplevelse’. Fiskeforholdene

i kommunerne varierer, men det er vigtigt at

overveje, hvilke segmenter af lystfiskere man

mest sandsynligt vil kunne tiltrække, med de fi-

skevande der er til rådighed i kommunen.

Dernæst bør man overveje, hvilke forvaltnings-

mæssige tiltag der evt. kan bidrage til at gøre

det endnu mere attraktivt for det segment,

man gerne vil tiltrække. Det kunne fx være ud-

sætning af fiskeyngel eller regler om minimums-

størrelser for hjemtag af fangede fisk, men det

kunne også være etablering af nye overnat-

ningsmuligheder eller lignende infrastruktur.

Endelig bør man overveje, hvilken markeds-

føringsstrategi, der mest effektivt vil nå ud til

segmentet, hvorfra man håber at tiltrække flere

tyske lystfisketurister.

Teksten bygger på følgende

referencer:

Jensen, C. L., Nissen, C. J. V., Olsen, S. B., & Boesen, M. V.

(2010). Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af fe-

rieland - med fokus på Danmark. København: Fødeva-

reøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Rapport,

Nr. 203.

Mohammed Hussen Alemu, Morten Raun Mørkbak

Søren Bøye Olsen Carsten Lynge Jensen (2013) At-

tending to the Reasons for Attribute Non-attendance in

Choice Experiments. Environment Resource Economics

54: 333-359. doi.: 10.1007/s10640-012-9597-8.

Bonnichsen, O, C.L Jensen, and S.B Olsen (2016) Fishing

for more tourists - an empirical investigation of tourist

anglers’ preferences for angling site quality. IFRO Work-

ing Paper 2016/10. Københavns Universitet.

Hvad trækker en lystfisker til?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 6

Hvad giver skovene værdi?

Thomas Hedemark Lundhede og Søren Bøye Olsen

Resume

Denne undersøgelse har studeret befolkningens

præferencer for, hvordan skoven skal se ud, når

de benytter den rekreativt. Resultaterne viser, at

folk foretrækker blandingsskove med nåle- og

løvtræer i varierende størrelse imellem hinanden

i forhold til ensaldrende og ensartede bevoksnin-

ger. Undersøgelsen indikerer også, at folk i forhold

til tidligere undersøgelser er blevet mere positive

over for udgåede og væltede træer som en del af

skovbilledet.

Mere naturnær skov i Danmark

Igennem de seneste 10-15 år er flere af sta-

tens skovarealer blevet omlagt fra traditionel,

ensaldret og ensartet højskovsdrift til en mere

naturnær skovdrift, der i højere grad er baseret

på den naturlige skovs dynamik og artssam-

mensætninger. På sigt vil en sådan omlægning

medføre ændringer i skovstrukturen og der-

med påvirke skovens visuelle fremtræden.

Flere undersøgelser har peget på, at en mere

naturnær skovdrift kan have positive konsek-

venser for biodiversiteten, og driftsøkonomien

ved omlægning til en sådan skovdrift er også

forholdsvis velbelyst. Det er samtidig velkendt,

at skovene er et yndet udflugtsmål for den dan-

ske befolkning, der besøger skovene ca. 70 mio.

gange om året.

Spørgsmålet er, hvorledes skovenes rekreative

værdi vil blive påvirket af konverteringen til

mere naturnære driftssystemer. Undersøgelsen

blev foretaget i forbindelse med en specialerap-

port på Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole.

Både dataindsamling og analyser blev foretaget

i 2004, og dataindsamlingen blev finansieret af

Skov- og Naturstyrelsen.

Hvad giver skovene værdi?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Metode

Data blev indsamlet og analyseret på baggrund

af valghandlingseksperiment-metoden. Vi ud-

sendte spørgeskemaer med post til ca. 1.100

danskere i alderen 18 og 75 år. Disse var tilfæl-

digt udtrukket fra cpr-registret, 548 returnere-

de, og de brugbare besvarelser udgør det data-

mæssige grundlag for undersøgelsen, svarende

til en responsrate på ca. 50 %.

Tabel 1.

Sammenhæng mellem beskrivelse af karakteristika og underliggende driftssystem.

Vi bad respondenterne om at foretage afvej-

ninger i valgsituationer mellem to forskellige

alternativer, der varierede på forskellige skov-

karakteristika samt en tilhørende udgift, som i

dette tilfælde blev præsenteret som en stigning

i den årlige indkomstskat. Hver respondent be-

svarede i alt seks forskellige af disse valgsituatio-

ner, og figur 1 viser et eksempel på et af disse

valgsæt.

Betegnelser anvendt i undersøgelsen

Træart

Løv

Blandet

Nål

Træernes højde

Ens højde

To højder

Varierende højder

Udgåede og væltede træer

Ingen

Enkelte

Flere

Betydning i praksis

Træartssammensætning

100% løv, 0% nål

50% løv, 50% nål

0% løv, 100% nål

Skovdyrkningssystem

Renafdrift (ensaldret)

Skærmstilling (to aldre)

Plukhugst (mange aldre)

Dødt ved i skoven

0 stammer pr. ha

5 stammer pr. ha

10 stammer pr ha

Nåletræer, ens højde, ingen væltede og udgåede træer, 100 kr.

Blandede løv- og nåletræer, varierende højde, enkelte væltede og udgåede træer, 500 kr.

(sæt ét kryds)

Jeg ville foretrække at betale 100 kr. ekstra i skat for skovtype

A.....................

Skovkarakteristika

Vi fokuserede på tre driftsrelaterede skovkarak-

teristika, som i udpræget grad vil blive påvirket

ved omlægningen til naturnær skovdrift, og som

vi samtidig vurderede var af betydning for den

rekreative oplevelse af skoven. Disse driftsmæs-

sige karakteristika var: 1) træartssammensæt-

ningen, som kunne variere mellem nål, løv eller

blandet, 2) træernes højde (som udtryk for den

anvendte hugstmetode), der varierede mellem

én højde/renafdrift, to højder/skærmstilling eller

flere højder/plukhugst.

Endvidere inkluderede vi antallet af væltede

og udgåede træer efterladt i skoven til natur-

lig nedbrydelse, som kunne variere fra ingen

over enkelte til mange. Tabel 1 uddyber sam-

menhængen mellem beskrivelser af skovkarak-

teristika i undersøgelsen og de underliggende

driftsmæssige faktorer, som forventes ændret i

forbindelse med konvertering fra konventionel

til naturnær skovdrift.

Spørgsmål 8.

□

eller

Jeg ville foretrække at betale 500 kr. ekstra i skat for skovtype

B......................

□

Figur 1.

Eksempel på valgsituation.

Hvad giver skovene værdi?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Blanding af nål og løv foretrækkes

Det overordnede billede viser, at rene løvtræs-

bevoksninger foretrækkes frem for rene nåle-

træsbevoksninger, men at det mest foretrukne

skovbillede er blandingsbevoksninger af nål og

løv. Dette kan aflæses af de beregnede beta-

lingsviljer i tabel 2, hvor en ændring til blan-

dingsbevoksninger har den højeste betalings-

vilje på 969 kr. pr. år pr. husstand.

Tabellen viser også, at de naturnære driftssyste-

mer, plukhugst og til dels skærmstilling repræ-

senteret ved hhv. mange varierende højder og

to højder foretrækkes frem for det traditionelle

renafdriftssystem repræsenteret ved én træhøj-

de, som er udgangspunktet for beregningerne.

Man kan se, at plukhugst med de mange vari-

erende aldre er folks foretrukne valg blandt de

tre dyrkningssystemer.

Undersøgelsen viser således, folk generelt fore-

trækker variation inden for en bevoksning. Se-

nere studier har desuden vist, at også variation

mellem

bevoksningerne i skoven foretrækkes af

den danske befolkning.

Gamle, udgåede træer har også værdi

Et andet interessant resultat fra undersøgel-

sen er, at den danske befolkning også har en

betalingsvilje for at efterlade enkelte væltede

og udgåede træer i skoven til naturlig formuld-

ning i forhold til ikke at efterlade nogen træer.

I forhold til tidligere præferenceundersøgelser,

hvor det konkluderedes, at befolkningen havde

en modvilje mod at efterlade døde træer, er

der således sket en ændring frem til 2004, hvor

denne undersøgelse blev gennemført.

Vores undersøgelse viser også, at betalingsviljen

er påvirket positivt af viden om de biologisk

gavnlige effekter af at efterlade gamle og udgå-

ede træer i skoven. Således vidste hele 85 % af

de adspurgte, at væltede og udgåede træer fun-

gerer som levested for mange arter af svampe

og insekter og dermed som grundlag for en

højere biodiversitet.

Danskerne ønsker varierede skove

Konklusionen på denne undersøgelse er, at

befolkningen foretrækker en skov, hvor både

alder og arter varierer. Disse karakteristika er

sammenfaldende med det skovbillede, som vil

komme til udtryk gennem en mere naturnær

drift, og som derfor må formodes at øge sko-

venes rekreative værdi.

Endvidere viser undersøgelsen, at befolkningen

foretrækker at efterlade få, væltede og udgåede

træer til naturligt forfald i skoven, og at denne

præference hænger sammen med en stigende

biologisk forståelse af at efterlade dødt ved i

skoven af biodiversitetsmæssige hensyn.

Artiklen bygger på følgende referencer:

Filyushkina A, Agimass F, Lundhede T, Strange N, Ja-

cobsen J B (2017): Preferences for variation in forest

characteristics: Does diversity between stands matter?

Ecological Economics, 140, p 22-29.

Jensen F S (2003): Friluftsliv i 592 skove og andre natur-

områder. Skovbrugsserien nr. 32-2003. Forskningscen-

tret for Skov & Landskab.

Jensen F S, Koch N E (1997): Friluftsliv i skovene

1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20. Forsk-

ningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm.

Lundhede T, Olsen S B (2004): Rekreative værdier ved

konvertering til naturnær skovdrift. Speciale-rapport.

Skov & Landskab, KVL.

Nielsen A B, Olsen S B, Lundhede T (2007): An economic

valuation of the recreational benefits associ-ated with

nature based forest management practices. Landscape

and Urban Planning, 80, p 63-71.

Tabel 2.

De beregnede betalingsviljer (i kr pr. år pr. husstand) for de enkelte skovkarakteristika

i forhold til en ensaldrende bevoksning af rødgran uden væltede, udgåede træer.

Skovkarakteristika

Blanding af løv- og nåletræer

Kun løvtræer

To højder (aldre) i bevoksningen (skærmstilling)

Mange højder (aldre) i bevoksningen (plukhugst)

Få væltede og udgåede træer

Betalingsvilje i kr.

969

770

205

856

114

Note: Betalingsviljen for

’flere

væltede og udgåede træer’ viste sig ikke at være signifikant

forskellig fra nul, hvorfor denne ikke er medtaget her.

Hvad giver skovene værdi?

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 2

NATURENS ARTER

OG ØKOSYSTEMER

De fleste mennesker er parate til at betale lidt ekstra for at bevare

naturområder og til en ekstra indsats for at beskytte det vilde plante-

og dyreliv. Danskerne vil hellere betale for at sikre naturen i Danmark

end naturen i andre lande. Vi er generelt også villige til at betale mere

for boliger tæt på sø, skov og anden natur.

Naturen yder også ikke-værdisatte goder, fx bestøvning af kulturplan-

ter. Alene biernes bestøvning af kulturplanter i Danmark skønnes

hvert år at udgøre en værdi på mere end 600 mio. kroner.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 7

Resumé

Vi undersøgte værdien af at bevare de danske

lyngheder - en Natura 2000 habitat type. Den

danske hede er én blandt flere naturtyper, som

er under pres i Danmark, og fortsat beskyttelse

kræver aktiv pleje. Prioriteringen af naturbeskyt-

telse er imidlertid svækket af det forhold, at der

vides meget lidt om, hvilke værdier befolkningen

tillægger hedeplejen, mens omkostningerne ofte

er mere synlige. Vi forsøgte at adskille værdien af

landskabet, selve levestedet, fra værdien af beskyt-

telse af truede arter.

Herudover testede vi virkningerne af to forskellige

måder at beskrive niveauer af biodiversitetsbe-

skyttelse på. I første del af undersøgelsen sætter vi

specifikt fokus på navngivne arter - og ’ikoniserer’

dermed to (relativt ukendte) arter ud af i alt 25

arter, der kun forekommer på heden herhjemme. I

den anden del brugte vi en kvantitativ fortegnelse

over antallet af arter, der bevares under forskellige

alternativer. Vores tilgang og resultaterne tillader

os at teste for værdien af kulturlandskabet, biodi-

versiteten og betydningen af ikonisering af arter.

Vi kunne estimere den enkelte husstands beta-

lingsvilje for fortsat bevarelse af det hedeareal, vi

har i dag, og de dertil tilknyttede arter, til at ligge i

intervallet 400-750 kr. pr. år.

Baggrund

Habitatødelæggelse er den førende globale

årsag til udryddelse af arter. Et af midlerne til

at standse nedgangen i biodiversitet er EU's

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, og deres

etablering af et europæisk netværk af beskyt-

tede områder, kendt som Natura 2000. Hoved-

formålet med disse er, at EU's medlemsstater

træffer de nødvendige bevarelsesforanstaltnin-

ger for at opretholde eller genoprette naturty-

per til en gunstig bevaringsstatus.

Set fra et samfundsmæssigt perspektiv re-

præsenterer alle økonomiske ressourcer, der

anvendes på at sikre Natura 2000-områder,

en omkostning. Det er derfor vigtigt, at sam-

fundet også vurderer de velfærdsøkonomiske

gevinster ved at bevare biodiversitet. Dette er

imidlertid ikke en nem opgave: Biodiversitet er

et komplekst begreb, som kan være vanskeligt

at forstå for lægmand. Somme tider er de på-

gældende arter ukendte - eller måske for vel-

kendte - for offentligheden. Kan folk forholde

sig til forskellige arter og et forskelligt antal, når

de bliver præsenteret for dem?

Beskyttelse af arter betyder ofte beskyttelse

af levesteder. Men mange levesteder har også

et æstetisk element - og bidrager derved også

med landskabs- og kulturværdier. Faktisk kan

disse værdier i nogle tilfæld beskyttes uden at

sikre overlevelsen af truede arter. I virkelighe-

dens naturforvaltning håndteres disse værdier

ofte ikke samtidig. Spørgsmålet er, om vi kan

adskille disse værdier?

Endelig er der spørgsmålet, om man kan esti-

mere folks villighed til at betale for naturbeskyt-

telse med tilstrækkelig nøjagtighed. I en tidligere

undersøgelse, der sammenfattes i denne artikel,

anvendte vi et split i et valgeksperiment til at

undersøge disse spørgsmål.

Værdisætning af biodiversitet

Biodiversitet kan beskrives ud fra forskellighe-

den i gener, arter og økosystemer. Økosyste-

mer kan betragtes på mange niveauer, fra det

globale og ned til et geografisk afgrænset områ-

de i naturen, hvor planter og dyr m.v. interage-

rer med hinanden og deres fysiske omgivelser.

Trods den videnskabelige evidens for, at den ge-

netiske variation og forskelligheden af økosyste-

mer er vigtige komponenter af biodiversiteten,

er mangfoldigheden af arter det mest brugte

mål for biodiversitet. Dette skyldes, at der tradi-

tionelt er stor opmærksomhed på arterne, samt

at mangfoldigheden af arter er mere enkel at

opgøre end de to andre kategorier. Der er sam-

tidig en større viden om artsdiversitet, og en

positiv sammenhæng mellem mangfoldigheden

af arter og forskelligheden i gener og økosy-

stemer. Af disse grunde anvendes artsdiversitet

ofte som en samlet indikator for biodiversiteten.

Bevarelse af den

danske hede

Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen og Jette Bredahl Jacobsen

Bevarelse af den danske hede

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Separation af biodiversitet

og landskabsværdier

I en undersøgelse fra 2008 fokuserede vi på at

kvantificere eksistensværdien af arternes mang-

foldighed (Nunes et al., 2003) og værdien af at

beskytte truede arter på heden, og vi adresse-

rede værdien af heden som et særskilt landskab

eller en særlig naturtype. Da udryddelsestru-

ede arter er afhængige af det habitat, de le-

ver i, synes det ikke muligt at bevare de truede

arter uden samtidig at beskytte deres habitat.

Det er nok også derfor, at et betragteligt antal

værdisætningsstudier har set på disse aspekter i

fællesskab eller antager, at værdien af biodiver-

sitet også repræsenterer værdien af habitatet/

landskabet vice versa.

Selvom beskyttelse af de truede arter uden

samtidig at beskytte habitatet virker omsonst,

er det muligt at beskytte habitatet uden i til-

strækkelig grad at beskytte arterne. For eksem-

pel kan visse forvaltningstiltag hjælpe nogle al-

mindelige arter uden at hjælpe de truede arter

i samme habitat. Naturplejetiltag kan bidrage til

at beskytte andre værdier ved habitatet såsom

æstetiske, historiske eller kulturelle. Derfor er

det vigtigt at kunne adskille disse værdier.

Følsomhed over for

information og sjældenhed

Det er velkendt, at personer, der besvarer

spørgeskemaer som de valgeksperimenter,

der anvendes her, er påvirkelige over for den

information, de præsenteres for. Oplysninger i

spørgeskemaet kan påvirke folks opfattelser af

biodiversitet betydeligt, da selve begrebet bio-

diversitet eller den nuværende beskyttelsessta-

tus for de fleste arter er ukendt for den brede

offentlighed.

Forhåndskendskab til de emner, der spørges til,

spiller en rolle. Således vides, at forhåndskend-

skab til arter og information om arternes sjæl-

denhed kan øge folks betalingsvillighed (WTP

= Willingness-To-Pay). Selve det, at en art er

en ikon-art, (fx er sanglærken ikon-art for det

åbne land), kan bevirke, at respondenterne til-

lægger arten en relativt større værdi, end hvis

den blot var én ud flere truede arter. En alter-

nativ tilgang til at lade en ikon-art repræsentere

biodiversiteten i et habitat eller en region er at

opgøre alle arter, der vil få gavn af et tiltag, eller

antallet af arter.

En udfordring ved at anvende artsantal eller

ikon-arter er at håndtere det såkaldte ind-

lejringsproblem (embedding, dvs. at folk har

tendens til at angive den samme WTP uanset

mængden). Nogle studier hævder, at indlejring

generelt er et mindre problem. I en undersø-

gelse fra 2008 anvendtes valghandlingsekspe-

rimentet til at adskille biodiversitets- og land-

skabsværdier, samtidig med en værdisætning af

antallet af beskyttede arter og betydningen af,

at en relativ ukendt art ’ikoniseres’ ved at blive

nævnt ved navn.

Sådan gjorde vi

Vores værdisætningsstudie blev gennemført

som en postomdelt spørgeskemaundersøgel-

se, hvor i alt 1.568 respondenter indgik. I alt

besvarede 889 respondenter spørgeskemaet,

svarende til 56,7 %. Dette vurderes at være til-

fredsstillende.

Undersøgelsen anvendte to værdisætningsme-

toder, og her præsenteres resultater fra en af

metoderne, et såkaldt diskret valgeksperiment.

Denne metode er særlig fordelagtig, da den

systematisk leder folk gennem en række valg

mellem et basisscenarium (status quo) og et

scenarium for øget beskyttelse af heden. At-

tributter, koder og niveauer er beskrevet i ta-

bel 1. Scenarierne varierede med hensyn til

arealet under beskyttelse, antallet af bevarede

rødlistearter, forskellige adgangsforhold og pub-

likumsfaciliteter som borde, bænke og toiletfor-

hold - samt med hensyn til, hvor stor en ekstra

indkomstskat scenariet ville koste den enkelte

husstand. En statistisk analyse af besvarelserne

giver et estimat af betalingsviljen for de enkelte

elementer.

Folk sætter pris på hedens natur

Den estimerede betalingsvilje for fortsat beva-

relse af det hedeareal, som vi har i dag, og de

tilknyttede arter, ligger i intervallet 400-750 kr.

pr. år pr. husstand, og varierer tydeligt med areal

og antal arter. Betalingsviljen pr. år pr. husstand

for de enkelte elementer faldt således ud:

Betalingsviljen for:

• areal ud over basisscenariets 20.000 ha:

ca. 25 kr. pr. 10.000 ha.

• opretholdelse af basisscenariet

(status quo): 135 kr.

•

artsbevarelse fra 1 op til 25 arter:

ca. 11 kr. pr. art.

25 arter ca. 300 kr. og de to navngivne

arter, en blomst vårkobjælde og et møl

(Euxoa lidia) ca. 290 kr. pr. art.

adgang uden for veje og stier: ca. 90 kr.

publikumsfaciliteter som toiletter, borde,

bænke etc.: ikke signifikant

Estimaterne er vist i tabel 2. I undersøgelsen

blev respondenterne desuden bedt om at

rangordne vigtigheden af de forskellige attri-

butter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver den

højeste rang/prioritering.

Tabel 1.

Attributter og deres kodning og niveauer. Status quo er markeret med fed.

Attribut

Beskrivelse der blev

givet til respondenten

Beskyttet hedeareal

Kodning og niveauer

Areal

0=20.000 ha

2=40.000 ha

4=60.000 ha

6=80.000 ha

Artsbeskyttelse

A: hvor mange af de 25 rødlistede

arter vil blive beskyttet

B: beskyttelse af Euxoa lidia (B1),

vårkobjælde (B2), eller begge to (B3)

A: 0,5,12 eller 25 arter

B1:

0=Euxoa lidia uddør

1=Euxoa lidia overlever

B2:

0=vårkobjælde uddør

1=vårkobjælde overlever

B3:

0=én eller to af dem uddør

1=begge arter overlever

0=Adgang overalt

-1=Kun adgang på stier og veje

0=Nej

1=Ja

50, 100, 200, 300, 500, 700 eller

1000 kr. pr. år

Adgang

Graden af offentlig adgang til

hedearealet

Tilstedeværelse af faciliteter såsom

borde, bænke, toiletter mm.

Ekstra årlig indkomstbeskatning

af husstanden

Publikumsfaciliteter

Pris

Bevarelse af den danske hede

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dette kan betragtes som et konsistenstjek af

niveauet for folks betalingsvillighed (WTP) og

folks rangordning. Den estimerede rang stem-

mer rimeligt overens med estimaterne for be-

talingsvilje; hvis der bevares 25 arter, er viljen

til at betale for dette større (ca. 250 kr.) end

for fulde 80.000 hektar hede (ca. 150 kr.). Vi

fandt, at betalingsviljen for beskyttelse af én af

to navngivne arter er den samme som beta-

lingsviljen for 25 unavngivne arter. Det antyder,

at navngivne arter spiller en rolle for betalings-

villigheden.

Undersøgelser har vist, at befolkningen årligt

gennemfører 7 mio. besøg til de danske lyng-

heder. Dette svarer som et groft overslag til,

at deres transportomkostninger hertil ligger på

0,3-1,7 mia. kr. årligt eller 105-597 kr. årligt pr.

husstand. Dette er ikke direkte sammenligneligt

med de her opnåede betalingsviljer, bl.a. fordi

der i denne undersøgelse er tale om en æn-

dring i det eksisterende areal, der plejes som

hede og ikke en samlet betalingsvilje for det

eksisterende hedeareal. Desuden repræsente-

rer besøgene først og fremmest en rekreativ

brugsværdi. Alligevel er det betryggende, at ni-

veauerne for betalingsvilje er sammenlignelige,

når disse omfatter væsentlige dele af det sam-

lede hedeareal.

Stor betalingsvilje for mere hedepleje

På basis af resultaterne kan man konkludere, at

der er en betydelig betalingsvilje for at bevare

et øget areal med lynghede - i størrelsesorde-

nen 300-700 kr. pr. ekstra hektar, der plejes pr.

år. Folk tillægger den blotte eksistens af heden

en værdi.

Bevarelsen af de unikke arter på heden tegner

sig for den største enkelte post i betalingsviljen,

uanset at disse arter måtte være undseelige og

ukendte for de fleste. Hedens udstrækning er

også af værdi i sig selv - måske som kulturland-

skabselement - og tegner sig for den næststør-

ste post. Tæt herefter følger retten til adgang

uden for veje og stier - en værdi, der entydigt

knytter sig til den rekreative brug af arealerne.

Der er ingen signifikant betalingsvilje for facili-

teter som borde, bænke osv. på lynghederne.

Jo mere folk ved, eller er informeret om et

gode, des højere er deres betalingsvilje. Resul-

taterne her kan oplagt anvendes til projekteva-

luering inden for hedeplejen og tæt relaterede

naturplejeprojekter, men derudover kan nogle

resultater også anvendes med forsigtighed i en

bredere sammenhæng.

Resultaterne peger også på, hvad der er vigtigt,

og hvad der er mindre vigtigt at lægge vægt på

i hedeplejen. De største værdier beskyttes ved

at prioritere plejen og beskyttelsen af de tru-

ede arter, mens man ikke behøver øge niveauet

af publikumsfaciliteter.

Artiklen bygger på følgende referencer:

Adamowicz, W., Boxall, P., Williams, M., Louviere, J., 1998.

Stated preference approaches for measuring passive

use values: Choice experiments and contingent valua-

tion. Am. J. Agric. Econ. 80, 64-75.

Bakhtiari, F., Jacobsen, J.B., Strange, N., Helles, F., 2014.

Revealing lay people’s perceptions of forest biodiversity

value components and their application in valuation

method. Glob. Ecol. Conserv. 1, 27-42. doi:10.1016/j.

gecco.2014.07.003.

Bateman, I.J., Mawby, J., 2004. First impressions count: in-

terviewer appearance and information effects in stated

preference studies. Ecol. Econ. 49, 47-55. doi:10.1016/j.

ecolecon.2003.12.006.

Carson, R.T., Mitchell, R.C., 1995. Sequencing and ne-

sting in contingent valuation surveys. J. Environ. Econ.

Manage. 28, 155-173. doi:10.1006/jeem.1995.1011.

Christie, M., Hanley, N., Warren, J., Murphy, K., Wright, R.,

Hyde, T., 2006. Valuing the diversity of biodiversity. Ecol.

Econ. 58, 304-317.

Davies, P.G.G., 2004. The protection of European habi-

tats and species, in: Davies, P.G.G. (Ed.), European Union

Environmental Law - An Introduction to Key Selected Is-

sues. Ashgate Publishing Limited, England, pp. 119-155.

DØRS, 2012. Økonomi & Miljø: Kapitel III Biodiversitet.

De Økonomiske Råd, København.

Giraud, K.L., Loomis, J.B., Johnson, R.L., 1999. Internal

and external scope in willingness-to-pay estimates for

threatened and endangered wildlife. J. Environ. Manage.

56, 221-229.

Hailu, A., Adamowicz, W.L., Boxall, P.C., 2000. Com-

plements, substitutes, budget constraints and va-

luation: Application of a multi-program environ-

mental valuation method. Environ. Resour. Econ.

doi:10.1023/A:1008328920083.

Horne, P., Boxall, P.C., Adamowicz, W.L., 2005. Multiple-

use management of forest recreation sites: A spatially

explicit choice experiment, in: Forest Ecology and Ma-

nagement. doi:10.1016/j.foreco.2004.10.026.

Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen, B.J., Strange, N.,

2008. What’s in a name? The use of quantitative mea-

sures versus ‘Iconised’ species when valuing biodiver-

sity. Environ. Resour. Econ. 39, 247-263. doi:10.1007/

s10640-007-9107-6.

Jakobsson, K.M., Dragun, A.K., 2001. The worth

of a possum: Valuing species with the contin-

gent valuation method. Environ. Resour. Econ.

doi:10.1023/A:1011128620388.

Jensen, F.S., 2003. Outdoor values in 592 forests and

other nature areas. Forest & Landscape, Hørsholm,

Denmark.

Kahneman, D., Knetsch, J.L., 1992. Valuing public goods:

The purchase of moral satisfaction. J. Environ. Econ. Ma-

nage. 22, 57-70. doi:10.1016/0095-0696(92)90019-S.

Lehtonen, E., Kuuluvainen, J., Pouta, E., Rekola, M., Li,

C.-Z., 2003. Non-market benefits of forest conserva-

tion in southern Finland. Environ. Sci. Policy 6, 195-204.

doi:10.1016/S1462-9011(03)00035-2.

Levin, S.A., 2000. Encyclopedia of biodiversity. Academic

Press, New York, USA.

Li, C.-Z., Kuuluvainen, J., Pouta, E., Rekola, M., Tahvonen,

O., 2004. Using choice experiments to value the natura

2000 nature conservation programs in Finland. Environ.

Resour. Econ. doi:10.1007/s10640-004-9455-4.

List, J.A., 2005. Scientific Numerology, Preference Ano-

malies, and Environmental Policymaking. Environ. Resour.

Econ. 32, 35-53. doi:10.1007/s10640-005-6027-1.

Loomis, J.B., González-Cabán, A., 1998. A willingness-to-

pay function for protecting acres of spotted owl habitat

from fire. Ecol. Econ. 25, 315-322. doi:10.1016/S0921-

8009(97)00044-X.

Loomis, J.B., White, D.S., 1996. Economic benefits of

rare and endangered species: summary and meta-

analysis. Ecol. Econ. 18, 197-206. doi:10.1016/0921-

8009(96)00029-8.

Mitchell, R.C., Carson, R.T., 1989. Using surveys to value

public goods. The contingent valuation method. Resour-

ces for the Future, Washington DC.

Nunes, P.A.L.D., van den Bergh, J.C.J.M., Nijkamp, P.,

2003. The ecological economics of biodiversity. Edward

Elgar, Cheltenham, UK.

Tabel 2.

Betalingsvilje og rang estimeret i en af undersøgelsens

valgeksperimenter. Betalingsviljen er kr. pr. år pr. husstand.

Variabel (Enhed)

Areal (10.000 ha)

Arter (stk.)

Adgang

Publikumsfaciliteter

Pris

Basisscenariet (status quo)

Rang

Betalingsvilje pr. enhed

-0,5

135

Bevarelse af den danske hede

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 8

Skoven og dens

mange arter

Suzanne Elizabeth Vedel

Resumé

De danske skove leverer mange natur- og miljø-

goder til samfundet. De er levested for en stor

del af de truede dyre- og plantearter, beskytter

grundvandet og giver plads til rekreative oplevel-

ser for befolkningen. I traditionelt dyrkede skove er

der få gamle træer og dødt ved, som er vigtigt for

biodiversiteten.

Dette studie belyser befolkningens betalingsvillig-

hed for en mere naturnær dyrkning af skovene,

der fremmer den biologiske mangfoldighed og

sikrer overlevelse for truede arter. Vi finder, at dan-

skerne har en væsentlig betalingsvillighed for at

beskytte dyre- og plantearter (ca. 14 kr. årligt pr.

art pr. husstand) og for at genskabe naturlige pro-

cesser i skoven (750-1.250 kr. pr. år pr. husstand).

De danske skove og deres miljøgoder

I Danmark udgør skovene 14,5 % af vores areal.

Mange mennesker forbinder skovene med et

sted med fred og ro, hvor man kan slappe af og

nyde naturen og stilheden. Udover at være et

rekreativt fristed for befolkningen, er de danske

skove levested for mange dyre- og plantearter.

Skov er faktisk den naturtype, som huser stør-

stedelen (54 %) af de truede dyre- og plante-

arter i Danmark - også kaldet rødlistearterne.

Rødlistearter er forsvundne, truede, sårbare og

sjældne plante- og dyrearter. Til sammenligning

er overdrev den naturtype, der huser næstflest

arter, ca. 15 % af rødlistearterne har overdrev

som levested. Herudover leverer skovene man-

ge miljø- og rekreative goder til samfundet, de

lagrer blandt andet CO

og producerer rent

grundvand.

