Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 537
Offentligt
1912614_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Offentliggørelse af oplysninger om overtrædelse af visse regler om svovlindholdet
i faste og flydende brændstoffer)
§1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 4. september
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 52 i lov nr. 1534 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 45 c
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af
oplysninger om de bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter reglerne
i retsplejelovens § 832 i sager om overtrædelse af regler i bekendtgørelse om
svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, der vedrører krav til
svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal anvende i visse havområder eller
emissionsreduktionsmetoder hertil. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
at offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske persons navn og ske
udelukkende digitalt.”
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
1.1.
Baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Offentliggørelse af oplysninger om evt. strafbar overtrædelse af
regler om svovlindholdet i skibsbrændstoffer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1.
Indledning
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
offentliggørelse af oplysninger om visse bødeforelæg, som anklagemyndigheden
har sendt efter reglerne i retsplejelovens § 832, i sager vedrørende rederiers
strafbare overtrædelse af regler i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og
flydende brændstoffer. Det drejer sig om de bødeforelæg, der vedrører krav til
svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal anvende i visse havområder.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, samt at
offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, som f.eks. på Miljøstyrelsens
hjemmeside.
1.1.
Baggrund
Emissioner fra skibsfart, som skyldes forbrænding af skibsbrændstoffer med et
højt svovlindhold, bidrager til forurening af luften med svovldioxid og partikler,
som er skadelige for menneskers sundhed og for miljøet.
Forsuring og svovldioxid i atmosfæren beskadiger følsomme økosystemer,
forringer biodiversiteten og den rekreative værdi og påvirker afgrødeproduktionen
og skovenes vækst negativt. Reduktion af svovlindholdet i skibsbrændstof vil
generelt føre til en reduktion i udledningen af partikler. Forurening med partikler
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
kan have betydelig negative effekter på sundheden, navnlig for de
befolkningsgrupper, der lider af luftvejssygdomme.
Dette er også baggrunden for, at Den Internationale Maritime Organisation
(herefter IMO) har fastsat en særlig lav grænseværdi for svovlindholdet i det
anvendte skibsbrændstof i havområder, hvor der er intensiv skibstrafik tæt på
land, og hvor der er stor befolkningstæthed. Den lave grænseværdi trådte i kraft i
2015.
De havområder, hvor der efter
IMO’s og EU’s regler
er krav om anvendelse af
skibsbrændstof med et særligt lavt svovlindhold, betegnes SOx-kontrolområder.
SOx-kontrolområder er Østersøområdet og Nordsøområdet samt visse dele af det
nordamerikanske havområde og USA’s caribiske havområde.
Hele Danmarks søterritorium og den eksklusive økonomiske zone (EEZ) er SOx-
kontrolområde, hvilket indebærer, at skibe i danske havne og farvande
udelukkende må anvende brændstof med det særligt lave svovlindhold.
IMO’s svovlregler findes i MARPOL-konventionens
bilag VI og er gennemført i EU
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/802 af 11. maj 2016 om
begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer. Direktivet er i dansk
ret gennemført ved bekendtgørelse nr. 640 af 12. juni 2014 om svovlindholdet i
faste og flydende brændstoffer (herefter svovlbekendtgørelsen). De danske regler
går ikke videre end reglerne fastsat i MARPOL-konventionens bilag VI eller EU-
direktivet.
Miljøstyrelsen er ansvarlig - med bistand fra Søfartsstyrelsen - for tilsyn med
svovlbekendtgørelsens regler. Der konstateres generelt en høj regelefterlevelse i
erhvervet, hvilket er til stor gavn for miljøet. Det opleves dog, at der stadig er nogle
rederier, som overtræder reglerne og anvender skibsbrændstof med for højt
svovlindhold.
Miljøstyrelsen har offentliggjort anonymiserede data på styrelsens hjemmeside i
form af antallet af politianmeldelser af evt. strafbare overtrædelser af den særlige
lave grænseværdi og størrelsen af de vedtagne bøder.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1.
Offentliggørelse af oplysninger om overtrædelse af visse regler
om krav til svovlindholdet i skibsbrændstoffer
2.1.1.
Gældende ret
Havmiljølovens gældende § 45 c bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed og om
offentliggørelse af oplysninger om udøvelse af tilsynsmyndighedens
tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens organisering og opgaver.
§ 45 c blev senest ændret ved § 2 i lov nr. 1499 af 23. december 2014, hvorved
bestemmelsen blev udvidet til også at omfatte offentliggørelse af oplysninger om
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
udøvelse af tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens
organisering og opgaver.
Bemyndigelsen vedrører således tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed og har
derudover efter forarbejderne et snævert anvendelsesområde, som knytter sig til
gennemførelsen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af
12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
om ændring af direktiv 2004/35/EF.
Det følger af svovlbekendtgørelsens § 12, stk. 1, at skibe i SOx-kontrolområder fra
1. januar 2015 ikke må anvende skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der
overstiger 0,10 % m/m.
SOx-kontrolområder er i bekendtgørelsens § 12, stk. 3, defineret som
Østersøområdet og Nordsøområdet, jf. havmiljølovens § 5, stk. 5 og 6, samt visse
dele af det nordamerikanske havområde og USA’s caribiske havområde, som
anført i tillæg til Marpol Annex VI: Resolution MEPC. 202 (62). Hele Danmarks
søterritorium og EEZ’en er SOx-kontrolområde.
Bekendtgørelsens regler om skibsbrændstoffer omfatter danske skibe i dansk og
internationalt farvand og udenlandske skibe på dansk søterritorium, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for overholdelse af bestemmelsen i § 12 og
bistås af Søfartsstyrelsen, for så vidt angår tilsynet med skibe, jf. bekendtgørelsens
§ 22.
Søfartsstyrelsen udtager ved deres havnestatskontroller af udenlandske skibe samt
ved syn af danske skibe ca. 150 olieprøver om året, som sendes til et laboratorium,
som analyserer olieprøven for at fastslå svovlindholdet. Viser analysen, at
olieprøven indeholder 0, 12 % m/m eller mere svovl, overgiver Miljøstyrelsen
sagen til politiet med henblik på videre politimæssig efterforskning m.v.
