MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 52
Offentligt

Oktober 2017

Evaluering af Miljøteknolo-

gisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram

Udarbejdet for Bestyrelsen for det Miljøteknologi-

ske Udviklings- og Demonstrationsprogram

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact:

DAMVAD Analytics

Havnegade 39

DK-1058 Copenhagen K

[email protected]

damvad.com

NIRAS

Sortemosevej 19

3450 Allerød

[email protected]

niras.dk

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Konklusion

Miljøteknologiske effekter

Miljøeffekter

Erhvervseffekter

Programorganisering

Om MUDP

2.1

2.2

2.3

Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år

MUDP’s placering i innovationssystemet

MUDP's sammenhæng med investeringer i forskning og udvikling

Data og metode

Karakteristik af MUDP’s projekter

4.1

4.2

4.3

4.4

Projekternes miljøtema

Projekternes budgetter

Projektsammensætning

Virksomhedernes brug af offentlige programmer

MUDP’s projektdeltagere

5.1

5.2

5.3

Sammensætningen af projektdeltagere

Projektdeltagernes branchetilknytning

Uddannelsesniveauet hos projektdeltagervirksomhederne

Miljøteknologien i MUDP-projekterne

6.1

6.2

6.3

MUDP og miljøforskningen

Deltagervirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter

Teknologiudviklingen i MUDP

Miljøeffekter af MUDP- projekterne

7.1

Projektets miljø- og ressourcemæssige sigte og fokus i teknologiudviklingen

Erhvervsmæssig betydning af MUDP

8.1

8.2

8.3

8.4

Miljøteknologi som erhvervsmæssigt grundlag

Erhvervets performance

Input og adfærd

Økonomiske effekter af MUDP

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FOKUSANALYSER

Introduktion til fokusanalyser

9.1

9.2

9.3

Udvælgelse af fokusområder og projekter

Metode og data

Om projekternes effekt

100

102

103

106

107

109

110

113

114

115

116

119

121

122

123

Retrofitting og reduktion af luftforurening

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

Generelle faktorer med betydning for effekten

Miljøteknologisk effekt

Miljøeffekt

Erhvervsmæssig effekt

Samfundsmæssige effekter

Ressourcegenvinding og effektivisering i vandsektoren

11.1

11.2

11.3

11.4

11.5

Generelle faktorer med betydning for effekten

Miljøteknologisk effekt

Miljøeffekt

Erhvervsmæssig effekt

Samfundsmæssige effekter

Klimatilpasningsløsninger

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

Generelle faktorer i forhold til effekt

Miljøteknologiteknologisk effekt

Miljøeffekt

Erhvervsmæssig effekt

Samfundsmæssige effekter

Effektiv genanvendelse af affald

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

Generelle faktorer med betydning for effekten

Miljøteknologisk effekt

Miljøeffekt

Erhvervsmæssig effekt

Samfundsmæssige effekter

Bæredygtigt byggeri

14.1

14.2

14.3

14.4

14.5

Generelle faktorer i forhold til effekt

Miljøteknologisk effekt

Miljøeffekt

Erhvervsmæssig effekt

Samfundsmæssige effekter

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Partnerskaber og eksport

15.1

15.2

Generelle faktorer med betydning for effekten

Samfundsmæssige effekter

127

129

131

132

133

134

137

140

Projektparternes oplevelse af MUDP

16.1

16.2

16.3

16.4

16.5

MUDP spiller en afgørende rolle for udvikling og demonstration af ny teknologi

Godt og konstruktivt samarbejde med MST

–

når det er der

Særlige perspektiver i offentlig-privat partnerskab

Slutrapporterne er vigtig dokumentation, men mangler struktur og retning

Der er potentiale i mere eksponering

Pilotundersøgelse: statistisk effektmåling

Datagrundlag - spørgeskemaundersøgelse

18.1

18.2

Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen

Frafaldsanalyse

Bilag

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Sammenfatning

MUDP er et program med fokus på at støtte og

fremme udvikling, test og demonstration af nye

miljøteknologiske løsninger inden for bl.a. vand og

klimatilpasning, affald og ressourceeffektivitet, luft

og støj, kemikalier, forurenende virksomheder

samt bæredygtigt byggeri. MUDP understøtter re-

geringens målsætninger for grøn omstilling og

fremme af grøn teknologi og er med til at sikre

sammenhæng mellem de miljøpolitiske mål og

virksomhedernes investeringer i udvikling af ny

miljøteknologi. Programmet skal styrke danske

virksomheders konkurrenceevne og Danmarks

profil som førende inden for miljøteknologi.

Denne rapport præsenterer resultaterne af en eva-

luering af det Miljøteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP) og dets initiativer

i perioden 2007-2016

. Evalueringen fokuserer

hovedsageligt på udviklings, tests og demonstrati-

onsprojekter, som udgør den største del af pro-

grammets

aktiviteter.

1.1

Konklusion

gennemgås

evaluators

overordnede

Nedenfor

konklusioner samt konklusioner opdelt på miljøtek-

nologiske effekter, miljøeffekter, erhvervseffekter

og programorganisering.

Overordnede konklusioner

•

MUDP-projekterne har ført til betydelig er-

hvervsaktivitet hos de deltagervirksomheder,

der har implementeret den udviklede teknologi.

For hver mio. kr. i tilskud fra MUDP har disse

virksomheder i gennemsnit en årlig omsætning

på 2,9 mio. kr. i dag.

•

Derudover forventer MUDP-deltagerne ét år

efter projekternes afslutning i gennemsnit en

øget omsætning på 6 mio. kr. for hver 1 mio.

kr. i tilskud.

•

MUDP-virksomhederne har generelt oplevet

en kraftigere beskæftigelsesudvikling siden

2006 end dansk erhvervsliv i øvrigt og indu-

strien. MUDP deltagernes beskæftigelse steg

således med 11 pct. fra 2006-2014, mens be-

skæftigelsen faldt med 4 pct. for det øvrige er-

hvervsliv.

•

Programmets formål er mange facetteret. MUDP

har således både til formål at bane vejen for miljø-

teknologiske nybrud, at få ny miljøteknologi de-

monstreret, så den kan rulles ud på markedet og

derved have en miljø- erhvervsmæssig effekt.

Evalueringen er gennemført af DAMVAD Analytics,

NIRAS og DTU Miljø.

Virksomhederne tager en betydelig risiko og

skal være tålmodige, når de investerer i udvik-

ling, test og demonstration af ny miljøteknologi.

Ud af de 18 udviklings-, test og demonstrati-

onsprojekter der er undersøgt nærmere, er de

Aktiviteterne frem til og med 2011 er tidligere blevet evalueret i 2013

(Miljøstyrelsen (2013)).

Dvs.

Udviklings-, Test-

Demonstrationsprojekter

(UTD),

Environ-

mental

Technology Verification

(ETV) og fyrtårnsprojekter (store fuldska-

la projekter)

5 nået så langt, at de er kommet på markedet

og anvendes efter deres formål, 6 har ført til

løsninger, som der fortsat arbejdes med at gø-

re klar til markedet, 4 projekter er afsluttet,

uden at der er opnået resultater som arbejdes

videre med, mens 3 fortsat er under teknologi-

udvikling.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

•

De nye miljøteknologier, der ser ud til at have

lettes ved at komme på markedet og blive

brugt efter deres formål, er enten direkte koblet

til gennemførelse af ny miljøregulering eller de

miljøteknologier, der er demonstreret i tilknyt-

ning til et af de grønne fyrtårnsprojekter, hvor

løsningerne demonstreres og testes i fuldskala

under realistiske forhold.

terne endnu ikke er afsluttet. Imidlertid vurde-

rer de fleste deltagere, ca. 85 pct., at der vil

komme miljøeffekter.

4. MUDP skaber både miljøeffekter igennem de

produkter, der udvikles i projekterne og igen-

nem ny viden og videnspredning. De største

miljøeffekter opnås hos aktører, der ikke selv

har deltaget i projekterne, dvs. de potentielle

kunder i ind og udland til de udviklede teknolo-

gier.

5. Langt de fleste projekter ligger inden for vand-

området. 40 pct. af de realiserede miljøeffekter

består da også i en reduktion af næringsstof

belastningen.

6. Herudover

sigter

hver

tredje

MUDP-

•

MUDP har støttet områder, der de seneste år

har markeret sig som danske styrkepositioner.

Sammenlignet med andre EU- og OECD-lande

er antallet af forskningspublikationer på miljø-

området vokset betydeligt i Danmark og kvali-

teten af disse publikationer er høj. Samtidig

eksporterer danske virksomheder årligt for

godt 25 mia. kr. af udvalgte miljøteknologier.

Miljøteknologiske effekter

1. MUDP sikrer udvikling og demonstration af ny

miljøteknologi, der ellers ikke ville finde sted,

ved at afhjælpe en del af risikoen, der er for-

bundet med at udvikle fremtidens miljøtekno-

logi. MUDP har således været katalysator for

private investeringer i udvikling af miljøtekno-

logi for over 1 mia. kr.

MUDP’s

faglige satsninger finder sted inden

for nogle af dansk miljøforsknings styrkepositi-

oner. Hvert enkelt af

MUDP’s

miljøtemaerne er

således en dansk styrkeposition. MUDP bidra-

ger til at bringe forskning og innovation i spil i

samfundet ved bl.a. at facilitere netværk og

partnerskaber mellem offentlige og private ak-

tører på miljøområdet.

Miljøeffekter:

3. 30 pct. af de støttede projekter har på nuvæ-

rende tidspunkt en realiseret miljøeffekt. Det

afspejler bl.a. at langt den største del af projek-

projekterne også efter reduktioner af CO2. Det

skyldes, at CO2-reduktioner kan realiseres af

projekter inden for de fleste teknologiområder

gennem mere effektiv anvendelse af ressour-

cer og energi. Fx er der mange af de vandrela-

terede projekter, hvor der er fokus på at ener-

gioptimere infrastruktur og vandrensning.

7. De største konkrete miljøeffekter afdækket i

fokusanalyserne er opnået inden for NOx-

reduktion i luftforurening, hvor to projekter

samlet har ført til en årlig reduktion på over

27.500 tons NOx siden 2010. I begge projekter

har samspillet med miljøregulering spillet en

stor rolle for den opnåede effekt; det ene pro-

jekt har bidraget til at få godkendt en ny

”Approved Method” til reduktion af

skibsfartens

luftforurening, mens teknologi i det andet blev

implementeret i Københavnske busser for at

leve op til EU’s luftkvalitetsdirektiv.

8. I fokusanalysen er der derudover eksempler

på konkrete miljøeffekter inden for vandsekto-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

ren, hvor et fyrtårnsprojekt gennem etablering

af et bioraffinaderi har opnået at producere

næsten tre gange så meget energi, som der

bruges på rensningsprocessen, reduceret eget

energiforbrug med 10 pct. og nedbragt udled-

ningen af henholdsvis kvælstof og organisk

stof med 10-15 ton.

9. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter billedet

af, at det særlig er blandt projekter der har fo-

kuseret på at reducere næringsstofbelastnin-

gen og NOx-emissioner, at der har været reali-

serede miljøeffekter.

10. Fokusanalyserne tegner samtidigt et billede af,

at de potentielle miljøeffekter for en række

konkrete projekter isoleret set vil være be-

grænsede (som eksempelvis tørresystemer til

returemballage, akustisk beklædning af gen-

brugstekstiler og maskinel koncentrering af

gyllefraktioner).

Erhvervseffekt:

11. Virksomheder, der har implementeret teknologi

udviklet i MUDP, har for hver mio. kr. i tilskud i

gennemsnit en årlig omsætning på 2,9 mio. kr.

i dag, der er relateret til teknologien. Dertil for-

venter MUDP deltagerne i gennemsnit en øget

omsætning på 6 mio. ét år efter projekterne er

afsluttet for hver mio. kr. i tilskud.

12. Den øgede omsætning slår også igennem i en

større beskæftigelse. For hver mio. kr. i tilskud

forventer virksomhederne at have 6 ansatte

beskæftiget med teknologien 2 år efter pro-

jektafslutning. Heraf 3 nyansættelser.

13. Deltagerne i MUDP forventer, at 56 pct. af den

øgede omsætning tre år efter projektafslutning

skal afsættes til det globale marked. MUDP er

dermed med til at understøtte dansk erhvervs-

livs betydelige eksport af miljøteknologi. Alene

eksporten af vandteknologi, affaldsteknologi og

renluftteknologi udgør i dag knap 26 mia. kr.

14. For de projekter der har ført til, at en løsning er

kommet på markedet, har muligheden for at

gennemføre fuldskalademonstration eller test i

projektperioden været en vigtig faktor.

Programorganisering

15. Det er evaluators vurdering, at MUDP er en

vigtig del af innovationssystemet, og at der er

hensigtsmæssig

arbejdsdeling

mellem

MUDP, EUDP og GUDP.

16. Fokusanalyserne peger på, at projekter som

virksomhederne vælger ikke at arbejde videre

med efter MUDP-projektet ofte er startet på ini-

tiativ af andre end de primære parter eller ramt

af ændringer i interne eller eksterne faktorer.

MUDP bør i endnu højere grad prioritere at

understøtte ideer, som opstår hos virksomhe-

derne selv.

17.

GTS’erne har en meget aktiv rolle i MUDP-

projekterne og deltager i knap halvdelen af alle

projekter. I lyset af punkt 15 anbefales det, at

GTS’ernes rolle og værdiskabelse

i projekterne

undersøges nærmere.

18. Deltagerne

oplever,

samarbejdet

med

MUDP (Miljøstyrelsen) er godt, konstruktivt og

administrativt smidigt. De efterlyser samtidigt,

at MUDP eksponeres bedre både i forhold til

mulighederne for at søge støtte, men også i

forhold til at kommunikere om projekternes re-

sultater.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

19. Der er indikationer på, at et tættere samarbej-

de mellem MUDP og Markedsmodningsfonden

samt de regionale vækstfora og lignende kun-

ne føre til markedsføringen af flere produkter.

Den største andel (63 pct.) af MUDP-bevillingen

som er brugt til at støtte udvikling, test og demon-

stration er tildelt projekter, som endnu ikke er af-

sluttet. Samtidigt viser besvarelserne i spørgeske-

maundersøgelsen, at effekterne af projekter oftest

først realiseres nogle år efter projektafslutning. Af

samme årsag er en del af evalueringens resultater

baseret på deltagernes forventede effekter, snare-

re end effekter der allerede er indtruffet.

I de efterfølgende afsnit uddybes konklusionerne.

MUDP har været katalysator for private investerin-

1.2

Miljøteknologiske effekter

ger i udvikling af miljøteknologi for over 1 mia. kr. i

form af privat medfinansiering.

76 pct. af virksom-

MUDP sikrer udvikling og demonstration af ny

miljøteknologi, der ellers ikke ville finde sted,

ved at afhjælpe en del af den risiko, der er for-

bundet med at udvikle fremtidens miljøtekno-

logi. MUDP har således været katalysator for

private investeringer i udvikling af miljøtekno-

logi for over 1 mia. kr.

90 pct. af alle projekter

ville ikke være gennemført eller gennemført i min-

dre skala uden tilskud fra MUDP. Fokusanalyserne

bekræfter, at MUDP ordningen har en stor betyd-

ning for virksomhederne, fordi den er med til at

understøtte de projekter, som uden støttekroner er

enten for risikable eller omfattende til, at virksom-

heder selv giver sig i kast med dem (i hvert fald i

sammen omfang eller hastighed). Risikofyldte ud-

vikling- og demonstrationsprojekter er vigtige for

virksomhederne i eksportsammenhæng, da de kan

give danske virksomheder en fordel på de interna-

tionale markeder.

Deltagerne i MUDP er virksomheder, der prioriterer

at udvikle deres forretning igennem investeringer i

fx teknologiudvikling. MUDP er medvirkende til at

deltagerne anvender knap en dobbelt så stor del af

deres omsætning på investeringer sammenlignet

med erhvervslivet generelt.

hederne svarer, at projektideen ikke ville være

gennemført i samme omfang, hvis projektet ikke

havde modtaget støtte fra MUDP. 14 pct. svarer, at

projektet ville være blevet gennemført, dog i min-

dre skala. Uden støtte fra MUDP ville en lang ræk-

ke projekter ikke blive gennemført, og en stor

mængde egenfinansiering ville dermed ikke blive

tilført. Op mod 75 pct. af egenfinansieringen, sva-

rende til godt 750 mio. kr., ville ikke være blevet

investeret i udviklingen af miljøteknologi, hvis mu-

ligheden for at søge støtte hos MUDP ikke var til

stede.

10%

20%

40%

60%

80%

FIGUR 1.1

Gennemførelse af projektideen uden støtte fra

MUDP

Nej

76%

Ja, dog i mindre skala

14%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Ville projektideen efter din opfattelse

være blevet

gennemført i samme omfang, hvis projektet ikke havde modtaget støtte

fra MUDP? (N=349)

MUDP’s bevillinger fra 2007 til 2016 udgør godt 688 mio. kr.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 1.2

MUDP-deltagerne investerer mere end resten af

erhvervslivet, (Investeringsintensitet)

Pct.

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Investeringsintensiteten angiver investeringerne sat i forhold til

omsætning og er målt i 2014

FIGUR 1.3

Impact for hvert tema under MUDP

Industriens miljøudfordringer

6,6

Bæredygtigt byggeri

Kemikalier

3,7

Affald og cirkulær økonomi

Luft (og støj)

Vand og klimatilpasning

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25

DK vs OECD

DK vs EU

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

* forskningen indenfor kemikalier (alternativer til problematiske kemikali-

er) er sparsom og resultatet derfor behæftet med usikkerhed.

MUDP’s

faglige satsninger finder sted inden for

nogle af dansk miljøforsknings styrkepositio-

ner. Hvert enkelt af

MUDP’s

miljøtemaerne er

således en dansk styrkeposition. MUDP bidra-

ger til at bringe forskningen i spil i samfundet

ved bl.a. at facilitere værdifulde netværk og

partnerskaber mellem offentlige og private ak-

tører på miljøområdet.

Den forskning der udgives

af danske forskere på feltet har således en højere

kvalitet (impact) end forskningen på de tilsvarende

forskningsfelter i både EU og OECD.

Der er altid en risiko for, at udviklingsprojekter ikke

bliver succesfulde. Det er ikke en succesparame-

ter, at samtlige projekter fører til positive, målbare

effekter. En vis andel af MUDP-projekterne vil

nødvendigvis fejle. 95 pct. af respondenterne angi-

ver, at projektet er lykkedes med at opnå dets op-

rindelige formål i meget høj-, høj- eller nogen grad.

MUDP bidrager særligt til at dokumentere, hvordan

en række nye miljøteknologiske løsninger funge-

rer, og er dermed med til styrke den offentligt til-

gængelige viden og data inden for områderne. Ny

viden udviklet i projektet kan have effekt både for

virksomheden selv, men kan også lede til spill-

overeffekter på forskningen eller på andre virk-

somheder gennem videnspredning. Godt 80 pct. af

virksomhederne har således leveret et konferen-

cebidrag, 50 pct. har publiceret en videnskabelig-

artikel og 21 pct. har ansøgt om et patent. Fokus-

analyserne fremhæver at støttemidler er afgørende

for at private og offentlige aktører går ind i projek-

terne sammen. De peger også på at en offentlig

aktør som partner kan være med til at give projek-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

terne en hvis legitimitet i udlandet, hvor det kan

åbne for officielle møder og kontakter, som virk-

somhederne ellers ikke ville have adgang til.

MUDP skaber værdifulde netværk og partnerska-

ber mellem offentlige og private aktører på miljø-

området. Evaluator vurderer, at disse netværk ud-

gør en uundværlig del af den videns udveksling,

der finder sted, og styrker danske virksomheders

konkurrenceevne på området.

1.3

Miljøeffekter

gennem ny viden udviklet i projektet. Særligt in-

denfor transportsektoren (maritim, vej, bane og fly)

og indenfor byggeriet er miljøeffekterne opnået

gennem det produkt, der er udviklet i projektet.

Den største miljøeffekt opnås ikke hos virksomhe-

den selv. Knap to ud af tre adspurgte virksomhe-

der svarer, at den største miljøeffekt opnås hos

aktører, der ikke selv deltog i projektet. Dvs. at det

meste af miljøgevinsten realiseres hos miljøtekno-

logivirksomhedernes kunder i ind- og udland, hvad

enten det er rederier, vognmænd, energiselskaber,

renseanlægsejere el.

85 pct. af MUDP-deltagerne vurderer, at der vil

være en miljøeffekt af projekterne. Da mange

projekter stadig er i gang er effekten for de fle-

ste projekter endnu ikke indtruffet. 30 pct. har

på nuværende tidspunkt en realiseret miljøef-

fekt.

Der kan gå lang tid før projektets miljømæs-

sige effekt er fuldt realiseret. Den miljøeffekt som

MUDP bidrager til, indtræder ofte først flere år efter

endt projektperiode. Over halvdelen af projekterne

vurderer, at effekten først vil være fuldt realiseret

1-6 år efter projektafslutning eller senere. Største-

delen af projekterne er endnu ikke afsluttet. Blandt

de afsluttede projekter har 34 pct. en realiseret

miljø- eller ressourcemæssige effekter, mens det

kun er 27 pct. blandt de igangværende projekter. I

takt med at andelen af afsluttede projekter stiger

og produkterne har haft tid til at komme ud på

markedet, må det derfor forventes, at en større

andel af projekterne får realiserede miljøeffekter.

MUDP skaber både miljøeffekter igennem de

produkter, der udvikles i projekterne og igen-

nem ny viden og videnspredning. De største

miljøeffekter opnås således hos aktører der

ikke selv deltog i projektet.

Knap 60 pct. af de

virksomheder, der vurderer at deres projekt har en

miljøeffekt, svarer at miljøeffekten er opnået gen-

nem produktet, og godt 40 pct. at den er opnået

De største konkrete miljøeffekter afdækket i

fokusanalyserne er opnået inden for NOx-

reduktion i luftforurening, hvor to projekter

samlet har ført til en årlig reduktion på over

27.500 tons NOx siden 2010. I begge projekter

Omkring halvdelen af projekterne har fokus på

teknologiudvikling inden for vandsektoren. En

central problemstilling her er reduktion af næ-

ringsstofbelastning i vand (Kvælstof, fosfor

eller organisk stof) og bekæmpelse af kemisk

forurening af vand, som 20 pct. af alle projek-

terne har arbejdet med. Herudover indgår CO2

reduktioner i hvert tredje projekt. Ofte som en

sideeffekt i forhold til hovedformålet. Det skyl-

des, at CO2-reduktioner kan realiseres af pro-

jekter inden for de fleste teknologiområder,

med fokus på mere effektiv anvendelse af res-

sourcer og energi.

I et af projekterne fra fokus-

analyserne, er der udviklet et nyt tørresystem til

returemballage, som bruger under 3,8 kWh hvor

den gamle brugte omkring 100 kWh svarende til en

energibesparelse på over 95 pct. Der er også ek-

sempler fra andre områder, eksempelvis Klimatil-

pasning, Effektiv genanvendelse af affald og Bæ-

redygtigt byggeri, hvor projekterne primært forven-

ter at opnå en miljøeffekt ift. CO2 reduktion.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

har sammenspillet med miljøreguleringen spil-

let en stor rolle for den opnåede effekt; det ene

projekt har bidraget til at få godkendt en ny

”Approved Method” til reduktion af skibsfar-

tens luftforurening, mens teknologi i det andet

blev implementeret i Københavnske busser for

at leve op til EU’s luftkvalitetsdirektiv. Derud-

over er der eksempler på konkrete miljøeffekter

inden for vandsektoren, hvor et fyrtårnsprojekt

gennem etablering af et bioraffinaderi har op-

nået at producere næsten tre gange så meget

energi, som der bruges på rensningsproces-

sen, reduceret eget energiforbrug med 10 pct.

og nedbragt udledningen af hhv. kvælstof og

organisk stof med 10-15 ton.

11 pct. af alle de

støttede projekter har arbejdet med at reducere

udledningen af NOx. Herudover har MUDP bidra-

get til reduktion af næringsstofbelastning gennem,

genvinding af fosfor i rensningsanlæg. Et projekt

har demonstreret en genvindingsprocent på mel-

lem 15 og 30 pct., mens et andet arbejder med at

nå en genvindingsprocent på helt op til 80 pct.

Fokusanalyserne tegner samtidigt et billede af,

at de potentielle miljøeffekter for en række

konkrete projekter isoleret set vil være be-

grænsede (som eksempelvis tørresystemer til

returemballage, akustisk beklædning af gen-

brugstekstiler og maskinel koncentrering af

gyllefraktioner).

Mere effektive tørresystemer til returemballage,

akustisk beklædning af genbrugstekstiler og ma-

skinel koncentrering af gyllefraktion er alle eksem-

pler på løsninger, hvor den potentielle miljøeffekt

vil være begrænset (naturligvis afhængig af den

videre udvikling og udbredelsen). Selvom energi-

reduktionen for det enkelte tørresystemer til retur-

emballage har været markant, er markedet be-

grænset (forventet encifret årligt salg) hvilket gør

den totale energireduktion mindre betydelig. Aku-

stisk beklædning af genbrugstekstiler er endnu

ikke på et stadie hvor det kan erstatte mere miljø-

belastende akustikbeklædning til eksempelvis lof-

ter, og løsningens miljøeffekt knytter sig derfor

primært til at genanvende tekstiler i stedet for at

det sendes til forbrænding. Den primære potentiel-

le miljøeffekt ved maskinel separation af gylle vil

være den brændstofbesparelser der opnås ved at

køre mindre mængder gylle til biogasanlæg. Der er

dog også eksempler på projekter, som på sigt vil

kunne opnå en mere omfattende miljøeffekt, i det

omfang at de implementeres bredt hos den poten-

tielle målgruppe. Det gælder eksempelvis emissi-

onsreducerende løsninger til busser, genbrugsbe-

ton med lavere tilsætning af cement eller rens-

ningsanlæg der producerer energi.

1.4

Erhvervseffekter

Virksomheder der i forbindelse med projekter-

ne har implementeret teknologi udviklet i MUDP

har for hver mio. kr. i tilskud i gennemsnit en

årlig omsætning på 2,9 mio. kr. i dag, der er

relateret til teknologien. Dertil forventer MUDP-

deltagerne (også dem der endnu ikke har im-

plementeret teknologien) i gennemsnit en øget

omsætning på 6 mio. ét år efter projekterne er

afsluttet for hver mio. kr. i tilskud.

Det er i særlig

grad

forsyningssektorerne

(vand,

spildevand,

energi og affald), som er de største aftagere af

teknologierne. Nogle af teknologierne er dog rettet

mod særlige områder, som fx den maritime sektor

for luftforureningsteknologier og byggeriet for

MUDP projekter inden for bæredygtigt byggeri.

Omsætningen i MUDP-deltagervirksomhederne er

vokset i samme takt med industriens omsætning,

men mærkbart højere end erhvervslivet samlet set.

MUDP-deltagernes omsætning er vokset 38 pct.

fra 2006 til 2014, mens erhvervslivets omsætning

generelt kun er vokset 15 pct. og industrien er vok-

set med 37 pct.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

produktivitet per medarbejder på 1,1 mio. kr., der

FIGUR 1.4

Udviklingen i omsætning, 2006-2014

Indeks 2006=100

145

135

125

115

105

0,0

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og Miljø-

styrelsen

Note: Figuren indeholder 289 MUDP-virksomheder, som kan genfin-

des i alle årene. Indeksberegningen er baseret på det simple gennem-

snit af omsætningen i virksomhederne, hvorfor udviklingen ikke nød-

vendigvis følger den samlede omsætningsudvikling i økonomien.

Industrivirksomhederne dækker over industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomheder.

er 400.000 højere end for erhvervslivet generelt.

FIGUR 1.5

Produktivitet (værditilvækst pr. medarbejder)

Mio. kr.

Industri-

virksomheder

MUDP-

virksomheder

1,2

1,0

0,8

0,6

1,1

0,7

Alle danske

virksomheder

0,4

0,2

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik. Data er fra 2014

Note: Arbejdskraftproduktiviteten varierer naturligt med virksomhedernes

branche og størrelse. Tallene tager ikke højde herfor.

Den øgede omsætning slår også igennem i en

større beskæftigelse. For hver mio. kr. i medfi-

nansiering forventer virksomhederne at have 6

ansatte beskæftiget med teknologien 2 år efter

projektafslutning.

Heraf

nyansættelser.

Det skal bemærkes, at 18 pct. af MUDP-

deltagervirksomhederne er industrivirksomheder.

Øvrige deltagervirksomheder fordeler sig hoved-

sagligt i brancherne rådgivning mv., forskning og

udvikling, vandforsyning og renovation samt han-

del.

At MUDP deltagerne vokser mere end erhvervsli-

vet generelt kan skyldes, at det overordnet er virk-

somheder i vækst, som vælger at deltage i MUDP,

eller at deltagerne har været påvirket af konjunktu-

rer mv. i samme omfang som industrien. Men det

kan også være, at MUDP-projekterne bidrager til

omsætningsvæksten i de deltagende virksomhe-

der. Det er imidlertid ikke muligt at skelne mellem

disse forklaringer, jf. afsnit 17.

De virksomheder der deltager i MUDP projekterne

er samtidigt højproduktive virksomheder, med en

MUDP-deltagerne har i gennemsnit beskæftiget

knap 7 medarbejdere med projektet i projektperio-

den. Heraf var ca. én medarbejder nyansat. To år

efter

projektafslutning

forventer

MUDP-

virksomhederne i gennemsnit godt 6 medarbejdere

beskæftiget med projektet, hvoraf ca. 3 er nyan-

sættelser. Under projektperioden klares produkt-

udviklingen hovedsageligt af eksisterende perso-

nale, mens over halvdelen af de ansatte med tek-

nologien 2 år efter forventes at være nyansættel-

ser med andre kompetencer.

Vi har også undersøgt om virksomhedernes for-

ventninger til beskæftigelseseffekter ændrer sig i

takt med, at projekterne bliver afsluttet. Ofte ser

man, at virksomheder modererer deres forventnin-

ger til fremtiden i takt med, at projekterne bliver

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

færdige. Dette er dog ikke tilfældet for MUDP-

projekterne, hvor forventninger til fremtidig beskæf-

tigelse faktisk er en anelse højere for afsluttede

projekter. Det giver en større tryghed for, at de for-

ventede effekter også vil realisere sig.

Nyansættelserne og fastholdelsen af medarbejde-

re kan være en medvirkende årsag til, at MUDP-

virksomhederne har oplevet en kraftigere beskæf-

tigelsesudvikling siden 2006 end dansk erhvervsliv

i øvrigt og industrien. MUDP deltagernes beskæfti-

gelse steg således med 11 pct. fra 2006- 2014,

mens beskæftigelsen faldt med 4 pct.-point for det

øvrige erhvervsliv og 17 pct. for industrien, jf. figur

1.6. Det kan dog også skyldes, at MUDP-

virksomhederne generelt er virksomheder i udvik-

ling og derfor både oplever vækst og har interesse

i at deltage i programmer som MUDP. Ift. figur 1.6

er det endvidere interessant at bemærke, at indu-

strivirksomheder, som indgår i MUDP, generelt har

højere forventninger til jobskabelse end de øvrige

MUDP-virksomheder, jf. bilag.

FIGUR 1.6

Udviklingen i beskæftigelse, 2006-2014

Indeks 2006=100

115

110

105

100

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og Miljøsty-

relsen

Note: Figuren indeholder 336 MUDP-virksomheder, som kan genfindes i

alle årene. Indeksberegningen er baseret på det simple gennemsnit af

beskæftigelsen i virksomhederne hvorfor udviklingen ikke nødvendigvis

følger den samlede beskæftigelsesudvikling i økonomien. Industrivirk-

somhederne dækker over industri, råstofindvinding og forsyningsvirk-

somheder.

MUDP-

virksomheder

Alle danske

virksomheder

Industri-

virksomheder

Deltagerne i MUDP forventer, at 56 pct. af den

øgede omsætning tre år efter projektafslutning

skabes ved afsætning til det globale marked.

MUDP er dermed med til at understøtte dansk

erhvervslivs betydelige eksport af miljøtekno-

logi. Alene eksporten af vandteknologi, renluft-

teknologi og affaldsteknologi udgør i dag knap

26 mia. kr.

For virksomheder der har implemente-

ret den teknologi, som de har udviklet i MUDP,

udgør eksporten i dag 32 pct. af den omsætning,

der relaterer sig til teknologien. Virksomhederne

forventer at eksporten vil udgøre 56 pct. af om-

sætningen 3 år senere.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Generelt er hovedparten (57 pct.) af MUDP delta-

gerne eksporterende virksomheder, hvorimod det

kun er 13 pct. i erhvervslivet generelt.

FIGUR 1.7

Andel eksportvirksomheder

Pct.

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

For de projekter der er kommet på markedet

har fuldskalademonstration eller test i projekt-

perioden været en vigtig faktor.

Fokusanalyser-

ne viser, at det er kendetegnende for de MUDP-

projekter, der på nuværende tidspunkt har opnået

en konkret effekt, at der har indgået en fuldskala

demonstration eller test i projektperioden. Parterne

oplever, at det har været af afgørende betydning

for implementering og salg efterfølgende, at de har

kunne henvise til, at løsningen har været testet i

forhold, der er så tæt på faktiske driftsforhold som

muligt. Det er vigtigt for kunder i flere brancher, da

implementering af ny teknologi ofte indebærer en

risiko for uregelmæssig drift. Dokumentationen af

en test eller demonstration kan også være afgø-

rende for adgangen til yderligere investorer. På

samme måde er det tilfældet for flere andre

MUDP-projekter, som ikke har fået implementeret

deres løsning efter projektet, at de stadig mangler

en fuldskalademonstration af deres løsning før den

for alvor kan nå ud på markedet.

1.5

Programorganisering

MUDP deltagerne eksporterer miljøteknologiske

løsninger til det globale marked, men Norden og

Tyskland er de vigtigste eksportmarkeder. 41 pct.

af MUDP-deltagerne eksporterer miljøteknologi til

de nordiske lande og 33 pct. eksporterer til Tysk-

land. 20 pct. eksporterer til USA og kun 13 pct. til

BRIC landene. Denne tendens understøttes også

af fokusanalyserne, hvor virksomhederne peger på

nordiske og nordeuropæiske lande som de mest

centrale markeder for deres teknologi. Det er de

dels, fordi at det er lande med en progressiv miljø-

regulering (ift. eksempelvis vandmiljø eller luftforu-

rening), og dels fordi det er markeder, der i store

træk fungerer som det danske. Her er der langt

færre ukendte faktorer end når virksomhederne

forsøger at eksporterer til eksempelvis Kina eller

Vietnam.

Det er evaluators vurdering, at de private og offent-

lige investeringer i forskning, udvikling og demon-

stration understøtter succesen i dansk eksport af

miljøteknologi.

Det er evaluators vurdering, at MUDP er en vig-

tig del af innovationssystemet, og at der er en

hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem MUDP,

EUDP og GUDP.

Størstedelen af MUDP projek-

terne (70 pct.) bygger ikke videre på tidligere of-

fentlig støttede projekter. Og af de 30 pct. af pro-

jekterne der bygger videre på et tidligere projekt er

knap halvdelen (14 pct.) tidligere MUDP projekter.

MUDP udfylder altså en vigtig rolle ift. at fremme

udvikling og demonstration af miljøteknologi, som

ikke umiddelbart ville blive varetaget af andre ord-

ninger, hvis MUDP ikke fandtes. 4 pct. af projek-

terne bygger videre på tidligere projekter fra Inno-

vationsfonden, og MUDP henviser mere forsk-

ningsrettede projektansøgninger til Innovations-

fonden. Kun 2 pct. af projekterne bygger oven på

projekter fra EUDP eller GUDP.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 1.8

Videreførelse af tidligere projekt

le udviklingsprojekter, som de normalt er påpasse-

lige med at kaste sig ud i. Her spiller GTS-

institutterne en stor rolle i projekterne som forsk-

nings- og udviklingsafdelinger for erhvervslivet.

Evaluator anbefaler, at det undersøges om, der er

hensigtsmæssig balance mellem GTS’erne og

universiteternes deltagelse i MUDP, og om de nu-

værende retningslinjer fordrer det bedst mulige

økosystem på området. Ift. lignende ordninger fx

EUDP er universiteternes deltagelse begrænset i

MUDP. I MUDP deltager universiteterne i 23 pct.

mens de deltager i 66 pct. af projekterne i EUDP

Det omvendte er tilfældet for GTS’erne.

Projekter som virksomhederne vælger ikke at

arbejde videre med efter MUDP-projektet er ofte

startet på initiativ af andre end de primære par-

ter eller ramt af ændringer i interne eller eks-

terne faktorer. MUDP bør i endnu højere grad

prioritere at understøtte ideer, som opstår hos

virksomhederne selv.

Fokusanalyserne peger på,

at det har stor betydning for projekternes succes,

at de involverede parter er engagerede og føler

ejerskab over det. Der er afdækket en tendens til,

at de projekter, som har realiseret en effekt, er pro-

jekter hvor idéen er startet hos virksomheden/-erne

selv, mens flere af de projekter som er lukket ned,

er startet på initiativ fra tredjepart, eller parter som

ikke har skulle drive selve udviklingen, eksempel-

vis GTS-institutter eller interesseorganisationer.

Dette har særligt været en udfordring i nogle af

samarbejds- og eksportfremmeprojekterne, hvor

interesseorganisationer, GTS-institutter og univer-

siteter som projektleder har haft svært ved at moti-

bekræfter,

vere og engagere virksomheder inden for et givent

miljøteknologisk område til samarbejde. Det bety-

der ikke, at samarbejdskonstruktioner mellem pro-

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Note:

Spørgsmål: ”Bygger projektet direkte videre

på et tidligere projekt,

som også har været finansieret af offentlig støtte?” (N=344)

Spørgsmål:

”Hvilke(n) støtteordning(er) modtog det tidligere projekt finansiering fra?”

(N=95)

Relativt få projekter (12/344) har også fået tilskud

Markedsmodningsfonden til fx at teste, om en pro-

totype eller serviceydelse fungerer i et realistisk

miljø hos potentielle kunder. Det lave antal kan til

dels hænge sammen med, at en del af MUDP pro-

jekterne stadig ikke er afsluttet, og dels skyldes

Markedsmodningsfonden begrænsede midler. No-

get kunne dog tyde på, at der kan være et uforløst

potentiale, der kunne få flere produkter ud på mar-

kedet med et tættere samarbejde mellem MUDP

og Markedsmodningsfonden.

Interviewene

fokusanalyserne

MUDP deltagerne oplever, at ordningen placerer

sig mellem forskning og markedsmodning, netop

som det er tiltænkt. Forskningsinstitutionerne ople-

ver MUDP-projekterne

som meget ”anvendte”,

og i

yderkanten af hvad de normalt arbejder med,

mens virksomhederne anser dem for mere risikab-

Energistyrelsen 2015: SAMMENHÆNG I TILSKUD TIL FORSKNING,

UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

duktionsvirksomheder

rådgive-

som de havde forventninger om ville blive re-

guleret strammere i fremtiden, men hvor det

endnu ikke er tilfældet. Dermed har løsninger-

ne vist sig at være mindre rentable eller rele-

vante at implementere.

GTS’erne har en meget aktiv rolle i MUDP-

projekterne og deltager i knap halvdelen af alle

projekter. Evaluator anbefaler, at GTS’ernes

rolle og værdiskabelse i projekterne undersø-

ges nærmere.

GTS’erne deltager

i 47 pct. af alle

projekterne. Det er ofte GTS-institutter, der har

taget det første initiativ til at søge ordningen om

midler. Det er ikke nødvendigvis et problem, efter-

som mange virksomheder grundlæggende ikke

orienterer sig efter støttemidler og puljer, men me-

re efter markedet og kunder, og virksomhederne

samtidig

værdsætter

den

værdi

som

GTS-

institutterne tilfører projekterne. Omvendt peger

fokusanalyserne på, at projektidéer som oprinder

hos en anden aktør end den/de virksomheder, der

skal

arbejde

videre

med

teknologien

(GTS-

institutter, politiske organer eller rådgivere) har

sværere ved at blive ført helt ud i livet.

Deltagerne oplever, at samarbejdet med Miljø-

styrelsen er godt, konstruktivt og administrativt

smidigt. De efterlyser samtidigt, at MUDP ek-

sponeres bedre både i forhold til mulighederne

for at søge støtte, men også i forhold til at

kommunikere om projekternes resultater.

Del-

tagerne i fokusanalyser fremhæver at MUDP har

stor betydning for udvikling og demonstration af

miljøteknologi uanset om deres projekt har været

en succes eller ej. Rent administrativt er der ikke

afdækket nogle eksempler på projektparter, som

har oplevet administrative udfordringer eller barrie-

rer af betydning under projektperioden. Tværtimod

er det generelle indtryk, at MUDP-ordningen fun-

gerer relativt smidigt, og at eksempelvis dokumen-

tationskravene er fornuftige sammenlignet med

re/GTS’er/universiteter nødvendigvis er dårlige

konstruktioner. Men for at projekterne skal opnå

resultater, peger fokusanalyserne på, at det er vig-

tigt at virksomhederne føler ejerskab over dem, da

det i sidste ende er virksomhederne der skal drive

dem videre. Denne udfordring er der til dels allere-

de taget højde for fra MUDP-ordningens side, idet

der nu siden en ny bestyrelses tiltræden fra 2015 i

højere grad end tidligere lægges vægt på, at pro-

jekterne skal have et konkret erhvervspotentiale for

at opnå støtte.

Projekter som er stoppet efter MUDP-projektet er

ofte ramt af ændringer i interne eller eksterne fak-

torer.

De primære interne faktorer kan bestå af:

•

Resultater som afkræfter løsningens potentia-

le. Nogle MUDP-projekter har vist, at en løs-

ning enten ikke havde den ønskede effekt eller

var rentabel at implementere, hvilket har ført

til, at der ikke er arbejdet videre med løsningen

•

efter projektet.

Opkøb af virksomheder eller strategiske om-

prioriteringer. Der er flere eksempler på virk-

somheder, som enten er blevet opkøbt af stør-

re virksomheder; selv har opkøbt mindre virk-

somheder, eller som har lavet omstrukturerin-

ger internt, der har ført til, at man ikke længere

satser på fokusområdet.

De eksterne faktorer kan bestå af:

•

Ændringer i markedsforhold. I enkelte tilfælde

har projektparterne oplevet, at markedsforhol-

dene

enten

under

eller

efter

MUDP-

projektperioden har gjort den pågældende tek-

nologi mindre attraktiv, og parterne har derfor

valgt ikke at fortsætte arbejdet med projektet

•

efter endt projektperiode.

Manglende regulering. I enkelte tilfælde har

projektparterne udviklet teknologi på et område

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

andre lignende ordninger. Dertil kommer, at flere

projektpartnere har oplevet stor imødekommenhed

og forståelse fra MUDP (Miljøstyrelsens) side, når

de har søgt om at foretage ændringer i det oprin-

delige projekt. En række projektpartnere har også

oplevet et tæt og konstruktivt fagligt samarbejde

med Miljøstyrelsen under projektperioden. Parter-

ne fremhæver særligt Miljøstyrelsens rolle i forhold

til at kunne stille kritiske spørgsmål til processen,

eller se tingene fra en anden vinkel, som gavnlig. I

den sammenhæng efterspørges i nogle tilfælde, at

Miljøstyrelsen i endnu højere grad end nu, også vil

kunne gøre opmærksom på mulige udfordringer

”længere nede ad vejen”. Nogle parter har oplevet,

at de er støt på regulerings- eller lovgivningsmæs-

sige barrierer i udviklingsforløbet, som de gerne

ville have været gjort opmærksom på tidligere fx af

Miljøstyrelsen.

MUDP kan eksponeres bedre både i forhold til mu-

lighederne for at søge støtte, men også i forhold til

at få kommunikeret projekternes resultaterne ud. I

flere af MUDP-projekterne har parterne været i tvivl

om hvad MUDP præcis dækker over og hvem der

står bag. Selvom virksomhederne har fået støtte-

midler fra MUDP, fylder programmet sjældent me-

get i virksomhedernes bevidsthed. De kender det

samtidig under mange forskellige navne (ecoinno-

vation) og blander det sammen med andre støtte-

programmer (eksempelvis VUDP, ETV og andre,

markedsmodningsfonden og EU-programmer). Et

mere klart ’brand’ for programmet, vil være nød-

vendigt for at understøtte virksomhedernes mulig-

hed for at søge det.

Derudover efterspørger projektparterne at få kom-

munikeret resultaterne fra de enkelte projekter

bedre ud. Det gælder både i forhold til at hjælpe

parterne selv i deres markedsføringsindsats, men

også i forhold til at kunne søge inspiration fra an-

dre projekter. Flere oplever det eksempelvis som

en ulempe, at ikke alle projekter kan søges frem

på hjemmesiden (ecoinnovation.dk).

Det anses

generelt for oplagt at sørge for at skabe det bedst

mulige grundlag for, at resultaterne bliver brugt

aktivt også uden for projektkredsen.

Denne opfattelse er bemærkelsesværdig, da hovedparten af projekt-

rapporterne findes offentligt tilgængelige på MUDP’s hjemmeside.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Om MUDP

2.1

Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år

ring af teknologier. Det gælder særligt på lovende

områder, hvor udviklingsprojekternes risikoprofil

dog medfører manglende investeringer fra private.