I Danmark er ca. 25 % af skovarealerne ejet

af staten og forvaltes af Naturstyrelsen. De re-

sterende 75 % af skovarealet er ejet af private

lodsejere, herunder 5 % af fonde. I landskabet

er skovene kendetegnet ved at ligge fragmente-

ret, fordelt på mange små skovejendomme og

få store. Der er cirka 24.000 skovejere, hvoraf

de 240 ejere med de største ejendomme til-

sammen ejer 1/3 af arealet. Der er ca. 8.400

ejere med under 2 ha, og tilsammen ejer de ca.

4 % af skovarealet.

Fragmenteringen har betydning for både flora

og fauna, da nogle arter kræver levesteder af en

vis størrelse eller har brug for tættere sammen-

hængende områder, herunder spredningskorri-

dorer, for at kunne overleve på lang sigt. Andre

arter kræver lang kontinuitet i skovdyrkningen

eller specielle dyrkningsformer, før de indfinder

sig. Med sine 75 % af skovarealet, udgør de pri-

vate skove en vigtig del af levestederne for dyr

og planter. Langt størstedelen af skovarealet i

Skoven og dens mange arter

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Danmark er imidlertid produktionsskov, der er

kun registreret 1,6 % urørt skov. Det vil sige,

at eksempelvis bøg, eg og rødgran fældes efter

henholdsvis cirka 100, 120 og 60 år. Det bety-

der, at en stor del af træernes naturlige livscyk-

lus, hvor de ældes og bliver til dødt ved, ikke

finder sted. Der er mange svampe, insekter og

fuglearter, som er afhængige af gamle træer og

dødt ved i skovene for at finde føde og leve-

steder - eksempelvis hulrugende fugle, der har

brug for gamle træer at bo i.

Som casestudie har vi valgt områder i Dan-

mark, hvor gammel løvskov er mest udbredt

(store dele af Midt- og Østjylland samt øerne).

Vi har undersøgt befolkningens holdninger til

naturnær skovdyrkning og deres betalingsvil-

lighed for de miljøgoder en ændret dyrkning

kan give befolkningen/samfundet. Vi har også

undersøgt, hvor stor vægt folk tillægger øget

rekreativ adgang uden for vej og sti i skovene,

samt større produktion af rent grundvand.

Sådan gjorde vi

Data er indsamlet ved hjælp af et internetba-

seret spørgeskema, som 800 danskere på 18

-70 år har besvaret. Der er brugt en valgeks-

periment-metode (choice experiment) til at

finde befolkningens betalingsvillighed for miljø

og naturgoder. Metoden tager udgangspunkt i,

at et gode består af en række attributter, der

tilsammen udgør godets værdi.

I valgeksperimentet vælger respondenterne

mellem forskellige scenarier, der består af en

sammensætning af attributter. Det giver for-

skerne mulighed for at analysere, hvordan re-

spondenterne afvejer de forskellige attributter i

forhold til hinanden - og dermed hvilken værdi

de tillægger dem. Metoden kan sammenlignes

med den afvejning, man fx gør, når man køber

bil. En bil kan beskrives ved hjælp af en række

attributter, og her vurderer man pris, afgifter, km

pr. liter, kørekomfort mm., og på baggrund af en

afvejning af, hvor vigtige de enkelte attributter

er i forhold til hinanden, træffer man sit valg. De

miljømæssige og rekreative goder, der er un-

dersøgt i projektet, er beskrevet i figur 2.

Folk betaler gerne for mere skov-

natur og mere rent grundvand

Vi finder, at befolkningen generelt har en høj

betalingsvillighed for biodiversitet i skovene, og

langt de fleste vil gerne have, at man fremmer

de naturlige processer i skoven ved at efterlade

mere dødt ved og lade flere små skovarealer

ligge urørt hen.

Når man ser på beskyttelse af truede arter, så

er folk villige til at betale ca. 940 kr. pr. år pr. hus-

stand for at beskytte 50 af de 660 truede arter

og i gennemsnit ca. 1.440 kr. pr. år pr. husstand

for at beskytte 100 truede dyre- og plantearter.

Der er også en betydelig betalingsvillighed for

at fremme naturlige processer i skovene - både

ved at efterlade gamle træer til dødt ved og

ved at lade nogle arealer ligge urørt hen. Be-

folkningen er i gennemsnit villig til at betale

750 kr. pr. år pr. husstand for, at der efterlades 5

træer pr. hektar, og ca. 890 kr. pr. år pr. husstand

for at få 7 % af skoven udlagt som urørt.

Hvis de to tiltag kombineres, er betalingsvillig-

heden ca. 1.250 kr. pr. år pr. husstand for begge

tilsammen. Med hensyn til både artsbeskyttelse

og fremme af naturlige processer ses, at beta-

lingsvilligheden er aftagende, når mængden af

I dag

Adgang til

fods

Adgang til at gå på

veje og stier. På ca.

25 % af skovarealet

må man også gå i

skovbunden (uden for

vej og sti)

Mulige ændringer ved forskellige tiltag

Adgang uden for vej og sti

bliver tilladt på 50 % af

skovarealet

Adgang uden for veje og sti

bliver tilladt på hele

skovarealet

på 25 % af arealet

på 50 % af arealet

50 arter sikres overlevelse

med særligt målrettede

tiltag

på 100 % af arealet

100 arter sikres overlevelse

med særligt målrettede

tiltag

Truede arter

Der er 660 truede

arter i skovene i dag.

Figur 1.

Træernes naturlige livscyklus kan vare

flere hundrede år.

Træarter, som har været i den danske natur i

mange hundrede år, har især et rigt plante- og

dyreliv knyttet til sig. Ved en mere naturnær

skovdrift, hvor man fx efterlader flere store,

gamle træer, kan man øge den biologiske mang-

foldighed og muligheden for, at naturlige pro-

cesser kan forløbe. En mere omfattende måde

at øge den biologiske mangfoldighed i skoven

på kan være at udlægge nogle områder til urørt

skov eller vælge løvtræarter (fx eg), som har

været i den danske natur længe. Ved at skifte

træart fra nål til løv øges også produktionen af

rent grundvand under skoven.

Mulighed for

naturlige

processer i

skoven

Lavt niveau:

Døde træer efterlades

kun få steder. Der

findes 0,01 % urørt

skov.

Medium niveau:

5 træer efterlades

til aldring og

naturlig død pr

hektar, dvs pr.

100

100m.

Areal med urørt

skov er uændret

(0,01 %).

Højt niveau:

7 % af skoven

udlægges som

urørt skov.

Meget højt niveau:

7 % af skoven

udlægges som

urørt skov

5 træer

efterlades til

aldring og naturlig

død per hektar

(100

100m) i

resten af skoven.

Grundvand

under skove

Mængden af

grundvand til

drikkevand under

skove er som i dag.

Mængden af grundvand

stiger med 20 mill. m

, som

svarer til 200.000

husstandes årlige forbrug.

Mængden af grundvand

stiger med 40 mill. m

, som

svarer til 400.000

husstandes årlige forbrug.

+200 000 ~ ca.

10 % af husstandene i

området

+ 400 000 ~ ca.

20 % af husstandene i

området

Figur 2.

Miljø- og rekreative goder der indgik i undersøgelsen.

Skoven og dens mange arter

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

naturgoder stiger. Det sker ofte som et resultat

af, at husstanden har et begrænset budget til

rådighed, som skal dække mange forskellige go-

der. Folk oplevede ikke, at nytten af at bevare

art nummer 100 var lige så stor, som nytten af

at bevare den første art.

Grundvand som miljøgode skiller sig ud, da det

er et gode, man som husstand er vant til at be-

tale for. Betalingsvilligheden er ca. 200-400 kr. pr.

år pr. husstand for at øge produktionen af rent

grundvand under skovene med en mængde,

der kan dække 10-20 % af husstandenes vand-

forbrug i case-området.

I dag er der fri adgang til fods overalt i statssko-

vene, som udgør 25 % af det samlede skovareal.

I private skove må man kun færdes til fods på

veje og stier

fra kl. 6 om morgenen til solned-

gang. Med hensyn til øget adgang til fods på en-

ten halvdelen af skovarealet eller overalt i sko-

vene, så har befolkningen delte meninger. Her

finder vi, at 51 % af befolkningen oplever øget

adgang i skovene som en forringelse i forhold til

den nuværende situation. Begrundelserne her-

for er ønsker om at værne om naturen, fx at

der bør være områder, hvor naturen har fred af

hensyn til dyre- og plantelivet. Figur 3 viser for-

delingen af borgere, som kræver kompensation

for øget adgang (orange), og andelen af bor-

gere, der er villige til at betale for øget adgang

til fods (grøn).

Finansiering

Arbejdet her er en del af projektet NEW-

FOREX (New ways to value and market forest

externalities), som er finansieret af EU og er

en del af et stort internationalt forsknings-

samarbejde, der blev afsluttet i 2014. Projektet

har belyst værdien af miljøgoder og rekreative

goder i og på tværs af syv europæiske lande,

samt nye værktøjer til at regulere og markeds-

omsætte disse værdier. Finansieringen er en del

af EU’s 7. rammeprogram. Lignende studier af

borgernes holdninger til miljøgoder og rekrea-

tive goder er udført i Finland, Tyskland, Polen,

Frankrig, Spanien og Italien.

Projektet mundede blandt andet ud i publika-

tioner rettet mod beslutningstagere og natur-

forvaltere samt videnskabelige publikationer.

Publikationerne kan findes på EFI’s hjemmeside

(The European Forest Institute):

https://www.efi.

int/publications-bank

Resultaterne er også formidlet via foredrag på

konferencer til både forskere, beslutningstagere

og fagfolk (EAERE, Science for the Environment,

SSFE, BioEcon, DØRS konference).

Artiklen bygger endvidere på

følgende referencer:

Vedel, S. E., Jacobsen, J. B. og B. J. Thorsen, 2014.

’Befolk-

ningen er delt i spørgsmålet om øget adgang i de pri-

vate skove’. Fagtidsskriftet Skoven 46 (12), 520 - 522.

Campbell, D., Vedel, S. E., Thorsen, B. J. and J. B. Jacobsen,

2014.

’Heterogeneity

in the WTP for recreational ac-

cess - distributional aspects’. Journal of Environmental

Planning and Management 57 (8), 1200-1219.

Density

0.02 0.04

Negative (51 percent)

Positive (49 percent)

Quartiles (Q1=-259, Q2=-7 and Q3=461)

Mean (99)

-2,000

-1,500

-1,000

-500

WTP (DKK per year)

500

1,000

1,500

Figur 3.

Befolkningens holdninger til øget rekreativ adgang i skovene.

Den grønne del af figuren repræsenterer dem, der er villige til at betale for øget

adgang, mens den orange del viser dem, der kræver kompensation.

Skoven og dens mange arter

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 9

Værdien af det

almindelige dyreliv

Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen

og Bo Jellesmark Thorsen

Resumé

Mange undersøgelser viser, at danskerne benytter

naturen aktivt og har stor glæde af det tilhørende

dyreliv. Selvom man ikke kommer så tit i natu-

ren, kan man alligevel have en glæde ved blot at

vide, at der findes en storslået natur. Derfor har

vi undersøgt den danske befolknings betalingsvilje

for at forbedre vilkårene for såvel truede dyrearter

som de mere almindelige arter. Vi ser bl.a., at det

har stor værdi for folk at gøre noget ekstra for

truede dyr.

Yderligere har vi set på den værdi, befolkningen

tillægger adgangsbegrænsninger til den danske

natur, hvis de laves for at sikre bedre vilkår for

dyrelivet. For alle grupper kan vi se, at begræns-

ningerne i adgangsretten vil betyde et direkte vel-

færdstab for folk.

Baggrund

Viden om den værdi, som folk tillægger forskel-

lige naturtyper, naturens dyreliv og den adgang

vi har til naturen, er vigtig information, når man

skal prioritere mellem forskellige naturbeva-

ringstiltag. Af denne grund blev denne under-

søgelse sat i værk som en del af det integrerede

vildtforskningsprogram, der i perioden 2003-

2008 blev gennemført i et samarbejde mel-

lem den daværende Skov- og Naturstyrelsen,

Aarhus Universitet, Københavns Universitet og

Danmarks Jægerforbund. Forskningsprogram-

met var finansieret af Miljøministeriet via jagt-

tegnsmidlerne og havde til formål at tilvejebrin-

ge ny viden som grundlag for den fremtidige

vildtforvaltningsindsats i Danmark.

Sådan gjorde vi

Data for undersøgelsen blev indsamlet ved

brug af postomdelte spørgeskemaer i 2005. Vi

udsendte spørgeskemaer til 1.800 tilfældigt ud-

valgte danskere mellem 18 og 70 år. Ca. 48 %

besvarede skemaet, i alt 862 personer, hvilket

er tilfredsstillende for denne type undersøgel-

ser. Analyserne, som benyttes i dette kapitel er

baseret på en delundersøgelse, svarende til i alt

370 respondenter. Denne stikprøve er nogen-

lunde repræsentativ for den danske befolkning,

dog er folk med høj uddannelse, høj indkomst

og folk i aldersgruppen 35-65 en smule over-

repræsenteret, men det vurderes ikke at have

betydning for de her præsenterede resultater.

Vi indsamlede og analyserede data ved hjælp

af en metode som kaldes ”diskrete valgekspe-

rimenter”, hvor vi systematisk bad folk om at

vælge mellem tre forskellige alternative scena-

rier i 12 forskellige valgsæt. I figur 1 ses et ek-

sempel på et sådant valgsæt.

De alternative scenarier beskrev en mulig ud-

videt beskyttelse af forskellige truede arter,

beskyttelse af dyrelivet i almindelighed og mu-

lige begrænsninger i adgangsretten til naturen.

Disse ændringer og beskyttelsestiltag blev så

koblet sammen med en forøget skattebetaling

for den enkelte husstand.

For det almene (generelle) dyreliv varierede

valgmulighederne mellem bestandsstørrelser,

som vi har i dag, en stigning på 25 % og en

stigning på 50 %. Indsatsen for truede arter blev

Værdien af det almindelige dyreliv

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

præsenteret ved forskellige eksempelarter re-

præsenteret ved hasselmus, slørugle og odder.

Indsatsen kunne resultere i

enten

ingen yderli-

gere indsats, således at arten fortsat forbliver

truet,

eller

en vis ekstraindsats, der forbedrer

levevilkårene, så arten stadig er sjælden, men

ikke længere truet,

eller

en større ekstraindsats,

der forbedrer levevilkårene, så arten bliver al-

mindeligt forekommende.

Endeligt kunne adgangsretten variere mellem

at være som i dag, en reduktion således, at 25

% af arealerne lukkes af i dyrenes ynglesæson

(april-oktober), eller at 25 % af arealerne lukkes

hele året af hensyn til dyrelivet. Undersøgelsen

blev foretaget for habitaterne skov, mark og

eng samt vandløb og søer.

Folk vil have adgang og mere dyreliv

Når man skal foretage et valg, som illustreret i

figur 1, kræver det, at man foretager en afvej-

ning af de enkelte delelementer op mod den

ekstra skattebetaling, der er angivet. På bag-

grund af de valg, som svarpersonerne foretager,

kan man afdække denne afvejning og statistisk

beregne, hvor meget folk vil betale for de en-

kelte elementer af valget. De beregnede beta-

lingsviljer kan aflæses af tabel 1. Baseret på de

foretagne valg, kan man også inddele stikprøven

i såkaldte latente grupper af folk, som har svaret

nogenlunde ens.

For alle grupper kan vi se, at begrænsningerne

i adgangsretten vil betyde et direkte velfærd-

stab for folk. Derfor er betalingsviljen negativ,

og jo større adgangsbegrænsning des større

tab. Også dyrelivet har en stor værdi for den

typiske dansker. Størst værdi for folk har det at

gøre noget ekstra for truede dyr. Dette er ikke

overraskende, idet mange ser det som en mo-

ralsk forpligtigelse for samfundet at sikre arters

overlevelse.

Men også for det almindelige dyreliv ser vi en

betydelig betalingsvilje for forbedrede levevilkår

for dyrelivet. For nogle af grupperne ser vi, at

for både det almindelige dyreliv og de truede

dyr har folk en højere betalingsvilje for at gøre

lidt mere end for at gøre meget mere. Grun-

den til dette kan være, at folk synes, at det er

moralsk vigtigt at sikre arters eksistens. Det kan

også være et udtryk for afvejningen mellem be-

standsstørrelser og skattebetalingen. Folk over-

vejer måske, at samfundet har andre opgaver

at påtage sig også, og de er derfor villige til at

betale for nogen forbedring, men ikke den høje

forbedring

Værdifuldt for folk med en ekstra

indsats for dyrelivet

Denne undersøgelse har afdækket hvilke vær-

dier, der kan være på spil i forbindelse med

beskyttelse af naturen. Det har en høj værdi at

beskytte truede arter, men også en værdi at be-

skytte det almindelige dyreliv. Hvis en del af be-

skyttelsen er i form af adgangsbegrænsninger til

naturen, er dette forbundet med en omkostning.

Sådanne resultater kan have en direkte relevans

for den generelle naturforvaltning, idet resulta-

terne sender et stærkt signal om, at danskerne

finder det værdifuldt at yde en ekstraindsats til

gavn for dyrelivet. Særlig vigtigt fremstår det at

sikre truede arters overlevelse, men også mo-

derate forbedringer for dyrelivet generelt har

en ganske betydelig værdi.

Artiklen baserer sig på

følgende kilder:

Kanstrup, Niels., Tommy Asferg, Mads Flinterup, Bo

Jellesmark Thorsen, Thomas Secher Jensen (2009).

Vildt og Landskab - Resultater af 6 års integreret

forskning i Danmark 2003-2008. Skov- og Natursty-

relsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univer-

sitet, Skov & Landskab, Københavns Universitet og

Danmarks Jægerforbund.

Jacobsen, J.B., T. Lundhede, B.J. Thorsen (2012): Valua-

tion of wildlife populations above survival. Biodiversity

and Conservation: Volume 21, Issue 2 (2012), Page

543-563.

Tabel 1.

Forskellige latente gruppers betalingsviljer (i kr. pr. år pr. husstand) for de enkelte

delelementer af naturbeskyttelsen. Ca. 8 % af svarpersonerne svarede på måder, der tyder

på strategisk motiverede valg og er udeladt her (detaljer kan ses i Jacobsen et al., 2012).

Gruppe 1

25 % af

stikprøven

Konstant knyttet til gennemførsel af aktivitet per se

Udrydningstruede dyr bliver sjældne,

men ikke længere udrydningstruede

Udrydningstruede dyr bliver almindeligt

forekommende

25 % flere almindelige dyr

50 % flere almindelige dyr

25 % af arealerne lukkes i apr-okt

25 % af arealerne lukkes hele året

Figur 1.

Eksempel på valgsæt for habitatskov.

34 kr.

43 kr.

33 kr.

-85 kr.

-37 kr.

Gruppe 2

27 % af

stikprøven

433 kr.

359 kr.

267 kr.

197 kr.

-65 kr.

-158 kr.

Gruppe 3

40 % af

stikprøven

-1.604 kr.

1.308 kr.

1.414 kr.

844 kr.

569 kr.

-137 kr.

NB. Hvor der ikke er angivet beløb, har der ikke kunne beregnes betydende betalingsviljer.

Værdien af det almindelige dyreliv

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 10

Natur og klimaforandringer

Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen,

Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange

Resumé

Bevarelse af arter og biodiversitet generelt er en

international forpligtelse og mange bevaringspro-

grammer foregår og koordineres derfor også på

et subnationalt niveau. Denne undersøgelse viste,

at folk havde en større betalingsvilje for at bevare

fuglearter, der er hjemmehørende i deres eget

land end for at bevare invasive arter. Kun hvis de

invasive fuglearter havde en faldende bestand i

resten af Europa, fandtes der en betalingsvilje for

at bestandene skal være hyppige.

Baggrund

Flere undersøgelser har i løbet af det sidste årti

vist, at den danske befolkning har en betydelig

betalingsvilje for at bevare natur og biodiver-

sitet, og især når det gælder dyrearter, der er

truet af udryddelse.

Også klimaforandringer vil have en effekt på le-

vevilkårene for dyr. Dette vil indebære, at nogle

arter vil have bedre levevilkår i Danmark, og vi

vil se nye, indvandrende arter, der vil etablere

bestande i Danmark. Samtidig vil andre arter

have bedre levevilkår andre steder i Europa,

hvilket vil medføre, at nogle af vores i dag hjem-

mehørende arter vil uddø.

Spørgsmålet, som vi undersøger i dette studie,

er, om folk værdisætter hjemmehørende arter

anderledes, end de værdisætter nye mulige ind-

vandrende arter, og hvordan disse arters gene-

relle tilstand i Europa påvirker den måde, folk

betragter dem på.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 2009-

2011 som en del af projektet ’Beslutningstag-

ning i en Verden under forandring - Klimaæn-

dringer og adaptiv naturforvaltning’ finansieret

af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.

Sådan gjorde vi

Vi benyttede et online panel til at spørge et

repræsentativt udsnit af den danske befolkning

om deres præferencer for forskellige fuglearter

og deres bestandsstørrelser i Danmark. Ana-

lyser og resultater præsenteret her er baseret

på svar fra 836 respondenter. Disse svar blev

indsamlet og analyseret ved hjælp af den så-

kaldte ’valghandlingseksperimentmetode’. Her

bad vi på en systematisk måde folk om at vælge

mellem tre forskellige alternative scenarier i 12

forskellige valgsæt. I figur 1 ses et eksempel på

et sådan valgsæt.

De tre forskellige scenarier bestod af to mulige

tiltag, der kunne forbedre vilkårene for visse

fuglearter samt et status quo alternativ uden

noget tiltag.

For hvert scenarie havde vi illustreret den ak-

tuelle bestandsstørrelse i dag og om 15 år for

to forskellige grupper af fugle, som gik fra ud-

døende til fåtallig til hyppige. Disse grupper af

fugle omfattede hjemmehørende fugle, der al-

lerede i dag lever i Danmark, og fugle der kan

indvandre til Danmark.

Det er vigtigt at bide mærke i, at respondenter-

ne var blevet gjort opmærksomme på, at der

ikke var tale om invasive indvandrende arter.

Både de hjemmehørende og de indvandrende

fugle var desuden forsynet med en oplysning

om, hvorvidt bestanden i Europa for netop

disse fugle var enten faldende eller stabil.

Natur og klimaforandringer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Endvidere var hvert scenarie forsynet med en

pris i form af en ekstra årlig indkomstskat for

respondentens husstand. Respondenterne blev

oplyst om, at skattestigningen skulle anvendes

til at finansiere de tiltag, man måtte iværksætte

for at bevare fuglearter, fx i form af habitatfor-

bedringer.

Hellere hjemmehørende arter

end nye arter

Når en respondent foretog et informeret valg

mellem de tre scenarier, som eksemplet i figur

1 viser, så vejede de forskellige bestandsstør-

relser af fuglene op mod den angivne ekstra

skattebetaling. Det er på baggrund af netop

denne afvejning, at man statistisk kan beregne,

hvor meget folk var villige til at betale for de

enkelte elementer i valget.

På figur 2 kan betalingsviljerne for de forskel-

lige grupper af fugle, givet deres status i Europa,

aflæses. Den øverste halvdel er for arter, der er

stabile i Europa, hvorimod den nederste halv-

del er for arter, hvor bestandene er faldende

i Europa. I venstre side af figuren angives be-

talingsviljen for en ændring fra uddøende til

fåtallige, og i højre angives betalingsvilje for ud-

døende til hyppige.

Hvis vi starter med at kigge på de hjemmehø-

rende arter, som er illustreret ved de grønne

søjler, kan man se, at folk generelt havde en po-

sitiv betalingsvilje for at bevare disse. Man kan

også se, at der var en højere betalingsvilje for

at bevare de arter, der er plaget af faldende

bestande i Europa. Samtidig viser grafen, at folk

ville betale mere for en bestandsændring, der

medførte, at fuglene bliver hyppige end for, at

de bliver fåtallige. Det ses fx, at man var villig til

at betale i gennemsnit 70 euro pr. år pr. hus-

stand for at bevare hjemmehørende arter, der

også havde en stabil bestand i Europa.

Når vi kigger på betalingsviljen for de indvan-

drende arter, illustreret ved de blå søjler, kan vi

ved sammenligning med de grønne søjler se, at

der generelt var en lavere betalingsvillighed for

at bevare indvandrende arter end for at bevare

hjemmehørende. I venstre side af figuren ser vi

i første omgang et mønster, der ellers ligner det,

vi så for de hjemmehørende. Der var en højere

betalingsvilje for de fugle, der har en faldende

bestand i Europa i forhold til de fugle, der har

en stabil bestand.

Men bevæger vi os til højre i figuren kan vi på

de blå søjler nu se, at der ikke kunne estimeres

nogen betalingsvilje for at få hyppige bestande

af indvandrende fugle i Danmark, såfremt de i

forvejen har stabile bestande i resten af Europa.

Søjlen i nederste højre hjørne viser, at såfremt

de indvandrende fugle har en faldende bestand

i Europa, så fandtes der en betalingsvilje på i

gennemsnit 60 euro pr. år pr. husstand for at

hjælpe bestanden til at blive hyppig i Danmark

- men denne betalingsvilje var lavere end, hvis

bestanden skulle blive fåtallig.

Ude godt, hjemme bedst!

Denne undersøgelse viste, at folk havde en

større betalingsvilje for at bevare fuglearter, der

er hjemmehørende i deres eget land end for at

bevare indvandrende arter.

Kun hvis de indvandrende fuglearter havde en

faldende bestand i resten af Europa, fandtes der

en betalingsvilje for, at bestandene skal være

hyppige, om end betalingsviljen var lavere end

for at bevare dem som fåtallige.

Sådanne resultater kan have betydning for, hvor

i Europa bevarelsesindsatsen skal foretages, og

hvordan denne indsats skal koordineres regio-

nalt og globalt.

Artiklen bygger på denne kilde:

Lundhede,T.H., J.B Jacobsen, N. Hanley, J. Fjeldså, N.

Strange, C. Rahbek & B.J. Thorsen (2014): Public

support for conserving bird species runs counter

to climate change impacts on their distributions.

PLoS ONE 9(7):e101281.

Figur 1.

Eksempel

på valgsæt.

Figur 2.

Betalingsvilje for at bevare fuglearter. Søjlerne angiver den gennemsnitlige betalingsvilje (WTP) i

forhold til deres status i Europa. De grønne søjler angiver WTP for hjemmehørende arter, de blå søjler angiver

WTP for indvandrende arter. Betalingsviljen er angivet i euro pr. år pr. husstand. Søjlerne er forsynet med et

95% konfidensinterval, hvoraf det kan ses, om betalingsviljerne er signifikant forskellige.

Natur og klimaforandringer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 11

Naturbeskyttelse på tværs

af grænser

Jette Bredahl Jacobsen,

Bo Jellesmark Thorsen,

Niels Strange og Thomas

Hedemark Lundhede

Resumé

Samfundsøkonomiske afvejninger handler ofte om

at vurdere konsekvenser inden for et lands græn-

ser. Men ser vi på naturbeskyttelse, er mange af

de tiltag, vi laver, nogle som går på tværs af lande-

grænser - som det fx også kommer til udtryk med

EU's habitatdirektiv eller Natura2000-netværket.

Da den værdi, vi knytter til naturbeskyttelse, ofte er

knyttet op på såkaldte ikke-brugsværdier (værdier,

vi tillægger beskyttelsen af naturen i sig selv, uaf-

hængigt af om vi mennesker bruger den eller ej),

kan man argumentere for, at naturbeskyttelse er

et globalt gode. Ser vi på det samfundsøkonomisk,

rejser det et interessant spørgsmål om, hvor me-

get det betyder for befolkningen, om naturbeskyt-

telse foregår i deres eget land eller i nabolandene.

Naturværdier og afstand

De værdier, vi som mennesker får ud af natur-

beskyttelsen, kan opdeles i brugsværdier og

ikke-brugsværdier. En brugsværdi er fx at kunne

besøge de beskyttede områder eller nyde godt

af afledte effekter som renere vand. Her har

man længe ment, at der er en aftagende ef-

fekt af værdien, jo længere respondenten målt

i afstand er væk fra godet, fordi omkostningen

ved at udnytte værdien af i hvert fald nogle af

brugsværdierne stiger med afstanden. Det er

mindre forventeligt, at noget tilsvarende gælder

naturbeskyttelsesprojekter, hvor de såkaldte

ikke-brugsværdier (fx eksistensværdi) er af stor

betydning. Alligevel finder empiriske studier

geografisk også her specifikke værdier, men

ikke nødvendigvis knyttet til afstand alene. Of-

test er afstand og hvilket land naturbeskyttelsen

foretages i stærkt korrelerede, og man kan ikke

nødvendigvis adskille de to. Det kan man heller

ikke i de praktiske politikker.

Forskere ved Københavns Universitet har gen-

nemført nogle af de studier, der internationalt

set er nået længst i at afdække spørgsmålet

ovenfor. Man har i 2015 fx undersøgt betalings-

viljen for beskyttelse af tørre overdrev i Dan-

mark, Polen og Estland. I et forsøg på at adskille

nationale grænser fra afstand undersøgte man

betalingsviljen for naturbeskyttelse i skov på

Fyn, Sjælland og Skåne.

Værdisætning af naturbeskyttelse

Begge studier er baseret på valgeksperimenter,

hvori et repræsentativt udsnit af befolkningen

bliver bedt om at vælge mellem alternativer

med forskellige niveauer for naturbeskyttelse

og med forskellige omkostningsniveauer i form

af en ekstra skattebetaling til finansiering af den

øgede naturbeskyttelse. Da der er tale om lan-

de i EU, er det muligt at sandsynliggøre en så-

dan betalingsform, fx via EU's programmer for

naturbeskyttelse, også selvom skatten betales i

ens eget land.

Et af alternativerne i de valgsituationer, som folk

bliver sat i, er altid et omkostningsfrit alterna-

tiv, som svarer til den nuværende politik. Der

værdisættes således ændringer i forhold til den

nuværende situation. I et af studierne indgik tre

alternative miljøeffekter, nemlig kulstofbinding,

habitatbeskyttelsens omfang og beskyttelse af

traditionelle kulturlandskaber. Endvidere blev

der taget hensyn til, i hvilket land og hvilken re-

gion beskyttelsen foregik i. I et andet studie var

der tale om naturbeskyttelsestiltag, der øgede

mængden af almindeligt forekommende arter,

samt muligheden for naturlige processer med

udgangspunkt i gamle og døde træer, fx i kraft

af udlægning af urørt skov eller træer som be-

vares til naturligt henfald.

Folk er ret ens på tværs af grænser. Tabel 1 vi-

ser, at folk i de undersøgte lande har en ret

ens betalingsvilje for naturbeskyttelse (når der

er korrigeret for købekraft), og de viser også,

at hvis naturbeskyttelsen sker i ens eget land

mere end fordobles betalingsviljen. Der er altså

en udbredt tendens til, at folk foretrækker ini-

tiativer i deres eget land og er villige til at betale

mere for dette end for at beskytte samme na-

tur i nabolandene.

Naturbeskyttelse på tværs af grænser

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Høj betalingsvilje

Grundet landenes placering i forhold til hin-

anden og fordi naturbeskyttelsesområder, der

værdisættes her, ikke er turistmagneter, er der

tale om betalingsviljer, som ikke udelukkende

knytter sig til folks egen brug af naturen. Beta-

lingsviljen knytter sig sandsynligvis i høj grad til

ikke-brugsværdier. Alligevel er det interessant,

at betalingsviljen er så høj - også for initiativer

i andre lande.