Som led i tilsynet har Miljøstyrelsen endvidere to snifferovervågninger. En fast
sniffer på Storebæltsbroen og en mobil snifferovervågning, som i øjeblikket sker
ved helikopterflyvninger. En sniffer måler indholdet af svovl i røgfanen og ved
hjælp af sniffermålingen gives en indikation af, hvor højt svovlindholdet er i det
anvendte brændstof på skibet. Sniffermålingen har en højere usikkerhed end
olieprøven, og der eksisterer endnu ikke en officiel standard for sniffermålinger.
Sniffermålingerne danner derfor ikke baggrund for politianmeldelser, men giver
en indikativ måling, som kan bruges til opfølgning og targeting af skibe. Samtidig
giver de en indikation af, hvor mange skibe som anvender ulovligt brændstof.
Skibe kan anvende en emissionsreducerende metode (fx en såkaldt scrubber), som
renser røgen for svovl. Muligheden for anvendelse af og forsøg med en
emissionsreducerende metode er fastsat i svovlbekendtgørelsens §§ 15-18. Skibe,
der anvender en emissionsreducerende metode, jf. svovlbekendtgørelsens §§ 15-
18, bliver også kontrolleret af Søfartsstyrelsen.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Miljøstyrelsen kan godkende forsøg med nye emissionsreduktionsmetoder for
skibe, der sejler under dansk flag samt for skibe, der sejler i dansk søterritorium,
jf. svovlbekendtgørelsens § 15, stk. 1. Under forsøget er skibet undtaget kravene i
svovlbekendtgørelsens §§ 10-13 om brug af skibsbrændstof, forudsat at skibet
installerer manipulationssikret udstyr til kontinuerlig overvågning af
røggasemissionerne og anvender dette udstyr i hele forsøgsperioden, at skibet
opnår emissionsreduktioner, der mindst er lig dem, der ville være opnået ved
hjælp af de grænseværdier for brændstoffernes svovlindhold, der er fastlagt i §§
10-13, at der i hele forsøgsperioden findes passende systemer til håndtering af
affald fra teknologierne til emissionsreduktion, og der i hele forsøgsperioden
foretages en vurdering af virkningerne på havmiljøet, navnlig på økosystemer i
beskyttede trafikhavne, anløbssteder og flodmundinger. Godkendelse af forsøget
kan højst gives for en periode på 18 måneder, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af § 17 stk. 2, at et skib, der anvender en emissionsreducerende metode i
dansk farvand, til stadighed skal opnå reduktioner i SO
2
-emissioner svarende til de
reduktioner, der ville være opnået ved anvendelse af brændstof, der opfylder
kravet i § 12 (dvs. med et svovlindhold på maksimalt 0,10 %). Dette skal skibet
dokumentere med løbende overvågning, og overvågningen skal kunne præsenteres
for Søfartsstyrelsens inspektører på forlangende.
Hvis Miljøstyrelsen på baggrund af Søfartsstyrelsens kontrol vurderer, at et skib
har overtrådt krav for enten forsøg med eller anvendelse af en
emissionsreduktions metode, jf. henholdsvis svovlbekendtgørelsens §§ 15 og 17 vil
rederiet blive anmeldt for overtrædelse af dette, jf. svovlbekendtgørelsens § 26, stk.
1, nr. 2 og 3.
I tilfælde hvor den emissionsreducerende metode uden gyldig grund ikke har
været anvendt, bliver rederiet politianmeldt for overtrædelse af reglerne om
maksimalt svovlindhold i skibsbrændstof, jf. svovlbekendtgørelsens § 12, og med
indstilling om bødestørrelse som andre anmeldte overtrædelser.
Overtrædelse af svovlbekendtgørelsens §§ 12, 15 og 17 straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år, jf. bekendtgørelsens § 26,
stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk.2 og 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. bekendtgørelsens §
26, stk. 4.
2.1.2.
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljøstyrelsens tilsyn med svovlbekendtgørelsen viser, at der generelt er en høj
regelefterlevelse i erhvervet, hvilket er til stor gavn for miljøet. Det opleves dog, at
der stadig er nogle rederier, som overtræder reglerne og anvender skibsbrændstof
med for højt svovlindhold.
Hvert år passerer der gennem Storebælt ca. 20.000 skibe og gennem Øresund ca.
30.000, hvilket betyder, at selv hvis kun en lille procentdel af skibene overskrider
den lave grænseværdi, kan det have en relativ stor miljøeffekt. Danmarks
Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) har beregnet, at ca. 20 % af de
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
helbredsmæssige effekter, der kan tilskrives luftforurening i Danmark, skyldes
skibsfart.
Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet behovet for en supplerende
foranstaltning til ministeriets øvrige tilsynsvirksomhed i form af en
offentliggørelsesordning for de bødeforelæg, som anklagemyndigheden efter
reglerne i retsplejelovens § 832 har sendt i sager om overtrædelser af
svovlbekendtgørelsens særligt lave grænseværdi.
Det drejer sig om de sager om overtrædelse af den lave grænseværdi, der ikke
skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvor anklagemyndigheden har
tilkendegivet over for det sigtede rederi, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter
anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
I sager om overtrædelser af svovlbekendtgørelsens særligt lave grænseværdi, som
Miljøstyrelsen har overgivet til anklagemyndigheden til videre efterforskning m.v.,
og som anklagemyndigheden har vurderet bør strafforfølges, har
anklagemyndigheden tilsendt rederiet et bødeforelæg efter retsplejelovens § 832.
Der er potentielt store besparelser for rederierne, når skibene anvender det
billigere skibsbrændstof med for højt svovlindhold. Det forventes derfor, at en
offentliggørelsesordning vil kunne bidrage til, at færre skibe anvender det ulovlige
brændstof med højt svovlindhold i dansk farvand, hvilket vil bidrage til en højere
efterlevelsesgrad af svovlreglerne og dermed bidrage til mindre svovl og færre
partikler i luften, hvilket giver en positiv miljøeffekt.