MUDP blev oprettet i 2007, og i de første år var

programmets økonomiske rammer relativt be-

grænsede, jf. figur 2.2. De årlige bevillinger vokse-

de betydeligt efter 2011, hvilket har ført til flere pro-

MUDP har til formål at fremme udvikling og anven-

delse af miljøeffektive løsninger på prioriterede

miljøudfordringer og understøtte vækst, jf. figur

2.1.

FIGUR 2.1

MUDP’s treenighed

jekter i større skala.

FIGUR 2.2

MUDP’s bevillinger

Mio. kr.

160

140

121 120

120

100

0,4

149

129

Kilde: DAMVAD Analytics

Det er et centralt formål at bidrage til at realisere

miljø- og ressourcepolitiske målsætninger fastlagt

af Folketinget og regeringen.

Programmet skal samtidig fremme udnyttelse og

udvikling af de miljøeffektive løsningers erhvervs-

potentialer til gavn for vækst og beskæftigelse og

erhvervslivets konkurrenceevne.

Dette sker ved, at den største andel af

MUDP’s

bevillinger anvendes til tilskud til virksomhedernes

udvikling, test og demonstration af miljøteknologi

inden for de prioriterede indsatsområder.

Udviklings- og demonstrationsprogrammer har

dels til formål at omsætte forskning til konkrete

teknologier og løsninger og dels at sikre opskale-

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

I 2015 blev MUDP stadfæstet ved lov, der satte

rammerne for programmet. Hermed blev der afsat

midler for de følgende fire år, hvilket gav et mere

langsigtet perspektiv for programmet end tidligere.

I forbindelse hermed blev der oprettet en bestyrel-

se, der fremover skulle lede MUDP-programmet,

herunder udarbejde strategien. I den nye strategi

for MUDP er der kommet øget fokus på projekter-

nes erhvervsmæssige potentialer, samt øget fokus

på fremme af større fyrtårnsprojekter.

MUDP’s ud-

vikling de sidste 10 år afspejles også i de skiftende

finansieringskilder, se bilag tabel 19.1.

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

MUDP giver tilskud til projekter inden for seks mil-

jøtemaer (se tabel 2.3). Miljøtemaerne afspejler

politiske prioriteringer, som i et vist omfang er dre-

vet af internationale målsætninger, direktiver, kon-

ventioner og handlingsplaner fastsat af FN, EU og

IMO m.fl., men også af nationale målsætninger om

fx at understøtte udviklingen af en cirkulær øko-

nomi.

Programmet er forholdsvist ungt og har forandret

sig betydeligt igennem årene, hvad angår de sam-

lede bevillinger, de enkelte projekters størrelse

samt nye miljøtemaer.

Der er endnu relativt få større projekter, og projek-

ter inden for bæredygtigt byggeri, der er afsluttet.

Projektstørrelsen på de afsluttede projekter er rela-

tiv lille ift. virksomhedernes størrelse. Det begræn-

ser mulighederne for at måle de faktiske effekter af

disse projekter.

TABEL 2.3

MUDP’s seks miljøtemaer

Miljøtema

Vand og klimatilpasning

(fra 2007)

Luft (og støj)

(fra 2008)

Affald og cirkulær økonomi

(fra 2010)

Kemikalier

(fra 2007, ex 2010 og 2011)

Bæredygtigt byggeri

(fra 2013)

Industriens miljøudfordringer

(fra 2010)

Kilde: Miljøstyrelsen

Eksempler på projekttyper

Modernisering af forsyningssystemet gennem introduktion af it-baserede styrings-,

overvågnings- og monitoreringssystemer, nye typer af rense- og ressourcegenind-

vindingsteknologier til spildevandsanlæg mv.

Overgang til eldrift, renere brændstoffer og brændsler, renere forbrændingsproces-

ser og filtre. Der har været få støjrelaterede projekter.

”Waste to e erg ”, opti eri g af

behandlingsanlæg, recirkulering af materialer (til

nye produkter) herunder udvikling af industriel symbiose, forebyggelse via pro-

duktdesign og udfasning af kemikalier.

Udvikling af kemikalier til substitution af uønskede kemikalier som aggressive indu-

strielle drivhusgasser og kviksølv.

Anvendelse af restprodukter til fremstilling af nye byggematerialer og udvikling af

byggematerialer og bygninger, der er forberedt på fremtidig genanvendelse (ved fx

at undgå materialer med giftig kemi).

Mere effektiv udnyttelse af rå- og hjælpestoffer for at modsvare stigende priser på

en rækker råvarer. Indføring af teknologier, der reducerer forurening fra produkti-

on.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

2.2

MUDP’s placering i

innovationssystemet

den har til formål at bygge bro mellem grundforsk-

ningen og markedet.

MUDP har til formål at bygge bro mellem forskning

og markedet ved at understøtte udvikling af forsk-

ningsresultater til miljøteknologiske løsninger. Der-

ved påtager staten sig en del af den risiko, der er

ved denne type projekter, og som kan føre til un-

derinvesteringer i miljøteknologiske løsninger, set

fra et samfundsmæssigt perspektiv.

MUDP søger

–

sammen med andre ordninger i det

offentlige forsknings- og innovationssystem

–

skabe bro over den såkaldte

”valley

of death” for

produktudvikling. Lovende forskningsresultater fra

universiteter og andre forskningsinstitutioner kræ-

ver op til flere års videreudvikling, før de kan kom-

mercialiseres. Private investorer viger imidlertid

ofte tilbage fra at investere i denne type projekter.

Derfor kan der forekomme et gab mellem (typisk

den offentlige) finansiering af forskning og private

investeringer i kommercialiseringen heraf, jf. figur

2.4.

Derfor kan det ikke forventes, at de miljø- og er-

hvervsmæssige potentialer er fuldt realiserede ved

projektafslutningen. For nogle projekter må det

forventes, at potentialerne først realiseres et godt

stykke tid efter projekternes afslutning. Det medfø-

rer for det første, at det er afgørende at afsøge

effekter på anden vis end alene ved statistiske ef-

fektmålinger. For det andet betyder det, at evalue-

ringen også skal identificere tidlige effekter, som

FIGUR 2.4

Valley of death

MUDP

kan indikere, hvorvidt projekterne er på rette vej.

MUDP’s placeringen

i forsknings- og innovations-

systemet, som det var tænkt, fremgår af nedenstå-

ende figur fra den tidligere regerings innovations-

strategi ”Løsningernes land”, jf.

Figur 2.5. Som det

fremgår af figuren, vil der for en række af projek-

terne være et stykke vej fra udviklingen igangsæt-

tes, til løsningerne kan kommercialiseres. En del af

teknologierne i MUDP-projekterne vil også efter

projektafslutningen skulle gennemgå en række

tests og tilpasninger mm., før de er markedspara-

te.

Offentlige

ordninger

som

Innovationsfonden,

UDP’erne, Vækstfonden og Markedsmodningsfon-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Arbejdsdeling i forhold til EUDP og GUDP

MUDP og EUDP blev etableret i 2007, mens

GUDP blev etableret i 2010. De tre programmers

tematiske virkefelter er defineret ved de områder,

der er fokus på. Overordnet set så er arbejdsdelin-

gen:

•

GUDP fokuserer på bio baseret produktion

samt fødevare - i hele værdikæden.

EUDP fokuserer på fremstilling, distribution og

anvendelse af energi.

MUDP fokuserer på teknologier der bidrager til

realisering af miljøpolitiske målsætninger

–

praksis har der været fokus på vand, luft, støj,

kemikalier, klimatilpasning, affald og ressour-

ceeffektivitet.

ned i. Det medfører, at der få gange er gode pro-

jektforslag, der kan falde ind under flere af pro-

grammerne. I praksis er resultatet dog, at langt de

fleste af de støttede projekter entydigt relaterer sig

til en af de tre UDP'er. Et eksempel på en type af

projektforslag, der har fået støtte fra både MUDP

og EUDP har været udvikling af mere energieffek-

tive og mindre forurenende brændeovne. Et andet

eksempel er støtte til energioptimering af spilde-

vandsrenseanlæg, hvor både GUDP og MUDP har

støttet udvikling af bedre spildevandsrensning

knyttet til fødevareproduktion. Kriterierne for ud-

vælgelse af projekterne, har taget udgangspunkt i

hvert af UDP'ernes egne formål.

MUDP har oftest ikke mulighed for at støtte projek-

Programmerne indeholder ingen særskilte beskri-

velser af, hvilke tematiske områder, der ikke er

dækket. Det skyldes et ønske om at fastholde flek-

sible programmer, hvor det prioriteres, at udvæl-

gelsen af projekter kan ske ud fra kvaliteten af pro-

jektet i stedet for, hvilken kasse projektet passer

ter, der er omfattet af EU's fælles landbrugs- og

fiskeripolitik. Det skyldes, at der gælder særlige

statsstøtte regler på dette område, som MUDP's

bekendtgørelse mv. ikke er udformet til at leve op

til.

FIGUR 2.5

MUDP’s placering

i innovationssystemet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af den tidligere

regerings innovationsstrategi ”Løsningernes land”.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Endvidere gælder for MUDP, at programmet ikke

kan give støtte efter reglerne for tilskud til forsk-

ningsprojekter

–

her er der bl.a. mulighed for sær-

ligt høje støtteprocenter. Her henviser MUDP ge-

nerelt til at søge støtte hos Innovationsfonden.

2.3

MUDP's sammenhæng med investeringer

i forskning og udvikling

Innovationsaktive

124

FIGUR 2.6

Sammenhæng mellem innovation og produktivitet

(ikke-innovative=indeks 100)

Innovative med

F&U og

innovationssamarbejde

143

Det offentlige har en vigtig rolle i at fremme forsk-

ning og innovation i samfundet. Virksomheder vil

ofte investere mindre i forskning og innovation,

end, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Det

skyldes, at den viden og teknologi en virksomhed

udvikler også kommer andre virksomheder og

samfundet til gode (positive spillovers). Virksom-

heder har ikke mulighed for til fulde at beskytte og

tage sig betalt for de positive spillovers til andre.

Derfor er det privatøkonomiske afkast af forsk-

ningsinvesteringer lavere end det samfundsøko-

nomiske afkast. Det skaber rum for, at man fra of-

fentlig side understøtter den private forskning, så

erhvervslivets investeringer kommer tættere på det

samfundsøkonomiske optimale niveau.

MUDP har her en vigtig rolle ift. at understøtte og

fremme erhvervslivets investeringer i udvikling af

ny miljøteknologi. Det betaler sig når virksomheder

er innovative med forskning og udviklingsaktiviteter

og indgår i innovationssamarbejder fx igennem

MUDP. Virksomheder der er innovative, og samar-

bejder er overordnet set 43 pct. mere produktive

end ikke-innovative virksomheder, jf. figur 2.6

De offentlige investeringer i forskning og udvikling

relateret til miljøforskning er steget fra knap 780

mio. kr. i 2007 til 1.358 mio. kr. i 2015, hvilket sva-

rer til en stigning på knap 75 pct. Miljøforskningens

andel af de samlede offentlige forsknings- og ud-

viklingsinvesteringer har dog været nogenlunde

konstant, idet de samlede offentlige investeringer

er steget med knap 70 pct. i selvsamme periode, jf.

figur 2.7.

Kilde: DAMVAD Analytics for Innovationsfonden (2016).

Note: Produktivitet er opgjort som arbejdsproduktivitet, dvs. værditilvækst

pr. fuldtidsbeskæftiget.

Ikke-innovative

100

150

200

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 2.7

Offentlige investeringer i miljøforskning i mio. kr.

(procenttal er andel af samlet offentlig FoU)

1.400

1.200

6,4% 5,9%

5,1%

3,9%

6,3%

7,0%

6,1%

FIGUR 2.8

Private investeringer i miljøforskning i mio. kr.

(procenttal er andel af samlet privat FoU)

1.400

1.200

1.000

2,3%

800

600

1,7%

400

200

2,1%

2,8%

2,3%

1,4%

1,8%

1.000

800

600

400

200

6,1%

5,8%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik.

2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik

Note: Danmarks Statistik opgør kun erhvervslivets forskningsinvesterin-

ger opdelt på forskningstemaer hvert andet år.

Erhvervslivets udgifter til miljøforskning er faldet fra

700 mio. kr. i 2003 til knap 694 mio. kr. i 2015,

hvilket svarer til et fald på knap 1 pct. Væksten i

investeringer i miljøforskning har således ikke fulgt

med i det private erhvervsliv i perioden.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Data og metode

Evalueringen baserer sig på fire primære datakil-

der, som kort beskrives nedenfor.

1. Administrative data fra MUDP

MUDP indsamler en lang række informationer om

projekternes karakteristika og projektdeltagerne.

Miljøstyrelsen har stillet data til rådighed for evalu-

eringen. Informationerne er primært af administra-

tiv karakter.

Foruden analyse af projekternes indhold og pro-

gression, særligt i kapitel 4, er projektdataene an-

vendt som udgangspunkt for den øvrige dataind-

samling. De registrerede kontaktoplysninger fra

ansøgningerne er således anvendt til udsendelse

af spørgeskemaer, og virksomhedsnavne og CVR-

numre er anvendt til at indhente virksomhedsop-

lysninger.

2. Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med indika-

torer for et bredt udsnit af projektdeltagerne. Sær-

ligt indhentes indikatorer, som ikke kan findes i

virksomhedsdata og i de administrative data fra

Miljøstyrelsen.

Spørgeskemaet er udsendt til 841 virksomheder,

som har deltaget i et MUDP-projekt, og 55 pct. af

disse har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne

er repræsentative for MUDP-deltagerne på tværs

af miljøområde, tilskudstype og virksomhedsstør-

relse.

3. Fokusanalyser

Fokusanalyserne er et kerneelement i evaluerin-

gen, som særligt skal sætte fokus på projekternes

teknologi- og miljøeffekter. Dette er effekter som er

svært sammenlignelige på tværs af projekter og

svært kvantificerbare, hvorfor de kræver en mere

dybdegående forståelse af teknologien.

Fokusanalyserne er baseret på casestudier af de

udvalgte projekter. Hvert studie har bestået i en

indledende gennemgang af ansøgninger, afslut-

ningsrapporter og andet tilgængeligt materiale fra

projekterne. Derefter er der udført dybdegående

interview med virksomheder og projektejere, og i

de fleste tilfælde også fysiske besøg hos virksom-

heden og fremvisning af de udviklede eller demon-

strerede løsninger. I nogle tilfælde er der udført

opfølgende interview med yderligere projektparter

eller virksomheder for at få belyst yderligere rele-

vante dele af projektet. Alle interview er live-

transskriberet, og der er udarbejdet skriftlige op-

samlinger for hver effektparameter. Efter inter-

viewene er der i flere tilfælde blevet fremsendt

yderligere dokumentation fra projektparterne, som

underbygger forskellige aspekter af den givne ca-

se.

4. Virksomhedsdata

For grundigere at belyse virksomhedernes karakte-

ristika, herunder deres økonomiske udviklingen,

har vi indhentet en række oplysninger om delta-

gervirksomhederne fra Danmarks Statistiks virk-

somhedsregistre. Indikatorer hentet fra registrene

omfatter: Investeringsadfærd (herunder historiske

investeringer i forskning og udvikling), branchetil-

hørsforhold, virksomhedsstørrelse (målt på antallet

af ansatte og omsætning) samt eksportaktivitet.

5. Publikationsdata

For at undersøge Danmarks forskningsmæssige

styrke indenfor de miljøtemaer, som MUDP yder

støtte til, har vi anvendt publikationsdata fra den

internationale database SCOPUS. Hvert af de

seks miljøtemaer er opdelt på 25 undertemaer ba-

seret på indholdet af de projekter, der igennem de

seneste år har modtaget støtte fra MUDP. Områ-

derne er defineret af Miljøstyrelsen og udvalgt ud

fra, at der er sket en væsentlig teknologiske udvik-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

ling på området, og at området har været selv-

stændigt prioriteret af MUDP.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Karakteristik af

MUDP’s

projekter

MUDP påbegyndte uddelingen af bevillinger i

2007, og siden har bevillingerne generelt set været

stigende. I programmets første leveår lå de årlige

bevillinger på 20-35 mio. kr. Herefter voksede pro-

grammet betydeligt og siden 2014 har de samlede

bevillinger været omkring 120-130 mio. kr. årligt, jf.

figur 4.1.

Tilskud til Udviklings-, Test- og Demonstrationspro-

jekter (herefter forkortet UTD-projekter), ETV-

projekter (Environmental Technology Verification jf.

EU-ordning herfor) og Fyrtårnsprojekter har siden

2008 udgjort langt størstedelen af de samlede be-

villinger. I perioden 2008-2011 udgjorde de tre pro-

jekttyper knap 80 pct. af de samlede bevillinger,

hvilket voksede til godt 96 pct. i 2016, jf. figur 4.1.

Over hele perioden har bevilliger til UTD-, ETV- og

Fyrtårnsprojekter udgjort godt 82 pct. af de samle-

de bevillinger.

I perioden 2008-2012 har antallet af UTD-, ETV-

og Fyrtårnsprojekter været relativt begrænset

–

omkring 30-40 projekter årligt. Herefter voksede

antallet af projekter markant og efter at have top-

pet i 2013 med 78 projekter, har antallet været

omkring 50 projekter årligt i 2015 og 2016.

Ligesom UTD-, ETV- og Fyrtårnsprojekter har ud-

gjort størstedelen af de samlede bevillinger, har de

tre projekttyper også udgjort størstedelen af det

samlede antal projekter i perioden 2007-2016.

MUDP har siden 2007 oprettet 728 projekter,

hvoraf 432 af dem enten var UTD-, ETV eller Fyr-

tårnsprojekter, jf. figur 4.2.

FIGUR 4.1

Samlede bevillinger opdelt på tilskudstype

Mio. kr.

160

140

121

120

100

0,4

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

UTD, ETV og Fyrtårn

Anden MUDP finansiering

149

129

120

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

UTD-, ETV- og Fyrtårnsprojekter er således de

FIGUR 4.2

Antal projekter opdelt på tilskudstype, 2007-2016

25 11

UTD

Vidensopbygning

Partnerskab

Eksportfremme

396

Formidling

Fyrtårn

101

ETV

Andet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

vigtigste projekttyper, og udgør i de seneste år en

voksende andel af de samlede projekter. Derfor

fokuserer resten af evalueringen på denne type

projekter.

UTD-, ETV- og særligt Fyrtårnsprojekter strækker

sig typisk over en længere periode. Projekter

igangsat i perioden 2008-2010 er alle afsluttet pri-

mo 2017, men der findes stadig projekter fra 2011

og 2012 som endnu ikke er afsluttet, jf. figur 4.3.

Størstedelen af UTD-, ETV- og Fyrtårnsprojekter

igangsat i perioden 2013-2016 er endnu ikke af-

sluttet. Primo 2017 var 63 pct. af alle bevilligede

midler fra 2008-2016, således stadig i gang.

FIGUR 4.3

Projektmidler opdelt efter projektstatus

Mio. kr.

140

120

100

2008

2009

2010

2011

Afsluttet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

2012

2013

2014

2015

2016

Ikke-afsluttet

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Den gennemsnitlige bevilling pr. projekt er vokset i

perioden. I første omgang førte væksten i bevillin-

gerne til flere projekter, men efter 2014 er der ble-

vet bevilget midler til færre, men større projekter. I

2008 var den gennemsnitlige bevilling pr. projekt

0,6 mio. kr. I 2016 var dette tal vokset til 2,6 mio.

kr. jf. figur 4.4. Stigningen i de gennemsnitlige be-

villinger efter 2011 skyldes dels oprettelsen af fyr-

tårnsprojekter, som generelt set har opnået højere

bevillinger. Udelades disse projekter, så vi udeluk-

kende ser på UTD- og ETV-projekter, er den gen-

nemsnitlige bevilling steget fra 0,6 mio. kr. i 2008 til

1,4 mio. kr. i 2016, jf. bilag.

MUDP har således de senere år fået et fokus på

færre, større projekter og har færre af de øvrige

aktiviteter, som har været afholdt i programmets

tidlige år. Dette er i overensstemmelse med pro-

grammets strategi om at finansiere flere store pro-

jekter i fuld skala.

Som det fremgår er en stor del af midlerne i pro-

grammer først bevilget i de seneste 3-4 år. Det

betyder at en stor del af projekterne endnu ikke er

afsluttede. De primære miljø- og erhvervsmæssige

effekter må derfor i sagens natur forventes først at

udmønte sig på et senere tidspunkt. Af samme

årsag er de fleste effekter, som belyses i de kom-

mende kapitler, forventede snarere end allerede

indtruffet, og de effekter som har materialiseret sig

må forventes kun at udgøre en mindre del af de

samlede effekter.

FIGUR 4.4

Gennemsnitlig bevilling pr. projekt

Mio. kr.

3,0

2,6

2,5

2,1

2,0

1,5

1,0

0,6

0,5

0,7

0,6

1,4

1,3

0,0

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

4.1

Projekternes miljøtema

Vand, luft, affald og cirkulær økonomi er de miljø-

temaer, som har fyldt mest i MUDP. De 3 miljøte-

maer har fået knap 420 mio. kr. i bevillinger, sva-

rende til ca. ¾ af de samlede bevillinger siden

2007, jf. figur 4.5. Målt på antallet af projekter står

de tre miljøtemaer for 321 projekter, svarende til

næsten tre fjerdele af de samlede MUDP-projekter,

jf. figur 4.5.

FIGUR 4.5

Samlede bevillinger og projekter fordelt på miljøtema

Bevillinger, mio. kr.

Antal projekter

229

193

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

103

Vand

Affald og Cirkulær Økonomi

Luft

Bæredygtigt byggeri

Industriens miljøudfordringer

Kemi

Andet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

De primære miljøtemaer, vand, luft og affald, har

alle gennemsnitlige bevillingsstørrelser på mellem

1,2 og 1,5 mio. kr. pr. projekt. Miljøtemaerne bæ-

redygtigt byggeri og industriens miljøudfordringer

har modtaget en særligt høj gennemsnitlig bevilling

pr. projekt. Projekter hørende under miljøtemaet

kemi har derimod modtaget en relativ lav gennem-

snitlig bevilling, jf. figur 4.6. Det hænger dog sam-

men med de relativt få projekter inden for disse

temaer.

FIGUR 4.6

Gennemsnitlige bevillinger pr. projekt

Mio. kr.

2,6

1,7

1,5

1,4

1,2

0,9

Affald og Cirkulær

Økonomi

Bæredygtigt byggeri

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Industriens

miljøudfordringer

Andet

Vand

Luft

Kemi

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Miljøtemaerne vand og luft har udgjort en stor an-

del af de samlede bevillinger i hele perioden 2008-

2016. Med undtagelse af årene 2014 og 2015, har

de to miljøområder udgjort mere end 50 pct. af de

samlede årlige bevillinger, jf. figur 4.7.

FIGUR 4.7

Samlede årlige bevillinger fordelt på miljøtema

Vand

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Luft

Kemi

Affald og Cirkulær Økonomi

Industriens miljøudfordringer

Bæredygtigt byggeri

Andet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

4.2

Projekternes budgetter

Det samlede projektbudget er vokset betydeligt

siden programmets start. Frem til 2011 var det

samlede projektbudget på 35-65 mio. kr. årligt. Fra

2013 og frem lå det samlede projektbudget på

185-255 mio. kr. årligt, og toppede i 2016 med

godt 580 mio. kr., jf. figur 4.8.

Projekterne består af et tilskud fra MUDP og pro-

jektdeltagernes egenfinansiering. Egenfinansiering

har i de fleste år i perioden 2008-2015 udgjort over

halvdelen af det samlede budget, hvorefter egenfi-

nansieringsandelen er vokset betydeligt i 2016, jf.

figur 4.8.

FIGUR 4.8

Samlet projektbudget opdelt på tilskud og virksomhedernes egeninvestering

Mio. kr.

600

Tilskud

500

Egeninvestering

400

79%

300

200

58%

48%

59%

42%

41%

2012

2013

52%

2014

53%

100

62%

2008

38%

57%

2009

43%

59%

2010

41%

57%

2011

43%

47%

2015

21%

2016

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Samlet set har deltagerne investeret 1,3 kr. pr.

krone i tilskud fra MUDP. I 2016 lagde deltagerne

3,7 kr. pr. tilskudskrone fra MUDP, jf. figur 4.9.

Egenbetalingen stiger i 2016, da bestyrelsen har

prioriteret fyrtårnsprojekter, hvor MUDP foruden

midler til udvikling giver et tilskud til større anlægs-

investeringer. F.eks. renovering af et renseanlæg,

investeringer i et nybyggeri osv. MUDP giver støtte

til fyrtårnsprojekter inden for rammerne af EU-

regler for statsstøtte til miljøinvesteringer.

Det første store fyrtårnsprojekter blev bevilliget i

2013 og de næste i 2015 og 2016.

FIGUR 4.9

Tilskudsmodtagers egeninvesteringer pr. kr. i tilskud

Kr.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1,7

1,3

1,4

1,3

1,4

1,1

0,9

3,7

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

4.3

Projektsammensætning

FIGUR 4.11

Gennemsnitlig bevilling pr. projekt efter antal pro-

jektdeltagere

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal deltagere

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

En stor del af MUDP-projekterne har kun haft én

deltager. Ud af samtlige 432 projekter, har 173 af

projekterne kun haft én deltager, jf. figur 4.10. Godt

halvdelen af projekterne (221) har haft 2-5 deltage-

re, og de resterende 38 projekter har haft 6-10 del-

tagere, jf. figur 4.10.

FIGUR 4.10

Antal projekter fordelt på antal deltagere

200

160

120

Antal deltagere

173

2,7

2,1

1,5

1,1

0,8

1,5

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Generelt har MUDP uddelt større bevillinger til pro-

jekter med flere deltagere. Projekterne med én

deltager er i gennemsnit blevet bevilget 0,8 mio.

kr., mens projekter med 5 deltagere i gennemsnit

er blevet bevilget godt 2 mio. kr., jf. figur 4.11. Be-

villingerne stiger således med antallet af deltagere,

men stigningen er dog ikke proportional.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

4.4

Virksomhedernes brug af offentlige

programmer

via amtslig miljøforvaltning, offentlige indsatser i

medfør af jordforureningsloven mv.

Størstedelen af projekterne under MUDP bygger

ikke direkte videre på et tidligere, offentlig støttet

projekt. Helt præcist angiver 220 respondenter,

svarende til 70 pct., at MUDP-projektet ikke bygger

videre på tidligere, offentligt støttede projekter.

Omvendt angiver 95 respondenter, svarende til 30

pct., at dette faktisk er tilfældet, jf. figur 4.12.

FIGUR 4.13

Videreførelse af tidligere projekt

FIGUR 4.12

Videreførelse af tidligere projekt

250

200

150

100

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Note:

Spørgsmål: ”Bygger projektet direkte videre på et

tidligere projekt,

som også har været finansieret af offentlig støtte?” (N=344)

Spørgsmål:

”Hvilke(n) støtteordning(er) modtog det tidligere projekt finansiering fra?”

(N=95)

Nej

En stor del af MUDP-projekterne har ledt til nye

projekter, der bygger direkte videre på projektets

resultater. Hele 47 pct. af respondenterne har an-

givet, at projektets resultater har ledt til nye projek-

ter. Det gælder både privat og offentligt finansiere-

de projekter. De nye projekter relaterer sig både

direkte til den teknologiudvikling, der foregik i pro-

jektet og til projekter som opstår på siden af pro-

jektet. 33 pct. af projekterne har ikke ledt til nye

projekter. De resterende 20 pct. ved det ikke, hvil-

ket skal ses i sammenhæng med, at mange pro-

jekter ikke er afsluttet.

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Note:

Spørgsmål: ”Bygger

projektet direkte videre på et tidligere projekt,

som også har været finansieret af offentlig støtte?” (N=344).

29 respon-

denter har svaret ”ved ikke” og

er udeladt i figuren.

Knap halvdelen af de projekter som bygger videre

på et tidligere projekt var også finansieret af MUDP

svarende til 14 pct. af alle projekterne. Herefter

kommer projekter fra innovationsfonden, eller tidli-

gere ordninger herunder, som 4 pct. af projekterne

bygger oven på, mens blot 2 pct. kommer fra

EUDP og GUDP, jf. figur 4.13. Desuden har 17

respondenter angivet, at finansieringen kom fra

andre ordninger, herunder Realdania, finansiering

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 4.14

Videreførelse af MUDP-projektet

FIGUR 4.15

Nyt projekts offentlige finansieringskilde

MUDP

Innovationsfonden eller

tidligere ordninger

herunder

EU-udviklingsmidler

Nej

Ja, offentligt støttede

projekter, som er direkte

relaterede

Ja, private projekter, som er

direkte relaterede

Ja, ikke direkte relaterede,

private projekter

Ja, ikke direkte relaterede

projekter, som er offentligt

støttet

Ved ikke

114

Markedsmodningsfonden

EUDP

GUDP

Midler udbetalt fra

Væksthuse

10%

20%

30%

40%

Andet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Note:

Spørgsmål: ”Her projektet ledt til nye projekter, der bygger videre

på projektets resultater?” (N=344)

Ved ikke

Når MUDP-projekter bygger videre på tidligere pro-

jekter er det oftest tidligere MUDP projekter. På

samme måde gør det sig gældende, at hovedpar-

ten af de nye projekter, der opstår også modtager

finansiering gennem MUDP. Nærmere bestemt

angiver 46 pct. af respondenterne, at de nye pro-

jekter modtager støtte fra MUDP, 24 pct. angiver

innovationsfonden (eller tidligere ordninger herun-

der som støtteordning), 14 pct. angiver EU-

udviklingsmidler, mens 12 pct. angiver markeds-

modningsfonden, jf. figur 4.15. 8 pct. angiver, at

støtteordningen er en anden, herunder regionale

vækstmidler.

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

Note: Spørgsmål:

”Hvilke(n) støtteordning(er) er der tale om?” (N=98)

De nye projekter modtager således oftere finansie-

ring fra støtteordningerne under innovationsfon-

den, EU og markedsmodningsfonden, end de tidli-

gere projekter, som lå forud for MUDP-projektet.

Det kan måske virke en smule overraskende, at en

fjerdedel af de projekter, som der arbejdes videre

med i offentlig regi sker igennem Innovationsfon-

den, som generelt ligger tidligere i innovationskæ-

den, jf. Figur 2.5. Det skal ses i det lys, at en inno-

vationsproces ikke er en lineær proces, men en

proces med feedback loops. Et demonstrationspro-

jekt i MUDP kan fx lede til den konklusion, at der er

brug for ny forskning på et bestemt område før, at

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

et produkt er kommercialiserbart. Denne forskning

kan så fx ske i regi af Innovationsfonden.

Af de 344 projekter, der har besvaret surveyen, har

12 projekter efter MUDP-projektet også fået midler

af Markedsmodningsfonden. Markedsmodnings-

fonden tildeler midler til at teste, om en prototype

eller serviceydelse fungerer i et realistisk miljø hos

potentielle kunder, samt tilpasning af prototypen,

så løsningens kommercielle muligheder på marke-

det styrkes. Det forholdsvist lave antal kan til dels

hænge sammen med at en del af MUDP projekter-

ne stadig ikke er afsluttet, og dels skyldes Mar-

kedsmodningsfonden begrænsede midler. Noget

kunne dog tyde på, at der kan være et uforløst po-

tentiale, der kunne få flere produkter ud på marke-

det med et tættere samarbejde mellem MUDP og

Markedsmodningsfonden.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

MUDP’s

projektdeltagere

Der er forholdsvis få mikrovirksomheder blandt

MUDP-deltagerne sammenlignet med erhvervslivet

generelt. Til gengæld er der relativt mange små,

mellemstore og store virksomheder blandt MUDP-

deltagerne. Mere præcist har knap 190 mellemsto-

re og store virksomheder deltaget i MUDP i perio-

den 2008-2016, svarende til 41 pct. af det samlede

antal unikke deltagere, jf. figur 5.1.

FIGUR 5.1

Unikke MUDP-deltagere fordelt efter størrelse ift.

erhvervslivet generelt

FIGUR 5.2

GTS-institutter og universiteter i MUDP-projekter

GTS-institutter

•

Teknologisk Institut

•

DHI

•

Force Technology

•

Dansk Brand og Sik-

ringsinstitut

•

Danmarks Nationale

Metrologiinstitut

Universiteter

•

DTU

•

AAU

•

SDU

•

RUC

•

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR.

Pct.

100

GTS’erne indgår typisk som projektledere i projek-

terne, og er tovholdere på ansøgningen til MUDP.

Universiteterne bidrager typisk med teknisk viden

og ekspertise.

Deltagervirksomhedernes størrelser er ikke jævnt

fordelt på de tre virksomhedskategorier i figur 5.3,

selvom der ses

bort fra GTS’erne og universiteter-

ne, som typisk er store organisationer. Der er nem-

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

GTS/Universitet

Mikro

Små

Mellem- og store

lig stadig en overvægt af mellem- og store virk-

somheder.

FIGUR 5.3

MUDP-deltagere fordelt på størrelse

Pct.

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen, CVR og Stati-

stikbanken.

Note: Størrelseskategorierne dækker over: Mikro (0-9 ansatte), små (10-

49), mellem- og store (50+ ansatte). Der sammenlignes med erhvervsli-

vet generelt i 2014.

MUDP-deltagere

GTS/Universitet

Foruden virksomheder deltager GTS-institutter og

universiteter ofte i projekterne. Således er seks

danske universiteter repræsenteret sammen med

fem

af de syv GTS’er,

som det fremgår af figur 5.2.

Mikro

Små

Mellem- og store

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR.

Note: Størrelseskategorierne dækker over: Mikro (0-9 ansatte), lille (10-

49), mellem- og store (50+ ansatte).

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Ved at sammenholde programmets deltagere med

antal unikke deltagere, fremgår det, at en række

virksomheder har deltaget i flere projekter. Det

gælder særligt de store virksomheder, som i gen-

nemsnit har deltaget i knap 3 projekter, mens de

mindre virksomheder i gennemsnit har deltaget i

knap 1,5 projekter, jf. figur 5.4. GTS-institutter og

Universiteterne er meget hyppige projektdeltagere,

og har i gennemsnit deltaget i knap 20 projekter

hver, jf. figur 5.4.

FIGUR 5.4

Gennemsnitlig antal deltagelser pr. deltager

19,1

1,4

Mikro

Små

Mellemstore

1,4

1,6

2,6

2,1

Store

GTS/Uni

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR.

Note: Størrelseskategorierne dækker over: Mikro (0-9 ansatte), lille (10-49), mellemstor (50-199 ansatte), stor (200+ ansatte)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

5.1

Sammensætningen af projektdeltagere

FIGUR 5.6

Samarbejdsprojekter fordelt på roller

Små virksomheder indgår i langt størstedelen af

projekterne i programmet. Mere præcist indgår

små virksomheder i knap 65 pct. af alle MUDP-

projekter. Mere interessant er det, at de små virk-

somheder i over 50 pct. af tilfældene samarbejder

med andre størrelseskategorier, dvs. at de samar-

bejder med mellemstore og/eller store virksomhe-

der. I de resterende 45 pct. af projekterne indgår

der enten én eller flere små virksomheder i projek-

tet, jf. figur 5.5.

FIGUR 5.5

Projekter, som indeholder små virksomheder, for-

delt på deltagersammensætning

Solo-projekter

19%

38%

Små og

mellemstore

Små og store

31%

Små,

mellemstore

og store

Flere små

GTS'ere

39%

38%

Universiteter

GTS'ere og

Universiteter

Øvrige

14%

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR

5.2

Projektdeltagernes branchetilknytning

En stor andel af MUDP-deltagerne indgår i bran-

cherne videnservice - herunder rådgivning, forsk-

ning og udvikling -, industri, vandforsyning og re-

novation samt handel, jf. figur 5.7. Blandt de indu-

strivirksomheder,

der

har

deltaget

MUDP-

projekter, beskæftiger en tredjedel sig med frem-

stilling af maskiner og udstyr.

FIGUR 5.7

Unikke MUDP-deltagere fordelt på brancher

Rådgivning mv.

25%

23%

Industri

Forskning og

udvikling

Vandforsyning-

og renovation

Handel

Øvrig

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR

Note: Størrelseskategorierne dækker over: Mikro (0-9 ansatte), lille (10-

49), mellemstor (50-199 ansatte), stor (200+ ansatte)

Der har været 259 samarbejdsprojekter under

MUDP, og i over halvdelen af disse projekter har

GTS’er

og/eller

universitet

deltaget.

GTS’erne har deltaget i 98

projekter, hvilket svarer

til 38 pct., mens universiteterne har deltaget i 36

projekter, hvilket svarer til 14 pct. af alle samar-

bejdsprojekter, jf. figur 5.6. I 9 pct. af alle samar-

bejdsprojekter har både GTS’ere

og universiteter

deltaget, jf. figur 5.6.

17%

18%

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og CVR

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Sammenlignet med erhvervslivet generelt, indgår

en stor andel af MUDP-deltagerne i brancherne

videnservice - herunder rådgivning, forskning og

udvikling -, industri, vandforsyning og renovation

samt undervisning og offentlig administration. Til

gengæld indgår relativt få MUDP-deltagere i bran-

cherne handel og transport, landbrug, skovbrug og

fiskeri, ejendomshandel og udlejning samt bygge

og anlæg sammenlignet med erhvervslivet i alt, jf.

figur 5.8.

Rådgivning mv.

Industri

Vandforsyning- og

renovation

Undervisning

Offentlig administration

Råstofindvinding

Energiforsyning

Reklame og øvrig

erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Information og

kommunikation

Sundhed og socialvæsen

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og

udlejning

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Andre serviceydelser,

kultur og fritid

Handel og transport

-20

-10

FIGUR 5.8

Forskel i andele mellem MUDP-deltagere og er-

hvervslivet generelt

Forskning og udvikling

Procentpoint

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen, CVR og Stati-

stikbanken

Note: Der sammenlignes med erhvervslivet generelt i 2014

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

5.3

Uddannelsesniveauet hos projektdelta-

gervirksomhederne

FIGUR 5.10

Andel højtuddannede for MUDP-virksomheder for-

delt efter størrelse

Andel af beskæftigede, pct.

Mikro

Små

Mellemstore

Store

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Der sammenlignes med erhvervslivet generelt i 2013. Brancher

udenfor A-N indgår ikke. Størrelseskategorierne dækker over: Mikro (0-9

ansatte), lille (10-49), mellemstor (50-249 ansatte), stor (250+ ansatte)

Virksomheder, der deltager i MUDP-projekter, har

et forholdsvist højt uddannelsesniveau sammen-

lignet med erhvervslivet generelt. Blandt MUDP-

virksomhederne havde 24 pct. af medarbejderne

en kort- eller mellemlang videregående uddannel-

se og 17 pct. en lang videregående uddannelse i

2013, jf. figur 5.9. Dette ligger væsentligt over det

generelle niveau i det danske erhvervsliv på hhv.

16 pct. og 8 pct. i 2013.

FIGUR 5.9

MUDP-virksomheder fordelt efter uddannelsesni-

veau ift. erhvervslivet generelt

Andel af beskæftigede, pct.

Ufaglærte

Faglærte

KMVU

LVU

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Der sammenlignes med erhvervslivet generelt i 2013. Brancher

udenfor A-N indgår ikke.

MUDP-virksomheder

Erhvervslivet i alt

MUDP-virksomheder

Erhvervslivet i alt

At MUDP-virksomhederne har et relativt højt ud-

dannelsesniveau gør sig gældende for samtlige

størrelseskategorier. Især mikrovirksomheder, som

indgår i MUDP, har en høj andel af højtuddannede,

nemlig 25 pct., mod 6 pct. i erhvervslivet generelt,

jf. figur 5.10.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

De højtuddannede medarbejdere blandt MUDP-

virksomhederne har i vidt omfang en teknisk rettet

uddannelse. Omvendt har relativt få en samfunds-

videnskabelig-, sundhedsvidenskabelig eller hu-

manistisk

uddannelse sammenlignet med er-

hvervslivet generelt, jf. figur 5.11.

FIGUR 5.11

Uddannelsesretning for beskæftigede med LVU

Andel af beskæftigede, pct.

Teknisk Samf.vid. Nat.vid. Sund.vid.

Hum.

MUDP-virksomheder

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Der sammenlignes med erhvervslivet generelt i 2013. Brancher

udenfor A-N indgår ikke.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Miljøteknologien i MUDP-projekterne

6.1

MUDP og miljøforskningen

altså en dansk forskningsstyrkeposition inden for

MUDP’s

fokusområder.

Der er dog ingen sam-

menhæng mellem, hvilke temaer MUDP uddeler

flest midler til og områdernes indbyrdes forsk-

ningsstyrke i Danmark (impact).

FIGUR 6.2

Impact for hvert tema under MUDP

Industriens miljøudfordringer

Bæredygtigt byggeri

Kemikalier

Affald og cirkulær økonomi

Luft (og støj)

Vand og klimatilpasning

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25

DK vs OECD

DK vs EU

MUDP skal understøtte danske virksomheders

udvikling og demonstration af effektive og konkur-

rencedygtige løsninger på prioriterede miljø- og

ressourceudfordringer

Danmark

globalt.

MUDP’s bestyrelse har prioriteret en række miljø-

teknologiske temaer under, hvilke der kan søges

midler til projekter.

MUDP-projekterne drager nytte af den danske

forskning på miljøområdet og bidrager til forsknin-

gen gennem indsigter fra projekterne. Universite-

ternes hyppige deltagelse i projekterne vidner her-

om. Ser man på den forskningsmæssige impact af

den danske forskning på MUDP’s fokusområder,

har dansk forskning relativt stor impact internatio-

nalt set. Således er den relative impact høj sam-

menlignet med både EU og OECD. Det fremgår af

figur 6.1, hvor et indeks over 1 angiver, at antallet

af videnskabelige publikationer og, hvor hyppigt

disse bliver citeret, er højere end benchmark.

FIGUR 6.1

Impact på tværs af alle temaer under MUDP

1,50

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

* forskningen indenfor kemikalier (alternativer til problematiske kemikali-

er) er sparsom og resultatet derfor behæftet med usikkerhed.

Den danske videnskabelige produktion af forsk-

ningsartikler indenfor miljøforskning har været kraf-

tigt stigende siden 2007. Væksten i antallet af pub-

likationer har været større i Danmark end i både

EU og OECD. I 2016 var det årlige antal publikati-

oner i Danmark således knap 6 gange højere end i

2000, hvor det for EU og OECD var ca. 3 gange

højere, som det fremgår af figur 6.3.

1,25

1,21

1,26

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

DK vs EU

DK vs OECD

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

Ser man nærmere på de enkelte temaer under

MUDP, ligger alle temaer over benchmark for både

EU og OECD, hvilket fremgår af figur 6.2. Der er

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Ser man nærmere på, hvilket emner under de en-

FIGUR 6.3

Udviklingen i antallet af publikationer

2000=indeks 1

kelte temaer, som har største impact, skiller fem

emner sig ud under vand og klimatilpasning: Res-

sourcegenindvinding,

energibesparende

tiltag,

rensning af spilde- og ballastvand, vandeffektivitet i

industrien samt reduktion af spildevand. Kun et

enkelt emne har lavere impact end benchmark, jf.

figur 6.5.

MUDP oprettes

FIGUR 6.5

Impact af emner inden for vand og klimatilpasning

DK vs EU

DK vs OECD

Gennemsnittet

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

EU28

OECD

Udvikling af ny

svømmebadsteknolo

Rensning af

spildevand og

ballastvand fra skibe

Ressourcegenindvin

ding

–

fra spildevand

til ressourcevand

2,0

1,5

1,0

Energibesparende

tiltag

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Langt størstedelen af MUDP-virksomhederne har i

forbindelse med projektet leveret et konferencebi-

drag (herunder oplæg eller lign.). Godt 80 pct. af

MUDP-virksomhederne svarer, at de har leveret et

konferencebidrag, 50 pct. at de har publiceret en

artikel (i videnskabelige tidsskrifter eller lignende),

mens 21 pct. svarer, at de har ansøgt om et pa-

tent, jf. figur 6.4.

FIGUR 6.4

Leverance i forbindelse med projektet

Leveret

konferencebidrag

Publiceret artikler

Ansøgt om et patent

20% 40% 60% 80% 100%

0,5

0,0

Klimatilpasningsløsni

nger

Vandeffektivitet i

industrien

Reduktion af

vandspild

Avanceret rensning

af spildevand

Online måling af

drikkevandskvalitet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Har i foretaget følgende i forbindelse med projektet?”

(N=278)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Inden for luft og støj skiller kun emnerne støj og

tung dieseldreven vejtransport sig positivt ud, jf.

figur 6.17.

FIGUR 6.6

Impact af emner inden for luft og støj

DK vs EU

DK vs OECD

Luftrensning

2,0

1,5

Støjafskærmning

1,0

0,5

0,0

Tilpasning af store

fyringsanlæg til

omstilling til mere

vedvarende energi

Byggeanlæg(store

mængder)

Lavemissionsbrænd

eovne

Reduktion af

skibsfartens

luftforurening

FIGUR 6.7

Impact af emner inden for affald og cirkulær øko-

nomi

DK vs EU

DK vs OECD

Gennemsnittet

"Sjove” og åske

lovende

teknologiområder

Cirkulære

forretningsmodeller

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Robotter og

genkendelsesteknol

ogi

(husholdningsaffald,

plast, WEEE,…

Organisk affald

(husholdning og

servicesektor)

Udnyttelse af fosfor

fra spildevand og

slam

Finsortering af

shredder, slagge og

metal

Tung dieseldreven

vejtransport

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af SCOPUS

Note: Indeks over 1 angiver større impact end benchmark og vice versa.

