Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 509
Offentligt
1908667_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.5.2018
COM(2018) 257 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, baseret på rapporter fra
medlemsstaterne for perioden 2012-2015
{SWD(2018) 246 final}
DA
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0002.png
1.
INDLEDNING
Målet med Rådets direktiv 91/676/EØF (nitratdirektivet) er at nedbringe
vandforurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, og forebygge
yderligere forurening af denne art. Nitratdirektivet, som udgør en integreret del af
vandrammedirektivet, er et af de vigtigste instrumenter til beskyttelse af vand mod
belastning fra landbruget. I direktivet fastlægges en række foranstaltninger, som
medlemsstaterne skal træffe, nemlig
vandovervågning af alle typer af vandområder (nitratkoncentration og trofisk
tilstand)
kortlægning af vandområder, der er forurenede eller forureningstruede, på
grundlag af de kriterier, der er fastsat i bilag I til direktivet
udpegelse af nitratsårbare zoner, som er områder, hvorfra der er afstrømning til
vandområder, og som bidrager til forureningen
udarbejdelse af kodekser for godt landmandskab, som følges på et frivilligt
grundlag i hele medlemsstatens område
udarbejdelse af handlingsprogrammer, hvori indgår en række foranstaltninger
til forebyggelse og nedbringelse af vandforurening forårsaget af nitrater, og
som det er obligatorisk at følge inden for udpegede nitratsårbare zoner eller i
hele medlemsstatens område
fornyet overvejelse og eventuel revision af udpegede nitratsårbare områder og
af handlingsprogrammer mindst hvert fjerde år og
hvert fjerde år forelæggelse for Kommissionen af en statusrapport om
direktivets gennemførelse med oplysninger om kodekser for godt
landmandskab, nitratsårbare områder, resultater af vandovervågning og
relevante aspekter ved handlingsprogrammer.
Dette er tredje gang, at 27 medlemsstater har fremsendt en rapport i
overensstemmelse med artikel 10 i nitratdirektivet. For Kroatiens vedkommende er
det første gang. Det er nu muligt at foretage en sammenligning med foregående
rapporteringsperioder for 27 medlemsstater. Fristen for de 28 medlemsstaters
fremsendelse af rapporterne og de tilhørende vandkvalitetsdata var i juni 2016. Det
var imidlertid kun 12 medlemsstater, der overholdt denne tidsfrist
1
, og for en del af
disses vedkommende manglede der stadig relevante oplysninger, som først blev
indberettet senere. 19 medlemsstater fremsendte først manglende eller korrigerede
oplysninger i 2017
2
. Alle de ønskede oplysninger var først tilgængelige for
Kommissionen i oktober 2017.
Denne rapport, som hovedsagelig er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne
har fremsendt for perioden 2012-2015, ledsages af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene (SEK(2017)xxx), som bl.a. indeholder kort og tabeller
over indikatorer for næringsstofpresset fra landbruget, vandkvalitet og udpegede
nitratsårbare zoner, både på EU-plan og for hver enkelt medlemsstat.
1
2
Belgien, Kroatien, Estland, Finland, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal, Slovakiet,
Slovenien og Sverige.
Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland,
Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Det Forenede
Kongerige.
DA
1
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0003.png
Med offentliggørelsen af denne rapport opfylder Kommissionen sine forpligtelser i
henhold til artikel 11. De oplysninger, der er indsamlet til denne rapport, er blevet
brugt som input til den nyligt foreslåede revision af drikkevandsdirektivet
3
.
Landbrugernes praksis med hensyn til bl.a. gødskning påvirker reelt drikkevandets
kvalitet.
For store nitratmængder i drikkevandet kan have sundhedsskadelige virkninger
i form af f.eks. methæmoglobinæmi, som forhindrer den normale transport af ilt i blodet
til vævet, hvilket forårsager cyanose og
i højere koncentrationer
kvælningssymptomer, der kan være dødelige for spædbørn. De tendenser, der er
bemærket i forbindelse med gennemførelsen af nitratdirektivet, kan således have
indflydelse på forsyningen af rent drikkevand til alle borgere.