I det andet studie fandt man også, at betalings-

viljen er mindre for tiltag i nabolandet (Sverige

hhv. Danmark) end i respondenternes eget

land, men også at jo længere væk godet er, jo

lavere er betalingsviljen (se tabel 2) - både i for-

hold til afstand og i forhold til antallet af broer,

man skal krydse for at komme frem til godet

(fra Sjælland til Fyn og Skåne, fra Skåne til Sjæl-

land og Fyn eller fra Fyn til Sjælland og Skåne).

Vilje til at betale for naturbeskyttelse

Begge de her anvendte studier viser, at befolk-

ningen i forskellige lande i EU har en betalings-

vilje for naturbeskyttelse, som rækker ud over

beskyttelse i deres eget land. De to studier vi-

ser også, at meget taler for, at der er en beta-

lingsvilje, der rækker ud over, hvad man selv vil

få glæde af ved fx at besøge de pågældende

lokaliteter - dvs. der er et stort element af ikke-

brugsværdier.

Samtidig finder begge studier, at der er en større

betalingsvilje for tiltag i ens eget land, ligesom det

påvises, at den effekt også er til stede, når der

korrigeres for afstand. Dette peger på, at man

skal inddrage både omkostninger og gevinsterne

i de forskellige lande, såfremt man ønsker en

økonomisk effektiv fordeling af naturbeskyttel-

sen mellem lande, i stedet for blot at se på om-

kostningerne ved at opnå de konkrete miljømål.

Artiklen bygger på disse kilder:

Bakhtiari, F., Jacobsen, J.B., Lundhede, T.H., Strange, N.,

Thorsen, N., Boman, M., Gibbons, J., 2018. Valuation of

biodiversity protection across borders: Limits to the pub-

lic good? Udkommer i Ecological Economics i 2018.

Bateman, I.J., Day, B.H., Georgiou, S., Lake, I., 2006. The

aggregation of environmental benefit values: welfare

measures, distance decay and totalWTP. Ecological Eco-

nomics 60, 450-460.

Dallimer, M., J.B. Jacobsen,T.H. Lundhede, K.Takkis, M. Gi-

ergiczny and B.J. Thorsen, 2015: Patriotic values for pub-

lic goods: Transnational trade-offs for biodiversity and

ecosystem services? BioScience 65,1,33-42. 10.1093/

biosci/biu187.

Hanley, N., Schläpfer, F., Spurgeon, J., 2003. Aggregating

the benefits of environmental improvements: distance-

decay functions for use and non-use values. Journal of

Environmental Management 68, 297-304.

Jacobsen, J.B. & Thorsen, B.J., 2010. Preferences for

site and environmental functions when selecting fort-

hcoming national parks. Ecological Economics 69

(7):1532-1544.

Johnston, R.J., Ramachandran, M., 2014. Modeling spa-

tial patchiness and hot spots in stated preference wil-

lingness to pay. Environ. Resour. Econ. 59, 363-387.

Nielsen, A.S.E., Lundhede, T., Jacobsen, J.B. 2016. Local

consequences of national policies - a spatial analysis

of preferences for forest access reduction. Forest Policy

and Economics 73, 68-77. http://dx.doi.org/10.1016/j.

forpol.2016.08.010

Tabel 1.

Betalingsvilje (købekraftskorrigerede € pr. ha og pr. husstand) for respon-

denter i tre forskellige lande for naturbeskyttelse i deres eget eller i andre lande.

Alle parametre er signifikante på mindst 5 % niveauet. Bemærk at de er angivet

pr. hektar. Respondenterne blev bedt om at forholde sig til arealer på 500-1000

ha. For et område på fx 1000 ha skal alle tallene således ganges med 1000.

Årlig betalingsvilje

i € pr. ha pr. husstand

Konstant

Estland

Polen

Habitatbeskyttelse

Landskabsbeskyttelse

Kulstofbinding (ton/ha)

Eget land

Habitatbeskyttelse x eget land

Landskabsbeskyttelse x eget land

Kulstofbinding

x eget land

Danskere

0,058

-0,037

-0,012

0,034

0,018

0,011

0,033

0,047

0,041

0,016

Estere

0,054

-0,034

-0,011

0,031

0,017

0,010

0,114

0,044

0,038

0,015

Polakker

Tabel 2.

Betalingsvilje for naturbeskyttelse i skov på Fyn, Sjælland og Skåne.

0,048

-0,030

-0,010

0,028

0,015

0,009

0,079

0,039

0,033

0,013

1500 alm. arter tilstede i en skov

2000 alm. arter tilstede i en skov

Naturlige dynamikker - udlæg af 7 træer til naturligt henfald pr. ha

Naturlige dynamikker - udlæg af 15 træer til naturligt henfald pr. ha

Reduktion i betalingsvilje ved beskyttelse i nabolandet

Reduktion i betalingsvilje ved beskyttelse længere væk, kr. pr. km

Reduktion i betalingsvilje ved beskyttelse i forhold til antal broer der skal

krydses, kr. pr. bro

Betalingsvilje

kr. pr. husstand

493

452

142

201

-152

-2

-397

Naturbeskyttelse på tværs af grænser

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 12

Naturens ikke-værdisatte

ydelser

Jørn Jensen

Resumé

Naturen yder en række ikke-værdisatte goder af

stor vigtighed for menneskers produktion, dagligliv

og ernæring; ydelser, der ikke sættes en kontant

pris på i kroner og øre. Det er således vanske-

ligt at opgøre værdien af disse ydelser, selvom de

ofte har stor betydning for menneskers velstand

og velfærd.

Insektbestøvning af kulturplanter er en af natu-

rens mange ydelser, som skaber en markedsom-

sat værdi i form af produktion af afgrøder fra land-

brug, gartneri m.v., men som ofte ikke regnes med

på samme måde som menneskeskabte produkti-

onsfaktorer som arbejdskraft og maskiner.

Relativt nye skøn over værdien af biernes bestøv-

ning af landbrugsafgrøder, frugttræer og -buske og

planter i gartnerier antyder imidlertid en ydelse

mellem 600 millioner og 1 milliard kroner om året

alene i Danmark.

Naturlige processer og funktioner

Beskyttelse af natur og biodiversitet er ikke

alene et spørgsmål om at beskytte det vilde

plante- og dyreliv og deres levesteder eller et

spørgsmål om at sikre rekreative værdier til be-

folkningen. Det er i høj grad også et spørgsmål

om at sikre velfungerende økosystemer og na-

turlige processer og funktioner i jord og vand.

Der er tale om naturlige processer og funk-

tioner, der medfører en række ikke-værdisatte

naturydelser af betydelig vigtighed for men-

neskers produktion, daglige liv og ikke mindst

ernæring.

Man omtaler blandt fagfolk disse processer,

ydelser og funktioner som økosystemtjenester.

Processer, der ofte betragtes som omkost-

ningsfrie og selvfølgelige. Processer, som vi må-

ske først til fulde forstår den økonomiske værdi

af, i det øjeblik ydelserne reduceres eller helt

forsvinder.

Det kan fx dreje sig om naturlig kystsikring, hvor

udbredte ålegræsbevoksninger og tangskove i

de lavvandede områder langs vore kyster kan

reducere bølgepåvirkningen af kysten og der-

med nedsætte erosionen af kysten i forbindelse

med de stadig flere storme.

Det kan være recirkulering af næringsstoffer

gennem jord- og vandmiljøers nedbrydning og

omsætning af bl.a. kvælstof- og fosforforbindel-

ser, hvilket dels understøtter produktionen af

fødevarer dels bidrager til reduceret udvask-

ning af næringsstoffer til fjorde og kystvande.

Det kan også være klimatilpasning, hvor vand-

løbsnære arealer (især eng- og mosearealer)

i oplandet til kystbyer virker som reservoirer,

hvor store vandmængder kan ophobes og til-

bageholdes i forbindelse med monsterregn og

derfra gradvis frigives, hvorved risici for over-

svømmelser i nedstrøms beliggende byer re-

duceres. Denne form for ’blød’ klimatilpasning

kan fx ses som alternativ til store investeringer

i beton i form af nye kloaksystemer.

Den samlede værdi af naturens mange ikke-

værdisatte ydelser er særdeles vanskelig at fast-

lægge. Der er gjort forsøg herpå, og resulta-

terne af analyserne har indikeret meget store

Naturens ikke-værdisatte ydelser

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

værdier målt i kroner og øre, som det kan ses i

bogens indledning. Der har også været kritik af

de anvendte metoder og datakilder, og forbed-

ring af disse er et aktivt forskningsområde.

Der er dog ikke tvivl om, at værdien af naturens

ikke-værdisatte ydelser er meget stor, men det

vil kræve en betydelig indsats de kommende

år at opnå et bedre grundlag for at vurdere

den økonomiske værdi af investeringer i øko-

systemtjenester.

Værdien af bestøvning

Insektbestøvning af kulturplanter på marker,

i frugtplantager og i vækst- og drivhuse er én

blandt mange i kategorien naturens ikke-vær-

disatte ydelser. Insekternes bestøvning af kul-

turplanter kan vi imidlertid ikke undvære, hvis

vi skal sikre gode udbytter af mange af de afgrø-

der, som vi mennesker løbende sætter til livs.

Langt hovedparten af de bestøvende insekter

er vilde. Tusindvis af arter af bier, svirrefluer,

sommerfugle, møl, hvepse og biller, men fx også

fugle og flagermus, medvirker ved bestøvning

af planter. Bierne regnes blandt de vigtigste be-

støvere.

Inden for de senere år er der fremkommet

forskellige skøn for den økonomiske værdi af

biernes bestøvning. Her i landet skønnes vær-

dien af biernes bestøvning alene af visse land-

brugsafgrøder, frugttræer og -buske og planter

i gartnerier således at udgøre mellem 600 mio.

og 1 mia. kr. om året.

På europæisk plan anslås den økonomiske

værdi af bestøvning at udgøre mere end 100

mia. kr. årligt. Op mod 75 % af de afgrøder, der

handles globalt, er i større eller mindre grad af-

hængige af insekternes bestøvning.

Også vilde planter er afhængige af bestøvning.

75-80 % af Danmarks ca. 1.500 vilde plantear-

ter bestøves af insekter. Hvad er det mon værd

i kroner og øre? Der er imidlertid ingen tvivl

om, at mange mennesker sætter stor pris på

ikke-værdisatte ydelser i form af blomsterrige

enge, moser og overdrev.

En rig natur som forsikring

Fra investeringsteorien kendes pointen om, at

man bør investere sine penge i forskellige typer

af værdipapirer for at sprede risikoen og der-

med mindske muligheden for tab.

Overført på økosystemer og naturens ikke-

værdisatte ydelser kan en rig natur fortolkes

som en forsikring mod uforudsete hændelser, fx

store oversvømmelser og voldsom kysterosion.

En rigere natur kan på den måde ses som en

vigtig del af den værktøjskasse, der kan bidrage

til de nødvendige tilpasninger til nye vilkår, fx

som følge af klimaforandringer.

Artiklen bygger på følgende

referencer:

Danmarks Naturfredningsforening (2016). Sådan

ligger landet - tal om naturen 2016.

Ipbes (2016). Summary for policymakers of the

assessment report of the Intergovernmental

Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosy-

stem Services on pollinators, pollination and food

production. The Secretariat, Bonn, Germany.

Gallai et al. (2009). Economic valuation of the

vulnerability of world agriculture confronted with

pollinator decline. Ecological Economics.

Strandberg et al. (2011). Bestøvning og biodiver-

sitet. Faglig rapport fra DMU nr. 831. Danmarks

Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet.

Wilhjelmudvalget (2001). En rig natur i et rigt

samfund.

Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største

tilbagegang i landbrugslandet. 12 af 29 danske humlebiarter er rød-

listede, og heraf er tre arter allerede forsvundet. De er alle knyttet

til landbrugslandet, hvor de lever og søger føder. Forskningen peger

på tabet af levesteder og intensivering af landbrugsdriften, herunder

anvendelse af visse bredspektrede insekticider, som årsagen.

Naturens ikke-værdisatte ydelser

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 3

NATUREN

OG DET RENE VAND

De fleste danskere foretrækker drikkevand i hanen, som de ved

kommer fra rent grundvand, og de er parate til at betale ekstra for

det. Analyser viser samtidig, at implementeringen af EU’s vandramme-

direktiv de fleste steder vil give os en velfærdsøkonomisk gevinst,

fordi vi værdsætter og har gavn af rene vandløb, søer og farvande.

Det grundvand, der dannes under skove og andre naturområder,

bidrager til at sikre rent, urenset drikkevand til befolkningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 13

Det rene grundvand

Berit Hasler, Thomas Hedemark Lundhede,

Louise Martinsen og Jesper Sølver Schou

Resumé

Et stort flertal i befolkningen foretrækker rent,

urenset drikkevand i vandhanen og er parate til

at betale ekstra for det. Studiet viser, at der er en

årlig betalingsvilje på ca. 3.100 kr. pr. husstand for

urenset rent drikkevand og en samtidig bedre be-

skyttelse af dyre- og plantelivet i vandløb og søer.

Vigtigt for danskerne med

rent drikkevand

I Danmark får vi næsten alt vores drikkevand

fra grundvand, og beskyttelsen af grundvandet

mod forurening har i lang tid været en højt

prioriteret opgave inden for dansk miljøpolitik.

Målsætningen er, at nuværende og fremtidige

generationer skal modtage rent vand fra grund-

vand direkte til drikkevandsformål. For at nå

dette mål skal forurening af grundvandet fore-

bygges, og rensning af drikkevandet kun tages i

brug, hvis andre tiltag er uforholdsmæssigt dyre.

Danmarks og Grønlands Geologiske Under-

søgelse har i en årrække vist, at der er rester

af både pesticider og nitrat i grundvandet flere

steder i landet - også i områder, hvor der ind-

vindes drikkevand. Pesticidresterne stammer

fra landbrugets, haveejernes og det offentli-

ges brug af sprøjtemidler, mens nitrat primært

kommer fra landbrugets brug af gødning.

En stor del af befolkningen i både Danmark og

resten af EU er meget optaget af, at vandres-

sourcen beskyttes effektivt. For at få viden om

i hvor høj grad disse holdninger også afspejler

en reel betalingsvilje for grundvandsbeskyttelse

og rent drikkevand, igangsatte det daværende

Miljøministerium i 2004 en undersøgelse af be-

folkningens betalingsvilje for rent drikkevand fra

grundvandskilder i Danmark.

Undersøgelsen viste, at den danske befolkning

vil betale dobbelt så meget for det vand, som

kommer fra rent grundvand, sammenlignet

med renset vand. Andre typer af analyser, som

fx værdisætning af de negative sundhedseffek-

ter ved nitrat i drikkevand, viser også, at vær-

dien af rent drikkevand er betragtelig. I denne

case præsenteres studiet af den danske befolk-

nings værdisætning af drikkevand fra urenset

grundvand set i forhold til drikkevand fra renset

grundvand.

Hvad er der i glasset?

Undersøgelsen havde til formål at værdisætte

beskyttelse af grundvandsressourcen til drikke-

vandsformål samt at videreudvikle kompeten-

cerne inden for værdisætningsmetoder i Dan-

mark. Derfor blev der anvendt to forskellige

metoder, dels valgeksperimentmetoden og dels

betinget værdisætning. Den efterfølgende præ-

sentation er koncentreret om valgeksperimen-

tet, som vi anser for at være den mest fyldestgø-

rende metode til den konkrete problemstilling.

Tankegangen bag metoden kan illustreres ved,

at man forestiller sig to glas vand. Det ene glas

er fyldt med rent grundvand, og vandet er tap-

pet lige fra vandhanen. Det andet glas er også

fyldt med rent vand fra hanen, men vandet har

været forurenet med pesticider og nitrat og er

derefter renset. Ud fra en kemisk betragtning

indeholder de to vandglas det samme, men

forbrugeren kan opleve de to glas forskelligt,

såfremt man har holdninger til produktions-

metoden. Derudover ’producerer’ glasset med

rent urenset grundvand også andre miljøgoder,

idet man ved beskyttelse af grundvandet også

tilgodeser vandmiljøet generelt.

Det rene grundvand

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Drikkevand er rent i Danmark

I eksperimentet er et repræsentativt udsnit af

befolkningen blevet bedt om at vælge mellem

forskellige alternativer for, hvordan forvaltnin-

gen af grundvandet skal ske i fremtiden. Ét al-

ternativ svarer til den nuværende situation, og

hvert alternativ er beskrevet ved attributterne:

kvaliteten af drikkevandet, vilkårene for dyre-

og plantelivet i søer og vandløb samt prisen

udtrykt ved størrelsen af vandregningen. Tabel

1 viser et eksempel på et valgskema.

Spørgematerialet blev testet inden gennem-

førelsen af undersøgelsen. Udgangspunktet er,

at respondenter kun kan besvare denne type

spørgsmål, hvis de har kendskab til de goder,

værdisætningen handler om. Derfor så vi sær-

ligt på, om respondenterne havde kendskab til

kvaliteten af drikkevand og kendte til, at der kan

forekomme forurening med stoffer som nitrat

og sprøjtemidler (pesticider). Endelig testede vi,

om respondenterne var bekendte med, at dyr

og planters livsbetingelser påvirkes af vandkva-

liteten og af forureningen af vandmiljøet.

90 % af befolkningen vil have

drikkevandskvalitet i hanen

Spørgeskemaet blev udsendt i oktober 2004 til

900 husstande, hvoraf godt 600 svarede. Over

70 % af de adspurgte mente, at drikkevandet er

rent i Danmark (se figur 1). Ca. halvdelen af de

adspurgte var uenige i, at drikkevand fra renset

vand er ligeså godt som urenset grundvand.

Endelig viste undersøgelsen, at hele 90 % af

befolkningen mente, at det vand, vi tapper fra

vandhanen, skal være af drikkevandskvalitet. Un-

dersøgelsen viste også, at hovedparten mente,

at forurening med sprøjtemidler er en væsentlig

trussel mod kvaliteten af grundvandet i Danmark.

Styrken af disse udsagn belyses i den egentlige

værdisætningsundersøgelse (tabel 2). Det ses,

at villigheden til at betale ekstra oven i vandpri-

sen for beskyttelse af grundvandet er ca. 1.900

kr. pr. år pr. husstand. Dette skal ses i forhold til

den gennemsnitlige vandregning på ca. 4.000 kr.

pr. år pr. husstand (2004-niveau).

Til sammenligning findes en betalingsvilje for

rent renset vand på ca. 900 kr. pr. år pr. husstand.

Betalingsviljen for at beskytte dyre- og planteli-

vet i søer og vandløb, som er en sidegevinst ved

at beskytte grundvandet mod forurening, er ca.

1.200 kr. pr. år pr. husstand. Da beskyttelsen af

grundvandet således både fører til rent drik-

kevand og bedre betingelser for dyr og planter

i søer og vandløb, kan de 1.900 og de 1.200 kr.

lægges sammen, hvilket giver en samlet beta-

lingsvilje på ca. 3.100 kr. for tiltag, som beskytter

grundvandet mod forurening.

Undersøgelsen viser, at der er samfundsøko-

nomiske gevinster forbundet med at forvalte

grundvandsressourcen på en måde, så der op-

nås positive effekter for såvel drikkevand som

overfladevand.

Vi anslår, at gevinsten ved beskyttelse af grund-

vandet mod forurening årligt vil være ca. 4,8

mia. kr., og gevinsten stiger til ca. 7,8 mia. kr. år-

ligt, hvis de positive effekter for dyre- og plan-

telivet i søerne og vandløbene medregnes. Til

sammenligning er gevinsten ved at opnå rent

drikkevand ved at rense grundvand på ca. 2,3

mia. kr. årligt.

For at få det samlede samfundsøkonomiske re-

sultat, skal omkostningen ved at gennemføre de

enkelte tiltag fratrækkes. Dette har ikke været

formålet med projektet, men det er nødvendigt

at kende både gevinster og omkostninger for

at afdække de samlede samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Vilje til at betale for at undgå

forurening af grundvandet

Resultaterne kan bruges til flere formål. Først

og fremmest er de et indspil til diskussionen

om, hvor vidt man skal forebygge forurening

af grundvandet eller rense vandet. Ifølge resul-

taterne er der en betydelig betalingsvilje bag

de nuværende målsætninger om at beskytte

grundvandet mod forurening nu og i fremtiden.

Husstandenes beregnede betalingsvillighed kan

også være af betydning for afvejninger i konkre-

te, lokale projekter, hvor resultaterne kan bru-

ges til at belyse, om grundvandet skal beskyttes

yderligere, om grundvandsboringer skal lukkes,

eller om der skal foretages rensning af vandet.

Også i lokale projekter kan resultaterne bru-

ges sammen med omkostningsberegninger til

at vurdere den samfundsøkonomiske fordelag-

tighed af de forskellige strategier for at tilveje-

bringe rent drikkevand til danskerne.

Drikkevand er

rent i Danmark.

Uenig

Enig

Andre

Drikkevand behøver ikke være grundvand. Ren

Drikkevand behøver ikke være

vand er lige så godt

grundvand. Renset

vand er lige så godt

Drikkevand

behøver ikke være

grundvand. Renset

vand er lige så godt.

Figur 1.

Holdninger til udsagn om

drikkevandskvalitet i Danmark (2004).

Uenig

Enig

Andre

Artiklen bygger på disse kilder:

Hasler, B, Lundhede, T & Martinsen, L 2007, 'Protection

versus purification - assessing the benefits of drinking

water quality' Hydrology Research, vol 38, nr. 4-5, s. 3

73-386.

Hasler, B, Lundhede, T, Martinsen, L, Neye, ST & Schou,

JS 2005, Valuation of groundwater protection versus

water treatment in Denmark by Choice Experiments

and Contingent Valuation. National Envi-ronmental Re-

search Institute. NERI Technical Report, vol. 543.

Hasler, B, Lundhede, T, Martinsen, L, Neye, ST & Schou,

JS 2005, Værdisætning af beskyttelse og rensning af

grundvand. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt, vol. 1030.

Tabel 1:

Eksempel på et valgskema.

Alternativ 1

Drikkevand

Vilkår for dyre-og planteliv i vandløb og søer

Årlig stigning i vandregning pr. husstand

Usikker

Mindre gode

0 kr.

Alternativ 2

Naturligt rent

Meget gode

2.400 kr.

Alternativ 3

Renset

Gode

625 kr.

Tabel 2.

Betalingsvilje for tiltag, som beskytter grundvandet eller for at rense forurenet vand.

Attribut

Naturligt rent grundvand

Meget gode betingelser for plante- og dyreliv i søer og vandløb

Samlet vilje til at betale for at beskytte grundvandet, pr. husstand

Vilje til at betale for at rense vandet, pr. husstand

Betalingsvilje pr. husstand,

kr. pr. år

1.900

1.200

3.100

900

Det rene grundvand

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 14

Vandkvalitet i søer,

vandløb og fjorde

Berit Hasler, Alex Dubgaard, Søren Bøye Olsen og Jesper Sølver Schou

Resumé

Implementeringen af EU´s Vandrammedirektiv

medfører både omkostninger og gevinster for

samfundet. I kraft af casestudie, valgeksperiment

og betinget værdisætning samt spørgeskema-

undersøgelse viser vi, at værdien af gevinsterne

de fleste steder overstiger værdien af omkostnin-

gerne ved implementeringen af direktivet, og at

der samlet set vil være et samfundsøkonomisk

overskud ved at forbedre vandkvaliteten i søer,

vandløb og fjorde.

Baggrund

Beskyttelsen af vandløb, søer og fjorde er bl.a.

underlagt målsætningerne i det europæiske

Vandrammedirektiv, som sætter mål for god

økologisk tilstand. Vandrammedirektivet trådte

i kraft i 2000, og målene skulle have været op-

fyldt i 2015, men med mulighed for forlængelse

til 2027.

Opnåelsen af målsætningerne om god økolo-

gisk tilstand er ambitiøse og indebærer store

og omkostningskrævende reduktioner af be-

lastningen med bl.a. næringsstoffer fra landbrug

og andre kilder til vandmiljøet.

Samfundsøkonomiske

omkostninger og gevinster

Også gevinsterne af forbedret vandkvalitet

er store, og befolkningens nytte af forbedrin-

gerne består af mange typer af værdier. Gevin-

sterne omfatter bl.a. brugsværdier (ture langs

med vand, badning, fiskeri og anden udnyttelse

af vandet), ligesom der er omfattende ikke-

brugsværdier knyttet til den natur, der er i og

omkring vandløb, søer og fjorde. Også options-

værdierne og de testamentariske værdier kan

være store, dvs. værdien af, at vandmiljøet har

en god kvalitet både i forhold til nuværende og

fremtidige generationers anvendelser.

Vandrammedirektivet giver mulighed for at dis-

pensere for opnåelsen af målsætningerne for

konkrete lokaliteter, hvis omkostningerne er

uforholdsmæssigt store. Definitionen af, hvor-

når omkostningerne er uforholdsmæssigt store,

er dog ikke klart defineret i direktivet, men en

økonomisk fortolkning er, at omkostningerne

er væsentligt større end gevinsterne.

Selv om det er et krav for medlemslandene

at gennemføre Vandrammedirektivet, bety-

der direktivets undtagelsesbestemmelse, at

kvantificering af de samfundsøkonomiske om-

kostninger og gevinster bidrager væsentligt til

beslutningerne om implementering. Derfor ar-

bejdede forskere fra England, Norge, Holland,

Belgien, Letland og Danmark i EU-projektet

Aquamoney på at skabe et grundlag for vær-

disætningen af Vandrammedirektivets gevinster

på konsistent vis på tværs af medlemslande.

I Danmark blev værdisætningen udført for

vandløb, søer og fjorde med udgangspunkt i

et casestudie i Odense Fjords opland, Roskilde

Fjord samt Karrebæk Fjord og Susåen. Værdi-

sætningen er baseret på målet for vandkvalitets-

forbedringer beskrevet i Vandplanerne fra 2011.

Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Værdisætning

Værdisætningen af god vandkvalitet blev udført

med flere forskellige metoder, og det danske

studie omfattede både valgeksperimentmeto-

den og betinget værdisætning. Den efterføl-

gende præsentation er koncentreret om valg-

eksperimentet, som vi anser for at være den

mest fyldestgørende metode til den konkrete

problemstilling. Resultaterne fra studiet er an-

vendt til test af overførsler af resultaterne til

andre vandområder end Odense Fjords op-

land, samt til en samlet cost-benefit analyse for

hele landet.

Værdisætningen tager udgangspunkt i forbed-

ringerne af vandkvaliteten fra nuværende til-

stand til moderat, god eller meget god tilstand

for vandløb, søer og fjorde. For at konkretisere,

hvad dette indebærer, blev der udviklet et bil-

led- og kortmateriale, som illustrerer den nu-

værende tilstand og de forskellige ændringer

af vandkvaliteten (se figur 1). Disse ændringer

afspejler direktivets inddeling i ’meget dårlig’,

’dårlig’, ’moderat’, ’god’ og ’meget god’ tilstand,

idet hver tilstand tildeles en farveklasse fra rød

(meget dårlig og dårlig) til grøn (god) og blå

(for meget god tilstand).

I værdisætningsstudierne blev respondenterne

også præsenteret for kort over det vandom-

råde, de blev bedt om at forholde sig til. Et ek-

sempel er Odense Fjords opland, jf. figur 2, idet

oplandet er inddelt i Odense Fjord, Odense Å

og 10 af oplandets største søer.

Valgkortet i figur 2 er et eksempel fra under-

søgelsen. Det består af tre alternativer, som re-

spondenterne blev bedt om at vælge imellem,

og for hvert alternativ vises kortet over om-

rådet og den vandkvalitet, der er i den nuvæ-

rende tilstand (kortet til venstre i figuren) samt

to alternativer. Det ses, at søerne og fjorden i

udgangspunktet var i dårlig tilstand (rød), mens

åen var i moderat tilstand (gul).

Spørgeskemaet indeholdt også spørgsmål til

respondenternes brug af vandområder og en

række holdningsspørgsmål. Ved brug af adres-

seoplysninger blev afstanden fra bopælen til

det vandområde, vi værdisatte, beregnet, så det

kunne testes, om der var en sammenhæng mel-

lem respondenterne betalingsvilje og afstanden

til vandområdet. Undersøgelsen blev udsendt

i 2008 efter omfattende tests af forståelsen af

materialet.

De fleste steder betydelige

gevinster ved bedre vandkvalitet

Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 1.200 hus-

stande på Fyn og det sydlige Jylland. Der blev la-

vet tests af bl.a., hvordan resultaterne afhænger

af, om respondenten var enig i beskrivelsen af

den nuværende tilstand, idet denne beskrivelse

er baseret på en naturvidenskabelig opgørelse

af tilstanden og ikke befolkningens opfattelse af

tilstanden.

Det viste sig, at der var både sammenfald og

forskelle i disse opfattelser, og at det - ikke over-

raskende - har betydning for betalingsviljen, om

man er enig eller ej. Det blev også testet, om

afstand indvirker på betalingsviljen.

Dette billede viser en å i den højeste kvalitet.

Vandet er egnet til roning, fiskeri og svømning.

Vandet er egnet for alle typer fisk, planter og

fugle, som er naturligt forekommende i denne

type vandløb.

Dette billede viser en å, hvor vandet er egnet

til roning, svømning og fiskeri, selvom de mest

forureningsfølsomme fisk kan være fraværende.

Mangfoldigheden af fugle og planter er noget

mindre end i den højeste tilstand.

Dette billede viser en å, hvor vandet er egnet til

roning, men hvor mulighederne for svømning og

fiskeri er mere begrænsede. Der forekommer

forureningsfølsomme fisk, men disse er delvis

udsat (dvs. ikke naturligt forekommende). Fore-

komsten af fisk, fugle og planter er begrænset.

Dette billede viser en å, hvor vandet ikke er

egnet til roning, fiskeri eller svømning. Der er et

meget begrænset fugle- og planteliv, og der er

kun få eller ingen fisk.

Laveste kvalitet

Højeste kvalitet

Figur 1.

Billedmateriale og tekst der forklarer vandkvalitetsniveauer. Kilde: Hime et al., 2009.

Figur 2.

Valgsituation fra Aquamoney-undersøgelsen i Odense Fjords opland.

Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Figur 3.

Kort over

vandoplande.

Resultaterne vist i tabel 1 for Odense Fjords

opland er overført til de øvrige vandoplande

i Danmark, og efterfølgende er disse gevinster

i hvert opland sammenholdt med omkostnin-

gerne ved at opnå ændringerne. Se tabel 2.

De beregnede forhold mellem gevinster og

omkostninger (B/C forholdet) indikerer, at om-

kostningerne kan overstige gevinsterne i op-

landene Bornholm, Djursland og Kruså, og at

omkostninger og gevinster er på niveau med

hinanden i flere oplande.

Resultaterne viser også, at der i en række op-

lande er større gevinster end omkostninger - et

100 Kilometers

Resultaterne er også anvendt til screening og

sammenligning af gevinster og omkostninger

ved at opnå vandrammedirektivets mål, som de

forelå i 2011, i alle de 23 danske hovedoplande.

Resultatet af denne screening opgør den vel-

færdsøkonomiske gevinst til ca. 2,6 mia. kr. årligt

og de velfærdsøkonomiske omkostninger til ca.

1,6 mia. kr årligt.