Med en offentliggørelsesordning for bødeforelæg vil der endvidere være mulighed
for at skabe åbenhed om de overtrædelser af svovlbekendtgørelsen, som skader
miljøet, sundheden og den lige konkurrence blandt rederier. Samtidig vil der for
ansvarlige og miljøbevidste virksomheder og forbrugere være mulighed for at
fravælge de rederier, der overtræder reglerne og forurener mere end
konkurrenterne.
For at den ønskede effekt kan opnås, bør en offentliggørelsesordning omfatte
navnet på rederiet, navnet på skibet og dets flagstat, dato for udtagelse af olieprøve
og overskridelsens størrelse samt den tilkendegivne bødestørrelse og den påståede
overtrådte bestemmelse. Offentliggørelsen bør være af navnet på det rederi, som i
dag bliver politianmeldt af Miljøstyrelsen for de olieprøveresultater, som er 0,12 %
eller derover, og som får tilsendt bødeforelægget. Det anmeldte rederi er det
rederi, som er ansvarlig for driften (hvilket er det rederi, som i henhold til ISM
koden har Document of Compliance).
Offentliggørelsesordningen bør kun omfatte de mere alvorlige overskridelser af
den lave grænseværdi, da det ikke er hensigten, at der skal offentliggøres mindre
alvorlige overtrædelse. Ved kun at offentliggøre alvorlige overtrædelser, vil der
blive sat fokus på de overtrædelser, som har den største miljøbelastning, og hvor
rederiet antages at kunne opnå store besparelser.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Offentliggørelse bør således kun ske ved de alvorligere overtrædelser af den lave
grænseværdi, hvilket vurderes at være i de tilfælde, hvor bødeforelægget, som
anklagemyndigheden har sendt efter reglerne i retsplejelovens § 832, er på
200.000 kr. eller derover. Det svarer til det beløb, som indstilles af Miljøstyrelsen i
sager, hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse af svovlbekendtgørelsens §
12, og hvor svovlprocenten er mellem 0,50 % og 0,99 %.
I tilfælde af en overtrædelse af vilkårene om godkendt forsøg med eller anvendelse
af en emissionsreduktionsmetode, jf. svovlbekendtgørelsens §§ 15 og 17, vil der
ligeledes være tale om en alvorlig overtrædelse, hvor bødeforelægget, som
anklagemyndigheden har sendt til rederiet efter reglerne i retsplejelovens § 832, er
på 200.000 kr. eller derover. Bødeniveauet for straf efter svovlbekendtgørelsens §
26, stk. 1, nr. 2 og 3, for overtrædelse af henholdsvis svovlbekendtgørelsens §§ 15
og 17, vil svare til, hvilken reduktion i SO2-emissioner skibet har opnået. Svarer
reduktionerne alene til, hvad der ville være opnået ved anvendelse af
skibsbrændstoffer med f.eks. 0,50 %, vil Miljøstyrelsen indstille en bøde på
200.000,-.
Hvis der er tale om anden væsentlig misligholdelse af det godkendte forsøg med
emissionsreduktionsmetode eller anvendelse af emissionsreduktionsmetode, og
anklagemyndigheden fremsender et bødeforelæg på 200.000,- eller derover, jf.
svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, vil dette forhold ligeledes kunne blive
offentliggjort. Væsentlig misligholdelse vil være, at der ikke er registreret data for
den emissionsreducerende metode gennem længere tid. Det samme vil være
tilfældet, hvor det tidligere er påpeget af myndighederne, at registreringen af data
har været mangelfuld.
Ved at bødeniveauet og ikke selve svovlprocenten er udslagsgivende for
offentliggørelse, kan eventuelle systematiske overtrædelser endvidere også
offentliggøres. Det skyldes, at bødeniveauet i almindelighed bør stige i
gentagelsestilfælde, hvilket giver mulighed for tillige at offentliggøre navne på
rederier, som gentagne gange har anvendt brændstof, hvor svovlindholdet er for
højt.
I sager, hvor svovlprocenten er målt til 0,50 % eller derover og i
gentagelsestilfælde, er der tale om en væsentlig større forureningsgrad og dermed
miljøpåvirkning, og rederiet må antages at have opnået en markant besparelse i
forhold til brug af brændstof med kun 0,10 % svovl.
For at sikre at rederierne er blevet gjort bekendt med bødeforelægget inden en
offentliggørelse, bør der være en periode fra fremsendelsen af bødeforelægget til
der kan ske en offentliggørelse af oplysninger om overskridelsen. Rederiet vil
herved have mulighed for at orientere sig i det fremsendte bødeforelæg, inden
rederiet skal forholde sig til offentliggørelsen. Det vurderes, at en periode i
størrelsesorden 2-3 uger er passende.
Det er samtidig vurderingen, at det bør være miljø- og fødevareministeren, som
skal være ansvarlig for offentliggørelsesordningen med bistand fra
anklagemyndigheden i form af tilsendelse af de relevante bødeforelæg. Dette
samarbejde er en udbygning af det eksisterende samarbejde, hvor Miljøstyrelsen
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
løbende retter henvendelse til politiet eller anklagemyndigheden for at holde sig
orienteret i de anmeldte sager. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil fortsætte dette
og i de konkrete sager rette henvendelse til politiet eller anklagemyndigheden, som
bistår med oplysninger om anmeldelsens status. Hvor muligt bør
anklagemyndigheden oplyse Miljøstyrelsen om, at bødeforlægget nu er fremsendt
til rederiet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at den gældende lovs § 45 c,
ikke indeholder hjemmel til at offentliggøre oplysninger om fremsendte
bødeforelæg i sager om rederiers strafbare overtrædelser af havmiljøloven og
regler udstedt i medfør heraf.