Nitratdirektivet bidrager til bestræbelserne på at mindske udledningen af kvælstof og
fosfor til biosfæren og havene, som den videnskabelige verden har udpeget som en af
de ni "globale grænser". To andre globale grænser for næringsstofstrømme og tab af
biodiversitet er i øvrigt allerede overskredet. Direktivet bidrager også til opnåelse af
målene for bæredygtig udvikling i EU, da det medvirker til at mindske den negative
miljøpåvirkning i forbindelse med fødevareproduktion (mål 2), understøtter
forbedringer af vandkvaliteten (mål 6) og mindsker den forurening, der påvirker
ferskvandsområder og økosystemer
4
(mål 14 og mål 15).
2.
UDVIKLINGEN I PRESSET FRA LANDBRUGET
Landbruget, som optager næsten halvdelen af EU's samlede areal, tilfører vores
samfund mange goder. Visse landbrugsaktiviteter indebærer imidlertid et pres på
vandområderne, som påvirker sundhedstilstanden i vitale vandøkosystemer.
I dette afsnit opsummeres de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt om
belastningen fra landbruget ved de punkter, hvor vandforurening på grund af nitrater
og eutrofiering udspringer. Det skal bemærkes, at oplysningerne fra medlemsstaterne
er blevet suppleret med data fra Eurostat, da det er nemmere at sammenligne disse på
EU-plan
5
.
Husdyrhold
Et stort antal husdyr koncentreret lokalt udgør en stor risiko for miljøet, hvis der
produceres for meget husdyrgødning i forhold til den jord, der er tilgængelig, og
afgrødernes behov. Denne ubalance skaber et overskud af næringsstoffer, hvoraf
meget før eller siden udledes i vandet eller luften, hvis det ikke eksporteres ud af
regionen, og dette kan medføre et ekstra pres i de områder, der modtager det.
Den gennemsnitlige besætningstæthed
6
i EU-28 var på 0,73 husdyrbrug pr. ha
udnyttet landbrugsareal i 2013. Den højeste tæthed fandtes i Nederlandene (3,57),
Malta (2,99) og Belgien (2,68), mens den laveste blev registreret i Bulgarien (0,21),
Letland (0,26) og Litauen (0,29). I forhold til 2010 er den gennemsnitlige
besætningstæthed i EU-28 faldet (-2,9 %). Det største relative fald i tætheden har
3
4
5
6
COM(2017) 753 final.
http://ec.europa.eu/environment/water/water-
drink/pdf/revised_drinking_water_directive.pdf.
SWD(2016) 390 final.
https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/swd-key-european-actions-2030-
agenda-sdgs-390-20161122_en.pdf.
Afsnittet "Pressures from Agricultural" i medlemsstaternes sammendrag
i afsnit VIII
er
udelukkende baseret på data, som medlemsstaterne har fremlagt i henhold til nitratdirektivet. Det skal
bemærkes, at der i visse tilfælde er konstateret uoverensstemmelser mellem dataene fra henholdsvis
medlemsstaterne og Eurostat.
Se tabel 18 og figur 36 og 37 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
DA
2
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0004.png
fundet sted i Grækenland (-18,9 %), Malta (-17,9 %) og Danmark (-14,4 %), mens
den højeste stigning er forekommet i Østrig (+7,2 %), Irland (+4,5 %), Finland (+3,7
%) og Tyskland (+3,5 %).
En sammenligning mellem rapporteringsperioderne 2008-2011 og 2012-2015 viser
følgende ændringer i antallet af dyr:
Kvæg: en svag nedgang i EU-28 (-0,7 %)
7
med væsentlige forholdsmæssige
stigninger i Ungarn (+13,8 %), Estland (+8,6 %), Letland (+8 %), Cypern (+5 %) og
Nederlandene (+4,4 %), som modsvares af relative fald i Rumænien (-10,8 %), Malta
(-5,2 %), Grækenland (-5,1 %) og Litauen (-4,2 %).
Malkekvæg: en svag nedgang i EU-28 (-0,9 %)
8
med væsentlige stigninger i Italien
(+13,9 %), Irland (+10,3 %), Cypern (+6,3 %) og Nederlandene (+4,8 %) og relative
fald i Kroatien (-19,1 %), Litauen (-14,7 %), Polen (-12 %), Grækenland (-11,3 %),
Slovakiet (-11,2 %) og Malta (-5 %).
