MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 543
Offentligt

BILAG B

J.nr. 18-1516-000017

Ref. MORSTO,

NAAN, LBO

Den 7. juni 2018

Diskussionspapirer udarbejdet af Landbrugsstyrelsen til

temadagen den 30. januar 2018

Indhold

Dette bilag indeholder tre diskussionspapirer, som giver en teknisk beskrivelse af de nye

planteforædlingsteknikker, en beskrivelse af de muligheder, som teknikkerne giver set fra en dansk

kontekst inkl. en belysning af den reguleringsmæssige situation, samt de risici som de nye

planteforædlingsteknikker giver. Diskussionspapirerne er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i forbindelse

med afholdelsen af en temadag d. 30. januar 2018 om nye planteforædlingsteknikker.

Diskussionspapirerne har titlerne:



Nye planteforædlingsteknikker

–

hvad er det?



Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?



Nye planteforædlingsteknikker

–

er der en risiko?

Landbrugsstyrelsen

•

Nyropsgade 30

•

1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

• CVR

20814616

• EAN

5798000877955

•

[email protected]

•

www.lbst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Nye planteforædlingsteknikker –

hvad er det?

Marts

2018

Planteforædling drejer sig om at ændre den geneti-

ske sammensætning i vores afgrøder, så de passer

bedre til vores behov. I de senere år er der udviklet

en række nye teknikker, som betegnes nye foræd-

lingsteknikker eller nye planteforædlingsteknikker

Det er endnu uafklaret, hvordan vi rent lovmæssigt

skal regulere de nye teknikker. Reguleringen får be-

tydning for, hvem der kan bruge teknikkerne og

hvordan.

Her kan du læse om de nye planteforædlingsteknikker

på et teknisk niveau.

Hvad er ”de nye planteforædlingsteknikker”?

Betegnelsen dækker over en række planteforædlings-

teknikker, der er relativt nye, og som vi endnu ikke ved,

hvordan vi lovmæssigt skal regulere.

Ligesom med de eksisterende planteforædlingsteknik-

ker kan planteforædlere bruge de nye teknikker til at

ændre den genetiske sammensætning af vores afgrø-

deplanter.

En betegnelse – mange forskellige teknikker

Betegnelsen ”nye planteforædlingsteknikker” dækker

over en lang række teknikker, som dels virker meget

forskelligt og dels giver forskellige resultater. Derudover

kommer der også hele tiden nye teknikker til, Det er

derfor svært at diskutere de nye teknikker under et.

Her deler vi de nye teknikker op i tre kategorier:



Præcisionsmutageneseteknikker



Cisgeneseteknikker



Transgeneseteknikker

Det er dog ikke entydigt, hvilke teknikker der hører til

hvilken kategori. Nogle af de nye teknikker kan bruges

på forskellige måder, fx CRISPR/Cas9. Den samme

teknik vil derfor kunne placeres i mere end en af de

nævnte kategorier.

Præcisionsmutageneseteknikker

Præcisionsmutageneseteknikkerne frembringer små

ændringer, såkaldte mutationer, i plantens arvemasse.

Teknikkerne bidrager kun til ændringer, som også ville

kunne opstå naturligt, og de indfører ikke nye, frem-

mede gener.

Mutationer opstår hele tiden tilfældigt i naturen og bi-

drager til, at der opstår genetisk variation i planten.

Planteforædlerne har i mange år brugt bestråling eller

kemisk behandling til at frembringe tilfældige mutatio-

ner. Problemet med tilfældigt forekommende mutatio-

ner er, at de ikke nødvendigvis forekommer der, hvor

planteforædleren ønsker det. Med de nye præcisions-

mutageneseteknikker kan planteforædlere indføje mål-

rettede mutationer på bestemte steder i arvemassen.

Det gør deres arbejde lettere og hurtigere.

Det er ikke muligt efterfølgende at påvise, om en given

mutation er opstået naturligt eller ved brug af de nye

præcisionsmutageneseteknikker. Det skyldes, at disse

På engelsk kaldes teknikkerne ”New Breeding Techniques”

eller ”New Plant Breeding Techniques” og forkortes hhv. NBT

og NPBT.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

teknikker som nævnt kun resulterer i genetiske ændrin-

ger, der også kunne være opstået naturligt.