Inden for affald og cirkulær økonomi skiller særligt

emnet organisk affald sig ud med en impact på

1,9. Også finsortering af shredder, slagge og metal

er en styrkeposition sammen med robotter og gen-

kendelsesteknologi på affaldsområdet, jf. figur 6.8

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

6.2

Deltagervirksomhedernes forsknings- og

udviklingsaktiviteter

indhold i MUDP.

Knap to ud af tre MUDP-

virksomheder har indenfor de seneste tre år intro-

duceret en innovation, hvilket er betydeligt mere

end landsgennemsnittet, hvor under halvdelen,

indenfor de seneste tre år, har introduceret en in-

novation, jf. figur 6.9.

FIGUR 6.9

Andel innovative virksomheder, 2014

Pct.

44,3

64,8

MUDP-virksomhederne er ikke udpræget forsk-

ningstunge.

forskningsaktive

MUDP-

virksomheders udgifter til forskning og udvikling

(FoU) udgør knap 7 pct. af værditilvæksten, hvilket

er noget lavere end landsgennemsnittet på godt 10

pct., jf. figur 6.8.

FIGUR 6.8

Forskningsaktive virksomheders FoU-udgifter i pct.

af værditilvækst, 2014

Pct.

10,2

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

6,9

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Om det højere niveau af innovation blandt MUDP-

virksomheder skyldes deltagelsen i MUDP fremgår

dog ikke, men kan være en del af forklaringen.

Hver tredje adspurgte MUDP-virksomhed svarer

således, at den nye teknologi, som projektet dreje-

de sig om, er et helt nyt produkt, serviceydelse

eller produktionsproces, som det vil fremgå af næ-

ste afsnit.

Virksomheder, der deltager i MUDP-projekter, bru-

ger en forholdsvis stor andel af deres FoU-udgifter

på miljøforskning sammenlignet med erhvervslivet

generelt. MUDP-virksomhederne bruger knap 11

Det stemmer godt overens med MUDP’s formål

som i høj grad handler om udviklingen af konkret,

praktisk teknologi i et bredt udvalg af virksomheder

i dansk erhvervsliv, som sælger eller anvender

miljøteknologi. Der er således ikke nødvendigvis

tale om teknologier, som kræver en decideret stør-

re forskningsindsats, men teknologier som i højere

grad er anvendte og kræver en udviklingsindsats.

Til

gengæld

forholdsvis

mange

MUDP-

virksomheder innovative, hvilket stemmer godt

overens med karakteristikken af det teknologiske

Danmarks Statistiks definition af en innovativ virksomhed, har virksom-

heden inden for de seneste tre år introduceret nye varer, serviceydelser

eller processer baseret på ny viden, ny teknologi eller en ny kombination

af eksisterende viden og/eller teknologi.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

pct. af deres FoU-udgifter på miljøforskning, mens

gennemsnittet for erhvervslivet ligger på godt 2

pct., jf. figur 6.10.

FIGUR 6.10

Virksomhedernes andel af forskningsinvesteringer

der går til miljøforskning, 2013

pct.

2,3

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

kræftelsen af et potentiale, selvom den udviklede

teknologi i projektet ikke var succesfuld i sig selv.

95 pct. af respondenterne angiver, at projektet er

lykkedes med at opnå dets oprindelige formål i

meget høj-, høj- eller nogen grad jf. figur 6.11. Pro-

jekter har således en forholdsvis høj succesrate.

FIGUR 6.11

Projekternes formålsopnåelse

I meget høj grad

I nogen grad

I en meget begrænset grad

I høj grad

I en mindre grad

10,8

30%

47%

18%

I Danmarks Statistiks innovationsstatistik findes

100 virksomheder, som har FoU-udgifter til miljø-

forskning. 42 pct. af disse virksomheder har delta-

get i et MUDP-projekt. MUDP har således spillet

en betragtelig rolle i innovationssystemet omkring

den danske miljøteknologiudvikling.

6.3

Teknologiudviklingen i MUDP

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”I hvor høj grad vurderer du, at projektet er lykkedes

med at opnå projektets oprindelige formål” (N=367)

I forlængelse af ovenstående, angiver langt stør-

stedelen af respondenterne (84 pct.), at de er lyk-

kedes med at opnå projektets formål, jf. figur 6.12.

11 pct. angiver, at de stadig arbejder på at nå der-

hen, mens blot 5 pct. angiver, at de ikke forventer

at udvikle et nyt produkt, service eller ydelse.

Vi har endvidere undersøgt, om formålsopnåelsen

er højere i de projekter, hvor en stor virksomhed

står angivet som hovedansøger. En mulig hypote-

se kan nemlig være, at med en stor virksomhed

som anker i projektet, vil projektet i højere grad

lykkes. Dette er dog ikke tilfældet, og formålsop-

nåelsen for projekter, som har en stor virksomhed

som hovedansøger, ligner i store træk de øvrige

projekters formålsopnåelse. Jf. bilag angiver 77

pct. af respondenterne, at de er lykkedes med at

Der er altid en risiko for, at udviklingsprojekter ikke

bliver succesfulde. Det gælder særligt offentligt

finansierede projekter, som har til formål at sætte

ind, hvor den teknologiske eller finansielle risiko er

for stor for det private marked. Det er ikke en suc-

cesparameter, at samtlige projekter fører til positi-

ve, målbare effekter. En vis andel af MUDP-

projekterne vil nødvendigvis fejle. Hvis succesra-

ten er meget høj, kan det være tegn på, at MUDP

finansierer projekter, som markedet selv burde og

kunne finansiere. Ligeledes kan resultatet af et

projekt alene bestå i værdifuld viden, fx i form af-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

opnå projektets formål. Yderligere fremgår det af

bilag, at projektbudgettets størrelse ikke korrelerer

med projektets formålsopnåelse.

FIGUR 6.12

Projekternes formålsopnåelse

FIGUR 6.13

Projekternes teknologiudvikling

Internationalt

Nationalt

Internationalt

Nationalt

Et helt nyt produkt,

serviceydelse eller

produktionsproces

Et helt nyt produkt,

serviceydelse eller

produktionsproces

En forbedring af et

eksisterende produkt,

serviceydelse eller

produktionsproces

En forbedring af et

eksisterende produkt,

serviceydelse eller

produktionsproces

Nej

20%

40%

60%

80%

100%

Ja, inden for projektperioden

Ja, efter projektperioden med en beskeden udviklingsindsats

Ja, efter projektperioden med en væsentlig udviklingsindsats,

finansieret af egne eller andre private midler

Ja, efter projektperioden med en væsentlig udviklingsindsats, der

krævede yderligere offentlig støtte

Nej, men vi arbejder stadig på at nå derhen (kun for afsluttede

projekter)

Nej, vi forventer ikke at udvikle et nyt produkt, service eller

ydelse

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Er i lykkedes med at opnå projektets oprindelige

formål?” (N=309)

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: “Er den nye teknologi, som projektet drejede sig

om…?” (N=368)

I tråd med ovenstående, er det typiske resultat af

MUDP-projektet, at der udvikles et nyt eller forbed-

ret teknologiprodukt. Nærmere bestemt svarer 46

pct. af alle adspurgte MUDP-virksomheder, at re-

sultatet af projektet er udviklingen af et nyt eller

forbedret teknologiprodukt, jf. figur 6.14.

Den teknologiudvikling, som er målet med MUDP-

projekterne, kan både være et helt nyt produkt,

serviceydelse eller produktionsproces. Deltagerne

angiver alle tre typer resultater som målet med

projekterne, jf. figur 6.13.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 6.14

Projektets resultater

Udviklingen af et nyt eller

forbedret teknologiprodukt

Nyt netværk med

virksomheder eller

vidensinstitutioner

Projektet vil udmønte sig i et

bekræftet potentiale for videre

kommercialisering/anvendelse

Udviklingen af en ny eller

forbedret teknologiproces eller

rådgivningsydelse

FIGUR 6.15

Graden af væsentlige teknologiske gennembrud

I meget høj grad

I nogen grad

I en meget begrænset grad

I høj grad

I en mindre grad

Ved ikke

13%

28%

27%

16%

6% 10%

Potentiale for- eller realisering

af yderligere tiltrækning af

offentlige midler

Potentiale for- eller realisering

af tiltrækning af midler fra

private kilder

Projektet vil udmønte sig i et

afkræftet potentiale for videre

kommercialisering/anvendelse

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics.

Note:

Spørgsmål: “I

hvilken grad er der i projektet opnået et eller flere

væsentlige teknologiske gennembrud”? (N=354)

Den nyudviklede teknologi vil dog ikke kun komme

MUDP-virksomheden til gode. Over halvdelen af

alle adspurgte virksomheder svarer, at den udvik-

lede teknologi primært skal anvendes hos projekt-

Andet

aftagere (kunder), jf. figur 6.16.

10% 20% 30% 40% 50%

Kilde: DAMVAD Analytics.

Note:

Spørgsmål: ”Hvilke resultater vurderer du, der er kommet ud af

projektet i din virksomhed?”

(N=360)

Størstedelen af MUDP-virksomhederne (68 pct.)

vurderer, at der i meget høj-, høj- eller nogen grad

er opnået væsentlige teknologiske gennembrud.

22 pct. vurderer, at projektet i mindre eller be-

grænset grad har opnået et teknologisk gennem-

brud, jf. figur 6.15.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 6.16

Anvendelse af den udviklede teknologi

kombinationsløsning til busser har opnået en NOx-

reduktion på 92-94 pct. på ældre busser, og en ny type

brændselsventil til ældre skibsmotorer har vist en reduk-

tion på mellem 8-15 pct. i NOx-emissionerne, 25-50 pct.

for emission af CO og omkring 90 pct. for HC-emissioner

uden at brændstofforbruget øges væsentligt.

Inden for ressourcegenvinding og effektivisering i vand-

sektoren har et projekt ført til en implementering af en

løsning til udvinding af fosfor på et rensningsanlæg, hvor

det har opnået en udvinding på 15-30 pct. Et fyrtårnspro-

jekt inden for samme område, hvor der er blevet etable-

ret et nyt bio raffinaderi, har formået at hæve biogaspro-

duktionen med 50-60 pct. og nedsat slammængden med

30-40 pct. gennem termisk hydrolyse, og opnået en bed-

re fosforstyring og mindre kvælstofudledning gennem et

online styringsværktøj

Hos projektaftagere

(kunder)

I virksomhedens egen

produktionsproces

I produktionsprocessen

hos andre

projektdeltagere

Ved ikke

20%

40%

60%

FIGUR 6.17

Anvendelse af teknologien

Spildevands- og

afløbshåndtering

Vandforsyning

Håndtering af affald

Byggeri, byggematerialer etc.

Energiforsyning (inkl.

infrastruktur)

Fremstillingsvirksomheder i

øvrigt

Fødevarefremstilling

Maritim transport (inkl.

infrastruktur)

Andre serviceerhverv

Vejtransport (inkl.

infrastruktur)

Råstof og olieindvinding

Banetransport (inkl.

infrastruktur)

Flytransport (inkl.

infrastruktur)

Ved ikke

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Hos hvem skal den udviklede teknologi primært

an-

vendes?” (N=360)

Teknologien i projektet vil typisk finde anvendelse i

spildevand, vandforsyning og affald. En tredjedel

af alle adspurgte MUDP-virksomheder svarer, at

teknologien vil finde anvendelse i spildevands- og

afløbshåndtering, mens 20 pct. svarer vandforsy-

ning og 18 pct. svarer håndtering af affald, jf. figur

6.17. At den udviklede teknologi primært skal finde

anvendelse indenfor disse brancher, stemmer

overens med, at det typisk er projektaftagere (kun-

der) der får gavn af teknologien.

Miljøteknologiske effekter fra fokusanalyserne

Fokusanalyserne viser, at hovedparten af de udvalgte

projekter har haft en miljøteknologisk effekt i begrebets

bredeste forstand, hvor viden og testresultater af tekno-

logiske løsninger medregnes som en effekt. Her er det

kun partnerskabsprojekterne, som ikke kan siges at ha-

ve opnået en miljøteknologisk effekt, da målet her har

været at opbygge netværk og eksportere miljøteknologi-

ske løsninger.

Mere konkret har en række af projekterne demonstreret

konkrete teknologiske effekter i demonstration og test,

som eksempelvis holdbarhed for genanvendt beton,

effektivitet for membraner til rensning af vand eller tørre-

effekt af centrifugesystemer.

Fire af projekterne har pt. ført til implementering, hvor

løsningerne har demonstreret en teknologisk effekt i

praksis. Inden for retrofitting og luftforurening har en

10%

20%

30%

40%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”I hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?” (N=357)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Miljøeffekter af MUDP- projekterne

Størstedelen af MUDP-deltagerne vurderer, at der

er en miljøeffekt af projektet. Blandt de adspurgte

MUDP-virksomheder svarer hele 85 pct. at der er

en miljøeffekt af projektet, mens kun 6 pct. svarer,

at der ikke er nogen miljømæssige effekter af pro-

jektet, jf. figur 7.1.

FIGUR 7.1

Miljøeffekter af projekterne

FIGUR 7.2

Aktører som opnår miljøeffekter

Den største miljøeffekt fra

projektet er opnået hos

aktører, der ikke selv

deltog i projektet

Den største miljøeffekt fra

projektet er opnået hos

de virksomheder, der selv

deltog i projektet

85%

Miljøeffekten opnås alene

blandt projektets

virksomheder

Ved ikke

20%

40%

60%

80%

nej

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål:

”Hos hvilke aktører er miljøeffekten af jeres projekt

primært opnået?” (N=303)

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål:

”Er der en miljøeffekt af projektet?” (N=360)

På trods af, at langt størstedelen af de adspurgte

MUDP-virksomheder vurderer, at der er en miljøef-

fekt af projektet, er effekten for de flestes ved-

kommende endnu ikke indtruffet. 70 pct. af de ad-

spurgte MUDP-virksomheder svarer, at der på nu-

værende tidspunkt ikke er indtruffet en miljø- eller

ressourcemæssig effekt af projektet, jf. figur 7.3.

Som forventet udgør de afsluttede projekter den

største andel af de projekter, der har realiseret ef-

fekter. Blandt de afsluttede projekter har 34 pct. en

realiseret miljø- eller ressourcemæssige effekter,

mens det kun er 27 pct. blandt de igangværende

projekter. I takt med at andelen af afsluttede pro-

jekter stiger og projekterne har haft tid til at komme

ud på markedet, må det derfor forventes, at en

større andel af projekterne får realiserede miljøef-

fekter.

Den største miljøeffekt opnås ikke hos virksomhe-

den selv. Knap to ud af tre adspurgte MUDP-

virksomheder svarer, at den største miljøeffekt fra

projektet er opnået hos aktører, der ikke selv del-

tog i projektet, jf. figur 7.2 . Dvs. at det meste af

miljøgevinsten realiseres hos miljøteknologivirk-

somhedernes kunder i ind- og udland, hvad enten

det er rederier, vognmænd, energiselskaber, ren-

seanlægsejere el.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 7.3

Realiserede miljø- eller ressourcemæssige effekter

af projektet

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Realiserede effekter

Total

Afsluttet

Ingen effekter

Ikke-afsluttet

17% 14%

30%

32%

37%

70%

Blandt de projekter der har en realiseret miljø- eller

ressourcemæssige effekt er det især projekter, der

fokuserer på at reducere næringsstofbelastningen

og NOX emissioner her har hhv. 42 og 38 pct. af

projekterne en realiseret effekt mod 30 pct. på

tværs af MUDP, jf. figur 7.3 A.

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål:

”Er der

på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt af projektet?” (N=347)

FIGUR 7.3 A

Realiserede miljø- eller ressourcemæssige effekter opdelt på type

Alle projekter

Næringsstof belastning

Kvælstofilte(Nox)

Partikler og støv

CO2

Sundhedsskadelige kemikalier

Grundvandsbeskyttelse, rensning o. lign.

Oversvømmelser

Kemisk forurening

Miljø- og naturskadelige kemikalier

Biobaserede produkter

Mikrobiologisk forurening inkl. Antibiotika

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø- eller ressourcemæssig effekt af projektet?” (N=347)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Der kan gå lang tid før projektets miljø- eller res-

sourcemæssige effekt er fuldt realiseret. Blandt de

adspurgte MUDP-virksomheder svarer over halv-

delen, at effekten først vil være fuldt realiseret 1-6

år efter projektafslutning eller senere, jf. figur 7.4.

FIGUR 7.4

Tid til at projektets miljø- eller ressourcemæssige

effekt er fuldt realiseret

1-5 år efter

projektafslutning

Mindre end 1 år efter

projektafslutning

6 år efter projektafslutning

eller senere

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: “Hvornår er projektets miljø-

eller ressourcemæssige

effekt fuldt realiseret?” (N=354)

BOKS

–

Miljøeffekter fra fokusanalyserne

Bland fokusanalyserne har fire projekter inden for retro-

fitting og luftforurening eller ressourcegenindvinding og

effektivisering ført til miljøeffekter.

Inden for retrofitting og luftforurening har et forsøg med

implementeringen af forskellige emissionsreducerende

løsninger i busser ført til en reduktion af NOx- og parti-

keludledning. Projektet vurderes at have ført til en sam-

let reduktion i NOx-udledning i Danmark på 350.000 kg i

løbet af projektperioden .

Desuden har retrofitting af brændselsventiler til diesel-

motorer i 275 skibe ført til en reduktion af den globale

NOx-udledningen med ca. 27.500 ton årligt siden 2010,

foruden reduktioner af CO og HC.

Inden for ressourcegenvinding og effektivisering i vand-

sektoren har et projekt med en ny type spildevandsan-

læg dels reduceret brugen af energi (med 10 pct. på

trods af en større volumen) og dels ført til øget varme-

produktion.

Desuden har et projekt vedr. fosforgenindvinding fra

slam og spildevand ført til en øget genindvinding af fos-

for fra to rensningsanlæg.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Den største miljøeffekt af projektet er primært op-

nået gennem de produkter, der udvikles i projek-

terne. Blandt de adspurgte MUDP-virksomheder

svarer knap 60 pct. at miljøeffekten er opnået,

gennem produktet, mens godt 40 pct. svarer, at

miljøeffekten er opnået gennem ny viden udviklet i

projektet, jf. figur 7.5.

FIGUR 7.5

Miljøeffektens opnåelse

Den største miljøeffekt

fra projektet er opnået

gennem det produkt, der

er udviklet i projektet

Den største miljøeffekt

fra projektet er opnået

gennem den nye viden,

der er udviklet i projektet

20%

40%

60%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: “Hvordan er miljøeffekten af jeres

projekt primært

opnået?”

(N=357)

Særligt indenfor transportsektoren (maritim, vej,

bane og fly) og indenfor byggeriet er miljøeffekter-

ne opnået gennem det produkt, der er udviklet i

projektet, jf. figur 7.6

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Miljøeffekterne opnået gennem den nye viden,

som er udviklet i projektet kan have effekt både for

virksomheden selv, men kan også lede til spillo-

vereffekter på forskningen eller på andre virksom-

heder gennem videnspredning.

7.1

Projektets miljø- og ressourcemæssige

sigte og fokus i teknologiudviklingen

MUDP-projekterne har i de fleste tilfælde haft

’vand

og klimatilpasning’ som miljø- og ressource-

mæssigt sigte. Nærmere bestemt har 55 pct. af

projekterne haft

’vand

og klimatilpasning’ som sig-

FIGUR 7.6

Inden for hvilken sektor er miljøeffekten realiseret

Spildevands- og afløbshåndtering

Vandforsyning

Håndtering af affald

Byggeri, byggematerialer etc.

Energiforsyning

Fremstillingsvirksomheder i øvrigt

Fødevarefremstilling

Maritim transport

Andre serviceerhverv

Vejtransport

Råstof og olieindvinding

Banetransport

Flytransport

Ny viden

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Nyt produkt

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: “Hvordan er miljøeffekten

af jeres produkt

primært opnået?” og ”I hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien finde anvendelse?”

(N=357)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

te, svarende til 185 projekter. Dernæst har knap 40

pct. af projekterne haft reduktion af drivhuseffekter

som miljø- og ressourcemæssigt sigte, mens 35

pct. har haft sigte indenfor

’affald

og bæredygtig

genanvendelse’, jf. figur 7.7.

og klimatilpasning’, hvilket svarer til 167 projekter.

Desuden har 36 pct. fokus inden for

’affald

og cir-

kulær økonomi’, 20 pct. inden for

’industriens

mil-

jøudfordringer’, 15 pct. inden for

’luft

og støj’, og

ca. 13 pct. inden for hhv. kemikalier og bæredyg-

tigt byggeri, jf. figur 7.9.

FIGUR 7.7

Projektets miljø- og ressourcemæssige sigte

Vand og klimatilpasning

Drivhuseffekt

Affald og bæredygtig

genanvendelse

Luftforurening

Kemisk forurening

Jord

Støj

20%

40%

60%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?” (N=339)

Ved at opdele de syv overordnede kategorier i fi-

gur 7.7 i nogle underkategorier, fås en mere præ-

cis forståelse af projekternes miljø- og ressource-

mæssige sigte. Fx er 30 pct. af projekterne rettet

mod CO

reduktion, som er en underkategori til

drivhuseffekter, jf. figur 7.8. Herefter følger

’næ-

ringsstof belastning’ og

’kemisk

forurening’ med

hhv. 20 pct. og 19 pct., som begge er underkate-

gorier til vand.

Ligesom

’vand

og klimatilpasning’ i de fleste tilfæl-

de har været det miljø- og ressourcemæssige sigte

med projektet, har det som oftest også været fokus

i teknologiudviklingen. 55 pct. har angivet, at tek-

nologiudviklingsprojektet har fokus inden for

’vand

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 7.9

Fokus i teknologiudviklingsprojektet

Vand og klimatilpasning

Affald og cirkulær økonomi

Industriens

miljøudfordringer

Luft og støj

Kemikalier

Bæredygtigt byggeri

20%

40%

60%

Helt generelt kan det således konkluderes, at stør-

stedelen af projekterne har miljø- og ressource-

mæssigt sigte inden for vand og klimatilpasning

samt affald og genanvendelse, og samtidig er de

to kategorier også fokus i projekternes teknologi-

udvikling.

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser”? (N=304)

FIGUR 7.8

Projektets miljø- og ressourcemæssige sigte (top 10)

CO2

Næringsstof belastning

Kemisk forurening

Miljø- og naturskadelige kemikalier

Sundhedsskadelige kemikalier

Partikler og støv

Mikrobiologisk forurening

Biobaserede produkter

Oversvømmelser

Grundvandsbeskyttelse, rensning o. lign.

(Vand og klimatilpasning)

(Kemisk forurening)

(Luftforurening)

(Vand og klimatilpasning)

(Affald og bæredygtig

genanvendelse)

(Vand og klimatilpasning)

(Jord)

(Drivhuseffekt)

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: Hvilket miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet haft? (N=339). Figuren viser kun de 10 hyppigst forekomne sigter.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Opdeles de syv forskellige fokuspunkter i teknolo-

giudviklingen i underkategorier, ses det, at cirkulæ-

re forretningsmodeller, som er en underkategori til

affald og cirkulær økonomi, er fokus i 23 pct. af

projekterne. Energibesparende tiltag på spilde-

vands- og vandforsyningsområdet, som er en un-

derkategori til vand, følger lige efter med knap 20

pct., jf. figur 7.10.

FIGUR 7.10

Fokus i teknologiudviklingsprojektet (top 10)

Cirkulære forretningsmodeller

Energibesparende tiltag på spildevands- og

vandforsyningsområdet

Effektivere udnyttelse af ressourcerne

Genindvinding af ressourcer og energi i spildevand

Bedre håndtering af regnvand og afløb i tilknytning til

ekstremregn

Udvikling af alternativer til problematiske kemikalier og

biosider

Rensning af særligt forurenet spildevand

Mere vandeffektiv produktion

Renere teknologi til produktionen

Bedre udnyttelse af ressourcerne i den organiske

affaldsfraktion

(Vand)

(Industriens miljøudfordringer)

(Vand)

(Kemikalier)

(Vand og klimatilpasning)

(Industriens

miljøudfordringer)

(Affald og cirkulær

økonomi)

(Affald og cirkulær

økonomi)

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende indsatser?” (N=304). Figuren viser kun

de 10 hyppigst forekomne fokuspunk-

ter.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Idet over halvdelen af udviklingsprojekterne har

fokus inden for vand og klimatilpasning (se figur

7.9), har figur 7.11 til formål at dykke ned i netop

denne kategori. Af figuren ses det, at 35 pct., af de

167 vand- og klimatilpasningsprojekter, fokuserer

på energibesparende tiltag på spildevands- og

vandforsyningsområdet. Desuden fokuserer en

stor andel af vand- og klimatilpasningsprojekterne

på hhv. genvinding af ressourcer og energi i spil-

devand samt bedre håndtering af regnvand og af-

løb i tilknytning til ekstremregn, jf. figur 7.11.

FIGUR 7.11

Fokus inden for vand og klimatilpasning

Energibesparende tiltag på

spildevands- og

vandforsyningsområdet

Genindvinding af ressourcer og

energi i spildevand

Bedre håndtering af regnvand

og afløb

Rensning af særligt forurenet

spildevand

Mere vandeffektiv produktion

Reduktion af vandspild i

vandforsyningen

Online måling af

drikkevandskvalitet

Rensning af ballastvand

Rent vand i svømmebade med

færre klorrelaterede problemer

10%

20%

30%

40%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?

– Vand og klimatilpasning” (N=167)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Erhvervsmæssig betydning af MUDP

Det fremgår

af MUDP’s lovgrundlag,

at MUDP skal

bidrage til vækst og beskæftigelse i erhvervslivet.

En vurdering af bidraget til den økonomiske vækst

bør basere sig på en statistisk effektmåling, hvor

deltagervirksomhedernes

økonomiske

udvikling

sammenlignes med den økonomiske udvikling i en

kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder. En så-

dan analyse stiller imidlertid store krav til det til-

gængelige datagrundlag. Vi har gennemført en

pilotanalyse, som fremgår af afsnit 17, for at vurde-

re om det tilgængelige datagrundlag ikke er til-

strækkeligt til at gennemføre en sådan analyse. Vi

vurderer på denne baggrund at en sådan analyse

ikke vil være retvisende for MUDP.

En forudsætning for, at virksomhedernes økono-

miske udvikling påvirkes positivt er imidlertid, at

der sker en påvirkning af virksomhedsinterne for-

hold

–

fx i form af forbedrede arbejdsgange som

følge af MUDP-projektet eller øget salg af det pro-

dukt, som blev udviklet i projektet. I dette kapitel

analyseres derfor de tilgængelige indikatorer for

virksomhedernes innovationsadfærd og de indrap-

porterede effekter af projekterne. Formålet er at

belyse, hvordan den kæde af effekter, som i sidste

ende resulterer i økonomiske effekter, påvirkes

som følge af deltagelsen i MUDP.

8.1

Miljøteknologi som erhvervsmæssigt

grundlag

MUDP skal fremme udnyttelse og udvikling af de

miljøeffektive løsningers

vets konkurrenceevne.

Danmark har allerede i dag en betydelig eksport af

miljøteknologi. Alene eksporten af vandteknologi,

erhvervspotentialer

til

gavn for vækst og beskæftigelse samt erhvervsli-

renluftteknologi og affaldsteknologi var således

knap 26 mia. kr. i 2015, jf. figur 8.1. Det tyske Mil-

jøministerium

estimerede det globale marked for

miljøteknologier og ressourceeffektivitet til ca.

2.500 mia. euro i 2013 og forventede, at markedet

ville vokse årligt med 6,5 procent frem mod 2025,

hvor markedet vil være ca. 5.400 mia. euro.

Internationalt set er der et øget fokus og efter-

spørgsel på miljøvenlige løsninger bl.a. som følge

af øget forbrug af knappe ressourcer, klimaforan-

dringer, tab af biodiversitet, urbanisering og øget

fokus på fx luftforurenings betydning for borgernes

helbred.

Det er i stigende grad profitabelt for virksomheder

at implementere og anvende miljøteknologi

–

både

ud fra et driftsperspektiv, hvor en ressourceeffektiv

produktion sænker marginalomkostningerne, pga.

øget efterspørgsel fra kunderne og for at være på

forkant med udviklingen mod en strammere regule-

ring, der øger omkostningerne ved at forurene.

http://www.bmub.bund.de/fileadmin/Daten_BMU/Pools/Broschueren/gree

ntech_atlas_4_0_en_bf.pdf

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 8.1

Eksport af udvalgte miljøteknologier (mia. kr.)

2,0

15,2

2012

Vandteknologi

2013

2014

2015

Affaldsteknologi

Renluftteknologi

14,9

16,0

16,7

7,3

1,9

6,6

7,4

7,2

2,0

FIGUR 8.2

Produktivitet (værditilvækst pr. medarbejder), 2014

Mio. kr.

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,1

2,0

0,7

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Arbejdskraftproduktiviteten varierer naturligt med virksomhedernes

branche og størrelse. Tallene tager ikke højde herfor.

Kilde: DAMVAD Analytics for miljøstyrelsen (2017) og Miljøstyrelsen

(apr. 17)

Note: Eksporten er udregnet på baggrund af dansk eksport opdelt på

produktkoder (COMEXT) fx ventiler, pumper, rør og måleinstrumenter.

Foruden affaldsteknologi, blev der eksporteret affald for 6,2 mia. kr. i

2012 og 4,7 mia. kr. i 2015. Figuren indeholder desuden udelukkende

grøn renluftteknologi.

Udover at have en høj produktivitet og høje inve-

steringer, så er MUDP-deltagerne også i vidt om-

fang eksportvirksomheder. 57 pct. af MUDP-

deltagerne eksporterer, hvilket er væsentligt flere

end erhvervslivet generelt, hvor 13 pct. eksporte-

rer, jf. figur 8.3.

FIGUR 8.3

Andel eksportvirksomheder

Erhvervslivet bliver understøttet af de offentlige

investeringer i miljøforskning, der fra 2007-2014 i

gennemsnit var knap 1 mia. kr. om året (svarende

til ca. 6 pct. af den offentlige forskning), som det

fremgik af figur 2.8. De konkurrenceudsatte midler

i MUDP er de midler som gives senest i innovati-

onskæden og dermed de mest erhvervsrettede

som det fremgik af figur 2.5.

8.2

Erhvervets performance

Pct.

Virksomheder, der deltager i MUDP-projekter, har

generelt en forholdsvis høj produktivitet. MUDP-

virksomhedernes arbejdskraftproduktivitet er om-

trent 50 pct. højere end gennemsnittet, jf. figur 8.2

(her er der dog ikke taget højde for branche og

størrelse).

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

MUDP-deltagerne eksporterer ikke kun i videre

omfang end erhvervslivet generelt, men deres ek-

sport som andel af omsætningen er også højere

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

end

erhvervslivet

generelt.

MUDP-

virksomhedernes eksport svarer til 38 pct. af deres

omsætning, hvilket er højere end landsgennem-

snittet på 32 pct., jf. figur 8.4.

FIGUR 8.4

Eksportvirksomheders eksportintensitet

Pct.

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Eksportintensiteten angiver eksporten sat i forhold til omsætningen

’

FIGUR 8.5

MUDP-deltagernes eksportmarkeder

Pct.

USA

Øvrige udenfor

Europa

1011

Storbritannien

Øvrige Europa

Norden

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Til hvilke lande eksporterer i”? (N=344)

8.3

Input og adfærd

MUDP-deltagerne eksporterer typisk til Norden,

Tyskland og det øvrige Europa. Dog eksporterer

én ud af fem MUDP-virksomheder også til lande

udenfor Europa, herunder USA, jf. figur 8.5.

MUDP har i perioden 2008-2016 bevilget 565 mio.

kr. i tilskud til UTD-, ETV- og Fyrtårnprojekter,

mens deltagerne selv har investeret godt 1 mia.

kr., jf. figur 8.6.

FIGUR 8.6

Egne investeringer og MUDP-tilskud

Egeninvestering

Tilskud

Tyskland

565

500

Mio. kr

1000

1500

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

BRIC

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

De store tilskud betyder, at en lang række projekt-

ideer ikke ville være blevet ført ud i livet, hvis ikke

det var for MUDP. Mere præcist svarer hele 76 pct.

af de adspurgte, at projektideen ikke ville være

gennemført i samme omfang, hvis projektet ikke

havde modtaget støtte fra MUDP. 14 pct. svarer, at

projektet ville være blevet gennemført, dog i min-

dre skala, mens de resterende 10 pct. ville have

gennemført projektet selv uden støtte fra MUDP, jf.

figur 8.7.

Figur 8.7 angiver således, at uden støtte fra MUDP

ville en lang række projekter ikke blive gennemført,

og en stor mængde egenfinansiering ville dermed

gå tabt. Op mod 75 pct. af egenfinansieringen,

svarende til godt 750 mio. kr., kunne være gået

tabt, hvis muligheden for at søge støtte hos MUDP

ikke havde været til stede. Det tyder således på, at

MUDP i høj grad fører til investeringer i forskning

og udvikling, som ikke ville have fundet sted ellers

–

investeringerne er i høj grad additionelle. Inve-

steringernes additionalitet er særligt interessant

fordi investeringer i forskning og udvikling gen-

nemsnitligt har et positivt samfundsøkonomisk af-

kast.

FIGUR 8.7

Gennemførelse af projektideen uden støtte fra

MUDP

Nej

76%

MUDP-deltagerne investerer en forholdsvis stor

andel af omsætningen. Deltagernes investeringer

svarer til 6,6 pct. af deres omsætning, hvilket er

knap dobbelt så højt som gennemsnittet på 3,7

pct., jf. figur 8.8.

FIGUR 8.8

MUDP deltagerne investerer mere end resten af

erhvervslivet, (Investeringsintensitet)

Pct.

MUDP-deltagere

Erhvervslivet i alt

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen og Danmarks

Statistik

Note: Investeringsintensiteten angiver investeringerne sat i forhold til

omsætning og er målt i 2014

6,6

3,7

8.4

Økonomiske effekter af MUDP

Størstedelen af MUDP-deltagerne forventer at op-

nå indtægter afledt af projektets resultater. Blandt

de adspurgte MUDP-virksomheder svarer 60 pct.,

at de forventer at opnå indtægter før eller efter pro-

jektets afslutning. Modsat svarer knap 30 pct. at de

ikke forventer, at opnå øgede indtægter, som følge

af projektdeltagelsen, jf. figur 8.9.

Ja, dog i mindre skala

14%

10%

20%

40%

60%

80%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Ville projektideen efter din opfattelse være blevet

gennemført i samme omfang, hvis projektet ikke havde modtaget støtte

fra MUDP? (N=349)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 8.9

Tid til projektets resultater begynder at medføre

’

indtægter

1-5 år efter

projektafslutning

Vi forventer ikke at opnå

øgede indtægter som

følge af projektdeltagelsen

Senest 1 år efter

projektafslutning

Før projektets afslutning

6 år efter

projektafslutning eller

senere

Ved ikke

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: “Hvornår ift.

projektafslutningen begynder jeres virk-

somhed at opnå indtægter, der er afledt

af projektets resultater”?

(N=346)

TABEL 8.10

Gennemsnitlig økonomisk indtægt fra projektet pr.

mio. kr. i tilskud

Mio. kr.

Årlig omsætning i dag

relateret til teknologien

Årlig omsætning om 1 år

Årlig omsætning om 3 år

2,9

6,4

19,5

Heraf ek-

sport, pct.

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Den årlige omsætning i dag er virksomhedernes faktisk indmeldte

effekter. En stor del af projekterne er dog endnu uafsluttede, ligesom en

del af de afsluttede projekter tager til at kommercialisere, hvorfor for-

ventningen til omsætningen er større om hhv. 1og 3 år

Udover at have opnået en positiv økonomisk ge-

vinst fra teknologien i projektet, har flere MUDP-

virksomheder også oplevet en stigning i beskæfti-

gelsen, såvel under som efter projektafslutning.

MUDP-virksomhederne har i gennemsnit beskæf-

tiget knap 7 medarbejdere med projektet i projekt-

perioden. Heraf var ca. én medarbejder nyansat.

To år efter projektafslutning forventer MUDP-

virksomhederne i gennemsnit godt 6 medarbejdere

beskæftiget med projektet, hvoraf tre er nyansæt-

telser, jf. Tabel 8.12. Under projektperioden klares

produktudviklingen hovedsageligt af eksisterende

personale, mens over halvdelen af de ansatte med

teknologien 2 år efter er nyansættelser med andre

kompetencer. Det fremgår endvidere af bilag, at

industrivirksomheder generelt set har højere for-

ventninger til jobskabelse end rådgivningsvirksom-

heder.

Omsætningen i MUDP-deltagervirksomhederne er

vokset mere end det er tilfældet for den danske

virksomhedspopulation

generelt.

MUDP-

deltagerne omsætning er således vokset 38 pct.

fra 2006 til 2014, mens erhvervslivets omsætning

generelt kun er vokset 15 pct. Det kan skyldes, at

det generelt er virksomheder i vækst som vælger

at deltage i MUDP, men det kan også være at

MUDP-projekterne bidrager til omsætningsvæk-

Flere af virksomhederne forventer således at opnå

et positivt årligt økonomisk bidrag fra teknologien i

projektet. MUDP-deltagerne angiver i gennemsnit

en årlig omsætning på 2,9 mio. kr. i dag relateret til

teknologien (givet at teknologien er implemente-

ret), og forventer en omsætning der er over dob-

belt så høj bare 1 år senere, jf. tabel 8.10. Ekspor-

ten forventes at udgøre 32 pct. af omsætningen i

dag, men 56 pct. af omsætningen tre år senere, jf.

tabel 8.10

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

sten i de deltagende virksomheder. Det er imidler-

tid ikke muligt at skelne mellem disse to forklarin-

ger, jf. afsnit 17. Virksomhedernes omsætningsud-

vikling fremgår af figur 8.11.

FIGUR 8.11

Udviklingen i omsætning, 2006-2014

Indeks 2006=100

145

135

125

115

105

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og Miljøsty-

relsen

Note: Figuren indeholder 289 MUDP-virksomheder, som kan genfindes i

alle årene. Indeksberegningen er baseret på det simple gennemsnit af

omsætningen i virksomhederne hvorfor udviklingen ikke nødvendigvis

følger den samlede beskæftigelsesudvikling i økonomien

ventninger til beskæftigelseseffekter ændrer sig i

takt med, at projekterne bliver afsluttet. Ofte ser

man, at virksomheder moderer deres forventninger

til fremtiden i takt med, at projekterne bliver færdi-

ge. Dette er dog ikke tilfældet for MUDP projekter-

ne, hvor forventninger til fremtidig beskæftigelse

faktisk er en anelse højere for afsluttede projekter.

De afsluttede projekter forventer i gennemsnit godt

8,5 medarbejdere beskæftiget med projektet to år

efter projektafslutning ift. de 6,5 ansatte for alle

projekter, jf. bilagstabel. Det giver en større tryg-

hed for at de forventede effekter også vil realisere

sig.

I forlængelse af ovenstående har vi endvidere te-

stet hypotesen om, at et større projektbudget giver

højere forventning om jobskabelse. Denne hypote-

se kan jf. bilag afvises, og faktisk ses det modsatte

mønster; virksomheder med et relativt lille projekt-

budget har højere forventninger til jobskabelse end

virksomheder, der deltager i projekter med stort

projektbudget. Dette resultat kan skyldes, at fyr-

tårnsprojekter udgør mange af projekterne med

stort budget, og idet fyrtårnsprojekterne fx omfatter

renovering af et renseanlæg, investeringer i et ny-

byggeri etc., vil de således ikke give anledning til

megen jobskabelse i egen virksomhed, men de

Industri-

virksomheder

MUDP-

virksomheder

Alle danske

virksomheder

Vi har også undersøgt om virksomhedernes for-

TABEL 8.12

Gennemsnitlig forventet antal årsværk pr. mio. kr. i tilskud

Antal medar-

bejdere i pro-

jektperioden

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning ifm. solgte varer og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics

Heraf nyan-

sættelser til

projektet

0,4

0,1

0,2

0,9

3,2

1,1

1,2

0,8

7,0

Antal medar-

Heraf ny-

bejdere ca. 2

ansættelser

år efter pro-

jektafslutning

2,6

1,1

1,2

0,6

1,6

0,9

0,4

0,2

0,7

0,5

6,5

3,3

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

afledte beskæftigelseseffekter må derimod forven-

tes at være store.

Nyansættelserne og fastholdelsen af medarbejde-

re kan være en medvirkende årsag til at MUDP-

virksomhederne har oplevet en kraftigere beskæf-

tigelsesudvikling siden 2006 end dansk erhvervsliv

i øvrigt. MUDP deltagernes beskæftigelse steg

således med 11 pct. fra 2006- 2014, mens beskæf-

tigelsen faldt med 4 pct. for det øvrige erhvervsliv,

jf. figur 8.13. Det kan dog også skyldes, at MUDP-

virksomhederne generelt er virksomheder i udvik-

ling og derfor både oplever vækst og har interesse

i at deltage i programmer som MUDP.

5 af de 21 projekter undersøgt i fokusanalyserne inden

for hhv. retrofitting og luftforurening og ressourcegenvin-

ding og effektivisering i vandsektoren har ført til økono-

miske effekter.

Inden for det første tema har to projekter bidraget til be-

tydelig omsætning for de deltagende virksomheder Am-

minex og Man Diesel på hhv. 370 og 61 mio. kr. samlet

set, som følge af projekter afsluttet i hhv. 2015 og 2010.

Et tredje projekt har ført til et mindre salg, men er først

afsluttet i 2016, hvorfor det økonomiske potentiale fortsat

er ukendt.

Inden for ressourcegenvinding og effektivisering i vand-

sektoren har en ny type spildevandsanlæg ført til øget

varmeproduktion og et lavere energiforbrug og har end-

videre ført til større ordrer hos en projektpartner.

Projektet vedr. fosforgenindvinding fra slam og spilde-

vand har ført til en øget omsætning på ca. 700.000 kr.

årligt, foruden ordrer til en række leverandører.

FIGUR 8.13

Udviklingen i beskæftigelse, 2006-2014

Indeks 2006=100

115

110

105

100

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og Miljøsty-

relsen

Note: Figuren indeholder 336 MUDP-virksomheder, som kan genfindes i

alle årene. Indeksberegningen er baseret på det simple gennemsnit af

beskæftigelsen i virksomhederne hvorfor udviklingen ikke nødvendigvis

følger den samlede beskæftigelsesudvikling i økonomien.

MUDP-

virksomheder

Alle danske

virksomheder

Industri-

virksomheder

BOKS

–

Økonomiske effekter fra fokusanalyserne

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FOKUSANALYSER

Analyse af seks temaområder

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Introduktion til fokusanalyser

Fokusanalyserne har til formål at give et dybere

indblik i, hvilken effekt de enkelte MUDP-projekter

har opnået. Ved at beskrive i alt 6 forskellige fo-

kusområder, som MUDP-projekterne har arbejdet

indenfor, med konkrete eksempler på de effekter

som udvalgte projekter har opnået, giver fokusana-

lyserne et indblik i hvor bredt og hvor væsentligt

MUDP-programmet er. Områderne er ikke udtøm-

mende for ordningens faglige dækning, men re-

præsenterer nogle af de områder der særligt har

været fokus på at støtte gennem årene.

De 6 fokusområder er som følger:

•

Reduktion af luftforurening

Ressourcegenvinding og effektivisering i

vandsektoren

Klimatilpasningsløsninger

Effektiv genanvendelse af affald

Bæredygtigt byggeri

Partnerskaber og eksport

Miljøeffekt

Her beskrives hvilke effekter projekterne vurderes

at have haft for miljøet bredt set som eksempelvis

reduktion i luftforurening eller CO2-udledning. I de

tilfælde hvor projektet fortsat mangler at vise sin

effekt, beskrives så vidt muligt hvilke miljøeffekter

teknologien potentielt vil kunne opnå.

Erhvervsmæssig effekt

Her beskrives den effekt, som et projekt har haft

for parternes omsætning, eksport eller beskæfti-

gelse. I det omfang at der ikke er nogen konkrete

realiserede erhvervsmæssige effekter, beskrives i

det omfang det er muligt, hvilke afledte erhvervs-

mæssige effekter projektet har haft som eksem-

pelvis øget eksponering for markedet, afledte ud-

viklingsprojekter m.m.

Samfundsmæssige effekter

Disse afsnit supplerer beskrivelserne af de udvalg-

te projekter med resultater fra den gennemførte

spørgeundersøgelse. Formålet er at beskrive te-

maområdernes samlede danske effekter på miljø

og udviklingen af nye teknologiske løsninger, samt

på økonomisk vækst. Derudover beskrives de pri-

mære markeder som løsningerne i form af produk-

ter og servicere enten har eller forventer at afsætte

til.