Svin: et fald (-3 %) i EU-28
9
med større forholdsmæssige stigninger i Portugal (+7,8
%), Tyskland (+4,3 %) og Luxembourg (+3,5 %) og fald i Slovenien (-28,5 %),
Malta (-24,8 %) og Cypern (-22,3 %).
Fjerkræ: et fald (-0,5 %) i EU-28
10
med større relative stigninger i Tyskland (+37,6
%), Luxembourg (+33,3 %) og Finland (+28,7 %) og fald i Cypern (-42,5 %),
Grækenland (-24,2 %) og Portugal (-19 %).
Anvendelse af gødning
Ifølge Eurostat blev der i EU-28 anvendt 9,2 kt kvælstof fra husdyrgødning i 2012-
2014. Dette er et fald på 2,6 % i forhold til perioden 2008-2011
11
. Anvendelsen af
kvælstof fra husdyrgødning steg med mere end 5 % i Ungarn og Letland, mens den
faldt med mere end 5 % i Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Malta, Polen, Rumænien og
Slovenien.
I EU-28 blev der i 2012-2014 anvendt 1,61 kt
12
fosfat fra husdyrgødning, hvilket er
et fald på 3,1 % i forhold til 2008-2011. Anvendelsen af fosfat fra husdyrgødning
steg med mere end 5 % i Ungarn, mens den faldt med mere end 5 % i Bulgarien,
Cypern, Tjekkiet, Kroatien, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien og Slovenien.
Den samlede anvendelse af mineralsk kvælstof- og fosfatgødning i EU-28 steg med
henholdsvis 4 %
13
og 6 %
14
mellem rapporteringsperioderne 2008-2011 og 2012-
2015. Der er meget store forskelle medlemsstaterne imellem lige fra en nedbringelse
på 30 % af anvendelsen af mineralsk kvælstofgødning i Slovakiet og 46 % af
anvendelsen af mineralsk fosfatgødning i Nederlandene til en stigning på 56 % i
Bulgarien for både mineralsk kvælstof- og fosfatgødning.
Nedbringelsen af anvendelsen af husdyrgødning i EU afspejler naturligvis det
generelle fald i antallet af husdyr (-3,6 %)
15
, men udviklingen på medlemsstatsplan
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Se tabel 12 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 13 og figur 26 og 27 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 14 og figur 28 og 29 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 15 og figur 30 og 31 i afsnit II i arbejdsdokumentet. Baseret på Eurostat-data for 2010 og 2013.
Se tabel 21 og figur 42 og 43 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 22 og figur 44 og 45 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 19 og figur 38 og 39 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 20 og figur 40 og 41 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 17 og figur 34 og 35 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
DA
3
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0005.png
påvirkes også af andre udviklingstendenser, f.eks. anvendelsen af husdyrgødning til
energiproduktion.
På medlemsstatsplan er der en tæt sammenhæng mellem anvendelsen af henholdsvis
kvælstof fra husdyrgødning og kvælstof fra mineralsk gødning. De anvendte
mængder er også næsten de samme. Der er også en vis sammenhæng for så vidt
angår anvendelsen af fosfat fra husdyrgødning og fosfat fra mineralsk gødning, men i
lande med en høj besætningstæthed (f.eks. DK, BE, NL) anvendes der forholdsvis
lidt mineralsk fosfatgødning sammenlignet med fosfat fra husdyrgødning.
Næringsstofbalance
I nitratdirektivet slås der til lyd for afbalanceret gødskning blandt bedrifterne, hvilket
sikrer undgåelse af tab, da afgrøderne får den rette mængde næringsstoffer.
Næringsstofbalancen defineres som forskellen mellem den mængde næringsstoffer,
der tilføres et driftssystem (primært husdyrgødning og kunstgødning), og den
mængde næringsstoffer, som forlader systemet (optagelsen af næringsstoffer i
afgrøder og græsarealer)
16
. Der opstår et næringsstofoverskud, hvis ikke al den
kunstgødning og husdyrgødning, der tilføres jorden, absorberes af planterne eller
fjernes i forbindelse med høsten. Et overskud repræsenterer et potentielt tab for
miljøet eller en risiko for fremtidige tab på grund af akkumulering i jorden.
