MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 533
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 14. juni 2018

Sagsnummer: 2018-320

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018

–

miljødelen.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

EU og Internationalt

Den 7. juni 2018

MFVM 532

___________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018

____________________________________________________________________

10.

11.

12.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2017)753

Opfølgning på

EU’s

handlingsplan for cirkulær økonomi

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 10

13.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

den 25. juni 2018

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/83/EF om kvaliteten af drikkevand

KOM(2017)753

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2018. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om

kvaliteten af drikkevand. Forslaget lægger op til væsentlige ændringer i direktivet, hvoraf de største blandt

andet omfatter opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten, styrkelse af drik-

kevandssikkerheden gennem risikovurdering, samt forbedring af reglerne for gennemsigtighed og adgang

til ajourførte oplysninger for forbrugerne. Herudover sigter forslaget efter at forbedre adgangen til sikkert

drikkevand samt at modernisere og derigennem forenkle rapporteringsbestemmelser. Der udestår en vur-

dering af de økonomiske konsekvenser af forslaget i Danmark, herunder både statsfinansielle, erhvervs-

økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2017) 753 endelig af den 1. februar 2018 fremsendt forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 1. februar 2018 i en dansk udgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) 25. juni 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionens direktivforslag er en omarbejdning af direktiv 98/83/EF, også kaldet drikkevandsdirektivet,

og fastsætter regler om kvaliteten af det drikkevand, der forbruges i EU. Forslaget viderebringer det nuvæ-

rende direktivs formål om at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening

af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Forslaget tager afsæt i Kommissionens REFIT

evaluering af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen forpligtede sig til at foretage som respons på det

europæiske

borgerinitiativ ’Right2Water’. Resultaterne fra evalueringen udkom i december 2016 og bekræf-

tede, at drikkevandsdirektivet er det relevante værktøj til at sikre en høj kvalitet af drikkevand i EU. Evalue-

ringen identificerede dog en række områder med plads til forbedring. Til grund for forslaget ligger desuden

en konsekvensanalyse. REFIT-revisionen af drikkevandsdirektivet indgik i Kommissionens arbejdsprogram

2017 som et initiativ, der skulle bidrage til implementering af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi.

Opdatering af listen over parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

Det foreslås, at listen over parametre med kvalitetskrav opdateres på grundlag af Verdenssundhedsorganisa-

tionens (WHO) anbefalinger. Grænseværdierne for de enkelte parametre, blandt andet nitrat, kan efter ved-

tagelse af direktivet ændres via en delegeret retsakt i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Stof-

ferne chlorat og chlorit, som er biprodukter fra anvendelse af desinfektionsmidler, tilføjes listen. Desuden

tilføjes PFOS (perfluoroctansulfonsyre), PFOA (perfluoroctansyre), uran, de tre hormonforstyrrende stoffer:

beta-estradiol, nonoylphenol og bisphenol A samt den mikrobiologiske parameter somatiske colifager. Der-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

udover nedsættes parameterværdierne for bly og chrom med 50 % med en overgangsperiode på 10 år fra

direktivets ikrafttræden.

Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

I forslagets (artikel 7-10) lægges der op til styrkelse af drikkevandssikkerheden gennem risikovurdering. Et af

elementerne er forslaget om indførelse af forpligtelser til at foretage farevurdering af vandforekomster, som

anvendes til indvinding af drikkevand. Baseret på farevurderingen, som blandt andet skal indeholde udpeg-

ning af farer og forureningskilder, kan medlemsstaterne træffe forebyggende eller afbødende foranstaltnin-

ger. Dette supplerer vandrammedirektivets krav om at udpege og kontrollere vandforekomster, som anven-

des til indvinding af drikkevand, samt direktivets krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af indsatspro-

grammer og herunder træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte vandindvindingsområder.

Herudover lægges der i forslaget op til, at der som noget nyt indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til

at sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og

materialer med henblik på at vurdere, om disse påvirker vandkvaliteten, ligesom der skal ske en verifikation

af, om ydeevnen for byggevarer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til specifikke krav til byg-

værker specificeret i forordning (EU) nr. 305/2011 (byggevareforordningen) vedrørende afgivelse af stoffer

til drikkevand.

I risikovurderingerne skal der blandt andet kontrolleres for bly og

Legionella

i de bygninger, hvor faren for

menneskers sundhed anses for at være størst. Dette er begrundet i, at

Legionella,

som overføres gennem

varmtvandsanlæg gennem indånding for eksempel ved brusebade, ifølge WHO er den største sundhedsmæs-

sige byrde af alle vandbårne patogener. På baggrund af risikovurderingen og kontrollen kan medlemsstaterne

træffe foranstaltninger, såsom uddannelse af blikkenslagere, samt oplysning og rådgivning til husejere om

behandlingsteknikker i samarbejde med vandleverandørerne.

I 2015 blev der med det ændrede bilag II i direktivet indført forpligtelser for vandleverandører til at udføre

forsyningsrisikovurdering. Disse forpligtelser videreføres med det nye direktivforslag.

Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere

Omfanget og hyppigheden af information til forbrugerne foreslås forøget. Udgangspunktet for forslaget er, at

gennemsigtighed vil øge forbrugernes tillid til deres drikkevand og herunder kvaliteten, fremstillingen og

forvaltningen heraf.

Kommissionen vurderer, at øget information om vandhanevands kvaliteter vil tilskynde forbrugerne til i

højere grad at fravælge vand på flasker og dermed reducere energiforbruget til både produktion og bortskaf-

felse af plastflasker. Informationen skal gives på to måder. For det første skal en række oplysninger stå til

rådighed online. For det andet skal visse specifikke oplysninger gives direkte til forbrugerne, for eksempel på

deres fakturaer.