For hvert fokusområde beskrives en række over-

ordnede faktorer som gør sig gældende for tekno-

logiudvikling på området, og som har haft betyd-

ning for projekternes effekt. Derefter beskrives ef-

fekten af de udvalgte MUDP-projekter, med fokus

på fire forskellige parametre

Miljøteknologisk effekt

Her beskrives om der er opnået miljøteknologiske

nybrud som eksempelvis patent på løsning eller

der er demonstreret ny miljøteknologi ved at der

eksempelvis er foretaget forsøg i fuld skala eller

under nye forhold.

9.1

Udvælgelse af fokusområder og projekter

Udvælgelsen af projekter til fokusanalysernes er

foregået som en iterativ proces, hvor Miljøstyrelsen

bidrog aktivt med råd og erfaring, for dels at sikre

en tilfredsstillende repræsentativitet, dels samtidig

tematisk af klynge analyserne, så der blev givet

mulighed for at gå i dybden med særlige temaer,

Da projekterne under partnerskaber og eksport har haft et andet sigte,

end de øvrige projekter, beskrives kun overordnede faktorer og sam-

fundsmæssige effekter for dette område.

som MST på forhånd vurderede havde haft et sær-

ligt fokus i forhold til bestyrelsens opsatte mål.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Fokusanalyserne er gennemført for at eksemplifi-

cere nogle af de mere tydelige miljø- og erhvervs-

mæssige effekter, som programmet har medført i

perioden 2008 til 2016. Udvælgelsen af de under-

søgte projekter bidrager til at vise hvilke effekter en

MUDP-bevilling kan medføre frem for at give et

nøjagtig repræsentativt billede af effekterne af alle

bevillingerne. Derfor var det på forhånd MST’s øn-

ske at kvalitative vurderinger og udvælgelse af pro-

jekter til fokusanalysen skulle gå forud for de kvan-

titative kriterier.

Projekter som ikke havde opnået besvarelser i

spørgeskemaundersøgelsen, eller havde haft pro-

cesmæssige problemer og derfor var forsinkede

eller afsluttet i utide skulle frasorteres. Samtidig var

det vigtigt at der i udvælgelsen ikke blev

”cherry

picked”,

dvs. udvalgt

projekter der udelukkende var

spændende fordi de havde haft en ønsket effekt.

Dette hensyn for at undgå bias i udvælgelsen. For

at sikre et der var tilstrækkeligt dokumentations-

grundlag for analyserne, blev besvarelserne i

spørgeskemaundersøgelsen (beskrevet i kapitel 3)

også lagt til grund for udvælgelsen

–

det var med

til at give et fingerpeg om de miljøeffekter, som

projektet sigtede på at opnå med teknologien,

samt de afledede markedsmæssige potentiale.

På den baggrund blev der udvalgt i alt 31 projekt-

bevillinger, inklusive ni projekter der var en ny fase

eller forlængelse af tidligere projekter. Sidstnævnte

blev inddraget fordi de havde indflydelse på vurde-

ringen af det samlede projekt, enten fordi de lå i

direkte forlængelse eller på anden måde var affødt

som et resultat af den tidligere bevilling.

Udvælgelsen skete over flere trin. Projekterne ud-

valgtes temamæssigt ud fra deres repræsentation i

forhold til den samlede projektportefølje, herunder

det relevante miljøteknologi-område og den forven-

tede miljøeffekt. Temaerne blev underopdelt såle-

des at de reflekterede miljøtemaerne fra rapporten

”Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år”, hvori

MUDP programmets overordnede miljøtemaer er

yderligere opdelt i 25

”miljøteknologiområder”.

Da UTD-, ETV- og Fyrtårnsprojekter udgjorde langt

størstedelen af de samlede bevillinger og projek-

ter, blev disse prioriteret i den endelige mængde

udvalgte projekter. Derudover blev der udvalgt pro-

jekter indenfor Partnerskab, Eksportfremme. De

øvrige projekttyper ”Formidling”, ”Vidensopbyg-

ning”, ”Andet” og ”Ukendt” blev fravalgt.

Endelig blev der lagt en Erhvervsdemografisk re-

præsentativitet til grund for udvælgelsen. Casestu-

dierne blev udvalgt således at forskellige typer af

virksomheder og videninstitutioner blev undersøgt,

og at der er en repræsentation af både SMV’ere og

store virksomheder.

På den baggrund blev der udvalgt:

•

Otte projekter indenfor temaet ”

Ressource-

genvinding og effektivisering”,

hvoraf to af pro-

jekterne var forlængelser af tidligere projekter.

Fem projekter indenfor temaet ”Klimatilpas-

ningsløsninger”, hvoraf to projekter var forlæn-

gelser af tidligere projekter

Syv projekter inden for retrofitting og reduktion

af luftforurening”,

hvoraf to projekter var for-

længelser af tidligere projekter

To projekter inden for temaet ”

Effektiv genan-

vendelse af affald”,

Tre projekter under temaet

”Bæredygtigt byggeri”, hvoraf et projekt var en

•

forlængelse af andet projekt.

Tre projekter med temaet: ”Eksportfremme”,

hvoraf en forlængelse af et andet projekt.

To projekter under temaet: ”Partnerskab”

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

9.2

Metode og data

•

Effekt på tværs af fokusområder:

beskriver

tendenser for effekter som er opnået for alle el-

ler

størstedelen

udvalgte

MUDP-

Fokusanalyserne er baseret på casestudier af de

udvalgte projekter. Hvert studie har bestået i en

indledende gennemgang af ansøgninger, afslut-

ningsrapporter og andet tilgængeligt materialer fra

projekterne. Derefter er der udført dybdegående

interview med virksomheder og projektejere, og i

de fleste tilfælde også fysiske besøg hos virksom-

heden og fremvisning af de udviklede eller demon-

strerede løsninger. I nogle tilfælde er der udført

opfølgende interview med yderligere projektparter

eller virksomheder for at få belyst yderligere rele-

vante dele af projektet. Alle interview er live-

transskriberet, og der er udarbejdet skriftlige op-

samlinger for hvert af de tre effektparametre. Efter

interviewene er der i flere tilfælde blevet fremsendt

yderligere dokumentation fra projektparterne, som

underbygger forskellige aspekter af den givne ca-

se.

Casestudierne er udført af et fagteam bestående

af medarbejdere fra NIRAS og DTU Miljø. For et

fuldstændigt overblik over antal interview og delta-

gere henvises til Bilag 1.

Som supplement til casestudierne og for at beskri-

ve aggregerede samfundsmæssige effekter på de

udvalgte temaområder, har resultater fra spørge-

skemaundersøgelsen været benyttet. Disse under-

søgelser er beskrevet uddybende i afsnit 6-8.

9.3

Om projekternes effekt

•

projekter.

De konkrete opnåede effekter:

beskriver

tendenser for de MUDP-projekter der har op-

nået konkrete effekter efter projektperioden.

De potentielle effekter:

beskriver tendenser

for de MUDP-projekter der endnu ikke har op-

nået konkrete effekter, men som er vej til det.

Den udeblivende effekt:

beskriver tendenser

for de MUDP-projekter der er lukket ned eller

sat på pause efter end projektperiode.

Når der ses på tværs af de udvalgte MUDP-

projekter inden for de seks fokusområder, er det

kun en mindre del af projekterne der på nuværen-

de tidspunkt er implementeret (4 ud af 21), og hvor

der kan dokumenteres konkrete teknologi-, miljø-

eller erhvervsmæssige effekter. Det står i nogen

grad i kontrast til resultaterne fra den gennemførte

survey (se kapitel 7). Selvom tallene fra de to ana-

lyser ikke er direkte sammenlignelige, er der stadig

en stor forskel på de konklusioner, som kan udle-

des af dem hver især. Årsagen skyldes med stor

sandsynlighed en diskrepans mellem definitionen

af hvornår der er tale om en ”effekt”. Mens mange

projektparter oplever, at deres projektet har en mil-

jøeffekt, i det øjeblik en teknologi har demonstreret

en effekt i en test eller demonstration, anses den i

fokusanalyserne først for en effekt fra det tidspunkt

hvor teknologien er taget i drift eller implementeret.

Resultaterne af begge analyser giver således sta-

dig et relevant indblik i projekternes opnåede ef-

fekt, men hvor resultaterne af surveyen i højere

grad reflekterer projektparternes egne oplevelser

af effekter, giver fokusanalyserne et mere nøgternt

blik på de opnåede effekter.

Inden hvert af de seks fokusområder beskrives

nærmere, opsummeres i dette kapitel en række

generelle

tendenser

forhold

til

MUDP-

projekternes effekt. Formålet med kapitlet er at

samle læring om hvad det er, der tværgående vir-

ker som drivere og barrierer for projekterne. Kapit-

let er inddelt i fire afsnit:

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 9.1

Skitsering af de udvalgte MUDP-projekters effekt inden for de 6 fokusområder

Kilde: NIRAS på baggrund af casestudier

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Figur 9.1 på forrige side illustrerer effekten, som er

opnået i de udvalgte projekter. For at vise forskel-

len på progressionen i de respektive projekter, er

der indtegnet en ”effektlinje” over den vurderede

effekt. De enkelte dele i figuren gennemgås og

uddybes i de følgende afsnit.

9.3.1 Effekt på tværs af fokusområder

På tværs af de 6 fokusområder er der stor forskel

på MUDP-projekternes organisering, målsætning

og teknologiområde. Det er derfor også naturligt, at

de opnåede effekter tager sig forskelligt ud fra om-

råde til område, og fra projekt til projekt. Alligevel

er der en række mere ”bløde” effekter, som går

igen hos størstedelen af de undersøgte projekter.

Det drejer sig særligt om; 1) viden og erfaring, 2)

demonstration og test af løsninger og 3) kontakter

og netværk.

Viden og erfaring

”[MUDP har givet] ulighed for at prøve ogle ti g. De erfa-

ring gør, at det næste projekt der ved vi meget mere om, hvor

svagheder og fejl ligger, og dermed viser det sig, at vi skal gribe

det a derledes a fra starte . … Alle de , der har været ed

[i projektet], har lært oget.” Projektpart er

de fleste tilfælde både udførlige og fagligt velun-

derbyggede.

Akkumuleringen af miljøteknologisk viden og erfa-

ring kan således siges, at være en effekt som de

fleste af projekterne har opnået (som visualiseret i

figur 9.1). De eneste parter, der ikke fremhæver

miljøteknologisk viden og erfaring som effekter af

projektet, er dem, der har indgået i projekter med

partnerskab eller eksportfremme som omdrej-

ningspunkt. Her har udbyttet i højere grad været

kendskab til nye partnere eller markeder; hvilket

også er i overensstemmelse med disse projekters

formål.

Demonstreret og testet konkrete løsninger

”Tit er ygherrer skeptiske, e projektet har vist, at det ka

lade sig gøre. Så det viser på bedste vis, at vi kan levere det, vi

siger, vi kan levere, så det må have økonomisk værdi for virk-

so hede .”

(Projektpartner)

Det er ikke kun viden og erfaring, som projektpart-

nere generelt fremhæver, at de har opnået. I de

fleste projekter har partnerne også testet og de-

monstreret konkrete miljøteknologiske løsninger,

og fået det dokumenteret eller verificeret. Doku-

mentationen er i de fleste tilfælde opsummeret i

projektets slutrapport, men i nogle tilfælde også i

rapporter og notater fra tredjeparter (fx universite-

ter eller GTS-institutter). Dokumentationen af en

test eller demonstration er ofte afgørende for par-

terne, før at de kan tage en given løsning videre til

markedet, da det både giver adgang til yderligere

investorer og potentielle kunder.

I forhold til en effektmåling af projekterne er de

udførte test og demonstrationer i flere tilfælde

svære at anvende som målestok, da de ofte er

udført i begrænset skala eller står alene. Hvis te-

sten eller demonstrationen ikke er foregået i fuld

skala, dokumenteres alene et potentiale som må-

ske kan indfris ved implementering. I de projekter

hvor der er udviklet en decideret ny teknologi eller

løsning på et område, er det vanskeligt at afgøre

En stor del af de interviewede parter peger på, at

den primære effekt af det pågældende MUDP-

projekt har været den viden og erfaring, de har

opbygget og opnået indenfor det givne miljøtekno-

logiske område. Det gælder både de projekter,

hvor der er arbejdet med udviklingen af en ny tek-

nologi, og projekterne, hvor en ny teknologi er de-

monstreret i pilot- eller fuldskala.

Udfordringen ved ’viden

og erfaring’

som effektmål

er, at det er vanskeligt at kvantificere. I mange pro-

jekter har partnerne deltaget i konferencer, udgivet

videnskabelige artikler eller ansøgt om patenter,

hvilket kan betragtes som kvalificeringer af, at der

er opnået viden og erfaring gennem projekterne.

Den mest konkrete dokumentation af den nye vi-

den ligger dog i projekternes slutrapporter. De er i

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

hvad effekten af løsningen i sidste ende er, da

testresultaterne ikke nødvendigvis kan sammen-

lignes med ældre teknologi, og at der endnu ikke

eksisterer lignende løsninger.

virksomheden selv kører et udviklings- eller de-

monstrationsprojekt.

Som med de andre tværgående effekter er net-

værk og kontakter vanskelige at kvantificere som

effektmål, da det er svært at afgrænse hvornår en

relation er opstået på baggrund af projektet og

særligt også hvilken konkret betydning, den har

haft for den pågældende virksomhed eller organi-

sation. Det må dog stadig anses for en afledt er-

hvervsmæssig effekt, som er opnået for størstede-

len af projekterne, hvilket er visualiseret i figur 9.1.

Kontakter og netværk

”En

uge efter offentliggørelsen af projektet begyndte de at skri-

ve rundt fra hele verden. Det var lige fra Portugal til Polen, Iran,

Irak

– hele verde var ed.”

(Projektpartner)

”Det

giver virkelig noget disse tilskudsmidler, især hvad angår

samarbejde

–

det er der, det er svært som enkeltfirma, at man

hælder penge i gabet på fremmede firmaer. [Men her] tager de

(Miljøstyrelsen) risikoe

.” Projektpart er

9.3.2 De konkrete opnåede effekter

Af de MUDP-projekter, som er udvalgt til fokusana-

lyserne, er der en håndfuld, som har opnået en

konkret erhvervs- og miljømæssig effekt. Det vil

sige projekter, som under eller efter projektperio-

den har solgt eller implementeret en løsning eller

teknologi. Det drejer sig om de projekter der ligger

til højre på ”effektlinjen” (markeret med blå i

figur

9.2).

Mens projekterne er forskellige i organisering og

fokusområde, er der stadig en række fællestræk,

som har bidraget til, at de har opnået den effekt de

har. For de fire projekter gælder det, at; 1) de har

indgået som en del i en længere udviklingsproces,

2) der er arbejdet med løsninger eller teknologi

inden for parternes kerneområder, og 3) der er

under projektet foretaget demonstrationer/test i

fuld skala.

En sidste tværgående træk, som projektparterne

fremhæver, er at de har fået netværk og nye kon-

takter. I hovedparten af projekterne har der indgået

mere end en projektpartner, og på den måde har

der fra start været lagt op til et samarbejdsprojekt.

Mens mange organisationer og virksomheder har

startet projekter med partnere de i forvejen har et

samarbejde med, er der også en række nye sam-

arbejdsstrukturer der er opstået på baggrund af

projekterne. Her forklarer flere virksomheder at

MUDP-midlerne har været afgørende, fordi det

muliggør samarbejdsstrukturer mellem aktører som

ellers ikke samarbejder. På den måde har midlerne

i flere tilfælde ført til at private virksomheder har

startet samarbejdsrelationer med offentlige aktø-

rer, eller private virksomheder er begyndt at sam-

arbejde med hinanden.

Også parter som ikke har haft samarbejdspartnere

i projektet, har oplevet, at MUDP-projektet har ud-

videt deres netværk. Alene det, at de har gennem-

ført et MUDP-støttet projekt, har været med til at

skabe nye kontakter og relationer - ikke kun i

Danmark men også i udlandet. Her oplever virk-

somhederne, at der har været en ekstra opmærk-

somhed eller bevågenhed omkring projektet, fordi

det har været et offentligt støttet projekt. Samme

opmærksomhed er normalt ikke er til stede, hvis

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 9.2

MUDP-projekter som også har realiseret en konkret erhvervs- og miljømæssig effekt.

Kilde: NIRAS på baggrund af casestudier

En del af en længere udviklingsproces, som var

startet

”E y

teknologi kan være op ad bakke, for det er en konserva-

tiv industri.

Vi har testet vores syste er, … og det havde

allerede gjort i varierende omfang inden projektet. Det startede

allerede

i idt

.” Projektpart er

gisk, at de projekter der allerede er længst i udvik-

lingen, på nuværende tidspunkt er dem der har

realiseret en konkret effekt. Dette udelukker dog

ikke, at andre projekter, som eksempelvis er startet

i MUDP sammenhæng, i fremtiden vil opnå en

konkret effekt. Der er således eksempler på flere

projekter, hvor MUDP-projektet er indgået meget

tidligere i udviklingsforløbet, og hvor virksomhe-

derne i dag er meget tæt på at kunne sende deres

produkt på markedet.

Alle de parter, som i dag har implementeret en

løsning eller teknologi på baggrund af MUDP-

projektet, havde allerede ved ansøgningstidspunk-

tet arbejdet med teknologiudviklingen over en år-

række. Der er ingen tvivl blandt parterne om, at

MUDP-støtten har bidraget til en mere omfattende

og hurtig udviklingsproces, men processen var

allerede igangsat forud for modtagelsen af til-

skudsmidlerne.

Pointen her, er ikke at MUDP-projekterne kun op-

når en effekt, hvis det indgår som en del af allere-

de igangsatte projekter, men mere at det tager tid

at udvikle ny miljøteknologi. Derfor er det også lo-

Videreudvikling af kerneområde i etablerede

virksomheder

Et andet fællestræk, for projekterne der har reali-

seret en effekt, er, at de parter der har været invol-

veret i projekterne har videreudviklet et af deres

kerneområde. De involverede parter har derfor haft

stærke kompetencer og et solidt fagligt udgangs-

punkt inden for det pågældende område forud for

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

det konkrete arbejde med MUDP-projektet. Parter-

ne giver stadig udtryk for at have lært meget nyt

om området igennem projektperioden, men på et

andet niveau

end de parter som er startet mere ’fra

bunden’ med udvikling af en ny teknologi.

At det er parter, som har arbejdet videre med et

kerneområde, der er kommet længst med at opnå

konkrete effekter, skyldes ikke kun den faglige vi-

den de har haft om emnet. Det har også haft be-

tydning for deres motivation og dedikation. Hvor en

virksomhed som starter et udviklingsprojekt op

som en ’sidespring’ fra deres primære produktlinje

lettere giver slip igen efter projektperioden, er der

større motivation for et firma, som har arbejdet

med sit primære forretningsområde, til at få fulgt

projektet til dørs.

Fuldskalademonstration i projektet giver ad-

gang til markedet

”For

at komme langt skal man vise, at ens teknologi virker i stor

skala. Så det (MUDP-projektet) har været et skridt på vejen.

Storskala er rigtigt vigtigt! Alle kan vise noget på én test

–

men

det er ikke dét, der batter. Demonstration over en længere pe-

riode…

logistikken omkring det viser, at det er til at håndtere.”

(Projektpartner)

9.3.3 De potentielle effekter

Det er kendetegnende, at der i størstedelen af de

MUDP-projekter, som er udvalgt til fokusanalyser-

ne, endnu ikke er opnået en konkret erhvervs- eller

miljømæssig effekt. Det er projekter, som i nogen

grad har opnået miljøteknologiske effekter og af-

ledte erhvervsmæssige effekter (som branding og

øgede investeringer), men som endnu ikke har fået

hul på markedet med deres løsning eller teknologi.

Projekterne er dog ikke lukket ned, men er enten

under videreudvikling eller markedsmodning, og

har derfor stadig potentialet til at kunne opnå yder-

ligere effekter på sig. Det drejer sig om de projek-

ter der ligger i venstre del af ”effektlinjen” (marke-

ret med blå i figur 9.3):

For de projekter, som ligger dette sted på effektlin-

jen, er der generelt to forhold, som hindrer dem i

en endelig implementering af deres løsning; 1) den

tid og de midler de har til rådighed, og 2) at de

mangler at få hul på markedet.

Tid og midler for at komme i mål

”Det tager tid at lø e det her

i gang. Og vi har skulle løbe to

ting i gang. Jeg har tænkt 90 pct. udvikling, 10 pct. til resten

–

men alt administration, netværk osv. fylder rigtigt meget, når

man skal være med til at drive markedet.”

Projektpart er

Endeligt er det også kendetegnende for de MUDP-

projekter, der på nuværende tidspunkt har opnået

en konkret effekt, at der har indgået en fuldskala

demonstration eller test i projektperioden. Parterne

oplever her, at det har været af afgørende betyd-

ning for implementering og salg efterfølgende, at

de har kunne henvise til, at løsningen har været

testet i forhold der er så tæt på faktisk driftsforhold

som muligt. Det er vigtigt for kunder i flere forskel-

lige brancher, da implementering af ny teknologi

ofte indebærer en risiko for uregelmæssig drift.

På samme måde er det tilfældet for flere andre

MUDP-projekter, som ikke har fået implementeret

deres løsning efter projektet, at de stadig mangler

en fuldskala demonstration af deres løsning før

den for alvor kan nå ud på markedet.

Teknologiudvikling tager tid, og det gælder også

for miljøteknologi. En stor del af de teknologier, der

er arbejdet med i projekterne, har været på et tid

ligt udviklingsstadie ved projektets start. Det inde-

bærer i mange tilfælde, at teknologierne efter

MUDP-projekternes afslutning stadig kræver flere

års udvikling og justering, før de er klar til salg og

implementering. Således arbejder en række af pro-

jektparterne stadig på at videreudvikle den pågæl-

dende teknologi, flere år efter endt projektperiode,

for at få den klar til markedsføring.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 9.3

MUDP-projekter som endnu ikke har realiseret en konkret erhvervs- og miljømæssig effekt.

Kilde: NIRAS på baggrund af casestudier

Dette stemmer godt overens med resultaterne fra

surveyen, hvor flertallet af projektparterne svarer,

at de først forventer at se en effekt af projektet 1-5

år efter endt projektperiode (se figur 7.4).

Den lange udviklingsfase kan særligt være svær at

løfte for de små og mellemstore virksomheder, da

det ikke blot kræver tid, men også mange yderlige-

re ressourcer. Der er i fokusanalyserne flere ek-

sempler på mindre virksomheder, som har oplevet

at udviklingen af en teknologi eller løsning er endt

med at blive mere end dobbelt så dyr, som de op-

rindeligt havde regnet med.

Der skal hul på markedet

– ”ketchupeffekten”

”Vi

har en ret god mavefornemmelse, men det handler om,

hvornår der går hul på ketchupflasken.

…

2018 bliver der, hvor

vi slår igennem.”

Projektpart er

”[Hvis]

den store enhed hernede virker efter hensigten, kan det

være en ketchupeffekt. Men det kræver, at der er nogen, der

tror og satser på det.”

Projektpart er

Forud for at en teknologi kan have effekt på er-

hverv og/eller miljø, skal den være købt og installe-

ret, hvilket kræver, at der er marked for teknologi-

en. For at få en ny teknologi på markedet er det,

som nævnt i foregående afsnit, sjældent nok, at en

virksomhed har påvist, at teknologien virker på

forsøgsbasis. Kunderne er først interesserede i at

investere i en løsning, når den er taget i drift af

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

anden part. I de projekter hvor der ikke har indgået

en fuldskala test eller demonstration, er projektpar-

terne derfor meget optaget af det første ’rigtige

salg’, hvorved de kan demonstrere at teknologien

virker i drift.

Således står flere af projektparterne nu med fær-

digudviklede løsninger, som teknisk set er klar til

salg og implementering, men som endnu ikke er

solgt, idet de endnu ikke har fået hul på markedet

og har en konkret reference hvor deres løsningen

i drift. De venter med deres egne ord på ”ket-

chupeffekten”, hvor det eller de første salg fører en

større bølge med sig.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

9.3.4 Den udeblivende effekt

Endeligt viser fokusanalyserne samlet set, at der

er en række løsninger og produkter, der efter pro-

jektperioden ikke er blevet arbejdet videre med, og

som det ser ud nu, derfor ikke vil få en konkret er-

hvervsmæssig eller miljømæssig effekt. Nogle pro-

jektpartnere taler dog om at løsningerne eventuelt

vil kunne tages frem igen, hvis markedet eller lov-

givningen på det givne område ændrer sig.

Det drejer sig om de projekter der ligger uden for

”effektlinjen”,

jf. figur 9.4

Gennem interview med projektparterne er der af-

dækket to tværgående faktorer, som gør sig gæl-

dende i de projekter hvor udviklingsarbejdet er op-

hørt efter MUDP-projektperioden; 1) ændringer i

konkrete interne og eksterne faktorer og 2) projek-

ter som er startet ’udefra’.

FIGUR 9.4

MUDP-projekter som er lukket ned eller sat på pause efter endt projektperiode

Kilde: NIRAS på baggrund af casestudier

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Ændringer i konkrete interne eller eksterne fak-

torer

”Der

er ikke et levende samarbejde [længere], for den del af

virksomheden er blevet opkøbt, og produktrækken blev stop-

pet. Da vi havde brug for nogle af de produkter efterfølgende,

som de udviklede, så var det ikke muligt.” Projektpartner)

”Tek ologie

er i øjeblikket håbløs, fordi fuelprisen er lav. Så

man sparer ikke så meget, hvis man forsøger at lave trade in

and out. Og for det andet er der ingen, der har penge. De fleste

virksomheder har kæmpe gæld.”

Projektpart er

enkelte tilfælde har parterne oplevet, at mar-

kedsforholdene enten under eller efter projekt-

perioden har gjort den pågældende teknologi

mindre attraktiv, og parterne har derfor valgt

ikke at fortsætte arbejdet med projektet efter

•

endt projektperiode.

Manglende regulering.

For flere miljøteknolo-

gier hænger deres markedspotentiale tæt

sammen med myndighedernes regulering af et

givent område. I enkelte tilfælde har projekt-

parterne udviklet teknologi på et område som

de havde forventninger om ville blive reguleret

strammere i fremtiden, men hvor det endnu ik-

ke er tilfældet. Dermed har løsningerne vist sig

at være mindre rentable eller relevante at im-

plementere.

Den primære årsag, til at projekter er lukket ned

eller sat på pause efter MUDP-projektperioden,

findes i ændrede interne eller eksterne faktorer.

De interne faktorer kan bestå af:

•

Resultater som afkræfter løsningens poten-

tiale.

En præmis for et udviklingsprojekt er, at

man ikke med sikkerhed kan sige, hvor det vil

ende. For nogle parter har MUDP-projektet

vist, at en løsning enten ikke havde den øn-

skede effekt eller var rentabel at implementere,

hvilket har ført til, at der ikke er arbejdet videre

•

med løsningen efter projektet.

Opkøb af virksomheder eller strategiske

omprioriteringer.

Der er flere eksempler på

virksomheder, som enten er blevet opkøbt af

større virksomheder; selv har opkøbt mindre

virksomheder, eller som har lavet omstrukture-

ringer internt, der har ført til, at man ikke læn-

gere satser på fokusområdet. I visse tilfælde er

dette gjort på trods af, at MUDP-projektet viste

potentiale indenfor det pågældende teknologi-

område.

De eksterne faktorer kan bestå af:

•

Ændringer i markedsforhold.

Målet for de

projektparterne har været at udvikle eller de-

monstrere en løsning eller et produkt, som ef-

terfølgende vil kunne sælges til deres kunder. I

Projekter som er startet udefra

”Projektet havde si opri delse i

Folketingets Miljøudvalg

, [og

det] har givet et voldsomt ansvar

–

hvordan KAN vi flytte agen-

daen? Men også pres, for det var ikke specificeret nærmere.

Det handlede om at bevidstgøre virksomheder om at være me-

re ressourceansvarlige, og det synes jeg, at vi er kommet stykke

af vejen med, men det har

ikke været e t.” Projektpart er

Et udviklings- eller demonstrationsprojekt kan væ-

re et langt sejt træk. Derfor har det også stor be-

tydning for projekternes succes, at de involverede

parter er engagerede og føler ejerskab over det.

Gennem fokusanalyserne er der afdækket en ten-

dens til, at de projekter, hvor motivationen og idé-

en til projektet er startet hos virksomheden/-erne

selv, også har realiseret en effekt, mens flere af de

projekter som er lukket ned, er startet på initiativ

fra tredjepart, eller parter som ikke har skulle drive

selve udviklingen (eksempelvis GTS-institutter).

Dette har særligt været en udfordring i nogle af

samarbejds- og eksportfremmeprojekterne, hvor

Miljøstyrelsen oplyser at projektet er igangsat på baggrund af en finans-

lovsaftale og ikke på baggrund af beslutninger i miljøudvalget.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

interesseorganisationer, GTS-institutter og univer-

siteter som projektleder har haft svært ved at moti-

vere og engagere virksomheder inden for et givent

miljøteknologisk område til samarbejde.

Det betyder ikke at samarbejdskonstruktioner mel-

lem

produktionsvirksomheder

rådgive-

re/GTS’er/universiteter nødvendigvis er dårlige

konstruktioner. Men for at projekterne skal opnå

resultater, peger fokusanalyserne på, at det er vig-

tigt at virksomhederne føler ejerskab over dem, da

det i sidste ende er virksomhederne der skal drive

dem videre. Denne udfordring er der til dels allere-

de taget højde for fra MUDP-ordningens side, idet

der nu i højere grad end tidligere lægges vægt på,

at projekterne skal have et konkret erhvervspoten-

tiale for at opnå støtte.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

10 Retrofitting og reduktion af luftforurening

Renluftteknologier har igennem mange år været et

særligt fokusområde i Danmark, når det gælder

miljøteknologi. Kombinationen af virksomheder,

der leverer specialiserede løsninger indenfor om-

rådet, og en stadigt skærpet international lovgiv-

ning om luftforurening har tilsammen bidraget til at

sikre denne udvikling. Da den

danske ”renluftsek-

tor” første gang blev kortlagt i 2014, blev der identi-

ficeret mere end 500 danske virksomheder, der

arbejder med

området

og i 2017 blev eksporten

af danske renluftteknologier og -løsninger opgjort

til minimum 7,2 mia. kr.

Under fokusområdet Retrofitting og reduktion af

luftforurening er der udvalgt i alt fem MUDP-

støttede projekter, der er undersøgt nærmere. Mel-

lem sig dækker aktørerne i de fem projekter Miljø-

styrelsens fire underkategorier indenfor virksom-

heder, der

arbejder med ”bekæmpelse af luftforu-

rening”

•

Forebyggelse af luftforurening

Behandling af udstødningsgasser og udled-

ningsluft

Måling, kontrol og analysesystemer til udstød-

ningsgas og udstødningsluft

Service, rådgivning og forskning i forbindelse

med luftforurening

port, anden kollektiv persontransport (fly og tog),

industri eller kraftværker. De fem projekter beskri-

ves kort herunder.

•

141-00005 Udvikling og test af

vand/olieemulsion som brændstof til

skibsmotorer, MAN Diesel og Danisco

(2009-2011)

Udvikling af Water in Fuel (WIF)-teknologi med

målet om at sænke NOx-udledningen fra skibe

ved at udvikle emulgatorer til indblanding af

vand i diesel/gasolie. Løsningens potentielle

effekt blev dokumenteret i projektet, men par-

terne har ikke arbejdet videre med teknologien,

da effekten viste sig for lav i forhold til omkost-

ningen. Danisco blev efterfølgende opkøbt af

Dupont, hvorfor samarbejdet mellem Danisco

og MAN Diesel heller ikke fortsatte.

•

141-00013+141-00082 Udvikling af partikel-

filtre til skibe, og Emmissionsreducerende

kombinationsløsninger til skibe, Ærøfær-

gerne, Dinex og Teknologisk Institut (2009-

2013)

To på hinanden følgende projekter med udvik-

ling og installation af først et partikelfilter og

senere en fuld kombinationsløsning i den ene

skorsten på en af Ærøfærgernes færger, med

det formål at sænke NOx- og partikeludlednin-

gen fra færgen. Løsningens effekt er doku-

menteret, og den er stadig i brug, men løsnin-

gen er ikke udviklet videre eller implementeret

andre steder. Teknologisk Institut har bragt er-

faringer og viden fra projektet med videre i et

nyt MUDP-projektet, som gennemføres sam-

•

men med tre rederier.

141-00887 + 141-00593 Måling af NOx-

udledning fra skibstrafikken ved hjælp af

droneteknologi, og Overvågning og tilsyn

med svovlemissioner fra skibsfart vha.

droneteknologi, Explicit A/S (2013-2016)

To på hinanden følgende projekter, hvorigen-

nem der er udviklet en simpel, skalérbar og

I alle fem projekter er der arbejdet med teknologi

rettet mod luftforurening fra transportsektoren

–

nærmere bestemt maritim gods- og persontrans-

port (færger og fragtskibe) samt kollektiv person-

transport til lands (busser). Der er således ikke

udvalgt eksempler på teknologiudvikling inden for

andre forureningskilder som fx privat persontrans-

Kortlægning

af danske renluftsløsninger på det globale marked,

Miljøstyrelsen (2014)

Opgørelse af den danske eksport fra renluftsektoren, Miljøsty-

relsen (2017)

Kortlægning af danske renluftsløsninger på det globale mar-

ked, Miljøstyrelsen (2014)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

mobil måleteknologi til måling af NOx- og

svovludledning fra skibe, som kan anvendes af

eksempelvis helikoptere eller med droner.

Løsningen kan potentielt bidrage til en bedre

og mere effektiv monitorering af, hvorvidt skibe

overholder udledningskrav. Teknologiens ef-

fekt er dokumenteret, verificeret og klar til im-

plementering. Teknologien er solgt til en enkelt

kunde i udlandet og virksomheden har i 2017

indgået en aftale med Miljøstyrelsen om over-

vågning af svovludledning i dansk farvand. Der

foreligger endnu ikke driftserfaringer fra de to

projekter.

•

141-00605 Movias forsøg med opgradering

af EURO 4, EURO 5 og EEV-busser, Trafik-

selskabet Movia, Emicon Systems, City-

Trafik, Arriva Danmark, Force Technology, ,

Purefi og Amminex Emissions Technology

(2013-2015)

Installation af tre forskellige kombinationsløs-

ninger fra tre forskellige producenter på ni af

Movias busser med målet om at demonstrere

en sænket udledning af NOx og partikler. Ef-

fekten for alle tre løsninger blev dokumenteret i

projektet. Efterfølgende har to af virksomhe-

derne arbejdet videre med løsningerne og den

ene har solgt sin løsning til kunder i Danmark

og udlandet. Den ene af virksomhederne,

Amminex Emissions Technology har udover

salg af løsningen i Danmark i 2017 vundet den

første ”store ordre” på

leverence af udstyr til i

alt 20.000 busser og lastbiler til Sydkorea, og

har derudover offentliggjort en aftale om instal-

lering af systemet på yderligere 5000 busser i

UK.

•

141-00100gl Retrofit af brændselsventiler til

reduktion af luftforurening fra skibsdiesel-

motorer i service, MAN Diesel (2008-2010)

Udvikling og godkendelse af en løsning

(”Approved method”) til retrofit af brændstof-

ventiler i skibsdieselmotorer, med målet om at

sænke NOx-udledningen fra motorer installeret

i perioden 1990-1999 til Tier I niveau (17

g/kWh). Under projektet blev løsningen doku-

menteret gennem motortests, og der blev op-

nået godkendelse til en motortype. Efterføl-

gende er løsningen blevet godkendt til tre

yderligere typer motorer, som direkte resultat

af projektet.

10.1 Generelle faktorer med betydning for ef-

fekten

Når det gælder udvikling og demonstration af mil-

jøteknologiske løsninger til reduktion af luftforure-

ning, peger parterne i de fem projekter på en ræk-

ke faktorer, der har afgørende betydning for områ-

det og dermed også for projekternes effekt. Det

gælder særligt: 1) regulering, 2) omkostninger og

3) driftssikkerhed.

Regulering

–

stadigt strengere krav driver tek-

nologiudviklingen

”Der var e hvis pukkel af projekter før

6, so

a ville ha-

ve færdige inden de nye regler (IMO Tier lll) trådte i kraft. Men i

øjeblikket der er det de nye regler for Svovl i 2020, som kunne

ende med at blive paradigmeskift. ALLE skal overholde dem.

[Der er] en masse muligheder der åbner sig, men ingen ved,

hvad der sker. Alt relaterer sig til svovlgrænsen i

.” Pro-

jektpartner)

Parterne oplever en stadigt stigende opmærksom-

hed i befolkningen på luftforurening og de konse-

kvenser, det har

–

ikke kun i Danmark men også i

resten af verden. Kombineret med en stadigt mere

avanceret teknologi til at monitorere og begrænse

luftforurening fører det til en strammere regulerin-

gen på området. Her er det særligt de internationa-

le standarder og reguleringer, branchen styres ef-

ter (fx NOx Tier l-lll under IMO for det maritime om-

råde og EURO VI under EU for tunge køretøjer).

En af hovedårsagerne, til at netop regulering spiller

en særligt stor rolle, når det kommer til luftforure-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

ning, er, at der sjældent er en direkte erhvervs-

mæssig eller økonomisk gevinst forbundet med at

nedbringe forurening for de respektive aktører (fx

busselskaber eller rederier). Det skal ses i mod-

sætning til eksempelvis området for ressourcegen-

vinding, hvor der kan være en forretningsmodel i

effektiv genvinding af en knap ressource; eller på

klimatilpasningsområdet, hvor store udgifter til

genopretning eller genopbygning efter eksempelvis

et skybrud kan undgås. Markedet for miljøteknolo-

giske løsninger for luftforurening styres derfor i høj

grad af, hvilke krav og regler der skal overholdes,

og ikke nødvendigvis af, hvor langt teknologien på

området er nået

At regulering er afgørende for den teknologiske

udvikling på området betyder imidlertid, at teknolo-

gier, der endnu ikke er implementeret, kan få en

rolle på et senere tidspunkt, i det omfang at tekno-

logien kan bidrage til at opfylde senere, strengere

emissionsgrænser.

Omkostninger

–

brændstoføkonomi og ny tek-

nologi

”Der er a ge øko o iske i teresser, der gør, at det ikke er så

simpelt [om retrofit kan betale sig]. Og nu med elektriske kører-

tøjer på fremmarch kan man diskutere, om man kan nå at lave

en helt ny teknologiændring og få alle investeringerne hjem, in-

a for e tlig udfaser diesel otore .” Projektpart er

Udfordringerne i forhold til driftsomkostninger er

særligt forbundet med, at emissionsreducerende

løsninger kan medføre en stigning i brændstoffor-

bruget

og dermed bevirke, at teknologi, der er

effektiv ud fra et miljømæssigt perspektiv, ikke im-

plementeres af økonomiske hensyn. Det betyder,

at manglende implementering af en løsning (og

dermed udeblivende erhvervsmæssige- og miljø-

mæssige effekter), ikke nødvendigvis skyldes løs-

ningens manglende effekt, men at løsningen er for

dyr i drift.

En mere grundlæggende

–

men mindre aktuel

–

udfordring for emissionsreducerende løsninger til

forbrændingsmotorer, særligt når det gælder retro-

fitløsninger, ligger i fremtidsperspektiverne og in-

vesteringshorisonten. Motorteknologien er i kon-

stant udvikling, og potentielle kunder står derfor

altid over for dilemmaet om, hvorvidt de skal inve-

stere i at optimere den nuværende løsning, eller

hvorvidt de skal vente og investere i en ny, samlet

og mere effektiv teknologi. Den store udfordring for

forbrændingsmotoren, og dermed også de retrofit-

løsninger, i den sammenhæng, er udviklingen af

eksempelvis brændselsceller og elmotorer. Selvom

disse løsninger endnu ikke er reelle alternativer til

den traditionelle forbrændingsmotor (særligt ikke

for international skibsfart), er de første eldrevne

færger og elbusser sat i drift, og der er nogle ste-

der i branchen en fornemmelse af, at det er den

vej, udviklingen bevæger sig. Dette er med til at

skabe den noget særlige situation, hvor nogle af

de varmeste fortalere for dieselmotoren findes

blandt de virksomheder der arbejder med at udvik-

le emissionsreducerende løsninger til denne.

Luftforurening forårsaget af transportsektoren er

forbundet med drift af forbrændingsmotorer. Det

skaber et relativt stort fokus på omkostninger, når

det gælder teknologi til reduktion af luftforurening;

dels driftsomkostninger og dels investeringsvillig-

hed.

Teknologi og lovgivning hænger dog også tæt sammen, da

krav og niveauer ofte fastsættes ud fra hvad der er teknisk mu-

ligt at overholde. Det er projektet omkring en ny approved me-

thod til retrofit af brændstofventiler på skibsmotorer et godt

eksempel på.

14 Eksempelvis vil teknologi der sænker NOx-udledning fra en

forbrændingsmotor, ofte have en negativ effekt på brændstof-

forbruget.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Driftssikkerhed

–

teknologi der skal holde og

præstere

En ny teknologi kan være op ad bakke, for det er en konservativ

industri, hvor folk ikke er villige til at tage en risiko.

teknologi

–

og dermed også for en dokumenteret

effekt af løsningerne på området.

10.2 Miljøteknologisk effekt

Af de fem projekter må fire af dem betegnes som

demonstrationsprojekter, hvor eksisterende tekno-

logi er tilpasset, testet, verificeret eller installeret,

og et enkelt betegnes udviklingsprojekt, hvor en ny

teknologi er forsøgt udviklet. I alle de fire demon-

strationsprojekter er eksisterende teknologi eller

løsninger søgt anvendt på en ny måde eller under

nye forhold, som ofte har krævet en tilpasning til

de konkrete forhold. I udviklingsprojektet er der

indsendt et metodepatent til godkendelse. I det

følgende præsenteres hvert af projekternes miljø-

teknologiske effekter.

”Udvikling og test af

vand/olieemulsion som

brændstof til skibsmotorer”:

Under projektet er

der demonstreret op til 60 pct. reduktion af NOx-

udledningen fra store to-takts dieselmotorer ved

brug af emulgatorer (beskrevet som Emul 2 i slut-

rapporten) og WIF-teknologi uden synlig negativ

indflydelse på motorens stabilitet. I kombination

med recirkulationsteknologi (EGR) er der opnået

op til 98 pct. reduktion af NOx-udledningen.

En udfordring ved teknologien er, at den øgede

tilsætning af vand til brændstoffet giver et øget

brændstofforbrug (penalty) på op til 4-5 pct., hvilket

gør det til en omkostningstung løsning for rederier-

ne.

Kombinationen af tilsætningen af vand og emulga-

tor til brændselsolien ville alene gøre det muligt at

leve op til IMO Tier ll krav om 20 pct. reduktion af

NOx-udledning, men ikke Tier lll krav om 80 pct.

reduktion. Tier lll kravene ville derimod kunne op-

nås alene ved implementering af andre mere sim-

ple løsninger, og der blev derfor ikke arbejdet vide-

re med WIF-teknologien efter projektets afslutning.

Der er derfor heller ikke indsamlet driftserfaringer

driftsforhold og driftssikkerhed har spillet en stor

rolle i projekterne. Dette har haft betydning for de

opnåede effekter. Projektpartnerne oplever, at det

har påvirket projekterne på to områder: et kræven-

de test- og demonstrationsmiljø, og en konservativ

risikoprofil hos potentielle kunder.

I transportsektoren gælder det

–

ligesom i mange

andre brancher

–

at tid er penge. I transportsekto-

ren gælder det dog særligt, at tiden, hvor ens

transportmiddel er ude af drift, er omkostningstung.

For de virksomheder, der udvikler emissionsredu-

cerende teknologi og ønsker at teste det i fuld ska-

la, betyder det, at teknologien skal installeres og

eventuelt tilpasses og testes i perioder, hvor trans-

portmidlet er ude af drift (når et skib er i dok eller

en bus i garage). Det har i flere projekter skabt

forsinkelse og praktiske udfordringer, da det dels

indebærer kort tid til installationen af den pågæl-

dende løsning, og dels at installationerne har skul-

le foregå i døgnets ydertimer, hvilket er mere om-

kostningstungt.

Det store fokus på driftssikkerhed har også betyd-

ning for implementering af nyudviklede teknologier

på området. Flere projektparter nævner, at trans-

portsektoren generelt er meget lidt risikovillig, når

det gælder implementering af ny teknologi, da de-

res forretning er afhængig af transportmidlernes

stabilitet. Her er med andre ord tale om en bran-

che, hvor det at være ”first mover” ikke nødvendig-

vis bliver set som en fordel. For at kunne afsætte

en ny løsning til markedet er det nemlig ikke altid

nok, at en løsning har vist sig at fungere i en pilot-

test eller et laboratorieforsøg. Løsningen skal ger-

ne have været kørt fuldskala over en længere pe-

riode og have demonstreret driftssikkerhed, før

den er attraktiv for kunderne. Det giver naturligt en

længere horisont for implementeringen af den nye

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

fra anvendelse af teknologien i praksis. Teknologi-

en vil potentielt blive relevant at arbejde videre

med i fremtiden, i det omfang at udledningskrave-

ne skærpes, eftersom projektet påviste at WIF og

ECG har komplementerende egenskaber, når der

også ses på udledning af CO, sod, SO

og ufor-

brændte kulbrinte. Dette kan blive relevant i forbin-

delse med ikrafttrædelsen

af IMO’s skærpede krav

for svovl-udledning i 2020

”Udvikling

partikelfiltre

til

ski-

der dokumenteret og verificeret en ny mobil måle-

metode til at måle udledningen af NOx og svovl fra

skibe. Metoden kombinerer eksisterende flyvetek-

nik (helikoptere og droner), censorer (fra Alpha-

sense og SenseAir) og datahåndtering (software,

tidligere udviklet af Explicit). Kombinationen er

vurderet som værende unik, og der er således ind-

givet en ansøgning om metodepatent i EU på løs-

ningen (afventer pt. godkendelse).