Det vil sige, at der er et velfærdsøkonomisk

overskud, baseret på målet og de beskrevne

indsatsbehov i Vandplanerne fra 2011.

Source: Mikkel Bojesen, Institute of

Food and Resource Economics

Sammenfattende blev værdien for Odense Å’s

opland beregnet til mellem 426 til 644 kr. pr.

husstand pr. år, hvor den højeste betalingsvilje

ses for forbedringer af vandkvaliteten i fjorden

fra moderat til god, og den laveste for forbed-

ringer af søernes vandkvalitet fra moderat til

god.

såkaldt velfærdsøkonomisk overskud. Det gæl-

der fx Øresund, Aarhus Bugt, Isefjord og Ros-

kilde Fjord og Køge Bugt.

Samfundsøkonomisk overskud

af Vandrammedirektivet

Studierne viser, at der er store gevinster ved

opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætnin-

ger i alle disse områder, og at både brugs- og

ikke-brugsværdierne er vigtige.

Artiklen baserer sig på

følgende referencer:

Hasler, B.; S.L. Brodersen, L.P. Christensen, T.

Christensen, A. Dubgaard, H.E.Hansen, M.

Kataria, L. Martinsen, C. J. Nissen, A. F. Wulff

(2009). Assessing Economic Benefits of

Good Ecological Status under the EU Water

Framework Directive. Testing practical guide-

lines in the Odense River basin. AquaMoney

Project.

Hime, S., I.J. Bateman, P. Posen and M. Hutch-

ins. 2009. A transferable water quality ladder

for conveying use and ecological information

within public surveys, CSERGE Working Pa-

per EDM 09-01.

Jacobsen, B. H. (2012). Analyse af omkostnin-

gerne ved en yderligere reduktion af N-tabet

fra landbruget med 10.000 tons N. Udred-

ningsnotat 26/2012. Fødevareøkonomisk

Institut, KU.

Jensen, C.L.; Dubgaard, A.; Jacobsen, B.H.; Ol-

sen, S.B. and Hasler, B. (2013). A practical

CBA based screening procedure for identi-

fication of river basins where the costs of

fulfilling the WFD requirements may dispro-

portionate - applied to the case of Denmark.

Journal of Environmental Economics and Po-

licy. Vol. 2, No. 2, 164-200.

Jørgensen, SL, Olsen, SB, Ladenburg, J, Mar-

tinsen, L, Svenningsen, SR & Hasler, B 2013,

’Spatially

induced disparities in users’ and

non-users’ WTP for water quality improve-

ments: Testing the effect of multiple substi-

tutes and distance decay’ Ecological Eco-

nomics, vol 92, nr. 8, 8, s. 55-66., 10.1016/j.

ecolecon.2012.07.015.

Kataria, M, Bateman, I, Christensen, T, Dubga-

ard, A, Hasler, B, Hime, S, Ladenburg, J, Levin,

G, Martinsen, L & Nissen, C 2012,

’Scenario

Realism and Welfare Estimates in Choice

Experiments: - A Non-Market Valuation

Study on the European Water Framework

Directive’ Journal of Environmental Manage-

ment, vol 94, nr. 1, s. 25-33., 10.1016/j.jenv-

man.2011.08.010.

Tabel 2.

Forholdet mellem gevinster og omkostninger.

Vandopland

Oplands-

nummer

(jf. fig. 3)

Bornholm

Kruså/Vidå

Djursland

Lillebælt, Jylland

Kattegat og Skagerrak

Limfjorden

Nissum Fjord

Randers Fjord

3.1

4.1

1.6

1.11

1.1

1.2

1.4

1.5

1.8

1.10

1.3

1.15

2.5

2.6

1.9

1.12

1.13

1.14

2.4

2.1

2.2

2.3

1.7

Gevinst/

omkostning

(B/C forhold)

0,0

0,1

0,7

0,8

0,1

1,0

0,9

1,0

1,5

1,9

2,0

4,0

4,1

4,2

4,4

4,5

10,0

15,8

1,6

Tabel 1.

Beregnet betalingsvilje for vandkvalitetsforbedringer, Odense Fjords opland.

Vandkvalitetsændring værdisat

Søer forbedret fra moderat til god tilstand

Søer forbedret fra dårlig til god tilstand

Vandløb forbedret fra moderat til god tilstand

Fjord forbedret fra dårlig til moderat tilstand

Fjord forbedret fra moderat til god økologisk tilstand

Antal respondenter

Antal udførte valg

Middelværdi,

kr. pr. husstand pr. år

426

530

506

536

644

0,25

219

2190

Standard-

afvigelse

10,3

10,5

11,7

10,4

11,3

Ringkøbing Fjord

Vadehavet

Mariager Fjord

Det sydfynske Øhav

Smålandsfarvandet

Østersøen

Horsens Fjord

Lillebælt, Fyn

Odense Fjord

Storebælt, Fyn

Køge bugt

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Aarhus Bugt

Nationalt

Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 15

Skoven er dejlig -

også for grundvandet

Thomas Bue Bjørner og Jørgen Dejgård Jensen

Resumé

I nogle områder af Danmark er der et ønske om

helt at undgå brugen af pesticider, fordi de udgør

en for høj risiko for grundvandet. Vi har sammen-

lignet omkostninger ved forskellige arealtiltag, som

beskytter grundvandet mod pesticider.

Rent driftsøkonomisk er skovrejsning et relativt

dyrt tiltag, mens det billigste tiltag fortsat er land-

brugsdrift uden brug af pesticider. Men når man

medregner den samfundsøkonomiske gevinst af

afledte miljøeffekter, er skovrejsning samlet set

det bedste tiltag.

Drikkevand uden pesticider

Rent vand er vigtigt for mennesket og naturen.

Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande

ved, at forsyningen af drikkevand næsten ude-

lukkende er baseret på grundvand, som ikke

behøver at blive renset for pesticider. Vi lægger

i Danmark stor vægt på at beskytte grundvan-

det, så det også fremover forbliver fri for for-

urening med bl.a. pesticider.

Brugen af pesticider reguleres på forskellig vis.

De mest farlige pesticider er helt forbudt, mens

brugen af øvrige pesticider søges begrænset

gennem afgifter.

I nogle områder af Danmark kan der være be-

hov for at gøre en særlig indsats, så der ikke

bruges pesticider. Det er arealer tæt på større

drikkevandsboringer og andre arealer, hvor der

er ekstra høj risiko for, at pesticider siver ned til

grundvandet.

I 2015 sammenlignede vi omkostningerne ved

forskellige arealtiltag, som indebærer ingen eller

meget begrænset brug af pesticider på arealer,

som er særlig følsomme over for pesticidfor-

urening. Konkret vurderede vi omkostningerne

ved at omlægge fra konventionel landbrugsdrift

til følgende anvendelser af arealet:

•

Skov

Åbne naturområder

Økologisk landbrug

Pesticidfri landbrugsdrift (ikke-økologisk)

Omkostninger og miljøgevinster

I analysen skelner vi mellem to overordnede

effekter. Den ene overordnede effekt er, at der

er et driftsøkonomisk tab for landmanden, hvis

landmanden ikke må fortsætte med at bruge

pesticider, eller hvis der skal rejses skov på

arealet. Hvis et areal bliver omlagt til skov eller

Skoven er dejlig – også for grundvandet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

åbent naturområde, vil landmanden dog også

kunne få en gevinst i form af indtægter fra øget

jagtleje. En øget jagtindtægt er derfor modreg-

net i opgørelsen af omkostningen ved ændring

af arealet.

Den anden overordnede effekt knytter sig til en

række negative miljøeffekter ved konventionel

landbrugsdrift. Ved omlægning fra konventionel

landbrugsdrift til fx skovdrift er der, ud over

den øgede beskyttelse af grundvandet, sam-

fundsøkonomiske gevinster i form af en række

miljøforbedringer.

Resultater af analysen

Når der alene ses på det driftsøkonomiske tab,

så er pesticidfri og økologisk landbrugsdrift de

billigste tiltag til at beskytte grundvandet. Der er

et indtjeningstab for landbruget ved at overgå

fra konventionel landbrugsdrift, men indtje-

ningstabet er væsentligt mindre end ved skov-

rejsning og etablering af åbne naturområder.

Skovdrift giver også indtægter, men de ligger

langt ude i fremtiden, så ud fra en driftsøko-

nomisk betragtning er etablering af skov dyrt.

Det årlige driftsøkonomiske tab ved omlægning

fra konventionel landbrugsdrift er illustreret

ved de blå søjler i figur 1, som viser, at tabet er

størst for omlægning til åbne naturområder og

skovdrift.

Der er imidlertid en række miljøgevinster ved

især skovrejsning og etablering af åbne na-

turområder. Det drejer sig blandt andet om

mindre udledning af drivhusgasser, mindre ud-

ledning af kvælstof til vandmiljøet og mindre

luftforurening med ammoniak. Dertil kommer

en rekreativ gevinst ved skovrejsning og åbne

naturområder, som også kan betragtes som en

form for miljøgevinst. Den samlede værdi af

disse miljøgevinster er vist i de grønne søjler

i figur 1.

Det fremgår af figur 1, at der er størst miljø-

gevinst ved skovrejsning og etablering af nye

åbne naturområder. Den afledte miljøgevinst er

større end omkostningen. Der er dermed et

samfundsøkonomisk overskud ved at beskytte

grund- og drikkevand i særligt følsomme om-

råder gennem etablering af skov eller åbne na-

turområder (med offentlig adgang). Den sam-

fundsøkonomiske gevinst fremkommer især

som følge af øgede rekreative værdier.

Lidt om beregningerne

Der er store geografiske forskelle på værdien

af de medtagne miljøgevinster. Det gælder især

for de øgede rekreative værdier, som er størst

i tættere befolkede områder. Der er imidlertid

også geografiske forskelle på gevinsten ved at

mindske udledningen af kvælstof forskellige ste-

der i Danmark. Det skyldes, at der er forskel på,

hvor følsomt vandmiljøet er over for brug af

kvælstof i forskellige dele af Danmark.

Tallene vist i figur 1 er gennemsnitlige værdier

baseret på beregninger af omkostninger og mil-

jøgevinster i 50 forskellige områder af Danmark,

hvor grundvandet er særlig følsomt. Beregnin-

gen af de rekreative gevinster ved etablering

af skov eller åbne naturområder er baseret på

rejseomkostningsmetoden, som er beskrevet i

et andet kapitel i denne bog.

Opgørelsen af omkostningen ved at overgå fra

konventionel landbrugsproduktion til pesticidfri

eller økologisk dyrkning er baseret på bereg-

ninger med den landbrugsøkonomiske model

ESMERALDA, som kan beregne produktions-

mæssige og økonomiske konsekvenser for for-

skellige dele af landbrugssektoren som følge af

ændringer i sektorens økonomiske og politiske

rammevilkår. Modellen tager højde for, at land-

manden vil vælge andre afgrøder, hvis han ikke

må bruge pesticider. Modellen er baseret på

oplysninger for ca. 2.000 forskellige bedrifter.

Prioritering af indsatsen

Den samfundsøkonomiske gevinst ved skov-

rejsning eller etablering af nye åbne naturområ-

der er størst nær ved de store byer og i tætbe-

folkede områder. Det er også her, der er størst

behov for at beskytte grund- og drikkevand,

fordi det er her, der bruges meget vand. Det

er derfor vigtigt i første omgang at prioritere

indsatsen i de tætbefolkede områder.

Det er blandt andet kommunerne, som har

ansvaret for at udpege områder, hvor der er

behov for at undgå pesticider. Det er også kom-

munerne, som skal tage stilling til, hvilke tiltag

der skal gennemføres for at beskytte grund- og

drikkevandet.

Tilsyneladende vælger mange kommuner at

lave aftaler med landmændene om pesticidfri

dyrkning. Det er typisk det billigste tiltag for

kommunerne, men set med samfundsøkono-

miske briller ikke nødvendigvis den bedste løs-

ning.

Der er således en risiko for, at kommunerne

ikke i tilstrækkeligt omfang indregner de afledte

miljøgevinster og de øgede rekreative værdier,

der kunne være, hvis man i stedet havde valgt

at etablere skov eller åbne naturområder.

Artiklen bygger på følgende

referencer:

De Økonomiske Råd (2015). Økonomi og miljø,

2015 (kapitel III: Grundvand, drikkevand og pestici-

der). De Økonomiske Råds Sekretariat, København.

De Økonomiske Råds Sekretariat (2015). Analyse

af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund-

og drikkevand i forskellige områder i Danmark

(dokumentationsnotat). De Økonomiske Råds Se-

kretariat, København.

Jørgen Dejgård Jensen (2014). ESMERALDA - pe-

sticidanalyser (dokumentationsnotat fra Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi). De Økonomiske

Råds Sekretariat, København.

Kr/ha/år

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

Årlig omkostning og miljøgevinst

Figur 1.

Omkostning og

miljøgevinst ved omlæg-

ning fra konventionel

landbrugsdrift.

Anm. til figur: 2013-pri-

ser. Opgørelse af afledte

miljøgevinster er baseret

på nøgletal for omkostnin-

ger ved miljøbelastning fra

2014. Bemærk at gevin-

sten ved beskyttelsen af

grundvandet ikke indgår.

Skov

Åben n atur

Omkostning

Pesticidfri

dyrkning

Miljøgevinst

Økologisk drift

Skoven er dejlig – også for grundvandet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 4

STÅR NATUREN BARE I VEJEN?

Hvis man vil vurdere den samlede samfundsøkonomiske effekt

af at bygge nye veje, etablere nye byområder eller opsætte

vindmøller, så bør tab af natur- og landskabsværdier, stilhed

og udsigter indgå i det samlede regnestykke. Fx har mere

støj, ændret udsigt eller forringet naturværdi store vel-

færdsøkonomiske konsekvenser, især for de der bor i

eller tæt på de berørte områder.

100

101

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 16

Værdien af stilhed

- prisen på støj

Kathrine von Graevenitz

Resume

Studiet omhandler værdisætning af trafikstøj i

Storkøbenhavn relateret til boligmarkedet. Ved at

sammenligne salgspriserne på boliger udsat for

forskellig støjbelastning kan husstandenes beta-

lingsvilje for at reducere trafikstøj måles. Resulta-

terne viser, at vejstøj kan reducere en boligs værdi

med op til 1,5 % pr. dB. Effekten er større for huse

end for lejligheder og er størst for stærkt støjbela-

stede boliger. Familier med børn har den største

gennemsnitlige betalingsvilje for at reducere støj,

mens husstande bestående af enlige eller stude-

rende har den laveste betalingsvilje i gennemsnit.

Trafikstøj i Danmark

Støj defineres som uønsket lyd og måles i de-

cibel (dB). De fleste mennesker udsættes for

støj i hverdagen enten derhjemme, på arbejdet,

i skolen eller på vej fra sted til sted. Eksempler

på lydniveauer fra hverdagen kan findes i tabel

1. Hver gang lydniveauet stiger med 10 dB, sva-

rer det til en fordobling af den oplevede lyd.

Selvom der i Danmark er grænseværdier for

trafikstøj ved nye boliger på 58 dB i gennemsnit

over døgnet, er op mod hver tredje husstand -

svarende til 800.000 husstande - udsat for støj

over grænseværdien. Det skyldes primært, at

trafikmængden er steget over tid, og dermed

at eksisterende boliger med tiden bliver mere

støjbelastede.

Gener af trafikstøj

Støj er generelt irriterende og kan gøre det

vanskeligt at koncentrere sig eller føre samtaler

eller overhovedet at slappe af. Om natten kan

støj give anledning til søvnproblemer. Flere vi-

denskabelige undersøgelser har vist, at længere

tids udsættelse for støj kan være årsag til fx for-

højet blodtryk og alvorlige hjertekarsygdomme.

De gener, som støj forårsager hos mennesker,

er en utilsigtet effekt af de forskellige aktiviteter,

som skaber støjen. Den enkelte bilist tænker

næppe over, at han eller hun er med til at øge

støjniveauet på vej fra A til B - og effekten af

den enkelte bilist er da også ret begrænset. På

stærkt befærdede veje kan støjen dog komme

op på niveauer, som er endog meget ubehage-

lige for omgivelserne (75-80 dB).

Støj i samfundsøkonomien

Da bilisterne ikke selv mærker den negative ef-

fekt af deres færdsel, er der ikke nogen grund

til, at de skulle forsøge at reducere støjen, som

de udsætter andre for. Til gengæld har mulig-

heden for (hurtigt) at komme fra A til B klare

gevinster for bilisten. I fraværet af regulering vil

der derfor være ’for meget’ støj i en samfunds-

økonomisk forstand. Regulering kan medvirke

til at reducere støjbelastningen ved at reducere

trafikmængden, reducere hastigheden eller ved

at kræve anvendelsen af tekniske løsninger som

støjdæmpende asfalt eller støjsvage dæk. De

forskellige muligheder for at reducere støj er

dog ikke gratis - og derfor er det væsentligt at

undersøge, hvad værdien af øget stilhed eller

reduceret støj er, så omkostninger og gevinster

ved en målrettet indsats mod trafikstøj kan

sammenlignes.

102

Værdien af stilhed - prisen på støj

103

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Trafikstøj og velfærd

Dette er baggrunden for, at de økonomiske vis-

mænd besluttede at undersøge velfærdseffek-

terne af trafikstøj i Danmark. I undersøgelsen

blev der fokuseret på både helbredseffekter og

de mere umiddelbare geneeffekter af trafikstøj.

Her fokuseres på geneeffekterne, da de udgjor-

de den største del af betalingsviljen i studiet.

Betalingsvilje og boligpriser

Betalingsviljen for stilhed kan undersøges ved

at udnytte, at stilhed eller ro spiller en væsentlig

rolle på et vigtigt marked: Boligmarkedet. Når

en familie køber en bolig, følger der en masse

forskellige egenskaber ved boligen med. En af

de vigtigste egenskaber ved boligen er dens be-

liggenhed og derunder også forskellige miljø-

goder som for eksempel stilhed. Støjbelastede

boliger sælges til en lavere pris. Det er derfor

muligt at måle en husstands betalingsvilje for

støjreduktioner ved at sammenligne salgsprisen

på tilnærmelsesvis ens boliger med forskellige

niveauer af trafikstøj. Denne tilgang til værdi-

sætning kaldes husprismetoden.

Husprismetoden

Konkret foregår det ved en statistisk analyse,

som søger at forklare salgsprisen ud fra boli-

gens mange egenskaber. Data til undersøgelsen

omfatter oplysninger om knap 100.000 bolig-

handler i Storkøbenhavn i perioden fra 2000

til 2009 fra Bygge- og Boligregistret, oplysninger

om beboerne fra Danmarks Statistik, og oplys-

ninger om trafikstøj fra kommunernes kortlæg-

ning af trafikstøj i 2007.

Figur 1 viser et kortudsnit for Kartoffelræk-

kerne ved Sortedams Sø på Østerbro i Køben-

havn. Hver solgt bolig er angivet med en prik,

hvis farve afspejler støjniveauet ved boligen.

Som det ses på kortet kan boliger meget tæt

på hinanden være udsat for meget forskellige

støjniveauer. Det gør det muligt at adskille ef-

fekten fra støj på boligprisen fra effekten af an-

dre goder, der er relateret til boligens beliggen-

hed (fx let adgang til Sortedams Sø). Analysen

fokuserer på støj fra veje, men tager også højde

for støj fra jernbaner og Københavns Lufthavn,

samt nærhed til grønne områder.

Resultater

Undersøgelsen viser, at støj fra veje reducerer

en boligs værdi med op til 1,5 % af salgsprisen

pr. dB. Effekten varierer dog efter boligtype og

er mindre for lejligheder end for huse. Effekten

pr. dB er størst for boliger, der i forvejen er me-

get støjbelastede. Små udsving i støjbelastnin-

gen har ingen effekt på prisen for boliger udsat

for mindre end 55 dB støj.

Effekten på boligprisen kan omregnes til en

gennemsnitlig betalingsvilje for 1 dB reduktion

af vejstøjen på godt 200 kr. om året (2016-pri-

ser) pr. husstand. Hvis denne betalingsvilje an-

vendes for de 800.000 husstande i Danmark,

der er udsat for støj over grænseværdien, giver

det en samlet betalingsvilje på ca. 160 mio. kr.

om året for en reduktion på 1 dB - alene for

beboere i de berørte boliger og uden at tage

højde for eventuelle helbredsgevinster.

Mindre støj er penge værd

Resultatet kan anvendes til at vurdere den sam-

lede samfundsøkonomiske effekt af forskellige

støjreducerende tiltag. I 2011 blev der fx ind-

ført strammere krav til støj fra dæk i hele EU.

Da de fleste dæk på daværende tidspunkt al-

lerede opfyldte de nye krav, vurderes den sam-

lede reduktion af støjniveauet at være omkring

1 dB. Eftersom de nye, støjsvage dæk allerede

var på markedet til samme pris som de dæk,

der ikke opfyldte de nye krav, vurderes omkost-

ningerne for producenterne ved indførelsen af

de strengere krav at være meget begrænsede.

Alene i Danmark var gevinsten at dømme ud

fra det her beskrevne studie mindst 160 mio. kr.

årligt. Dermed havde de nye krav samlet set en

positiv virkning på velfærden.

Den gennemførte analyse giver også indblik i

den betydelige variation, der er mellem forskel-

.08

.06

Tæthed

.04

.02

Figur 1:

Kortudsnittet

viser støjniveauet i dB

ved boliger handlet i

perioden 2000-2009.

Det drejer sig her om

’Kartoffelrækkerne’

ved Sortedams Sø.

Støjniveau ved hver

bolig er angivet inden

for fem kategorier (jo

mørkere, des mere

støj) og varierer en

del alt efter, hvor tæt

på en befærdet vej

boligen ligger.

Vejstøj (dB)

Børnefamilie

Familie u. børn

Ældre husstand

Enlige

Studerende

Figur 2:

Figuren viser fordelingen af forskellige husstandstyper ved forskellige støjniveauer. Der er en

større tæthed af studerende og enlige ved høje støjniveauer, end der er af børnefamilier. Til gengæld

bosætter børnefamilier sig i højere grad end alle andre ved lave støjniveauer.

Værdien af stilhed - prisen på støj

104

Værdien af stilhed - prisen på støj

105

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

lige husstandstyper i forhold til betalingsviljen

for at reducere støj. Den højeste betalingsvilje

findes for familier med hjemmeboende børn,

som er villige til at betale i gennemsnit 400 kr.

pr. år for at reducere støjbelastningen med 1

dB. Familier uden hjemmeboende børn og æl-

dre husstande har en betalingsvilje på ca. 250 kr.

årligt, mens husstande bestående af enlige eller

studerende har den laveste betalingsvilje med

godt 110 kr. årligt.

Det betyder, at tiltag for at reducere støjbelast-

ningen alt andet lige er mere værd for børne-

familier end for andre husstandstyper. Samtidig

viser studiet, at indkomst og uddannelsesniveau

spiller en betydelig rolle for betalingsviljen. Jo

højere husstandsindkomsten eller uddannelses-

niveauet i husstanden er, jo større er betalings-

viljen for at reducere støj.

Den højere betalingsvilje for stille boliger blandt

børnefamilier afspejler sig også direkte i deres

bosætningsmønstre. Sammenlignet med andre

husstandstyper er der færre børnefamilier, som

bor meget støjudsat (se figur 2). Med andre

ord afspejler resultaterne den intuition, der lig-

ger til grund for husprismetoden: Husstandene

sorterer sig selv blandt de tilgængelige boliger

på markedet. De husstande med den højeste

betalingsvilje for stilhed byder prisen på stille

boliger op, så husstande med en lavere beta-

lingsvilje for stilhed bosætter sig et billigere og

mindre roligt sted.

Støj og natur

Fravær af støj foretrækkes af de fleste menne-

sker. Stilheden som en vægtig værdi er tydelig

for mange mennesker, såvel i by som på land, og

ikke blot i forhold til boligpriser. For eksempel

er det sådan, at når danskere kommer i naturen,

er det især stilhed og naturoplevelser, de ønsker.

Og når folk overvejer at flytte på landet, vejer

ønsker om god plads, frisk luft, nærhed til smuk

og spændende natur samt stilhed og ro tungt.

Tabel 1.

Eksempler på forskellige lydstyrker.

LYDSTYRKE (DB)

120

100

Smertetærskel

Høj diskoteksmusik

Hårtørrer (30 cm afstand)

Normal tale (1 meters afstand)

Baggrundsstøj i et villakvarter lang fra store veje

Hvisken (30 cm afstand)

Stille soveværelse

Høretærskel

Kilde: Forkortet udgave af Tabel A, s. 28, De Økonomiske Råd (2011).

Artiklen bygger på disse referencer:

De Økonomiske Råd (2011): Økonomi og Miljø 2011, Kapitel 1: Trafikstøj.

von Graevenitz, Kathrine (2018): The Amenity Cost of Road Noise, Journal of Environmental Economics

and Management, In Press.

106

Værdien af stilhed - prisen på støj

107

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 17

Hist hvor vejen slår en bugt

Søren Bøye Olsen

Resume

Ved hjælp af interviewbaseret værdisætning esti-

merer undersøgelsen de velfærdsøkonomiske tab

af naturværdier, når nye motorveje skærer igen-

nem naturområder. Dette eksemplificeres dels lo-

kalt for motorvejen ved Silkeborg ved hjælp af en

betinget værdisætningsundersøgelse, og dels mere

generisk i en national eksperimentundersøgelse

via et valghandlingseksperiment. Resultaterne

understreger, at sådanne tab af naturværdier bør

inddrages i velfærdsøkonomiske konsekvensanaly-

ser, når nye motorveje planlægges.

Baggrund

Flere steder i Danmark bliver der planlagt nye

motorveje. Den korteste afstand, og dermed

oftest også den hurtigste og billigste måde at

forbinde fx to byer på, finder man ved at pla-

cere den nye motorvej i en ret linje mellem de

to byer. Det er derfor nærliggende så vidt mu-

ligt at planlægge nye motorveje, og lignende in-

frastrukturanlæg som fx jernbaner, i rette linjer

mellem de geografiske lokaliteter, man ønsker

forbundet.

Men imellem to byer vil der i reglen være åbent

land og dermed også naturområder. Etablering

af nye motorveje kan have vidtrækkende ne-

gative konsekvenser for de naturområder, der

gennemskæres. Derfor er det vigtigt, at motor-

vejens effekter på natur og miljø indgår på lige

fod med andre effekter i analysen af fordele

og ulemper, når der som standard laves pro-

jektvurdering i forbindelse med planlægning af

nye motorveje. Disse effekter indgår kvalitativt

i de lovpligtige VVM-vurderinger (Vurdering af

Virkninger på Miljøet), men udelades typisk af

de efterfølgende samfundsøkonomiske kon-

sekvensanalyser (cost-benefit analyser) - ofte

ud fra et argument om, at det er besværligt at

værdisætte effekter på miljø og natur. Set fra et

velfærdsøkonomisk perspektiv medfører dette

imidlertid, at de gennemførte cost-benefit ana-

lyser er fejlbehæftede og potentielt fører til de-

ciderede fejlkonklusioner, når man vil vurdere,

om de samfundsøkonomiske ulemper opvejes

af de samfundsøkonomiske fordele ved en ny

motorvej.

Dette stod i 2005 meget klart i forbindelse

med planlægningen af den nye motorvej, som

skulle forbinde Herning og Århus. Selvom be-

slutningen om denne forbindelse blev truffet

tilbage i 1993, og byggeriet af dele af stræknin-

gen påbegyndtes i de efterfølgende år, var det

i 2005 endnu ikke lykkedes at blive enige om

den specifikke placering af motorvejens forløb

ved Silkeborg. Årsagen var massive diskussioner

om de væsentlige naturområder, som motor-

vejen ville risikere at ødelægge.

108

Hist hvor vejen slår en bugt

109

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

To alternativer

For at forbedre beslutningsgrundlaget gen-

nemførte Fødevareøkonomisk Institut ved

den daværende Landbohøjskolen (i dag KU)

på foranledning af Institut for Miljøvurdering

en økonomisk værdisætning af naturværdierne,

som var i fare for at blive ødelagt af de (på

det tidspunkt) to resterende hovedforslag til

linjeføring: En rute nord om Silkeborg by, kaldet

Resendallinjen, og en rute ind igennem byen,

kaldet Ringvejslinjen. Figur 1 viser, at de to ho-

vedforslag begge ville have konsekvenser for

væsentlige naturområder, som fx Gudenådalen,

Nordskoven og Silkeborg Langsø.

Lokale og nationale input

For at opgøre de berørte naturværdier i øko-

nomiske enheder gennemførtes to omfattende

interview-baserede værdisætningsundersøgel-

ser. Den første undersøgelse anvendte den

betingede værdisætningsmetode (contingent

valuation) til at udlede silkeborgensernes beta-

lingsvilje for de to mulige motorvejsstrækninger

ved Silkeborg. Ved hjælp af både online inter-

views og interviews gennemført ved postom-

delte spørgeskemaer blev ca. 1.000 tilfældigt

udvalgte borgere fra Silkeborgområdet spurgt

om, hvilket af de to hovedforslag for linjeføring

af motorvejen mellem Herning og Aarhus de

ville stemme på i en afstemning, samt hvor me-

get de maksimalt var villige til at betale for at

sikre, at den ønskede linjeføring blev realiseret.

Den anden undersøgelse, som blev gennem-

ført på nationalt niveau, var målrettet mod at

estimere den brede befolknings generelle be-

talingsvilje for at undgå en kilometer motor-

vej gennem forskellige typer af naturområder,

herunder skov, vådområde og hede. I denne

undersøgelse anvendtes et hypotetisk valg-

handlingseksperiment (choice experiment), og

over 1.800 tilfældigt udvalgte danskere svarede

på det online-baserede spørgeskema. Figur 2

gengiver et eksempel på en af de i alt seks for-

skellige valgsituationer, som respondenterne

svarede på.

Bynær natur vigtigst for de lokale

For undersøgelsen vedrørende Silkeborgmo-

torvejen, viste analysen, at 76 % af silkebor-

genserne foretrak Resendallinjen, mens 24 %

foretrak Ringvejslinjen. Med andre ord foretrak

størstedelen af befolkningen i området en mo-

torvej over Gudenådalen frem for en motor-

vej gennem Silkeborg by, som også ville berøre

Nordskoven, der er en del af Danmarks største

sammenhængende skovområde.

For at sikre realisering af den foretrukne linje-

føring var der en gennemsnitlig betalingsvilje på

omkring 1.300 kroner årligt pr. husstand blandt

de, som foretrak Resendallinjen. Tilsvarende var

betalingsviljen blandt de, der foretrak Ringvejs-

linjen, på omkring 1.400 kroner. Samlet betød

dette, at motorvejen nord om Silkeborg var

den løsning, der i silkeborgensernes øjne ville

medføre det mindste tab af naturværdier. Hvis

man således alene fokuserede på naturværdi-

erne, var borgerne villige til at betale i størrel-

sesordenen 130 millioner kroner mere for at

opnå denne løsning. Resultaterne er opsum-

meret i tabel 1.