Forbrugerne skal online kunne læse om blandt andet forsyningsområder, nyeste kontrolresultater af drikke-

vandskvaliteten, hvor kontrolhyppigheden differentierer efter forsyningens størrelse, overskridelser, forsy-

ningssikkerhedsrisici, forbrugerrådgivning om bl.a. vandbesparelse. Meget store vandforsyninger, der leverer

mindst 5.000 m

om dagen eller forsyner mindst 50.000 personer, skal desuden oplyse om vandspild, ener-

giforbrug pr. m

leveret vand, omkostningsstrukturen, spildevandshåndteringen, eventuelle omkostninger

vandforsyningen har til at sikre drikkevand til sårbare eller marginaliserede befolkningsgrupper, forventede

investeringer, vandbehandling, statistik over forbrugerklager samt adgang til historiske oplysninger om

vandkvalitetsdata, overskridelser samt sundheds- og forbrugerråd i forbindelse med overskridelserne.

Forbrugerne skal uopfordret modtage oplysninger om blandt andet vandprisen, omkostningsstrukturen til

såvel drikkevand som spildevand, vandforbruget, sammenligning af forbruget med et gennemsnitligt forbrug

for en husstand i samme kategori, risikovurdering af vandforekomster som anvendes til indvinding af drik-

kevand, vandbehandlingen, spildevandshåndteringen samt eventuelle omkostninger vandforsyningen har til

formål at sikre drikkevand til sårbare eller marginaliserede befolkningsgrupper.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Forbedre adgang til sikkert drikkevand

Kommissionen foreslår indført en ny bestemmelse om ”adgang til drikkevand”, som har til formål at forbedre

adgangen for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på medlemsstaternes område. Forpligtelsen, som

efter den foreslåede bestemmelse påhviler medlemsstaterne, består af følgende tre hovedpunkter:

Udpegning af mennesker uden adgang til drikkevand og årsager til den manglende adgang, vurdering af

mulighederne for at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte

sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet. Medlemsstaterne skal i den for-

bindelse træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper

har adgang til drikkevand. Har de ikke det, skal medlemsstaterne straks oplyse dem om kvaliteten af det

vand, som de benytter, og om eventuelle foranstaltninger, der kan træffes for at undgå skadelige virknin-

ger på menneskers sundhed forårsaget af forurening af drikkevand.

2. Etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs med henblik på gratis adgang til drikke-

vand i det offentlige rum.

3. Fremme anvendelse af drikkevand ved at iværksætte informationskampagner om kvaliteten af vandet,

tilskynde til at levere vandet i forvaltninger og offentlige bygninger og tilskynde til, at drikkevand stilles

til rådighed uden beregning i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering

Medlemsstaterne har også lov til at fastsætte differentierede takster, der afspejler befolkningens økonomiske

og sociale vilkår.

Modernisere af rapporteringsbestemmelser

Endelig foreslås det, at medlemsstaternes afrapportering delvis forenkles og suppleres med nye indberetnin-

ger. Med forslaget skal medlemsstaterne indføre nye datasæt, som rummer oplysninger om hændelser, over-

skridelser af parametre fastsat i direktivets bilag, farevurderinger og risikovurderinger af forbrugernes forde-

lingsnet samt foranstaltninger, der træffes til genoprettelse af tilfredsstillende vandkvalitet. I dag sker rap-

porteringen hvert tredje år for forsyninger, der leverer mere end 1.000 m

om dagen eller til en befolkning på

mere end 5.000 personer.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabet har fremlagt et ændringsforslag, der er tilpasset på en række punkter. Det gælder blandt

andet i forhold til drikkevandskontrollen, som med kompromisforslaget kan tilrettelægges så den afspejler

den særlige danske vandforsyning med grundvand, som ikke renses kemisk eller desinficeres. Herudover

findes i kompromisforslaget mulighed for at meddele tidsbegrænset dispensation for overskridelser af kvali-

tetskrav til drikkevandet, hvis disse ikke har sundhedsmæssige konsekvenser, svarende til den nuværende

danske administrationspraksis. Der er mulighed for undtagelse på to gange tre år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet har 7. maj 2018 offentliggjort et

rapportudkast, som indeholder ændringsforslag til direktivforslaget.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg, der er det ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen oplyser, at der med forslaget fastsættes generelle regler på EU-niveau inden for rammerne af

Unionens beføjelser og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, idet medlemsstaterne overlades en

skønsbeføjelse til at afgøre, hvordan de vil gennemføre kravet om at forbedre adgangen til sikkert drikke-

vand. Forslaget vurderes af regeringen at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sam-

menskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De væsentligste retsakter, som gennemfører det gældende drikkevandsdirektiv, er:



Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017 (vandforsyningsloven).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.



Bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drik-

kevandsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1146 af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at der skal ske en ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, bekendtgø-

relse om kvalitetskrav til miljømålinger og eventuelt andre bekendtgørelser under Miljø- og Fødevaremini-

steriets ressort. Det er desuden sandsynligt, at der vil skulle ske ændringer i vandforsyningsloven. Endelig

kan det ikke udelukkes, at der også skal ske ændringer i øvrige ministeriers lovgivning, for eksempel i Energi-

, Forsynings- og Klimaministeriets, hvis eksempelvis bestemmelsen om oplysninger til offentligheden vedta-

ges i den foreslåede form.

Omfanget af den nye bestemmelse i artikel 10 er ikke tilstrækkelig belyst. Det er dels uklart, om der ved byg-

gevarer forstås alle komponenter, der er i berøring med drikkevandet fra produktionssted og til forbruger,

eller om det alene omfatter komponenter på forbrugerens ejendom. Ved risikovurdering hos forbrugerne kan

der dels være lovgivningsmæssige, dels praktiske udfordringer med en sådan vurdering.