Cisgeneseteknikker

I modsætning til mutageneseteknikkerne indfører cisge-

nesetenikker nye gener i modtagerplanten. Generne

overføres til modtagerplanten vha. de samme teknikker

som ved gensplejsning, men de nye gener kommer kun

fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtager-

planten, dvs. planter indenfor samme art eller meget

nært beslægtede arter.

Den slags gener kan også være overført ved tidskræ-

vende krydsningsarbejde gennem flere generationer,

men med de nye cisgeneseteknikker kan planteforæd-

leren gøre det hurtigere.

Enzymatisk mutagenese (Zink-Finger Nuclease,

TALEN, CRISPR/Cas9)

Her er tale om teknikker, hvor forædleren anvender en-

zymer til at klippe DNA-strengen over, der hvor plante-

forædleren ønsker at skabe en mutation. Planten vil ef-

terfølgende selv sætte enderne sammen igen, men i

visse tilfælde sker der fejl i plantecellens reparationssy-

stem, som medfører en mutation, der hvor enderne mø-

der hinanden.

Efter indgrebet nedarver planten mutationen på normal

vis.

Oligonukleotid-dirigeret mutagenese (ODM)

I denne metode målretter planteforædleren små stykker

syntetisk DNA (oligonukleotider) til i en levende plante-

celle at binde sig til en DNA-sekvens, som forædleren

ønsker at forandre. Planteforædleren kan bringe plan-

ten til at udskifte det syntetiske DNA med plantens eget

DNA ved brug afplantens DNA-reparationssystem. På

denne måde opstår den ønskede mutation. Afhængig

af om metoden anvendes til at indføje nyt genmateriale

eller foretage mindre ændringer (mutationer) kan denne

metode også betegnes som en gensplejsningsteknik el-

ler en mutaneneseteknik.

Efter indgrebet nedarver planterne mutationen på nor-

mal vis.

Efter indgrebet nedarver planten ændringen som nor-

malt.

Rent teknisk kan planteforædlere indsætte de nye ge-

ner ved hjælp af flere forskellige metoder. De kan fx

tage udgangspunkt i en af de tidligere beskrevne enzy-

matiske mutageneseteknikker som fx CRISPR/Cas9 og

under processen supplere med det gen, de gerne vil

indsætte. De kan også benytte traditionel gensplejs-

ning, fx med jordbakterien (Agrobacterium), som vi be-

skriver i et senere afsnit.

I nogle tilfælde vil det være muligt efterfølgende at på-

vise, at en cisgeneseteknik er blevet brugt til at frem-

bringe en given plante, mens det i andre tilfælde ikke vil

være muligt. Fx vil det altid være muligt at påvise, at

der er brugt intrageneseteknikker (nævnt herunder).

Intragenese

En variant af cisgeneseteknikkerne er såkaldt ’intrage-

nese’. Her indsætter planteforædlere også kun gener,

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

fra planter, som kan krydse med modtagerplanten, men

de indsætter fx generne i flere kopier eller i en anden

rækkefølge, end generne forekommer naturligt.

Transgeneseteknikker

Planteforædlere kan skabe forandringer ved at tage

DNA-sekvenser fra en anden organisme og overføre

dem til afgrøden vha. gensplejsning. Dette betegnes

transgenese. Produkterne indeholder en eller flere for

plantearten fremmede DNA-sekvenser og ofte flere ge-

ner.

Transgeneseteknikkerne er kendetegnet ved, at pro-

dukterne er frembragt ved at introducere DNA fra orga-

nismer, som planten ikke udveksler gener med natur-

ligt. Generne kan overføres vha. en række transformati-

onsteknikker, fx agro-infiltration, floral dip, agrobacte-

rium-transformation o.a. Det kan også ske som en udvi-

det form af en af de tidligere beskrevne enzymatiske

mutageneseteknikker, hvor der i transgenese-versionen

bruges en længere DNA-sekvens som template for for-

andringen.

på et modificeret mellemtrin (frembragt med RdDM, se

senere).

Planter, som er frembragt ved omvendt forædling, har

ingen fremmede gener og opfører sig og krydser med

andre artsfæller på normal vis. Planten kunne også

være fremkommet ved mere tidskrævende krydsninger,

og derfor er det efterfølgende ikke muligt at påvise, at

planten er frembragt vha. omvendt forædling.

