Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 542
Offentligt
1913417_0001.png
København 19. juni 2018
Emne: Anvend GMO-lovgivningen på de nye genredigerings teknikker
Kære Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen
CC Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
EU-Domstolen nærmer sig en stillingtagen til omfanget af EU- regler for genetisk
modificerede organismer (GMO'er) og medlemsstaternes fleksibilitet i forhold til at
vedtage specifikke regler for GMO’er.
Vi henvender os til dig, for at redegøre for, hvorfor vi mener, at produkter der udvikles
med såvel de nuværende som de nye GM-teknikker, begge skal reguleres fuldt ud som
GMO'er i henhold til nugældende EU-lovgivning.
I øjeblikket forbereder EF-Domstolen (sag C-528/16) sin foreløbige afgørelse på
grundlag af en række spørgsmål fra det franske statsråd (Conseil
d'État).
Dette omfatter et
spørgsmål om, hvorvidt såkaldte genredigeringsmetoder er fuldt reguleret af EU's GMO-
regler eller bør være "fritaget
for forebyggende, konsekvensanalyse og sporbarhed".
Disse genredigeringsmetoder, såsom CRISPR-Cas9-teknikken, er nye former for
genteknologi
1
. De rejser præcis de samme spørgsmål om potentielle bivirkninger som
andre former for genteknologi. Udviklerne af genredigeringsmetoder fremhæver, at
"forskning er nødvendig for at forstå og håndtere risici" af CRISPR-Cas9-teknikken
specifikt, herunder "muligheden for ”off-target-ændringer”, såvel som ”on-target events”,
der har utilsigtede konsekvenser."
2
1 Der er udviklet en række nye teknikker, der gør det muligt for virksomheder at genetisk manipulere
planter og dyr til brug i industriel fødevare-, biomasse- og biobrændstofproduktion. Dette indbefatter de
såkaldte "genredigerings" teknikker, såsom oligonukleotid-rettet mutagenese (ODM),
zinkfingernukleaser (ZFN), TALEN'er og den meget hypede CRISPR-Cas9-teknik.
2 Baltimore, D. et al., 2015.A prudent path forward for genomic engineering and germline gene
modification. Science 348, 36-38.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 542: Henvendelse af 19/6-18 fra Corporate Europe Observatory, Slow Food, NOAH og Greenpeace om anvendelse af GMO-lovgivningen på de nye genredigerings teknikker
1913417_0002.png
Anvendelsesområde og formål med EU's GMO-regler
Generelt har EU-reglerne
3
til formål at beskytte menneskers sundhed og give forbrugerne
ret til at træffe velinformerede beslutninger. Produkter med høje risici bør ikke komme
ind på det indre marked. I denne sammenhæng er EU's GMO-lovgivning baseret på
vurderingen af, at GMO'er kan medføre potentielle skadelige bivirkninger for miljøet
eller menneskers sundhed og derfor skal reguleres.
4
Kravene i EU's GMO-regler (direktiv
og forordninger) tager sigte på, at sikre høje sikkerhedsstandarder for miljø og
menneskers sundhed. De fastsætter, at kun GMO'er, der er vurderet som rimeligt sikre,
kan markedsføres, og at landmænd og forbrugere informeres om tilstedeværelsen af
GMO'er ved mærkning.
Omfanget af EU's GMO-regler bestemmes af den
proces,
der anvendes til at skabe en ny
organisme. De nye GM teknikker ændrer det genetiske materiale af organismer
“på
en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller naturlig
rekombination”(art.
2.2). De indebærer ” indsættelse af nukleinsyremolekyler” og falder
derfor, efter vores vurdering, ind under EU-GMO-lovgivningen. De kan ikke undtages fra
anvendelsesområdet for EU-direktiv
2001/18 på grundlag af, at de “traditionelt
er blevet
brugt i en række anvendelser, og som gennem lang tid har vist sig sikre”.
Hvad følger efter EU-Domstolens dom
Selvom EU-Domstolen vil fastlægge de juridiske kriterier, der definerer
anvendelsesområdet for EU's GMO-regler, vil den sandsynligvis ikke fortolke de tekniske
begreber, der anvendes i loven. Følgelig vil afgørelsen nok ikke svare på spørgsmålet om,
hvilke teknikker og resulterende organismer, der er omfattet af EU's lovgivningsmæssige
krav til GMO. En vigtig rolle tildeles derfor EU Kommissionen og de nationale
regeringer, hvad angår oversættelse af Domstolens afgørelse til konkrete beslutninger og
opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Derfor må
regeringerne skabe sikkerhed for landbruget, fødevaresektoren og forbrugerne om, at
GMO'er ikke vil blive introduceret ad bagdøren.
Respekter fødevaremarkedet og forbrugernes interesser
I Europa har GMO'er altid været et tilbud uden efterspørgsel, hvorfor producenter af
fødevarer og detailhandlere har investeret i at udfase alle GM-mærkede fødevarer for
mere end 15 år siden. GM-frie mærkningsprogrammer for fødevarer er i stigende grad
udbredt, hvilket øger efterspørgslen efter ikke-GM-ingredienser og certificering af ikke-
GM-produkter.