Kommissionen vurderer, at forslaget medfører en forhøjelse af vandforsyningernes etableringsomkostninger

på 5,9-7,3

mia. € svarende til 43,9-54,3

mia. kr., som vil skulle betales af forbrugerne. Kommissionen vurde-

rer, at den gennemsnitlige omkostning pr. husstand, der for 2015 anslås til 229 € (1.704 kr.), vil forhøjes

mellem 7,90 € og 10,40 € pr. år, svarende til 59-77

kr. pr. år.

Der udestår en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget i Danmark, herunder både statsfinan-

sielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget pålægger medlemsstaterne nye opgaver i forbindelse med den risikobaserede tilgang til vandsik-

kerhed og rapportering. Kommunerne vil blive berørt af de nye opgaver. Omfanget af de nye opgaver kan

ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvilket også gælder fordelingen på kommunerne og Miljø- og Fødeva-

reministeriet.

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet listen over parametre,

som drikkevandet skal analyseres for, udvides, og grænseværdien for enkelte parametre sænkes. Derudover

skønnes indførelse af risikovurdering på baggrund af de lokale forhold også at have en positiv virkning for

beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvoraf følgende har afgivet svar:

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker, Dansk Industri, Landbrug & Fødeva-

rer, Dansk Miljøteknologi, DHI, Bryggeriforeningen, Danfoss, Grundfos og Danmarks Naturfredningsfor-

ening. Overordnet set tager interessenterne positivt imod forslaget. Der er stor opbakning til indførelse af

fokus på vandforsyningernes vandspild og energiforbrug, interessenterne ser gerne en endnu større fokus. De

væsentligste bemærkninger til forslaget omhandler følgende overordnede punkter:

1. Direktivets formål

2. Vandspild og energiforbrug

3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

5. Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

1. Drikkevandsdirektivets formål

Dansk Industri og Danfoss foreslår, at artikel 1 om formålet med direktivet udvides, så den adresserer såvel

kvalitet af drikkevand som forsyningssikkerhed og beskyttelse af vandressourcerne. Danfoss finder det afgø-

rende, at der bliver sat krav til både vandtab og energieffektivitet som en del af direktivet, og at Danmark

påtager sig ansvaret for, at Rådet træffer de nødvendige beslutninger på området.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen mener ikke, at direktivet bør fokusere på at reducere salg af en lovligt

markedsført vare som flaskevand.

2. Vandspild og energiforbrug

DANVA, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi og Danfoss foreslår, at der stilles krav til vandspildet, og at

der indføres krav om installation af målere på husstandsniveau. DANVA, Dansk Miljøteknologi og Grundfos

foreslår en eksplicit opfordring i direktivet til, at medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt/lokalt niveau

fastsættes ambitiøse mål for nedbringelse af vandtabet. Dansk Miljøteknologi og Grundfos foreslår, at der

også stilles krav til energiforbruget. Dansk Industri foreslår en fastsat grænse på vandspildet på for eksempel

10 %. Dansk Industri og Danfoss foreslår også, at der indføres rapporteringsforpligtelse til vandforsyningerne

og medlemsstaterne om en samlet rapportering om vandtab, energiforbrug m.v.

3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

DANVA mener, at der bør arbejdes efter en risikobaseret tilgang med fastholdelse af en høj målefrekvens for

parametre, hvor overskridelser kan have en akut sundhedsmæssig betydning, for eksempel mikrobiologi og

enkelte metaller. Mens frekvensen på parametre som salt og spormetaller kan reduceres uden at forringe

forbrugersikkerheden.

DANVA mener, at direktivet bør give mulighed for, at der kan anvendes analyser fra tidligere ved nedsættelse

af analyseomfanget i den risikobaserede tilgang, som kan ske på baggrund af tre års analyser.

DANVA gør opmærksom på, at det ikke er tydeligt, hvordan analyser af bly og

Legionella

skal indgå i analy-

sepakkerne. I forhold til

Legionella

henvises til en prøvetagnings- og analysemetode, der umiddelbart fore-

skriver, at analysen skal foretages på koldt vand. Med henvisning til risikotilgangen vil det være mere retvi-

sende, at prøven blev udtaget af det varme vand. DANVA gør opmærksom på, de øgede omkostninger med

direktivet primært skal dækkes af vandforsyningerne, hvorfor det kan blive aktuelt med en ændring af den

økonomiske regulering af vandselskaberne.

Dansk Industri bemærker at flere af parametrene er udvalgt ud fra, at vandressourcen er overfladevand, og

andre at vandet klores. Dansk Industri foreslår, at det af direktivet fremgår, at visse parametre derfor kun

skal analyseres, såfremt der er tale om overfladevand og/eller kloring af vandet. Landbrug & Fødevarer be-

mærker hertil, at den eksisterende fodnote om, at visse parametre kun gælder for overfladevand, fastholdes,

så vandforsyningerne undgår unødvendige øgede omkostninger, og at erhvervets omkostninger ikke øges

som følge heraf.

DHI mener, at der mangler grænseværdier for en lang række stoffer, der migrerer fra materialer anvendt i

vandsektoren, for eksempel formaldehyd, akrylonitril og MTBE. DHI gør også opmærksom på, at nogle af

grænseværdierne i bilagene er højere end det, der er tilladt i drikkevandsbekendtgørelsen. DHI finder det

væsentligt, at Danmark fortsat kan stille krav til afvigelse af uønskede langtidsskadelige stoffer, selv om disse

ikke måtte være specificerede i de harmoniserede standarder. DHI gør opmærksom på, at Danmark har en

ikke ubetydelig plastindustri, der producerer rør af god kvalitet til drikkevand. Det er både drikkevandskvali-

teten og deres marked, der bliver truet, hvis man åbner markedet for en række byggevarer, der giver mulig-

hed for afsmitning af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer til drikkevandet.

Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at direktivet omfatter minimumskrav, og at det er op

til de enkelte medlemsstater at gennemføre eller fastholde større krav end angivet i direktivet. Danmarks

Naturfredningsforening mener, at forsigtighedsprincippet, som hidtil har været gældende praksis i Danmark

for sprøjtemiddelrester i drikkevand, tilsidesættes. Danmarks Naturfredningsforening mener, at grænsevær-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

dien for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter forsat skal være 0,1 µg/l.

Danmarks Naturfredningsforening

mener, at Danmark skal implementere kravet til de udvalgte stoffer, hvis grænseværdi skærpes, hurtigere

end fastsat i direktivets krav om, at det skal ske over en 10 års periode.

Bryggeriforeningen anbefaler i forbindelse med manglende overholdelse af parameterværdier, at direktivtek-

sten (artikel 12) undlader at bruge formuleringer som ”ethvert tilfælde af manglende overholdelse …, skal der

straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil”. Det anbefales

at bruge mere modi-

ficerede termer, således at der ikke skal iværksættes undersøgelser og korrigerende handlinger, når blot én

enkelt prøve måtte vise et udsving.

Dansk Industri finder, at prøvetagningsfrekvens og prøvetagningssted bør vurderes nærmere, så den optima-

le sikkerhed for forbrugerne opnås til den lavest mulige omkostning. Grundfos anbefaler, at det bliver muligt

at ændre prøvetagningsfrekvensen af kerneparametre ud fra en risikovurdering.

Grundfos foreslår, at der ved den kontinuerlige overvågning for mikrobiologiske forureninger kan anvendes

andre parametre som supplement til turbiditet fx colifage bakterier og total antal bakterier.

4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

DANVA og Danske Vandværker støtter indførelsen af en risikobaseret tilgang til vandforekomster.

DANVA finder det positivt, at beskyttelsen af drikkevandsressourcerne knyttes sammen med vandrammedi-

rektivet, herunder sikring af anvendelse af forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprincippet.

Danske Vandværker mener, at risikovurderingen af vandforekomster vil kunne indeholdes i den igangværen-

de kortlægning og indsatsplanlægning i udvalgte områder samt i forbindelse med beskyttelsen i form af bo-

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Bryggeriforeningen anbefaler, at det tydeliggøres, at der nationalt

kan ske fravigelse, hvis vandoplandet allerede er kortlagt og omfattet af konkrete indsatsplaner. Bryggerifor-

eningen finder, at en risikovurdering af vandforekomsten hvert 3 år er ”endog meget hyppig”.

DANVA støtter forslaget om risikobaseret tilgang fra indvindingsområde til forbrugssted. DANVA gør i den

forbindelse opmærksom på, at hvis der ønskes en sammenligning på tværs af landegrænser, bør der fastsæt-

tes et kriteriesæt for de tre foreslåede risikovurderinger, og at der fastsættes et minimumskrav til overvåg-

ning af funktionen af de kritiske elementer, for eksempel filtereffektivitet og hygiejnisk tilstand af rentvands-

beholderen. DANVA gør også opmærksom på, at der bør være sammenhæng mellem ejerskab og ansvar, og

at vandforsyningerne ikke kan foretage en retvisende og værdiskabende risikovurdering af husinstallationer-

ne. DANVA, Danske Vandværker og Bryggeriforeningen mener, at risikovurderingen af forbrugeres forde-

lingsnet ikke bør påhvile vandforsyningerne. DANVA foreslår, at risikovurderingen skal have sammenhæng

med ejerskabet, og at dette fremgår af direktivet.

Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet til risikovurdering af

forbrugernes fordelingsnet kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem et lednings-

net, og ikke for eksempel fødevarevirksomheder med egen boring.

DANVA foreslår, at direktivet opererer med to sæt parametre. Et sæt parametre ved leveringspunktet, som

danner rammen for risikovurderingen, og et sæt parametre ved forbrugerens vandhane. Dette vil kunne bi-

drage til at tage højde for, at vandressourcerne, og dermed drikkevandskvaliteten, er forskellig i Europa, og at

vandets karakter påvirker afsmitningen fra de materialer, vandet er i kontakt med.

DANVA støtter forslaget om en ordning, der sikrer, at der indføres færdigvaretest af den enkelte komplette

byggevare, med krav i forhold til afsmitning fra alle materialer, der indgår i den færdige komponent. Samti-

dig opfordrer DANVA til, at det sikres, at en forbruger ikke stilles i en situation, hvor der sker overskridelse

af drikkevandets kvalitetskrav som følge af

installation

af en lovlig godkendt byggevare.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Dansk Industri finder det vigtigt, at der så hurtigt som muligt findes en tilfredsstillende løsning på håndte-

ring af fælles europæiske standarder for byggevarer i forbindelse med drikkevand. Dansk Industri opfordrer

til at sikre, at Danmark kan indføre særlige krav hertil, hvis en risikovurdering dokumenterer behovet.

Grundfos tvivler på, at den foreslåede risikobaserede tilgang vil føre til harmonisering af byggevarer i kontakt

med drikkevand, ved at overføre reglerne til byggevareforordningen. Grundfos foreslår i stedet, at harmoni-

seringen sker inden for rammerne af drikkevandsdirektivet eller en ny selvstændig forordning.

Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger for forbrugere

DANVA og Danske Vandværker gør opmærksom på, at en stor del af de opstillede oplysningskrav som ud-

gangspunkt er let implementerbare for den danske vandsektor, som har mange års erfaring med benchmar-

king og offentliggørelse af resultaterne. DANVA, Danske Vandværker, DI og Danfoss foreslår, at informati-

onskravet gælder alle forsyninger uanset størrelse. Dansk Miljøteknologi forslår, at informationskravet, ud-

over de store forsyninger, også skal omfatte de mellemstore vandforsyninger. DANVA gør opmærksom på, at

flere af de konkrete oplysningskrav ikke er entydige, og at det vil kræve fortolkning og ensretning at skabe

sammenlignelighed på tværs af unionen. Det er for eksempel tilfældet med energiforbrug og forbrugerklager.

Dansk Industri og Danfoss foreslår, at kravet i bilag IV om gennemsigtighed og øget information specificeres

ud fra hensyn til, at informationen skal være lettilgængelig samt forståelig. Gennemsigtighedskravet skal

desuden kunne sammenlignes på tværs af medlemsstaterne i EU. Dansk Industri gør desuden opmærksom

på, at informationen skal have fokus på drikkevandets kvalitet. Dansk Industri og Danfoss foreslår indførelse

af et benchmarkingsystem, som indikerer, om vandforsyningen vandspilds- og energieffektivitetsmæssigt er i

kategori rød, gul eller grøn, og at vandspildet fremgår af forbrugernes regning. DI foreslår også, at medlems-

staterne indrapporter et samlet overblik over energiydeevne i den nationale vandforsyning.

Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet om oplysninger til

offentligheden kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem et ledningsnet, og ikke for

eksempel fødevarevirksomheder med egen boring, og at det præciseres i bilag IV. Landbrug & Fødevarer

samt Bryggeriforeningen bemærker, at hverken informationskampagner eller generel uddannelse af blikken-

slagere bør være en del af kerneydelsen i de danske vandforsyninger. Bryggeriforeningen finder, at det ikke

kan være en myndigheds opgave at opfordre restauranter m.fl. til at tilbyde vand uden beregning og på den

måde forsøge at påvirke konkurrencen mellem private virksomheder.

6. Øvrige

Dispensationsmuligheder

Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen finder det vigtigt, at der fremadrettet fortsat kan dispenseres

for vand fra et vandforsyningsanlæg, der forsyner en fødevarevirksomhed, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §

4, stk. 2. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at der ikke stilles unødvendige analysekrav til vand,

som bruges til malkekvæg og i grønsagsproduktion. Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, om fjernelse af

dispensationen i den tidligere artikel 9 kan give udfordringer for fødevarevirksomheder med egen boring.

Landbrug & Fødevarer beder om, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt

ændringen vil få konsekvenser for virksomheder med egen boring, og om der fortsat vil være mulighed for at

dispensere fra parameterværdier, som ikke overholder kvalitetskravene, men som ikke har betydning for

sundheden eller fødevaresikkerheden.

Prøvetagningssted

Danske Vandværker bemærker, at vandprøver taget ved forbrugernes taphane ikke udgør et tilstrækkeligt

grundlag til at overvåge vandkvaliteten.

Grundfos bemærker, at den løbende overvågning ideelt set bør ske i distributionsnettet og på vandværket.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Miljømæssige vurderinger ved drikkevand versus emballeret vand

Bryggeriforeningen anbefaler til artikel 6 c) at benytte en generisk betegnelse for emballeret vand frem for

ordene ”kildevand” og ”flasker”, således at tappestedet gælder for alt vand, der tappes i emballager, således

også vand i pap, beholdere m.v. Bryggeriforeningen gør opmærksom på, at den miljømæssige vurdering af et

merforbrug af drikkebægre af plast og pap som følge af øget forbrug af drikkevand ikke synes at være med i

kommissionens konsekvensanalyse. Tilsvarende synes det heller ikke at indgå i vurderingen, at emballager til

for eksempel kurvand, mineralvand m.v. indsamles via pantsystemet og genanvendes til fremstilling af nye

fødevareemballager.

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget.

Danske regioner spurgte ind til inklusion af nye parametre i forhold til kemiske stoffer.

Danmarks Naturfredningsforening efterspurgte angivelse af en tidsfrist på undtagelsesbestemmelserne i

kompromisforslaget.

Dansk Industri var generelt positive overfor regeringens holdning. Dansk Industri fandt, at de samme rap-

porteringsforpligtigelser, som gælder for vandforsyninger, som leverer til over 50.000 personer også bør

gælde for mindre vandforsyninger. Dansk Industri gentog også en opfordring til at man arbejdede for hensy-

net til vandkvantitet herunder vandtab og energieffektivitet og ikke kun kvalitet.

Kommunernes Landsforening var positiv overfor en revision og umiddelbart også overfor regeringens hold-

ning, men understregede, at der ikke skulle være tale om øgede administrative omkostninger for kommuner,

forsyningsselskaber m.v.

Dansk Miljøteknologi kan generelt støtte Kommissionens forslag samt regeringens foreløbige generelle hold-

ning. Dansk Miljøteknologi foreslår, at regeringens foreløbige generelle holdning suppleres med: At der læg-

ges vægt på, at et nyt drikkevandsdirektiv understøtter ressourceeffektiv drikkevandsforsyning, herunder

reduktion af vandtab og optimering af energiperformance. Det er afgørende for at nå i mål med Verdensmål