Der vil således være behov for at tilvejebringe en klar hjemmel for at kunne
etablere en offentliggørelsesordning for oplysninger om de bødeforelæg, som
anklagemyndigheden sender efter reglerne i retsplejelovens § 832, i sager om
rederiers strafbare overtrædelser af svovlbekendtgørelsens regler om den særligt
lave grænseværdi for svovlindholdet i skibsbrændstoffer i SOx-kontrolområder.
Det vurderes endvidere mest hensigtsmæssigt, at oplysningerne offentliggøres
digitalt, f.eks. på Miljøstyrelsens hjemmeside, som er det sted, hvor såvel
offentligheden som virksomheder ofte søger relevant miljøinformation. Da der er
tale om oplysninger af belastende karakter for rederiet, vil oplysningerne om det
enkelte rederi skulle berigtiges eller ajourføres snarest muligt, hvis det pågældende
rederi f.eks. ved dom frikendes for overtrædelse af svovlreglerne, sagen genoptages
af politiet, fældende dom ankes eller ved endelig dom.
Det vurderes endelig, at en offentliggørelsesordning ikke vil være i strid
medudenlandske skibes ret til fri navigation i EEZ eller uskadelig fri passage på
dansk søterritorium.
2.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
offentliggørelse af oplysninger om de bødeforelæg, som anklagemyndigheden efter
reglerne i retsplejelovens § 832 sender i sager om rederiers strafbare overtrædelse
af regler i bekendtgørelsen om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, der
vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal anvende i visse
havområder, dvs. de særlige SOx-kontrolområder. I den forbindelse foreslås det
endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at offentliggørelsen
kan omfatte den juridiske person eller den fysiske person, og at offentliggørelsen
udelukkende kan ske digitalt, som f.eks. på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Det er hensigten, at bemyndigelsen alene vil blive udnyttet til at etablere en
offentlighedsordning for bødeforelæg i sager om mere alvorlige overtrædelser af
svovlbekendtgørelsens regler, der vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof,
som skibe skal anvende i visse havområder. Omfattet heraf vil også være
fremsendte bødeforelæg i sager, hvor rederiet ikke har overholdt kravene til forsøg
med eller anvendelse af en emissionsreducerende metode, jf.
svovlbekendtgørelsens §§ 15 og 17, og skibet dermed enten ikke har opnået en
reduktion svarende til anvendelse af skibsbrændstof med 0,10 % svovl eller
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
ulovligt har anvendt skibsbrændstof med for højt indhold af svovl, jf. § 12, stk. 1, 2.
punktum, i de særlige SOx-kontrolområder, som defineret i svovlbekendtgørelsens
§ 12, stk. 3. De pågældende regler findes i svovlbekendtgørelsens §§ 12, 15 og 17 og
er strafsanktioneret efter henholdsvis § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk. 2.
Med alvorlige overtrædelser forventes det, at det fremsendte bødeforelæg er
200.000 kr. eller derover. Dette vil undtage de situationer, hvor der kun foreligger
enkelte, mindre alvorlige overtrædelser. Offentliggørelsen vil således kun ske i
tilfælde, hvor der er tale om alvorlige overtrædelser, eller hvor der er tale om
overtrædelser gentagne gange.
Offentliggørelsen vil ske minimum 2-3 uger efter, at anklagemyndigheden har
fremsendt bødeforelægget til det pågældende rederi. Denne periode skal sikre, at
rederiet bliver gjort bekendt med bødeforelægget, inden dette offentliggøres.
Det forventes, at offentliggørelsen udelukkende vil ske digitalt, som f.eks. på
Miljøstyrelsens hjemmeside, og vil indeholde rederiets og skibets navn samt
skibets flagstat (der hvor skibet er registreret). Dernæst vil olieprøvens
svovlindhold fremgå, samt hvilken dato skibet fik udtaget olieprøven samt bødens
størrelse.
I tilfælde hvor skibet ikke har overholdt tilladelsens vilkår til den godkendte
forsøgsordning eller overtrådt kravene til anvendelse af en emissionsreducerende
metode, vil det af offentliggørelsen fremgå hvilke vilkår i enten forsøget eller
anvendelsen, som har været overtrådt. Hvis der foreligger en olieprøve fra skibet
vil denne fremgå
–
tillige vil det fremgå, hvilken reduktion der er opnået ved
overtrædelsen og hvad den manglende reduktion af svovlemissioner svarer til, at
skibet ville have anvendt skibsbrændstof med f.eks. 0,50 % svovl. Dato for
Søfartsstyrelsens inspektion vil fremgå og størrelse af den fremsendte
bødeforelæg.
Da der er tale om belastende oplysninger for rederierne, vil Miljøstyrelsen, såfremt
der måtte være behov herfor, snarest muligt berigtige de offentliggjorte
oplysninger samme sted, som oplysningerne blev offentliggjort.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke har direkte økonomiske konsekvenser for
kommuner, regioner eller staten.
Danmark er efter EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/253
forpligtet til at tage ca. 110 olieprøver om året. Tilsynet med skibene udføres derfor
allerede i dag med bistand fra Søfartsstyrelsen, som udtager brændstofprøverne,
og et laboratorium, som analyserer disse for indholdet af svovl.
Tilsynets omfang ændres ikke som følge af lovforslaget. Hvis lovforslaget skal have
en effekt, forudsætter det imidlertid, at der fortsat føres et effektivt tilsyn med
svovlreglerne.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Offentliggørelsen forventes at ske på Miljøstyrelsens eller Miljø- og
Fødevareministeriets egen, allerede eksisterende, hjemmeside.
Selve offentliggørelsen forventes at kunne ske uden nævneværdige økonomiske
konsekvenser for staten.
Administrativt får lovforslaget ikke konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at der ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser er ved lovforslaget
eller den efterfølgende udmøntning i en bekendtgørelse, idet den eventuelle
adfærdsregulerende effekt af offentliggørelsen af navne på rederier, der har
overtrådt svovlreglerne, ikke er en erhvervsøkonomisk konsekvens.