Not in my back yard

Disse resultater afstedkom stor debat ved

publiceringen i 2006, da mange fandt det in-

tuitivt mere realistisk, at den unikke Gudenådal,

et decideret nationalklenodie, måtte have den

største naturværdi. Grundet budgetrestrik-

tioner indgik imidlertid kun silkeborgensere

i denne del af undersøgelsen, og resultaterne

var formentlig et simpelt udtryk for, at man lo-

kalt lægger mere vægt på den bynære natur fx i

Nordskoven og ved Silkeborg Langsø. Desuden

påviste undersøgelsen, at den velkendte ’’Not

In My BackYard’’-effekt (NIMBY-effekten) også

var medvirkende til resultatet i den forstand, at

mange indregnede i deres oplyste betalingsvil-

jer, at de bare gerne ville undgå at få motorve-

jen for tæt på deres bolig. Undersøgelsen kan

ikke sige noget om, hvorvidt konklusionen ville

have været anderledes, hvis man i stedet havde

inddraget hele den danske befolkning

I oktober 2006 besluttede Regeringen, at den kom-

mende motorvej skulle placeres i den såkaldte Kom-

bilinje, der var en kombination af Resendallinjen og

Ringvejslinjen, og som i store træk undgik Gudenådalen

mod i stedet at skære igennem Nordskoven.

Udsnit af topografisk kort 1:100.000

Figur 1.

Kort over de to hovedforslag til linjeføring af Silkeborgmotorvejen i 2005.

Figur 2.

Et eksempel på en valgsituation anvendt i undersøgelsen.

110

Hist hvor vejen slår en bugt

111

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Den mere generiske valghandlingseksperiment-

undersøgelse af den brede befolkning viste, at

befolkningen generelt gerne ville betale ekstra

for at undgå, at nye motorvejsstrækninger læg-

ges gennem naturområder. Den højeste beta-

lingsvillighed fandtes for kategorierne skove og

vådområder, mens der var mindre betalingsvil-

lighed for at undgå motorveje gennem hede.

Tabel 2 viser de estimerede betalingsviljer for at

beskytte forskellige naturtyper mod gennem-

skæring af hhv. 10, 5 eller 2,5 km motorvej. Der

var en positiv villighed til at betale for at be-

skytte naturområder, uanset om motorvejsbyg-

geriet ville påvirke naturområder, som man selv

benyttede til rekreative oplevelser eller kun

områder, som man ikke selv brugte rekreativt.

Det viser, at danskere generelt også tillægger

ikke-brugsværdi til naturområder værdi, som de

ikke selv har umiddelbare planer om at benytte.

Vilje til at beskytte naturen

Samlet set viser de gennemførte undersøgel-

ser, at velfærdsøkonomiske tab af naturværdier

ved anlæg af nye motorveje godt kan værdi-

sættes, og at værdierne potentielt kan være af

en så betragtelig størrelse, at de obligatoriske

samfundsøkonomiske konsekvensanalyser bør

inkludere disse, når man planlægger fremtidige

motorveje. Med andre ord kan der være brug

for at lade vejen slå en bugt, så naturen kan få

lov til fortsat at ligge der så smukt.

Tabel 2.

Estimerede betalingsviljer i valghandlingseksperimentet.

Naturtype:

Strækning som beskyttes mod

gennemskæring af motorvej (km):

Betalingsvilje

pr. husstand pr. år (kr.):

Afledt betalingsvilje

pr. km pr. husstand pr. år (kr.):

912

Skov

460

Vådområde

783

157

2,5

476

190

341

Hede

2,5

Artiklen bygger på følgende kilder:

Olsen, S. B., J. Ladenburg, M. L. Petersen, U. Lopdrup, A. S.

Hansen, & A. Dubgaard (2005): Motorways versus Na-

ture - A Welfare Economic Valuation of Impacts. Rap-

port fra FOI og IMV, København.

Olsen, S. B., J. Ladenburg, M. L. Petersen, & U. Lopdrup

(2006): Tab af naturværdier ved Kombilinien - Tillægs-

notat til Motorways versus Nature. Rapport fra FOI og

IMV, København.

Note: Beløb i kursiv er ikke statistisk signifikant forskellig fra 0.

Tabel 1.

Resultater for Silkeborgundersøgelsen.

Resendallinjen

Længde af motorvejen (kilometer)

Berørte områder (kilometer)

- heraf skov

- heraf eng, hede og overdrev

- heraf sø og mose

- heraf landbrugsareal

- heraf byzone

Antal husstande der foretrækker denne linjeføring. (I alt

27.901 husstande i Silkeborg og Gjern kommuner i 2005).

Gennemsnitlig betalingsvilje pr. husstand pr. år for at sikre

den foretrukne linjeføring (kroner)

Samlet nutidsværdi ved brug af 6 % diskonteringsrate

(millioner kroner)

3,8

0,8

1,2

24,6

21.205 (76 %)

660

239

4,9

1,0

1,3

14,2

7,0

6.696 (24 %)

1.023

106

30,3

Ringvejslinjen

28,4

112

Hist hvor vejen slår en bugt

113

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

45 % af danskerne vil gerne flytte til skøn natur, og motorvejen

skal helst ligge mindst tre km væk. Samtidig koster huse med

udsigt og nærhed til sø, hav, skov eller fredede arealer væsentligt

mere end tilsvarende huse uden disse naturkvaliteter. I forbindelse

med skovrejsning i True nær Aarhus steg priserne på boliger, der lå

mindre end 200 meter fra den nye skov, med op til 30 %.

114

Hist hvor vejen slår en bugt

115

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 18

Vindmøller, udsigt og støj

Cathrine U. Jensen

Resumé

Vindmøller på land kan medføre lavere salgspriser

for helårshuse og sommerhuse i en radius på helt

op til tre km. Jo flere vindmøller og desto mindre

afstand desto større er nedslaget i salgsprisen. Det

er den første mølle, som har den største effekt. Ef-

terfølgende møller sænker prisen yderligere, men

mindre end den forrige. Eksempelvis vil værdien af

et helårshus falde med 3-6 %, hvis der opstilles to

vindmøller en km væk, mens værdien falder med

6-10 %, hvis der opstilles otte vindmøller.

Vindmøller bliver større

Vindmøller er en mulighed for grøn omstilling,

en dansk eksportsucces og en husejers værste

mareridt. Det sidste går i den miljøøkonomiske

litteratur populært under ’’Not In My BackYard’’

(NIMBY). Det er ikke specielt for vindmøller,

men kan også beskrive forholdet til fx en mo-

torvej, jf. Von Graevenitz (2018). Omvendt vil

fx en nærliggende skov eller et andet grønt om-

råde bidrage positivt til husprisen, jf. Jensen et

al 2017.

De første vindmøller i Danmark blev opstil-

let i 1970’erne på land og fulgt af den første

havvindmøllepark i 1991. Siden hen er antallet

af både land- og havvindmøller mangedoblet

både i antal og kapacitet. I de senere år er det

særligt den øgede kapacitet, som kommer med

størrelsen, der har medført lokale protester.

Den største landvindmølle registreret i Ener-

gistyrelsens vindmølleregister i slutningen af

1970’erne havde en totalhøjde på lige over 30

m fra bund til spids. De største landvindmøller,

som blev opstillet i 2017, måler 150 m fra bund

til spids.

En vindmølle er et stort objekt i landskabet,

som kan minde om den moderne verden i et

ellers idyllisk landskab. Den tiltrækker sig op-

mærksomhed, fordi dens vinger bevæger sig

i et stille landskab og på en uheldig dag med

lav sol, kan den lave skyggekast udover nærlig-

gende ejendomme. Der kan også være støjge-

ner, enten fra selve gearet inde i møllen eller

fra vingerne, som skærer sig igennem luften.

Særligt de store møller har tiltrukket sig negativ

opmærksomhed, fordi de kan udsende såkaldt

lavfrekvent støj, som kan rejse længere gennem

rum og er mindre forudsigelig. De egenskaber

gør vindmøllen til en nabo, som de fleste hus-

ejere helst er foruden, og det afspejler sig i pri-

sen for både sommer- og helårshuse.

Vindmøller og huspriser

I 2015 efterspurgte Energistyrelsen mere viden

om, hvordan og i hvilket omfang prisen på hel-

års- og sommerhuse påvirkes af henholdsvis

land- og havvindmøller samt om forholdet mel-

lem denne nye viden og taksationsmyndighe-

dernes historiske afgørelser. I samarbejde med

COWI besvarede Københavns Universitet dis-

se spørgsmål i en rapport udgivet i slutningen

af 2016.

116

Vindmøller, udsigt og støj

117

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Vi undersøgte problemstillingen ved at opstille

en statistisk model baseret på den såkaldte hus-

prismetode. Husprismetoden kan bruges til at

værdisætte naturgoder, som forventes kapitali-

seret i nærliggende ejendomme.

I husprismetoden opstilles en statistisk model,

som forklarer faktiske handelspriser med ejen-

dommens kvaliteter. Det drejer sig om alt det,

som påvirker købers beslutning om at købe én

ejendom fremfor en anden. Det er både kvali-

teten af selve huset, såsom størrelse, stand og

materialer, men det er også omgivelserne så-

som afstanden til en større by, stationer, større

veje, grønne områder, skov, sø osv. Alle disse

forhold skal kontrolleres, for at kunne adskille

effekten af vindmøllen fra eksempelvis stor af-

stand til en større by.

Analysen byggede på viden fra det første studie

af forholdet mellem vindmøller og huspriser,

hvor Københavns Universitet i 2014 under-

søgte både effekten af afstanden til en mølle,

men også eksplicit forholdet til støj og udsigt.

En af konklusionerne fra studiet var, at afstand

til møllen i gennemsnit beskriver effekten på

husprisen næsten lige så godt som faktisk støj

og udsigt.

I universitetets andet studie fra 2016 dækkede

vi et langt større område end i det første studie

og derfor også mange flere områder med store

og moderne landvindmøller. Endvidere under-

søgte vi priseffekten af landvindmøller på både

helårshuse og på sommerhuse samt sammen-

hængen mellem værditab og antallet af møller.

Vindmøller på land

Modellerne for landvindmøller er baseret på

næsten 70.000 enfamilieshuse og mere end

18.000 sommerhuse handlet i perioden fra

2008 til 2015. Analysen dækkede et stort geo-

grafisk område, og derfor opstillede vi lokale

huspris-modeller for hvert enkelt område.

Vi estimerede fem modeller for helårshuse og

fem modeller for sommerhuse. Der er lokale for-

skelle, men også generelle tendenser, hvilket vi i

rapporten summerede i fem hovedkonklusioner:

1. Nærhed til landvindmøller påvirker i store

træk ejendomspriser for både helårshuse

og sommerhuse negativt. Dette stemmer

overens med, hvad en række tidligere stu-

dier er kommet frem til.

2. Landvindmøller har effekter på ejendoms-

priserne på helårshuse og sommerhuse i

en afstand på helt op til tre km.

Jo flere landvindmøller inden for en radius

af tre km, des større tab samtidig med, at

den første landvindmølle har den klart

største effekt, alt andet lige.

4. Jo tættere på helårshuse og sommerhuse

landvindmøllerne samlet set er, des større er

tabet i ejendommens værdi. Ejendomspri-

serne på et helårshus påvirkes, afhængig af

hvilket område det ligger i, med 3-6 %, hvis

der opstilles to vindmøller 1.000 m fra hu-

set, mens priserne påvirkes 6-10 %, hvis der

opstilles otte vindmøller 1.000 m fra huset.

5. Den aftagende effekt af den sidst opstille-

de landvindmølle antyder, at det, alt andet

lige, bedre kan betale sig at koncentrere

opstillingen af landvindmøllerne end at

sprede dem ud over landskabet.

Sammenhængen mellem antallet af møller og

værditab gælder for hele landet, men der er

lokale niveauer. Figur 1 viser sammenhængen

mellem antallet af møller for de fem landsdele

med udgangspunkt i median-huset i hvert om-

råde. Møllerne står i gennemsnit 1.500 m fra et

helårshus. Det er meget tydeligt, at det er den

første mølle, som giver det største værditab. En

mølle på 1.500 m´s afstand reducerer prisen

med 20.000-50.000 kr. og de fire næste med

45.000-75.000 kr.

Sjælland

Lolland & Falster

Fyn

Midtjylland

Nordjylland

Tab i tusind kroner

100

150

Møller med en afstand på 1500 m fra huse

Figur 1.

Estimerede tab for en ejendom med medianværdi ved opstilling af et antal vind-

møller 1.500 m fra ejendommen i de forskellige områder. Medianværdien af ejendomme

i de enkelte markeder er:

’Sjælland’:

910.000 kr.,

’Lolland

& Falster’: 782.000,

’Fyn’:

821.000 kr.,

’Midtjylland’:

974.000 kr. og

’Nordjylland’

1.138.000 kr.

Vindmøller på hav

I Regeringens Vækstaftale fra 2014 blev det be-

sluttet, at der i 2020 skulle være installerede

kystnære havvindmøller med en kapacitet på

350 MW. I perioden 1991-2014 var der alle-

rede blevet etableret mere end 10 havvindmøl-

leparker, hvoraf særligt de senere er etableret

langt fra land. De nye kystnære vindmølleparker

forventes at blive placeret 4-8 km fra kysten.

I den forbindelse ønskede Energistyrelsen at

vide mere om risikoen for nedslag i salgsprisen

for boliger på grund af nærliggende havvind-

mølleparker. Vi foretog derfor et casestudie af

Nysted og Rødsand II, der er havvindmøllepar-

kerne syd for Lolland og Falster, vist i figur 2. De

ligger hhv. ca. fire og ca. 10 km fra kysten. Valget

faldt på disse to områder, fordi de er placeret

tæt på land. Det sydlige Lolland ligner samtidig

de områder, hvor de nye kystnære vindmølle-

parker forventes at blive sat op. Det er områ-

der med primært mindre byer, spredt bebyg-

gelse i landskabet samt sommerhusområder.

Der blev ikke fundet en signifikant effekt på

ejendomspriserne af udsyn til havvindmøller.

Det gælder både udsyn fra nærliggende stran-

de og ejendommen selv samt fra helårs- og

sommerhuse. Husprismetoden er en meget

stærk værdisætningsmetode, men den forud-

sætter, at det naturgode, der værdisættes, alle-

rede eksisterer og er kapitaliseret i handlede

ejendomme. At vi ikke fandt en effekt i dette

studie betyder ikke, at der ikke er en effekt, når

vindmøllerne rykkes tættere på kysten.

118

Vindmøller, udsigt og støj

119

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Konklusion

Målt på mængden af underliggende data er

analysen for Energistyrelsen den hidtil største

analyse af sammenhængen mellem landvind-

møller og huspriser, der er foretaget, ikke bare i

Danmark, men i verden.

Hvis man vil minimere det samlede tab i ejen-

domsværdi, skal nye landvindmøller opstilles i

større grupper, fremfor som enkeltmøller for-

delt ud over landskabet.

En analyse af sammenhængen mellem afstand

til kystnære vindmølleparker og ejendomspri-

ser kan med fordel gentages, når en af de nye

vindmølleparker er opført, hvilket vil skabe

mere klarhed for de fremtidige kystnære vind-

mølleparker.

Artiklen bygger på disse

studier og kilder:

Jensen, C.U., Panduro, T.E., Lundhede, T.H., 2014. The

Vindication of Don Quixote: The Impact of Noise

and Visual Pollution from Wind Turbines. Land Econ.

90, 668-682.

Jensen, C.U., Panduro, T.E. Lundhede, Nielsen A. S.

E., Dalsgaard, M. & Thorsen J. B., The impact of on-

shore and off-shore wind turbine farms on house

prices, Journal of Energy Policy, (Accepted January

2018).

Jensen, C.U., Panduro, T.E., Lundhede, T.H. & Gra-

evenitz, K., Thorsen, B.J., Robin Hood in reverse? As-

sessing distributional effects of green space policy

using a second stage hedonic house price model,

Landscape and Urban Planning (Under review

August 2017).

Nielsen, Anne Sofie E.; Dalsgaard, Mette Karup,

Jesper; Panduro, Toke Emil; Jensen, Cathrine Ulla;

Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark. (2016),

Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på be-

boelsesejendomme, COWI A/S for Energistyrelsen.

von Graevenitz, K. (2018): The Amenity Cost of

Road Noise, Journal of Environmental Economics

and Management. In Press.

Rødsand II vindmøllepark

Nysted vindmøllepark

Google Maps

Figur 2.

Placering af havvindmølleparker syd for Lolland og Falster.

120

Vindmøller, udsigt og støj

121

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 19

Værdien af havvindmøllers

indflydelse på kystland-

skabets udseende

Jacob Ladenburg

Resume

I forbindelse med at opførelsen af de to første

store havvindmølleparker i verden gennemførtes

et værdisætningsstudie af de visuelle gener fra

havvindmølleparker med værdisætningsmetoden

choice experiments.

Undersøgelsen viste, at respondenterne var villige

til at betale for at få placeret havvindmøllerne

længere ude end otte km fra kysten, men også

at der var stor variation i betalingsviljen blandt

respondenterne. Respondenter under 30 år ville

ikke betale mere, mens respondenter med højere

husstandsindkomster, udsigt til havvindmøller fra

bopæl/sommerhus og respondenter, der bruger de

kystnæreområder rekreativt, ville betale mere.

Havvindmøller og udsigt

I forbindelse med opførelsen af de to første

store havvindmølleparker i verden, besluttede

man at gennemføre en større videnskabelig

undersøgelse af de danske borgeres holdnin-

ger til havvindmøller og deres præferencer for

placeringen af havvindmølleparkerne i forhold

til kysten. Dette fokus var motiveret af, at hav-

vindmøllestrøm alt andet lige er billigst at pro-

ducere tæt på kysten, men til gengæld er mere

synlige fra kysten, hvorved borgerne måske op-

lever et tab af naturværdier.

Hvor man havde relativt godt styr på omkost-

ningssiden, var der ingen viden om, hvilke sam-

fundsøkonomiske værdier en reduktion af de

visuelle gener ved en placering af de fremtidige

havvindmøller på forskellige afstande fra kysten

ville medføre. Uden disse værdier, vil det være

svært at vurdere, hvilket interval i afstand til kys-

ten, der ville sikre optimale placeringer af de

fremtidige havvindmølleparker. Det var derfor

et særligt formål med undersøgelsen at skaffe

viden om, hvilken værdi danskerne knytter til en

reduktion af de visuelle gener fra havvindmøller.

Undersøgelsen blev gennemført som en spør-

geskemaundersøgelse i 2004, hvor i alt 1.400

tilfældigt udvalgte respondenter blev inviteret

til at svare på et spørgeskema. 700 af respon-

denterne var udtrukket nationalt og 2x350

respondenter var udtrukket fra de geografiske

områder, der lå tæt på de to store havvindmøl-

leparker, som var færdigbygget på det tidspunkt.

122

Værdien af havvindmøllers indflydelse på kystlandskabets udseende

123

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Til at udlede respondenternes præferencer for

placering af de fremtidige havvindmølleparker

på forskellige afstande fra kysten blev værdi-

sætningsmetoden choice experiments anvendt.

I undersøgelsen blev respondenterne bedt om

at forestille sig, at der skulle sættes 720 hav-

vindmøller op (svarende til 3.600 MW) i hav-

vindmølleparker af forskellig størrelse.

Respondenterne skulle efterfølgende vælge

mellem forskellige scenarier, hvor havvindmøl-

leparkerne var placeret på forskellige afstande,

og hvor størrelsen/antallet af havvindmøllepar-

kerne og en stigning i elregning varierede. Et

eksempel på et alternativt valgsæt ses i figur 1.

Hver respondent valgte tre gange hver.

Langt ud på havet med møllerne

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at respon-

denterne foretrak at placere havvindmøllerne

langt fra kysten og var villige til at acceptere en

større elregning.

Resultaterne viste også, at de yngste respon-

denter (under 30 år) ikke var villige til at betale

mere for at placere havvindmølleparkerne læn-

gere ude end otte km. Dette fund er særligt

interessant og kan pege på, at yngre genera-

tioner har et anderledes syn på vindmøller og

ikke synes, at de påvirker kystlandskabet lige så

negativt, som de ældre generationer synes.

Resultaterne pegede endvidere på, at respon-

denter fra husstande med indkomster over

150.000 kr. havde en større betalingsvilje for

at placere havvindmølleparkerne længere ude

end otte km end respondenter med en lavere

husstandsindkomst.

Endelig viste resultaterne en relation mellem

brug af de kystnære områder og betalingsviljer.

Respondenter, der havde udsigt til en havvind-

møllepark fra deres bopæl eller sommerhus,

og respondenter, der ofte brugte stranden og

de kystnære områder rekreativt, havde større

betalingsviljer for at placere havvindmøllerne

langt fra kysten. Det peger på, at den ’optimale’

afstand fra kysten afhænger af de rekreative

værdier i det nærliggende kystlandskab, hav-

vindmølleparkerne kan placeres i. Jo større re-

kreative værdier, jo længere ud bør man placere

havvindmølleparker.

De gennemsnitlige betalingsviljer, betalingsviljer

for respondenter over 29 år, og de responden-

ter, der kan se havvindmøller fra deres bopæl

eller sommerhus, er vist i figur 2.

Har studiet haft indflydelse?

Efter gennemførelsen af studiet er der opstil-

let tre store havvindmølleparker i Danmark:

Nysted II, Horns Rev II og Anholt. Både Horns

Rev II og Anholt er placeret langt fra kysten,

mens Nysted er placeret lidt tættere end de

to andre.

Det er således svært at vurdere, om vores stu-

die har haft indflydelse på disse havvindmølle-

parkers placering. Studiet har under alle om-

stændigheder været med til at sætte fokus på

problemstillingen ved placeringen af de frem-

tidige havvindmølleparker. Det afspejles også i

den akademiske litteratur inden for området,

hvor studiet er citeret mere end 170 gange.

Artiklen bygger på følgende kilder:

Ladenburg, J., A. Dubgaard, L. Martinsen and J. Tran-

berg, 2005, Economic Valuation of the Visual Exter-

nalities of Off-Shore Wind Farms. Fødevareøkonomisk

Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Dong Energy, Vattenfall, Danish Energy Authority,

and Danish Forest and Nature Agency, 2006, Da-

nish Offshore Wind: Key Environmental Issues. Dong

Energy, Vattenfall, Danish Energy Authority, Danish

Forest and Nature Agency.

Ladenburg, J. and A. Dubgaard, 2007, Willingness to

pay for reduced visual disamenities from offshore

wind farms in Denmark, Energy Policy 35, 4059-

4071.

Ladenburg, J., 2008, Attitudes towards on-land and

offshore wind power development in Denmark; choi-

ce of development strategy, Renewable Energy 33,

111-118.

Ladenburg, J. and A. Dubgaard, 2009, Preferences of

coastal zone user groups regarding the siting of offs-

hore wind farms, Ocean and Coastal Management

52, 233-242.

Ladenburg, J., 2014, Dynamic properties of the prefe-

rences for renewable energy sources - A wind power

experience-based approach, Energy 76, 542-551.

Betalingsvilje pr husstand

Alternativ A

Antal møller pr. havvindmøllepark: 49

Antal havvindmølleparker i Danmark:14

Afstand fra kysten: 8 km

Årlig betaling i større elregning: 300 kr.

kr/år

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2160

945

473

735

350

12 km

18 km

3165

3510

Alternativ B

Antal møller pr. havvindmøllepark: 144

Antal havvindmølleparker i Danmark: 5

Afstand til kysten: 12 km

Årlig betaling i større elregning: 0 kr.

1080

930

50 km

Afstand fra k ysten

Jeg vælger (sæt kryds):

Figur 1.

Eksempel på valgsæt.

Alternativ A

Alternativ B

Gennemsnitlig betalingsvilje for undersøgelsen

Respondenter ov er 29 år

Respondenter, der kan se en havvindmøll er fra deres bopæl eller sommerhus

Figur 2.

Betalings-

viljer pr. husstand

for at placere

havvindmøllepar-

ker på en afstand

af 12, 18 eller

50 km fra kysten

i forhold til at

placere dem otte

km fra kysten.

124

Værdien af havvindmøllers indflydelse på kystlandskabets udseende

125

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 5

NATUR, SUNDHED

OG ØKONOMI

Der er kilder, der anslår, at 250.000-300.000 mennesker i Danmark

lider af alvorlig stress, og at ca. 35.000 mennesker hver dag er sygemeldt

med stress. Sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress anslås at koste

det danske samfund omkring 27 mia. kr. årligt. Langt de fleste er enige

i, at natur og grønne områder - det store grønne motionsrum - i sig selv

har en gavnlig effekt på humør og helbred. Det er dog vanskeligt at

bevise præcist, hvad og hvor stor effekten er af det, der for mange af

os er intuitivt rigtigt: At ophold i naturen er godt for os.

126

127

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 20

Naturen og sundheden

- har vi evidensen?

Bo Jellesmark Thorsen og Søren Bøye Olsen

Resumé

Man hører ofte, at det er godt for menneskers

fysiske og ikke mindst psykiske sundhed at op-

holde sig i og at være aktiv i naturen - det store

grønne motionsrum. At mennesker med stress,

angst, PTSD m.v. positivt kan bearbejde deres li-

delse gennem ophold i naturen, og at dette må-

ske kunne være en for samfundet billig måde at

hjælpe mennesker i sådanne typer af krise. Intui-

tivt forekommer dette sandt. Men er det det? Og

kan der i så fald etableres en forskningsbaseret

sammenhæng - en kausalitet - mellem ophold i

naturen og samfundsøkonomi?

En intuitivt tiltalende forbindelse

Talemåder som ’grønt er godt for øjnene’ eller

’grønt er sundt for krop og sjæl’ er ikke ualmin-

delige som enkle konstateringer og argumenter

for alt fra grøntsager i madpakken til lange gå-

ture i skoven.

Sammenhængen mellem naturen og vores

sundhed er relativt tit genstand for almindelig

diskussion og for reportager i både den al-

mindelige presse og den mere specialiserede

presse med fokus på populær formidling af

forskning med almen interesse. Et par eksem-

pler: I september 2015 skrev Videnskab.dk fx

om forskning i sammenhængen mellem ophold

i naturen og kreativitet. I foråret 2016 havde

National Geographic Denmark en stort op-

slået temaartikel om, hvordan mennesker over

hele verden bruger naturen som en ramme om

aktiviteter, de finder restituerende, og som be-

skrev den forskning, der studerer fænomenet.

Forskningen på hårdt arbejde

Der er en ganske betydelig mængde forsknings-

arbejder, som på forskellig vis studerer relatio-

nen mellem adgang til natur, naturoplevelser og

menneskers helbred. I et stort overbliksstudie i

2013 gennemgik forskere en lang række af disse

arbejder for at kortlægge, hvor langt forsknin-

gen er kommet på forskellige fronter, og hvor

de forskningsmæssige udfordringer er. Her gen-

nemgår vi kort hovedtrækkene af forskningens

fokuspunkter, resultater og udfordringer.

En betydelig mængde af forskning har fokus

på menneskers psykologiske og fysiologiske

reaktioner på kontakt og oplevelser med og i

naturen. Det er studier, der fx eksperimentelt

udsætter forsøgspersoner for forskellige bille-

der, lyde eller andre sanseindtryk fra naturlige

og menneskeskabte miljøer. Forskerne spør-

ger derefter ind til deres oplevelser med og

præferencer for de forskellige naturmiljøer, og

i nogle tilfælde måles der også på forsøgsper-

sonernes fysiologiske mål, som fx blodtryk og

stressniveau, både før og efter eksperimentet

for derved at kunne på- eller afvise en effekt.

Denne litteratur finder typisk, at stressede el-

ler på anden måde psykisk/mentalt belastede

mennesker har en præference for de naturlige

omgivelser.

128

Naturen og sundheden - har vi evidensen?

129

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Nogle studier finder, at oplevelser med eller i

naturlige omgivelser har en dokumenterbar af-

stressende og psykisk helbredende effekt, mens

andre studier ikke har helt så klare resultater.

Mange studier i denne del af litteraturen anven-

der relative casestudier, ligesom der ofte anven-

des mål for velvære, der beror på forsøgsper-

soners egne selvrapporterede oplevelser. Mens

den eksperimentelle tilgang har potentiale til at

fastlægge deciderede årsagssammenhænge, så

begrænser begge disse forhold generelt mulig-

hederne for at ekstrapolere resultaterne eller

udtale sig om de samlede potentielle sund-

hedseffekter, som naturen kan have.

En anden og voksende mængde litteratur har

fokus på menneskers fysiske aktivitet, og hvor-

vidt nærhed og adgang til natur og grønne

områder stimulerer til øget aktivitet og der-

med bedre sundhed. Studier i denne del af lit-

teraturen tager ofte udgangspunkt i de fysiske

forhold, der omgiver mennesker i dagligdagen,

og studerer relationerne mellem disse, folks

sundhed og fysiske aktiviteter. En række studier

studerer relationen mellem fx overvægt, selv-

rapporteret brug af grønne områder og natur

til fysisk aktivitet, og nærhed til naturområder.

En række studier viser, at jo tættere folk bor på

grønne områder og naturen, jo mindre proble-

mer har de typisk med overvægt, og jo større

fysisk aktivitet har de. Der er imidlertid også

en mængde studier, der ikke finder disse sam-

menhænge.

Denne litteratur er så omfattende, at der er la-

vet ind til flere oversigtsstudier, der er relativt

enige om de overordnede konklusioner: De

mange studier af statistiske sammenhænge do-

kumenterer, trods varierende resultater, at der

findes en ofte stærk statistisk signifikant kor-

relation mellem fx folks (selvopfattede) fysiske

form eller psykiske sundhed, og så brugen af

og opholdet i natur og grønne områder. De

peger imidlertid også næsten alle på en række

væsentlige mangler ved litteraturen, som ud-

gør fortsatte udfordringer for forskningen og

derved muligheden for at kunne sige noget om

naturens reelle betydning for menneskers fysi-

ske og psykiske sundhed, og dermed også med

sikkerhed at fastslå naturens samfundsøkono-

miske værdi for menneskers sundhed.

Udfordringerne og nye

forsøg på at adressere dem

En række studier baserer sig på selvrapporte-

rede mål for fysisk aktivitet og helbred. Det er

selvfølgelig et usikkert mål, men det kan des-

værre også være egentligt misvisende. Forsk-

ningen viser en tendens til at overdrive og

uheldigvis i forskellige retninger, således at fx

svagere grupper typisk rapporterer et dårligere

helbred end objektivt begrundet og omvendt

for stærkere grupper. Denne mangel kan under

danske forhold potentielt undgås ved anvendel-

sen af sundhedsregistre som supplement, men

det er endnu ikke sket i væsentlige studier.

Litteraturen om betydningen af nærhed til na-

tur og grønne områder for graden af fysisk og

psykisk sundhed har derudover en række me-

todiske udfordringer med at etablere kausalitet

og estimere fuldt troværdige effekter. Særlig er

rumlig selvselektion, substitutionseffekter og

forvirrende faktorer udfordringer, der er van-

skelige at håndtere. De er ikke unikke for feltet,

men deles med en bred gruppe af adfærds-

mæssige forskningsfelter, der ønsker at udtale

sig om folks præferencer og adfærd på tværs af

markeder, hvor folk placerer sig efter præferen-

cer og adfærd.

Udfordringerne kan også forklares med et ek-

sempel. Det er dokumenteret, at folk, der bor

tættere ved naturområder omkring større byer,

ved parker eller har haver, ofte er sundere, end

de der bor længere væk. Samtidig ved vi, at den

samme gruppe typisk er rigere og på mange

måder socialt stærkere end de, der ikke har

råd til at bo tæt på natur og parker eller have

egen have. Det gør det svært at identificere,

hvad der skyldes generelle sociale forskelle, og

hvad der skyldes nærhed til natur og grønne

områder.

Man kan anvende analytiske teknikker, der kor-

rigerer for disse observerbare forvirrende fak-

torer, og der er gode studier, der forsøger dette,

fx ved at observere en større gruppe af men-

nesker over flere årtier. Baseret på engelske

data sammenholdt forskere forskelle i sund-

hedstilstand med forskelle i indkomst for folk,

der over tid bor forskellige steder, hvor mæng-

den og kvaliteten af grønne områder varierer.