6 samt leve op til EU's målsætninger for cirkulær økonomi. Samt at der lægges vægt på, at der skabes stærke-

re incitamenter til at indføre løbende monitorering af drikkevandskvaliteten som en del af et nyt risikobase-

ret overvågningssystem. Det er afgørende, hvis man vil levere på refit- evalueringen og skabe mere effektiv

lovgivning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens forslag. Dette

gælder i forhold til styrkelse af drikkevandssikkerheden gennem risikovurdering, hvor der dog fra flere med-

lemsstaters er rejst bekymring. Med hensyn til risikovurderingen af forbrugernes vandinstallationer er der

generel støtte til tiltag, som kan sikre EU-harmonisering af byggevarer i kontakt med drikkevand. Med hen-

syn til øget adgang til drikkevand mener flere medlemsstater, at direktivforslaget er i strid med nærhedsprin-

cippet, og peger på praktiske problemer i forhold til etablering af vandposter. Dette forslag har således gene-

relt begrænset tilslutning. Generelt støttes krav om gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger for

vandforbrugerne, idet flere medlemsstater dog har påpeget at der kan være omkostninger for forsyningerne i

den forbindelse. Flere medlemsstater udtrykker tilslutning til opdatering af listen over parametre til vurde-

ring af drikkevandskvaliteten, idet flere dog peger på behovet for længere indfasning af nye kvalitetskrav.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og er enig i, at rent drikkevand har høj prioritet. Regeringen lægger

vægt på, at de administrative byrder, som kan gøre vandet dyrere for myndigheder, borgere og virksomheder,

begrænses. Regeringen lægger vægt på, at der sættes et styrket fokus på vandspild og energiforbrug i vand-

forsyningerne og, at der kan etableres bestemmelser om reduktion af vandtab. Regeringen finder det vigtigt,

at der fastlægges ambitiøse kvalitetskrav for drikkevand, der som minimum tager

udgangspunkt i WHO’s

anbefalinger, og at man, hvor det er muligt og med udgangspunkt i eksisterende danske kriterier, fastlægger

skærpede kriterier for indholdet af kemiske stoffer i drikkevand. Der arbejdes også for, at der i direktivet ikke

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

skelnes mellem relevante og ikke-relevante metabolitter, hvilket svarer til den høje danske beskyttelse i for-

hold til nedbrydningsprodukter af pesticider. Regeringen støtter, at forslaget indeholder bestemmelser om

mikroplast i drikkevand. Regeringen finder det vigtigt, at EU-harmoniseringen af installationer og materialer

i kontakt med drikkevand (for eksempel armaturer og vandrør) styrkes. Regeringen støtter desuden, at der i

direktivet skabes incitamenter til brug af on-line monitorering af drikkevandskvaliteten. Regeringen arbejder

for, at medlemsstaterne nationalt vurderer behovet for eventuel information til borgerne om god adfærd i

forhold til forbrug og mulighed for at spare vand og vandbesparende teknologi. Regeringen arbejder endvide-

re for, at medlemsstaterne nationalt vurderer behovet for adgang til rent for deres borgere.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nær-

mere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2018.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Opfølgning på EU's handlingsplan for cirkulær økonomi

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandsskabet har med baggrund i Kommissionens meddelelser om henholdsvis: "En EU-strategi for

plast i en cirkulær økonomi”

(KOM(2018)28),

"løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemika-

lie-, produkt- og affaldslovgivningen” (KOM(2018)32) og "en overvågningsramme for den cirkulære øko-

nomi”

(KOM(2018)29)

fremlagt et udkast til rådskonklusioner om opfølgning på cirkulær økonomi hand-

lingsplanen. Kommissionen har den 16. januar 2018 fremlagt de tre meddelelser som en del af opfølgnin-

gen på cirkulær økonomi handlingsplanen. De tre meddelelser var på Rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018

til udveksling af synspunkter. I forhold til plaststrategien lægges i udkast til rådskonklusioner overordnet

vægt på tiltag rette mod at udnytte forretningsmodellen i den cirkulære økonomi, tiltag i forhold til oplys-

ning og uddannelse, genanvendelse af emballage, reduktion af mikroplast, forskning og innovation og

internationalt samarbejde. I forhold til sammenspillet kemikalie- produkt og affaldslovgivning lægges

blandt andet vægt på tiltag med henblik på at øge sporbarheden af problematiske stoffer, kriterier for se-

kundære materialer, lige konkurrencevilkår, frivillige værktøjer, harmonisering af regler for transition fra

affald til produkt og internationalt samarbejde. For så vidt angår overvågningsrammen er der fokus på

tiltag vedrørende muligheden for nye indikatorer samt regelmæssig opfølgning og evaluering.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om opfølgning på EU's handlingsplan for cirku-

lær økonomi.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018 med henblik på vedtagelse af rådskonklu-

sioner.

Formål og indhold

Formandsskabets udkast til rådskonklusioner er opdelt i fire afsnit. 1. afsnit omhandler generelt opfølgning

på handlingsplanen på cirkulær økonomi, 2. afsnit omhandler den europæiske plaststrategi, 3. afsnit om-

handler samspillet mellem kemikalie-, produkt og affaldslovgivningen, 4. afsnit omhandler overvågnings-

rammen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Opfølgning på handlingsplan for cirkulær økonomi

Afsnittet byder de tre meddelelser velkommen og støtter Kommissionens livcyklus baserede tilgang til pro-

dukter i den cirkulære økonomi. Det findes vigtigt at involvere og fastholde en række forskellige politikområ-

der og sektorer, og noterer sig regeringernes nøglerolle i at mobilisere den private sektor og andre. Kommis-

sionen og medlemsstaterne opfordres til at iværksætte de nødvendige handlinger. Der gøres opmærksom på

potentialet i en cirkulær økonomi, der udtrykkes opbakning til at overgå til mere bæredygtige produktions-

og forbrugsmønstre, og betydningen af affaldshierarkiet for den cirkulære økonomi understreges. I afsnittet

lægges vægt på, at en gentænkning af værdikæden for plastik er tæt forbundet med skabelsen af giftfrie mate-

riale kredsløb og på linje med internationale forpligtigelser på kemikalieområdet. Samtidig fremhæves beho-

vet for at etablere en EU proces eller mekanisme på tværs af sektorer, som skal tage sig af risiko og forure-

ning med kemikalier og sikre en sammenhængende tilgang.