Reglerne om, at skibene i Nordsøen og Østersøen skal anvende brændstof med
maksimalt 0,10 % svovl, trådte i kraft 1. januar 2015. Den økonomiske byrde ved
omstillingen har således eksisteret i mere end tre år, ligesom overtrædelser stedse
har været strafbare.
Der er potentielt store besparelser for rederierne ved, at skibene sejler på det
væsentligt billigere brændstof med højt svovlindhold. Offentliggørelsen skal være
med til at minimere antallet af skibe, som anvender det ulovlige brændstof med
højt svovlindhold i dansk farvand, og samtidig sikre lige konkurrencevilkår.
En offentliggørelse af navnet på et rederi vil ikke i sig selv have en økonomisk
konsekvens for rederiet. En offentliggørelse vil dog kunne have en afledt effekt i
form af, at rederiets kunder evt. vil benytte en anden leverandør, som ikke har
overtrådt lovgivningen.
Hvor stor denne eventuelle afledte effekt er for et rederi, hvis navn er blevet
offentliggjort, kan ikke kvantificeres, da det vil være meget afhængigt af, hvilket
rederi der er tale om, og hvilken branche rederiet befinder sig inden for, fx
containertransport, krydstogt, færgefart eller råvaretransport.
Hverken lovforslaget eller den kommende bekendtgørelse vurderes at få
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er ikke nye regler, som
erhvervslivet skal efterleve.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en systematisk
offentliggørelsesordning i de alvorligere sager om overtrædelse af svovlreglerne vil
bidrage positivt til, at reglerne for svovlindholdet i skibsbrændstof i SOx-
kontrolområder i endnu højere grad overholdes, hvilket forventes at bidrage til en
positiv miljømæssig konsekvens pga. mindre svovl og partikler i luften.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Brug af skibsbrændstof med højt svovlindhold fører til syreregn og dannelse
sundhedsskadelige partikler. Reduktion i udledningen af svovl og partikler er
derfor godt for miljøet og menneskers sundhed. DCE har beregnet, at godt 20 % af
de helbredsmæssige effekter, der kan tilskrives luftforurening i Danmark, skyldes
skibsfart.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder som det klare udgangspunkt ikke EU-retlige aspekter, men
forslaget fastsætter en bestemmelse om behandling af personoplysninger inden for
rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen), se nedenfor.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 18. juni til 8. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat, Arbejdstilsynet,
Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation,
Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske
Restprodukter til Jordbrugsformål, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,
Bæredygtigt Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet,
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri),
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA, DANAK, DANVA,
DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA, DHI, DONG
Energy A/S, DTU Aqua, Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeindustri- og
Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug
(DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk
Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte
Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk
Standard, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik
(DTL), Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Havne (Privathavne er
associeret), Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske
Rederier, Danske Revisorer
–
FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri),
Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Danske Svineproducenter, Danske
Vandværker, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende
Købmænd i Danmark, Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Råd,
Dyrenes Beskyttelse, Energinet.dk, Energi og olie forum, Fagligt Fælles
Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet,
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
1912614_0012.png
Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer,
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og
bådebyggere i Danmark, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af
danske producenter og importører af tørbatterier (Batteriforeningen),
Foreningen af speciallæger (ex. Embedslægeforeningen), Fortum (tidligere
Kommunekemi A/S og Ekokem A/S), Friluftsrådet, GTS (Godkendt
Teknologisk Service), Genvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening,
Green Network, Danmark, Greenpeace, Grænseregion Syd, Horesta,
Håndværksrådet, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets
Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893,
Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO), Kyst, Land & Fjord,
Københavns Havn, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af danske
fåreavlere, Landsforeningen af danske mælkeproducenter,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægemiddelindustriforeningen,
MARTEC, Marine Ingredients Denmark, Maritime Danmark, Mærsk Olie og
Gas A/S, NOAH, Natur og Ungdom, Nordisk konservatorforbund,
Oliebranchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks
Rederiforening, Rådet for større badesikkerhed, SMOK (Sønderjyllands
Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald), SPT - brancheforeningen for
sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Skov og Landskab,
Skovdyrkerforeningerne, Spildevandsteknisk forening, Søfartens
Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut,
Uniscrap, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Ingen
Ingen
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
1912614_0013.png
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Forventes at bidrage med
positive konsekvenser for
miljø og sundhed. I hvilket
omfang er uvist, men
forventningen er, at endnu
flere rederier på baggrund
af lovforslaget vil overholde
den lave svovlgrænseværdi i
SOx kontrolområderne,
hvilket vil medføre mindre
svovl og færre partikler i
luften.
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem
principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/Går
videre end
minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Til nr. 1
Den gældende lovs § 45 c bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed og om
offentliggørelse af oplysninger om udøvelse af tilsynsmyndighedens
tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens organisering og opgaver.
§ 45 c blev ændret ved § 2 i lov nr. 1499 af 23. december 2014, hvorved
bestemmelsen blev udvidet til også at omfatte offentliggørelse af oplysninger om
udøvelse af tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens
organisering og opgaver.
Bemyndigelsen vedrører således alene tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed og
har derudover efter forarbejderne jf. folketingstidende 2014-15, A, L 49 som
fremsat, side 79 et snævert anvendelsesområde, som knytter sig til gennemførelsen
af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF.
Den gældende lovs § 45 c giver således ikke hjemmel til at offentliggøre
oplysninger om de bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter reglerne
i retsplejelovens § 832, i sager om rederiers strafbare overtrædelser af
havmiljøloven og regler udstedt i medfør heraf.
Med henblik på at etablere den påtænkte offentliggørelsesordning i havmiljøloven
foreslås det derfor med en ny § 45 c, stk. 2, at skabe hjemmel for miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter reglerne i retsplejelovens §
832, i sager om overtrædelse af regler i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste
og flydende brændstoffer, der vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof, som
skibe skal anvende i visse havområder, samt at offentliggørelsen kan omfatte den
juridiske eller fysiske persons navn og kan ske udelukkende digitalt.