Podning på genmodificeret grundstamme

Ved denne teknik fremstilles en GM grundstamme vha.

traditionel gensplejsning (transgenese) hvorpå der po-

des kviste af ikke-GM sorter, fx æbler. Selvom grund-

stammen er GM, vil de æbler man høster ikke være

det. Derfor vil myndighederne ikke kunne påvise, at de

pågældende æbler er dyrket på en GM grundstamme.

Kilder:



New plant breeding techniques. State-of-the-art and pro-

spects for commercial development. JRC Scientific and

Technical Reports, 2011.



New Breeding Techniques: Necessary tools to address

forthcoming challenges in plant breeding, Position paper of

August 2014 from the GIS BV of All Envi Alliance.

Ordforklaringer

Cis-genese:

Ordet er sammensat af

cis,

som betyder

”samme” og

genese,

som betyder skabelse eller oprin-

delse. Begrebet henviser i denne sammenhæng til, at

DNA-sekvenserne flyttes mellem individer inden for

samme art.

Intra-genese:

Ordet er sammensat at

intra,

som bety-

der ”inden for, inden i eller indre” og

genese,

som bety-

der skabelse eller oprindelse. Begrebet henviser i

denne sammenhæng til, at DNA-sekvenserne flyttes

mellem arter inden for samme slægt.

Trans-genese:

Ordet er sammensat af

trans,

som bety-

der ”igennem, tværs over eller hinsides” og

genese,

som betyder skabelse eller oprindelse. Begrebet henvi-

ser i denne sammenhæng til, at DNA-sekvenserne flyt-

tes mellem individer på tværs af artsbarrierer/kryds-

ningsbarrierer.

Mulighederne for efterfølgende at påvise, at en given

plante er frembragt med transgenese er gode. Det er

relativt enkelt at påvise, at der forekommer gener, som

ikke kan optræde naturligt i planten.

Omvendt forædling (reverse breeding)

Omvendt forædling bruges til at frembringe dobbelt ha-

ploide linjer, dvs. planter, hvor de to alleler for alle ge-

ner er ens. Det er normalt meget tidskrævende at ud-

vikle dobbelt haploide linjer, men med denne teknik kan

det gøres på meget kortere tid. Teknikken baserer sig

Diskussionspapiret er ét af i alt tre, som belyser for-

skellige aspekter af de nye planteforædlingsteknikker.

De andre to diskussionspapirer omhandler teknikker-

nes muligheder og deres regulering henholdsvis de

mulige risici ved anvendelse af teknikkerne. Diskussi-

onspapirene er udarbejdet efter konsultation af en

bredt sammensat arbejdsgruppe, som Miljø- og Føde-

vareministeriet har etableret for at afdække danske in-

teressenters holdninger til problematikken. Diskussi-

onsarkenes tekst er dog alene Landbrugsstyrelsens

ansvar.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker

bruges til og hvordan skal de reguleres?

Marts

2018

De nye planteforædlingsteknikker skal betragtes

som en slags værktøjskasse til at udvikle bl.a. nye

plantesorter til jordbruget. Teknikkerne giver os

mulighed for hurtig udvikling af nye afgrøder med

fx forøget næringsværdi og øget vandoptagelse.

Dette diskussionspapir beskriver mulighederne for-

bundet med de nye planteforædlingsteknikker, og

hvordan de skal reguleres.

De nye teknikker giver nye muligheder

Indledningsvis skal det slås fast, at de nye teknikker

skal betragtes som en slags værktøjskasse til at udvikle

bl.a. nye plantesorter til jordbruget. Hvad denne værk-

tøjskasse kan og skal bruges til, er i sagens natur van-

skeligt at forudsige. Her gives nogle eksempler på de

umiddelbare muligheder, som anvendelse af teknik-

kerne giver for jordbruget:



Dyrkningsværdi

De nye teknikker giver forædlerne mulighed for at

udvikle afgrøder hurtigere, billigere og mere speci-

fikt end de nuværende metoder. Med teknikkerne er

det muligt at gøre eksempelvis hvede hurtigere resi-

stent overfor svampesygdomme som fx meldug og

skimmel. På den måde skal det konventionelle jord-

bruget bruge færre svampemidler.