Målemetoden har, ifølge virksomhedens egne op-

gørelser, vist sig markant mere effektiv, end kon-

kurrenternes metode er, idet Explicit har opnået 95

pct.

højkvalitetsmålinger

(brugbare

målinger),

mens den tætteste konkurrent, som pt. foretager

målinger i Danmark, har opnået omkring 15 pct.

højkvalitetsmålinger. Samtidig gør teknologien det

muligt at arbejde med et ”cut-off level” (grænse for

complience level) på 0,13, mod 0,15-0,20 for kon-

kurrerende teknologier

. Det skyldes primært, den

nyudviklede teknologi kan måle emissionen tætte-

re på emissionskilden.

”Movias forsøg med opgradering af EURO 4,

EURO 5 og EEV-busser”:

Igennem projektet fik

de tre producenter testet deres kombinationsløs-

ninger (SCRT-systemer) på 3 busser hver. De te-

stede løsningerne baserede sig alle på en kombi-

nation af et partikelfilter og en SCR-katalysator.

Amminex Emissions Technology’s løsning adskilte

sig fra de andre, ved at dosere AdAmine

fra spe-

cielt udviklede beholdere, i stedet for AdBlue

som normalt benyttes i SCR-løsninger. Alle tre

løsninger opnåede i projektet at reducere NOx-

udledningen fra testbusserne væsentligt (mellem

54 og 92 pct.)

. Emicon Systems opnåede højeste

be/emmissionsreducerende

kombinationsløs-

ninger til skibe”:

Igennem de to projekter er der

installeret og demonstreret en kombinationsløsning

på en af Ærøfærgernes færger bestående af et

partikelfilter og et urea indsprøjtningssystem. Der

blev dokumenteret en reduktion i partikelantal på

93 pct. (mod forventede 99 pct.), samt en redukti-

on på op til 40 pct. af NOx-emissionerne, som dog

viste sig at falde markant i løbet af dagen.

Partikelfilterets manglende effektivitet vurderes at

skyldes utætheder i et røggasspjæld i bypass-

systemet. Systemet blev installeret som følge af

krav fra motorproducenten. Den vigende NOx-

reduktion vurderes at knytte sig til manglende re-

generering i filteret i løbet af dagen. Der er ikke

udviklet løsninger på de konkrete problemstillinger,

da udviklingen med teknologien ikke fortsatte. Den

installerede kombinationsløsning er dog stadig i

drift, og der er kun udskiftet mindre komponenter

siden installation.

”Måling af NOx-udledning

fra skibstrafikken

ved hjælp af droneteknologi, og Overvågning

og tilsyn med svovlemissioner fra skibsfart

vha. droneteknologi”:

Igennem de to projekter er

Compliance monitoring pilot for MarpolAnnex VI, compmon.eu.

http://www.imo.org/en/mediacentre/pressbriefings/pages/mepc-

70-2020sulphur.aspx

Opgradering af efterbehandlings-systemer på Movias Euro IV,

Euro V og EEV busser,

Miljøprojekt nr. 1795, Miljøstyrelsen, 2015

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

gennemsnitlige reduktionsgrad af NOX på Euro IV

busserne (ca. 80 pct.), Amminex Emissions Tech-

nology opnåede højeste reduktionsgrad af NOX for

Euro V busserne (ca. 90 pct.) og Purefi A/S opnå-

ede højeste reduktionsgrad af NOX (ca. 75 pct.)

for EEV busserne.

Amminex Emissions Technology er den eneste

producent der efterfølgende har installeret sin løs-

ning og har dokumenteret yderligere driftserfarin-

ger. Den er installeret i ca. 300 busser i Danmark

og 55 busser i UK, hvor den gennemsnitlige NOx-

reduktion ligger på 92-94 pct., og vil dermed også

være i stand til at overholde de kommende Euro

VI-D krav. Der er desuden foretaget demo-

projekter i USA og Sverige, hvor løsningens effekt

er dokumenteret under andre klimamæssige for-

hold

”Retrofit

af brændselsventiler til reduktion af

luftforurening fra skibsdieselmotorer i service”:

Under projektet har MAN Diesel dokumenteret ef-

fekten ved retrofit af nyere brændselsventiler på

ældre skibsmotorer, og dermed fået det gjort til en

Approved method, hvilket betyder at alle skibe der

kan, skal have den installeret indenfor en 5-årig

periode fra godkendelsen.

Det er særligt den retning som brændselsventiler-

ne sprøjter brændstof ind i motorerne (sprayret-

ning) som er udviklet i forhold til de gamle motorer.

Det giver en mere jævn varmefordeling i forbræn-

dingen, hvilket bl.a. sænker NOx-emissionerne.

Løsningens effekt afhænger af motortype og be-

lastning. I projektet viser motortest en reduktion på

mellem 8-15 pct. i NOx-emissionerne (svarende til

Tier l niveau på 17 g/kWh), 25-50 pct. for emission

af CO og omkring 90 pct. for HC-emissioner. Afgø-

”Ren luft til danskerne”,

Amminex Emissions Technology A/S,

rende for godkendelsen som Approved Method er,

at løsningen ikke øger brændstofforbruger væsent-

ligt (maks. 2 pct.). Her viser testene at løsningen

op til 75 pct. motor belastning ikke medfører et

øget brændstofforbrug. Tværtimod kan løsningen

give et lavere brændstofbrug på op til 1 pct.

Løsningen er som følge af projektet blevet god-

kendt som Approved Method til fire forskellige mo-

tortyper (S50MC, S60MC, S70MC og L50MC), og

er i alt blevet installeret på 275 skibe.

10.3 Miljøeffekt

Alle fem projekter har som nævnt beskæftiget sig

med luftforurening fra transportsektoren. Projek-

terne har derfor alle sammen til formål at opnå mil-

jøeffekter i form af reduktioner i udledning af NOx,

svovl og

partikler. Det er derfor særligt IMO’s Tier l-

lll krav, som har sat dagsordenen på det maritime

område, mens EU’s EURO standarder driver ud-

viklingen for tunge køretøjer på land.

Som hovedregel for forbrændingsmotorer gælder

det, at en højere forbrændingstemperatur øger

NOx-udledningen, mens det reducerer udlednin-

gen af partikler

–

og omvendt. I flere af projekterne

er der derfor arbejdet med en kombinationsløs-

ning, som reducerer udledningen af både NOx og

partikler. I det projekt, som ikke har arbejdet med

emissionsreducerende teknologi, men teknologi til

monitorering af emissioner, er der også arbejdet

med at måle både NOx og partikler.

Af de fem projekter er der to, hvor den demonstre-

rede løsning efterfølgende er blevet solgt og im-

plementeret. Det er kun i forbindelse med de to

projekter, at der er realiseret en miljøeffekt, hvor

der for de andre projekter stadig er tale om poten-

tielle miljøeffekter.

2017

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

”Udvikling og test af vand/Olieemulsion

som

brændstof til skibsmotorer”:

Teknologien er ikke

implementeret, og den har derfor ikke haft nogen

dokumenteret miljøeffekt. Under projektet er det

dog demonstreret, at teknologien i kombination

med EGR-teknologi potentielt kan have en relevant

miljøeffekt med hensyn til den samlede udledning

af NOx, CO, sod og uforbrændte kulbrinte. Forsø-

gene viste desuden en afledt miljøeffekt af WIF-

løsningen i form af 1 pct. reduktion af brændstof-

forbruget ved lav vand/brændstof ratio (0,25) og

lav motorbelastning (25 pct. load). Her er opløs-

ningen dog så lav, at emulgatoren ikke er nødven-

dig for stabil drift.

”Udvikling

af partikelfiltre til skibe, samt Em-

missions-reducerende

kombinationsløsninger

til skibe”:

Teknologien er blot implementeret i den

ene skorsten på én af Ærøfærgernes færger. Mil-

jøeffekterne begrænser sig derfor til en reduktion

af emissionen af partikler og NOx for denne ene

skorsten. Der er ikke lavet opfølgende målinger af

skorstenens emissioner efter de testmålinger, der

blev foretaget i projektperioden. Erfaringer fra pro-

jektet anvendes af Teknologisk Institut i et nyt pro-

jekt støttet af MUDP-ordningen igangsat i 2016 om

samme emne med andre teknologileverandører og

andre rederier.

”Måling

af NOx-udledning fra skibstrafikken

ved hjælp af droneteknologi, og Overvågning

og tilsyn med svovlemissioner fra skibsfart

vha. droneteknologi”:

Løsningen er endnu ikke

implementeret i Danmark, og der er derfor ingen

konkret realiseret miljøeffekt. Potentielt vil teknolo-

gien kunne nedbringe ’non-compliance’-niveauet

de danske farvande

–

dvs. antallet af skibe, der

ikke overholder udledningskravene. Ifølge virk-

somhedens egne oplysninger er skibstrafikken i

dag kilde til 70 pct. af svovludledningen og 50 pct.

af NOx-udledningen i Danmark. Officielt henviser

de danske myndigheder til, at niveauet for non-

compliance er 2 pct., mens de hollandske myndig-

heder henviser til et niveau på 6 pct. Virksomhe-

dens egne målinger foretaget i Holland peger imid-

lertid på helt op til 18 pct. non-compliance.

”Movias

forsøg med opgradering af EURO 4,

EURO 5 og EEV-busser”:

Amminex Emissions

Technology er som nævnt den eneste producent,

der efterfølgende har solgt og implementeret den

demonstrerede løsning, og derfor også den eneste

producent der har opnået dokumenterede miljøef-

fekter. Den primære miljøeffekt er affødt af de bus-

ser systemet er installeret på i Danmark. Her er de

installeret på 301 busser, som siden installeringen

har kørt 29,5 mio. km., hvilket pr. juni 2017 betyder

en samlet reduktion på lige over 350 tons NOx.

Derudover er løsningen installeret i 55 busser i

England, som har kørt 1,1 mio. km, hvilket giver en

reduktion på 22,4 tons NOx. Installationen i disse

busser er til dels sket på baggrund af et separat

demonstrationsprojekt i England, hvor der også er

trukket på erfaringerne fra DK. Der foreligger ikke

målinger på mængden af partikler som løsningerne

har fjernet, men producenten oplyser at de lever

op til krav på 98-99 pct. reduktion i partikeltantallet.

”Retrofit

af brændselsventiler til reduktion af

luftforurening fra skibsdieselmotorer i service”:

Den primære miljøeffekt ved projektet har været

NOx-reduktionen opnået ved retrofit af brændsels-

ventilerne. NOx-reduktionen hænger tæt sammen

med hvilken motorbelastning (engine load) der sej-

les med på det pågældende skib. Reduktionen kan

som nævnt variere, og ligger mellem 8-15 pct. På

baggrund af at løsningen er installeret på 275 ski-

be, og med hensyntagen til den typiske motorbe-

lastning for de pågældende skibe, er det MAN Die-

sels bedste bud, at det samlet har ført til en NOx-

reduktion på 27.500 ton årligt. Den maksimalt op-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

nåelige reduktion for skibene, ved optimal motor-

belastning, vil ligge på 42.000 ton NOx årligt.

Udover NOx-reduktionen har skibene som tidligere

nævnt også haft en reduktion i emissioner af CO

(25-50 pct.) og HC (90 pct.).

10.4 Erhvervsmæssig effekt

Når det gælder erhvervsmæssige og økonomiske

effekter er der i de fem projekter overordnet set

arbejdet med to forskellige potentielle kundegrup-

per. I de projekter, hvor der er arbejdet med fore-

byggelse af luftforurening og behandling af ud-

stødningsgasser og udledningsluft, har man arbej-

det på at udvikle løsninger til kunder i transport-

branchen (maritim og til lands), mens projektet, der

har fokuseret på måling, kontrol og analysesyste-

mer, har danske og udenlandske miljø- og tilsyns-

myndigheder som potentielle kunder.

Som nævnt i foregående afsnit er det kun i to af de

fem projekter, at den demonstrerede løsning efter

endt projektperiode er solgt og implementeret i

større omfang. Derudover har projektet, der har

udviklet et måle-, kontrol og analysesystem, solgt

systemet som en leasing-løsning til en enkelt kun-

de. Selvom der er tale om et konkret salg, er om-

fanget for lille til at vurdere den erhvervsmæssige

effekt, og der er derfor

–

som for de resterende

projekter

–

primært er tale om en potentiel er-

hvervsmæssig og økonomisk effekt.

I det følgende gennemgås konkrete og afledte er-

hvervsmæssige effekter for hvert af projekterne.

”Udvikling

og test af vand/olieemulsion som

brændstof til skibsmotorer”:

Teknologien er

hverken sat i produktion eller solgt, og den har der-

for ikke haft nogen erhvervsmæssig effekt. Der

foreligger pt. ingen planer om at markedsføre løs-

ningen, og den potentielle erhvervsmæssige effekt

kan derfor heller ikke estimeres.

”Måling

af NOx-udledning fra skibstrafikken

ved hjælp af droneteknologi og Overvågning

og tilsyn med svovlemissioner fra skibsfart

vha. droneteknologi”:

Løsningen er solgt til en

engelsk kunde, som en leasingløsning på soft-

waredelen. Kunden er Martek Marine, som har

vundet et EU-udbud for overvågning og kontrol af

den maritime sektor ved hjælp af fjernstyret tekno-

logi. Den samlede kontraktsum på udbuddet var på

10 mio. euro, hvoraf virksomheden har fået en lille

andel.

Teknologien er dog klar til yderligere salg, men

salget er afhængigt af, at myndighederne i højere

grad ønsker at håndhæve udledningskravene.

Virksomheden ser et potentiale i IMO’s skærpede

krav for svovl-udledning, som træder i kraft i 2020,

og det vurderes, at dette muligvis vil sætte gang i

markedet. Teknologien er konkurrencedygtig, idet

den nærmeste danske konkurrents teknologi er

baseret på sensorer, der er installeret på fly, hvil-

ket er mere omkostningstungt end at bruge den

pågældende teknologi i helikoptere. Pt. hindrer den

danske lovgivning for flyvning med droner (som

kræver ”visual line of sight”), at koblingen mellem

systemet og droner er konkurrencedygtig, men i

”Udvikling

af partikelfiltre til skibe/emmissions-

reducerende kombinationsløsninger til skibe”:

Projektet viste, at installationen af kombinations-

løsninger på færger er omkostningstung, hvilket

afkræftede et markedspotentiale for producenten,

som efterfølgende ikke har installeret lignende løs-

ninger på andre færger. De primære faktorer, som

gjorde installationen dyrere end forventet, knytter

sig til pladsforhold på færgen, størrelsesforholdet

for selve løsningen samt tilgængelighed, da færger

sjældent er i dok, og installation og eftersyn derfor

måtte foregå ad flere omgange i døgnets yderti-

mer.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

tilfælde af at lovgivningen ændres, vurderes denne

version at være en mere effektiv løsning.

Efter fokusanalysernes dataindsamling er det ble-

vet offentliggjort, at Explicit har indgået en aftale

med Miljøstyrelsen om overvågning af svovludled-

ning i dansk farvand på samlet 1,2 mio. kr. i 2017.

275 skibe. Omkostningen ved installationen af-

hænger af motortypen, men ligger i gennemsnit

omkring 30.000 euro pr. skib, hvilket giver en sam-

let omsætning for installationen på 8,25 mio. euro

svarende til omkring 61 mio. kroner.

Det er virksomhedens vurdering, at der i alt findes

”Movias

forsøg med opgradering af EURO 4,

EURO 5 og EEV-busser”:

Den primære er-

hvervsmæssige effekt af projektet er afledt af ud-

buddet af ”Luftpakken”, som Movia udbød under

projektperioden. Her bød alle tre producenter ind,

og Amminex Emissions Technology vandt den

samlede ordre. Samlet set har ordren haft en vær-

di på omkring 80 mio. kroner. Derudover har Am-

minex efterfølgende solgt 55 løsninger til UK og

omkring 50 løsninger til Sverige. Efter interviewet

med Amminex har de offentliggjort virksomhedens

første ”store ordre” på udstyr til i alt 20.000 busser

og lastbiler til Sydkorea, og har derudover offent-

liggjort en aftale om installering af deres system på

yderligere 5000 busser i UK. Omsætningen i Am-

minex Emissions er steget fra 8,6 mio. kr. i 2013

(ved projektets opstart) til 34,7 mio. kr. i 2016.

Samlet set har virksomheden pt. bekræftede hand-

ler for mellem 370-740 mio. kr.

Aktiviteten hos Emicon Systems blev indstillet kort

efter projektperioden. Purefi A/S udvikler og sæl-

ger fortsat andre af deres produkter (herunder par-

tikelfiltre). De har ikke oplevet en direkte er-

hvervsmæssig effekt af deltagelsen i projektet, da

de ikke har solgt løsningen efterfølgende. De har

dog oplevet afledt salg (på andre komponenter) på

mellem 2-3 mio. kr. Virksomhedens omsætning er

ikke offentliggjort, men bruttofortjenesten er steget

en anelse fra 2 mio. kr. i 2013 til 2,2 mio. kr. i

2016.

”Retrofit

af brændselsventiler til reduktion af

luftforurening fra skibsdieselmotorer i service”:

Brændselsventilerne er som nævnt installeret på

omkring 525 skibe med de pågældende motorer,

som med Approved Method burde retrofittes. De

peger på flere årsager til, at det ikke er sket. Den

primære forklaring er, at løsningen er omkost-

ningstung, særligt taget i betragtning af at det er

ældre skibe (fra midt 90’erne og frem) hvilket

gør

at deres levetid er begrænset. Her vil redderne

naturligt afveje, om det kan betale sig at opgradere

et skib, som alligevel vil skulle tages ud af drift in-

den for en årrække. Kombineret med en lempelig

håndhævelse fra myndighedernes side, har det

gjort at flere reddere har undladt at installere løs-

ningen.

Det er svært at afgøre hvor stor en del af salget af

ventilen, der er direkte afledt af projektet. Virksom-

heden vurderer, at flere rederier formentlig ville

have efterspurgt løsningen, selvom den ikke var

gjort lovpligtig (som det blev gjort med projektet).

De har dog oplevet at få kontakt til en del nye kun-

der, hvor brændselsventilerne har været indgang til

en ny kunderelation.

10.5 Samfundsmæssige effekter

MUDP programmet har siden 2008 bevilget knapt

51 mio. kr. til 100 afsluttede projekter inden for ren-

luftsløsninger. Hertil er der igangsat yderligere 30

projekter med bevillinger på hen ved 98 mio. kr.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

10.5.1 Aggregeret effekt på miljø og teknologi

De samfundsmæssige miljø- og sundhedsforbed-

rende potentialer for at nedbringe skadelige luft-

partikler er betydelige

. Det vurderes at der sker

3.200 for tidlige dødsfald på landsplan om året

som følge af luftforurening

. I tillæg til de direkte

miljø- og sundhedsmæssige effekter er Danmark

også gennem internationale aftaler, såsom Göte-

borg-protokollen, forpligtiget til at reducere skade-

lige emissioner.

Den danske skibstrafik står for ca. 13 pct. af Dan-

marks samlede NOx-udledning

. Dertil kommer de

betydelige udledninger fra dansk-opererede skibe i

udlandet, der skyldes den danske maritime positi-

on på det globale transportmarked

. Disse udled-

ninger kan lede til sundhedsproblemer for besæt-

ning, passagerer og kystnær beboelse, og et sti-

gende fokus på emissionsreduktion kan derfor ha-

ve stor effekt på folkesundheden såvel som miljø.

Herudover tegner skibstrafikken sig for en ikke

uvæsentlig andel af de samlede udledninger af

partikler samt svovldioxid.

De aggregerede effekter af casestudierne be-

grænser sig for tre af de fem studier alene til den

læring og kompetenceudvikling som projekterne

har givet anledning til, idet de ikke har givet nogen

direkte kommerciel effekt (meromsætning eller be-

sparelser) for de involverede virksomheder. To af

projekterne har ledt til såvel kommercielle salg

som miljømæssige effekter.

Denne fordeling svarer nogenlunde overens med

virksomhedernes svar i spørgeskemaundersøgel-

sen, hvor 37 pct. af de adspurgte vurderer at pro-

jektets primære miljøeffekt er opnået gennem det

udviklede teknologiprodukt. De øvrige adspurgte

fortæller at projektet primært har resulteret i ny

viden, som fx kan anvendes i efterfølgende udvik-

lingsprojekter.

De miljøområder, som projekterne ifølge spørge-

skemaundersøgelsen har gavnet er især reduktion

af partikel- og støvudledning, samt emissioner på

NOx CO

og SOx. Godt 72 pct. af de projekter der

har modtaget MUDP tilskud til luftforureningstekno-

logi har arbejdet med at reducere belastningen fra

partikler og støv, og 52 pct. af de adspurgte har

arbejdet med at bidrage til en reduktion i udlednin-

gen af kvælstof. Lidt over hver tredje af de ad-

spurgte projekter har arbejdet med at reducere

CO2-emissionerne

svovldioxid.

FIGUR 10.1

Miljøsigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Luftfor-

urening

Partikler og støv (fx PM10

og PM2,5)

Kvælstofilte (NOx)

CO2

Svovldioxid (SOx)

VOC

Anden luftforurening (fx

dioxin, benzen, PAH etc.)

Tungmetaller (bly,

ad iu , kviksølv, ikkel,…

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?”

(N=50)

næsten

ligeså

mange

20%

40%

60%

80%

Fra Natur og Miljøpolitisk redegørelse fra 2015 samt miljøtilstandsrap-

porten 2014.

Natur og Miljøpolitisk redegørelse, 2015

Beregninger baseret på DST tabel MR01 og MRU1, 2015 tal,

Beregninger baseret på DST tabel MR01 og MRU1, 2015 tal, Emissio-

ner fra dansk-opererede skibe i udlandet udgør mere end 7 gange det

totale udslip på dansk territorium, dvs UNFCCC-opgørelse.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Figur 10.2 herunder viser projekternes teknologi-

ske sigte ifølge de adspurgte virksomheder i spør-

geundersøgelsen.

MUDP’s tilskud har ifølge dem

primært haft fokus

på teknologier der reducerer skibsfartens luftforu-

rening (42 pct.) og teknologier til lavemissions-

brændeovne (18 pct.) tilpasning af fyringsanlæg

(16 pct.), samt til tung dieseldreven vejtransport.

Generelt viser analysen at omtrent en tredjedel af

disse projekter ifølge de adspurgte foreløbigt har

opnået en miljø- eller ressourcemæssig effekt.

sat ca. 0,16 mio. kr. mere som følge af MUDP’s

bevilling. Heraf følger at MUDP inden for reduktion

af luftforurening kan have medvirket til en årlig om-

sætningsstigning for virksomhederne på ca. 11

mio. kr. i indeværende år.

Adspurgt om deres forventninger om 3 år, så for-

venter 24 pct. af de adspurgte virksomheder at

deres projekter afføder en meromsætning på godt

11 mio. kr. Med forbehold for om virksomhedernes

forventninger vil blive indfriet, svarer dette samlet

til en direkte årlig meromsætning på 144 mio. kr.

om 3 år.

Beskæftigelsesmæssigt viser spørgeskemaunder-

FIGUR 10.2

Teknologisigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema

Luftforurening

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Implementering af ny IMO-

reguleri g af ski sfarte s…

Lavemissionsbrændeovne

Tilpasning af store fyringsanlæg

til o stilli g til ere…

Tung dieseldreven vejtransport

søgelsen yderligere, at MUDP direkte har bidraget

til ca. 36 nyansatte medarbejdere internt i de del-

tagende virksomheder, to år efter projekterne er

afsluttet. Det svarer til at der på baggrund af hvert

projekt gennemsnitligt ansættes ca. 0,6 årsværk.

FIGUR 10.3

Afsætningssektorer på MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Luftforurening

Fødevarefremstilling

10% 20% 30% 40% 50%

Dæmpning af støjkilder

Renere teknologi til

produktionen

Effektivere udnyttelse af

ressourcerne

Fre stilli gsvirkso heder…

E ergifors i g i kl.…

Va dfors i g i kl.…

Spildeva ds- og…

Øvrige

Hå dteri g af affald…

B ggeri,

gge aterialer…

tra sport i kl.…

Har opnået effekt

Kilde: NIRAS

Note:

Spørgsmål: “Er

fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?”,

samt ”

Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt at projektet?”

(N=50). Syv største områder.

Mariti

Vejtra sport i kl.…

Ba etra sport i kl.…

Andre serviceerhverv

10.5.2 Vækstmæssige effekter

Spørgeskemaundersøgelsen viser at ca. 12 pct. af

MUDP’s virksomhedsbevillinger inden for renlufts-

løsninger oplevet en større årlig omsætning som

følge af deres resultater. Hver virksomhed har om-

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “I

hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?”

(N=50).

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere at

MUDP især skaber resultater der udnyttes af ener-

giforsyning og den maritime sektor.

Ifølge de adspurgte sigter 44 pct. af virksomheder-

ne på energiforsyningssektoren og 38 pct. på den

maritime transportsektor. Tredjestørste område er

vejtransportområdet.

Endeligt indikerer besvarelserne i spørgeskema-

undersøgelsen, at MUDP’s tilskud til luftforure-

ningsområdet har skabt mereksport i 6 pct. af pro-

jekterne. Den direkte mereksport er samlet på 5

mio. kr. på de projekter der er blevet rapporteret

afsluttet.

Fire af de fem casestudier under dette tema er ret-

tet mod maritim udstyrsproduktion og nye, emissi-

onsreducerende teknologier. Danmark har som en

historisk søfartsnation en markant styrkeposition

inden for maritim teknologiproduktion og det globa-

le marked for retrofitting inden for skibsfart har

skabt et potentiale som i de sidste 5-10 år været

stødt voksende i takt med stramningen på de glo-

bale og europæiske krav. Det er især markedet for

opgraderinger i forhold til SOx og Ballastvand der

er elevant. Disse markeder er i øjeblikket drevet af

2020 målsætninger (Ecorys, 2012), og havde i

2012 et globalt potentiale på mellem 4,5 til 6,5 mia.

euro. De danske maritime udstyrsfabrikanter be-

skæftigede i 2014 ca. 19.000 fuldtidsansatte og

havde en eksportværdi på 25,7 mia. kr., svarende

til ca. 2,6 pct. af den samlede danske eksport.

MUDP projekterne bidrager dermed til at styrke en

markant dansk styrkeposition med forholdsvis stort

vækstpotentiale. For det enkelte projekt som har

medført kommercielt salg, er denne effekt også

udmøntet i en konkret meromsætning, selvom den

økonomiske effekt foreløbigt er begrænset til tre

kunder.

Et af projekterne fokuserer på miljøløsninger inden

for tung dieseldrevet vejtransport. Danmark har

ikke haft en dominerende styrkeposition for løsnin-

ger inden for dette område, så selvom projektet

har givet anledning til et kommercielt mersalg for

en af de deltagende virksomheder, så vil den op-

nåede gevinst sandsynligvis have en mere be-

grænset afsmittende effekt på vækst og beskæfti-

gelse fordi det danske marked og eksportmulighe-

derne er mere begrænset. Det skal dog her næv-

nes, at selvom en af de deltagende virksomheder

ikke opnåede en direkte kommerciel gevinst af pro-

jektet, så skabte projektet kompetencer der smitte-

de af på deres salg af løsninger til den maritime

sektor. Virksomheden formåede at lave mersalg i

form af en maritim renluftsløsning og dermed ska-

be en positiv spillovereffekt til den maritime sektor.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

11 Ressourcegenvinding og effektivisering i vandsektoren

Den danske styrkeposition i vandsektoren har tra-

ditionelt været pumper og ventiler, men salg af

rensningsløsninger inden for enzymhåndtering,

filtrering og kemikalier mm som spildevandsløsnin-

ger og ressourcebesparende teknologier omfatter,

har været i vækst

Under fokusområdet er der udvalgt i alt seks

MUDP-støttede projekter, der er undersøgt nær-

mere, og det er dermed det bredest dækkede fo-

kusområde. Aktørerne der er involveret i de seks

projekter har både været forsyningsselskaber,

GTS-institutter, universiteter og private virksomhe-

der.

Af de seks projekter har fire arbejdet med teknolo-

giske løsninger til genvinding af ressourcer fra,

eller effektivisering af processen i, renseanlæg og

vandværker. De resterende to projekter har arbej-

det med hhv. effektivisering af rensning af vand i

industrivirksomheder og private hushold, og effek-

tivisering af tørringsprocessen for returemballage.

De seks projekter beskrives kort herunder.

•

141-00596:

”BIO2BOOST

Udvikling af star-

terkulturprodukter til etablering af biologi-

ske omsætningsprocesser i vand” GEUS,

Krüger og HOFOR (2014-2015)

Udvikling af en bakteriestarterkultur til sand-

filtre i vandværker, som gør at filtrene hurtigere

kan rense grundvandet og leve op til grænse-

værdier for indhold af ammonium, mangan og

pesticider.

•

141-00129 + 141-00238

”Vand afsaltning af

havvand - udvikling af biometrisk mem-

branmodul” + ”Udvikling af flade Aquaporin

membraner til ekstraktion af rent vand fra

•

forurenede vandlige

opløsning” Aquaporin

(2010-2013)

To på hinanden følgende projekter støttet af

MUDP-ordningen med formål om at videreud-

vikle firmaets ”flatsheet”-membraner,

så de

kan produceres med større overflade og ved

maskinel produktion (i modsætning til tidligere

håndlavede membraner).

•

141-00666

”Forøget fosforgenvinding fra

spildevand og slam” Aarhus Vand (2013)

Udviklingsprojekt med fokus på genvinding af

fosfor fra struvit udfældet fra rejektvand produ-

ceret ved afvanding af udrådnet slam fra et

renseanlæg. Formålet med projektet var at på-

vise en genvindingsgrad på op til 60 pct., og

udvikle en metode for genvinding som også er

rentable for rensningsanlæggene.

141-00530

1/2 ”Billund Bio Refinery

- Frem-

tidens spildevandsanlæg” Billund Vand og

Krüger (2013-2023)

Fyrtårnsprojekt hvor der bygges en ny form for

spildevandsanlæg, som både reducerer ener-

giforbruget i forhold til konventionelle anlæg,

og samtidig producerer energi gennem anlæg-

ges forskellige processer. Projektet har haft

syv arbejdspakker; 1) Online styring, 2) Bund-

beluftning, 3) Biotilgængelig fosforfældning 4)

Rejektvandsrensning 5) Videregående vand-

rensning (efterpolering til at fjerne forskellige

stoffer) 6) Termisk Hydrolyse 7) Udvidelse af

rådnetanksanlæg. Det er særligt online styring

og termisk hydrolyse, som der har været fokus

på at udvikle.

141-01187

”Genindvinding af fosfor fra

spildevandsslam” Hjortkær Maskinfabrik,

Aalborg Universitet og Teknologisk Institut

(2015-2017)

Igangværende projektet hvor der arbejdes med

at forfine en metode til genvinding af fosfor fra

spildevandsslam, ved at binde en højere andel

Dansk eksport af vandteknologi 2015, Notat, Mst, 2016

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

i rejektvandet, hvorfra det så udfældes. Målet

er at opnå 80 pct. fosforgenvinding med en

omkostning på under 60 kr. pr. kg.

•

141-00201

”Nyt ressourcebesparende tør-

resystem til returemballage i fødevareindu-

strien” Semi-Staal

og Asgaard Tool Design

(2012-2013)

Virksomheden har under projektet arbejdet

med at udvikle et nyt tørresystem baseret på

centrifugeteknologi, hvor systemerne tidligere

har været baseret på kompressorteknologi

(lufttørring). Målet med projektet har været at

udvikle et system som bruger væsentligt min-

dre energi og vand, samtidig med at støjen re-

duceres og tørreegenskaben forbedres.

11.1 Generelle faktorer med betydning for ef-

fekten

På trods af forskellige specifikke fokusområder er

der en stadig en række fælles forhold mellem de

seks projekter, som har haft betydning udvikling og

demonstration af miljøteknologiske løsninger. De

knytter sig særligt til, at de alle i et eller andet om-

fang har arbejdet med teknologi indenfor vandsek-

toren.

Overordnet kan nævnes tre forhold: 1) at effektivi-

sering har miljømæssige fordele 2) at vandsekto-

ren befinder sig i en udviklingsperiode og 3) at re-

gulering overvejende fungerer som en positiv dri-

ver for eksport.

Effektivisering med miljømæssige fordele

”Idéen

starter ikke med udgangspunkt i ressourcer, men ift.

driftproblem, hvor P ophobes som stor intern belastning som

struvit i rør og varmeveksler. Som rådgivere kastede vi idéen på

bordet om, at man muligvis kan løse problemet - løse [udfor-

dringen med] driften og samtidig få et materiale, der kan an-

vendes som ressourcer.”

Projektpart er

tyder, at en effektivisering af en rensningsproces

naturligt også vil indebære miljømæssige fordele,

og at motivationen i udviklingsprojekterne indenfor

området derfor er anderledes end nogle af de an-

dre fokusområder. Hvor arbejdet med at reducere

luftforurening er drevet af målet om at overholde

lovgivning, og bæredygtigt byggeri drives af byg-

herrers ønske om at opretholde et grønt image

(altså motiver hvor miljøet er den primære driver),

så er projekterne indenfor vandsektoren i højere

grad drevet af en ambition om at effektivisere en

proces eller genvinde en værdifuld ressource (eller

begge dele), hvor miljøeffekten indgår som en se-

kundær gevinst.

Et velkendt eksempel i den sammenhæng, som

flere af projekterne har arbejdet med, er udfordrin-

gen med struvit i rensningsanlæg. Dannelsen af

struvit er en driftsmæssig udfordring for anlægge-

ne, da det tilstopper rør og kan føre til nedluknin-

ger. Samtidig indeholder struvitten fosfor, der som

næringsstof på samme tid kan være forurenende i

vandmiljøet og værdifuld gødningsmiddel i land-

bruget. Den primære motivation i arbejdet med at

fjerne struvit fra rensningsanlæggene har altså

været at effektivisere driften, ved at undgå tilstop-

ninger, hvilket så samtidig har en positiv effekt mil-

jømæssigt, eftersom der samtidigt genindvindes

fosfor fra processen.

Også i de projekter der ikke har arbejdet specifikt

med vandværker og rensningsanlæg, har miljøef-

fekterne gået hånd i hånd med driftsmæssige for-

dele og god økonomi. Det gælder både for Aqua-

porins udvikling af membraner, som potentielt kan

spare industrikunder for transport og vandforbrug,

og for Semi-Staals udvikling af centrifugal tørre-

teknik, som kan spare virksomheder for både

energi- og vandforbrug.

En sektor i udvikling: fra affaldshåndtering til

Rensning af spildevand er en proces, der kræver

ressourcer i form af både energi og kemi. Det be-

produktion

”Helt ge erelt fylder ressour ete aet rigtigt eget, år a

taler spildevand og også kildesorteret husholdningsaffald. Så

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

renseanlæg ændrer navn til ressourcecentre for at understrege,

at vi gør noget på ressourcesiden. Og det er noget, der arbejdes

meget med. Det drives af den politiske bevidsthed og jeg tror

også, at der må være et ønske fra befolkningen om, at man

ger e vil have ressour eløs i ger.” Projektpart er

tion om, at det er kommunen der står bag - det er det offentli-

ge.” Projektpart er

Den danske tradition for at værne om vandmiljø

med en relativt streng regulering er noget, som

flere partnere i projekterne fremhæver som en for-

del for både selve udviklingen af nye miljøteknolo-

giske løsninger, og for afsætningen af dem til ud-

landet. Partnerne oplever at reguleringen har væ-

ret med at forme en vandsektor, der hele tiden ar-

bejder med at forbedre sig og være på forkant med

udviklingen, men ligeså vigtigt at det også er blevet

bemærket i udlandet. Flere af projekterne har så-

ledes allerede nydt stor opmærksomhed fra udlan-

det, hvilket de kommercielle partnere understrege-

rer afgørende for deres løsninger. Det danske

marked i sig selv er vigtigt, men samtidig også be-

grænset. De store potentialer i udbredelsen af en

ny teknologi ligger i også at kunne eksportere den

til udlandet.

I forhold til eksportmulighederne fremhæver de

aktører, der har indgået i projekter med offentligt-

privat-partnerskab, at denne samarbejdsform er af

stor betydning. Det offentlige selskabers engage-

ment i projekterne er med til at blåstemple løsnin-

gerne, og understrege at de kan fungere i praksis,

hvilket giver de private virksomheder andre mulig-

heder for kundekontakt, end de ellers ville have. Et

eksempel er Billund Bio Refinery som det kommu-

nalt ejede Billund Vand står bag, sammen med

den private rådgivningsvirksomhed Krüger. Her har

Billund Vand afholdt en lang række besøg for

myndighedsrepræsentanter fra hele verden, hvor

projektet og løsningerne er vist frem. Det ville ikke

på samme måde have været muligt for Krüger at

gøre selv, og de har derfor også fået stor positiv

eksponering på baggrund af projektet.

I Danmark har vandsektoren historisk været drevet

af et stærkt politisk og folkeligt ønske om rent drik-

kevand og et sundt vandmiljø. Opgaven for sekto-

rens forsyningsselskaber har primært været at ud-

vikle så grundige og stabile rensningsprocesser

som muligt. Igennem de senere år er der i stigende

grad kommet fokus på potentielle gevinster i i for-

bindelse med rensning af spildevandet såsom

energiproduktion

ressourcegenvinding.

Det

skaber en særlig situation, hvor der er mange mu-

ligheder for udvikling og optimering, men gennem-

førslen skal hele tiden vejes op i mod den primære

opgave om at levere og rense vand.

Udviklingsprojekterne på området skal med andre

ord ikke kun kunne påvise at de har en miljømæs-

sig effekt, men også at den kan opnås uden andre

negative effekter for driften. Det giver derfor et

marked med mange løsninger og muligheder, som

i sidste ende er afhængig af, at der også er ledel-

ser i forsyninger, der tør tage springet og risikoen,

og implementere en ny teknologi som ikke kun bi-

drager til selskabets primære formål.

Omvendt bliver udviklingsprojekterne ofte værdsat

af medarbejdere i sektoren. De er vant til at opti-

mere processer i forhold til at rense eller håndtere

”affaldsprodukter”,

men har også stor interesse i at

arbejde videre med muligheden for at producere

energi eller genindvundne ressourcer. Her kommer

udviklingsprojekterne også til at fungere som en

form for medarbejderpleje for selskaberne, hvilket

er en ikke uvæsentlig afledt effekt.

Regulering giver eksportfordele

”Virkso hede ka ikke i vitere selv, for det liver opfattet

som korruption [i udlandet]. Så det er vigtigt med et samarbej-

de som dette, for det er typisk borgmesteren der sender invita-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

11.2 Miljøteknologisk effekt

Af de seks projekter kan de seks betegnes som

udviklingsprojekter hvor ny teknologi er udviklet og

videreudviklet. I to af disse projekter er der indgivet

patentansøgning på den konkrete løsning. Det sid-

ste projekt har karakter af et demonstrationspro-

jekt, hvor eksisterende løsninger er demonstreret i

en ny og større sammenhæng.

I to af projekterne er de udviklede løsninger im-

plementeret og i drift, i to andre er den udviklede

løsning i sidste fase af en markedsmodningspro-

ces og snart er klar til salg, mens løsningerne i de

sidste to projekter stadig er under udvikling. I det

følgende gennemgås de miljøteknologiske effekter

for hvert af projekterne.

”BIO2BOOST Udvikling af starterkulturproduk-

ter til etablering af biologiske omsætningspro-

cesser i vand”:

På baggrund af indledende analy-

ser og forsøg blev det tidligt i projektet valgt at gå

videre med at udvikle starterkultur til fjernelse af

ammonium, da de viste de mest lovende resulta-

ter. Der blev derefter ikke arbejdet videre med star-

terkulturer til fjernelse af mangan og pesticider.

I et storskala forsøg med tilsætning af starterkultur

til sandfilter lykkedes det at nedbringe tiden til op-

nåelse af grænseværdien for ammonium med 14

dage. Partnerne fremhæver, at resultatet er opnået

uden særlig effektiv opdyrkning, og uden særlig

stor koncentration af bakterier i kulturen, hvorfor de

er meget optimistiske omkring at resultaterne i

fremtiden kan forbedres.

Der er indgivet en patentansøgning på baggrund af

projektet, og det vurderes desuden at der er sam-

let materiale nok til også at udarbejde nogle viden-

skabelige artikler om emnet. Videreudviklingen af

starterkulturer til fjernelse af ammonium kører vide-

re som et VUDP-støttet projekt.

”Vandafsaltning af havvand

- udvikling af bio-

metrisk membranmodul” + ”Udvikling af flade

Aquaporin membraner til ekstraktion af rent

vand fra forurenede vandlige opløsning”:

Virk-

somheden har i de to projekter arbejdet med at

udvikle produktionen af membraner og ikke selve

membranteknologien. De er gået fra at producerer

deres ”flatsheet” membraner i hånden med en ak-

tiv overflade på maks 4.5 cm2 til nu at kunne pro-

ducere membraner med aktiv overflade på 500

cm2 på maskiner (roll-to-roll). Produktionstiden

blev samlet reduceret med ca. 70 pct.

”Forøget fosforgenvinding fra spildevand og

slam”:

Målet om 60 pct. genvinding af fosfor vur-

deres fra et økonomisk perspektiv ikke at være

realistisk, og er gennem projektet nedjusteret til at

være maks. 45 pct. (det niveau de anslår er renta-

belt). Ved højere genvinding forstyrres andre pro-

cesser for meget, og der skal bruges for meget

ekstra kemi, som gør det meget dyrt ift. hvor meget

fosfor der genvindes. Fuldskala forsøg viste desu-

den at man ved 60 pct. genvinding påvirkede pro-

duktionen af biogas, hvilke gjorde det urentabelt.

Målet i projektet var oprindeligt at samle to del-

strømme. Det er kun den ene delstrøm, der er kørt

på i Aaby rensningsanlæg, hvilket har givet en ud-

vinding på 15-30 pct. Når den anden delstrøm

kommer op og kører, regner de med en genvinding

på op til 45 pct.

Det andet rensningsanlæg i projektet, Viby, var

udfordrende at foretage forsøg på under projektpe-

rioden, fordi mange mindre anlæg netop var blevet

omlagt til at føre deres spildevand til dem. Det

gjorde at de øgede fældningskemien i perioden,

som igen gjorde det svært at arbejde med struvit-

genvinding. Der er derfor ikke foretaget forsøg der

under projektet. Forsøgene på Viby var planlagt for

at køre processen på et anlæg med primær kemisk

rensning (Aaby har 80 pct. biologisk rensning).

Efter projektperioden har processen vist sig muligt

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

at arbejde videre med på Herning rensningsanlæg

som er 50 pct. biologisk og 50 pct. kemisk, hvor

løsningen er implementeret. Derudover er det

planlagt også at implementere den på det nye

Marselisborg rensningsanlæg. Virksomheden vur-

derer, at processen i princippet kan udbredes og

gøres rentabel på alle rensningsanlæg med råd-

ningstanke og en størrelse på min. 50.000 PE.

de systemet. Det er kommet i bedre balance

nu. Det vurderes at denne online styring har

gjort det lettere at styre processen, så der er

mere frisk slam end tidligere, hvilket igen har

resulteret i en bedre fosforstyring. Derudover

har det bidraget til at nedbringe kvælstofudled-

ningen.

”Genindvinding af fosfor fra spildevandsslam”:

”Billund Bio Refinery

- Fremtidens spilde-

vandsanlæg”:

Ud af de 7 arbejdspakker i projek-

tet, fremhæver projektpartnerne særligt at to har

haft afgørende betydning for projektet. Der er tale

om demonstration af allerede udviklede teknologi-

er.

1. Exelys (termisk hydrolyse)

Siden august 2016 er der kørt termisk hydroly-

se på alt biologisk slam (spildevandsslam og

husholdningsaffald) baseret på ”Exelys” kon-

ceptet som er udviklet af Krüger. Der er erfaret

udfordringer ift. varmeveksler og polymerpro-

blemer, som er løst undervejs. Overordnet har

prosessen vist sig ekstremt stabil og driftsikker

ift. erfaringer fra andre dele af verden. Samlet

set anslås processen at have hævet biogas-

produktionen med 50-60 pct., mens slam-

mængden er nedsat med 30-40 pct. Det er dog

ikke muligt endnu at isoleret den øgede bio-

gasproduktion til den termiske hydrolyse, da

noget af det kan hænge sammen med anlæg-

gets øgede kapacitet. Der er igangsat et nyt

projekt med fokus på at få data på hvad Exelys

præcist leverer.

2. STAR (online styringsværktøj til anlægget).

Online styring af anlægget baseret på Krügers

værktøj ”STAR”. Virksomheden har oplevet ud-

fordringer i form af modstand fra driftspersona-

let ved implementering, som stille og roligt er

overkommet. I starten resulterede det i store

udsving i styringen, fordi personalet korrigere-

Projektet er endnu ikke afsluttet, og virksomheden

er derfor forsigtig med at offentliggøre data, før de

er sikre. Målet er først at melde data ud, når de er

klar til at kunne søge om procespatent. Resultater-

ne bør derfor læses med visse forbehold.

