MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 543
Offentligt

NOTAT

Ref. LBO/MORST/NAAN

Den 7. juni 2018

Orienteringsnotat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

om nye planteforædlingsteknikker og resultatet af dansk

arbejdsgruppe om nye planteforædlingsteknikker

Problemstilling

Som oplyst til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF) i april 2017 besluttede den tidligere miljø-

og fødevareminister at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skulle drøfte den fremtidige

regulering af de nye planteforædlingsteknikker i en dansk kontekst.

Til MOFs orientering beskrives de nye planteforædlingsteknikker, arbejdet i arbejdsgruppen og den

videre proces.

Baggrund

Reguleringen af en række nye planteforædlingsteknikker har i flere år været uafklaret i EU. Det

centrale spørgsmål

er, i hvilken udstrækning teknikkerne skal omfattes af EU’s regulering af

genmodificerede organismer (GMO). Det er uafklaret, bl.a. fordi de nye planteforædlingsteknikker er

blevet udviklet efter, at den gældende GMO-regulering blev fastlagt. Sagen indeholder både tekniske,

juridiske og politiske aspekter, som beskrives herunder.

Tekniske aspekter

Betegnelsen ”nye planteforædlingsteknikker” dækker over en række meget forskelligartede teknikker,

som kan bruges til at indføre ændringer i afgrøders arvemateriale (DNA). For overskuelighedens skyld

kan teknikkerne opdeles i:

a) Mutagenese-teknikker (betegnes også præcisionsmutageneseteknikker), der resulterer i, at der

i en plante indføjes små ændringer (mutationer)

i DNA’et,

som også kunne være opstået

naturligt (spontant) eller med traditionelle forædlingsmetoder baseret på fx bestråling eller

kemisk behandling.

b) Cis- eller intragenese-teknikker, der resulterer i, at der i en plante indsættes DNA sekvenser

(gener) fra den samme eller nærtbeslægtede arter.

c) Transgenese-teknikker, der resulterer i, at der i en plante indsættes DNA sekvenser (nye

gener) fra andre arter.

Endelig er der nogle teknikker, som ikke entydigt hører til i nogen af de ovennævnte kategorier, f.eks.

fordi de ikke fører til blivende

ændringer af DNA’et.

Det er især de nye mutagenese-teknikker, som forskere og planteforædlere finder lovende, og som

diskussionen derfor fokuserer på.

Disse teknikker, hvoraf ”gensaksen” CRISPR/Cas

er den mest

brugte, gør det muligt at indføje målrettede mutationer i specifikke gener

– såkaldt ”genredigering”.

Landbrugsstyrelsen

•

Nyropsgade 30

•

1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

• CVR

20814616

• EAN

5798000877955

•

[email protected]

•

www.lbst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

De samme mutationer kan i princippet frembringes vha. traditionelle forædlingsmetoder eller de kan

opstå spontant.

Med de nye teknikker kan forædleren imidlertid indføje mutationerne langt mere målrettet, nemmere

og hurtigere. Eftersom der er tale om samme type mutationer, vil det i en kontrolsituation ikke være

muligt at identificere om en given mutation er frembragt vha. de nye mutagenese-teknikker, eller om

den er frembragt med traditionelle teknikker, eller er opstået spontant.

Juridiske aspekter

Definitionen af, hvad der forstås ved en GMO fastlægges i EU i udsætningsdirektivet

Udsætningsdirektivet skelner mellem to typer af genetisk modificerede

organismer (GMO’er),

som

frembringes med forskellige teknikker. Disse teknikker er beskrevet i to bilag til direktivet (hhv. bilag

IA, del 1 og bilag IB).

Anvendelsen af teknikkerne listet i bilag IA, del 1

resulterer i GMO’er, der er omfattet af EU’s fulde

GMO-regulering.

For regulerede GMO’er

er der bl.a. krav om individuel ansøgning og godkendelse,

krav om en omfattende sundheds- og miljørisikovurdering forud for markedsføring og dyrkning,

overvågning under- og efter markedsføring og dyrkning, samt krav om sporbarhed og mærkning af

produkterne.

Anvendelse af teknikkerne

i udsætningsdirektivets bilag 1B resulterer derimod i GMO’er, som er

undtaget

fra alle kravene i GMO-reguleringen, og som derfor kan markedsføres på lige fod med ikke-

GMO’er

og heraf afledte produkter.