Det er hensigten, at bemyndigelsen alene vil blive udnyttet til at etablere en
offentlighedsordning for de bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, i sager om de mere alvorlige overtrædelser af den
svovlbekendtgørelsens regler, der vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof,
som skibe skal anvende i visse havområder. Visse havområder er i denne
sammenhæng de særlige SOx-kontrolområder, som er defineret i den gældende
svovlbekendtgørelse § 12, stk. 3.
De pågældende regler, hvorom oplysninger om udsendte bødeforelæg foreslås
offentliggjort, findes i den gældende svovlbekendtgørelses §§ 12, 15 og 17.
Med hensyn til overtrædelsen af §§ 15 og 17 vil offentliggørelse af navnet på
rederiet således også kunne ske, hvor det vurderes, at et skib ikke har overholdt
kravet om at opnå en reduktion ved anvendelse af en emissionsreduktionsmetode,
der mindst svarer til den reduktion, der ville være opnået ved anvendelse af
skibsbrændstoffer med et maksimalt indhold på 0,10 % m/m.
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Vurderingen af om en overtrædelse af tilladelsen til forsøg med eller ved
overtrædelse af anvendelse af en emissionsreduktionsmetode har karakter af en
alvorlig overtrædelse og dermed bør offentliggøres, vil også afhænge af
bødeniveauet i det fremsendte bødeforelæg fra anklagemyndigheden. Hvis
bødeniveauet er 200.000,- eller derover, vil der ske en offentliggørelse.
Miljøstyrelsen vil ved politianmeldelsen lægge vægt på, hvilken reduktion der har
været ved brug af den emissionsreducerende metode. Hvis det vil svare til, at
emissionsreduktionsmetoden f.eks. har opnået en reduktion, der svarer til, at
skibet har anvendt skibsbrændstof med 0,50 %, vil det indstillede bødeniveau være
200.000,-.
I tilfælde, hvor der har været en væsentlig misligholdelse af forsøg med eller
anvendelse af den emissionsreducerende metode, vil det også være muligt, at
bødeniveauet er 200.000,-. I tilfælde hvor der ikke er registreret data om brugen
af den emissionsreducerende metode gennem længere tid, kan der være tale om en
væsentlig misligholdelse og dermed en alvorlig overtrædelse. Disse tilfælde bør
også offentliggøres, hvor det vil fremgå af offentliggørelsen, hvor lang tid der ikke
er registreret data, Søfartsstyrelsens inspektionsdato og hvis muligt hvilken
reduktion, der er opnået i perioden.
Ved offentliggørelsen af disse tilfælde forventes det at fremgå af offentliggørelsen,
at skibet anvendt en emissionsreducerende metode, men at det er Miljøstyrelsens
vurdering og eventuelt suppleret af Søfartsstyrelsens vurdering, at kravene til
anvendelsen ikke har været overholdt, og der derfor er indstillet bøde og senere
fremsendt et bødeforelæg for overtrædelse af svovlbekendtgørelsens §§ 12, 15 eller
17, jf. henholdsvis svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr 1, 2 og 3.
Overtrædelse af §§ 12, 15 og 17 er strafsanktioneret efter bekendtgørelsens § 26,
stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk. 2.
Ved en mere alvorlig overtrædelse i SOx-kontrolområderne forstås et bødeniveau
på mindst 200.000 kr. Hvilket i dag er det bødeniveau, som indstilles af
Miljøstyrelsen i sager, hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse uden
skærpende omstændigheder, og hvor svovlprocenten er 0,50 %.
Ved at lade bødeniveauet og ikke svovlprocenten være udslagsgivende for
offentliggørelse opnås endvidere, at oplysninger om bødeforelæg vedrørende
eventuelle systematiske overtrædelser også vil kunne offentliggøres, hvilket
skyldes, at bødeniveauet i almindelighed bør stige ved gentagelsestilfælde.
Rederiet bør være blevet gjort bekendt med bødeforelægget inden en
offentliggørelse. For at sikre dette vil den foreslåede bemyndigelse blive udnyttet
således, at der skal gå minimum 2 uger fra datoen for fremsendelsen af
bødeforelæg til offentliggørelsen.
Det forventes, at oplysningerne udelukkende vil blive offentliggjort digitalt, som
f.eks. på Miljøstyrelsens hjemmeside og vil indeholde rederiets og skibets navn
samt skibets flagstat (der hvor skibet er registreret). Dernæst vil det fremgå, hvor
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
stor overtrædelsen er og hvilken dato skibet fik udtaget olieprøven samt bødens
størrelse.
Da der er tale om belastende oplysninger for rederierne, vil Miljøstyrelsen, såfremt
der måtte være behov herfor, snarest muligt berigtige de offentliggjorte
oplysninger samme sted, som oplysningerne blev offentliggjort. Berigtigelse vil
således skulle ske, hvor Miljøstyrelsen får oplysninger om, at der efter afsendelse
af bødeforelæg er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom. Berigtigelse eller ajourføring kan også ske i forbindelse
med anmeldelsens status, for eksempel at sagen er genoptaget eller en dom er
anket.
Forslaget om at etablere lovgrundlaget for en offentliggørelsesordning for rederier
omfattet af svovlbekendtgørelsens regler ved at indsætte udtrykkelig hjemmel i
havmiljøloven vurderes at være i overensstemmelse med anbefalingerne i
betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser m.v.
Vurderingen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har taget udgangspunkt
i de kriterier, som er anbefalet i denne betænkning. Kriterierne fremgår af en
”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, pkt. 6, som opregner 6 spørgsmål, som det i
betænkningen anbefales, at man gennemgår forud for indførelse af nye
offentliggørelsesordninger.
De 6 punkter i ”tjeklisten” i forhold til udmøntningen af den
foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse er gennemgået nedenfor.
Spørgsmål 1: Er der konkret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan
måde, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan udledes af det
offentliggjorte?