Overordnet er der arbejdet med to dele i projek: 1)

at øge fosformængden i rejektvand i rensningsan-

læg og 2) fælde fosforen fra rejektvandet. Indtil nu

er der primært arbejdet med den første del. På

baggrund af indledende tests, arbejdes der ikke

længere med mikrobølger og ultralydsbehandling

for at øge fosformængden, men i stedet syrebe-

handling (nedsænkning af pH). Normalt er 30-40

pct. fosforen bundet i rejectvandet, mens virksom-

heden i nogle tests har opnået at binde 90 pct. De

er desuden kørt fuldskalaforsøg med at hæve fos-

forindholdet på Randers rensningsanlæg, på en

delstrøm på 100 kg i timen, hvor det er lykkedes at

binde ligeså meget som i laboratoriet. Pt. arbejdes

der videre med at udskille fosforen fra rejektvandet

efterfølgende (fase 2).

”Nyt ressourcebesparende tørresystem til re-

turemballage i fødevareindustrien”:

Under pro-

jektet har virksomheden udviklet en ny og forbed-

ret teknologi til at tørre returemballage, baseret på

et centrifugesystem fremfor et kompressorsystem.

Det har først og fremmest øget tørreevnen (målt i

tilbageværende gram vand pr. bakke) fra 4-5 gram

vand til 1-3 gram vand.

Efter MUDP-projektet er maskinen videreudviklet,

da der viste sig at være nogle udfordringer ved den

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

maskine som blev udviklet under projektet. Det

gælder særligt:

•

Kapacitet: udvidet fra 3500 kasser i timen til

5500 kasser i timen

Cyklustid (fra kasser kommer ind til de kommer

ud igen): nedbragt fra 38 sekunder til 23,5 se-

kunder.

•

Design: maskinen havde et kubeformet design

som gjorde at kasserne kunne flyve ud ved fejl.

Den er ny designet som en cylindrisk form, så

kasserne kommer til at ligge op ad siden hvis

de ryger ud.

Den nye udgave af maskinen har opnået ameri-

kansk patent (på tørresystem der slynger to kas-

sestabler rundt om en akse). Der er desuden søgt

om Europæisk patent, som stadig er under be-

handling.

Som en afstikker fra projektet arbejdes der med at

udvikle et ”enkeltbakke” centrifugesystem til min-

dre kunder. Denne model er stadig i udviklingsfa-

sen.

11.3 Miljøeffekt

De seks udviklingsprojekter har ikke arbejdet med

de samme miljøbelastninger, og det er derfor heller

ikke muligt at fremhæve tværgående miljøeffekter

fra projekterne. Dette skyldes til dels, som nævnt i

kapitlets indledning, at projekterne ikke udspringer

af behovet for at overholde en særlig lovgivning,

men mere af muligheden for at effektivisere en

proces eller øge genvindingen af ressourcer i den.

Det tætteste man kommer på at kunne definere

tværgående miljøeffekter for fokusområdet (poten-

tielle som realiserede) er derfor også dem der

knytter sig til effektivisering af rensningsprocesser

(eksempelvis lavere energiforbrug) eller genvin-

ding af ressourcer.

Af de seks projekter er der to som er blevet imple-

menteret og vurderes at have haft en konkret mil-

jøeffekt. Denne er dog ikke blevet endeligt doku-

menteret i nogle af projekterne endnu, men base-

rer sig på antagelsen af at testresultater indfries i

driften. Derudover er der to andre projekter, som

har vist meget positive testresultater, og som vur-

deres at vil få en konkret miljøeffekt ved implemen-

tering og salg. I de sidste to projekter er der stadig

tale om potentielle miljøeffekter. I det følgende

gennemgås konkrete og potentielle miljøeffekter

for hvert af projekterne.

”BIO2BOOST Udvikling af starterkulturproduk-

ter til etablering af biologiske omsætningspro-

cesser i vand”:

Løsningen er endnu på et udvik-

lingsstadie, og er ikke implementeret i nogle vand-

værker endnu. Der er derfor ingen realiserede mil-

jøeffekter. Den primære potentielle miljøeffekt knyt-

ter sig til, at nedbringe den tid det tager for nye

sandfiltre naturligt at opbygge bakteriekulturer der

fjerne ammonium, mangan og pesticider fra van-

det. Det tager normalt 1-1�½ måned at opbygge

store nok kulturer til at grænseværdierne overhol-

des, hvor vandværkerne imens må lede vand til

recipienter i stedet for forbrugere. Afhængigt af

størrelse og vandkvalitet skiftes sandfiltrene fra alt

mellem 5 til 50 års mellemrum. Løsningen vil altså

kunne

forhindre at grundvand ”spildes” ved at de

ledes til recipienter, i stedet for husstande. Det

kræver dog, at der også udvikles starterkulturer til

at fjerne mangan og pesticider, hvilket der som

nævnt ikke er gjort fremskridt med i projektet.

”Vand afsaltning af havvand

- udvikling af bio-

metrisk membranmodul” + ”Udvikling af flade

Aquaporin membraner til ekstraktion af rent

vand

fra

forurenede

vandlige

opløs-

ning”:Membranen

er endnu ikke på markedet, og

der er derfor heller ingen konkrete realiserede mil-

jøeffekter.

Membranernes potentielle miljøeffekter knytter sig

til de to områder hvor virksomheden i øjeblikket

satser på at de finder anvendelse:

1. Reverse Osmosis (RO) som er trykbaseret

osmose til rensning af vand i private hushold

(pt. særligt fokus på Kina). Her kører de første

100

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

pilotprojekter, og det er tæt på at komme på

markedet. Ifølge virksomhedens egne tests gi-

ver deres produkt 50-60 pct. recovery på van-

det, mod konkurrenternes 15-20 pct. på nuvæ-

rende tidspunkt. Membranernes holdbarhed

kender de ikke fuldtud endnu, da pilotprojek-

terne kører, men de regner med min. 50 pct.

mere effekt end nærmeste konkurrent.

2. Forward Osmosis (FO) hvor der bruges hulfi-

ber i membranerne. Det er stadig på et udvik-

lingsstadie, hvor der afprøves og afdækkes

forskellige forretningsområder. De ser over-

ordnet to anvendelsesområder:

•

Rensning af industrispildevand (konkret

forsøg med Arla) som giver mulighed for

genbrug af vand og mindsker trans-

port/omkostning ved bortskaffelse af spil-

devand. Her sigter de efter at kunne redu-

cere 100 liter spildevand til 10 liter (om-

kring 80-90 pct. recovery, med minimum

60 pct.). Det vil føre til miljøeffekt ift. min-

dre transport og vandforbrug.

•

Opkoncentrering/”buffering”

af produkter,

som giver producenter mulighed for at

bedre produkt

–

eksempelvis kaffekoncen-

tration (som kan gøres mere skånsomt),

eller vacciner/pharma (igangværende EU-

støttet udviklingsprojekt ”DiVine”). Her er

de potentielle miljøeffekter ikke kortlagt.

”Forøget fosforgenvinding fra spildevand og

slam”:En

væsentlig del af projektets miljøeffekt

består i at struvit blev godkendt som gødning un-

der projektet.

Miljøeffekten knytter sig således til ressourcegen-

vinding i forhold til fosfor. Ved at fosforen frigøres

til et separat produkt, kan den bedre distribueres

efter gødningsbehov. Dermed har det også effekt

på vandmiljø og på længere sigt for import af

kunstgødning.

Derudover ser virksomheden også en række andre

afledte miljøeffekter af projektet, såsom mindre N-

belastning, mindre slamproduktion, højere tørstof i

afvandet slam. De er dog ikke dokumenteret eller

kvantificeret.

”Billund Bio Refinery

- Fremtidens spilde-

vandsanlæg”:Den

primære miljøeffekt er todelt:

der produceres energi og der spares energi.

1. Produktion: Der produceres varme og strøm

fra anlægget. De er oppe på at producerer 2,9

gange så meget energi, som de selv bruger

samlet set (på energiproduktion, reninsning af

vand og levering af drikkevand). Det skyldes

særligt at de må opsamle husholdningsaffald

fra lokale. Produktionen er samlet set steget

fra ca. 8,6 mio. kWh til ca. 14 mio. kWh om

året.

2. Besparelse: Det er lykkedes at reducere ener-

giforbrug med 10 pct., selvom de har øget ka-

paciteten med 25.000 PE.

Derudover har

implementeringen af ”STAR” ned-

bragt udledningen af kvælstof med 12 ton ren

kvælstof årligt, og anlæggets forbedrede filtre vur-

deres at spare recipienterne for 10-15 ton organisk

stof om året.

”Genindvinding af fosfor fra spildevands-

slam”::Projektet

er stadig i gang, og der er derfor

ingen realiseret miljøeffekt. Målet er stadig at kun-

ne genvinde 80 pct. fosforen fra spildevandsslam-

met.

I den anvendte metode med nedsyring af rejekt-

vandet, er der en balancegang mellem at få en høj

koncentration af fosfor i rejektvandet uden at få for

mange tungmetaller med, da de også bindes. Det

sætter en naturlig grænse for hvor høj en andel af

fosforen der kan bindes ved den anvendte metode,

dog stadig vurderet til at ligge omkring 80-90 pct.

”Nyt ressourcebesparende tørresystem

til re-

turemballage i fødevareindustrien”:Maskinen

endnu ikke solgt og implementeret, så der er end-

nu ingen realiserede miljøeffekter.

Potentielt har den nye maskine tre konkrete miljø-

effekter, hvoraf førstnævnte er den væsentligste:

•

Lavere energiforbrug: Målet var en 75 pct. re-

duktion i energiforbrug. Ifølge virksomheden

bruger den nye maskine over 95 pct. mindre

energi. I runde tal bruger den gamle kompres-

sormaskine 100 kWh mens centrifugen bruger

3,8 kWh.

•

Lavere vandforbrug: Målet var en reduktion på

40 pct. i vandforbruget. Den nye maskine er

ifølge virksomheden nede på gennemsnit 2

gram vand pr. bakke mod et tidligere gennem-

snit på 5 gram vand i kompressorløsningen.

Det svarer til en 60 pct. reduktion. Ved 5.500

kasser i timen svarer det til en besparelse på

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

101

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

•

16,5 liter vand i timen. Det skal ses i relation til,

at de største kunder på pool-markedet (for re-

turemballage) renser 1,6 mia. kasser om året,

svarerende det til en besparelse på ca.

5000m

vand, hvilket må anses for en relativt

beskeden besparelse. Her er tale om den

mængde vand der potentielt kan genvindes,

idet tørremetoden ikke har indflydelse på

mængden af vand der bruges til rensning.

Lavere støjforurening: En traditionel kompres-

sor ligger på ca. 90 dBa, mens at centrifugen

ligger på 70-75 dBa. Tallene er baseret på

virksomedens egne observationer under test,

hvor der er støjmåler til stede.

”Vand afsaltning af havvand

- udvikling af bio-

metrisk membranmodul”

+ ”Udvikling af flade

Aquaporin membraner til ekstraktion af rent

vand fra forurenede vandlige opløsning”:

Mem-

branerne er som nævnt ikke markedsført eller solgt

endnu, og der er derfor ingen direkte erhvervs-

mæssige effekter af projektet.

Direkte afledt af de to MUDP-støttede projekter,

har virksomheden opnået støtte fra markedsmod-

ningsfonden til udviklingen af FO produktet, og de

er kommet med i DiVine EU-projektet om opkon-

centrering af medicinalprodukter (til en samlet

værdi på 7,6 mio. euro, delt mellem 6 parter).

11.4 Erhvervsmæssig effekt

Som nævnt i foregående afsnit er det kun i to af de

seks projekter, at den udviklede løsning er solgt og

implementeret, mens løsningerne fra to andre pro-

jekter er meget tæt på at komme på markedet.

”BIO2BOOST Udvikling af starterkulturproduk-

ter til etablering af biologiske omsætningspro-

cesser i vand”:

Løsningen er ikke implementeret

eller solgt endnu, og der er derfor ingen direkte

erhvervsmæssige effekter af projektet. GEUS har

dog, som nævnt, modtaget VUDP-midler til et op-

følgende projekt, hvori de har et årsværk.

De potentielle kunder for en færdigudviklet starter-

kultur, vil primært være vandværker der skifter

sandfiltre ofte. I forhold til eksportmuligheder frem-

hæver parterne, at ”biologiske” sandfiltre er en

løsning som er ret unik for Danmark. I USA ville

løsningen således skulle konkurrere med kulfiltre,

som fungerer med det samme ved installering. Her

vil det derfor ikke være nok at tiden for opbygning

af bakteriekulturer nedbringes, men man skal også

være i stand til at sige mere præcist hvor lang tid

det vil tage, for at være en reel konkurrent på mar-

kedet.

I forhold til afledte erhvervsmæssige effekter er

virksomheden også vokset betydeligt siden projek-

terne

–

dels på baggrund af at de har tiltrukket

ydereligere investeringer. De er vokset fra en

egenkapital på 17 mio. kr. i 2011 til over 200 mio.

kr. i 2016, og fra omkring 14 til 51 fastansatte i

samme periode.

”Forøget fosforgenvinding fra spildevand og

slam”:

Med godkendelse af struvit som gødning,

sælges den genvundne struvit nu til landmænd,

hvilket er den primære erhvervsmæssige effekt af

projektet. Ved ”premium kvalitet” kan det sælges

for 2000 kr./ton. I øjeblikket producerer Aaby rens-

ningsanlæg 100 kg struvit i døgnet, hvilket svarer

til en årlig omsætning på 73.000 kr. (ved premium

kvalitet og optimale driftsforhold). Målet er at for-

doble denne produktion, ved at udvide processen

til den anden delstrøm også. Anlægget i Herning

producerer pt. 50 kg struvit i døgnet svarende til en

omsætning på 36.500 kr. årligt (ved premium kvali-

tet og optimale driftsforhold). Målet er her at tre-

doble produktionen til 150 kg./døgn. Marselisborg

rensningsanlæg vurderes potentielt at kunne pro-

ducerer 600-700 kg./døgn svarende til ca. 475.000

kr. pr. år (ved premium kvalitet og optimale drifts-

forhold).

102

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Derudover har Aarhus Vand en række ”tilsluttede

aktiviteter”,

hvor de kan sælge rådgivning til firma-

er der bygger anlæg, hvilket beløber sig i omkring

200-300.000 kr. om året.

En anden afledt erhvervsmæssig effekt ligger hos

producenten af anlæg til genvinding (Stjernholm)

og de rådgivere der hjælper med udregningerne (fx

Krüger). Det vurderes at anlægget i installation,

anlæg og rådgivning har kostet omkring 10 mio. i

Marselisborg og 4 mio. kr. i Herning.

”Billund Bio Refinery

- Fremtidens spilde-

vandsanlæg”:

Projektets primære erhvervsmæs-

sige effekt ligger hos Krüger som har leveret de

store løsningerne til anlægget. For dem har det

været en stor styrke at projektet har været et of-

fentligt-private-samarbejde, da det har givet dem

en legitimitet, at de har offentlig partner, der har

implementeret deres løsningen i fuldskala, og som

kan fremvise den til potentielle kunder. Konkret har

Krüger efterfølgende solgt projekter i Sydkorea til

en samlet værdi på 30. mio. DKK (hvor termisk

hydrolyse installeres som add-on på eksisterende

anlæg) samt et mindre feasibility projekt i Libanon

støttet af Danida.

Billund Vand har oplevet stor interesse fra primært

energikunder, og har pr. sommeren 2017 haft be-

søg af 787 internationale fagfolk og politikere og

1.585 danske gæster.

”Genindvinding af fosfor fra spildevandsslam”:

Projektet er endnu ikke afsluttet, og der er derfor

endnu ingen realiserede økonomiske effekter.

På baggrund af gode testresultater forventer virk-

somheden at opnå endnu lavere produktionsom-

kostninger (pris pr. kg. fosfor) end først antaget.

Oprindeligt blev omkostningerne anslået til 60

kr./kg, men nu forventes at kunne nå under 20

kr./kg. Prisen er afgørende for, om den genvundne

fosfor er konkurrencedygtig i forhold til importeret

fosfor. Potentielt forventer virksomheden, at kunne

eksportere fosforen til nabolande hvor man i dag

ikke må sprede spildevandsslam på markerne, og

det bliver derfor kørt til forbrænding (eksempelvis

Tyskland, Holland og Schweiz).

”Nyt ressourcebesparende tørresystem til re-

turemballage i fødevareindustrien”:

Maskinen er

endnu ikke solgt, og der er derfor ingen konkrete

realiserede erhvervsmæssige effekter af projektet.

Virksomheden er dog i dialog med store udenland-

ske kunder vedrørende salg. De håber på at kunne

afsætte 2-3 stk. om året til udlandet for flerbakke-

systemet og 3-6 stk. om året af enkeltbakkesyste-

met til DK og det nordiske marked når den er fær-

digudviklet. Virksomhedens overslag på tilbagebe-

talingstiden for et centrifugeanlæg vs. et kompres-

soranlæg, udregnet på baggrund af energibespa-

relsen alene (ved 250.000 kWh mindre om året, og

en pris på ca. 1 kr. pr. kWh) giver en tilbagebeta-

lingstid på 2-3 år.

11.5 Samfundsmæssige effekter

Siden MUDP-programmets start i 2008 er der be-

vilget 278 mio. kr. til 301 projekter inden for vand-

området. 86 af de 301 projekter er fortsat under

implementering. Projekterne omfatter en bred

sammensætning af forskellige projekttyper, fra test

og demonstration og fyrtårnsprojekter til projekter

der har fokus på vidensopbygning, eksportfremme

og partnerskaber.

11.5.1 Aggregeret effekt på miljø og teknologi

I figuren herunder fremgår de miljøområder, som

de adspurgte ifølge spørgeskemaundersøgelsen

har sigtet efter. 35 pct. af de adspurgte virksomhe-

der der har arbejdet med projekter inden for vand-

området, vurderer at tilskuddet har arbejdet med at

reducere belastningen af næringsstoffer til vand-

miljøet, og 32 pct. at det har reduceret kemisk foru-

rening. Hver fjerde virksomhed med et projekt in-

den for vandområdet svarer endvidere at fokus har

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

103

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

været på mikrobiologisk forurening og 23 pct. at

det har reduceret CO

emissionerne.

FIGUR 11.1

Miljøsigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Vand

Næri gsstof elast i g…

Ke isk forure i g…

Mikro iologisk forure i g…

CO2

Overud ttelse af…

Oversvømmelser

Miljø- og aturskadelige…

Gru dva ds esk ttelse,…

Næringsstoffer inkl. Fosfor

Mikroplast

F sisk degraderi g af…

Su dhedsskadelige…

Har opnået effekt

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?”

(N=156)

Reduktion af vandspild i

vandforsyningen

Effektivere udnyttelse af

ressourcerne

FIGUR 11.2

Teknologisigtet

i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema

Vand

Energibesparende tiltag på

spildevands- og

vandforsyningsområdet

Bedre håndtering af regnvand

og afløb i tilknytning til

ekstremregn

Genindvinding af ressourcer og

energi i spildevand

Rensning af særligt forurenet

spildevand inkl. mikroplast,

hospitalsspildeva d,…

Mere vandeffektiv produktion

10%

20%

30%

40%

10%

20%

30%

40%

Øvrige

Det teknologisk sigte projekterne har haft ifølge de

adspurgte virksomheder er primært energibespa-

rende tiltag og teknologier der håndtere regnvand

og afløb og genindvinding af ressourcer og energi.

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Er

fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?”,

samt ”

Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt at projektet?”

(N=156).

Syv største områ-

der.

11.5.2 Vækstmæssige effekter

Vandsektoren har stor bevågenhed, og anses for

at være en vigtig dansk styrkeposition. Dette af-

spejler sig da også i at området udgør 40 pct. af de

samlede bevillinger indenfor MUDP.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen opnår ca. 22

pct. af virksomhederne inden for effektivisering af

vandsektoren der modtager tilskud fra MUDP årli-

ge meromsætninger på i gennemsnit knap/mindst

0,5 mio. kr. Heraf følger at MUDP inden for res-

sourcegenindvinding og effektivisering i vandsekto-

ren kan have medvirket til en årlig omsætnings-

fremgang for virksomhederne på ca. 97 mio. kr.

Omkring 47 pct. forventer at deres projekter om 3

år afføder en meromsætning på 17 mio. kr. Med

104

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

forbehold for at virksomhedernes forventninger vil

blive indfriet, svarer dette samlet til en direkte årlig

meromsætning på 788 mio. kr. om 3 år.

fremhæver 14 pct. fødevarefremstilling som et væ-

sentligt afsætningsområde.

Beskæftigelsesmæssigt viser spørgeskemaunder-

søgelsen yderligere, at MUDP har bidraget til ca.

FIGUR 11.3

Afsætningssektorer på MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Vand

Fødevarefremstilling

Fre stilli gsvirkso heder…

E ergifors i g i kl.…

Va dfors i g i kl.…

Spildeva ds- og…

Hå dteri g af affald…

B ggeri,

Mariti

gge aterialer…

tra sport i kl.…

20%

40%

60%

80%

128 nyansatte medarbejdere internt i de adspurgte

virksomheder, to år efter projekterne har været

afsluttet. Det svarer til at der på baggrund af hvert

projekt gennemsnitligt ansættes ca. 0,6 årsværk.

Cirka 12 pct. af de adspurgte virksomheders

MUDP-tilskud har i dag ført til eksport på samlet 33

mio. kr. Analyserne viser da også at vandområdet

er det temaområde, som har størst effekt på ek-

sporten. Dansk eksport inden for vandteknologi er i

EU kun overgået af Italien og var i 2016 på 16,8

mia. kr.

Hvis spørgeskemaundersøgelsen og de undersøg-

te projekter er repræsentative for de samlede be-

villinger inden for området, så har MUDP haft en

klar rolle i markedsmodningen af produkterne på et

teknologisk og vækstmæssigt vigtigt markedsom-

råde for Danmark. I kraft af områdets klyngemæs-

sige størrelse, så har bevillingerne med stor sand-

synlighed opnået en positiv afsmittende effekt bå-

de indenfor og på tværs af især forsyningssekto-

Vejtra sport i kl.…

Andre serviceerhverv

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “I

hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?”

(N=156).

Casestudierne belyser hvordan MUDP især skaber

resultater der udnyttes af forsyningssektoren, både

hvad afgår afsætning men også i forhold til at de-

monstrere partnerskaber med den private sektor.

Fyrtårnsprojektet med Billund BioRefinery demon-

strerer hvordan vandforsyningerne med fordel kan

indgå i samarbejde med den private sektor om nye

løsninger, der til og med åbner nye eksportmulig-

heder. Dette billede bekræftes også af spørge-

skemaundersøgelsen. I den peger 61 pct. af de

adspurgte virksomheder på at teknologien skal

finde anvendelse inden for spildevands- og afløbs-

håndtering og 39 pct. i vandforsyninger. Derudover

ren, fremstillingssektoren og de tekniske forsk-

ningsinstitutioner.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

105

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

12 Klimatilpasningsløsninger

I perioden 2012-16 har MUDP bevilget 19 projekter

som har miljøtema ”klimatilpasning”

. Dertil kom-

mer en række projekter inden for andre miljøtema-

er, som også har en afledt effekt på klimatilpas-

ning. Driveren er de kommunale, nationale og glo-

bal fokus på tilpasse sig til de igangværende kli-

maændringer. De teknologiske platforme for udvik-

ling har primært været en modernisering af det

samlede forsyningssystem gennem introduktion af

moderne it-baserede styrings-, overvågnings- og

moniteringssystemer, nye typer af rense- og res-

sourcegenindvindingsteknologier til spildevandsan-

læggene mv.

Under fokusområdet Klimatilpasningsløsninger er

der udvalgt tre MUDP-støttede projekter, der er

undersøgt nærmere. Projekterne har alle primært

beskæftiget sig med klimatilpasningsløsninger som

knytter sig til udfordringer ved regnvand og sky-

brud. Overordnet har projekterne arbejdet med

følgende teknologiområder:

•

Løsninger til opbremsning af stigende vand fra

kloaker

Løsninger til bedre rensning af overfladevand

Løsninger til forbedret varsling og styring af

vandmængder

•

udvikle en partikelseparator der kan filtrere

partikler ud af overfladevand (vejvand).

141-00370 + 141-00984 OMOVAST l og ll -

Operativ model til Varsling og Styring,

Krüger, BIOFOS, HOFOR og DMI (2013-

2016)

To på hinanden følgende MUDP-støttede

projekter. Formålet med projektet har været at

udvikle et varslingssystem, som ved skybrud

kan varsle forsyninger og myndigheder om

hvor og hvor meget vandstanden forventes at

stige. Idéen er at give myndigheder bedre mu-

lighed for at styre vandmængderne og dermed

undgå skader på materiel og miljø.

141-00422 + 141-00969 Højteknologisk kon-

kurrencedygtigt højvandslukke/Varsling af

overløb i kloak samt automatisk afkobling

af ferskvandsforsyning, UrbanWater (tidl.

WellSafe) (2013-2016)

To på hinanden følgende MUDP-støttede pro-

jekter hvor der er udviklet en højvandslukke-

løsning til hhv. enkeltbruger og flerbrugerkred-

se. Selve højvandslukket er udviklet som retro-

fitløsning til eksisterende kloaker med en mobil

sendeenhed, som giver boligejeren/boligejerne

besked pr. sms når det aktiveres.

12.1 Generelle faktorer i forhold til effekt

Parterne i de tre projekter peger på flere faktorer,

Der er dermed ikke set projekter med fokus på

havvandstigninger eller kystsikring.

De tre projekter beskrives kort herunder.

•

141-00036 Udvikling af partikelseparator til

rensning af vejvand, WaterCare, Teknolo-

gisk Institut og Københavns Universitet

(2010)

Projektet havde overordnet to formål: at udvik-

le en ny målemetode til at måle de fineste par-

tikler i vand, og derudover at teste og videre-

som generelt har haft betydning for projekternes

effekt og mulighed for at dokumentere denne. Det

gælder særligt: 1) risikovurdering, 2) de store mar-

kedsaktører og 3) vejrets uforudsigelighed.

Et spørgsmål om risiko

”Vi

kender alle risikokortlægningen

–

sandsynlighed gange om-

kostninger. Der har man i København sagt, at det kan betale sig

at sikre helt op til 1000 års hændelse mht. stormflod i forhold

til skadesomfang.”

Projektpartner)

Opgjort ved at udtrække projekter der af MST er markeret med miljø-

tema ”2. Klimatilpasning” i MST’s database.

Et centralt spørgsmål, når der skal udvikles og

106

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

demonstreres

klimatilpasningsløsninger,

hvor de største skader (rent beløbsmæssigt) fore-

kommer.

Uforudsigelighed og uregelmæssighed gør det

svært at dokumentere effekt

”Det ko

er sig også af reg hæ delser… det er si sag at

te-

ste oget, hvor reg guder e skal være ed os.” Projektpart-

ner)

spørgsmålet om risiko. Risiko for skybrud og dertil-

hørende oversvømmelser er det, som styrer inve-

steringerne i klimatilpasningsløsningerne. Det har

både betydning for størrelsen af investeringerne

(hvor risikoen for en hændelse og dens potentielle

omkostning indregnes), men også for hvor stor

efterspørgslen på en løsning er. Her oplever pro-

jektparterne, at der i forbindelse med særlige

hændelser som skybrud kan opstå en øget efter-

spørgsel på deres løsninger, som følge af den

øgede samfundsmæssige opmærksomhed der

følger med oversvømmelser. Denne opmærksom-

hed kan dog også aftage igen, og giver samlet et

svingende marked som kan være udfordrende at

navigere i.

Et marked drevet af store aktører og lokale in-

teresser

”Miljøstyrelse har haft e evalueri g … [der] viser, at der ikke

er så mange, der har sat penge af. Men dem der har, har typisk

rigtig mange af dem. [Det er] de store kommuner, og dem der

har været ramt af regnskyl og så videre -

de har sat ere af.”

(Projektpartner)

En særlig udfordring, som knytter sig til at udvikle

miljøteknologiske løsninger på området, er den

uforudsigelighed og uregelmæssighed, som er for-

bundet med klimatilpasning. Selvom en løsning er

færdigudviklet og står klar til brug, som eksempel-

vis et højvandslukke, vil det kræve en særlig hæn-

delse (som et skybrud) for at dokumentere dens

effekt i drift. Det kan besværliggøre dokumentatio-

nen overfor potentielle kunder, som ønsker løsnin-

gens effekt dokumenteret i fuldskala eller driftser-

faringer før de investerer. Uforudsigeligheden kan

også give udfordringer i selve udviklingen af en ny

løsning, da det ikke med sikkerhed kan afgøres

hvornår og hvor stor en hændelse vil være. Det har

eksempelvis skabt udfordringer for udviklingen af

varslingssystemer (OMOVAST/SURFF), hvor en

akilleshæl fortsat er den manglende præcision i

DMI’s prognoser.

12.2 Miljøteknologiteknologisk effekt

Rent teknologisk har de tre udvalgte projekter ar-

bejdet med vidt forskellige løsninger. Et af projek-

terne har arbejdet med at kombinere eksisterende

teknologi på nye måder, mens de to resterende

har arbejdet med at udvikle decideret ny teknologi.

I de ene af de to udviklingsprojekter er der indgivet

en patentansøgning.

Projekterne vedrørende udvikling af varslingssy-

stem og højvandslukke er videreudviklet efter

MUDP-projektets afslutning, mens det tredje ikke

er udviklet yderligere. I de to projekter som har

fortsat udviklingen mangler løsningen stadig yder-

Projektparterne oplever, at markedet for klimatil-

pasningsløsninger er særligt drevet af de store

aktører på området, dvs. store kommuner, forsy-

ningsselskaber og boligselskaber, som har res-

sourcerne til at investere i klimatilpasning. Det gør,

at der er et stort potentiale for projektpartnerne i at

udvikle nye løsninger til klimatilpasning, men stiller

også krav til, at det er løsninger, som skal kunne

anvendes i stor skala og have demonstreret effekt,

for at de bliver efterspurgt.

Samtidig oplever projektparterne at markedet for

klimatilpasningsløsninger er drevet af regionale

aktører, hvor det særligt er områder der oplever

konkrete problemer med overfladevand som efter-

spørger løsningerne, sammen med aktører om-

kring de større byer (hovedstaden og Aarhus),

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

107

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

ligere tilpasning før den kan udbredes i stor stil.

Løsningerne er dog solgt i begrænset omfang,

men uden at der er dokumenteret yderligere drifts-

erfaringer.

I det følgende præsenteres hvert af projekternes

miljøteknologiske effekter.

”Udvikling

af partikelseparator til rensning af

regnvand”:

Under projektet har Teknologisk Insti-

tut afprøvet to forskellige metoder til test af parti-

keludskilning; en som benytter kvartskorn af mær-

ket Millisil (som kan fås ned til 16 µm) og et med

karborundumpulver også kaldet slibekorn (som

kan

fås ned til 1,5 µm). Den ’kritiske størrelse’ par-

tikler man ønsker at fjerne fra vejvand ligger på

0,3-30 µm. Partikeludskilningen blev målt ved

hjælp af en laser udlånt af KU. Teknologisk Institut

har gennem projektet opnået kendskab til og erfa-

ring med at bruge laserdiffraktion som metode til at

måle partiklers størrelse, og de har som følge af

projektet anskaffet sig lignende udstyr selv. Der

arbejdes videre med Millisil som målemetode da

det er den metode som anvendes i eksempelvis

Holland og Tyskland, på trods af at slibekorn min-

der mere om størrelsen af vejpartikler.

Selve partikelseparatoren er testet som komponent

i eksisterende olieudskillere. Målet var at teste se-

peratoren med en gennemstrømning på 15 l/s

(svarende til afvanding af en plads eller vej på

1000 m2). Den største fjernelse af partikler opnåe-

des ved forsøg med Millisil W6 på 40 μm, hvor 80

pct. af partikelindholdet i indløbsvandet blev tilba-

geholdt ved en vandstrøm på 4 l/s. Her er partikel-

størrelsen dog over den kritiske størrelse, og

vandstrømmen under et sammenligneligt niveau

for vejvand. Testene indikerede, at udskilleren ved

2 l/s kunne fjerne mere end 10 pct. men under 50

pct. af partiklerne i vejvand, og at den ved 14 l/s

ville kunne fjerne under end 10 pct. af partiklerne.

Partikelseparatoren blev hverken videreudviklet

eller demonstreret i fuld skala efter projektets af-

slutning.

”OMOVAST –

Operativ Model til Varsling og

Styring + OMOVAST ll”:

To på hinanden følgen-

de udviklingsprojekter hvor parterne henholdsvis

har udviklet og videreudviklet værktøjet SURFF

(Surface Flood Forecast), som kan levere en over-

svømmelsesvarsling på op til 6 timer, for et valgt

område. Varslingsprognosen er baseret på en

kombination af fremskrevne radardata og en ned-

børsprognose leveret af en vejrmodel, udviklet

specielt til at forudsige ekstremvejr. Den resulte-

rende prognose anvendes sammen med hav-

vandstandsdata som input til en MIKE URBAN 1D-

2D model, der beregner konsekvensen af den for-

udsagte nedbør med hensyn til oversvømmelse

Det første projekt har ledt til OMOVAST ll, hvor

udviklingen er fokuseret på at tilføje dels uden-

landske radardata og dels luftfugtighedsmålinger

vha. GPS til vejrprognosemodellen og dermed

varsle kraftige og ekstreme vejrhændelser endnu

tidligere og mere præcist, end man gør i dag.

Simuleringstiden på SURFF har været en udfor-

dring, idet værktøjet bruger 15 minutter på at regne

fire timer frem. Det er en konsekvens af detalje-

ringsgraden i den anvendte model. En forhindring

for projektets succes er desuden afhængigheden

af DMI’s

vejrprognosemodel, der ikke er præcis

nok, hvilket gør, at forudsigelserne ikke er nøjagti-

ge og brugbare. Værktøjet er derfor ikke imple-

menteret hos parterne (ikke koblet til styring eller

varsling).

”Højteknologisk

konkurrencedygtigt højvand-

slukke + Varsling af overløb i kloak samt auto-

matisk

afkobling

ferskvandsforsyning”:

Igennem to på hinanden følgende projekter er der

Kilde: www.kruger.dk

108

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

udviklet et højvandslukke med tilhørerende data-

løsning, der kan informere husejeren pr. SMS, når

højvandslukket aktiveres. Under første projekt ud-

vikledes

højvandslukket

til

enkeltbrugerkredse

(husstande med maks. 2 familier), mens det i an-

det projekt blev videreudviklet til flerbrugerkredse

(bygning med flere end to familier). Virksomheden

har opnået patent på en fleksibel højvandslukke-

løsning, og den er godkendt og certificeret til en-

keltbrugerkredse (DS432).

Højvandslukket er en retrofitløsning, der kan instal-

leres i eksisterende brønde. Det gør den relativt

billig ift. konkurrerende løsninger der kræver ud-

gravning af kloakbrønden. Det betyder også, at

højvandslukket ikke benytter en pumpeløsning

som flere konkurrerende løsninger. Ved udvikling

til flerbrugerkredse blev det derfor nødvendigt med

udvikling af en fjernstyret ventil til lukke af vandfor-

syning, så ejendomme ikke oversvømmes indefra

når lukket aktiveres. Dette er en udfordring på

grund af myndighedskrav om, at man altid skal

kunne lede vand væk fra en ejendom. Virksomhe-

den regner med at kunne opnå en dispensation for

denne bestemmelse, men løsning til flerbruger-

kredse er endnu ikke endeligt godkendt.

En anden udfordring for løsningen er, at den pt.

kun er udviklet til at passe i én type kloakbrønd, og

at den i sin nuværende form derfor ikke kan an-

vendes i de tre resterende typer brønde, som er

udbredt i Danmark.

12.3 Miljøeffekt

For de to projekter, som har arbejdet med hhv.

løsninger til forbedret varsling af særlige hændel-

ser og opbremsning af stigende vand fra kloaker,

ligger den primære miljøeffekt i, at der kan undgås

materiel skade og dermed den miljøbelastning,

som følger med produktion, transport og indkøb af

byggematerialer. I det tredje projekt, som har ar-

bejdet med bedre rensning af overfladevand, ligger

den primære miljøeffekt i at der udledes færre par-

tikler og tungmetaller til recipienter.

Som nævnt er ingen af de tre løsninger dog blevet

solgt og implementeret i stor skala, og der er derfor

endnu ingen konkrete realiserede miljøeffekter i de

tre projekter. I det følgende gennemgås de poten-

tielle miljøeffekter for hver af projekterne.

”Udvikling

af partikelseparator til rensning af

regnvand”:

Partikelseparatoren blev aldrig fær-

digudviklet eller implementeret, og der er derfor

ingen realiserede miljøeffekter af projektet.

Den potentielle miljøeffekt er renere vand fra især

vej- og overfladevand. Ved at fjerner de fine partik-

ler fra vandet, fjerner man potentielt også tungme-

taller, hvilket ville være en positiv sidegevinst af

partikelseparation.

”OMOVAST –

Operativ Model til Varsling og

Styring + OMOVAST ll”:Der

er endnu ingen kon-

krete miljøeffekter af projekterne, da SURFF ikke

anvendes til styring eller varsling.

Den potentielt største miljøeffekt af projektet vil

være at mindre vand bypasses ved ekstremhæn-

delser grundet med styring og samstyring mellem

forsyningsselskaberne, og at der bedre kan styres

hvor vandmængderne ledes hen. Det vil betyde at

en mindre mængde urenset vand ledes ud til reci-

pienterne, og at følsomme recipienter bedre vil

kunne beskyttes.

”Højteknologisk

konkurrencedygtigt højvand-

slukke + Varsling af overløb i kloak samt auto-

matisk afkobling af ferskvandsforsyning”:

Man

har endnu ikke opnået nogle miljøeffekter af pro-

jektet, da der blot er implementeret testversioner af

højvandslukket, som ikke har været aktiveret.

Virksomheden vurderer at den primære miljøeffekt

vil være de miljømæssige produktionsomkostnin-

ger ved nyt bygge og anlægsmateriale, som følger

med vandskader efter eksempelvis skybrud.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

109

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Højvandslukket kan, ifølge virksomheden, også

forhindre en potentiel sammenblanding af spilde-

vand og drikkevand, som kan ske ved brud på led-

ninger under oversvømmelse.

12.4 Erhvervsmæssig effekt

Når det gælder erhvervsmæssige og økonomiske

effekter af projekterne, har partnerne arbejdet med

flere forskellige potentielle kundegrupper. Der er

dog bred konsensus om at det særligt af de større

forsyningsselskaber og kommunerne, som driver

markedet for klimatilpasningsløsninger.

Som nævnt indledningsvist er to af løsningerne

solgt efter projektperioden, men der er tale et me-

get begrænset omfanget, som er for lille til at vur-

dere den erhvervsmæssige effekt. Der er derfor

primært tale om en potentiel erhvervsmæssig og

økonomisk effekt.

I det følgende gennemgås de erhvervsmæssige

effekter for hvert af projekterne.

”Udvikling af partikelseparator til rensning af

regnvand”:

Partikelseparatoren blev ikke videre-

udviklet eller markedsført, og der er derfor ingen

direkte erhvervsmæssige effekter forbundet til den.

Teknologisk Institut anslår at de har fået 5-10

kommercielle måleopgaver på baggrund af måle-

metoden udviklet i projektet, men det er stadig et

nicheområde for dem.

en udfordring for afsætningen, at nogle kommuner

har overdraget beredskabsansvaret ved skybrud

helt til redningsberedskabet, hvilket gør det uklart

for nogle forsyningerne om de skal investere i

varslingsredskaber. Det er derfor ikke entydigt,

hvem systemets potentielle kunder er, eftersom

systemet primært er udviklet til brug af forsynings-

selskaberne.

”Højteknologisk konkurrencedygtigt højvand-

slukke + Varsling af overløb i kloak samt auto-

matisk afkobling af ferskvandsforsyning”:

Der

er solgt 8 enkeltbrugerkreds-løsninger som er im-

plementeret 5-6 steder (til priser mellem 18-25.000

kr.). Flerbrugerkreds-løsningen er der på nuvæ-

rende tidspunkt solgt til en større kunde som en

leasing løsning (1000 kr./md.), men kræver endnu

endelig godkendelse før den kan installeres.

Målet er at sælge 192 løsninger i indeværende år,

hvilket ifølge virksomheden bliver svært at nå, og

700-800 løsninger næste år. Visionen er, at man

kan ansætte 50-60 personer i løbet af de næste

fire år.

Derudover har MUDP-projekterne muliggjort, at

virksomheden nu har søgt om 4,4 mio. kroner

gennem Markedsmodningsfonden til at komme på

videre ud på markedet.

12.5 Samfundsmæssige effekter

Siden starten i 2008 er der bevilget 15,6 mio. kr. til

”OMOVAST –

Operativ Model til Varsling og

Styring + OMOVAST ll”:

Det er ikke muligt, at

give et præcist prisoverslag på hvad løsningen

koster, da det afhænger af hvor den skal imple-

menteres, hvor stort et område den skal dække,

mængden af rådgivning der er behov for, samt

hvilken type kunde det skal installeres hos.

Løsningen inklusiv rådgivning er solgt til en anden

forsyning (udover projektparterne) for 500.000 kr.

Udover de tekniske udfordringer ved systemet, er

19 projekter inden for temaet klimatilpasningsløs-

ninger. Det er et forholdsvis mindre område i

MUDP, men et erhvervsområde som Danmark

som forgangslandforegangsland inden for klimatil-

pasning og -sikring har en særlig styrkeposition på.

12.5.1 Aggregeret effekt på miljø og teknologi

De miljøområder, som de adspurgte ifølge spørge-

skemaundersøgelsen har arbejdet med er især

reduktion af risikoen for oversvømmelser og ud-

ledninger af CO

110

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

12.5.2 Vækstmæssige effekter

FIGUR 12.1

Miljøsigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Klima-

tilpasning

Oversvømmelser

CO2

Næringsstof belastning

kvælstof N , fosfor P …

Fysisk degradering af

vandmiljø

Grundvandsbeskyttelse,

rensning o. lign.

20%

40%

60%

80%

Danske virksomheder producerede ifølge Dan-

marks Statistik i 2015 varer og tjenester alene in-

den for spilde- og regnvandshåndtering på over 18

mia. kr. og eksporterede for omkring 2,6 mia. kr.

Beskæftigelsen var på ca. 7.000 personer, med

omkring 1.500 ansat i fremstillingsindustrien.

I kraft af de få respondenter på de afsluttede pro-

jekter, har det ikke været muligt at vurdere den

reelle omsætningseffekt i dag på området. Ad-

spurgt om deres forventninger om 3 år, så forven-

ter 38 pct. af de adspurgte virksomheder at deres

projekter afføder en meromsætning på godt 37

mio. kr. Med forbehold for om virksomhedernes

forventninger vil blive indfriet, svarer dette samlet

til en direkte årlig meromsætning på 120 mio. kr.

om 3 år. Den beskæftigelsesmæssige effekt for-

ventes dog at være meget beskeden. Kun en ud af

otte respondenter forventer at ansætte yderligere

på baggrund af resultaterne fra deres MUDP til-

skud.

FIGUR 12.3

Afsætningssektorer på MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Klimatilpasning

Spildevands- og

afløbshåndtering (inkl. rensning,

kloakeri g, overlø s assi er…

Byggeri, byggematerialer etc.

Vejtransport (inkl. infrastruktur i

form af veje, asfalt, støjværn

etc.)

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?”

(N=8)

I figur 12.2 herunder ses hvilket teknologisk sigte

projekterne har haft ifølge de adspurgte virksom-

heder i spørgeskemaundersøgelsen.

FIGUR 12.2

Teknologisigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema

Klimatilpasning

Bedre håndtering af regnvand

og afløb i tilknytning til

ekstremregn

Cirkulære forretningsmodeller

Energibesparende tiltag på

spildevands- og

vandforsyningsområdet

20% 40% 60% 80% 100%

20%

40%

60%

80%

Har opnået effekt

Øvrige

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Er

fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?”,

samt ”

Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt at projektet?”

(N=8).

Kilde: NIRAS

Note:

Spørgsmål: “I

hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?”

(N=8).

MUDP’s har ifølge dem primært haft fokus på tek-

nologier der forbedrer håndteringen af regnvand

samt udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Se tabel GRON 1, Statistik Banken, Danmarks Statistik

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

111

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Spørgeskemaundersøgelsen viser at resultaterne

af projekterne fortrinsvis vil føre til mere afsætning i

forsyningssektoren (66 pct.) og byggesektoren (22

pct.) og vejtransport (22 pct.).

De afledte effekter på samfundsniveau er ud over

de beskrevne direkte effekter, begrænset i og med

at ingen af de undersøgte projekter endnu ikke er

resulteret i et kommercielt salg af betydning, eller

blevet installeret andre steder. Potentialet i de ud-

viklede løsninger er ifølge de adspurgte virksom-

heder dog lovende og bidrager dermed til at opti-

mere klimatilpasningsløsningerne og bedre et vi-

densgrundlag med hensyn til bedre, klimaresisten-

te løsninger, der smitter af på valg af fremtidige

løsninger for især GTS-systemet, men også kom-

muner, forsyningsselskaber, entreprenører og råd-

givere.