Bilag 1B rummer bl.a. såkaldt ”traditionelle” mutagenese-

teknikker som bestråling og behandling med kemiske stoffer. Derfor betegnes bilag 1B og

undtagelsesbestemmelsen som ”mutagenese-undtagelsen”.

Det omdiskuterede spørgsmål er, om de nye mutagenese-teknikker skal omfattes af mutagenese-

undtagelsen, eller om denne undtagelse kun omfatter de teknikker, som man kendte til i 2001, da

udsætningsdirektivet trådte i kraft. Til sammenligning blev genredigering med den omtalte

CRISPR/Cas-teknik første gang beskrevet i den videnskabelige litteratur i 2012.

Der er rejst en sag ved EU-domstolen om dele af dette principielle spørgsmål. Derudover skal EU-

domstolen bl.a. også tage stilling til, om medlemsstaterne kan indføre nationale regler på dette

område. EU-domstolens generaladvokat fremlagde i januar 2018 et ikke-bindende forslag til afgørelse

af sagen. Generaladvokaten lægger op til, at nogle af de nye mutagenese-teknikker som udgangspunkt

også skal omfattes af mutagenese-undtagelsen. Udtalelsen lægger endvidere op til, at medlemsstaterne

under visse forudsætninger kan regulere området nationalt. EU-domstolens bindende afgørelse

forventes medio 2018.

Politiske aspekter

Siden fremkomsten af de enkelte nye planteforædlingsteknikker har der både i EU, og andre steder i

verden været omfattende diskussioner om, hvordan teknikkerne bør reguleres. I EU er ønskerne til

den fremtidige regulering delte, herunder især til spørgsmålet om, hvorvidt planter forædlet med disse

teknikker bør omfattes af GMO-reguleringens krav om risikovurdering, sporbarhed og mærkning etc.,

eller om de skal reguleres som traditionelt forædlede afgrøder.

Den danske arbejdsgruppe

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrugsstyrelsen etablerede en bredt sammensat arbejdsgruppe, som på fem møder i perioden fra

juni til december 2017 har diskuteret en række aspekter af problemstillingen vedrørende de nye

planteforædlingsteknikker (teori og metoder, potentialer, risici, detektionsmuligheder, etiske

dilemmaer m.m.). Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 3. Derudover afholdt

Landbrugsstyrelsen i januar 2018 en velbesøgt offentlig temadag om de nye planteforædlingsteknikker

og deres regulering.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde og temadagen

Der var bred enighed i arbejdsgruppen om, at nye transgenese-teknikker bør omfattes af den fulde

GMO-regulering, og der var også bred enighed om at udskyde drøftelserne om cisgenese-teknikker til

et senere tidspunkt.

Diskussionen fokuserede således især på den fremtidige regulering af de nye mutagenese-teknikker, og

den viste, at der også blandt danske interessenter og i offentligheden er delte meninger om dette.

Trods uenigheden foregik drøftelserne imidlertid på en god og nuanceret måde. Mange gav udtryk for,

at de ikke ønskede at gentage tidligere tiders ofte meget polariserede og fastlåste GMO-debat.

Medvirkende til dette var, at forskere og forædlere fremlagde en række eksempler på, at de nye

teknikker ville kunne bruges til at frembringe bedre og mere miljøvenlige afgrøder, f.eks. hvede, der er

resistent overfor den alvorlige svampesygdom meldug eller hjemlige foderafgrøder, der kunne erstatte

den importerede soja. Teknikkerne kan også gøre det muligt hurtigere at udvikle helt nye

landbrugsafgrøder ud fra vilde planter.

Drøftelserne i arbejdsgruppen og på temadagen viste, at der er en række aspekter, som er særligt

følsomme og omdiskuterede, herunder:

a) Risiko

Frembyder planter, som er forædlet med de nye planteforædlingsteknikker en risiko for

mennesker og dyrs sundhed eller for miljøet? Fører teknikkerne til mindre biodiversitet?

Nogle interessenter svarer bekræftende på disse spørgsmål og mener, at der er behov for en

grundig forudgående risikovurdering af de resulterende planter

–

i stil med den

risikovurdering, som er en del af den nuværende fulde GMO-regulering. Andre interessenter

argumenterer for, at der ikke bør stilles krav om risikovurdering af de nye mutagenese-

teknikker, idet disse teknikker kun indføjer ændringer, som også kunne være opstået ved brug

af traditionelle mutagenese-teknikker (bestråling og kemisk behandling), og her stilles der

ikke krav om risikovurdering.