Ad 1) For at offentliggørelsen kan give virksomheder og forbrugere reelle
muligheder for at træffe deres valg på et oplyst grundlag og derigennem styrke
miljøbeskyttelsen og understøtte fair konkurrencevilkår, er det nødvendigt at
offentliggøre navnene på de fysiske og juridiske personer, som af
anklagemyndigheden er præsenteret for et bødeforelæg for at overtræde
svovlbekendtgørelsens særligt lave grænseværdi for svovlindholdet i de anvendte
skibsbrændstoffer i SOx-kontrolområder.
Det bemærkes, at det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de rederier,
som vil blive omfattet af offentliggørelsesordningen, vil være virksomheder, som
drives i selskabsform. Det kan dog ikke fuldstændigt udelukkes, at der kan være
personligt drevne virksomheder, men det vil i så fald være undtagelsen.
Spørgsmål 2: Kan der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om
den fysiske eller juridiske person, hvis offentliggørelse i almindelighed må
betragtes som særligt indgribende, og som derfor taler imod at etablere
ordningen?
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Ad 2) Offentliggørelsen vil omfatte oplysninger om det bødeforelæg, som
anklagemyndigheden har tilsendt rederiet. Oplysninger forventes at omfatte
rederiets og skibets navn samt skibets flagstat (der hvor skibet er registreret).
Dernæst vil det fremgå, hvor stor overtrædelsen er og hvilken dato skibet fik
udtaget olieprøven samt bødens størrelse. Der er således tale om belastende
oplysninger for rederiet.
Som ovenfor nævnt under Ad 1) er det vurderingen, at de omfattede rederier vil
være virksomheder, som drives i selskabsform. En oplysning om, at rederier, der
drives i selskabsform, vurderes at have begået en strafbar overtrædelse af
svovlbekendtgørelsens regler, anses normalt ikke for fortrolig. Straffelovens og
forvaltningslovens regler om tavshedspligt vil derfor ikke i sig selv være til hinder
for, at tilsynsmyndigheden kan offentliggøre en sådan oplysning. Folketingets
Ombudsmand har i sagen FOB 05.309 dog udtalt, at det imidlertid følger af det
almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip, at en myndighed ikke uden klar
hjemmel eller (anden) saglig grund kan offentliggøre oplysninger om en
virksomhed, som må anses for belastende for virksomheden.
Spørgsmål 3: Kan der peges på samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere
ordningen?
Ad 3) Formålet med offentliggørelsesordningen er at medvirke til bedre
beskyttelse af miljø og sundhed i de havområder, hvor der er intensiv skibstrafik
tæt på land, og hvor der er stor befolkningstæthed ved bl.a. at give forbrugere og
virksomheder relevant information og derigennem bidrage til fair
konkurrencevilkår.
Spørgsmål 4: Er de under nr. 3 nævnte samfundsmæssige interesser så
tungtvejende, at ordningen
–
på trods af karakteren af de oplysninger om fysiske
og juridiske personer, som kan forventes offentliggjort under ordningen, jf. nr. 2
–
bør etableres?
Ad 4) Skibe, som overtræder svovlbekendtgørelsens særligt lave grænseværdi for
svovlindholdet i skibsbrændstof i havområder, hvor der er intensiv skibstrafik tæt
på land, og hvor der er stor befolkningstæthed, udgør et væsentligt miljø- og
sundhedsproblem. Miljøstyrelsens tilsyn har vist, at selvom graden af overholdelse
generelt er høj, så forekommer det jævnligt, at rederierne overtræder
svovlbekendtgørelsens særlige lave grænseværdi i SOx-kontrol-områder.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en systematisk
offentliggørelsesordning i de alvorligere sager om overtrædelse af
svovlbekendtgørelsens vil kunne bidrage positivt til, at reglerne for svovlindholdet
i skibsbrændstof i SOx-kontrolområder overholdes. Dette vil medføre færre
partikler og mindre svovl i luften, hvilket vil bidrage positivt til miljøeffekten og
den generelle sundhed. Det er ligeledes vurderingen, at en sådan
offentliggørelsesordning vil kunne bidrage til at give såvel virksomheder som
forbrugere mulighed for i en række tilfælde at træffe mere kvalificerede
miljømæssige valg om køb af bl.a. transport af varer og krydstogt, ligesom
ordningen vil kunne bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår for rederierne i
almindelighed.
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Spørgsmål 5: Er lovhjemlen til at etablere ordningen klar, og fremgår det i givet
fald af bemærkningerne, hvordan der med den påtænkte ordning sker eller vil
kunne ske fravigelse af persondataloven og de almindelige regler om
tavshedspligt? Det bemærkes, at persondataloven blev ophævet den 25. maj 2018
og erstattet af databeskyttelsesforordningen, lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesloven) og lov nr. 410 af 27. april 2017 om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Vurderingen
skal herefter foretages i forhold til disse regler.
Ad 5) Den påtænkte offentliggørelsesordning vil omfatte oplysninger om strafbare
forhold i form af navnet på rederiet og skibet samt skibets flagstat (der hvor skibet
er registreret). Dernæst vil det fremgå, hvilke regler der er overtrådt, hvor stor
overtrædelsen er, og hvilken dato skibet fik udtaget olieprøven samt bødens
størrelse.
Som nævnt under Ad 1) er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de
rederier, som vil blive omfattet af offentliggørelsesordningen, vil være
virksomheder, som drives i selskabsform. Det kan dog ikke fuldstændigt
udelukkes, at der kan være personligt drevne virksomheder, men det vil i så fald
være undtagelsen.
Der kan således blive tale om behandling af oplysninger om strafbare forhold, der
er omfattet af artikel 10 i databeskyttelsesforordningen.
Det er på den baggrund sigtet med den foreslåede bemyndigelse, at der ved
bekendtgørelse kan skabes hjemmel til offentliggørelse af oplysninger om strafbare
forhold, der går forud for databeskyttelseslovens § 8, jf. denne lovs § 1, stk. 3.
