MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 54: Pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd: "Bevar afgiften på PVC og ftalater"

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 54
Offentligt

Pressemeddelelse

26. oktober 2017

Bevar afgiften på PVC og ftalater

- Skatteministeriets slutrapport om afgiftssanering

Skatteministeriet har i går udsendt slutrapport fra Afgifts-Saneringsudvalget. Ministeriet foreslår bl.a.

afskaffelse af afgiften på den miljøskadelige plast PVC og de hormonforstyrrende ftalater, hvilket vil øge

forbruget heraf. Det advarer miljøorganisationen Det Økologiske Råd stærkt imod.

Saneringsudvalget blev nedsat som et tilbud til erhvervslivet om at komme af med afgifter, som de fandt

generende. Derfor har erhvervslivet bl.a. foreslået at afskaffe af en række miljøafgifter, men helt

uforståeligt, set ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv, er afgifterne på den miljøskadelige plast

PVC og hormonforstyrrende ftalater heriblandt.

Det Økologiske Råd tager stærkt afstand fra forslaget om at afskaffe afgiften på den problematiske PVC-

plast og de hormonforstyrrende ftalat-blødgørere. Tværtimod mener miljøorganisationen, at afgiften burde

hæves, så man fjerner den udhuling, som er sket siden afgiften blev indført i år 2000

–

idet afgiften ikke er

fulgt med prisudviklingen.

Ministeriets analyse negligerer de positive effekter, der har været af afgiften på blød PVC og ftalater.

Konklusionen begrundes bl.a. med



At EU-lovgivningen om ftalater er blevet skærpet, siden afgiften blev indført i år 2000. Men

fakta er, at det kun er meget få ftalater, som reguleres i EU.

At afgiften ikke har tilstrækkelig effekt på brug af ftalater. Men ministeriet erkender selv,

at ”e afskaffelse af PVC-afgiften

vil således alt andet lige øge forbruget af PVC med

ftalater”. Ved for ræ di g af PVC-affald

dannes 15-30 gange så meget restprodukt som

ved afbrænding af almindeligt affald, og PVC-restprodukter skal deponeres som farligt

affald. Denne deponering betales af de øvrige affaldsproducenter (husholdninger og

virksomheder). Men det betyder, at hvis der

ikke

er afgift på PVC, er der tale om et

indirekte og miljøskadeligt tilskud til PVC-anvendelsen.

At den favoriserer importerede varer, fordi det mest er de danskproducerede, som

beskattes. Dette er et helt generelt problem, som skal løses

–

men løses på EU-plan, da

også EU-reglerne er meget lempelige for varer produceret uden for EU.

Der er forskelsbehandling, idet kun bestemte varer omfattes. Det nævnes, at sækkestole og

penalhuse ikke omfattes af afgiften. Vi anerkender problemet, men det hænger sammen

med, at afgiften har været stedmoderligt behandlet i en årrække. Der bør i stedet ses på,

hvilke væsentlige produktgrupper, som bør omfattes.

De administrative omkostninger er for høje ift. provenuet. Men PVC-afgiften er ikke sat i

verden for at skaffe provenu, men for at medvirke til at løse et miljøproblem. I øvrigt er

provenuet kunstigt lavt, da afgiften ikke er blevet reguleret siden år 2000. I 2006 indførtes

indeksregulering af energiafgifter, men ikke af miljøafgifter. Hvis man regulerede afgiften

med prisudviklingen, ville både miljøeffekt og provenu vokse betydeligt.



”PVC-plast

og ftalat-blødgørere er miljøskadelige produkter, som ikke hører hjemme i et moderne samfund,

og de kan undværes til langt de fleste anvendelser. Hvis man afskaffer afgiften, som Skatteministeriet

foreslår, vil man give PVC- og ftalatholdige produkter en konkurrencefordel, mens skatteyderne skal betale

for skader på miljøet”,

udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Yderligere oplysninger:

Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, telefon 33181933 /

28580698.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 54: Pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd: "Bevar afgiften på PVC og ftalater"

Uddybning:

Det Økologiske Råd har siddet med i Saneringsudvalget, men rapporten udtrykker alene ministeriets

synspunkter, udover at andres udtalelser er refereret. Ministeriet ser bort fra, at PVC- og ftalat-afgiften

medvirker til at gøre mere miljøvenlige alternativer mere konkurrencedygtige, og dermed stimulerer den

også til innovation

–

til udvikling af mere miljøvenlige alternativer. F.eks. producerede NKT Cabels allerede

inden år 2000 PVC- og ftalatfri kabler, men disse havde meget lav markedsandel. Efter afgiftens indførelse

blev de PVC-fri kabler dominerende. Afgiften fremmer grønnere danske arbejdspladser. Samtidig er den

ikke

diskriminerende og dermed ikke traktatstridig. Den giver konkurrencefordel til alle - danske og

udenlandske

–

virksomheder, der bruger renere teknologi.

Vi støtter heller ikke ministeriets indstilling om at afskaffe afgiften på PVC-folier. SKM erkender selv, at

afskaffelse vil medføre øget anvendelse af PVC-folier, hvilket vil medføre problemer i affaldsbehandlingen

–

men finder, at der ikke vil være negative sundhedseffekter pga. eksisterende EU-regulering. Denne

regulering tager imidlertid ikke tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet, bl.a. ift.

hormo

forstyrre de stoffer. SKM erke der, at ”afskaffelse af afgifte vil … ska e i ita e t til øget

udbredelse af PVC-folier

i a dre a ve delser, heru der i hushold i ger”.

Andre forslag til afskaffelse af miljøafgifter afvises af Skatteministeriet

Vi støtter SKM anbefaling om ikke at afskaffe indeksreguleringen af punktafgifter, da det udhuler

afgifternes effekt

–

her har vi særlig interesse i afgiften på glødepærer, som fremmer mindre

klimabelastende lyskilder.

Affaldsafgift:

Vi støtter ministeriets anbefaling om at deponeringsafgiften ikke sænkes, idet dette ville

hæmme mere miljøvenlige behandlingsformer.

Kvælstofafgift:

Vi støtter ministeriets indstilling om ikke nu at afskaffe afgiften. Da dens virkning i høj grad

er på haveejere, golfbaner m.v., ser vi heller ingen grund til, at den skulle afskaffes ifm. indførelse af

målrettet regulering i landbruget. Og endelig

–

ift. landbruget

–

tyder meget på, at regeringen

–

i lighed

med landbrugsorganisationerne - ønsker at målrettet regulering skal være identisk med virkemidler uden

for dyrkningsfladen, dvs. end-of-pipe-”løs

i ger” fre for re ere tek ologi/dyrk i gspraksis. Det vil l.a.

betyde, at man vil fortsætte med høj kvælstoftildeling, også på sårbare jorde (med lav retention), hvilket

bl.a. vil medføre høj klimabelastning i form af lattergas-udled

i g. Skulle de e for for ” ålrettet

reguleri g” live do i ere de –

hvad vi ikke håber

–

er der i hvert fald ingen begrundelse for at afskaffe

kvælstofafgiften i landbruget.

Mineralsk foderfosfat:

Vi støtter ministeriets indstilling om ikke at afskaffe afgiften. Den miljømæssige

analyse konkluderer, at en afskaffelse vil medføre en øget fosforudledning til skade for vandmiljøet.

Mineralsk fosfat er i dag for billigt, idet man bl.a. ikke værdisætter det faktum, at fosfor er en begrænset

ressource. Desuden mangler økonomiske incitamenter til at recirkulere fosfor. Fosforafgiften løser kun

delvis dette problem, men en afskaffelse vil yderligere forværre problemet.

Emballager, poser, engangsservice og PVC-folier: A)

Vi støtter ministeriets indstilling om ikke at afskaffe

emballageafgiften på pantbelagte emballager, idet afgiften fremmer genbrug og nedbringelse af

affaldsmængden. Vi erkender, at så længe der indføres store mængder af ikke-pantbelagt øl og sodavand

fra Tyskland, kan en sænkning af emballageafgiften marginalt mindske denne indførsel af ikke-pantbelagte

emballager. Men frem for at mindske incitamentet for at anvende genpåfyldelige emballager, skulle

Danmark i stedet lægge yderligere pres på Tyskland for at fjerne de smuthuller i lovgivningen, som muliggør

at ikke-pantbelagte emballager i stor stil indføres i Danmark.