Som sundhedsmål bruger studiet dødelighed

og studerer forskellene på tværs af uligheder i

indkomst. De finder, at forskellene på forskellige

indkomstgruppers dødelighed er mindre i om-

råder med større tæthed af grønne arealer og

åbent land. De definerer grønne arealer som

parker, andre åbne områder og også landbrugs-

jord, men ikke egne haver. Der tages højde for

forvirrende faktorer ved at bruge (udover en

enkelt variabel for alle dødsfaldsårsager) flere

dødsfaldsårsager, der kunne være forbundet

med både socioøkonomiske uligheder og risi-

kofaktorer. Der justeres også for andre leve-

områdekarakteristika, der kunne være forbun-

det med dødelighed og adgang til og typer af

grønne områder. Studiet siger altså noget om,

at folk, der vælger at bo i mere grønne omgivel-

ser, har lavere dødelighed, og særligt at forskel-

lene i dødelighed på tværs af indkomstgrupper

er mindre i grønnere omgivelser.

Denne tilgang er stærkere end mange, men er

ikke nødvendigvis nok til at korrigere for selvse-

lektion eller sortering over rum. Det er nemlig

muligt, at fx normalvægtige, fysisk aktive, velha-

vende og socialt stærke mennesker hyppigere

bosætter sig nær naturen, mens overvægtige,

fysisk inaktive, men også velhavende bosætter

sig længere væk, fordi de har underliggende for-

skelle i præferencer for fx grønne områder, eller

hvem de omgås. Det er en form for rumlig selv-

selektion eller sortering, som er overordentlig

svær at kontrollere, ligesom det er vanskeligt at

modellere den eksplicit. Nyere forskning viser,

at der netop foregår en sådan rumlig selvsorte-

ring, hvor folk med højere BMI hyppigere flytter

til områder, hvor der er større frekvens af folk

med højere BMI og omvendt, og at disse møn-

stre korrelerer med forekomsten af elementer

i byrum, der understøtter bevægelse.

130

Naturen og sundheden - har vi evidensen?

131

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Videre frem

Fra et samfundsøkonomisk og planlægnings-

mæssigt perspektiv er det interessante spørgs-

mål, om vi kan bruge naturen aktivt til at for-

bedre folkesundheden, fx ved at placere nye

grønne områder tæt på socialt udsatte byom-

råder? I givet fald vil det være relevant at tage

dette aspekt med i opgørelser af den samfunds-

økonomiske værdi, fx i cost-benefit analyser, når

nye naturområder planlægges.

Figur 1 illustrerer tankegangen. De fuldt optruk-

ne linjer, A og B, repræsenterer årsagssammen-

hænge, som indebærer, at placeringen af et nyt

grønt område

vil

føre til ændring i fysisk adfærd

i form af øget fysisk aktivitet, som så videre

vil

føre til forbedring af den fysiske sundhed. En

forbedring af den fysiske sundhed indebærer

en række effekter i form af fx lavere mortalitet,

færre sygedage, bedre livskvalitet med mere,

som alt sammen kan værdisættes og dermed

inddrages i opgørelsen af den samfundsøkono-

miske værdi af det nye grønne område.

En betingelse for at kunne drage denne slags

slutninger er, at årsagssammenhængene faktisk

findes. Årsagssammenhæng B er videnskabeligt

veldokumenteret inden for det medicinske om-

råde: Øget fysisk aktivitet fører til øget fysisk

sundhed. Den store udfordring er årsagssam-

Artiklen bygger på følgende referencer:

menhæng A, som altså endnu ikke er videnska-

beligt veldokumenteret. Årsagssammenhæn-

gene i forhold til psykisk sundhed er et endnu

mere kompliceret område.

Brug for mere forskning

Samlet set er der dog fortsat god grund til at

formode, at nærhed til naturen og grønne om-

råder for nogle, men måske ikke for alle, har

en positiv indflydelse på helbredet, fysisk såvel

som psykisk. Den samlede mængde forskning

peger i den retning, men for at kunne fastslå

og identificere årsagssammenhæng A og dens

størrelsesorden korrekt, savnes der stadig stu-

dier, der med et intelligent, aktivt konstrueret

eller et naturligt, heldigt eksperimentelt design

kan overkomme udfordringerne med korrekt

identifikation.

God brug af rumlige data for kohorter over

tid, kombineret med anvendelse af register-

data over sundhed, kan være én farbar vej at

gå. Anvendelsen af naturlige eksperimenter, fx

opstået ved tilfældigt allokerede administrative

ændringer eller naturlige eller planlagte eks-

perimenter med ændringer i adgangsforhold,

rummer potentielt også muligheder, men det

kræver omhu og omtanke at finde og ressour-

cer at gennemføre.

Addy, C.L., D.K. Wilson, K.A. Kirtland, B.E. Ainsworth, P.

Sharpe og D. Kimsey, 2004: Associations of perceived so-

cial and physical environmental supports with physical

activity and walking behavior. American Journal of Public

Health, 94(3), 440-443.

Annerstedt, M., P. Östergren, J. Björk, P. Grahn, E. Skärbäck

og P. Währborg, 2012: Green qualities in the neighbour-

hood and mental health - results from a longitudinal

cohort study in Southern Sweden. BMC Public Health,

12:337.

Bodin, M. og T. Hatig, 2003: Does the outdoor environ-

ment matter for psychological restoration gained through

running? Psychology of Sport and Exercise 4, 41-153.

Butryn, T.M. og D.M. Frust, 2003: The effect of park and

urban setting on the modds and cognitive strategies of

female runners. Journal of Sport Behavior, vol. 26, No. 4.

Christiansen, M.S., 2015: Naturen kan gøre dig kreativ.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naturen-kan-gore-

dig-kreativ, tilgået 3. december 2017.

Duncan, M. og K. Mummery, 2005: Psychosocial and

environmental factors associated with physical activity

among city dwellers in regional Queensland. Preventive

Medicine, 40 (4), 363-372.

Foster, C., M. Hillsdon og M. Thorogood, 2004: Environ-

mental perceptions and walking in English adults. t, 58,

924-928.

Grahn, P. og U. Stigsdotter (2010): The relation between

perceived sensory dimensions of urban green space and

stress restoration. Landscape and Urban Planning 94,

264-275.

Mitchell, R. og F. Popham, 2008: Effect of exposure to

natural environment on health inequalities: an observa-

tional population study. Lancet 372: 1655-60.

Olsen, S.B., O. Bonnichsen, F.M. Laugesen, A. Dubgaard,

B.J. Thorsen, 2013: Adgang til grønne områder, fysisk ak-

tivitetsniveau og sundhed - Er der evidens for en sam-

menhæng, der kan vurderes samfundsøkonomisk? IFRO

Rapport 217, Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi, Københavns Universitet, 68 s.

Schipperijn, J., O. Ekholm, U.K. Stigsdotter, M. Toftager, P.

Bentsen, F. Kamper-Jorgensen 2010: Factors influencing

the use of green space: Results from a Danish national

representative survey. Landscape and Urban Planning,

95, 130-137.

Smith, K.R., H.A. Hanson, B.B. Brown, C.D. Zick, L. Ko-

waleski-Jones og J.X. Fan, 2016: Movers and stayers:

How residential selection contributes to the association

between female body mass index and neighborhood

characteristics. International Journal of Obesity, 40,

1384-1391.

Toftager, M., O. Ekholm, J. Schipperijn, U. Stigsdotter, P.

Bentsen, M. Grønboek, T.B. Randrup, og F. Kamper-Jør-

gensen, 2011: Distance to Green Space and Physical

Activity: A Danish National Represen-tative Survey. Jour-

nal of Physical Activity & Health, 8(6), 741-749.

Van den Berg A.E., S.L. Koole and N.Y. van der Wulp,

2003: Environmental preferences and restoration:

(how) are they related? J Environ Psychol., 23: 135-146.

Wendel-Vos, G.C., A.J. Schuit, R. de Niet, H.C. Boshuizen,

W.H. Saris og D. Kromhout, 2004: Factors of the physical

environment associated with walking and bicycling. Me-

dicine and Science in Sports and Exercise, 36, 725-730.

Williams, F., 2016: Naturens helbredende kraft. Natio-

nal Geographic Danmark, 1/2016, s. 22-39.

Grønt område

Fysisk adfærd

Fysisk sundhed

Værdisætning

Hoehner, C.M., L.K.B. Ramirez, M.B. Elliott, S.L. Handy og

R.C. Brownson 2005: Perceived and objective environ-

mental measures and physical activity among urban

adults. American Journal of Preventive Medicine, 28(2),

105-116.

King, W.C., S.H. Belle, J.S. Brach, L.R. Simkin-Silverman,

T. Soska og A.M. Kriska, 2005: Objective measures of

neighborhood environment and physical activity in older

women. American Journal of Preventive Medicine, 28(5),

461-469.

Figur 1.

Sammenhænge mellem grønne

områder, fysisk adfærd, fysisk sundhed

og den samfundsøkonomiske værdi.

Samfundsøkonomisk

værdi

132

Naturen og sundheden - har vi evidensen?

133

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KAPITEL 6

NATURENS PLADS

I BESLUTNINGER

Vi kan i væsentlig grad sikre Danmarks biodiversitet for 850 mio. kr.

årligt. Beløbet er mindre end den gevinst, som danskerne synes, det vil

give. På samme vis har den store og dyre naturgenopretning af Skjern

Å vist sig at være en samfundsøkonomisk gevinst for os.

Folk vil generelt gerne betale lidt ekstra for at bevare og pleje natur-

arealer, så det vilde plante- og dyreliv samt landskabs- og kulturvær-

dier bevares. Vi kan bruge denne viden til at prioritere, hvor vi skal

vedligeholde naturarealer. Tilsvarende kan vi bruge vores viden om de

afledte økonomiske tab, der kommer af at bo tæt på vindmøller, til at

forbedre planlægningen af opstilling af vindmøller.

134

135

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 21

Hvordan bevares bio-

diversiteten omkostnings-

effektivt i Danmark?

Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek

Resumé

Biodiversiteten er i tilbagegang både globalt og i

Danmark. På den baggrund gav vi i 2012 et bud

på, hvad der skal til for at bevare biodiversiteten

i Danmark. Den anbefalede indsats omfatter en

række praktiske tiltag i udvalgte skove og åbne

naturområder landet over med et samlet areal på

1.700 km

og vil koste samfundet ca. 850 mio.

kr. årligt. Her og nu er indsatsen i skovene både

vigtigst og billigst.

Baggrund

Biodiversiteten er i tilbagegang på verdensplan.

Biodiversiteten er betegnelsen for alt det for-

skelligartede liv, der findes: Dyr, planter, svampe

og mikroorganismer samt deres levesteder.

Biodiversitetens tilstand er et udtryk for, hvor

velfungerende økosystemerne er.

Der er en overordnet sammenhæng imellem

biodiversiteten og mulighederne for at op-

retholde livsgrundlaget på jorden. Derfor har

verdenssamfundet med FN’s biodiversitetskon-

vention sat som mål at standse biodiversitetens

tilbagegang inden 2020.

Biodiversiteten i Danmark er også i tilbagegang,

og 15-20 % af de danske arter er truede. Det

skyldes grundlæggende mangel på plads til na-

turen. Arealet med natur og kvaliteten af arter-

nes naturlige levesteder er stærkt formindsket

som følge af menneskets aktiviteter. Spørgsmå-

let er, hvordan Danmark bedst kan bidrage til at

opfylde 2020-målet.

I 2011-2012 gennemførte vi en kombineret

biologisk og økonomisk analyse af, hvad der kan

gøres for at bevare den landlevende biodiver-

sitet i Danmark, og hvad det vil koste. Anbefa-

lingerne indgik i en såkaldt vismandsrapport og

var udarbejdet af forskere ved De Økonomiske

Råds sekretariat og Center for Makroøkologi

Evolution og Klima på Københavns Universitet.

136

Hvordan bevares biodiversiteten omkostningseffektivt i Danmark?

137

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Hvordan gjorde vi?

En vigtig forudsætning for at bevare arterne i

Danmark er en aktiv indsats med tiltag, som

giver mere plads til naturen og skaber flere

levesteder. Den bedste og billigste indsats op-

nås ved at fokusere på de områder, hvor ar-

terne findes i dag. På den baggrund ønskede

vi at finde de områder, der giver mest biodi-

versitet for pengene. Det er at gøre indsatsen

omkostningseffektiv. Derfor tog vores analyser

udgangspunkt i data om følgende forhold:

Udbredelsen af arter:

Kortlægning af, hvor 899

udvalgte dyre- og plantearter findes i Danmark.

Arternes levesteder:

Opgørelse af, om arterne

typisk lever i skov eller åben natur, dvs. i enge,

heder, moser, klitter osv.

Udbredelsen af naturtyper:

Landsdækkende

kortlægning af skov og åben natur.

Konkrete tiltag:

Valg af en række tiltag ud fra

naturtypen, arternes biologi og kendte trusler

mod arterne, med det formål at skabe flere og

bedre levesteder for arterne.

Omkostninger:

Beregning af de samfundsøko-

nomiske omkostninger ved de valgte tiltag.

I analyserne brugte vi kendskabet til arternes

udbredelse til at udpege de naturområder

i Danmark, der skal til, hvis en målrettet ind-

sats skal dække alle arter i datasættet mindst

tre steder i landet. En indsats i disse områder

forventes samtidig at gavne et flertal af de over

30.000 andre arter, som findes i Danmark.

Tabel 1.

Anbefalede tiltag og arealer udpeget med henblik på at bevare biodiversiten i Danmark. Bemærk,

at ’kvælstofzonerne’ ligger på landbrugsarealer og derfor ikke regnes med i det udpegede naturareal.

Udpeget

naturareal

Indsats i skoven

Udlægning af urørt skov

Indsats i den åbne natur

Pleje af eksisterende natur

Landbrugsarealer til ny natur med pleje

’Kvælstofzoner’ i 200 km

agerland

Eksisterende og ny natur i alt

1.700 km

790 km

440 km

174 mio. kr.

326 mio. kr.

228 mio. kr.

843 mio. kr.

3.900 km

åben natur

30.000 km

landbrugsarealer

470 km

116 mio. kr.

5.500 km

skov

Omkostning pr.

år fremover

Samlet areal i Danmark

(2011)

Hvad skal der til?

I analyserne blev der udpeget en række skove

og åbne naturområder fordelt ud over hele

landet (figur 1), hvor der bør gennemføres en

målrettet indsats for at bevare biodiversiteten.

Områderne udgør til sammen et areal på 1.700

. Det svarer til 4 % af landets areal. Områ-

derne indeholder 470 km

skov, mens resten er

åben natur (tabel 1).

Det mest effektive tiltag i de udpegede skove

vil først og fremmest være udlægning af urørt

løvskov. Det betyder ophør af skovdrift med

træproduktion for øje. Det vil med tiden gøre

skovene mere naturlige, med træer af forskellig

art og alder, flere døde stammer og grene, flere

gamle træer samt flere moser og søer.

Tiltagene i åben natur bør omfatte naturpleje i

form af græsning eller høst af hø for at forhin-

Figur 1.

Naturområder udpeget med henblik på at bevare biodiversiteten i Danmark. I analyserne er

landet opdelt i kvadrater på 10×10 km. Farverne viser, om det er skovene eller den åbne natur, som er

udpeget i de enkelte kvadrater. Det er altså ikke hele kvadrater, som er udpeget.

dre tilgroning med træer og buske. Desuden

bør de udpegede naturområder udvides ved

at inddrage omkringliggende dyrkede marker.

Endelig bør påvirkningen af kvælstofforurening

fra luften nedbringes ved at etablere ’kvælstof-

zoner’ omkring naturområderne, hvor anlæg til

husdyrproduktion (svinefarme mv.) ikke læn-

gere tillades.

Hvad vil indsatsen koste?

Analyserne viste, at det vil koste i alt ca. 850

mio. kr. årligt fremover at gennemføre de be-

skrevne tiltag i de udvalgte områder (tabel 1).

Det svarer til under 0,1 % af Danmarks samle-

de offentlige udgifter. Omkostningerne omfat-

ter tabt indtjening ved ophør af træproduktion

i de udvalgte skove. I den åbne natur er der

udgifter til naturpleje, tab ved ophør af land-

brugsdrift på de ny naturarealer samt tab af

bygningskapital (stalde mv.) i kvælstofzonerne.

138

Hvordan bevares biodiversiteten omkostningseffektivt i Danmark?

139

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

En vigtig konklusion var desuden, at indsatsen

i skoven bør prioriteres særligt højt nu og her.

Der er flest arter i skoven, og en større del af

dem er truede (figur 2). Indsatsen kræver des-

uden mindre areal og tiltagene er billigere end i

den åbne natur. Endelig har skovene hidtil været

underprioriteret i den danske naturforvaltning.

Samfundsøkonomiske gevinster

I analyserne beregnede vi kun omkostningerne

ved indsatsen. Vi belyste ikke de samfundsøko-

nomiske gevinster ved at bevare biodiversite-

ten og en velfungerende natur i bredere for-

stand. Det er vanskeligt at sætte kroner og øre

på disse gevinster, men potentielt kan de være

meget høje.

Hvad førte studiet med sig?

Resultaterne af analyserne blev genstand for

stor offentlig opmærksomhed og debat. Studiet

blev bl.a. rost for at være det første bud på en

samlet løsning i Danmark og for at sammen-

holde indsatsen direkte med omkostningerne

ved at gennemføre den.

Studiet blev i 2016 fulgt op af en mere detal-

jeret analyse af skovene alene, efter de samme

principper, men på et større og bedre

data-grundlag. Her anbefales udlægning af

750 km

urørt skov i Danmark til en samlet

omkostning på 145 mio. kr. pr. år. De to

analyser har uden tvivl bidraget til at bringe

skovenes biodiversitet højere på den politiske

dagsorden, og dermed til vedtagelsen af

regeringens ’Naturpakke’ i 2016. Med

Naturpakken udlægges 130 km

urørt skov

og anden skov til biodiversitetsformål på

statens arealer.

Levesteder for danske plante- og dyrearter

Findes i flere af naturtyperne

Findes kun i denne naturtype

Antal af arter (%)

De Økonomiske Råds Sekretariat (2012). Økonomi og

Miljø 2012. Download: www.dors.dk/sw9038.asp

Petersen, A. H., Strange, N., Anthon, S. Bjørner, B. B. &

Rahbek, C. (2012). Bevarelse af biodiversiteten i Dan-

mark. En analyse af indsats og omkostninger. 98 s.

Arbejdspapir 2012:2. De Økonomiske Råds Sekreta-

riat. Dovnload: www.dors.dk eller https://www.dors.dk/

files/media/publikationer/arbejdspapirer/arbejdspa-

pir_2012-2_0.pdf

Petersen, A. H., N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner og

C. Rahbek (2016): Conserving what, where and how?

Cost-efficient measures to conserve biodiversity in Den-

mark. Journal for Nature Conservation. 29: 33-44.

Artiklen bygger på en vismands-

rapport, en baggrundsrapport og

en videnskabelig artikel:

Åben natur

Agerland

Levested

Figur 2.

Fordelingen af danske dyre- og plantearter på forskellige

levesteder. Opgørelsen omfatter 8.005 landlevende arter vurderet i

den danske rødliste, herunder både truede og ikke truede arter.

Skov

140

Hvordan bevares biodiversiteten omkostningseffektivt i Danmark?

141

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 22

Cost-benefit analysen af

Skjern Å-projektet

Alex Dubgaard

Resumé

Skjern Å-projektet - Danmarks hidtil største natur-

genopretningsprojekt - blev gennemført i perioden

1999 til slutningen af 2003. I 1987 havde Fol-

ketinget tiltrådt et socialdemokratisk beslutnings-

forslag om at genskabe åens rensende effekt og

forbedre områdets rekreative værdi. Arbejdet blev

igangsat i 1999 og afsluttet ultimo 2002. Projek-

tet genslyngede den tidligere udrettede Skjern Å

og omdannede ca. 2.200 ha afvandede lavbunds-

arealer til våde enge, rørsump og sø. Resultatet

af cost-benefit analysen er følsomt over for valg

af diskonteringsrente. Ved 3 % fremstår Skjern Å-

projektet som en god ’forretning’ for samfundet

med en nutidsværdi af netto-benefits på knap

238 mio. kr.

Baggrund

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

blev udført ved Institut for økonomi, skov og

landskab, Landbohøjskolen i 2001. Analysen

blev foretaget i forbindelse med Wilhjelmud-

valgets arbejde med at frembringe et grund-

lag for en national handlingsplan for biologisk

mangfoldighed og naturbeskyttelse. Det var på

ingen måde tale om

state-of-the-art,

men en

(ex-post)

cost-benefit analyse med lavt budget,

som ikke tillod primære værdisætningsundersø-

gelser. Formålet var at illustrere, hvordan ikke-

markedsgoder i form af miljøydelser kunne

værdisættes og sammenholdes med omkost-

ningerne ved at frembringe og bevare sådanne

goder - i dette tilfælde i form af et stort na-

turgenopretningsprojekt. Baggrunden var ifølge

Wilhjelmudvalget, at der i Danmark ikke var

gennemført ret mange analyser af, hvad natur-

områder var værd målt i penge.

Valget af Skjern Å-projektet var ikke tilfældigt.

Med et budget på omkring en kvart milliard

kroner var det ikke alene Danmarks hidtil dy-

reste naturgenopretningsprojekt, men også et

kontroversielt projekt - især i landbrugskredse.

Det vendte op og ned på den hidtidige opfat-

telse af, hvad der kunne betragtes som fordel-

agtigt ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.

Det skyldtes ikke mindst, at Folketinget så sent

som i 1961 havde besluttet, at Skjern Å skulle

udrettes og de store engarealer i ådalen afvan-

des, så de kunne tages under plov. Afvandings-

projekter var på dette tidspunkt i fuld overens-

stemmelse med tidsånden, der så omskabelsen

af enge og søer til værdifuld landbrugsjord som

et middel til at skabe beskæftigelse og forbedre

betalingsbalancen - en opfattelse, der holdt sig

et par årtier endnu.

Resultaterne af cost-benefit analysen af Skjern

Å-projektet blev i første omgang publiceret i

en rapport udgivet af Wilhjelmudvalget. Efter-

følgende blev der foretaget visse ændringer i

beregningsforudsætningerne, som førte til en

mindre forbedring af projektets kapitaliserede

netto-gevinster ved lav diskonteringsrente og

en mindre forringelse ved høj diskonterings-

rente. Resultaterne, der kan ses i tabel 1, er i

2000-priser.

”Jeg

husker selv, hvordan jeg som arbejdsminister

1977 til 1982

havde afsat store millionbeløb på

skiftende

’beskæftigelsesplaner’

til at fremme dræning

og vanding” (Svend Auken).

142

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

143

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Naturgenopretningens

formål og omfang

Projektområdet udgjorde 2.200 ha, hvoraf

1.550 ha blev overført til ekstensiv græsning,

mens resten blev omdannet til søer og rør-

sump mm. En central del af projektet var gen-

slyngning af de nederste 20 km af Skjern Å. Iføl-

ge lov om Skjern Å Naturprojekt var formålet

at forbedre vandkvaliteten i Skjern Å-systemet

og levevilkårene for den vilde flora og fauna

samt den rekreative værdi af området. Loven

sikrer adgang til de afgræssede arealer i projekt-

området, og adgangsforholdene blev forbedret

ved anlæggelse af stier og etablering af facili-

teter for friluftslivet. Dertil kommer forbedring

af vandkvaliteten i åens udløbsområde, Ringkø-

bing Fjord, gennem tilbageholdelse af plantenæ-

ringsstoffer og okker i ådalens vådområder.

Cost-benefit analysens

forudsætninger

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

blev gennemført i overensstemmelse med de

velfærdsøkonomiske kriterier, som Danmarks

Miljøundersøgelser m.fl. anbefalede på det tids-

punkt. Omkostninger og benefits i faktorpriser

skulle (som i dag) omregnes til markedspriser

inklusive subsidier og afgifter ved multiplikation

med nettoafgiftsfaktoren. EU-tilskud betragtes

som en indtægt for det danske samfund (dvs.

ikke som en transferering) og indgik derfor i

analysen på linje med andre benefits.

Vejledningen fra Danmarks Miljøundersøgel-

ser anbefalede en samfundsmæssig kalkula-

tionsrente på 3 %, mens Finansministeriet på

dette tidspunkt anbefalede en kalkulationsrente

på 6-7 %. I cost-benefit analysen af Skjern Å-

projektet blev der anvendt kalkulationsrenter i

intervallet 3-7 %.

Da hverken budget- eller tidsrammen tillod

primære værdisætningsundersøgelser, blev vær-

dien af ikke-markedsomsatte goder i vid ud-

strækning opgjort ved overførsel af værdisæt-

ningsestimater (benefit

transfer)

fra danske og

udenlandske undersøgelser.

De fleste af de beregnede omkostnings- og

benefitstrømme er knyttet til naturressourcer,

som antages at have uendelig levetid. Værdien

af disse strømme blev generelt beregnet som

nutidsværdien af en uendelig, konstant annuitet.

Antagelsen om, at de årlige benefits og om-

kostninger ved projektet ville være konstante

over tid, er naturligvis stærkt forenklende.

Værdisætning af projektets benefits

Ved opgørelse af den samfundsmæssige værdi

af benefits skelnes der mellem præferenceba-

serede og ikke-præferencebaserede metoder.

De præferencebaserede metoder søger at esti-

mere folks betalingsvilje (fx over skatten) for

goder, som ikke har en markedspris, fx adgang

til rekreative områder. Den samfundsmæssige

værdi af goderne udtrykkes i form af velfærds-

mål, dvs. varianter af konsumentoverskuddet.

De præferencebaserede værdisætningsmeto-

der leverer værdiestimater i markedspriser, da

respondenternes betalingsvilje- eller substituti-

onsovervejelser må antages at ske i relation til

forbrugsgoder i markedspriser. Derfor er det

ikke relevant at forhøje disse estimater med

nettoafgiftsfaktoren.

De ikke-præferencebaserede metoder anven-

der typisk pris- og omkostningsrelationer ved

frembringelse af de pågældende benefits, fx re-

duceret udledning af forurenende stoffer. Det

drejer sig bl.a. om alternativomkostningsmeto-

der, hvor man opgør værdien af reduceret for-

urening ud fra omkostningerne ved opnåelse

af en tilsvarende miljøforbedring gennem alter-

native renseforanstaltninger. Der kan endvidere

være tale om opgørelser af ændringer i jord- el-

ler ressourcerenten ved ændret anvendelse af

landbrugsjord eller andre naturressourcer, der

indgår i produktionen af markedsgoder. Pris- og

omkostningsbaserede metoder anvender (som

regel) faktorpriser, og de beregnede værdier

skal derfor omregnes til markedspriser ved an-

vendelse af nettoafgiftsfaktoren.

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

inddrog i princippet den samfundsøkonomiske

værdi af samtlige ydelser frembragt af projektet.

Som det fremgår af gennemgangen nedenfor,

drejede det sig om markedsomsatte såvel som

ikke-markedsomsatte goder, og for de sidstes

vedkommende brugsværdier såvel som ikke-

brugsværdier.

Produktionsrelaterede benefits:

Disse effekter omfattede bedre arrondering

af landbrugsarealer uden for projektområdet,

sparede pumpeudgifter, muligheder for tag-

rørsproduktion, reduceret oversvømmelsesri-

siko og reduceret forurening fra et dambrug,

der blev lukket ifm. projektet. Værdien af de

pågældende ændringer var blevet beregnet i en

tidligere vurdering af Skjern Å-projektet udført

af COWI for Skov- og Naturstyrelsen. Estima-

terne herfra blev anvendt i nærværende cost-

benefit analyse efter inflatering til 2000-priser

og forhøjelse med nettoafgiftsfaktoren. Den

vigtigste af disse effekter var bedre arrondering

af landbrugsarealer uden for projektområdet,

som blev opnået gennem et jordfordelingspro-

jekt i kombination med jord fra statens opkøb

af en større landbrugsejendom. De deraf føl-

gende omkostningsbesparelser på transport

blev opgjort til 860.000 kr. om året. Ved ophør

med afvanding af projektområdet blev der spa-

ret pumpeomkostninger beregnet til 356.000

kr. om året. Forventede muligheder for rørhøst

på 250 ha i projektområdet blev vurderet til

en værdi af 350.000 kr. i gennemsnitligt netto-

afkast (jordrente) om året. Derudover var der

mindre benefits i form af reduceret oversvøm-

melsesrisiko og nettogevinsten ved ophør med

dambrugsdrift og den dertil knyttede forure-

ning. Tilsammen beløb disse benefits sig til ca.

1,7 mio. kr. om året.

Renseeffekter:

Projektets renseeffekter omfatter reducerede

udledninger af kvælstof, fosfor og okker til Ring-

købing Fjord, som ligger uden for projektområ-

det. Værdien af renseeffekterne blev beregnet

som sparede omkostninger ved billigste alter-

native renseforanstaltninger. For kvælstof- og

fosforreduktionen blev værdien beregnet som

omkostningerne ved en tilsvarende reduktion

gennem etablering af våde enge, der på det

tidspunkt blev vurderet som det samfunds-

mæssigt billigste alternativ. Den samfundsmæs-

sige værdi af kvælstof- og fosforreduktionerne

blev opgjort til knap 1,7 mio. kr. om året. For

okkerreduktionens vedkommende var den

samfundsmæssige værdi blevet beregnet af

COWI i 1998 som sparede omkostninger ved

renseforanstaltninger, til godt 1,2 mio. kr. årligt.

Forbedret kvalitet af lystfiskeri og jagt:

Der var forventninger om, at Skjern Å-projek-

tet ville føre til meget betydelige forbedringer

af kvaliteten af laksefiskeriet i åsystemet. I for-

bindelse med cost-benefit analysen blev det

vurderet som urealistisk at estimere værdien

af denne forbedring ud fra lystfiskeres betaling

for fiskeret i andre danske åer, da der på det

tidspunkt ikke fandtes åsystemer med kvalite-

ter, som dem Skjern Å-projektet forventedes at

give. Værdien af forbedret lystfiskeri blev i ste-

det opgjort ved overførsel af benefitestimater

fra en værdisætningsundersøgelse af lystfiske-

res betalingsvilje for adgang til laksevand af høj

kvalitet i de nordiske lande. På dette grundlag

blev det vurderet, at lystfiskere i snit ville have

en (hypotetisk) betalingsvilje på 550 til 921 kr.

pr. år

ekstra

for adgang til fiskeri i Skjern Å efter

projektets gennemførelse. COWI havde i 1998

opgjort antallet af lystfiskere i Skjern Å-områ-

det til 5.000. Baseret på disse skøn blev værdi-

forøgelsen af lystfiskeriet beregnet til at ligge

i intervallet 2,8 til 4,6 mio. kr. på årsbasis. Ved

en kalkulationsrente på 3 % over en uendelig

tidshorisont svarer det til nutidsværdier på 93

til 153 mio. kr. I cost-benefit analysen blev det

valgt at lade det laveste at disse beløb indgå på

benefitsiden - ud fra en forsigtighedsbetragt-

ning.

Værdien af forbedret jagt blev opgjort ud fra

prisniveauet for leje af jagt i områder med na-

turkarakteristika svarende til den genoprettede

Skjern Å-dal. Den beregnede forøgelse af jagt-

værdien udgjorde knap en halv mio. kr. om året.