Mellem rapporteringsperioderne 2008-2011 og 2012-2015 er både nettokvælstof- og
nettofosfatbalancen i EU-28 steget lidt fra henholdsvis 31,8 til 32,5 kg N/ha
17
og 1,8
til 2,0 kg P/ha
18
. Der er således tale om større/flere potentielle tab for miljøet på EU-
plan end i den foregående periode. Dog er der konstateret store forskelle blandt
medlemsstaterne.
I perioden 2012-2014 havde alle medlemsstaterne undtagen Rumænien et overskud
af kvælstof. Det største kvælstofoverskud (> 50 kg/ha) fandtes i Belgien, Cypern,
Tjekkiet, Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. For så
vidt angår fosfater fandtes det største overskud (> 5 kg/ha) i Belgien, Cypern,
Kroatien, Danmark og Malta. Otte medlemsstater havde dog et fosforunderskud,
hvoraf de største blev registreret i Bulgarien og Estland.
Kvælstofudledningen i miljøet fra landbruget
Ikke alle medlemsstaterne har fremsendt oplysninger om landbrugets bidrag til
kvælstofudledningen i vandmiljøet
19
. Ifølge nogle medlemsstater er landbruget
fortsat den fremherskende kilde til kvælstofudledningen i miljøet. I de
medlemsstater, der har fremsendt sammenlignelige data for begge perioder, er den
gennemsnitlige kvælstofudledning faldet med 3 %.
3.
VANDOVERVÅGNING
Effektiv overvågning af vandkvaliteten er udgangspunktet for en ordentlig
gennemførelse af nitratdirektivet, da den er afgørende for registrering af
vandforurening og udpegelse af nitratsårbare zoner samt for at kunne træffe passende
16
17
18
19
OECD (2013),
OECD Compendium of Agri-environmental Indicators,
OECD Publishing, Paris.
http://dx.doi.org/10.1787/9789264186217-en.
Se tabel 23 og figur 46 og 47 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Se tabel 24 og figur 48 og 49 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
Kun 12 medlemsstater har fremsendt data, der vedrører både rapporteringsperioden 2008-2011 og
perioden 2012-2015. Se tabel 6 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
DA
4
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0006.png
foranstaltninger i handlingsprogrammerne. I nitratdirektivet er der fastsat en række
generelle bestemmelser om overvågning, men det er medlemsstaternes ansvar at
fastlægge overvågningsprogrammet og -strategien (placering af stationer, nettenes
tæthed, tidspunkter for prøveudtagning osv.).
De fremsendte data viser, at der er stor forskel på de bestræbelser, der gøres i
medlemsstaterne med hensyn til vandovervågning, og at der er mange nye stationer i
EU, hvor der ikke kan påvises nogen generel tendens. Faktisk varierer
overvågningens
intensitet
(f.eks.
overvågningsnettenes
tæthed
og
prøveudtagningsfrekvensen) meget blandt medlemsstaterne, og den modsvarer ikke
altid den aktuelle belastning så godt.
Overvågning af grundvandet
I rapporteringsperioden 2012-2015 lå det samlede antal indberettede
overvågningsstationer for grundvand i EU-28 på 34 901, hvilket er næsten det
samme som i den foregående rapporteringsperiode
20
.
Nettets gennemsnitlige tæthed i EU-28 er omkring otte stationer pr. 1 000 km
2
. Den
højeste tæthed findes i Malta og Belgien med henholdsvis 130 og 97 pr. 1 000 km
2
.
Den laveste tæthed findes i Finland og Sverige med mindre end én station pr.
1 000 km
2
.
Den gennemsnitlige prøveudtagningsfrekvens er næsten to gange om året og varierer
mellem mindre end én gang om året i Danmark, Letland, Polen og Sverige og
omkring fem gange om året i Belgien og Kroatien
21
.
Overvågning af overfladevand
I perioden 2012-2015 er det samlede antal indberettede stationer i ferskvandsområder
på EU-plan steget med omkring 23 % sammenlignet med 2008–2011, idet det er nået
op på 33 042. Den gennemsnitlige tæthed er 7,6 stationer pr. 1 000 km
2
, og den
højeste tæthed findes i Tjekkiet, Belgien og Det Forenede Kongerige, mens den
laveste findes i Kroatien, Tyskland og Finland
22
.