3 Art 169 consumer protection TFEU;
EU regulation 1169/2011, Art 1 ‘ .. the assurance of a high level of
consumer protection
in relation to food information, taking into account the differences in the perception of
consumers and their information needs
4 The main legislations are directive 2001/18, regulation 1829/2003 and regulation 1830/2003. The relevant
requirements say that safety checks, authorisations, traceability and monitoring of any GMO is obligatory as
well as general labelling for GM food and feed
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 542: Henvendelse af 19/6-18 fra Corporate Europe Observatory, Slow Food, NOAH og Greenpeace om anvendelse af GMO-lovgivningen på de nye genredigerings teknikker
1913417_0003.png
Hidtil har kun én genredigeret plante, en raps, der er udviklet til at tolerere sprøjtning
med sulfonylurea-baserede herbicider - biotekselskabet Cibus'SU Canola - vokset i USA
siden 2015. Cibus har rettet en forespørgsel til seks EU-lande, herunder Danmark, om
muligheden for at starte markforsøg med denne genredigerede raps. EU Kommissionen
præciserede i 2015, at disse feltforsøg skal udføres i overensstemmelse med GMO-
lovgivningen i afventning af resultatet af en juridisk fortolkning, der skal forelægges af
EU Kommissionen.
5
Det er imidlertid ikke klart, hvordan EU Kommissionen og de
nationale myndigheder sikrer, at denne GM-raps ikke forekommer i import til Europa.
Frem en bæredygtig avlssektor
Fokus på fiktive eller tvivlsomme fordele ved GMO leder fokus væk fra reelle løsninger
for en mere bæredygtig og ressourceeffektiv måde at producere mad på. Plante- og
dyreavl skal være i stand til at tilpasse sig skiftende omstændigheder og regionale
forhold, og modstandsdygtigheden skal hurtigt indbygges gennem øget mangfoldighed af
frø og arter. Patenterede og risikable gentekniske teknikker vil aldrig være løsningen.
Faktisk går GMO-sektorens mål om at fremskynde avl af en-størrelse-passer-alle sorter
imod sådanne bestræbelser.
Desuden er der allerede tusindvis af traditionelle og lokale plante- og dyrearter i EU,
hvoraf mange er i fare for udryddelse, som er mere tilpasningsdygtige og
modstandsdygtige over for forskellige lokale miljøer. Mange er truet af gamle og nye GM
sorter. Værdsættelse og beskyttelse af traditionel og lokal agrobiodiversitet bør være en
prioritet for EU.
Stram regulering i regeringers, fødevaresektoren og forbrugeres interesse
Ethvert forsøg på at undtage nye GM-teknikker fra de fulde krav i GMO-lovgivningen er
efter vores opfattelse i strid med opdrætteres, landmænds, fødevaresektoren, forbrugere
og de nationale myndigheders interesse.
Enhver ny GMO, der spredes ureguleret i avl, på bedrifter eller i
fødevaresektoren, vil gøre det vanskeligere
–
måske umuligt - for de nationale
myndigheder at opfylde deres juridiske ansvar for at kontrollere og overvåge
deres sikkerhed og dermed forhindre myndighedernes overholdelse af EU- og
national fødevarelovgivning.
Eventuelle huller i vurderingen af nye GMO'er vil medføre markedsforvridninger
på konventionelle og økologiske fødevaremarkeder. Import af uregulerede nye
GMO'er fra tredjelande uden sporbarhed og mærkning vil betyde, at forbrugerne
mister deres frihed til at vælge, og det voksende marked for GMO-fri mad og
landbrug vil blive undergravet.
Alle nye GMO'er er patenterede. Men uden sporbarhed ville de fleste avlere ikke
kunne skelne dem fra ikke-patenterede planter. Dette kan føre til betydelig
5
https://corporateeurope.org/sites/default/files/attachments/18._2015.06.15_lettre_autorites_compet
entes_redacted_1.pdf
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 542: Henvendelse af 19/6-18 fra Corporate Europe Observatory, Slow Food, NOAH og Greenpeace om anvendelse af GMO-lovgivningen på de nye genredigerings teknikker
usikkerhed for avlere og vil forsinke fremskridt inden for planteavl, og samtidig
underminere landmændenes ret til at vælge og anvende deres egne frø.
Der bør ikke introduceres nye standarder for hvordan man risikovurderer GMOér.
Der er aktører, der ønsker at risikovurdering sker på plantens egenskaber (det
endelige produkt), i stedet for
–
som man gør nu - på selve måden (metoden), den
er frembragt på. Men dette vil åbne op for nye GM-teknologier, såsom CRISPR
Cas9. Der er ingen ”history of safety” udført for denne måde at
risikovurdere på.
I øjeblikket er der mangel på viden og forståelse omkring sikkerheden ved nye
GMO'er. Disse skal kontrolleres fuldt ud i henhold til GMO-lovgivningen, og
risikovurderinger kan endda blive forbedret. Organismer, der ikke er omfattet af
GMO-regulering, kan hverken spores eller overvåges i avlsarbejde,
landbrugsproduktion eller fødevareforarbejdning og i en potentiel udledning til
miljøet. I tilfælde af nødsituationer kan de derfor ikke trækkes tilbage fra miljøet
eller fødekæden.
Konklusion:
Vi opfordrer dig til at sikre en omfattende gennemførelse af nationale og EU-regler for
GMO'er - for at beskytte menneskers sundhed og miljøet, samt at overveje
fødevareindustriens markedsinteresser, for at imødekomme forbrugernes interesser og
sikre valgfrihed for økologiske eller konventionelle fødevarer. Et første skridt bør være
en klar udmelding fra dit ministerium og de relevante myndigheder om, at alle
genredigeringsmetoder skal være fuldt reguleret i henhold til den nationale GMO-lov og
den relevante EU-GMO-lovgivning.
Vedlagt uddybende positionspapir om de såkaldte nye genredigeringsteknikker.
Med Venlig Hilsen
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
Johan K. Dal, Slow Food
June Rebekka Bresson, NOAH Friends of the Earth Denmark
Jan Søndergård, Greenpeace