Det påpeges endvidere, at de nye teknikker er mere målrettede end de traditionelle

mutagenese-teknikker, som indføjer mange utilsigtede genetiske ændringer. Til orientering

har Sverige og UK fx godkendt, at forsøgsdyrkning af afgrøder frembragt med en ny

mutagenese-teknik (CRISPR/Cas) ikke er omfattet af den fulde GMO-regulering.

b) Sporbarhed og mærkning

Nogle interessenter argumenterer for, at planter og produkter, som er forædlet og udviklet

med de nye teknikker, bør mærkes, så de kan spores gennem hele produktions- og

distributionskæden. Det vil gøre det muligt at fravælge sådanne produkter, hvis man ikke

ønsker

at bruge dem. Sådanne krav om sporbarhed og mærkning gælder pt. for GMO’er, der er

omfattet af den fulde EU GMO-regulering. Andre interessenter argumenterer for, at sådanne

krav ikke bør omfatte de nye mutagenese-teknikker, der som nævnt kun forventes at indføje

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 543: Orienteringsnotat om nye planteforædlingsteknikker og den danske arbejdsgruppe, fra miljø- og fødevareministeren

ændringer, der også kunne være opstået med traditionelle teknikker

–

som ikke er omfattet af

reguleringskrav om sporbarhed og mærkning.

c) Detektion

På basis af en analyse af de resulterende planter, vil det ikke være muligt at detektere, om en

given plante (eller et produkt) er frembragt med en af de nye mutagenese-teknikker eller med

traditionel forædling. Hvis der indføres krav om sporbarhed og mærkning, kan

myndighederne altså ikke på basis af en analyse af selve planterne eller produkterne

kontrollere, om kravene bliver overholdt.

Myndighederne vil således ikke kunne detektere om f.eks. importerede planter fra tredjelande

er frembragt med de omtalte nye teknikker. Det vil derfor i sagens natur være en udfordring,

hvis EU vælger at regulere disse teknikker på en helt anden måde end tredjelande.

d) Problemer med den nuværende EU-GMO-regulering

Ønskerne om risikovurdering, sporbarhed og mærkning ville kunne imødekommes ved at

omfatte de nye teknikker af den fulde GMO-regulering. Konsekvensen forventes imidlertid så

at blive, at teknikkerne ikke ville blive anvendt af små og mellemstore europæiske

planteforædlere, men kun vil være tilgængelige for de største firmaer og kun i de største

globale afgrøder, som majs og soja. Det tilsiger de hidtidige erfaringer med den gældende

GMO-regulering i EU.

Det skyldes de meget høje omkostninger og den langvarige godkendelsesproces, der er

forbundet med at få godkendt en GM-afgrøde under den gældende EU-lovgivning. Der er pt.

kun en GM-afgrøde godkendt til dyrkning i EU

, nemlig den insektresistente majs MON 810,

som dyrkes i Spanien og nogle andre EU-lande, hvor majshalvmøl er et alvorligt skadedyr i

majs.

e) Patenter

Ligeledes et vigtigt og omdiskuteret spørgsmål, som dog ligger uden for Miljø- og

Fødevareministeriets ressort og derfor ikke blev behandlet i arbejdsgruppen og på temadagen.

Landbrugsstyrelsen har på baggrund af arbejdsgruppens debat og input udarbejdet tre

diskussionspapirer om de nye teknikker, herunder om ovennævnte aspekter, jf. Bilag 4.

Videre proces

Når EU-domstolens afgørelse foreligger, afdækkes dens konsekvenser, bl.a. hvilket manøvrerum

afgørelsen giver medlemsstaterne for at udarbejde national lovgivning samt afgørelsens afledte

aktiviteter på EU-niveau.

Bilag:

Bilag 3: Arbejdsgruppens sammensætning

Bilag 4: Landbrugsstyrelsens tre diskussionspapirer

MON 810 må dog ikke dyrkes i de 19 medlemsstater (herunder Danmark) eller dele af medlemsstater, som har

fået geografiske dyrkningsundtagelser.