Den Europæiske plaststrategi

Afsnittet understreger vigtigheden af transitionen til en cirkulær økonomi og understreger, at der også er en

god forretningsmodel i forhold til genanvendelse og bedre produktdesign. Herunder fremhæves det, at po-

tentialet for produkter og materialer, der kan genanvendes, skal udvikles, og at det kun er for nogle materia-

ler, det kan sikres, at genanvendelse kan blive profitabel. Derfor opfordres også til, at der tages hensyn til

genanvendelse allerede i designfasen. Kommissionen bedes om at fremlægge en sammenhængende produkt-

politik og herunder overveje en udvidelse af ecodesign direktivet, ligesom der ses frem til en evaluering og

styrkelse af krav til emballage. Kvaliteten og sortering af plast er vigtig, og derfor opfordres til, at der udvikles

standarder for sorteret og genanvendeligt plast, og der er støtte til, at Kommissionen udarbejder guidelines i

forhold til indsamling og sortering af affald ligesom vigtigheden af udvidet producentansvar understreges.

I afsnittet lægges endvidere vægt på vigtigheden af oplysning og uddannelse, og det noteres, at mærkning

vedrørende materialers kvalitet, produkter og services kan spille en vigtig rolle i forhold til et informeret for-

brugervalg og tilliden til genanvendte produkter. Kommissionen bedes derfor om yderligere at arbejde i for-

hold til harmoniserede regler og definitioner i forhold til plast og produkter, der indeholder plast. Både

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at støtte oplysningsaktiviteter over for forbrugerne.

Kommissionens mål om at alt plast emballage, der placeres på EU's marked kan genanvendes på en omkost-

ningseffektiv måde i 2030 bydes velkommen, og vigtigheden af at stimulere efterspørgslen af genanvendte

produkter og plasttyper understreges. Der ses frem mod den vurdering fra Kommissionen af løfterne om-

kring genanvendt indhold, og man er enige om, at hvis de kvantitative målsætninger, der er fremlagt i Annex

III i strategien ikke nås, så skal Kommissionen begynde at udarbejde de næste skridt, herunder regulering.

Vigtigheden af indsatsen overfor marint affald anerkendes også.

I afsnittet støttes særligt handlinger på EU niveau rettet mod oxoplast og brugen af mikroplast i produkter.

Kommissionen bedes endvidere om at foreslå yderligere tiltag til reduktion af mikroplast fra større kilder

udover dem, som fremgår af plaststrategien. Vigtigheden af økonomiske instrumenter i forhold til affaldsfo-

rebyggelse og genanvendelse, herunder især offentlige grønne indkøb, anerkendes, og Kommissionen såvel

som medlemsstaterne bedes om at styrke indsatsen herfor.

Kommissionen bedes om at lave en ramme, som kan støtte op om investeringer og innovation vedrørende

plast produkters livcyklus og lave en vurdering af yderligere støtte i forhold til innovation og teknologiudvik-

ling. Generelt er der ønske om mere forskning og innovation til reduktion af udledning af mikroplast til mil-

jøet.

Endeligt er der i afsnittet vedrørende plaststrategien en opfordring til både Kommissionen og medlemsland-

ende om at støtte det internationale og bilaterale arbejde relateret til plastik, herunder en opfordring til

Kommissionen om at undersøge muligheder for at adressere eksport af plast affald til tredjelande uden for

Europa, som ikke kan garantere sikker behandling.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen

Afsnittet anerkender vigtigheden af, at der etableres giftfri materialekredsløb, og inviterer Kommissionen til i

samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en definition af problematiske stoffer i forhold til etablering

af giftfri materialekredsløb. Vigtigheden af, at problematiske stoffer kan spores i materialer fremhæves, og

Kommissionen bedes om at udvikle harmoniserede værktøjer til sporing af problematiske stoffer igennem

hele livscyklus.

Det understreges, at sekundære materialer generelt skal overholde de samme kriterier som primære materia-

ler, men at en overgangsperiode for nogle stoffer kan være nødvendig under forudsætning af tilstrækkelig

kontrol af risici. Kommissionens ønske om at udvikle en metode til at adressere genanvendelse af affald, der

indeholder problematiske stoffer, bydes velkommen.

Der lægges endvidere vægt på at sikre lige konkurrencevilkår mellem artikler, der produceres i EU, og artik-

ler, der importeres til EU, gennem brug af relevante begrænsninger.

Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af frivillige værktøjer, metoder og certificering, hvor muligt samt

at overveje deling af gode erfaringer med substitution af problematiske stoffer i designfasen. Behovet for

udviklingen af bæredygtige erstatninger understreges generelt.

Der udtrykkes stærk støtte til en effektiv implementering af regler for biprodukter og "end of waste"-kriterier

og indsatser mod harmonisering; herunder ses med velvilje på, at der etableres guidelines for at fremme brug

af gode løsninger og harmoniserede regler for transitionen fra affald til produkt. Behovet for en mere konsi-

stent tilgang til klassificeringsregler for affald og kemikalier fremhæves, og Kommissionens arbejde bydes

velkommen.

Vigtigheden af det globale arbejde understreges, og Kommissionen opfordres til at udarbejde konkrete hand-

linger, som kan fjerne barrierer for genanvendelse. Kommissionen anmodes om så hurtigt som muligt at

færdiggøre fitness check af al kemikalielovgivning på nær REACH og til i tæt samarbejde med medlemssta-

terne at udvikle en strategi for et giftfrit miljø som en del af 7. Miljøhandlingsprogram.