For så vidt angår saltvand viser de fremsendte data et foruroligende fald på 29 % i
det samlede antal overvågningsstationer i EU fra 3 135 til 2 205 stationer mellem de
to rapporteringsperioder. Dette fald var på over 50 % i Frankrig, Grækenland,
Portugal, Polen og Spanien
23
. Den indsats, som visse medlemsstater har gjort med
hensyn til overvågning af saltvandsområder, afspejler ikke altid deres samlede
kystområdes betydning.
Vandprøveudtagningernes hyppighed varierer (i alle vandområder) fra knap én gang
om året i Sverige til ca. 20 gange om året i Irland
24
.
4.
VANDKVALITET OG TENDENSER
Grundvand
Grundvandets kvalitet
20
21
22
23
24
Se tabel 1 og figur 1 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se figur 2 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se tabel 2 og figur 3 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se tabel 3 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se figur 4 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
DA
5
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0007.png
I 2012-2015 målte 13,2 % af overvågningsstationerne for grundvand mere end 50 mg
nitrat pr. liter, mens 5,7 % målte mellem 40 og 50 mg/l
25
. Dette er en lille forbedring
i forhold til den foregående rapporteringsperiode, hvor 14,4 % stationer målte mere
end 50 mg/l, og 5,9 % målte mellem 40 og 50 mg/l.
Der er store forskelle blandt medlemsstaterne: Irland, Finland og Sverige havde i
gennemsnit næsten ingen overvågningsstationer for grundvand, der målte mere end
50 mg/l. Derimod målte henholdsvis 71 %, 28 % og 21,5 % af
overvågningsstationerne for grundvand i Malta, Tyskland og Spanien i gennemsnit
mere end 50 mg nitrat pr. liter. Mulighederne for at sammenligne dataene fra de
forskellige medlemsstater begrænses imidlertid af forskelle i deres overvågningsnet
og strategier.
De laveste nitratkoncentrationer blev konstateret i interne og karstiske
grundvandsmagasiner, hvor kun 5 % af stationerne målte 50 mg/l eller mere, og
størstedelen af de stationer, der målte 50 mg/l eller mere, ligger på
grundvandsdybder på 5-15 meter
26
.
100%
90%
80%
70%
Prøveudtagningspunkter
(%)
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
≥ 50
40-50
25-40
< 25 mg nitrat pr. l
Figur A.
Frekvensdiagram over årsgennemsnit af nitratkoncentrationer i grundvand
27
.
Resultaterne er vist for alle grundvandsstationer ved forskellige dybder.
Tendenser for grundvandets kvalitet
En sammenligning af resultaterne af vandovervågningen fra perioden 2012-2015
med resultaterne for 2008-2011 viser, at vandkvaliteten forblev den samme eller var
forbedret ved 74 % af stationerne. Faktisk udviste 42 % af stationerne i EU en stabil
25
26
27
Se tabel 4, figur 5, kort 1 og kort 2 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se figur 6 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Sammenligning af figur A med frekvensdiagrammet over årsgennemsnit af nitratkoncentrationer i grundvand i rapporterne fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet og de respektive ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens
tjenestegrene vedrørende de foregående rapporteringsperioder kan vanskeliggøres af betydelige forskelle i antallet af
overvågningsstationer.
DA
6
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0008.png
tendens, mens 32 % observerede en faldende tendens. Vandkvaliteten var forringet
ved 26 % af stationerne
28
, hvilket svarede til de foregående rapporteringsperioder.
Den højeste procentdel af stationer med en forbedret tendens blev konstateret i
Bulgarien (40,9 %), Malta (46,3 %) og Portugal (43,6 %), mens den mest konstante
fandtes i Sverige (98 %), og den højeste med en forværret tendens blev indberettet af
Estland (44,4 %), Malta (43,9 %) og Litauen (58,5 %). Således observeres der i nogle
lande en polarisering af situationen, hvor forurenede områder får det værre, og rene
områder får det bedre.