Næringsværdi

Teknikkerne giver mulighed for at øge indholdet af

forskellige næringsstoffer og indholdsstoffer i foder

og fødevarer. De vil fx kunne øge indholdet af fy-

tase i hvede til foderbrug. Herved skal der ikke til-

sættes så meget fosfor til foderet, som man gør i

dag.



Kvalitet

Teknikkerne kan bidrage til, at kvaliteten af protein

og stivelse i afgrøder som brødhvede bliver bedre,

og i olieafgrøder kan oliesammensætningen blive

sundere.

Struktur

Teknikkerne kan bidrage til at reducere belastnin-

gen på verdens vandressourcer, fordi de kan bru-

ges til at udvikle afgrøder med længere rødder.

Længere rødder øger vandoptagelsen og reducerer

behovet for vanding af afgrøden i tørre perioder,

fordi planten kan trække vand fra en dybere rod-

dybde.

Domesticering

Processen fra en vild art til dyrket afgrøde (også

kaldet domesticering) bliver kortere med hurtigere

og mere præcise forædlingsteknikker, og teknik-

kerne kan medføre et bredere spektrum af dyrkede

afgrøder, fordi flere arter vil kunne domesticeres.

Større variation i udbuddet af afgrøder, som plante-

producenter kan vælge mellem, vil gavne biodiversi-

teten, og det kan potentielt gøre Danmark mindre

afhængig af import af fx proteinfoder, fordi det kan

være med til at få flere nordiske afgrøder ind i sæd-

skiftet. For forbrugerne betyder det et større udvalg

af lokalt producerede afgrøder.



Reguleringen af de nye teknikker er uafklaret

Det er uafklaret, hvordan anvendelsen af de nye teknik-

ker skal reguleres inden for EU. Det centrale spørgsmål

er, om planter, der er udviklet med en af de nye plante-

forædlingsteknikker, er omfattet af EU’s fulde GMO-re-

gulering, eller om de er undtaget fra denne. Det drøftes

også, om den eksisterende GMO-lovgivning i EU – hvis

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

centrale dele daterer sig tilbage fra 2001 - overhovedet

er egnet til at håndtere de nye teknikker, som alle er

udviklet efter, at den gældende lovgivning blev fastlagt.

Den fremtidige regulering af de nye teknikker vil have

afgørende betydning for, af hvem og hvordan teknik-

kerne vil blive brugt. Set ud fra en teknisk synsvinkel er

en række af de nye teknikker både relativt enkle, billige

og hurtige at anvende.Teknikkernes udbredelse vil der-

for primært blive bestemt af, hvordan de reguleres.

GMO-reguleringen i EU

EU’s nuværende GMO-lovgivning er som udgangs-

punkt teknikbaseret. Reguleringen af en given plante

afhænger således af, hvilken teknik den pågældende

plante er udviklet med. Denne tilgang er fastlagt i ud-

sætningsdirektivet

og går igen i den øvrige EU-lovgiv-

ning om GMO

EU-Lovgivningen skelner mellem to typer af GMO, som

er reguleret forskelligt:

1) GMO’er, der er omfattet af den fulde GMO-regulering

Hvis en plante er udvikelt ved brug af egentlige genmo-

dificeringsteknikker (jf. udsætningsdirektivets bilag 1A,

del 1) er planten en GMO, og så skal den opfylde en

lang række krav inden den må dyrkes i EU. Der er bl.a.

krav om en omfattende miljø- og sundhedsmæssig risi-

kovurdering. Der er også krav om sporbarhed og

mærkning. Planter i denne kategori er underlagt en risi-

kovurdering og politisk godkendelsesproces med delta-

gelse af repræsentanter fra alle medlemsstater.

2) GMO’er, der er undtaget fra regulering

Planter, der er udviklet med visse teknikker til genetisk

modifikation (jf. udsætningsdirektivets bilag 1B), er und-

taget fra GMO-reguleringen. Det gælder bl.a. planter,

som har fået indføjet tilfældige mutationer i deres arve-

masse gennem bestråling eller kemisk behandling (så-

kaldt traditionel mutagenese). Der sker ikke en risiko-

vurdering og politisk godkendelsesproces for denne

type planter, men i stedet den almindelige sortsbeskyt-

telsesproces. Denne undtagelsesbestemmelse i EU’s

GMO-regulering betegnes ”mutagenese-undtagelsen”.

