Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 537
Offentligt
1912613_0001.png
Eksport og Miljøtek
J.nr. 2018-5133
Ref. LAHAL
Den 18. juni 2018
Orientering om udkast til lovforslag til ændring af § 45c i lov beskyttelse af
havmiljøet (havmiljøloven)
Problemstilling
Indenfor skibsfarten, hvor Miljø- og Fødevareministeriet fører kontrol, konstateres generelt en høj
regelefterlevelse i erhvervet, hvilket er til stor gavn for miljøet. Det opleves dog, at der stadig er nogle
rederier, som overtræder reglerne og anvender skibsbrændstof med for højt svovlindhold.
Hvert år passerer der gennem Storebælt ca. 20.000 skibe og gennem Øresund ca. 30.000, hvilket
betyder, at selv hvis kun en lille procentdel af skibene overskrider grænseværdien, kan det have en
relativ stor miljøeffekt. Danmarks Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) har beregnet, at ca. 20
% af de helbredsmæssige effekter, der kan tilskrives luftforurening i Danmark, skyldes skibsfart.
Derfor foreslås en supplerende foranstaltning til ministeriets øvrige tilsynsvirksomhed i form af en
offentliggørelsesordning. Det foreslås at offentliggøre navne på rederier i tilfælde af alvorlige
overtrædelser af svovlbekendtgørelsens særligt lave grænseværdi.
Baggrund
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlag til, at miljø- og fødevareministeren kan
bemyndiges til at offentliggøre navne på de rederier, som overtræder svovlreglerne i
svovlbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 640 af 12. juni 2014 om svovlindholdet i faste og flydende
stoffer.
Miljøbelastningen som følge af skibes brug af skibsbrændstoffer med et højt svovlindhold er væsentlig
større end ved brug af skibsbrændstoffer med et lavt svovlindhold. De høje niveauer i
skibsbrændstoffet har en markant større miljøpåvirkning og skaber i luften tæt på land skadelige
partikler til skade for miljø og sundhed. Rederierne kan imidlertid opnå betragtelige besparelser ved at
bruge skibsbrændstof med for højt svovlindhold, fordi brændstof med lavt svovlindhold er væsentligt
dyrere end det traditionelle brændstof med højt svovlindhold.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at offentliggøre de alvorlige overtrædelser.
Offentliggørelsen omfatter alvorlige overskridelser, da det ikke er hensigten, at der skal offentliggøres
mindre hændelige tekniske og menneskelige fejl. Ved kun at offentliggøre alvorlige overtrædelser,
sættes der fokus på de overtrædelser, som har den største miljøbelastning og hvor rederiet antages at
spare meget på brændstofudgifterne. Offentliggørelse bør ske ved alvorlige overtrædelser, hvor
bødeniveauet i det fremsendte bødeforlæg er på 200.000 kr. eller derover. Hvilket i dag er det beløb,
som indstilles af Miljøstyrelsen i sager, hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse, hvor
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 537: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
svovlprocenten er over 0,50 %. Når svovlprocenten er 0,50 % er der tale om en markant overtrædelse i
SOx-kontrolområderne og en væsentlig større forurening og rederiet kan potentielt spare mange penge
ved en sådan anvendelse.
Med en offentliggørelsesordning for fremsendte bødeforlæg vil der skabes åbenhed om de mere
alvorlige overtrædelser af svovlbekendtgørelsen, som skader miljøet, sundheden og den lige
konkurrence blandt rederier. Samtidigt vil der for ansvarlige og miljøbeviste virksomheder og
forbrugere være mulighed for at fravælge de rederier, der overtræder reglerne og forurener mere end
konkurrenterne. Virksomheder og forbrugere kan orientere sig i de offentliggjorte rederier, som er
taget i alvorlige overtrædelser af svovlbekendtgørelsen, og dermed er der skabt mulighed for at vælge
et af de mange rederier, som overholder reglerne.
For at få den ønskede effekt bør en sådan offentliggørelsesordning omfatte nævnelse af navnet på
rederiet, navn på skibet og dets flagstat, dato for udtagelse af olieprøve og overskridelsens størrelse
samt bødestørrelsen og den påståede overtrådte bestemmelse.
2