Overfladevand
Det ferske overfladevands kvalitet
Nitratkoncentration
På grundlag af årsgennemsnit for alle indberettede overvågningsstationer lå 64,3 %
under 10 mg nitrat pr. liter, mens 2 % viste koncentrationer på mellem 40 og 50 mg
pr. liter, og 1,8 % lå over 50 mg pr. liter. Dette er en forbedring i forhold til den
foregående rapporteringsperiode, hvor 2,5 % stationer målte mere end 50 mg/l, og
2,5 % målte mellem 40 og 50 mg/l
29
. Den højeste andel af stationer, der lå på 50 mg/l
eller derover, blev indberettet i Malta, mens Sverige, Irland og Grækenland havde
den højeste andel af stationer med mindre end 2 mg/l.
100%
90%
80%
70%
Prøveudtagningspunkter (%)
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
≥ 50
40 - 50
25 - 40
10 - 25
2 - 10
<2 mg nitrat pr. l
Figur B.
Frekvensdiagram over årsgennemsnit af nitratkoncentrationer i fersk
overfladevand (floder og søer)
Eutrofiering
De fremsendte data om eutrofiering er temmelig mangelfulde, idet nogle
medlemsstater kun har medtaget data for visse former for vandområder, og andre slet
28
29
Se figur 7 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se tabel 5, figur 8 og kort 9 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
DA
7
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0009.png
ikke har sendt nogen data om status med hensyn til eutrofiering
30
. Desuden varierede
vurderingen af den trofiske tilstand betydeligt blandt medlemsstaterne, ikke kun med
hensyn til de anvendte kriterier, men også vedrørende metoderne til fastlæggelse af
trofiske tilstandsklasser
31
.
Af alle indberettede overvågningsstationer for floder var 12 % og 7 % henholdsvis
eutrofiske og hypertrofiske, mens 31 % og 21 % var henholdsvis oligotrofiske eller
ultra-oligotrofiske
32
. Af alle de medlemsstater, der fremsendte data om eutrofiering i
floder, havde Cypern, Slovenien, Portugal, Grækenland, Nordirland, Rumænien,
Letland og Bulgarien en forholdsvis lav andel af eutrofiske eller hypertrofiske
stationer i floder, mens Østrig, Luxembourg, Spanien, Litauen, Tjekkiet, Belgien,
Kroatien og Malta havde forholdsvis høje andele af eutrofiske eller hypertrofiske
stationer i floder
33
.
Af alle indberettede overvågningsstationer for søer var 18 % og 8 % henholdsvis
eutrofiske og hypertrofiske, mens 45 % og 1 % var henholdsvis oligotrofiske eller
ultra-oligotrofiske
34
. Blandt alle de medlemsstater, der indberettede data om
eutrofiering i søer, fandtes de laveste andele af eutrofiske eller hypertrofiske søer i
Malta, Rumænien og Østrig. Bulgarien, Kroatien og Polen havde forholdsvis store
andele af eutrofiske eller hypertrofiske søer.
Tendenser for det ferske overfladevands kvalitet
Sammenlignet med rapporteringsperioden 2008-2011 observeres der en positiv
udvikling. Faktisk ses der en forbedring af årsgennemsnittet af nitratkoncentrationer
ved 31 % af alle overvågningsstationer for ferskvand, og 9 % af disse udviser en
markant forbedring. Situationen er fortsat den samme for halvdelen af
overvågningsstationerne. Desværre er ferskvandkvaliteten blevet dårligere ved 19 %
af alle overvågningsstationer for ferskvand, og 5 % af disse har oplevet en kraftig
forringelse
35 36
.
Der foreligger ingen tendenser på EU-plan for ferske overfladevandes trofiske
tilstand på grund af manglende data og de forskellige metoder til fastlæggelse af den
trofiske tilstand, som medlemsstaterne anvender.
Saltvand
I saltvand
37
er nitratkoncentrationerne lavere end i ferskvand, idet 0,7 % af
stationerne lå på 25 mg/l eller derover, og 75,7 % af stationerne lå på under 2 mg/l,
på basis af årlige gennemsnitsværdier
38
. Der har været en lille forbedring i forhold til
den foregående rapporteringsperiode, hvor 1,4 % af overvågningsstationerne havde
30
31
32
33
34
35
36
37
38
Se afsnit VII i arbejdsdokumentet.
Se medlemsstaternes oversigtsark i afsnit VIII i arbejdsdokumentet.