144

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

145

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Zoologen Carl Wesenberg-Lund (1867-1955) skrev for godt

100 år siden: ”Et lands naturskønhed er en nationalformue,

hvoraf slægt efter slægt skal leve. Én eneste generation kan

lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den

på fode igen. Opretholdelse af et lands naturskønhed har

intet med føleri at gøre; ødelæggelse af den for øjeblikkelig

vindings skyld særdeles meget med brutalitet”.

146

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

147

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Forbedrede muligheder for

friluftsliv i projektområdet:

Udgangspunktet for vurderingen af friluftsli-

vets betydning var en antagelse om, at Skjern

Å-dalen med tiden ville få status af ’nationalt

naturområde’, sammenligneligt med fx Mols

Bjerge. Der var tidligere blevet foretaget en

undersøgelse af publikums betalingsvilje for

adgang til friluftsliv i Mols Bjerge, hvor den be-

tingede værdisætningsmetode blev anvendt.

Her blev betalingsviljen estimeret til 40-60 kr.

pr. besøg (i 2000-priser). For Skjern Å-området

blev den hypotetiske betalingsvilje vurderet til

at ligge i underkanten af dette interval, nær-

mere betegnet 40 kr. pr. besøg i snit. Til esti-

mation af det forventede besøgstal i Skjern Å-

dalen blev der benyttet publikumstællinger fra

Tipperhalvøen i den sydlige del af Ringkøbing

Fjord (ca. 60.000 besøg pr. år) samt besøgstæl-

linger fra Mols Bjerge (160.-170.000 besøg pr.

år). På dette grundlag blev det skønnet, at der

kunne forventes et årligt besøgstal på i stør-

relsesordenen 90.-100.000 i Skjern Å-dalen.

Med et anslået årligt besøgstal på 90.000 og

en betalingsvilje på 40 kr. pr. besøg blev den

forventede rekreative værdi af Skjern Å-dalen

beregnet til 3,6 mio. kr. om året.Ved anvendelse

af en diskonteringsrente på 3 % over en uende-

lig tidshorisont bliver nutidsværdien 120 mio. kr.

Eksistensværdi af øget biodiversitet:

Eksistensværdien af projektets bidrag til øget

biodiversitet blev opgjort ved overførsel af

benefitestimater fra en engelsk værdisætnings-

undersøgelse af naturbeskyttelse og -genopret-

ning i et lignende område i England, nærmere

betegnet vådområdet Pevensey Levels på

3.500 ha. Undersøgelsen, der benyttede den

betingede værdisætningsmetode, dækkede hele

befolkningen i Storbritannien. Eksistensværdien

af biodiversitetsforøgelsen i undersøgelses-

området blev opgjort som ikke-besøgendes

betalingsvilje for projektet. Ved overførsel af

benefitestimatet til Skjern Å-området blev der

korrigeret for forskelle mht. befolkningsstørrel-

sen i de to lande og for afvigelserne mht. areal-

størrelse områderne imellem (3.500 ha i Peven-

sey Levels mod 2.200 ha i Skjern Å-området).

Det skete ved at opgøre den estimerede eksi-

stensværdi af Pevensey Levels-projektet pr. hus-

stand i Storbritannien og derefter dividere med

antal ha i området. Dette beløb blev overført til

det danske projektområde ved at multiplicere

med antal ha i Skjern Å-projektet og med an-

tal husstande i Danmark. Disse beregninger gav

Skjern Å-projektets biodiversitetsforøgelse en

eksistensværdi på knap 2,7 mio. kr. på årsbasis

for den danske befolkning som helhed. Det er

oplagt, at beregninger af denne art er forbun-

det med stor usikkerhed.

Projektets omkostninger

De omfattende anlægsarbejder og jordrente-

tabet ved inddragelse af landbrugsjord tegner

sig for hovedparten af projektets omkostninger.

Anlægsomkostningerne blev opgjort som de

allerede afholdte samt de budgetterede pro-

jektudgifter for resten af projektperioden. For

jordrentetabet blev der gennemført bereg-

ninger, som bl.a. inddrog en beregning af den

forventede marginalisering af landbrugsjord i

området uden naturgenopretningsprojektet. I

begge tilfælde blev de beregnede værdier for-

højet med nettoafgiftsfaktoren.

Anlægsomkostninger m.m.

Projekterings- og anlægsomkostningerne var

fordelt over en årrække før og efter 2000, som

var cost-benefit analysens basisår. For at gøre

beløbene sammenlignelige blev de omregnet

til 2000-priser og rentebelastet eller tilbage-

diskonteret til år 2000. Korrigeret på denne

måde udgjorde de samlede projektomkostnin-

ger godt 144 mio. kr. - efter fradrag af godt 32

mio. kr. i EU-støtte til projektet. Det offentliges

omkostninger til efterfølgende drift og vedlige-

holdelse af området blev opgjort til en nutids-

værdi på 17 mio. kr. ved en diskonteringsrente

på 3 %.

Tabel 1.

Cost-benefit analyse af Skjern Å-projektet, 2000-priser.

Diskonteringsrente

Anlægs- og projekteringsomkostninger

Offentlig drift og vedligeholdelse

Jordrentetab

Omkostninger i alt

Sparede pumpeomkostninger

Bedre arrondering af landbrugsarealer

Tagrørsproduktion

Øvrige produktionsrelaterede benefits

Reduceret kvælstof- og fosforudledning

Reduceret okkerforurening

Forbedring af jagt

Forbedring af lystfiskeri

Adgang til friluftsliv

Eksistensværdi af øget biodiversitet

Benefits i alt

Netto-benefits

143,7

17,0

75,8

236,5

11,9

28,7

11,7

4,9

58,7

41,7

15,8

93,3

120,0

88,5

474,2

237,7

143,0

14,9

52,5

210,4

7,1

17,2

7,0

2,9

35,2

25,0

9,5

56,0

72,0

53,2

285,1

74,7

142,2

14,7

41,3

198,2

5,1

12,3

5,0

2,1

25,1

17,9

6,8

40,0

51,4

38,0

203,7

5,5

Samfundsøkonomiske omkostnin-

ger ved ændret arealanvendelse

Ud over anlægs- og driftsomkostninger havde

staten haft udgifter til opkøb af jord. Ved jord-

købet overførtes ejendomsretten fra private

lodsejere til staten. Opkøb af jord repræsen-

terer en

udgift

for staten, men

ikke

omkost-

ning

i samfundsmæssig forstand, da de ændrede

ejendomsforhold ikke i sig selv er udtryk for

et ressourceforbrug. Den ændrede arealanven-

delse, hvor landbrugsjord overgik til natur og

ekstensive græsarealer, repræsenterer derimod

en ressourceomkostning i form af mistet jord-

rente, dvs. nettoafkastet til produktionsfaktoren

landbrugsjord (inklusive EU’s arealstøtte) efter

afholdelse af alle dyrkningsomkostninger. Stør-

relsen af jordrenten på de forskellige bonite-

ter blev opgjort ud fra beregninger baseret på

regnskabsstatistik for landbrugets driftsgrene.

Ved beregning af jordrentetabet blev der taget

hensyn til, at der (i projektets fravær) ville være

sket en marginalisering af en betydelig del af

landbrugsarealet i det afvandede område som

følge af jordens sætning. Det blev dog forud-

sat, at de marginaliserede arealer ville kunne

modtage arealstøtte fra EU i en periode på

20 år efter det beregnede dyrkningsophør. For

de øvrige arealer blev de samfundsøkonomi-

ske omkostninger ved ændret arealanvendelse

beregnet som den kapitaliserede værdi af den

mistede jordrente over en evighedshorisont.

Dette tab udgjorde knap 76 mio. kr. ved en dis-

konteringsrente på 3 % og godt 41 mio. kr. ved

en diskonteringsrente på 7 %.

Cost-benefit analysens resultat

Projektets omkostninger og benefits er sam-

let i tabel 1, hvor der er opstillet tre ’scenarier’

for diskonteringsrenter på 3 %, 5 % og 7 %. På

omkostningssiden tegner anlæg og projektering

sig for godt 60 % af de samlede omkostninger

(ved 3 % diskonteringsrente), mens mistet jord-

rente står for 32 %. Tabet af jordrente begræn-

ses af det forhold, at en betydelig del af land-

brugsjorden i projektområdet på sigt ville glide

ud af drift pga. sætning og forsumpning, selvom

naturgenopretningsprojektet ikke var blevet

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

149

148

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

gennemført. På benefitsiden er værdien af ad-

gang til friluftsliv i projektområdet den største

komponent efterfulgt af renseeffekter (tilbage-

holdelse af kvælstof, fosfor og okker), forbedret

lystfiskeri og eksistensværdien af øget biodiver-

sitet. Tilsammen udgør disse ydelser knap 85 %

af de samlede benefits.

Som det fremgår af tabellen, er resultatet af

cost-benefit analysen følsomt over for valg af

diskonteringsrente. Ved 3 % fremstår Skjern Å-

projektet som en særdeles god ’forretning’ for

samfundet med en nutidsværdi af nettobenefits

på knap 238 mio. kr. Men også ved den af Fi-

nansministeriet dengang anbefalede samfunds-

mæssige diskonteringsrente på 7 % klarer pro-

jektet sig igennem med en nutidsværdi på 5,5

mio. kr. Ved 5 % er nutidsværdien af nettobene-

fits knap 75 mio. kr. I dag er Finansministeriets

anbefalede diskonteringsrente reduceret til 4 %.

Projektet klarer sig dermed ganske pænt efter

nutidige kriterier for valg af samfundsmæssig

diskonteringsrente.

Konkluderende bemærkninger

Som nævnt i indledningen var cost-benefit ana-

lysen af Skjern Å-projektet på ingen måde en

state-of-the-art

undersøgelse. Værdisætning af

ikke-markedsomsatte miljøydelser er forbundet

med betydelig usikkerhed, der i Skjern Å-ana-

lysen blev forstærket af, at der var tale om ret

simple overførsler af værdisætningsestimater fra

andre områder, både danske og udenlandske.

For de produktionsrelaterede omkostninger og

indtægter er der stor usikkerhed mht. udviklin-

gen i prisrelationerne på længere sigt. Den be-

nyttede antagelse om uændrede prisrelationer

over en evighedshorisont er naturligvis ’dristig’.

Formålet med analysen var da heller ikke at

give en videnskabeligt udtømmende vurdering

af Skjern Å-projektets samfundsmæssige for-

delagtighed. Dertil var analysens ressourcer og

tidsramme for begrænsede. Wilhjelmudvalgets

ønske om en

quick and dirty

samfundsøkono-

misk analyse af et stort naturgenopretningspro-

jekt må ses i lyset af, at der på det tidspunkt

ikke var gennemført ret mange undersøgelser

af den art i Danmark, og skepsissen over for

værdisætning af natur- og miljøydelser var ud-

bredt. Det ligger uden for rammerne af dette

kapitel at vurdere, om cost-benefit analysen af

Skjern Å-projektet har bidraget til at reducere

denne skepsis.

Teksten bygger på følgende

referencer:

Auken, Svend (2004): Kronik: Giv kraften tilbage til na-

turen, Jyllands-Posten, 07.04.2004.

COWI (1998): Skjern Å Naturprojektet - Samfundsøko-

nomisk Analyse, COWI & Skov- og Naturstyrelsen.

Dubgaard, A. (1994): Valuing Recreation Benefits from

the Mols Bjerge Area, Denmark, in Dubgaard, A., Bate-

man, I. & Merlo, M. (Eds.): Economic Valuation of Bene-

fits from Countryside Stewardship, Wissenschaftsverlag

VAUK, Kiel, Germany, pp. 145-163.

Dubgaard, A., M. F. Kallesøe, M. L. Petersen, C. K. Dam-

gaard & E. H. Erichsen (2001): Velfærd og økonomi i

relation til biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Øko-

nomi, skov og Landskab. Udgivet af Wilhjelmudvalget,

Skov- og Naturstyrelsen.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67005/16_biolo-

giskmangfoldighednaturbeskyttelse.pdf

Dubgaard, A., M.F. Kallesøe, J. Ladenburg & M.L. Peter-

sen (2005): Cost-benefit analysis of the Skjern River

restoration in Denmark, in R. Brouwer & D. Pearce

(Eds.): Cost-Benefit Analysis and Water Resources Ma-

nagement, Edward Elgar Publishing, Cheltenham, UK,

2005. [pp 124-150].

Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af

samfundsøkonomiske konsekvensvurdering.

Miljø- og Fødevareministeriet (2015): Bekendtgørel-

se af lov om Skjern Å Naturprojekt. LBK nr 1532 af

10/12/2015, Naturstyrelsen, den 10. december 2015.

h t t p s : / / w w w. r e t s i n fo r m a t i o n . d k / p d f P r i n t .

aspx?id=175264

Møller F., Andersen S. P., Grau, P., Huusom H., Madsen T.,

Nielsen J. & Strandmark L. (2000): Samfundsøkonomisk

vurdering af miljøprojekter. Danmarks Miljøundersøgel-

ser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.

http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_Ovrige/

rapporter/samf_vurd.pdf

Pedersen, Anders Branth (2004): Først den ene vej og

så den anden vej: de politiske beslutningsprocesser ved-

rørende udretning og genslyngning af Skjern Å, Politica,

36. årg. nr. 1 2004, 71-87.

Schou, J. S, F. Møller og K. Birr-Pedersen (2001): Om-

kostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af

biodiversiteten i Danmark. Afdeling for systemanalyse,

Danmarks Miljøundersøgelser.

Skov- og Naturstyrelsen (1998): Miljøvurdering af

Skjern Å Naturprojekt, teknisk VVM-redegørelse.

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (2000):

Vandmiljøplanen II, Økonomisk midtvejsevaluering. De-

cember 2000.

Wilhjelmudvalget (2001): En rig natur i et rigt samfund,

Skov- og Naturstyrelsen, november 2001. https://www2.

skovognatur.dk/udgivelser/2002/87-7279-378-3/pdf/

helepubl.pdf

Toivonen, A.-L., Appelblad, H., Bengtsson, B., Geertz-Han-

sen, P., Gudbergsson, G., Kristofersson, D., Kyrkjebø, H.,

Navrud, S., Roth, E., Tuunainen, P. & Weissglas, G. (2000):

Economic Value of Recreational Fisheries in the Nor-

dic Countries, TemaNord 2000:604, Nordic Council of

Ministers.

Willis, K. G., Garrod, G. D., Benson, J. F. & Carter, M.

(1996): Benefits and Costs of the Wildlife Enhance-

ment Scheme: A Case Study of the Pevensey Levels,

Journal of Environmental Planning and Management,

39 (3): 38.

150

Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet

151

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 23

Betyder det noget, hvor

vi beskytter heden?

Niels Strange, Jette Bredahl Jacobsen

og Bo Jellesmark Thorsen

Resumé

Baseret på erfaringer fra statslig naturpleje af he-

den og gennem anvendelse af et valgeksperiment

sigtes der mod at beregne den samfundsøkono-

miske værdi af bevarelsen af de danske heder

under forskellige strategier. Det erfares, at der i

befolkningen er en pæn betalingsvillighed for at

bevare og pleje hedearealer, og at det spiller en

vigtig rolle for at øge naturplejeindsatsen, at også

landskabs- og kulturværdier indgår i indsatsen.

Baggrund

Næringsfattige naturtyper som fx heden er

under pres. En væsentlig årsag er den atmos-

færiske forurening med kvælstof, der bidrager

til tilgroning af heden og en lang række andre

lysåbne naturtyper såsom enge og overdrev.

Der afholdes derfor årligt store omkostninger

til naturpleje af bl.a. heden for at fjerne og re-

ducere tilgroningen og bringe heden og andre

naturtyper i gunstig tilstand til gavn for det vilde

plante- og dyreliv, men også for at bevare land-

skabelige og kulturelle værdier.

Samtidig er særligt de sjældne og truede arters

forekomst og overlevelseschancer forbundet

med betydelig usikkerhed. Den kan være knyt-

tet til eksterne miljømæssige faktorer som fx

kvælstofforurening eller til interne faktorer så-

som den praktiserede naturpleje eller arealets

størrelse.

Der er derfor behov for mere viden, der kan

understøtte analyser af, hvilke dele af det dan-

ske hedeareal, der med størst fordel kan be-

skyttes, hvis der ikke er finansiering til at be-

skytte hele det danske hedeareal.

Der findes en række danske eksempler på så-

danne prioriteringsanalyser af naturområder.

Disse studier indarbejder dog ikke i tilstrækkelig

grad usikkerheder om arternes overlevelse og

forekomst.

Nærværende artikel beskriver en metode til

at indarbejde sådanne usikkerheder i den slags

prioriteringsanalyser. Som noget nyt er det også

forsøgt at vurdere den samfundsøkonomiske

værdi af naturplejeindsatsens virkning på arters

overlevelse samt på landskabs- og kulturvær-

dier. Ved at inddrage estimater fra et tidligere

værdisætningsstudie blev det beregnet, hvor

store forskelle der kan være i samfundsøkono-

miske gevinster ved valg af forskellige naturple-

jestrategier.

152

Betyder det noget, hvor vi beskytter heden?

153

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Analysen omfattede tre strategier, der igno-

rerede usikkerheder om artsforekomster og

overlevelseschancer:

1. udpeg størst muligt hedeareal til natur-

pleje inden for budgettet

2. udpeg arealer, der har den største artsrig-

dom (hotspot-udvælgelsesstrategi)

3. udpeg de arealer, det er billigst at pleje

samt to strategier, der indregnede tænkte usik-

kerheder:

1. udpeg arealer, der maksimerer artsover-

levelsen

2. udpeg de arealer, der maksimerer den

forventede samfundsøkonomiske værdi

Sådan gjorde vi

Biodiversitetsdata

Vi anvendte geografiske Atlasdata (over om

den enkelte art er tilstede eller ej på et areal)

på 11 truede og rødlistede arter, der hører

hjemme på heden. De 11 truede arter omfat-

ter to arter af svirrefluer, tre arter af græshop-

per og seks arter af store møl. Data er placeret

i 633 UTM (Universal Transverse Mercator) 10

x 10 km kvadratnetceller, der giver Danmarks

komplette dækning incl. havområder. For hver

633 UTM-celler har vi beregnet den faktiske

mængde hedeareal ved hjælp af data fra Dansk

Areal Informations System, som indeholder 40

detaljerede datalag med områdeinformation

baseret på mere end to millioner polygoner og

med en præcision på +/- 25 meter.

Den geografiske repræsentation af de 11 rød-

listede arter er vist i figur 1a og hedearealet i

figur 1b, begge i 10 x 10 km kvadratnetceller.

Beregning af overlevelsessandsynligheder

Det er en stor udfordring at beregne, hvordan

specifikke arealforvaltningstiltag påvirker ar-

ters overlevelse. Man kan som regel angive en

retning, men en egentlig og tilstrækkelig præ-

cis beregning af arters overlevelseschance er

vanskelig. Ofte vil man vurdere ud fra en arts

populationsniveau, om den er levedygtig eller

kritisk truet under en given forvaltningsstrategi.

Man kan anvende såkaldte ’population viability

analyses’ (PVA) til at lave den vurdering.

I fragmenterede landskaber forekommer arter-

ne ofte i såkaldte metapopulationer, og derfor

anvender man rumligt eksplicitte modeller til

modellering af populationernes levedygtighed.

Disse modeller stiller store krav til information

om nuværende populationsniveauer og deres

reaktion på habitatændringer mm. Denne infor-

mation er i reglen ikke er til rådighed, og det

gælder også i dette studie.

Men for at illustrere potentialet anvendte man

i stedet en relativ simpel model til at beregne

artsspecifikke overlevelsessandsynligheder for

alle 11 arter (tabel 1) baseret på antagelsen

om, at den lokale overlevelseschance for en art

afhænger af tilstedeværelsen / fraværet af arten

inden for kvadratnetcellen, og hvor stor sand-

synligheden er, for at hedehabitatet er degra-

deret, samt hvor stor sandsynligheden er for, at

arten uddør lokalt, hvis habitatet er degraderet

og sidst hedens størrelse.

Det antages, at arter, der ikke udpeges til aktiv

hedepleje, uddør lokalt inden for en kortere år-

række, da habitatet langsomt degraderes og til

sidst forsvinder.

Naturplejeomkostninger- og gevinster

De fleste hedeområder i Danmark plejes af

Naturstyrelsen, fortrinsvis ved brug af eksten-

siv afgræsning eller maskinel fjernelse af græs

og opvækst. I dette studie anvendtes årlige na-

turplejeomkostninger fra statens arealer, og det

antages, at den nuværende plejeindsats er til-

strækkelig til at sikre arternes lokale overlevelse.

Vi anvender samtidig resultaterne fra et valg-

eksperiment til at beregne den samfundsøko-

nomiske værdi af bevarelse af de danske heder.

I dette værdisætningsstudie fra 2008 estimeres

det, at den årlige betalingsvillighed for at sikre

én arts overlevelse er ca. 30 kr. pr. husstand i

Danmark for de første fem arter og ca. 13 kr.

for de næste seks arter (som ventet faldende

marginalnytte). Man fandt også, at der var en

årlig betalingsvillighed for at beskytte landskabs-

og kulturværdier på ca. 25 kr. pr. husstand for

hver 10.000 hektar beskyttet hedeareal.

Resultater

Det viser sig, at næst efter den billigst mulige

arealudpegning (’de billigste arealer’), så er ud-

pegning af størst muligt hedeareal (’størst mu-

lige areal’), der plejes, den ringeste strategi set

ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv (figur

1). Begge strategier fejler, da de ikke benytter

information om, hvor naturplejeindsatsen giver

størst gevinst i forhold til artsbeskyttelse.

Antal rødlistede arter

4-5

Tabel 1.

Navne og rødlistevurdering på de 11 arter, der blev anvendt i studiet.

Populær navn

Dværgsvirreflue

Sydlig markgræshoppe

Gråbåndet bredpande

Hedepletvinge

Ensianblåfugl

Sortplettet blåfugl

Blåvinget ørkengræshoppe

Lille lynggræshoppe

Klithedemaskesvirreflue

Argusblåfugl

Spættet bredpande

Slægt

Navn

Rødliste vurdering

Sårbar

Moderat truet

Kritisk truet

Sårbar

Kritisk truet

Sårbar

Hedeareal (Ha)

1 - 50

51 - 100

101 - 200

201 - 400

401 - 1000

1001 - 2000

2001 - 3300

Chamaesyrphus lusitanicus

Chortippus

Erynnis

Euphydryas

Maculinea

Oedipoda

Omocestus

Paragus

Plebejus

Pyrgus

mollis

tages

aurinia

alcon

arion

caerulescens

haemorrhoidalis

finitimus

argus

malvae

Figur 1.

Antallet af rødlistede arter, der er

afhængige af hedearealer (a) samt hedearealet

inden for hver 10 x 10 km kvadratnetcelle (b).

154

Betyder det noget, hvor vi beskytter heden?

155

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Figur 2.

Samfundsøkonomisk evaluering af

forskellige udpegningsstrategier.

Maksimering af artsrigdommen (’max artsrig-

dom’) er den tredje ringeste strategi. Selvom

man udnytter information om arternes nuvæ-

rende tilstedeværelse, så tages der ikke hensyn

til degraderingstilstanden af det udpegede areal.

Ikke overraskende opnås den højeste dækning

ved anvendelse af den maksimale forventede

dækningsmetode.

Den bedste strategi, set ud fra et samfundsøko-

nomisk perspektiv, er strategien ’max samfunds-

økonomisk værdi’, der maksimerer summen af

værdien af artsbeskyttelsen samt bevarelsen af

landskabs- og kulturværdier, og fratrukket ple-

jeomkostninger. Maksimering af den samfunds-

økonomiske værdi overhaler ’max artsrigdom’

strategien, der alene maksimerer arternes over-

levelseschance, når budgettet når over 0,53 mio.

euro om året.

Men det er værd at bemærke, at merværdien

ved at øge naturplejeindsatsen ikke stiger særlig

meget, da modellen ikke øger overlevelseschan-

cen yderligere (den maksimale beskyttelse på

9,7 arter opnås allerede ved et budget på 0, 53

mio. euro om året). Det kan fortolkes, som at

yderligere naturplejeindsats skal retfærdiggøres

med en yderligere beskyttelse af landskabs- og

kulturværdier.

Behov for mere forskning

Selvom ovenstående eksempel bygger på meget

simple og teoretiske biologiske modeller, uden

empirisk ophæng, så viser den en måde, hvorpå

vi kan kombinere værdisætningsundersøgelser

og prioriteringsmetoder i naturbeskyttelsen.

Metoden og resultaterne viser, at det ikke er

lige meget, hvilken strategi man vælger, når man

skal implementere naturplejeindsatsen i Dan-

mark. Der er stor forskel på de samfundsøko-

nomiske gevinster, der kan opnås.

Det er imidlertid nødvendigt med yderligere

forskning, der fokuserer på at forbedre biolo-

giske modeller, så de kan bruges til bedre at

forudsige, hvordan forskellige arters overlevel-

seschancer påvirkes af de valgte metoder i na-

turforvaltningen eller fravær af naturforvaltning.

Samtidig skal de samfundsøkonomiske meto-

der, i dette tilfælde værdisætningsestimaterne,

verificeres yderligere som grundlag for denne

slags evalueringer og fx også inkludere, hvordan

værdierne afhænger af usikkerheden.

Artiklen bygger på følgende referencer:

Akçakaya, H.R., Sjögren-Gulve, P., 2000. Population viabi-

lity analysis in conservation planning: an overview. Ecol.

Bull. 48, 9-21.

Arthur, J.L., Camm, J.D., Haight, R.G., Montgomery, C.A.,

Polasky, S., 2004. Weighing conservation objectives: ma-

ximum expected coverage versus endangered species

protection. Ecol. Appl. 14, 1936-1945. doi:10.1890/02-

5360

Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen, B.J., Strange, N.,

2008. What’s in a name? The use of quantitative mea-

sures versus

’iconised’

species when valuing biodiver-

sity. Environ. Resour. Econ. 39, 247-263. doi:10.1007/

s10640-007-9107-6

Lund, M.P., 2002. Performance of the species listed in

the European Community

’Habitats’

Directive as in-

dicators of species richness in Denmark. Environ. Sci.

Policy 5, 105-112.

Melbourne, B.A., Davies, K.F., Margules, C.R., Lindenmay-

er, D.B., Saunders, D.A., Wissel, C., Henle, K., 2004. Spe-

cies survival in fragmented landscapes: Where to from

here? Biodivers. Conserv. 13, 275-284. doi:10.1023/

B:BIOC.0000004321.58196.d8

Naturstyrelsen, S., 2004. Budget analyse 2004. Køben-

havn.

Petersen, A.H., Larsen, F.W., Rahbek, C., Strange, N., Lund,

M.P., 2005. Naturværdier i Danske Nationalparker. En

kvantitativ analyse af biologisk mangfoldighed i poten-

tielle danske nationalparker. (Nature values in Danish

National Parks. A quantitative study of potentially bio-

diversity gains by Danish National Parks. Copenhagen,

Denmark).

Petersen, A.H., Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B.,

Rahbek, C., 2016. Conserving what, where and how?

Cost-efficient measures to conserve biodiversity in

Denmark. J. Nat. Conserv. 29, 33-44. doi:10.1016/j.

jnc.2015.10.004

Polasky, S., Camm, J.D., Solow, A.R., Csuti, B., White, D.,

Ding, R.G., 2000. Choosing reserve networks with in-

complete species information. Biol. Conserv. 94, 1-10.

Strange, N., Jacobsen, J.B., Thorsen, B.J., Tarp, P., 2007. Va-

lue for money: Protecting endangered species on Da-

nish heathland. Environ. Manage. 40, 761-774.

Strange, N., Rahbek, C., Jepsen, J.K., Lund, M.P., 2006.

Using farmland prices to evaluate cost-efficiency of

national versus regional reserve selection in Den-

mark. Biol. Conserv. 128, 455-466. doi:10.1016/j.bio-

con.2005.10.009

156

Betyder det noget, hvor vi beskytter heden?

157

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Man bliver nødt til at tænke på miljøet som helhed, hvis man

vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler

om at finde ud af, hvad vores udnyttelse af naturen og dens

ressourcer betyder for vores klode på længere sigt.

158

Betyder det noget, hvor vi beskytter heden?

159

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

ARTIKEL 24

Hvor skal vindmøllen stå?

Cathrine U. Jensen

Resumé

Sammenhængen mellem huspriser og vindmøller

bør indgå i beslutninger om, hvor fremtidens vind-

møller skal stå, hvis man vil sikre, at placeringen

bliver omkostningseffektiv. Netop dette bliver illu-

streret i denne app, som rangerer de eksisterende

vindmølle-sites på Lolland og Falster ud fra det

forventede samfundsøkonomiske overskud, hvis

man placerede en moderne vindmølle der i dag.

Færre og større møller

Regeringens energiforlig fra 2012 lagde linjerne

for udbygningen af vindenergi frem mod 2020.

Af forliget fremgik det, at man ville holde den

samlede kapacitet på land på det eksisterende

niveau omkring 3.000 MW, men samtidig re-

ducere antallet af møller fra knap 5.000 til ca.

3.400.

Der skal altså være færre, men større møller.

Det betyder, at de ældre møller, som i dag bliver

taget ned, ikke nødvendigvis bliver erstattet af

nye møller. En af de fremtidige opgaver bliver

derfor at beslutte, hvilke møller, der skal erstat-

tes af nye og større møller, og hvilke der blot

skal nedtages.

Resultaterne præsenteret i dette case er cen-

trale i en sådan beslutning, fordi de kan danne

grundlag for en opgørelse af omkostningerne

for de mennesker, der bor der, hvor møllerne

står eller skal stå. Resultaterne er blevet indar-

bejdet i en applikation, en App, som kan tilgås

her: https://cathrineujensen.shinyapps.io/whe-

retoplaceturbine/.

App’en visualiserer resultaterne fra vindmøl-

lerapporten for helårshuse på Lolland og Fal-

ster kombineret med kort over vindenergi og

den eksisterende fordeling af vindmøller og

helårshuse. App’en bruger disse informatio-

ner til at rangere de eksisterende vindmølle-

sites ud fra, hvor en ny 100 m høj vindmølle

vil generere det største samfundsøkonomiske

overskud. Et eksempel på en sådan rangering

kan ses i figur 1.

Den røde farve viser de mest profitable vind-

mølle-sites og de lyse farver de mindst profi-

table vindmølle-sites. Rangeringen afhænger af

antallet af påvirkede ejendomme, eksisterende

møller, og hvor meget vindenergi der er på den

givne placering.

Disse faktorer er vist i de forskellige ’temaer’

på kortet. Det skal understreges, at flere af

de vindmøller, som står på Lolland og Falster i

dag, er placeret for mere end to+ år siden, og

mange er væsentligt mindre end 100 m. Range-

ring af mølle-sites kan derfor ikke bruges til at

bedømme beslutningen fra dengang.

160

Hvor skal vindmøllen stå?

161

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Figur 1.

Rangering af

vindmølle-placeringer

ved 3 % rente og

200 kr. pr. MWh.

Den nye App

App’en har til formål at vise, hvordan vi kan

visualisere data og resultater. Beregningen er

simplificeret væsentligt. Det er antaget, at instal-

lation, vedligehold, levetid og skrotning er uaf-

hængig af, hvor møllen placeres, og at beslutnin-

gen om møllen på det givne sted er permanent.

Husprismetoden kan alene fange effekten af

landskabsværdier m.m., der afspejles i huspri-

serne og dermed afspejler, hvordan effekterne

opleves af de husstande, der bor i området.