Hidtidige erfaringer med GMO-reguleringen i EU

EU’s GMO-regulering stiller krav om omfattende risiko-

vurdering og dokumentation, inden en GM-afgrøde må

dyrkes i EU. Samtidig trækker den politiske godkendel-

sesproces ofte i langdrag.

Det er derfor dyrt og tidskrævende at få godkendt en

GM-afgrøde til dyrkning i EU. Et estimat fra 2011 viser,

at det koster virksomheden omkring 220.700.000 DKK

(35,1 mio US$) ekstra at få en sort godkendt efter

GMO-reglerne

De omfattende krav bevirker, at det i dag kun er de

multinationale virksomheder, der har råd til og kapacitet

til at opfylde dokumentationskravene i den gældende

GMO-lovgivning.

I dag er der kun en GM-afgrøde (Majs Mon 810), som

må markedsføres til dyrkning i EU.

Der er forskellige ønsker til den fremtidige regule-

ring af de nye planteforædlingsteknikker

Blandt interessenterne er der forskellige ønsker til den

fremtidige regulering af de nye planteforædlingsteknik-

ker. Uenigheden går især på, hvordan de nye præcisi-

onsmutagenseteknikker skal reguleres (se mere om

disse i diskussionsarket om nye planteforædlingsteknik-

ker). Der er to hovedsynspunkter:

1) Planter, som er udviklet med de nye præcisionsmu-

tageneseteknikker, bør omfattes af den fulde GMO-re-

gulering

Tilhængerne af dette synspunkt mener, at de nye præ-

cisionsmutageneseteknkiker frembringer GMO’er, som

skal reguleres. De peger på, at der er behov for en

egentlig risikovurdering af planter, som er udviklet med

præcisionsmutagenese, jf. diskussionsark om risiko.

Der er også behov for sporbarhed og mærkning, så

man får mulighed for at vælge teknikkerne fra.

2) Planter, som er udviklet med de nye præcisionsmut-

ageneseteknikker bør falde under mutageneseundta-

gelsen og bør derfor undtages fra GMO-reguleringen

Tilhængerne af dette synspunkt mener, at de nye præ-

cisionsmutageneseteknikker er at sammenligne med

traditionel mutagenese, blot giver de nye teknikker

langt færre utilsigtede effekter (jf. diskussionsark om ri-

sici). Der peges også på, at en regulering under muta-

geneseundtagelsen vil betyde, at de små og mellem-

store planteforædlingsvirksomheder i EU og DK vil

kunne bruge teknikkerne – det vil de ikke kunne under

en fuld GMO-regulering.

EU-domstolen vil træffe en vigtig afgørelse om

nogle af de nye planteforædlingsteknkker

Jf. artikel 2 stk. 2 i direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og

om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF

P. McDougall, 2011:

The cost and time involved in the

discovery, development and authorisation of new plant

biotechnology derived traits.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

EU-domstolen forventes medio 2018 at træffe afgørelse

i en principiel sag, som vedrører EU-reguleringen af de

nye præcisionsmutageneseteknikker. Afgørelsen for-

ventes at fastlægge om nye præcisionsforædlingstek-

nikker er omfattet af mutagenese-undtagelsen. Afgørel-

sen er den bindende fortolkning af gældende EU-lov-

givning.

En af domstolens generaladvokater har i januar 2018

fremlagt et ikke-bindende forslag til afgørelse, som bl.a.

lægger op til, at planter frembragt med de ny præcisi-

onsforædlingsteknikker som udgangspunkt er undtaget

fra GMO-reguleringen, samt at medlemsstaterne har

mulighed for at udstede nationale regler på området.

Diskussionspapiret er ét af i alt tre, som belyser

forskellige aspekter af de nye planteforædlings-

teknikker. De andre to diskussionspapirer om-

handler teknikkerne og mulige risici ved anven-

delse af teknikkerne. Diskussionspapirene er

udarbejdet efter konsultation afen bredt sam-

mensat arbejdsgruppe, som Miljø- og Fødeva-

reministeriet har etableret for at afdække dan-

ske interessenters holdninger til problematik-

ken. Diskussionsarkenes tekst er dog alene

Landbrugsstyrelsens ansvar.

Krav til godkendelse af GM-afgrøder.