112

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

13 Effektiv genanvendelse af affald

Under fokusområdet Effektiv genanvendelse af

affald er der udvalgt to MUDP-støttede projekter.

Begge projekter har arbejdet med at genvinde

værdifulde ressourcer, men fra vidt forskellige af-

faldsfraktioner; hhv. gylle og elektronikaffald. Der-

for er der heller ikke et konkret overlap mellem de

teknologiområder, som projekterne har arbejdet

med. Det ene projekt har bestået i en ETV-

verifikation af en allerede udviklet løsning, mens

der i det andet projekt er arbejdet på at udvikle en

decideret ny løsning.

De to projekter beskrives kort herunder.

•

141-00371

”Udvikling af teknologier til ud-

vinding af kritiske ressourcer ved behand-

ling af elektronikaffald”, Teknologisk Insti-

tut og Averhoff (2013-2015)

Udviklingsprojekt med fokus på at finde en au-

tomatiseret proces til at udvinding af indium fra

LCD-skærme og neodym fra magneter i hard-

diske, som ved projektets start ikke blev ud-

vundet af virksomheden i deres behandling af

elektroniktaffald.

•

141-00757

”ETV Test og verifikation af

PURROT

separationsteknologi”, PurFil

(2013-2014)

Virksomheden har tidligere udviklet maskinen

PURROT til separation af organisk tørstof og

nærringsstoffer fra gylle (flydende affaldsfrakti-

oner), som kan være med til at sikre en mere

koncentreret

gyllefraktion

til

biogasanlæg.

Formålet med projektet var at få uadarbejdet

en ETV af maskinen (Environmental Techno-

logy Verification).

13.1 Generelle faktorer med betydning for ef-

fekten

”Hvis

man går helt tilbage til da jeg startede på elektronik i

9 ’er e, der havde a også eka isk a læg. … Der skiltes

alt ad med håndkraft. De som har svært ved at få arbejde [ar-

bejdede der]. Det var ikke så effektivt. Så man er gået over til at

bygge mekaniske anlæg, for man har fokuseret på det, der er

meget af

–

jern og aluminium. Man tænkte ikke på småtingene.

De er mere relevante nu, så man har gradvist ændret tanke-

gang til, at man i dag er nødt til at kigge efter disse små kom-

ponenter med sjældne ressourcer osv. Vi går lidt i ring til, at

man skal skille det ad [igen].” Projektpartner)

Effekten af miljøteknologiske løsninger til genan-

vendelse både drives og begrænses af adgangen

til de affaldsfraktioner der genanvendes og efter-

spørgslen på de ressourcer som kan genanven-

des.

Efterspørgslen er særligt afgørende i udviklingen

af nye løsninger, fordi det i sidste ende er den, der

bestemmer prisen for den genanvendte ressource,

og dermed hvor høje omkostningerne for genan-

vendelsesprocessen må være. I princippet kan

langt det meste affald genanvendes, ved at det

bliver sorteret i rene fraktioner, men i mange tilfæl-

de kan det ikke svare sig rent økonomisk, omkost-

ningerne ved genvindingen er for høj eller efter-

spørgslen på ressourcen for lav. På den måde er

det i mindre grad et spørgsmål om hvorvidt en res-

source kan genanvendes, og mere om hvor effek-

tivt eller billigt den kan genanvendes. Den afvej-

ning har været central i begge projekter, og de

løsninger der er arbejdet med i projekterne er alle

udviklet med det formål at gøre genanvendelse

mere rentabel.

Adgangen til de affaldsfraktioner der udvindes res-

sourcer fra, har i sidste ende vist sig at spille en

mere afgørende rolle for projekterne. I projektet om

udvinding af kritiske ressourcer fra elektronikaffald,

gik udviklingen af løsninger i stå efter projektets

afslutning, da virksomheden tabte en udbudsrunde

på håndtering af affald fra private. Uden den givne

affaldsfraktion, var der ikke længere nogen forret-

ning i løsningen. En lignende udfordring har i no-

gen grad ramt projektet om separation af gylle. Her

betød regeringens udfasning af reduktionen af

kvælstofnormerne som følge af

Fødevare- og land-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

113

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

brugspakken fra 2016

at landmænd fik mulighed for

blev udeladt af slutrapporten, for at det ikke skulle

kunne kopieres.

Der blev efterfølgende foretaget økonomioverslag

at gøde mere, og dermed også mindre behov for at

sende gylle til bioforgasning.

13.2 Miljøteknologisk effekt

Af de to udvalgte projekter har karakter af et udvik-

lingsprojekt, hvor der er arbejdet med nye miljø-

teknologiske løsninger, og et har karakter af et

demonstrationsprojekt, hvor en eksisterende løs-

ning er testet og verificeret.

I det følgende gennemgås hvert af projekternes

miljøteknologiske effekter.

”Udvikling af teknologier til udvinding af kriti-

ske ressourcer ved behandling af elektronikaf-

fald”:

Der blev i projektet demonstreret to nye

metoder til udvinding af hhv. indium og neodym:

Indium blev udvundet gennem en metode baseret

på ekstraktion med en syre. En syrekoncentration

på 1 M vist med en ekstraktionstid på 4 timer en

næsten fuldstændig ekstraktion af indiumindholdet.

Det blev derfor vurderet, at udbyttet var over 90

pct. i ekstraktionsforsøgene. Indium kunne igen

udfældes som pulver ved tilsætning af base. Base-

ret på resultaterne blev det vurderet, at indium

kunne udfældes med høj effektivitet.

Neodym blev udvundet gennem en metode bestå-

ende af to dele; 1) Selektiv neddeling og 2) Op-

varmning med henblik på afmagnetisering. Meto-

den blev testet på 42 stk. 3�½” harddiske og viste

sig at kunne fraseparere uskadte magneterne med

en effektivitet på 97,6 pct. Effektiviteten af den ef-

terfølgende raffineringsproces er ikke dokumente-

ret i projektet. Flere detaljer omkring de to metoder

for

behandlingsomkostninger og salgspris på begge

metoder. Begge metoder viste sig lovende, og

særligt resultaterne omkring neodym blev vurderet

at være meget positive, hvorfor Averhoff efter pro-

jektet gik videre med udvikling af begge metoder.

Efter projektperioden tabte Averhoff udbuddet på

at modtage affald fra private, og dermed også den

fraktion som der potentielt skulle sorteres. Averhoff

blev efterfølgende opkøbt af Kuusakoski, og det

anlæg, som løsningerne er testet på, blev flyttet ud

af Danmark. Der blev derfor ikke udviklet yderlige-

re på metoderne. De blev ikke implementeret, og

der er ikke søgt patent på dem.

Teknologisk Institut arbejder videre med en af me-

toderne i et nyt projekt, som der ikke kan offentlig-

gøres data for endnu. Derudover fremhæver TI, at

der er et potentiale for at genoplive metoderne når

EU’s nye rammedirektiv for WEE træder i kraft.

”ETV Test og verifikation af PURROT separati-

onsteknologi”:

Forud for projektet var der opnået

verdenspatent på selve maskinen (PURROT). Un-

der projektet opnåede maskinen ETV, hvilket for

virksomheden er et afgørende skridt i at få den

solgt. Maskinen har under testen demonstreret, at

den kan frasortere op til 2/3 af gyllens organiske

stof i en tyktflydende eller tør masse

. Dermed er

den frasorterede masse en mere effektiv Bio-Fuel

at tilføre til biogasanlæg.

Maskinen er ikke solgt og implementeret endnu, så

der foreligger ikke konkrete driftserfaringer.

”Aftale om Fødevare- og landbrugspakke”,

Regeringen (Ven-

stre), Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance (2015).

“Test report for PURROT®”, AgroTech (2015).

114

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

13.3 Miljøeffekt

Miljømæssigt er der to forskellige perspektiver i en

effektiv genanvendelse af affald. Selve genanven-

delsen af affald er afgørende fra en ressource-

mæssig vinkel, da det bidrager til at genanvende

kritiske ressourcer, som der gradvist bliver færre af

på verdensplan. En mere effektiv genanvendelse

er af betydning fra en energimæssig vinkel, da det

er med til at sænke energiforbruget ved selve gen-

anvendelsesprocesserne. De to udvalgte projekter

under fokusområdet har arbejdet med hhv. udvik-

ling af genanvendelsesløsninger og effektivisering

af genanvendelsesløsninger.

Som tidligere nævnt er løsningerne i de to projek-

terne endnu ikke implementeret, og der er derfor

ikke opnået nogle konkrete miljøeffekter af projek-

terne. I det følgende gennemgås de potentielle

miljøeffekter for projekterne.

”Udvikling af teknologier til udvinding af kriti-

ske ressourcer ved behandling af elektronikaf-

fald”:

De testede metoder til udvinding af neodym

og indium er som nævnt ikke videreudviklet eller

implementeret efter projektperioden, og der er der-

for ikke realiseret nogle konkrete miljøeffekter som

følge af projektet.

Den potentielle miljøeffekt består i at kunne gen-

anvende kritiske ressourcer. I 2006 var der en pro-

duktion på 581 ton indium og en efterspørgsel på

234 ton og der forventes at være en efterspørgsel

på 1.911 ton indium i år 2030. Produktionen for

neodym lå i samme periode på 16.800 ton med en

efterspørgsel på 4.000 ton, og der forventes en

efterspørgsel på 27.900 ton i 2030 år

”ETV Test og verifikation af PURROT separati-

onsteknologi”:

Maskinen er som nævnt ikke

”Nye muligheder for forretning med elektronikaffald”, MST

(2015)

solgt eller taget i drift endnu, og der er derfor heller

ingen konkrete miljøeffekter af projektet.

Den primære potentielle miljøeffekt vil være den

brændstofbesparelser der opnås ved at køre min-

dre mængder gylle til biogasanlæg, for at opnå

samme effekt. Virksomheden anslår at installation

af PURROT hos en landmand, vil kunne reducere

tranporten med mellem 75-95 pct. Der foreligger

dog ikke konkrete beregninger på dette potentiale

endnu.

13.4 Erhvervsmæssig effekt

Udbredelsen af miljøteknologiske løsninger til gen-

anvendelse af affald hænger, som nævnt i kapitlets

indledning, uløseligt sammen med adgangen til de

affaldsfraktioner der genanvendes fra, og efter-

spørgsel på de ressourcer som kan genanvendes.

I de to konkrete eksempler har projekterne været

udfordret af både adgang til affaldsfraktioner, og

efterspørgsel på de genvundne ressourcer. Løs-

ninger er derfor ikke solgt endnu, og der er dermed

ingen konkrete realiserede erhvervsmæssige ef-

fekter af projekterne.

De afledte erhvervsmæssige effekter af projekter-

ne opsummeres i det følgende.

”Udvikling af teknologier

til udvinding af kriti-

ske ressourcer ved behandling af elektronikaf-

fald”:

Metoderne blev ikke implementeret hos

Averhoff eller andre virksomheder, og der er derfor

ingen konkret erhvervsmæssig effekt af projektet.

Som en afledt erhvervsmæssig effekt nævner

Teknologisk Institut at projektet har øget deres vi-

densniveau inden for området, hvilket har gjort

dem bedre i stand til at hjælpe andre virksomhe-

der. TI har efterfølgende udført et projekt for MST

hvor alle forretningsmuligheder indenfor WEEE

blev gennemgået. Derudover er noget af den viden

som blev opbygget i projektet også kørt videre i et

nyt innovationskonsortie TI indgår i.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

115

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

”ETV Test og verifikation af PURROT separati-

onsteknologi”:

Maskinen er ikke solgt eller instal-

leret endnu, og der er derfor ingen konkrete er-

hvervsmæssige effekter af projektet. Virksomhe-

den oplevede dog en betydelig interesse for ma-

skinen efter ETV-certificeringen, hvor potentielle

kunder fra hele verden henvendte sig (Fx Polen,

Irak og Portugal). Udfordringen i forhold til et salg

er, at maskinen ikke står i drift nogle steder, hvilket

de fleste kunder stiller som betingelse for køb.

Salg på det danske marked blev særligt udfordret

af Fødevare- og landbrugspakken fra november

2016 hvor fosforgrænsen blev hævet for land-

mænd, hvilket gav dem mindre incitament til at

udskille fosfor fra gylden.

13.5 Samfundsmæssige effekter

MUDP har siden 2008 bevilget 125,9 mio. kr. i til-

skud til 108 projekter inden for affald og genan-

vendelse, hvoraf 65 blev afsluttet senest i 2016

med samlede udbetalinger på 40 mio. kr. Resulta-

terne af mange af projekterne er stadig undervejs

og mangler markedsmodning, som det også er

tilfældet for de to udvalgte projekter. Spørgeske-

maundersøgelsen peger på at 65 pct. af bevil-

lingsmodtagerne foreløbigt ser effekten fra projek-

terne realiseret gennem øget viden, frem for gen-

nem færdigudviklede produkter.

116

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

13.5.1 Aggregeret effekt på miljø og teknologi

MUDP’s tilskud til en større genanvendelse af af-

fald er dels båret frem af de danske regeringsmål

samt det europæiske miljøhandlingsprogram om at

affaldsmængderne skal være faldende i 2020 samt

at genbrug og genanvendelse skal stige. Derud-

over er der en stærk international trend med hen-

syn til cirkulær økonomisk tænkning, der i stigende

grad har fået forsknings- og rådgivningsvirksom-

heder og industri til at gentænke udviklings- og

produktionsprocesser.

MUDP’s tilskud har ifølge de adspurgte virksom-

heder især fokus på nedbringelsen af drivhusgas-

sener. Ca. 38 pct. af tilskudsmodtagernes projekter

har ifølge de adspurgte ført til en reduktion af CO

udledningerne, og 16 pct. rapporterer en reduktion

i methan-udledningerne.

FIGUR 13.1

Miljøsigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Affald

og Cirkulær Økonomi

CO2

Black Carbon

Metan (CH4)

Biobaserede produkter

A de luftforure i g f …

Su dhedsskadelige…

Støj fra andre kilder

Trafikstøj og varelevering

Miljø- og aturskadelige…

VOC

10%

20%

30%

40%

bredt fokus. 54 pct. karakteriseres som helt nye

produkter, serviceydelser eller produktionsproces-

ser. Lidt over halvdelen af disse karakteriseres

som nyt i international kontekst. 46 pct. af virk-

somhederne har primært fokuseret på at forbedre

allerede eksisterende løsninger.

Projekternes samlede innovationsmæssige sigte

fremgår af figuren herunder.

FIGUR 13.2

Teknologisigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema

Affald og Cirkulær Økonomi

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Cirkulære forretningsmodeller

Effektivere udnyttelse af

ressourcerne

Robotter og

ge ke delsestek ologi til…

Genindvinding af ressourcer og

energi i spildevand

Recirkulering af byggeaffald

Har opnået effekt

Øvrige

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Er

fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?”,

samt ”

Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt at projektet?”

(N=49).

MUDP’s har primært haft fokus på udvikling af cir-

kulære forretningsmodeller (49 pct.) og teknologier

der mere effektiv udnytter ressourcerne (29 pct.)

og robotter og genkendelsesteknologi til sortering

af affald (25 pct.). På tværs af alle disse vurderer

omkring hver tredje af de adspurgte virksomheder,

at de i dag har opnået en miljø- eller ressource-

mæssig effekt.

Kilde: NIRAS

Note:

Spørgsmål: “Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?”

(N=49)

Ifølge de adspurgte virksomheder har projekterne

inden for affald og cirkulær økonomi haft et meget

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

117

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

13.5.2 Vækstmæssige effekter

Danmark besidder i dag en førende position på

udviklingen af miljøvenlige affaldssystemer og har

ifølge Vækstfondens rapport

stærke kompeten-

cer inden for genanvendelse og forbrænding med

energiudvinding. Affaldsindustrien er endvidere

teknologisk stærk på en række nicheområder, her-

under behandling af farligt affald og behandling af

nye affaldstyper.

Området har et betydeligt økonomisk potentiale.

Affaldshåndtering og genindvinding omsætter for

ca. 20 mia. kr. årligt og beskæftiger ifølge Dan-

marks statistik i dag omkring 7.706 personer

hvilket udgør 11 pct. af den danske produktions-

sektor for grønne løsninger.

Ifølge de adspurgte har ca. 18 pct. af MUDP-

tilskuddene bevirket, at virksomheder i dag opnår

meromsætninger på i gennemsnit ca. 1 mio. kr.

Set samlet kan dette betyde at de adspurgte virk-

somheder har opnået en direkte årlig omsætnings-

stigning på ca. 66 mio. kr. Omkring 47 pct. forven-

ter at denne meromsætning stiger til godt 15 mio.

kr. indenfor 3 år. Med forbehold for om virksomhe-

dernes forventninger vil blive indfriet, svarer dette

samlet til en direkte årlig meromsætning på 294

mio. kr. om 3 år.

Den direkte beskæftigelseseffekt for virksomhe-

derne er i øvrigt estimeret til i alt 39 årsværk i løbet

af de kommende par år.

Spørgeskemaundersøgelsen peger endvidere på

at 71 pct. af MUDP projekterne inden for affalds-

genanvendelse i overvejende grad udvikler tekno-

logi til affaldsindustrien. Omkring 22 pct. afsætter

teknologien til fremstillingsvirksomhederne og 17

pct. til byggesektoren.

Til trods for den danske styrkeposition og at gen-

anvendelse af affald har et stort europæisk fokus,

så er det kun få af de adspurgte som vurderer, at

projekterne omsætningsmæssigt har ført til et ek-

sportpotentiale af betydning.

FIGUR 13.3

Afsætningssektorer på MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Affald og Cirkulær Økonomi

Fødevarefremstilling

Fre stilli gsvirkso heder…

E ergifors i g i kl.…

Va dfors i g i kl.…

Spildeva ds- og…

Hå dteri g af affald…

B ggeri,

gge aterialer…

20%

40%

60%

80%

Vejtra sport i kl.…

Ba etra sport i kl.…

Andre serviceerhverv

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “I

hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?”

(N=49).

Kildeindsættes

Seneste opgørelse fra 2015, fra tabellen GRON1, Statistikban-

ken, Danmarks Statistik

118

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

14 Bæredygtigt byggeri

MUDP har i perioden 2013-16 tildelt midler til pro-

jekter inden for bæredygtigt byggeri, herunder ud-

viklingen af miljøteknologi der skal fremme økolo-

gisk, miljøvenligt og energirigtigt byggeri og reno-

vering af huse og almene boliger.

Når det kommer til at gøre byggeriet mere bære-

dygtigt rent miljømæssigt, er der særligt fokus på

teknikker og teknologier til at genbruge byggema-

terialer. Det gælder både når bygninger rives ned

(fx selektiv nedrivning) hvor der er fokus på at en

større del af materialerne kan genanvendes, men

også i opførelsen af nye bygninger hvor gen-

brugsmaterialer i højere grad tænkes ind i udform-

ningen.

Under fokusområdet er der udvalgt to projekter,

som begge har arbejdet med at genanvende mate-

rialer i byggeriet. Det er kendetegnende at projek-

terne er ledet af en arkitektvirksomhed og en de-

signvirksomhed. Det er virksomheder der gerne

går forrest når det gælder udvikling og innovation,

men samtidig repræsenterer de bygningsbranchen

skævt dersom ingen af dem sidder med direkte

produktion (i form er materialer eller opførsel af

bygninger), som ellers udgør den største del af

virksomhederne inden for den danske byggebran-

che. Det må derfor antages, at analysen kun tager

højde for en del af de erfaringer der eksisterer med

udvikling på området i byggebranchen.

De to projekter beskrives kort herunder.

•

141-01184 Genanvendelse af knust beton

og tegl i nye betonkonstruktioner, Lenda-

ger Arkitekter, Pelcon og LH Hockerup

(2015-)

Et projekt med kombineret udviklings- og de-

monstrationsformål. Der er udviklet en beton-

recept baseret på genbrugsbeton med samme

bæreevne som konventionel beton, og som ik-

ke kræver ekstra cement tilsat. Der er demon-

streret et koncept for genanvendelse af knust

•

beton fra eksisterende byggeri, hvor alt beton

genanvendes i det nye byggeri uden at forlade

byggepladsen. Begge dele er demonstreret i

fuldskala med opførelsen af en ny bygning til

Pelican Selfstorage i Ørestaden. Der foreligger

endnu ikke en slutrapport fra projektet.

141-00737 Udvikling og test af akustisk be-

klædning til byggeri, baseret på komposit-

materiale i genanvendte tekstiler, Really

Aps, Kvadrat/SoftCell, Skanska, De forene-

de Dampvaskerier, Novozymes (2013-2016)

Under projektet er der udviklet et nyt materiale

til akustisk beklædning, baseret på genbrug af

tekstiler, som kan produceres uden brug af

vand og kemi. Materialet har vist gode akusti-

ske egenskaber i test, og forventes markeds-

ført fra efteråret 2017. Grundet forretningshen-

syn er der kun offentliggjort en relativt beske-

den mængde data fra projektet i slutrapporten.

14.1 Generelle faktorer i forhold til effekt

Når det gælder udvikling og demonstration af mil-

jøteknologiske løsninger til bæredygtigt byggeri

nævner projektparterne fire generelle tendenser,

som har betydning for projekternes succes og ef-

fekt.

Udvikling båret

frem af ’brandingværdi’

”[Ku de havde et ø ske] o at have oget ere visuelt ære-

dygtigt. Gennem nogle funktioner i bygningen skulle man kun-

e fortælle ogle historier o

æredygtighed.” Projektpart er

I modsætning til de potentielle markeder for andre

miljøteknologier er det kendetegnende, at efter-

spørgslen inden for bæredygtigt byggeri er drevet

at et ønske fra kunderne om et mere bæredygtigt

brand eller udtryk. Parterne i de to projekter ople-

ver således, at efterspørgslen på deres løsninger

er drevet af netop dette motiv. Det står i modsæt-

ning til projekterne på andre områder, hvor kunder

og opdragsgivere enten har fokus på at kunne op-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

119

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

nå en besparelse ved implementering af en løs-

ning, eller at det hjælper dem med at opfylde et

lovkrav. På den måde er det et særligt marked

som løsninger skal afsættes på. Her betyder ele-

menter som eksempelvis design og formidling af

løsningens ’historie’ en større rolle for salg og im-

plementering end på andre teknologiområder.

Regulering og standarder knytter sig til sikker-

hed

”Vi kæ per od regler og love på de e e side, e for at

skabe en proces, der gør, at vi kan dokumentere, at man kan

anvende og give garanti [på den anden side]. Det er dér, hvor

svaghede er.” Projektpart er

ler, er det den enkeltstående faktor som kan have

størst indflydelse på deres forretning.

Genbrug af materialer udfordres af forsynings-

kæde og kvalitet

”Malerproducenten

kan sige, at normalgarantien er sådan og

såda . … Vi tager delele e ter og sa

e sætter de , og så

måler vi og giver garanti på det. Vi måler på delprodukter og

det endelige produkt

– ka vi sige, at de holder?”

(Projekt-

partner)

En præmis for at genbruge byggematerialer såvel

som andre materialer, er, at de genbrugte materia-

ler som oftest vil stamme fra affaldsfraktioner eller

restprodukter fra andre processer. Det giver to ud-

fordringer i arbejdet med at udvikle nye genbrugs-

materialer, som ikke i samme omfang gør sig gæl-

dende inden for de andre fokusområder: 1) det kan

være svært at give specifikationer og garantier for

de nye materialer og 2) det gør det nødvendigt at

opbygge en helt ’ny’ forsyningskæde for at kunne

igangsætte en decideret produktion.

Kvaliteten og egenskaberne af ens nye produkt

afhænger af de materialer som genbruges. Det

stiller dels store krav til kvaliteten i affaldshåndte-

ringen hos leverandørerne af materialerne, men

gør det også i sidste ende svært for virksomheder-

ne at give præcise specifikationer og garantier på

deres genbrugsprodukter.

Produktionen er nye genbrugsmaterialer kræver

ofte også etablering af en helt ny forsyningskæde.

Hvor producenter af konventionelle byggemateria-

ler typisk vil kunne gå til en underleverandør og

bestille X mængde af en bestemt råvare, er det

sværere når det gælder produktion af genbrugte

byggematerialer. For genbrug af tekstiler findes

der eksempelvis ikke én underleverandører der

fokusere på videresalg af den bestemte affalds-

fraktion, og der skal derfor skabes kontakt til flere

affaldshåndteringsvirksomheder for at fremskaffe

den ønskede mængde af et særligt materiale. Den

samme udfordring gør sig gældende for genbrugs-

Ligesom for de andre fokusområder, gælder det at

lovgivning og regulering spiller en central rolle for

projekternes implementering og succes. Men hvor

aktører indenfor andre områder oplever regulering

som en primær driver for udvikling (eksempelvis

luftforurening og ressourcegenvinding), er historien

en anden når det kommer til bæredygtigt byggeri.

Her oplever projektparterne primært lovgivning

som en barriere for udvikling af deres løsninger, i

og med at der særligt er fokus på sikkerhed når det

gælder bygninger, og i mindre grad miljø. Det gør

at nye byggematerialer skal leve op til standarder

for bæreevne og brandsikkerhed, som kan være

vanskeligt når der arbejdes med genbrugsmateria-

ler.

Samtidig fremhæver aktørerne at der eksisterer en

række nationale og regionale love og standarder

når det gælder byggeri, hvilke særligt er en udfor-

dring når det kommer til at skulle eksportere en ny

løsning. Selvom der kan være opnået en dansk

godkendelse, er det ikke ensbetydende med at det

er muligt at opnå godkendelse i andre nabolande.

Projektparterne ser dog stadig lovgivning og regu-

lering som et af de store potentialer for den fremti-

dige udvikling på området. I det omfang at der stil-

les nye krav til bæredygtigheden af byggemateria-

120

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

beton, hvor den tilgængelige mængde (ved brug af

beton fra eksisterende byggeri), afhænger af stør-

relsen på det eksisterende byggeri og hvor stor en

andel af betonen som er forurenet.

Samlet set kræver det ekstra ressourcer i forhold til

planlægning for virksomhederne, når der skal lan-

ceres et nyt genbrugsmateriale. Virksomhederne

forventer dog at planlægningsarbejdet bliver mere

overkommeligt i takt med at der etableres et deci-

deret marked, og der opstår efterspørgsel på pro-

dukterne, og dermed også mere specialiserede

underleverandører.

Virksomhederne oplever her at den etablerede

byggebranche kan fremstå konservativ og mere

interesseret i at beholde status quo end at udvikle

området. Et af værktøjerne til at opnå det er stærkt

lobbyarbejde i forhold til at opretholde høje stan-

darder og krav til byggematerialernes kvalitet og

sikkerhed. Det er naturligvis i sig selv ikke en ud-

fordring, men det afføder en del debat om test og

krav til nye byggematerialer, hvor de nye produ-

center kan være påpasselige at offentliggøre for

meget information fra udviklingsarbejdet, før at det

er gennemtestet og dokumenteret.

14.2 Miljøteknologisk effekt

Bæredygtigt byggeri ’disrupter’ den etablerede

byggebranche

”Jeg

snakkede med alle danske producenter [inden for områ-

det], som syntes det lød spændende. Men så snakkede de med

deres bagland, og så lukkede de alle sammen i som en østers.

Når det kommer op til de store spillere, så lukker de i, for de har

en super god forretningsmodel, som de ikke vil have ødelagt.”

(Projektpartner)

I de to udvalgte projekter drejer de miljøteknologi-

ske effekter sig primært om udviklingen og demon-

strationen af hvordan man kan sammensætte nye

byggematerialer ud fra affaldsprodukter. I begge

eksempler er der udviklet og afprøvet nye ’opskrif-

ter’, som også er afprøvet og dokumenteret under

projektforløbet. Den primære tekniske udfordring

for partnerne har været at opnå sammen bygge-

tekniske og sikkerhedsmæssige egenskaber ved

nye materialer som ved de konventionelle.

I det følgende gennemgås hvert af projekternes

miljøteknologiske effekter.

”Genanvendelse af knust beton og tegl i nye

betonkonstruktioner”:

Gennem projektet er der

udviklet en betonrecept med 50 pct. genbrugsbe-

ton som tilslag (normalt kun tilladt med 20 pct.).

Blandingen kræver ikke yderligere cement tilsat,

og har dermed indfriet målet om at komme under

de 5 pct. ekstra cement man anslog at skulle til-

sætte, for at overholder krav til bæreevne. Der ar-

bejdes videre med at udvikle recepten yderligere i

et nyt projekt, ved at ’aktivere’ den cement som

findes i den fra tidligere byggeri på byggepladsen

genbrugte beton. Det er ikke forsøgt endnu. Der-

udover er det demonstreret muligt at genanvende

En særlig udfordring for udvikling af miljøteknologi-

ske løsninger inden for bæredygtigt byggeri, knyt-

ter sig til armlægningen med den ’konventionelle’

byggebranche. Byggebranchen er en stor og vel-

etableret branche i Danmark, hvor der er flere sto-

re virksomheder som leverer eksempelvis beton og

akustisk beklædning til bygninger. Når nye virk-

somheder går ind og udvikler andre former for

byggematerialer, er det med til at ’disrupte’ bran-

chen, i det det potentielt udfordrer hele den måde

som branchens forsyningskæder og arbejdsmeto-

der er bygget op på. Hvis genbrugsbeton går hen

og bliver det primære tilslag i ny beton, vil det ek-

sempelvis udfordre de virksomheder der leverer

grus og skærver til betonproduktionen, mens brug

af genbrugstekstiler til akustisk beklædning kan

udfordre markedet for de virksomheder der produ-

cerer eksempelvis polyester eller glasuld til samme

formål.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

121

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

alt beton (bortset fra forurenet beton, som ikke må

genanvendes). Metoden afhænger af hvor meget

beton man lovligt må tilsætte, og størrelsen af tidli-

gere byggeri i forhold til det nye.

”Udvikling og test af akustisk

beklædning til

byggeri, baseret på kompositmateriale i genan-

vendte tekstiler”:

Der er udviklet et nyt akustisk

beklædningsmaterialer (Felt) til indretning i byg-

ninger, som laves af genbrugte tekstiler, uden brug

af kemi og vand, og som kan recirkuleres 1-2 gan-

ge. Materialet baserer sig på brug af termoplast

som bindemiddel. Det består af 70 pct. genbrugs-

tekstiler, hvor resten er termoplast (og brand-

hæmmer). Grundet forretningshensyn er der ikke

offentliggjort dokumentation for materialesammen-

sætningen og dets kvalitet. Udviklingen baserer sig

på Really’s eksisterende patent (i EU og USA) på

”non-woven” tekstilmaterialer. Der er indsendt en

yderligere EU-patentansøgning specifikt på pro-

duktet til bygninger (højden, tykkelsen, fiberlæng-

den i det oprindelige produkt, bindeevnen og aku-

stisk performance).

Ifølge Really er der tdokumenteret lignende og

bedre akustisk egenskab for materialet, end andre

konkurrerende materialer (polyester materialer og

glasuld). Materialets akustiske kvalitet er offentlig-

gjort, men der foreligger ikke testresultater fra

sammenligningen med andre materialer.

En udfordring ved materialet er, at det ikke kan

opnå samme brandhæmmende egenskaber som

eksempelvis glasuld, og det kan derfor heller ikke

bruges som decideret loft- eller vægbeklædning.

Materialet kan i stedet benyttes i forskellige lyd-

dæmpende installationer i bygninger.

14.3 Miljøeffekt

I de tilfælde hvor et nyt byggemateriale baseret på

genanvendelse af affalds- eller restprodukter er-

statter konventionelle byggematerialer, vil de kon-

krete miljøeffekter ved de nye materialer være for-

bundet med de materialer eller ressourcer man

sparer i produktionen. I projektet om genbrugsbe-

ton er det fra et miljøfagligt perspektiv særligt inte-

ressant med mængden af cement, som bruges i

den nye blanding, da det er den komponent med

den største miljøbelastning i beton, samt den po-

tentielle miljøeffekt ved sparet transport af materia-

ler til og fra byggepladsen. Miljøeffekten ved at

erstatte tilslag med genbrugsbetonen er i den

sammenhæng sekundær. Miljøeffekten i forhold til

udvikling af akustisk beklædning baseret på gen-

brugstekstiler er sværere at gøre op, da materialet

på nuværende tidspunkt ikke kan indgå som er-

statning for konventionelle materialer til akustisk

beklædning (som fx glasuld).

Der foreligger ingen konkrete beregninger af miljø-

effekterne i de to projekter, og da de ikke er im-

plementeret i stor skala, er det ikke muligt at kvan-

tificere miljøeffekten.

I det følgende gennemgås konkrete og potentielle

miljøeffekter for hvert af projekterne.

”Genanvendelse af knust beton og tegl i nye

betonkonstruktioner”:

Løsningen og opskriften er

ikke anvendt andre steder endnu, og det er derfor

ikke muligt at vurdere den bredere miljøeffekt af

projektet. Der foreligger heller ikke dokumentation

på miljøeffekterne af projektet endnu, men der er

planlagt en LCA som vil være klar i november

2017. Den primære miljøeffekt forventes at være

besparelsen af kørsel/transport af beton til og fra

byggepladsen. Derudover forventes der afledte

miljøeffekter i forhold til besparelse på tilslag i pro-

duktionen af betonen (grus og småsten), som

normalt udgør ca. 60 pct. af betonen, og på længe-

re sigt at mindre beton bliver brugt som vejfyld.

”Udvikling og test af akustisk beklædning til

byggeri, baseret på kompositmateriale i genan-

vendte tekstiler”:

Materialet er ikke solgt og pro-

122

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

duceret i stor skala, og der er derfor ingen realise-

ret miljøeffekt. Den potentielle miljøeffekt er heller

ikke estimeret eller dokumenteret i projektet. Virk-

somheden vurderer at den primære effekt ligger i

selve genbruget af tekstiler, både i forhold til hvad

der ellers sker med tekstilerne (forbrænding) og

miljøbelastningen i selve produktionen af tekstiler.

14.4 Erhvervsmæssig effekt

primære udfordringer i forhold til at gøre gen-

brugsbeton konkurrencedygtigt: 1) at der skal bru-

ges mere arbejdskraft ved produktion afgenbrugs-

beton (på selve byggepladsen), hvilket gør det dy-

rere. 2) de råvarer som man på nuværende tids-

punkt ’erstatter’ (grus og småsten) er typisk ikke

særligt kostbare, og besparelsen er derfor relativt

lille.

”Udvikling og test af akustisk beklædning til

Som nævnt i kapitlets indledning oplever parterne

at markedet for bæredygtigt byggeri i høj grad er

drevet af bygherres ønske om grønt brand for de-

res byggeri. At brandingværdien er i fokus skyldes

også at der ikke for nuværende er store økonomi-

ske gevinster at hente for bygherrer at hente ved

at benytte byggematerialer baseret på genbrugs-

materialer. Projektparterne oplever dog stor efter-

spørgsel på deres produkter, og er derfor også i

processer hvor deres forretning udvides.

I begge projekter har der været indgået mindre

aftaler om salg, men de udviklede produkter er

endnu ikke markedsført eller implementeret i stor

skala. De primære erhvervsmæssige effekter er

derfor stadig potentielle eller afledte.

I det følgende gennemgås potentielle og afledte

erhvervsmæssige effekter for hvert af projekterne.

”Genanvendelse

af knust beton og tegl i nye

betonkonstruktioner”:

Løsningen og opskriften er

som nævnt ikke anvendt andre steder endnu, og

der er derfor ikke nogen konkrete økonomiske ef-

fekter. Firmaet oplyser dog, at der er stor interesse

for genbrugsbeton, og at de har modtaget en ordre

på 100 ton, som ikke er leveret endnu.

Blandt andet på baggrund af efterspørgslen på

genbrugsbeton og manglende producenter i bran-

chen, har Lendager Group oprettet firmaet Lenda-

ger Up, med fokus på upcycling af byggemateria-

ler. Det er særligt entreprenører og bygherrer som

de forestiller sig er kunderne. Der nævnes dog to

byggeri, baseret på kompositmateriale i genan-

vendte tekstiler”:

Produktet er ikke markedsført

og solgt endnu, og der er derfor ingen konkret er-

hvervsmæssig effekt. Virksomheden oplyser at der

er stor efterspørgsel, og at det lanceres i efteråret.

En afledt effekt af projektet, og andre udviklingstil-

tag, er at Really siden projektets opstart har kunnet

rejse yderligere 10 mio. kr. fra forskellige investo-

rer. Målet er at nå en omsætning på 26 mio. kr. i

2018, hvoraf ca. 1/3 skal komme fra det nyudvikle-

de materiale.

14.5 Samfundsmæssige effekter

MUDP har i perioden 2013

–

16 ydet tilskud på ca.

51 mio. kr. fordelt på 34 projekter inden for tema-

området Bæredygtigt Byggeri. Resultaterne af

mange af projekterne er stadig undervejs og

mangler markedsmodning, som det også er tilfæl-

det for de to udvalgte projekter.

Tre ud af fire virksomheder forventer ifølge spør-

geskemaundersøgelsen at få realiseret effekterne

inden for de første fem år efter projekternes afslut-

ning. Derfor vil de samfundsøkonomiske effekter

først kunne afdækkes helt, når efterspørgslen på

produkterne bliver tydeligere.

14.5.1 Aggregeret effekt på miljø og teknologi

Der ligger potentielt store samfundsgevinster i at

fremme bæredygtigt byggeri og samtidig styrke

danske virksomheders markedsposition på områ-

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

123

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

det. Ifølge tal for hele EU står bygninger og byggeri

for 42 pct. af kontinentets energiforbrug, og bid-

drager med 20-35 pct. til de primære skader på

miljøet, såsom global opvarmning, ressourcefor-

brug, vandforbrug og affaldsdannelse

Det miljømæssige sigte inden for temaområdet

Bæredygtigt Byggeri omhandler især emissioner

og luftforurening. Ifølge besvarelserne i spørge-

skemaundersøgelsen har virksomhederne primært

sigtet på CO

reduktioner (67 pct.), reduktioner af

black carbon udledning (34 pct.) og udskiftning til

biobaserede produkter (11 pct.). Derudover er der

også en række projekter med sundhedsmæssigt

sigte, især i forhold til indeklima-forhold såsom re-

duktion af sundhedsskadelige kemikalier og støj-

dæmpning.

FIGUR 14.1

Miljøsigtet

i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Bære-

dygtigt Byggeri

CO2

Black Carbon

Biobaserede produkter

Partikler og støv f PM …

VOC

A de luftforure i g f …

Su dhedsskadelige…

Støj fra andre kilder

Trafikstøj og varelevering

20%

40%

60%

80%

De miljøteknologier der især bidrager til disse mil-

jøeffekter er illustreret i nedenstående figur.

FIGUR 14.2

Teknologisigtet i MUDP’s tilskud 2008-16,

tema

Affald og Cirkulær Økonomi

Cirkulære forretningsmodeller

Anvendelse af recirkulerede

materialer og restprodukter til

fre stilli g af e…

Udvikling af byggematerialer og

bygningskonstruktion til et

sundere indeklima

Recirkulering af byggeaffald

Effektivere udnyttelse af

ressourcerne

20%

40%

60%

80%

Har opnået effekt

Øvrige

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Er

fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser?”,

samt ”

Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-

eller ressourcemæssig effekt at projektet?”

(N=24).

Projekterne inden for bæredygtigt byggeri har især

haft et teknologimæssigt sigte på genanvendelse

og bedre udnyttelse af byggematerialer. Omkring

74 pct. af tilskudsmodtagerne vurderer at de bidra-

ger til nye cirkulære forretningsmodeller, 57 pct. til

genanvendelse og restproduktion og 35 pct. til re-

cirkulering. Halvdelen har haft fokus på at udvikle

nye byggematerialer og bygningskonstruktioner til

forbedring af indeklimaet.

Den opnåede effekt lader dog for flertallet vente på

sig, hvilket også skal ses som udtryk for at tilskud-

dene til Bæredygtigt Byggeri er forholdsvis nye og

udviklingen tager tid. Ifølge de adspurgte virksom-

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “Hvilket

miljø- og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft?”

(N=24)

”European Commission”, JRC, 2006

heder har 9 pct. dog allerede i dag opnået en tek-

nologimæssig effekt, dvs. opnået en reel effektivi-

sering af det nuværende ressourceforbrug.

124

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Tidligere analyser viser, at der traditionelt har

manglet rammer og drivere til at få bragt det bed-

ste fra de forskellige forskningsdiscipliner sam-

men

. Resultaterne indikerer at MUDP-ordningen

her udfylder et behov for at skabe denne bro, især

mellem forskningsmiljøet og virksomhederne, og

gennem test og demonstration få modnet teknolo-

gien. På længere sigt vil dette kunne blive omsat til

yderligere miljø- og erhvervsmæssige effekter på

en større skala og dermed bidrage til at fastholde

danske positioner inden for området.

14.5.2 Vækstmæssige effekter

Nye teknologiløsninger inden for området har ud

over det miljømæssige potentiale også en tyngde

rent erhvervsmæssigt. Fremstillingen af miljøvenli-

ge varer og tjenester til bygge- og anlægssektoren

beskæftiger ifølge Danmarks statistik i dag omkring

13.500 personer

, hvilket udgør næsten en femte-

del af den danske produktionssektor af grønne

løsninger.

Tilskuddet til bæredygtigt byggeri har medført at

ca. 29 pct. af de adspurgte i dag har opnået mer-

omsætninger på i gennemsnit ca. 0,4 mio. kr.. Ag-

gregeret på hele temaområdet, svarer det til direk-

te årlige omsætningsstigninger på ca. 3 mio. kr.

Omkring 54 pct. forventer at deres projekter affø-

der meromsætning på godt 26 mio. kr. i løbet af de

kommende tre år. Med forbehold for om virksom-

hedernes forventninger vil blive indfriet, svarer det-

te samlet til en direkte årlig meromsætning på 49

mio. kr.

Den konkrete case om Reallys udvikling af nye

støjdæmpende materialer er et eksempel på hvor-

dan MUDP har bidraget til at realisere markeds-

mæssige potentialer inden for bæredygtigt byggeri.

Et marked som støj- og vibrationsbekæmpelse

stod i 2015 for en omsætning på ca. 280 mio. kr.,

hvoraf 4 mio. kr. kan henføres til eksport. Hvis Re-

ally formår at indfri de eksisterende forventninger,

vil programmet, suppleret med de øvrige tilskuds-

midler, bidrage til en indenlandsk vækst, men hvor

eksporten formentlig vil være begrænset.

FIGUR 14.3

Afsætningssektorer på MUDP’s tilskud 2008-16,

tema Bæredygtigt Byggeri

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Fremstillingsvirksomheder i

øvrigt

Håndtering af affald

(deponering, forbrænding,

genanvendelse)

Byggeri, byggematerialer

etc.

Maritim transport (inkl.

infrastruktur)

Vejtransport (inkl.

infrastruktur i form af veje,

asfalt, støjværn etc.)

Kilde: NIRAS

Note: Spørgsmål: “I

hvilke dele af erhvervslivet skal teknologien i projek-

tet finde anvendelse?” (N=24).

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer at MUDP

projekter inden for bæredygtigt byggeri i overve-

jende grad bidrager til markedet for byggeri og

byggematerialer, svarende til at over tre ud af fire

bevillingsmodtagere inden for MUDP’s ramme an-

giver dette.

Ifølge de adspurgte virksomheder, er det kun 6 pct.

der markerer at de har opnået eksport af den ud-

viklede teknologi, hver til en værdi på 0,6 mio. kr.

Dette er til trods for at potentialet for eksportmar-

kedet for udviklingen beton inden for byggebran-

Fodnote

Seneste opgørelse fra 2015, fra tabellen GRON1, Statistikban-

ken, Danmarks Statistik

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

125

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

chen formentligt stort. Dette skyldes at beton og

cement er verdens mest anvendte byggematerialer

og sektoren alene står for ca. 5 pct. af den globale

udledning. Danmark har i øvrigt traditionelt

stået stærkt inden for udvikling af miljøvenlige be-

tonmaterialer

Betonhåndbogen, Dansk Betonforening, 2014

126

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

15 Partnerskaber og eksport

Dette tema gennemgår ikke et enkelt teknologiom-

råde, men fokuserer på de to projektområder der

omhandler tilskud til projekter der i særlig grad

bygger på at fremme særlige eksportmæssige til-

tag eller fremme innovative partnerskaber.

Under fokusområdet Partnerskaber og eksport er

der udvalgt tre MUDP-støttede projekter til et indgå

i effektmålingen. To af projekterne har primært væ-

ret eksportorienteret og et primært partnerskabs-

orienteret, men alle tre projekter indeholder ele-

menter af begge projekttyper.

Der er intet konkret overlap mellem de teknologi-

områder, som projekterne har arbejdet med, men

de har alle haft udgangspunkt i at videreudvik-

le/eksportere løsninger på områder hvor Danmark i

forvejen har en styrkeposition (vandmiljø, dambrug

og ressourceeffektiv produktion).

Idet projekterne inden for dette fokusområde har

haft et markant andet sigte end de øvrige MUDP-

projekter, gennemgås alene de generelle faktorer

fremfor specifikke analyser af de miljømæssige,

miljøteknologiske og erhvervsmæssige effekter.

De tre projekter beskrives kort herunder.