Spørgsmål 6: Hvilke regler bør der af retssikkerhedsmæssige grunde opstilles
administrativt for forvaltningsmyndighedens behandling af sager, som falder ind
under den påtænkte offentliggørelsesordning.
Ad 6) Det er hensigten, at oplysningerne om de strafbare forhold udelukkende
offentliggøres digitalt og som udgangspunkt efter det tidspunkt, hvor den
politimæssige efterforskning er afsluttet, men forinden der foreligger oplysninger
om, hvorvidt rederiet har vedtaget bøden.
Hensynet til retssikkerheden sikres ved, at Miljøstyrelsen hurtigst muligt vil
berigtige de offentliggjorte oplysninger samme sted, som oplysningerne blev
offentliggjort. Berigtigelse vil skulle ske i de situationer, hvor Miljøstyrelsen får
oplysninger om, at der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsiges frifindende dom. Der vil, samme sted som navnet på rederiet
offentliggøres, blive ajourført, om der er faldet dom i sagen og status på det
fremsendte bødeforelæg
–
om det er blevet vedtaget af rederiet, eller om der er
gjort indsigelser.
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at offentliggørelsestidspunkt ikke
bør være, når et rederi har vedtaget bødeforelægget eller dømt. Dette skyldes, at
det risikeres, at offentliggørelsestidspunktet vil finde sted på et markant senere
tidspunkt end ved tidspunktet for fremsendelsen af bødeforelægget. Der vil herved
blive langt mellem tidspunktet for olieprøvens udtagning og
offentliggørelsestidspunktet. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at effekten af
lovforslaget risikerer at mindskes, hvis der går lang tid mellem olieprøveudtagning
og offentliggørelsen. Desuden vil det kunne skabe den effekt, at der er incitament
til at undlade at vedtage eller ikke reagere på bødeforelægget. Skal
offentliggørelsesordningen have den ønskede effekt, er det vurderingen, at
offentliggørelsen skal ske, når efterforskningen er afsluttet af politiet, og
anklagemyndigheden har fremsendt et bødeforelæg til rederiet, jf. retsplejelovens
§ 832.
I forlængelse af ovenstående spørgsmål 5 til tjekliste 1516/2010, kan det ikke
udelukkes, at der er rederier eller skibe, som anvender skibsbrændstof med for
højt svovlindhold, og som samtidig er ejet af enkeltmands virksomheder.
Lovforslaget rummer dermed mulighed for behandling af personoplysninger.
De personoplysninger, som skal behandles, er navn, adresse, virksomhed/CVR-
nummer og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, og kan dermed være
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 10.
Personoplysningerne har ikke karakter af følsomme personoplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9. Således er der ikke tale om behandling af
personoplysninger af særlig kategori som nævnt i artikel 9, stk. 1.
Forslaget om at etablere lovgrundlaget for en offentliggørelsesordning for rederier
omfattet af svovlbekendtgørelsens regler ved at indsætte udtrykkelig hjemmel i
havmiljøloven er i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige rammer for dansk
lovgivning.
Vurderingen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har taget udgangspunkt
i de kriterier, som er anbefalet i betænkning 1565. Kriterierne fremgår af
”tjeklisten” i betænkningens
pkt. 3.4.4.2, s. 168, som det i betænkningen anbefales,
at man gennemgår forud for indførelse af nye nationale særregler for behandling af
ikke-følsomme personoplysninger. Nedenfor følger en sammenfattende iagttagelse
af tjeklisten.
De oplysninger, der kan behandles ved lovforslaget er almindelige
personoplysninger, som eksempelvis oplysninger om navnet på rederi og skib,
virksomhed og adresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, og der vil
desuden blive behandlet oplysninger om eventuelle strafbare forhold, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 10, idet bødens størrelse og overtrædelsens
karakter i form af olieprøvens svovlindhold vil fremgå.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget kan indføres på grundlag af
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er
19
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer således, at
det er i samfundets interesse, at der er særlige regler om offentliggørelse af
rederier, som anvender skibsbrændstof med for højt svovlindhold, idet det
forventes at bidrage til, at der er mindre svovl og færre partikler i luften, hvilket vil
bidrage positivt til miljøet og sundheden.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at bestemmelsen lever op til
kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være en mere specifik bestemmelse
om at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser. Reglerne er således
specifikt afgrænset til at vedrøre særlige oplysninger i form af oplysninger om
oplysningerne i det fremsendte bødeforelæg, herunder den målte svovlprocent,
størrelsen af den indstillede bøde, dato for prøvetagning og navnet på rederi og
skib. Behandlingen vil omfatte offentliggørelse af de nævnte oplysninger og vil
kræve eksplicit lovhjemmel. Behandlingen af oplysninger vil foregå ved nærmere
fastsatte regler og fastsatte bestemmelser for, hvad der offentliggøres, jf.
lovforslagets bemærkninger, og således vedrører lovforslaget et helt specifikt
område.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer dernæst, at det er nødvendigt med særlige
behandlingsregler for personoplysninger ved oplysning om eventuelle strafbare
forhold, idet behandlinger på dette område vil kunne medføre skadevirkninger for
de involverede parter. Det er således af væsentlig betydning for såvel
enkeltpersoner som virksomheder, at behandling af oplysninger om de strafbare
forhold sker på en saglig og lovlig måde.
Vedrørende persondataforordningens artikel 10 vil behandlingen af oplysningerne
ske under kontrol af en offentlig myndighed, og vil have hjemmel i national ret til
behandling og offentliggørelse. Der vil ikke blive ført et omfattende register over
straffedomme. Der vil, samme sted som navnet på rederiet offentliggøres, blive
ajourført, om der er faldet dom i sagen og status på det fremsendte bødeforelæg
–
om det er blevet vedtaget af rederiet, eller om der er gjort indsigelser.
Det bemærkes, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse om behandling af
strafbare oplysninger og bekendtgørelsen med hjemmel heri vil gå forud for
reglerne i databeskyttelseslovens § 8, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 3.
Til § 2
Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da havmiljøloven ikke gælder
herfor.
20