Medlemslande i EU regulerer afgrøder, der falder ind

under definitionen for GMO efter forordningen om

GM fødevarer og foder eller udsætningsdirektivet

. I

disse regler er der krav om, at en virksomhed, der

ønsker en GM-afgrøde godkendt, skal indsende den

nødvendige dokumentation for, at den europæiske

fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) kan foretage

en miljø- og sundhedsmæssig risikovurdering af ef-

fekten af dyrkning af den nye afgrøde. Et estimat fra

2011 viser, at det koster virksomheden omkring

220.700.000 DKK (35,1 mio US$) ekstra at få en sort

godkendt efter GMO-reglerne i forhold til den godken-

delse, der foretages efter det almindelige sortsbe-

skyttelsesdirektiv (Kilde: P. McDougall, 2011:

The

cost and time involved in the discovery, development

and authorisation of new plant biotechnology derived

traits).

Der er indtil 2017 kun godkendt en enkelt afgrøde til

dyrkning i EU. Det er en majssort (MON810), som

har været dyrket på ca. 100.000 ha årligt i en række

sydeuropæiske lande.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Nye planteforædlingsteknikker –

er der en risiko?

Marts

2018

I de senere år er der udviklet en række nye teknik-

ker til planteforædling. Det diskuteres i erhvervet,

EU og andre kredse, hvordan disse teknikker skal

reguleres rent lovmæssigt, herunder især om de

nye teknikker skal omfattes af EU’s fulde GMO-re-

gulering. Det drøftes også, om der er behov for helt

ny lovgivning, som kan omfatte de nye teknikker.

Dette diskussionspapir omhandler et vigtigt aspekt

af diskussionen om de nye planteforædlingsteknik-

ker, nemlig om teknikkerne er risikable at bruge: Er

der en risiko for, at der opstår uønskede og skade-

lige effekter for sundhed og miljø? Og hvad er kon-

sekvenserne i givet fald af disse?

Svarene på disse spørgsmål har betydning for, hvordan

vi fastlægger den fremtidige regulering af de nye plan-

teforædlingsteknikker, idet reguleringen skal afspejle de

mulige risici.

Den nuværende EU-regulering er således i udgangs-

punktet teknikbaseret: Hvis der er anvendt visse teknik-

ker til genetisk modificering, er der krav om risikovurde-

ring.

Omvendt er der bred naturvidenskabelig enighed om,

at det alene er en plantes egenskaber, og ikke måden

den er frembragt på, som afgør, om planten udgør en

risiko eller ej. Planter, som er udviklet af mennesker,

kan udgøre en risiko - uanset hvilken teknik, de er ud-

viklet med. Og det samme kan vilde planter.

I denne sammenhæng skal risiko forstås bredt og om-

handler også, om brugen af de nye teknikker fx kan in-

debære risici for en øget monopolisering af fødevare-

forsyningen.

Diskussionen omhandler bl.a. spørgsmålene:

1) Hvor stor risiko er der ved de nye planteforæd-

lingsteknikker?

2) Hvor stor risiko er der ved de planter, som er

frembragt med de nye teknikker?

3) Hvordan skal en eventuel risiko håndteres?

Ad 1), Hvor stor risiko er der ved de nye plantefor-

ædlingsteknikker?

Betegnelsen nye planteforædlingsteknikker dækker

over en række meget forskellige teknikker med forskel-

lig virkemåde, muligheder og risici. De enkelte teknikker

er beskrevet i diskussionspapiret ”Nye planteforæd-

lingsteknikker – hvad er det?”.

Uanset teknikken, kan man overordnet skelne mellem

de risici, som skyldes tilsigtede effekter og de risici, der

skyldes utilsigtede effekter. I diskussionen om de nye

planteforædlingsteknikker er det især risikoen for util-

sigtede og uventede effekter, som er fremtrædende.

1. Risiko for utilsigtede ændringer?

En række af de nye teknikker fører til langt mere præ-

cise og målrettede ændringer end de metoder, plante-

forædlerne bruger i dag, og som er kendt for at resul-

tere i mange, tilfældige ændringer jf. illustrationen af

præcisionsmutagenese i figur 1a og traditionel mutage-

nese i figur 1b.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 1a: Illustration, som viser præcisionsmutagenese

som mere præcis og målrettet.