Derfor kan den værdi, som eksempelvis unikke

landskaber har for de mange mennesker, som

besøger et landskabsområdes natur osv., ikke

fanges i husprismetodens værdisætning. For at

værdisætte denne rekreative værdi af et unikt

naturområde, som mange rejser til for at ople-

ve, ville rejseomkostningsmetoden være mere

relevant, hvorimod goder, som fx kulturarvs-

beskyttelse, som kan nydes uden direkte aktiv

brug, kan værdisættes med erklærede præfe-

rence-metoder.

Værdien af hver beboelsesejendom er sat til

medianhandelsprisen for alle handlede enfami-

lieshuse i perioden 2008-2015. Fordelen ved

dette set-up er, at det er baseret fuldt ud på of-

fentligt tilgængelig information og data, og også

softwaren er open source.

Rangering afhænger af møller,

huse og vindenergi

Placeringen af de eksisterende vindmølle-si-

tes er offentlig tilgængelig på Energistyrelsens

hjemmeside. Alle møller, som er koblet til net-

tet, er registreret i Energistyrelsens register

med stamdata. Her fremgår præcist, hvor møl-

len er opstillet, hvornår den er koblet til net-

tet, producent, produktion osv. Du kan derfor

zoome ind på den enkelte mølle (se figur 2).

Figur 3.

Vindenergi.

Figur 4.

Fordeling af boliger / helårshuse på Lolland og Falster.

Figur 5.

Rangering ved 3 % rente og 50 kr. pr. MWh (t.v.) og 200 kr. pr. MWh (t.h.).

Figur 2.

Vindmøller på Lolland og Falster.

Vindmøllen producerer strøm, som sælges på

elmarkedet. Produktionen afhænger af, hvor

møllen placeres, fordi der er betydelig variation

i vindenergien i 100 meters højde (se figur 3).

Konsulentfirmaet EMD International har stillet

et kort over vindenergi offentligt til rådighed på

deres hjemmeside.

Når vindmøllen opstilles, påvirker den handels-

værdien af lokale ejendomme. Påvirkningens

størrelse afhænger af, hvor vindmøllen placeres

i forhold til den eksisterende beboelse og eksi-

sterende vindmøller. Figur 4 viser fordelingen af

helårshuse i området trukket fra de offentlige

grunddata. Eksempelvis er der 316 helårshuse

fordelt i den blå flade nord for Nakskov.

Usikkerhed taler for en

følsomhedsanalyse

Rangeringen afhænger af flere faktorer, hvoraf

app’en giver mulighed for at variere renten og

afregningsprisen for el. I udgangspunktet er af-

regningsprisen sat til 200 kr./MWh og renten til

3 %. Når prisen sænkes til 50 kr./MWh ændres

rangeringen, som vist i figur 5.

Ved en højere elpris er det de nordlige og

vestlige kystnære sites, som er særligt attrak-

tive, fordi det er her, der er mest vind. Jo højere

afregningspris, desto mere vægter vindenergi i

placeringen i forhold til eksisterende boliger og

andre vindmøller.

Med app’en håber vi, at resultaterne af vores

forskning nemmere vil kunne indgå i en dialog

omkring opsætning og nedtagning af vindmøller

mellem vindmølle-entreprenører, planlægnings-

myndigheder og borgere.

Artiklen bygger på følgende studier

og referencer:

Appen: https://cathrineujensen.shinyapps.io/wheret-

oplaceturbine/

Jensen, C.U., Panduro, T.E. Lundhede, Nielsen A. S. E.,

Dalsgaard, M. & Thorsen J. B., The impact of on-shore

and off-shore wind turbine farms on house prices, Jour-

nal of Energy Policy, (under review November 2017).

Nielsen, Anne Sofie E.; Dalsgaard, Mette Karup, Jesper;

Panduro, Toke Emil; Jensen, Cathrine Ulla; Lundhede,

Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark. (2016), Analyse af

vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejen-

domme, COWI A/S for Energistyrelsen.

EMD (2017), https://www.emd.dk/publications/wind-

resource-map/#

Stamdataregisteret (2015) https://ens.dk/service/

statistik-data-noegletal-og-kort/data-oversigt-over-

energisektoren, Energistyrelsen.

Rshiny 2017, https://shiny.rstudio.com/

162

Hvor skal vindmøllen stå?

163

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Metoder til værdisætning

af miljøgoder

Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen

Det økonomiske nytte-begreb

I den økonomiske forklaringsmodel er ud-

gangspunktet, hvordan forbrugere og virksom-

heder anvender deres knappe ressourcer bedst

muligt. For virksomhederne er målet at maksi-

mere profitten ud fra mængden af produkti-

onsfaktorer til rådighed, og for forbrugerne er

målet at maksimere nytten ud fra deres bud-

getbegrænsning/indkomst. I sammenhæng med

prissætning af forbrugernes betalingsvilje for

miljø- og naturgoder er begrebet ’nytte’ såle-

des helt centralt.

Nytte skal forstås sådan, at årsagen til at vi

forbruger goder er, at det bibringer os nytte.

Et gode omfatter her både materielle og ikke-

materielle goder, og nytten, som opnås ved at

forbruge et gode, forstås meget bredt i form af

at bibringe forbrugeren glæde, behovstilfreds-

stillelse mv. Det skal dermed ikke forveksles

med begreberne ’nyttigt’ eller at ’nyttiggøre’. En

forbrugshandling giver således nytte til forbru-

geren, også selv om den i en normativ forstand

kunne betegnes som ’unyttig’; tænk eksempelvis

på at spise en mad med Nutella eller at gå en

tur i skoven. Nytte i økonomisk forstand refere-

rer alene til forbrugerens oplevede glæde ved

at forbruge et gode.

Den helt store udfordring med det økonomi-

ske nyttebegreb er, at det er umuligt direkte at

måle en forbrugers nytte ved et givet forbrug.

Omvendt kan en forbruger godt selv vurdere

den opnåede nytte, og for individet kan stør-

relsesordenen af nytten også være meningsfuld.

Diskussionen om måling af nytte henføres til

begreberne kardinal og ordinal nytte. I den

neoklassiske økonomiske teori anvendes en

ordinal forståelse af nytte. Hermed forstås, at

forbrugeren altid kan rangordne to forskellige

forbrugsvalg efter, hvilket som bibringer mest

nytte, men man kan ikke sætte størrelsesorden

på forskellen eller sammenligne størrelsen af

to forbrugeres nytte. Hvis man arbejder med

cost-benefit analyse, er det derimod nødven-

digt at acceptere, at to forbrugeres nytte kan

sammenlignes kvantitativt. Man taler om kardi-

nal nytte, når man forholder sig til nytte i en

sådan ’metrisk’ forstand. Det betyder, at vi ac-

cepterer, at hvis to forbrugere hhv. har nytten

to og tre ved at spise et æble, så er deres sam-

lede nytte - hvis de begge får et æble - fem.

Ligeledes accepterer vi, at såfremt der kun er

et æble tilgængeligt, så vil nytten være størst,

hvis forbrugeren med nytten tre får lov til at

spise det.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan udføre

kvantitative økonomiske vurderinger, som ind-

drager forbrugerpræferencer, når forbrugernes

nytte ikke umiddelbart kan måles? Her kommer

den økonomiske teori os til hjælp. Da forbru-

gerne altid står over for situationen, hvor man

skal prioritere anvendelsen af sine knappe res-

sourcer, kan vi anvende forbrugernes valg til at

få en forståelse af størrelsen af den nytte, som

deres forbrug er forbundet med. Eksempelvis,

164

Metoder til værdisætning af miljøgoder

165

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

hvis en forbruger vælger at købe et æble til fem

kroner, må nytten herved mindst svare til de

fem kroner, ligesom marginalnytten ved at for-

bruge æblet mindst må svare til marginalnytten

ved at have brugt de fem kroner på at forbruge

et andet gode. Dermed kan vi approximere

forbrugernes nytte ved at se på godernes han-

delspriser, ligesom vi gennem den fælles mo-

netære måleenhed ’kroner’ kan sammenligne

gevinster (nytte) med omkostninger. Eller sagt

med andre ord: forbrugernes betalingsvilje for

et gode tages som udtryk for deres marginale

nytte ved at forbruge det.

Denne tilgang kan anvendes for goder, hvor

der eksisterer markedspriser fra velfungerende

markeder. Men for en lang række miljø- og na-

turgoder kan der enten ikke findes markeds-

priser, eller de markedspriser, som eksisterer,

repræsenterer ikke alle karakteristika ved go-

det. Eksempelvis vil prisen på træ referere til

træets anvendelse som tømmer eller brænde,

men ikke afspejle den produktion af rekreative

goder, drikkevand og biodiversitet mv., som

’samproduceres’ i skoven. Derfor må der brin-

ges andre metoder i anvendelse til at afsløre

forbrugernes betalingsvilje - eller værdien - for

denne type ikke-markedsomsatte goder. Man

taler om to principielle tilgange til værdisætning

af ikke-markedsomsatte goder: 1) afslørede

præferencer, hvor der fokuseres på folks hand-

linger og derudfra udledes en betalingsvilje, og

2) udtrykte præferencer, hvor man spørger

mere eller mindre direkte til folks betalingsvilje

med udgangspunkt i hypotetiske valgsituationer.

De to tilgange adskiller sig grundlæggende ved,

at afslørede præferencer er afhængige af, at der

findes en sammenhæng mellem et eksisterende

marked og det ikke-markedsomsatte gode. Det

betyder, at metoden kun kan bruges til at værdi-

sætte brugsværdier og kun

ex post

effekter, dvs.

effekter af goder, som allerede findes i dag. Hvis

der ikke findes sammenhæng mellem brugen

af det ikke-markedsomsatte gode og et eksi-

sterende marked, eller hvor ikke-brugsværdier

er centrale, må metoder baseret på udtrykte

præferencer bringes i anvendelse. Her bruges

interview-teknikker, hvor respondenterne be-

des om at træffe valg i en række hypotetiske si-

tuationer, som beskriver ændringer i udbuddet

af præcist beskrevne miljø- og naturgoder, sam-

tidig med at respondenterne skal tage stilling

til, hvor meget de vil afgive af deres disponible

indkomst for at opnå disse ændringer (i tilfælde,

hvor der er tale om en øget produktion af miljø

og naturgoder). Herved kan størrelsesordenen

for betalingsviljen for det ændrede udbud af

miljø- og naturgoderne beregnes. Disse meto-

der kan også anvendes til at værdisætte goder,

som ikke forefindes i dag.

I det følgende gives en generel introduktion

til de mest almindelige værdisætningsmetoder,

med henblik på at give en generel forståelse af

principperne bag de studier, som præsenteres

i bogens cases.

Travel cost eller

Rejseomkostningsmetoden

Rejseomkostningsmetoden hører under typen

af værdisætningsmetoder, hvor præferencerne

for et miljøgode afdækkes igennem afsløret

adfærd. Metoden anvendes især til at opgøre

betalingsviljen for rekreative goder, som folk

transporterer sig efter, men kan også bruges

ved andre offentlige goder (positive som ne-

gative), som er forbundet med en konkret og

observerbar transportadfærd.

Princippet bag opgørelsen af et områdes re-

kreative værdi ved anvendelse af rejseomkost-

ningsmetoden er, at den enkelte persons ge-

vinst ved at besøge området, mindst må svare

til de omkostninger, personen afholder ved at

transportere sig hen til området. Derved kan

værdien ved et rekreativt område lidt forsimp-

let opgøres på grundlag af information om,

hvor langt personerne, som har besøgt om-

rådet, transporterede sig, hvor lang tid deres

rejser varede, og hvor tit de besøger området.

Informationerne til brug for et rejseomkost-

ningsstudie kan indsamles ved

in situ

undersø-

gelser, hvor brugerne kontaktes ved indgange-

ne til et rekreativt område, og hvor de spørges

om deres transport til området. Alternativt kan

spørgeskemaer anvendes, idet der så spørges til

respondentens sidst besøgte naturområde. På

det seneste har der også været anvendt inter-

netbaseret dataindsamling, hvor respondenter-

ne bedes angive det senest besøgte rekreative

område, og hvor fra de startede ’rejsen’ til om-

rådet ved at placere ’nåle’ på et interaktivt kort.

For hver registreret ’rejse’ kan rejseomkostnin-

gerne beregnes ud fra data for rejsetiden og

rejseformen. Er rejsen sket til fods, vil der alene

være tale om en prissætning af den anvendte

rejsetid. Her bruges typisk en alternativomkost-

ning for fritid i form af samfundsøkonomiske

beregningspriser for værdien af tid. Er rejsen

sket med bil, cykel eller andet indgår værdien af

rejsetiden plus omkostninger til brændstof og

afskrivninger på køretøjet. Er rejsen sket med

kollektive transportmidler indgår værdien af

rejsetiden plus afholdte udgifter til billetter.

Når rejseomkostningen er beregnet for hvert

registreret besøg, kan den samlede rekreative

værdi af området opgøres ved at summere de

individuelle rejseomkostninger. I praksis skal der

også foretages en opskalering af de indkomne

data, da de indsamlede data typisk kun vil ud-

gøre et udsnit af de samlede besøg til området.

Idet der ikke foreligger totalopgørelser for antal

besøgende til de enkelte rekreative områder,

sker dette eksempelvis med udgangspunkt i,

hvor mange dage der er foretaget dataind-

samling (ved

in situ

undersøgelser), eller hvor

stort et udsnit af det potentielle antal brugere,

der er indsamlet data fra (brev- eller internet-

spørgeskemaer).

Metoden har den fordel, at den er baseret på

afsløret, observerbar adfærd, og det giver en

rimelig enkel og intuitiv forståelse af, hvordan

værdisætningen foretages. Der vil være usikker-

hed knyttet til dataindsamlingen - ikke mindst

ved brev - eller internet-undersøgelser, ligesom

anvendelsen er begrænset, idet den kun kan an-

vendes til værdisætning af goder, som folk trans-

porterer sig til. Desuden er der usikkerhed om-

kring opgørelsen af rejseomkostningerne, og

her særligt værdien af den tid, som man anven-

der på transport. I nogle situationer kan man

forestille sig, at selve turen har en værdi i sig

selv, og det fanger metoden heller ikke. Da me-

toden ikke afslører brugernes egentligt gevinst

ved at besøge området, men kun den mindste

gevinst de bør have ud fra deres omkostninger

til at komme derhen, leverer metoden et mini-

mumsskøn for brugsværdien af et område.

Husprismetoden

Alle, der har kigget efter et sted at bo, en lejlig-

hed eller et hus, ved, at beliggenheden betyder

rigtig meget for, hvad vi er parate til at betale

for en bolig. Det er denne fundamentale obser-

vation, som miljøøkonomer i mere end 40 år

har brugt til at udlede, hvor stor værdi vi tillæg-

ger forskellige miljøforhold, rekreative områder

og natur i nærheden af vores boliger.

Den basale teori er, at værdien af en bolig på

markedet er summen af alle de forhold ved

boligen og dens omgivelser, som købere og

sælgere på markedet værdsætter. Købere leder

efter den bolig, som de synes er det bedste køb

for dem, ud fra boligens pris, karakteristika og

omgivelser. Sælgere vil omvendt ikke sælge bo-

ligen for mindre, end den er værd for dem, ud

fra præcis de samme ting. På den basis finder

købere og sælgere på markedet ideelt set ud

af at fordele sig, efter hvad de synes, boligerne

og deres omgivelser er værd. Resultatet er, at

boligens pris afspejler markedets - det vil sige

købers og sælgers - værdisætning af alle dens

karakteristika og dens omgivelser. Derfor kan

boligens pris modelleres som en funktion af alle

disse relevante variabler.

Datagrundlaget for metoden består af priser og

geografiske koordinater på handlede boliger i

det område, man ønsker at undersøge samt så

mange relevante geografiske og socio-demo-

grafiske data, man finder relevante og mulige

at inddrage. Det inkluderer bl.a. variabler som

afstand eller udsigt til skov, sø, mark, afstand til

166

Metoder til værdisætning af miljøgoder

167

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Når miljøøkonomer taler om økonomi, handler det ikke blot om

kroner og øre, vi kan omsætte til forbrug af varer og tjenesteydelser.

Det handler også om den livskvalitet og de værdier, som vi knytter

til at kunne nyde naturens skønhed og ro, nyde rent vand og luft og

vide, at dette også er tilfældet for fremtidige generationer.

168

Metoder til værdisætning af miljøgoder

169

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

offentlig transport, støj fra veje, jernbaner og

industri, mængden eller arealet af parker i for-

skellige afstande fra boligen og mange andre

variabler, som kan være relevante for boligens

pris. Desuden indgår naturligvis boligens karak-

teristika som størrelse, antal værelser, havens

størrelse, byggeår, mv. Ved at lave en regression

af boligens pris på alle disse specifikke karakte-

ristika for boligen kan man opnå et sæt para-

metre, der beskriver den implicitte pris for fx

at bo 300 m fra en sø eller en skov, prisen på

nærhed til offentlig transport eller omkostnin-

gen ved at bo et sted, hvor der er meget støj.

De implicitte priser på eksempelvis nærhed til

skov eller nærhed til park eller fraværet af støj

kan fx bruges i cost-benefit opgørelser af, hvad

det vil være værd for beboerne i et område at

forbedre disse forhold, blot ændringerne ikke

er så store, at de kan antages at påvirke marke-

dets priser for dem.

Hvis ændringerne er store, har husprisfunktio-

nen ikke længere tilstrækkelig information til at

kunne værdisætte dem. Så kræves viden om,

hvordan de implicitte priser ændrer sig på mar-

kedet, når der sker store ændringer i udbuddet

af det konkrete miljøgode, der er i fokus. Det

betyder teknisk set, at man skal bruge infor-

mation om, hvordan efterspørgselskurven for

miljøgodet set ud; det vil sige, hvor meget den

sidste enhed er værd ved forskellige udbudsni-

veauer. I litteraturen er der to tilgange til dette:

•

at lave antagelser om husstandenes nytte-

funktioner, og deraf udlede efterspørgsels-

funktioner, der kan anvendes for ændringer,

der er større end marginale for den en-

kelte, men ikke for markedet som sådan.

at estimere husprisfunktioner på forskel-

lige boligmarkeder, hvor der er variation i

udbuddet af det miljøgode, der er i fokus.

Det giver et sæt af observationer for impli-

citte priser på miljøgodet koblet med ud-

budsniveauer. Det kan fx være priserne på

at have udsigt til havet (fx 5 %, 15 % eller

25 % på prisen) koblet med, hvor hyppigt

man har udsigt i markedet (fx hver 10 % af

boligerne, 5 % eller 2 %).

Både husprisfunktionen, som er ret enkel at

estimere, og efterspørgselsfunktionen, der er

mere kompliceret at estimere, lader sig enkelt

anvende til prissætning i både mindre og større

cost-benefit analyser. Analyser viser, at inden for

rimelige variationer i geografiske forhold, socio-

demografi med mere, er de implicitte priser re-

lativt ensartede i størrelse på tværs af områder.

Husprisfunktionen er på den måde et stærkt

værdisætningsredskab. Metoden har også

den fordel, at det taler til noget, de fleste af

os kender og intuitivt kan forholde os til. Det

gør resultaterne nemme at kommunikere, og

de vinder relativt let accept trods det teknisk

komplicerede grundlag.

Men metoden har også nogle svagheder, hvoraf

de fleste er tekniske og mest relateret til be-

stemmelse af efterspørgselsfunktionen. Den

væsentligste er, at metoden alene kan værdi-

sætte miljøgoder, som man kan købe sig adgang

til gennem boligmarkedet. Det betyder, at en

række offentlige goder som fx eksistensværdier

af kulturarvsminder eller artsrige naturområder

ikke lader sig fange med denne metode. Der-

udover fanger den kun værdien for dem, der

køber adgang gennem boligmarkedet. Det kan

sagtens være, at de fleste brugere af et gode

køber adgang udelukkende gennem transport

til et givet rekreativt område. Eksempelvis af-

spejles værdien af at bo nær Dyrehaven nord

for København helt sikkert i de lokale huspriser,

men da hovedparten af de besøgende i Dyre-

haven kommer fra andre områder, fanges vær-

dien for disse grupper ikke af husprismetoden.

Udtrykte præferencer

Har en ting kun værdi, hvis den kan bruges? Ef-

ter en smule eftertanke vil mange af os nok

svare med et ’Nej’. Dette er en af de centrale

erkendelser i miljøøkonomien, som har dybe

rødder i økonomisk tankegods, jf. citatet i bok-

sen her på siden. Vi ved i dag, at mange af os

tillægger det en værdi, at habitater og arter be-

skyttes og har det godt, også selvom vi aldrig

forventer at besøge habitaterne eller for den

sags skyld er i stand til at genkende arterne,

hvis vi ser dem. Vi tillægger det en værdi, at de

eksisterer, og den værdi er uafhængig af vores

brug af dem. Denne form for eksistensværdier

er en af de centrale såkaldte ikke-brugsværdier,

som vi som mennesker drager nytte af, og som

vi derfor tillægger værdi.

Eksistensværdier repræsenterer en særlig me-

todisk udfordring for økonomisk værdisæt-

ning, fordi deres størrelse ikke kan udledes af

såkaldte ’afslørede præferencer’. Derfor har

miljøøkonomien vendt sig mod de udtrykte

præferencemetoder. Det er metoder, hvor man

ganske enkelt stiller folk i en række beslutnings-

situationer, hvor de skal udtrykke deres præ-

ferencer, fx deres vilje til at betale en bestemt

pris for et miljøgode eller deres valg mellem

forskellige miljøgoder tilknyttet forskellige om-

kostninger for dem. Det er metoder, der er ud-

viklet dels inden for miljøøkonomien, dels inden

for fx marketing, hvor folk forholder sig til pro-

duktvarianter, der ikke er på markedet endnu.

Der er to hovedmetoder, der har domineret

anvendelserne de sidste 40 år. Den første af

disse er den betingede værdisætningsmetode;

et eksempel på hvordan et betalingsspørgsmål

kan stilles op med den metode er vist i boksen

her på siden. Den anden er det såkaldte valg-

handlingseksperiment, som der er flere eksem-

pler på i denne bog, fx

side 50.

Den økonomiske idé bag begge metoder er, at

man, ved at stille folk i en eller flere forskellige

hypotetiske beslutningssituationer, der involve-

rer et trade-off mellem en økonomisk omkost-

ning (gevinst) og en miljømæssig gevinst (om-

kostning), kan udlede, hvor meget folk synes,

forskellige miljøforbedringer er værd for dem.

”Statsoeconomen, der regner nøie… bør op-

tage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for

Naturskjønhed, og lade Regningen henligge

indtil han er vis paa, om denne Følelse er af

eller uden Værdi, fordi den ikke kan anslaaes

i Penge, eller om Naturskjønhed er en unyt-

tig Egenskab ved et Land, som er bestemt til

at beboes af dannede Mennesker”

… ”Hvorfor skal Landet endeligen være

skjønt? - kan en Studepranger spørge. Fordi

alle Mennesker ikke ere Studeprangere!”

Citater fra O. Chr. Olufsen’s ’Danmarks

Brændselsvæsen’ fra 1811. Olufsen var

fra 1815 professor i statsoeconomie ved

Københavns Universitet.

•

Vil du og din husstand være villig til at betale 100

DKK/år i indkomstskat for at bevare yderligere

20.000 hektar hede?

JA………………….

NEJ.………………..

170

Metoder til værdisætning af miljøgoder

171

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

God anvendelse af begge metoder stiller store

krav til, hvordan en undersøgelse gennemføres.

Herunder kræver metoderne en omhyggelig

beskrivelse af miljøgodet og de ændringer i mil-

jøgodet, som folk skal vurdere. Det kræver en

troværdig beskrivelse af, hvordan ændringerne

vil blive sikret, fx hvordan et habitat vil blive

yderligere beskyttet til gavn for natur og even-

tuelt truede arter, der er knyttet til habitatet.

Anvendelsen kræver også, at man i undersø-

gelsen fortæller folk, hvordan der vil blive be-

talt for at sikre en ændring i miljøgodet. Denne

betalingsmekanisme skal virke troværdig og

relevant for formålet. I Danmark har det helt

overvejende betydet, at forskere har anvendt

ændringer i indkomstskatten for husholdnin-

gerne som betalingsmekanisme. Danskerne er

vant til, at offentlige goder som naturbeskyt-

telse finansieres over indkomstskatten, og der

er i international sammenhæng en meget høj

tillid til, at staten forvalter skatteindtægter efter

hensigten og kan holdes ansvarlig.

De udtrykte præferencemetoder har ét fælles

hovedproblem, og det er den hypotetiske form,

som undersøgelserne har. Det vil sige det for-

hold, at folks valg og svar ikke med fuld sikker-

hed får direkte konsekvens i form af en direkte

afledt betaling for og implementering af miljø-

forbedringerne, der er spurgt til. Det indebærer

en risiko for, at folk ikke svarer med deres sande

præferencer, men af den ene eller den anden

grund sender fejlagtige signaler. Litteraturen

har dokumenteret, at der er en tendens til, at

folk udtrykker deres vilje til at betale mere for

miljøgoder, end de faktisk er villige til at betale;

og på tilsvarende vis kan have en tendens til at

overdrive, hvor meget de vil bruge en rekreativ

mulighed, spise økologisk og sundt eller andre

ting, de betragter som gode og sunde. Forsk-

ningen har udviklet metoder til at reducere

tendensen til overdrivelser, og den har også

dokumenteret, at overdrivelserne sjældent er

større end en faktor to og oftest væsentligt

mindre, især når spørgeskemaerne er grundigt

udformede i overensstemmelse med en række

faglige retningslinjer og anbefalinger.

Med de metodiske udfordringer, hvorfor så

bruge metoderne? Der er tre gode grunde til,

at miljøøkonomer verden over fortsat bruger

og videreudvikler disse metoder. Den første

er, at metoderne, særligt valghandlingseksperi-

menterne, ikke kun udleder absolutte værdisæt-

ningsestimater. De udleder også relative præfe-

rencer for forskellige aspekter ved miljøtiltag, fx

om folk synes flere stier, borde og bænke er

vigtigere i et naturområde, end en yderligere

indsats for at forbedre levevilkårene for plante-

og dyreliv. Disse relative præferencer, hvordan

folk rangordner formål, er betydeligt mere præ-

cise end de absolutte værdisætningsestimater,

og er dermed også relevante for forvaltning og

udvikling af politik i praksis. Den anden og vig-

tigste grund er, at selvom resultaterne ikke er

perfekte, så kan de godt være rigeligt præcise

til at understøtte mange politiske beslutninger.

Det gælder fx de steder, hvor omkostningerne

ved at gennemføre en miljøforbedring kan an-

slås til at være klart mindre end selv de mest

konservative estimater af den velfærdsøkono-

miske gevinst, som afspejles i den miljøøkono-

miske værdisætning. Herhjemme er regeringens

beslutning i 2016 om at prioritere en større

grad af naturbeskyttelse i de danske skove et

eksempel på, at omhyggelige omkostningsana-

lyser sammenholdt med værdisætningsanalyser

har været med til at understøtte formuleringen

og implementeringen af konkrete politiske mål-

sætninger. Den tredje grund er, at metoderne

baseret på udtrykte præferencer i mange til-

fælde vil være de eneste tilgængelige metoder

til at værdisætte ikke-markedsomsatte goder.

Hvis man for eksempel ønsker at opgøre ikke-

brugsværdier, eller hvis man ønsker at opgøre

værdier af nye tiltag, som ikke er implementeret

endnu, kan man ikke anvende metoderne base-

ret på afslørede præferencer. I sådanne tilfælde

er udtrykte præferencer den eneste mulighed

for at opgøre disse værdier i kroner og øre.

Rigtig meget tyder på, at natur øger vores velfærd.

EU-Kommissionen har derfor vedtaget, at alle

medlemslande bør lave en grundig videnskabelig

kortlægning af de værdier, de enkelte lande får

fra deres lokale økosystemer. Også FN anbefaler

’’Pricing the priceless’’.

172

Metoder til værdisætning af miljøgoder

173

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Redaktion & forfattere

Jørn Jensen

Cand. Agro og folkeskolelærer.

Pensioneret efter bl.a. godt 29

år i statens tjeneste heraf 27

år i Miljøministeriet og to på

Landbohøjskolen.

Thomas Hedemark Lundhede

Cand. Silv, Ph.D.

Lektor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Toke Emil Panduro

Cand. Scient, Ph.D.,

Adjunkt på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Anders Højgård Petersen

Cand. Scient.

Specialkonsulent ved Center

for Makroøkologi, Evolution og

Klima, Københavns Universitet.

REDAKTIONSGRUPPEN

Jesper Sølver Schou

Cand. Agro, PhD.

Lektor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Søren Bøye Olsen

Cand. Silv, Ph.D.

Lektor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Carsten Lynge Jensen

M.Sc. in Economics, Ph.D.

Lektor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Carsten Rahbek

Cand. Scient, Ph.D.

Professor og leder af Center

for Makroøkologi, Evolution og

Klima, Københavns Universitet.

Bo Jellesmark Thorsen

Cand. Silv., Dr. Agro., PhD.

Professor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Niels Strange

Cand. Silv., Dr. Agro., PhD.

Professor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Berit Hasler

Cand. Soc., Ph.D.

Seniorforsker på Institut

for Miljøvidenskab, Aarhus

Universitet.

Jørgen Dejgård Jensen

Cand. Oecon.

Professor MSO på Institut for

Fødevare- og Ressourceøkono-

mi ved Københavns Universitet.

Jørgen Steen Nielsen

Cand. Scient.

Journalist og forfatter, miljø-

medarbejder ved Dagbladet

Information.

Suzanne Elizabeth Vedel

Cand. Silv, Ph.D.

Adjunkt på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Kathrine von Graevenitz

Cand. Oceon, Ph.D.

Forsker ved Department of

Environmental and Resource

Economics, Centre for Euro-

pean Economic Research.

Louise Martinsen

Cand. Silv.

Akademisk medarbejder på

Institut for Miljøvidenskab,

Aarhus Universitet.

Alex Dubgaard

Cand. Polit.

Lektor Emeritus på Institut

for Fødevare- og Ressource-

økonomi ved Københavns

Universitet.

Jette Bredahl Jacobsen

Cand. Silv., Dr. Agro., PhD.

Professor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Cathrine Ulla Jensen

Cand. Scient. Oceon. Ph.D.

Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi ved

Københavns Universitet.

Thomas Bue Bjørner

Cand. Polit., Ph.D.

Kontorchef i de Økonomiske

Råds Sekretariat.

Mette Termansen

Dr. Phil, M.Sc. Environmental

Economics.

Professor på Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet.

Jacob Ladenburg

Cand. Silv, Ph.D.

Professor MSO på VIVE

- Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd.

Sæt pris

på naturen

...

Redaktion & forfattere

174

Redaktion & forfattere

175

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Bogen "Sæt pris på naturen" fra Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Sæt pris på naturen

Idé og redaktion: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen

og Bo Jellesmark Thorsen

Grafisk tilrettelæggelse: Karina Tybjerg (www.ttf.dk)

Alle fotos er fra den danske natur.

Fotograf: Casper Tybjerg (www.ttf.dk)

Foto side 152: Peter Søgaard

Korrektur: Jette Tybjerg (www.ttf.dk)

Repro og tryk: Narayana Press

ISBN: 978-87-92591-87-6

(IFRO), Københavns Universitet.

Bogen er udgivet med støtte fra 15. Juni Fonden

Udgivelsesår 2018

1. udgave, 1. oplag

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på

institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med

Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

176

Kolofon