Overvågning og opfølgning

I afsnittet understreges vigtigheden af en ramme for overvågning af fremskridt mod en mere ressourceeffek-

tiv cirkulær økonomi. Kommissionen opfordres i den forbindelse til sammen med medlemsstaterne yderlige-

re at forbedre de foreslåede indikatorer. Kommissionen bedes om at levere en årlig skriftlig opdatering på

implementeringen af handlingsplanen for cirkulær økonomi, herunder plastik strategien og indsatsen om-

kring kemikalier-, produkter og affaldslovgivningen. Kommissionen anmodes også om at foretage en evalue-

ring og videreudvikling af handlingsplanen for cirkulær økonomi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa- Parlamentet skal ikke udtale sig om udkast til rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, ingen direkte samfundsøkonomi-

ske, statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

Høring

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget.

Danske Havne fremhævede harmonisering og forklarede, at det er vigtigt, at de krav, der stilles til sortering

af affald på skibe, stemmer overens med kommuners krav til sortering af affald.

Dansk Naturfredningsforening bemærkede, at man fandt det vigtigt at nævne balance mellem hensynet til

omkostningseffektivitet og hensynet til miljø og sundhed. Dansk Naturfredningsforening foreslog at opfordre

til at vælge den mest miljørigtige løsning. Derudover fandt Dansk Naturfredningsforening det også vigtigt, at

producentansvar og tilbagetagelse blev fremhævet. Dansk Naturfredningsforening udtrykte tilfredshed med

regeringens fokus på kemi og fødevarekontaktmaterialer, og man fremhævede behovet for EU-regler for fø-

devarekontraktmaterialer. Dansk Naturfredningsforening foreslog, at der skal tages hensyn til genanvendelse

i designfasen - og ikke alene opfordre til det.

Dansk industri bakkede op om regeringens foreløbige generelle holdning og fremhævede plastindustriens

Forum for Cirkulær Plastemballage. Dansk Industri lagde vægt på ligestilling af produkter, som produceres i

EU, og produkter, der produceres i tredjelande.

Dansk Miljøteknologi hilste forslaget velkomment med dets fokus på øget genanvendelse. Dansk Miljøtekno-

logi opfordrer til, at også biomassebaseret plast ind tænkes som alternativt bæredygtigt plastmateriale. På

linje med anbefalinger fra

”Forum for cirkulær plastemballage”, maj 2018, foreslår Dansk Miljøteknologi: At

bæredygtigt produceret biobaseret plast bør udbredes til plastemballage, og at miljøeffekterne af biobaseret

plast bør undersøges nærmere i EU-regi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes generelt, at medlemsstaterne vil kunne støtte udkastet til rådkonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner, idet regeringen støtter omstillingen til

en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, der understøtter såvel økonomisk vækst og udvikling, som beskyt-

telsen af natur og miljø. Regeringen er generelt positiv over for udkast til rådskonklusioner, idet regeringen

støtter en ressourceeffektiv implementering af og omstilling til en mere cirkulær økonomi. Regeringen fin-

der, at fremtidens produktpolitik og eksisterende initiativer bør udnyttes til at understøtte omstillingen, og at

Kommissionen bør præsentere en handlingsplan, som bedre sikrer dette. Regeringen er positiv i forhold til,

at Kommissionen generelt set imødekommer de forslag til indhold i plaststrategi, som alle Folketingets parti-

er samlet har sendt til Kommissionen den 1. december 2017. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen i

forbindelse med udarbejdelsen af en evaluering og styrkelse af krav til emballager, overvejer en begrænsning

i brugen af komposit plasttyper (det vil sige plast der består af en kombination af materialer - typisk plast,

pap og metal), og vil arbejde for at kvalitetskrav for fødevarekontaktmaterialer videreføres til andre emballa-

getyper, hvor det er passende. Regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen udarbejder harmoniserede

regler for definitioner af biobaseret affald, herunder komposterbart og bionedbrydeligt affald, og på bag-

grund af en livscyklusvurdering identificerer, hvornår brugen af disse typer plast er fordelagtig. For så vidt

angår samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen finder regeringen det vigtigt, at omstil-

lingen til en cirkulær økonomi sker hurtigt men uden at gå på kompromis med hensynet til miljø og sundhed.

Regeringen finder, at en identifikation af problematiske stoffer skal ske med henblik på en udfasning af disse

stoffer i produkter og affald. Regeringen finder det vigtigt, at "legacy chemicals", (det vil sige de stoffer der

tidligere var tilladt, men nu er underlagt begrænsninger, da de udgør en risiko), ikke recirkuleres til fare for

sundhed og miljø og lægger derfor vægt på, at Kommissionen bør identificere affaldstyper, som indeholder

"legacy chemicals", og som ville kunne genanvendes til afgrænsede anvendelser, som vil være sikre for sund-

hed og miljø. Regeringen lægger desuden vægt på, at særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer), som ikke

er godkendt til brug i EU, skal begrænses i artikler importeret fra lande uden for EU for herigennem at sikre

lige konkurrencevilkår. For så vidt angår overvågningsrammen støtter regeringen en effektiv overvågnings-

mekanisme. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der udvikles nye indikatorer specielt på nøgleparametre,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 533: Samlenotat for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2018.

ligesom der lægges vægt på, at Kommissionen efter en passende tidsramme laver en gennemgang af den fo-

reslåede ramme med henblik på at vurdere dens egnethed.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens 3 meddelelser om henholdsvis "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi", "løsnings-

muligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen" og "en overvågnings-

ramme for den cirkulære økonomi" har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2018 forud for

rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. februar

2018.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.