Selv med præcisionsteknikker kan der imidlertid opstå

utilsigtede ændringer, såkaldte ”off-target” effekter, som

er illustreret i figur 1c.

Figur 1c: Infografik, som viser ”off-target” effekt.

Figur 1b: Illustration, som viser traditionel mutagenese,

hvor der sker mange ukontrollerede ændringer, som

selekteres bort i den efterfølgende proces.

Det rejser spørgsmålet om, hvilken risiko eventuelle

”off-target” effekter giver anledning til? Der er delte me-

ninger om svaret på dette spørgsmål.

Synspunkt 1: Der er færre utilsigtede ændringer (”off-

target” effekter) ved de nye teknikker, end ved den tra-

ditionelle mutagenese (jf. figur 1b), der har været brugt i

årtier uden at give problemer. Derfor er der heller ikke

grund til at forvente, at de nye teknikker skulle give an-

ledning til problemer.

Synspunkt 2: Der er begrænset erfaring med de nye

planteforædlingsteknikker og dermed ringe kendskab til

deres utilsigtede effekter. Derfor kan man ikke bare

sammenligne med de utilsigtede ændringer, som opstår

med de gammelkendte metoder.

2. Risiko for monopolisering?

Der er også en diskussion om en række mere markeds-

mæssige risikoaspekter ved regulering af de nye plan-

teforædlingsteknikker.

Et synspunkt er, at de nye teknikker vil føre til en øget

monopolisering af fødevareforsyningen på samme

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

måde, som det ses med de nuværende genmodifice-

rede (GM) afgrøder. Udviklingen domineres her af

nogle få store firmaer og involverer kun globale afgrø-

der som fx soja og majs.

Et andet synspunkt er, at de nye planteforædlingstek-

nikker vil kunne styrke små og mellemstore plantefor-

ædlingsvirksomheder og føre til et mere mangfoldigt

jordbrug. Men det vil kræve, at de nye teknikker bliver

reguleret på en måde, så mindre virksomheder kan

bruge dem. At GM-afgrøder monopoliseres skyldes, at

den gældende GMO-lovgivning stiller mange krav til

godkendelse af en GM-afgrøde. Det gør, at det kun er

de allerstørste virksomheder, der har råd og ressourcer

til at opfylde kravene.

Ad 2, Hvor stor risiko er der ved planter, som er

frembragt med de nye teknikker?

I diskussionen om de mulige risici ved planter, der er

udviklet med de nye teknikker, skelnes mellem den mil-

jømæssige og den sundhedsmæssige risiko. De

spørgsmål som drøftes er bl.a.:

Den miljømæssige risiko

Er der er en potentielt øget risiko for natur og miljø ved

at dyrke en plante, som er frembragt med en af de nye

teknikker? Er der fx risiko for, at planten utilsigtet spre-

der sig i naturen? Kan dyrkningen have utilsigtede ef-

fekter på andre organismer, fx en konkurrencefordel ift.

vilde slægtninge? Er planten i konflikt med det, vi øn-

sker at beskytte?

Den sundhedsmæssige risiko

Frembyder en plante, som er udviklet med en af de nye

teknikker en sundhedsrisiko? Er der en risiko for, at

planten fx er blevet mere giftig eller kan forårsage al-

lergi? Eller er der risiko for, at den har fået en anden er-

næringsværdi? Eller er der risiko for, at der dannes nye

ukendte stoffer?

Der indgår også andre aspekter end miljø og sundhed i

diskussionen, fx om forhold som er knyttet til bæredyg-

tighed og samfundsøkonomiske spørgsmål og nytte.

Giver planten et positivt bidrag til samfundet? Er det

etisk forsvarligt at udvikle den? Er det etisk forsvarligt

ikke at udvikle den? Bidrager den til et mere bæredyg-

tig planteproduktion? Er den med til at løse et globalt

problem?

Ad 3), Hvordan skal en eventuel risiko håndteres?

I den nuværende EU-lovgivning bliver udvikling af plan-

ter primært reguleret ud fra den måde, de er fremstillet

på (teknikken). Kravene til risikovurdering og efterføl-

gende risikohåndtering afhænger altså af fremstillings-

metoden.

På planteproduktionsområdet opererer den nuværende

EU-lovgivning med tre forskellige kategorier af planter,

som i forhold til risikoaspektet håndteres forskelligt:

1) Planter, som ikke er genmodificerede.