•

141-00158 + 141-00157 + 19-00303

”Cowi

Dansk miljøsamarbejde med Kina - Liang

Tan River Pilot Project”

/ ”DHI

Dansk miljø-

samarbejde med Kina - Liang Tan River Pi-

lot Project”

/ ”Formidling

af resultaterne af

Liangtan River Pilot Project” COWI og DHI

China (2009-2010)

Tre på hinanden følgende bevillinger til samme

eksportfremmeprojekt der bygger videre på tid-

ligere partnerskab mellem COWI, DHI China

og det danske konsulat i Kina. Målet med pro-

jektet var at kortlægge forureningen i Liang

Tan River, for derefter at kunne sælge løsnin-

ger til monitorering af vandkvalitet til provinsen

(Chongqing).

•

141-00785

”Partnerskab

om Innovations-

center for ressourceeffektiv produktion og

produktdesign” CLEAN, Lifestyle & design,

SDU og TI (2014-2017)

Partnerskabsprojekt med det formål at udvikle

et innovationscenter der kan hjælpe danske

produktionsvirksomheder med at blive mere

konkurrencedygtige i et marked præget af res-

sourceknaphed. Partnerskabet udspringer af

en beslutning i folketingets miljøudvalg om at

styrke den grønne omstilling i dansk erhvervs-

liv ved bl.a. at fokusere på ressourceeffektive

løsninger. Projektet indeholdt 7 forskellige ar-

bejdspakker med hvert deres fokus; 1) Design

(design for disassembly osv.), 2) Produktion

(automatisering), 3) Forretningsmodeller, 4)

Genvinding og 5-7) Formidling gennem show-

cases, konferencer, seminarer og lignende.

•

1259-00023 + 141-00313 + 141-00313/2

”VI-

DATEC” / ”Partnership on Sustainable

Aq-

uaculture in Vietnam” / “Addendum to

partnership on Sustainable Aquaculture in

Vietnam”

Dansk Industri, Aquacircle(2012-

2015)

Tre på hinanden følgende bevillinger til ek-

sportfremmeprojektet VIDATEC med det for-

mål at skabe en samlet platform og kraftcenter

i Vietnam, som kunne bruges til at markedsfø-

re dansk viden om dampbrug og akvakultur

gennem både private og offentlige aktører. Må-

let var, at partnerskabet efter endt projektperi-

ode skulle bæres videre som en egenfinansie-

ret forening.

15.1 Generelle faktorer med betydning for ef-

fekten

På tværs af de tre projekter har partnerne gjort sig

en række erfaringer i forhold til hvad der kan

fremme og hindre resultaterne og eksportfremme-

og partnerskabsprojekter, som rækker ud over de

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

127

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

specifikke fagområder projekterne har arbejdet

med. Det er derfor også faktorer, som parter under

de andre fokusområder har oplevet, i de omfang

de har arbejdet med partnerskaber og eksport.

For partnerskabsdelen af projekterne har det vist

sig afgørende, at alle parter føler ejerskab og er

klar over rammer og formål undervejs. For eksport-

fremmeindsatsens effekt opleves særligt tre fakto-

rer haft betydning; 1) at der har indgået en offentlig

partner i indsatsen 2) at der kan leveres en total-

/’turnkey’-løsning

inden for det givne område og 3)

at der eksisterer et stærkt kendskab til de lokale

forhold.

Ejerskab og klare linjer

”Pro le et var, at [vi ku havde] é ’tur

-key’

levera dør ed.

Det gav en udfordring. Når de fik en ordre, så følte de andre

(virksomheder) ikke, at de gik ud og inddragede de andre. Loya-

liteten i gruppen blev teste. Når vi skal gøre det fremadrettet,

så skal man ikke have en leverandør med, der kan det hele

selv.” Projektpart er

Når aktørerne er samlet og engageret, er det vig-

tigt at der er klare linjer for samarbejdet. Private

virksomheder der arbejder indenfor samme miljø-

teknologiske område vil ofte, i et eller andet om-

fang, være konkurrenter. Det er vigtigt at der tages

højde for dette i opstarten af partnerskabs- eller

eksportfremmeprojekter, og at det afstemmes

hvordan forskellige situationer håndteres. Misfor-

ståelser omkring deling af ordre og kontakter kan

føre til splid i partnerskabet (som det i nogen grad

har gjort sig gældende i VIDATEC), men også i

udviklingsprojekter hvor flere aktører deltager, kan

en uventet konkurrencesituation skabe mindre

gunstige forhold for udviklingen af nye løsninger

(som det gjorde sig gældende i MOVIA-projektet).

En offentlig partner er vigtig i udlandet

”For os tror vi på, at ko eptet fu gerer. Me det ha dler e-

get om markedet, virksomhederne, ressourcer og held. Grund-

konceptet om at sige, at danske virksomheder skal gå sammen

med offentlige aktører

–

det giver legitimitet. Der er noget, de

(virksomhederne) ikke kan selv, som de offentlige myndigheder

kan hjælpe med.”

Projektpart er

I partnerskaber mellem mange forskellige aktører,

som skal kunne fungere over lang tid, er ejerskab

blandt aktørerne selv afgørende. Det har været en

udfordring i to af projekterne, at de aktører som

indgik i partnerskabet havde svingene eller lige-

frem manglende ejerskabsfornemmelse over pro-

jektet. Det kan i nogle tilfælde skyldes, at nogle

partnere har haft svært ved at se udbyttet ved pro-

jektet (som i VIDATEC hvor de deltagende virk-

somheder ikke har oplevet efterspørgsel i det Viet-

namesiske markede) eller at hele idéen til projektet

er startet et andet sted end hos aktørerne selv

(som ved Rethink ressources). Det er til dels den

samme erfaring som er gjort for MUDP-projekterne

generelt, og som har ført til, at der nu i højere grad

end tidligere er fokus på at det er de virksomheder

som udvikler løsninger eller eksporterer varer, der

også skal være projektejer.

Flere af de virksomheder der har deltaget i ek-

sportfremmeprojekterne har oplevet det som en

stor fordel at have en offentlig aktør med som aktiv

partner i projektet (i de konkrete tilfælde særligt

Miljøstyrelsen og lokale konsulater/ambassader).

Det har været med til at give projekterne en hvis

legitimitet i de lokale partneres øjne, og har åbnet

op for officielle møder og kontakter som virksom-

hederne ellers ikke ville have adgang til. Denne

tendens er særligt stærk i lande som er udfordret

af korruption, hvor myndighederne er mere påpas-

selige med at mødes med private selskaber, hvis

ikke der samtidig er en officiel eller diplomatisk

vinkel for mødet.

Omvendt kan et tæt parløb med danske myndig-

heder i nogle tilfælde også være en ulempe i ek-

sportøjemed, når der arbejdes i udviklingslande.

Det gælder eksempelvis i VIDATEC projektet, hvor

128

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

de danske projektpartnere oplevede en forventning

hos de vietnamesiske virksomheder til, at de fore-

slåede løsninger ville være gratis eller subsidieret

siden den danske stat var aktør og eftersom pro-

jektet fandt sted i et område, hvor virksomhederne

var vandt til, at der kørte store projekter finansieret

af dansk udviklingshjælp som støttede implemen-

teringen af løsningen.

Vigtigt i udlandet, at kunne levere en ”totalløs-

ning”

”Sage er, at du skal ko

e ed e

komplet løsning

–

Grund-

fos kan markedsføre nogle pumper, men hvis vi for alvor vil in-

volvere da sk i dustri skal vi have hele løs i ge

ed … så vi

simpelthen har et koncept om at komme med en komplet løs-

i g, for det er der fokus på.” Projektpart er

”Det sa ar ejdet gik ga ske fortræffeligt, fordi vi havde og-

le medarbejdere, der taler kinesisk. Så kører tingene nemmere.

… så sidder de ki esiske edar ejdere på et praktisk iveau

og finder ud af, hvad vi

skal lave.” Projektpart er

Endeligt er der en fælles oplevelse i de to eksport-

fremmeprojekter, såvel som i andre projekter der

arbejder med at eksportere deres løsning, at det

kan være svært at forudse hvordan specifikke lo-

kale forhold påvirker investeringsmulighederne. I

Liang Tan projektet i Kina var partner godt rustet

idet parterne havde lokale kontorer og stort kend-

skab til regionen, mens at VIDATEC projektet i

Vietnam, på trods af mange indledende overvejel-

ser og analyser, løb ind i flere udfordringer under-

vejs, som opstod på baggrund af særlige lokale

forhold. Udover ovennævnte udfordring om at

udenlandske kunder kan have en forventning om

at danske løsningerne er subsidieret af staten,

vurderer aktørerne også, at de har undervurderet

hvor kort betalingstid de Vietnamesiske kunder

arbejder med, og hvor højt produktionsomkostnin-

ger vurderes versus kvalitet og miljø.

Partnerskaber og eksportfremme kan i flere tilfæl-

de være en god kombination. Flere virksomheder,

også fra MUDP-støttede udviklingsprojekter, ople-

ver, at når det gælder eksport af løsninger til andre

lande (fra USA til Sydøstasien), så forventer kun-

derne en komplet og funktionsdygtig løsning. Det

betyder, at det ofte ikke er nok at præsentere en

ny teknologi eller løsning til en delproces, hvis man

ønsker at trænge ind på et nyt marked. Her er det

en fordel, hvis man som i eksempelvis VIDATEC,

har inddraget en række aktører, som tilsammen

kan levere et fuldt produkt (i dette tilfælde dam-

brug).

Samtidig oplever virksomhederne et stærkt ønske

fra udenlandske kunder om, at en løsning skal væ-

re dokumenteret i drift

–

ikke blot ikke Danmark,

men også på en lokal facilitet, før de er parate til at

investere. Der kan være en række specifikke loka-

le forhold, som klima og medarbejderfærdigheder

som har indflydelse på hvordan løsningen i sidste

ende fungerer, og kunderne ønsker så vidt muligt

at mindske usikkerheden omkring driftsudfordrin-

ger som følge af ændringer i disse.

Lokal forståelse er vigtig

15.2 Samfundsmæssige effekter

MUDP har givet tilskud til 51 eksportfremmeprojek-

ter, med bevillinger på samlet 17,6 mio. kr. Af dis-

se projekter er 41 afsluttet og 10 stadig under ud-

vikling. Inden for fremme af innovative partnerska-

ber er der givet tilskud på 43,6 mio. kr. til 61 pro-

jekter, hvoraf 12 stadig er under udvikling.

Der er i alt 7 adspurgte virksomheder med projek-

ter inden for partnerskaber, og kun 2 inden for Ek-

sportfremme projekter. Det udgør et for svagt

grundlag for at vurdere den samlede effekt af

MUDP’s tilskud til disse områder. De få besvarel-

ser indikerer dog at miljøsigtet i begge projekterne

er meget bredt og tværgående på samtlige tekno-

logiområder, hvilket også stemmer overens de

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

129

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

gennemgåede projektcases samt med at fokus

ikke er på et konkret miljømæssigt formål eller har

fokus på en særlig type miljøteknologi.

130

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

16 Projektparternes oplevelse af MUDP

Et vigtigt element i at forstå MUDP-ordningens ef-

fekt er, at forstå hvordan de projektparterne ople-

ver ordningen og dens betydning for udvikling af

miljøteknologi i Danmark. Selvom det ikke ligger

direkte i opdraget for fokusanalyserne, opsumme-

res der derfor en række generelle observationer

om selve ordningen her, som er fremkommet gen-

nem fokusanalyserne.

16.1 MUDP spiller en afgørende rolle for ud-

vikling og demonstration af ny teknologi

”[MUDP-ordningen

gør] at du får mulighed for at udvikle pro-

dukter, som har ekstrem stor konkurrencemæssig værdi, hvor

du adskiller dig ud

fra reste af flokke . … Det liver super

vigtigt på højtindustrialiserede markeder. Vi ville blive irrele-

vante ellers. Det har givet os muligheden for at udvikle et pro-

dukt, og uden støtten havde vi ikke gjort det. Det har været en

fantastisk mulighed.”

Projektpart er

På den måde oplever projektparterne, at ordningen

placerer sig mellem forskning og markedsmodning,

netop som det er tiltænkt (jf. afsnit 2.2). Forsk-

ningsinstitutionerne

oplever

MUDP-projekterne

som meget ”anvendte” og i yderkanten af hvad de

normalt arbejder med, mens virksomhederne an-

ser dem for mere risikable udviklingsprojekter, som

de normalt er påpasselige med at kaste sig ud i.

På den måde giver det også god mening, at netop

GTS-institutterne spiller en stor rolle i projekterne

(jf. Figur 5.4),

da de per definition skal ”fungerer

(…)

som forsknings- og udviklingsafdeling for

dansk erhvervsliv”

16.2 Godt og konstruktivt samarbejde med

MST

–

når det er der

”Vi

har haft Miljøstyrelsen i ryggen, og de har hjulpet, hvis vi

havde spørgsmål, og de kunne presse en politisk agenda

–

det

hjælper de stadig med. De er gode at være involverede med. Og

det er man jo, når man er med i et MUDP-projekt, og de har

forslag i styre øder osv.” Projektpart er

”Når

man arbejder med Miljøstyrelsen ville det være rart med

noget generel rådgivning omkring hele systemet, selvom det er

meget at forlange. (..) det er så dumt, hvis der sidder nogen og

stopper det med regler.”

Projektpart er

Når man spørger projektpartnere direkte, hvilken

betydning MUDP-ordningen har for udvikling og

demonstration af miljøteknologi, er svaret ofte, at

det har ”stor” eller ”afgørende betydning”. Det gæl-

der også for de projektparter, som har haft udfor-

dringer i projektperioden, eller efterfølgende har

lukket projektet ned. Her er det mest ordningens

fokus på miljøområdet, som projektparterne frem-

hæver, og i mindre grad hvordan den er bygget op.

Virksomhederne oplever at ordningen spiller en

stor betydning, fordi den er med til at understøtte

de projekter som uden støttekroner er enten for

risikable eller omfattende, til at virksomheder selv

giver sig i kast med dem. Selv der hvor projekterne

var blevet til noget uden støttekroner, fremhæver

parterne at de var blevet mindre omfattende eller

havde taget væsentlig længere tid uden støtten.

Netop den slags projekter er vigtige for virksomhe-

derne, ikke bare i en lokal kontekst, men også når

det gælder eksport. Det er nemlig projekter som

dem, der kan give danske virksomheder en kant

eller fordel når det kommer til eksport på det inter-

nationale marked.

Rent administrativt er der ikke afdækket nogle ek-

sempler på projektparter, som har oplevet udfor-

dringer

eller

barrierer

under

projektperioden.

Tværtimod er det generelle indtryk, at MUDP-

ordningen fungerer relativt smidigt, og at eksem-

pelvis dokumentationskravene er fornuftige sam-

menlignet med andre lignende ordninger. Dertil

kommer, at flere projektpartnere har oplevet stor

imødekommenhed og forståelse fra Miljøstyrelsens

side, når de har søgt om at foretage ændringer i

det oprindelige projekt.

https://gts-net.dk/gts-institutter/

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

131

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

En række projektpartnere har også oplevet et tæt

og konstruktivt fagligt samarbejde med Miljøstyrel-

sen under projektperioden. Parterne fremhæver

særligt Miljøstyrelsens rolle i forhold til at kunne

stille kritiske spørgsmål til processen, eller se tin-

gene fra en anden vinkel, som gavnlig. I den sam-

menhæng efterspørges i nogle tilfælde, at Miljøsty-

relsen i endnu højere grad end nu, også vil kunne

gøre opmærksom på mulige udfordringer

”længere

nede ad vejen”. Nogle parter har oplevet at de er

støt på regulerings- eller lovgivningsmæssige bar-

rierer i udviklingsforløbet, som de gerne ville have

været gjort opmærksom på tidligere - eksempelvis

af Miljøstyrelsen.

De projektparter som ikke har haft en tæt kontakt

eller samarbejde med Miljøstyrelsen under pro-

jektperioden, ser det ikke som et problem, men

mener at det potentielt kunne være attraktivt for

dem og deres projekt med et tættere samarbejde.

16.3 Særlige perspektiver i offentlig-privat

partnerskab

”Det

hjælper at sige, at Miljøstyrelsen støtter projektet. Det er

en respekteret offentlig instans, som ikke kaster penge efter alt.

Så det har å et ogle døre.”

Projektpartner)

”Kombination

af en finansiering, der er blevet mulig fra dels

MUDP og virksomheder der lagde nogle timer i det [har været

afgørende]. Og så ikke mindst forsyningsselskabet, som brugte

rigtigt a ge idler. … Det havde taget læ gere tid ude

MUDP, for så skulle man finde midler over mange år.”

(Projektpartner)

’Blåstemplingen’ af projekterne er noget som sær-

ligt fremhæves i projekter som satser på eksport.

Som nævnt i flere af fokusanalysens afsnit, frem-

hæver projektparter, at det er en stor fordel at have

miljøstyrelsens eller anden offentlig opbakning, når

der skal trænges igennem til nye markeder. De

oplever at det er med til at give dem legitimitet, ved

at de offentlige kunder eller partnere med større

troværdighed kan forklare potentielle udenlandske

kunder at løsningerne rent faktisk virker. Det kan

også være med til at give adgang til og kontakt

med myndighederne på en mere direkte måde,

end virksomhederne har mulighed for på egen

hånd.

De rammer for samarbejder, som MUDP-midlerne

giver, er i flere projekter også blevet vægtet højt.

For virksomhederne gør det dem i stand til at ar-

bejde med projekter som er mere ’almennyttige’

end normalt, forstået på den måde at de ikke nød-

vendigvis er drevet af en skarpt skåret business-

case, men mere et miljøteknologisk potentiale,

som på sigt også kan have en erhvervsmæssig

effekt. De samme aspekter motiverer offentlige

aktører, som har en interesse i at udvikle løsninger

med almennyttige formål, så de bliver mere effekti-

ve eller rentable.

16.4 Slutrapporterne er vigtig dokumentation,

men mangler struktur og retning

”Slutrapporter e er et a det liv, år a starter ud. … [Der er

brug for] større instruktion! Man kunne sige, at det instruktive

er en vigtig forudsætning

–

og første gang man laver en rap-

port, så kan man komme til møde og få feedback. Jeg anede

ikke, hvor eget, der skulle være.”

(Projektpartner)

En særlig fordel ved MUDP-projekterne, som flere

projektparter fremhæver, er, at det fremmer sam-

arbejdet mellem offentlige og private aktører (of-

fentligt-privat partnerskab). Det gør de på to må-

der; 1) gennem selve tilsagnet om støtte fra offent-

lig side

at ’blåstemple’ projekterne og 2) gennem

de tildelte midler skabe rammerne for at offentlige

og private parter kan samarbejde.

Som nævnt i fokusanalysernes indledning kan

MUDP-projekternes slutrapporter anses for en af

de væsentlige miljøteknologiske effekter ved ord-

ningen, da det er her hvor viden og dokumentation

fra projekterne primært samles. Ofte er opgaven

132

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

med at udfærdige rapporterne udliciteret af mindre

virksomheder til rådgivere eller GTS-institutter, da

det kan virke som en uoverkommelig opgave i et i

forvejen tæt pakket program. Selvom udarbejdel-

sen af rapporterne kan være tung, og nogle virk-

somheder oplever at de bruger mange midler på

det, er det i sidste ende et meget værdifuldt pro-

dukt for virksomhederne selv, da det er med til at

dokumentere og verificere den teknologi, som de

arbejder med.

I enkelte tilfælde er slutrapporterne mangelfulde

eller baseret på et endog meget tyndt datagrund-

lag. I de pågældende tilfælde påpeger virksomhe-

derne, at de mangler klare retningslinjer for hvad

rapporterne præcis skal indeholde og hvordan de

forventes udformet.

Rapporterne er ikke kun vigtige for virksomheder-

ne selv. I de tilfælde hvor en virksomhed bliver op-

købt, går konkurs eller blot stopper udviklingen af

den pågældende teknologi går den viden som er

oparbejdet i projektet tabt, hvis ikke det er veldo-

kumenteret i slutrapporten. Flere virksomheder

forklarer her, at der for dem er en svær balance-

gang mellem at skulle være åbne om projekternes

resultater, samtidig med at de gerne vil bevare for-

retningshemmeligheder, og kunne udnytte projekt-

resultaterne i en kommerciel sammenhæng.

16.5 Der er potentiale i mere eksponering

”Hvorfor koordi erer a

ikke mellem EcoInnovation, MUDP,

Grøn Omstillingsfond

–

man ved det er XX (meget) svært at

sætte gang i en iværksætterfond. Hvorfor koordinerer man ik-

ke? Knytter partnere til projekterne eller tager ejerskab over

projekterne, så man fx foreslår dem til kommunerne?”

(Projektpartner)

”Jeg har et par ga ge hørt o

ogle projekter fra

MUDP og

skulle finde dem på hjemmesiden, og jeg har ikke kunne finde

de . … Det ha dler o hvorda vi alle sa

e ka drage

nytte af det her. Det ville være rigtigt interessant at fordele det-

te ere ud. … I spirere hi a de til at ko

e videre ed o-

get

yt!”

(Projektpartner)

En sidste tværgående overvejelse om MUDP-

ordningen, som flere parter fremhæver, er at den

med fordel kunne eksponeres bedre. Det gælder

både i forhold til mulighederne for at søge støtte,

men også i forhold til at få kommunikeret projek-

ternes resultaterne bedre ud.

I flere af MUDP-projekterne har parterne været i

tvivl om, hvad MUDP præcis dækker over, og væ-

ret i tvivl om hvad ordningen dækker over og hvem

der står bag. Det er tydeligt, at GTS-institutter og

rådgivningsvirksomheder har sat sig bedre ind i

denne del, og det er således også ofte dem der

har taget det første initiativ til at søge ordningen

om midler. Det er ikke nødvendigvis et problem,

eftersom mange virksomheder grundlæggende

ikke orienterer sig efter støttemidler og puljer, men

mere efter markedet og kunder. Men i forhold til

bevægelsen mod i højere grad at få virksomheder-

ne ind som projektejere, kan der med fordel gøres

en indsats for at promovere ordningen mere.

Det som projektparterne særligt efterspørger, når

det gælder eksponering af ordningen, er at få

kommunikeret resultaterne fra de enkelte projekter

bedre ud. Det gælder både i forhold til at hjælpe

partner selv i deres markedsføringsindsats, men

også i forhold til at kunne søge inspiration fra an-

dre projekter. Flere oplever det eksempelvis som

en ulempe, at ikke alle projekter kan søges frem

på hjemmesiden (ecoinnovation.dk). Det anses

generelt for oplagt, når der flere millioner til projek-

terne, også at sørge for at skabe det bedst mulige

grundlag for at resultaterne bliver brugt aktivt.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

133

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

17 Pilotundersøgelse: statistisk effektmåling

For at undersøge mulighederne for at gennemføre

statistisk effektanalyse (beskæftigelse, eksport,

produktivitet mm.) på virksomhedsniveau har vi

gennemført tre analyser.

3. Kortlægning af datagrundlaget

4. Designanalyse (vurdering af datamaterialet)

5. Statistisk effektanalyse

–

pilottest

Kortlægning af datagrundlaget

Datagrundlaget består grundlæggende af Miljøsty-

relsens liste med projektdeltagere og Danmarks

Statistiks registre, hvor der er data for de enkelte

virksomheders beskæftigelse, produktion mm.

Vi har fjernet en række deltagere fra Miljøstyrel-

sens liste, herunder universiteter og andre organi-

sationer registreret under offentlig administration

mm.). Denne rensede liste har vi sammenkoblet

med Danmarks Statistiks registre. I alt kan vi iden-

tificere 415 unikke MUDP-deltagere i perioden

2006-2014 i registrene. Størstedelen af deltagerne

indgår for første gang i programmet fra 2013 og

frem, jf. tabel 1.1.

TABEL 17.1

Antal observationer og deltagere fordelt på år for

første deltagelse

Første deltagelsesår

Før 2009

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

I alt

Kilde: Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen

Der er pt. virksomhedsdata til og med 2014 i Dan-

marks Statistiks registre. Derfor kan vi udelukken-

de estimere effekten af programmet for virksom-

heder, der har deltaget i MUDP i perioden 2007-

2014. Det betyder, at vi reelt har 309 virksomheder

til rådighed til at estimere effekten af MUDP.

Dette vurderes umiddelbart at være et relativt

smalt datagrundlag. En statistisk effektanalyse vil

med dette datagrundlag alene kunne identificere

effekter, hvis de er relativt store. For at vurdere

potentialet yderligere har vi samtidig gennemført

en såkaldt designanalyse.

Designanalyse

Man skal være påpasselig med fortolkningen af

statistiske analyser med udgangspunkt i data med

få datapunkter og/eller meget støj i data. I sådanne

analyserammer er det svært at identificere syste-

matiske effekter. Når man i en statistisk analyse

identificerer en effekt, vil man typisk vurdere esti-

matets validitet/robusthed med statistiske signifi-

kanstests. Hvis statistiske resultater er signifikante,

siger man, at det identificerede mønster ikke er

udtryk for tilfældig variation.

Man kan imidlertid ikke altid læne sig op ad stati-

stisk signifikans. Hvis man med få datapunkter

og/eller meget støj i data alligevel finder statistisk

signifikans, er der stor risiko for, at resultatet kraf-

tigt overvurderer den faktiske effekt eller fejlvurde-

rer en negativ effekt som en positiv effekt, eller

omvendt.

Man kan anvende såkaldt designanalyse til at vur-

dere, om det tilgængelige datamateriale er til-

strækkeligt til at identificere systematiske effekter,

Antal deltagere

415

134

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

som ikke er udtryk for en fejlvurdering af effekter-

ne.

Jo mindre den estimerede effekt er, desto flere

observationer skal man have, før man kan udeluk-

ke en sådan fejlvurdering.

Tidligere analyser af effekten af forsknings- og ud-

viklingssamarbejder giver en ide om størrelsen på

effekten

denne

type

samarbejdsprojekter.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemførte i

2014 en effektanalyse baseret på 1.140 samar-

bejdsvirksomheder.

Effekten på virksomhedernes

årlige produktivitet måles til ca. 2,5 pct. Hvis effek-

ten af at deltage i et MUDP-projekt er i samme

størrelsesorden, og hvis variationen i data svarer til

variationen i data i FI (2013), skal antallet af ob-

servationer minimum være 208, før det vil være

muligt at måle effekten pålideligt, jf. tabel 17.2.

Hvis effekterne er mindre, skal der flere observati-

oner til.

TABEL 17.2

Minimum deltagende virksomheder som muliggør

pålidelig måling af effekten

Effektstørrelse

1,0 pct.

2,5 pct.

5,0 pct.

Kilde: DAMVAD Analytics.

Statistisk effektanalyse - pilottest

For at få en fornemmelse for størrelsens på

MUDP’s effekter på virksomhedsniveau har vi

gennemført en statistisk analyse (nærmere be-

stemt fixed effects-modellen). Vi har estimeret

MUDP’s effekt på virksomhedernes arbejdskraft-

produktivitet, når vi har renset for andre forhold,

der påvirker produktiviteten, fx uddannelse, kapi-

talapparat, størrelse osv.

Vi finder en lille, men dog positiv effekt på arbejds-

kraftsproduktiviteten af at deltage i MUDP. Effek-

ten er ikke statistisk signifikant på et 10 pct.-

niveau. Vi kan altså ikke på et tilstrækkeligt fast

grundlag identificere en positiv effekt.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor effek-

ten ikke er større og hvorfor effekten ikke er stati-

stisk signifikant, men den åbenlyse forklaring er

mangel på data. Da størstedelen af MUDP-

virksomhederne først påbegynder deres MUDP-

projekt efter år 2012, jf. tabel 1.1, vil det naturligvis

være svært at måle effekten af MUDP-projekterne

allerede i år 2014. Vi behøver således en længere

tidsrække

–

og generelt mere data jf. nedenståen-

de - for at kunne estimere den sande effekt af at

deltage i MUDP.

Konklusion

Vi identificerer altså en relativt lille positiv effekt af

MUDP-deltagelse. Det betyder, at der er behov for

forholdsvist mange observationer for at kunne ude-

lukke fejlvurderinger af effekten, hvilket der des-

værre ikke er. Vi vurderer derfor, at der ikke er til-

strækkeligt datagrundlag til at gennemføre effekt-

analyser på virksomhedsniveau ved hjælp af regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

Signifikansniveau

5 pct.

Minimum antal

observationer

1.250

208

Med 309 deltagende virksomheder er vi således

tæt på minimumsgrænsen for hvornår det vil være

muligt at identificere en effekt

–

især hvis den san-

de effekt er mindre end 2,5 pct. om året.

Se fx. Gelman og Carlin (2014), Perspectives on Psychological

Science, Vol. 9(6) 641-651.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2014 The Short-run Impact on

Total Factor Productivity Growth

Derfor foreslår vi følgende:

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

135

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

•

Vi anvender registerdata til almindelig deskrip-

tiv statistik for virksomhederne

–

dvs. til at be-

skrive antal ansatte, produktivitet, vækst osv.

•

sammenlignet med øvrige erhvervsliv.

Vi anvender spørgeskemabesvarelser til at

belyse effekterne på projekt niveau, fx til at be-

skrive

hvor

mange

personer

MUDP-

projekterne beskæftiger, om de ansætter højt-

uddannede til projekterne, om de har fået om-

sætning/besparelse/eksport ud af projekterne

osv.

136

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

18 Datagrundlag - spørgeskemaundersøgelse

18.1 Datagrundlag for spørgeskemaundersø-

gelsen

Der er sendt spørgeskemaer ud til projektdeltagere

–

såvel hovedansøgere som øvrige projektdeltage-

–

for at indsamle viden om projekterne, herun-

der effekter om miljø og innovation.

Der er ikke sendt spørgeskemaer ud til deltagere

af partnerskabsprojekter. Derudover er offentlige

institutioner frasorteret, hvilket giver os 1.181 pro-

jektdeltagere jf. tabel 18.1. Af disse har det ikke

været muligt at identificere alle e-mailadresser,

hvorfor det faktiske antal udsendte spørgeskemaer

er reduceret til 841. Af disse har vi modtaget 394

komplette besvarelser samt 74 ufuldstændige be-

svarelser, jf. tabel 18.1. Det samlede antal besva-

relser udgør således godt 55 pct. af det samlede

antal udsendte spørgeskemaer.

TABEL 18.1

Datagrundlag for spørgeskema

Antal

Projektdeltagere i MUDP-

projekter

Projektdeltagere frasorte-

ret deltagere af partner-

skabsprojekter og offent-

lige institutioner

Faktisk udsendte spørge-

skemaer

Komplette besvarelser

Ufuldstændige besvarelser

Kilde: DAMVAD Analytics

I det følgende kigger vi udelukkende på UTD-,

ETV- og Fyrtårnsprojekter.

18.2 Frafaldsanalyse

UTD, ETV og

Fyrtårn

1438

1181

841

394

690

333

Da UTD-, ETV- og Fyrtårnsprojekter har udgjort

størstedelen af de samlede bevillinger og projek-

ter, udsendes størstedelen af spørgeskemaerne til

deltagere indenfor disse tre tilskudstyper. Det med-

fører at knap 85 pct. af besvarelserne (både kom-

plette og ufuldstændige) stammer fra deltagelse i

enten UTD-, ETV- eller Fyrtårnsprojekter, jf. tabel

18.1.

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

137

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Besvarelserne af spørgeskemaet er i store træk

repræsentativ for de virksomheder der har deltaget

i MUDP. Således fordeler andelen af besvarelser

sig nogenlunde som andelen af udsendte spørge-

skemaer (som udgør hele populationen af MUDP-

virksomheder). Disse andele ligger tæt op ad hin-

anden på tværs af alle segmenteringer, som det

fremgår af tabel 18.2.

TABEL 18.2

Frafaldsanalyse

Komplette besvarelser

Antal

Andel

394

172

309

168

Udsendte spørgeskemaer

Antal

Andel

841

335

122

139

629

173

125

378

Antal deltagere

Miljøområder

Vand

Klimatilpasning

Luft

Støj

Kemi

Affald og cirkulær økonomi

Virksomheder

Landbrug

Akvakultur

Bæredygtigt byggeri

Andet

Tilskudstyper

Udvikling, test og demonstration

Formidling

Partnerskab

Eksportfremme

Vidensopbygning

ETV

Fyrtårn

Andet

Ukendt

Virksomhedsstørrelser

Mikro virksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Kilde: DAMVAD Analytics

138

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

139

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

19 Bilag

TABEL 19.1

Finansiering af MUDP 2007-2018

Politisk aftaler 2006-2014 vedrørende Miljøteknologi

Aftale dato

Aftale partier

Aftale navn

2006.11.04 V+K+O

Første handlingsplan for

miljøeffektiv teknologi

2009.11.01 Alle partier

Anden handlingsplan til fremme af

miljøteknologi

2011.06.01 V+K+O

Danmark som vækstnation

2011.11.20 SD+SF+R+EL

Finanslovsaftale 2012

2012.08.01 Aktstykke

Vandtestcenter

2012.11.08 SD+SF+R+EL+LA

Forskningsreserven 2013

2012.11.11 SD+SF+R+EL

Grøn pakke finanslovsaftale 2013

Heraf Økologisk byggeri

2013.06.24 SD+SF+R+EL

FL13: Grøn pakke

–

reservation

Heraf Økologisk byggeri

Her af ressourcekredsløb

2013.10.31 SD+SF+R+V+K+EL Forskningsreserven 2014

2013.11.26 SD+SF+R+V+K

FL14: Ressourcestrategi I

–

teknologiudvikling*

2014.06.14 EL + SF + S + R

Grøn vækstpakke

2014.06.11 S + R + V + K + SF

Luftpakke

2014.10.30 SD+SF+R+V+K+EL Forskningsreserven 2015

2014.11.10 SD+SF+R+EL

Finanslovsaftale om MUDP

- Heraf bæredygtigt byggeri

2015.11.29 V+SD+DF+EL+LAA Forskningsreserven 2016

L+R+SF+K

2016.11.17 Finansudvalget

Aktstykke

2016.1103 V+SD+DF+EL+LAA Forskningsreserven 2017

L+R+SF+K

Alle aftaler*

2007

2008 2009

2010

2011

2012

2013

Mio. Kr.

2014

2015

2016

2017

2018

16,6

1,9

25,0

8,3

(20)

13,5

(13,5)

10,5

6,8

16,8

16,4

12,5

(12,5)

(10)

10,5

(10,5)

4,1

66,6

141,8

103,4

131,7

118,5

101

Kilde: Miljøstyrelsen

140

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.2

Årlige bevillinger og projekter fordelt på projekttype

2007

Bevillinger i alt, mio.

kr.

Udvikling, test og de-

monstration

Formidling

Partnerskab

Eksportfremme

Vidensopbygning

ETV

Fyrtårn

Andet

Projekter i alt

Udvikling, test og de-

monstration

Formidling

Partnerskab

Eksportfremme

Vidensopbygning

ETV

Fyrtårn

Andet

0,4

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

2008

24,6

20,1

0,5

0,9

0,8

2,2

0,0

2009

21,3

15,4

0,9

0,6

0,3

2,8

0,0

1,3

2010

33,2

26,7

0,5

1,6

0,7

3,1

0,0

0,5

2011

24,7

18,7

0,4

1,9

0,9

1,6

0,0

1,3

2012

65,1

45,8

0,8

3,1

1,6

6,7

0,5

5,3

1,3

2013

149,1

75,4

0,7

18,1

5,0

14,8

1,9

28,7

4,5

153

2014

120,8

91,7

1,3

11,9

4,9

6,2

0,3

3,1

1,4

109

2015

119,8

63,9

0,4

1,5

3,4

6,0

0,4

42,1

2,1

2016

129,4

56,3

0,2

4,0

0,0

0,8

68,1

0,1

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

141

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.3

Antal projekter opdelt på sluttidspunkt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Afsluttet

Ikke-afsluttet

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

142

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Projekternes miljø- og ressourcemæssige sigte

FIGUR 19.4

Luftforurening

Partikler og støv

Kemisk forurening

Kvælstofilte (NOx)

Svovldioxid (SOx)

VOC

Tungmetaller

Ammoniak (NH3)

Ammoniak

Anden luftforurening

20%

40%

60%

Overudnyttelse af

vandressource

Mikroplast

Fysisk degradering af

vandmiljø

Andet

10%

20%

30%

40%

Mikrobiologisk forurening

inkl. antibiotika

Oversvømmelser

FIGUR 19.6

Vand (overflade- og grundvand) og klimatilpasning

Næringsstof belastning

Kilde: Damvad Analytics

Note: Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

– Luftforurening”? (N=84)

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projek-

tet haft

– Vand og klimatilpasning”? (N=185)

FIGUR 19.5

Drivhuseffekter

CO2

Black Carbon

Metan (CH4)

Lattergas (N2O)

Industrielle drivhusgasser

Andet

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kilde: Damvad Analytics

Note: Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

–

Drivhuseffekt”?

(N=131)

FIGUR 19.7

Affald og bæredygtig genanvendelse af ressourcer

Biobaserede produkter

Metaller

Næringsstoffer inkl.

fosfor

Fossile ressourcer

Andre mineraler inkl.

kalk, sand, grus, ler mv.

Andet

10%

20%

30%

40%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

– Affald og bæredygtig genanvendelse af ressourcer”? (N=119)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

143

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.8

Kemisk forurening af produkter, miljø og fødevarer

Miljø- og naturskadelige

kemikalier

Sundhedsskadelige

kemikalier

Listen Over Uønskede

Stoffer (LOUS),

Kandidatlisten e. lign.

Andet

FIGUR 19.10

Jord

Grundvandsbeskyttelse,

rensning o. lign.

Undersøgelse og

kortlægning af

jordforurening

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

– Jord”? (N=35)

20%

40%

60%

80%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

– Kemisk forurening af produkter, miljø og fødevarer”? (N=76)

Fokus i teknologiudviklingsprojektet

FIGUR 19.11

Luft og støj

Implementering af ny

IMO-regulering af

skibsfartens luftforurening

Dæmpning af støjkilder

FIGUR 19.9

Støj

Trafikstøj og varelevering

Støj fra andre kilder

Støj fra bygge- og

anlægsaktiviteter

Støj fra virksomheder

Støj fra vindmøller

Andet

20%

40%

60%

Anden støjdæmpning -

bygninger, vinduer,

støjværn langs veje ol.

Tung dieseldreven

vejtransport

Lavemissionsbrændeovne

Tilpasning af store

fyringsanlæg til omstilling

til mere vedvarende energi

10%

20%

30%

40%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Hvilket miljø-

og ressourcemæssigt sigte har projektet

haft

–

Støj”?

(N=28)

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt

følgende

indsatser

– Luft og støj”? (N=47)

144

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.12

Affald og cirkulær økonomi

Cirkulære

forretningsmodeller

Bedre udnyttelse af

ressourcerne i den

organiske affaldsfraktion

Recirkulering af

byggeaffald

Udnyttelse af fosfor fra

spildevandsslam og

forbrændingsslagge

Robotter og

genkendelsesteknologi til

sorteri g af…

Finsortering af

shredderaffald, slagge og

metal

20%

40%

60%

80%

FIGUR 19.14

Bæredygtigt byggeri

Anvendelse af

recirkulerede materialer

og restprodukter til

fremstilling af nye

byggematerialer

Udvikling af

byggematerialer og

bygningskonstruktion til

et sundere indeklima

Udvikling og design af

byggematerialer og

bygninger, der er

forberedt på

genanvendelse

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser

– Bæredygtigt byggeri”? (N=37)

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser

–

Affald og cirkulær økonomi”?

(N=108)

FIGUR 19.13

Kemikalier

FIGUR 19.15

Industriens miljøudfordringer

Udvikling af alternativer til

problematiske kemikalier

og biosider

Effektivere udnyttelse af

ressourcerne

Andet

Renere teknologi til

produktionen

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende indsatser –

Kemikalier”? (N=39)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: ”Er fokus i teknologiudviklingsprojektet blandt følgende

indsatser

–

Industriens miljøudfordringer”?

(N=62)

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

145

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

TABEL 19.16

Gennemsnitlig forventet antal årsværk pr. mio. kr. i tilskud for afsluttede projekter

Antal med-

arbejdere i

projektperi-

oden

3,3

1,3

0,0

1,2

0,9

6,7

Heraf ny-

ansættel-

ser til pro-

jektet

0,4

0,0

0,3

0,1

0,7

Antal medar-

bejdere ca. 2

år efter pro-

jektafslutning

2,3

2,0

2,6

0,8

0,9

8,5

Heraf ny-

ansættel-

ser

0,8

0,6

1,3

0,4

0,7

3,8

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer og

ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics

146

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.17

Gennemsnitlig bevilling pr. projekt (kun UTD- og ETV-projekter)

Mio. kr.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

0,5

0,7

0,9

1,2

1,3

1,4

0,6

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Miljøstyrelsen

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

147

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.18

Gennemsnitlig forventet antal årsværk pr. mio. kr. i tilskud for brancherne industri og videnservice

Antal med-

arbejdere i

projektpe-

rioden

Industri

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

3,33

1,56

2,10

0,80

0,95

8,76

3,13

0,98

0,96

1,18

0,98

7,24

0,76

0,37

0,23

0,00

0,36

1,71

0,30

0,00

0,05

0,18

0,14

0,67

3,74

1,60

2,59

0,25

1,49

9,67

3,17

1,29

1,42

0,68

0,59

7,14

1,55

1,19

2,16

0,12

1,29

6,31

1,16

0,63

0,65

0,37

0,59

3,39

Heraf

nyansæt-

telser til

projektet

Antal med-

arbejdere

ca. 2 år efter

projektaf-

slutning

Heraf nyansæt-

telser

Videnservice

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Branchen videnservice dækker over rådgivning, forskning og udvikling mv. N=49 for industri, og N=172 for videnservice.

148

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.19

Gennemsnitlig forventet antal årsværk pr. mio. kr. i tilskud opdelt på projektets budgetstørrelse

Antal medar-

bejdere i pro-

jektperioden

Lille budget

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Mellem budget

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Mellemstort budget

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Stort budget

Teknologi- og produktudvikling

Administration, distribution og salg

Produktion og rådgivning i forbindelse med solgte varer

og ydelser

Andet miljø- og energiteknisk personale

Andet personale

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Budgetstørrelser er opdelt på kvartiler (N=250)

Heraf nyan-

sættelser til

projektet

Antal medar-

bejdere ca. 2

år efter pro-

jektafslutning

4,3

2,7

3,2

0,0

0,4

10,6

4,5

2,3

3,3

0,9

1,2

12,1

2,9

1,6

2,3

0,4

1,1

8,2

1,6

0,5

0,8

0,3

0,4

3,6

Heraf ny-

ansættel-

ser

6,6

1,9

2,3

1,2

0,6

12,6

3,6

1,9

3,2

1,0

1,1

10,7

3,2

1,4

1,3

0,8

0,9

7,5

2,3

0,5

0,7

4,5

0,5

0,1

0,3

0,1

0,0

1,0

0,7

0,2

0,3

1,7

0,5

0,0

0,1

0,0

0,6

0,2

0,0

0,1

0,0

0,3

0,7

2,1

0,8

2,3

0,0

0,4

5,7

1,8

0,9

1,0

0,6

0,7

4,9

1,6

1,3

1,9

0,4

0,8

5,9

0,4

0,3

0,4

0,1

0,4

1,6

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

149

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

FIGUR 19.20

Projekternes formålsopnåelse (store hovedansø-

gere)

I meget høj grad

I nogen grad

I en meget begrænset grad

I høj grad

I en mindre grad

FIGUR 19.22

Projekternes formålsopnåelse

34%

44%

16% 3%

Nej

20%

40%

60%

80%

100%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics

Note:

Spørgsmål: ”I hvor høj grad vurderer du,

at projektet er lykkedes

med at opnå projektets oprindelige formål?”

(N=90).

Figuren indeholder

kun projekter, hvor en stor virksomhed står angivet som hovedansøger.

Ja, inden for projektperioden

Ja, efter projektperioden med en beskeden udviklingsindsats

Ja, efter projektperioden med en væsentlig udviklingsindsats,

finansieret af egne eller andre private midler

Ja, efter projektperioden med en væsentlig udviklingsindsats,

der krævede yderligere offentlig støtte

Nej, men vi arbejder stadig på at nå derhen (kun for

afsluttede projekter)

Nej, vi forventer ikke at udvikle et nyt produkt, service eller

ydelse

Kilde: DAMVAD Analytics

Note: Spørgsmål: ”Er

i lykkedes med at opnå projektets oprindelige

formål?”

(N=89). Figuren indeholder kun projekter, hvor en stor

virksom-

hed står angivet som hovedansøger.

FIGUR 19.21

Projekternes formålsopnåelse efter budgetstørrel-

I meget høj grad

I nogen grad

I en meget begrænset grad

I høj grad

I en mindre grad

Stort budget

Mellemstort budget

Mellem budget

Lille budget

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af miljøstyrelsen

Note:

Spørgsmål: ”I hvor høj grad vurderer du, at projektet er lykkedes

med at opnå projektets oprindelige formål?” (N=371).

Projektbudgettet er

opdelt i kvartiler.

150

EVALUERING AF MILJØTEKNOLOGISK

UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM | NIRAS.DK | DAMVAD.COM

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Evaluering af det Miljøteknologiske udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Sortemosevej 19

DK - 3450 Allerød

Havnegade 39

DK-1058 Copenhagen K