Disse planter kan markedsføres, uden at lovgivningen

stiller eksplicitte krav om forudgående risikovurdering

eller krav til den efterfølgende dyrkning og anvendelse.

2) Genmodificerede planter, der er undtaget fra GMO-

reguleringen.

Denne type planter kategoriseres i EU-lovgivningen

som genmodificerede, men er undtaget fra GMO-lov-

givningens krav og kan altså markedsføres på lige fod

med planter, som ikke er genmodificerede. Planter,

som er udviklet med traditionel mutagenese, falder i

denne kategori.

3) Genmodificerede planter, der er omfattet af GMO-re-

guleringen.

Disse planter kategoriseres i EU-lovgivningen som gen-

modificerede og må kun markedsføres efter en omfat-

tende forudgående miljø- og sundhedsmæssig risiko-

vurdering. De enkelte trin i risikovurderingen er beskre-

vet i EU-lovgivningen og gennemføres af den europæi-

ske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. Der stilles end-

videre krav til, at den efterfølgende dyrkning og anven-

delse af en GM-plante skal foregå på en måde, som

mindsker risikoen for, at der kan ske skader. Endelig

stilles der krav om en monitoreringsperiode efter endt

dyrkning af GM-afgrøder.

Planterne i alle tre kategorier gennemgår i øvrigt en af-

prøvning i forædlingsvirksomhederne, samt typisk også

en toårig afprøvning af deres dyrkningsmæssige egen-

skaber, inden de kan optages på sortsliste og dermed

må markedsføres.

Der er delte meninger om, hvordan risikoen ved de nye

planteforædlingsteknikker bedst kan håndteres inden

for den gældende EU-lovgivning. Der tegner sig tre ho-

vedsynspunkter i debatten:

Synspunkt 1: Planter udviklet med en hvilken som helst

af de nye teknikker vil frembyde samme risici som GM-

planter, og de bør derfor omfattes af den fulde GMO-re-

gulering – herunder krav om forudgående risikovurde-

ring og efterfølgende risikohåndtering (jf. kategori 2

ovenfor).

Synspunkt 2: Nogle anvendelser af de nye teknikker er

en form for mutagenese, og de bør - på samme måde

som traditionel mutagense - undtages fra den fulde

GMO-regulering med kravet om risikovurdering.

Disse anvendelser indfører således samme type æn-

dringer som traditionel mutagenese, blot mere målrettet

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

og med langt færre utilsigtede ændringer. Hertil kom-

mer, at mutationer, som er frembragt med disse teknik-

ker ikke kan skelnes fra naturligt opståede mutationer.

Synspunkt 3: Det foreslås, at den nuværende sortsbe-

skyttelseslov skal justeres, så der indføres et krav om

en risikovurdering i sortsbeskyttelseslovgivningen, som

er mindre omfattende end risikovurderingen af GM-af-

grøder,.

Den gældende EU-lovgivning er fastlagt, før de nye

planteforædlingsteknikker blev udviklet. Det er således

uafklaret, hvordan lovgivningen skal udlægges i forhold

til de nye teknikker. Der er rejst en principiel sag om

dette ved EU-domstolen og en afgørelse forventes i

2018, jf. diskussionsarket om de nye teknikkers mulig-

heder og regulering.

Behov for ny regulering?

Fra flere sider er det blevet påpeget, at den nuværende

lovgivning er fastlagt inden fremkomsten af de nye tek-

nikker og dermed ikke er egnet til at håndtere dem.

Uanset udfaldet af den ovennævnte domstolsafgørelse,

må man derfor forvente, at der kan komme en diskus-

sion om behovet for at fastlægge en ny regulering.

Diskussionspapiret er ét af i alt tre, som belyser

forskellige aspekter af de nye planteforædlingstek-

nikker. De andre to diskussionspapirer omhandler

teknikkerne og mulige risici ved anvendelse af tek-

nikkerne. Diskussionspapirene er udarbejdet efter

konsultation af en bredt sammensat arbejds-

gruppe, som Miljø- og Fødevareministeriet har

etableret for at afdække danske interessenters

holdninger til problematikken. Diskussionsarkenes

tekst er dog alene Landbrugsstyrelsens ansvar.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: [email protected]