Se figur 12 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Malta har ingen floder eller søer, men derimod områder med fersk overfladevand i form af dalsystemer
og stillestående vand.
Se figur 13 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se afsnit VII i arbejdsdokumentet. En stærkt stigende tendens defineres som en forskel på
nitratkoncentrationen mellem de to rapporteringsperioder på +5 mg/l eller mere.
Se figur 11 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Med "saltvand" menes overgangs-, kyst- og havvand.
Se tabel 3 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
DA
8
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0010.png
årsgennemsnit af nitratkoncentrationer på 25 mg/l eller derover. Det store fald i
antallet af overvågningsstationer gør det dog vanskeligt at sammenligne perioderne.
Kun nogle få medlemsstater fremsendte eutrofieringsdata om overgangs-, kyst- og
havvand. Blot otte medlemsstater (Irland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen,
Rumænien og Spanien) og to regioner (Flandern og Nordirland) indsendte data om
overgangsvand. For seks af disses vedkommende viste de fremsendte data desværre,
at alle vandene var eutrofiske eller hypertrofiske
39
.
Kun ni medlemsstater (Bulgarien, Finland, Italien, Letland, Malta, Polen, Rumænien,
Slovenien og Spanien) og én region (Nordirland) indsendte data om kystvande. Fem
af disse havde mere end 50 % eutrofiske eller hypertrofiske kystvande
40
. Kun Italien,
Letland og Rumænien fremsendte havdata om eutrofiering
41
.
5.
UDPEGELSE AF NITRATSÅRBARE ZONER
I nitratdirektivet kræves det, at medlemsstaterne udpeger nitratsårbare områder, som
er områder, der har afstrømning til vande, der er forurenede eller forureningstruede.
Når medlemsstaterne udpeger de nitratsårbare zoner, kan de vælge at lade et
handlingsprogram gælde for al landbrugsjord i stedet for at udpege bestemte zoner.
Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta,
Nederlandene, Rumænien, Slovenien, regionen Flandern og Nordirland har anlagt
denne tilgang.
De medlemsstater, som i stedet vælger at udpege bestemte zoner, skal fastlægge
kriterierne for udpegelsen. Disse kriterier skal baseres på definitionen af forurenet
vand i bilag 1 til direktivet, men kan variere blandt medlemsstaterne.
Medregnet de medlemsstater, der anvender tilgangen med et handlingsprogram for al
landbrugsjord, er det samlede område, som dækkes af nitratsårbare zoner, steget
siden 2012, nemlig fra 1 951 898 km
2
til ca. 2 175 861 km
2
i 2015
42
, svarende til
omkring 61 % af landbrugsarealet
43
. For så vidt angår 61 % af landbrugsjorden i EU
findes der således forpligtelser, der har til formål at sikre opnåelse af afbalanceret
gødskning.
De fremlagte oplysninger viser dog, at der i medlemsstaterne stadig findes områder,
hvor vandet kan være forurenet, men som ikke er omfattet af nitratsårbare zoner. I
nogle medlemsstater omfatter de udpegede zoner desuden kun et begrænset område
omkring overvågningsstationerne, hvilket medfører meget fragmenterede målinger,
som rejser tvivl om handlingsprogrammernes effektivitet. Nedenstående kort viser de
områder, der i dag er omfattet af nitratsårbare zoner, og de overvågningsstationer for
grundvand, som har målt gennemsnitlige nitratkoncentrationer på over 50 mg/l. Som
nævnt ovenfor kan de kriterier, som medlemsstaterne anvender ved udpegelse af
zoner, imidlertid godt omfatte andre parametre end den gennemsnitlige årlige
koncentration.
39
40
41
42
43
Se figur 13 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se figur 14 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se figur 15 i afsnit I i arbejdsdokumentet.
Se tabel 25 og kort 18 i afsnit II i arbejdsdokumentet.
De procentvise andele af EU's område og det landbrugsareal, der er omfattet af nitratsårbare zoner, er
beregnet af Det Fælles Forskningscenter. Beregningerne omfatter også områderne i de medlemsstater,
der anvender artikel 3, stk. 5, i direktivet, og der er gjort brug af GIS-lag, som medlemsstaterne har
tilvejebragt i forbindelse med denne rapportering.
DA
9
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0011.png
NITRATDIREKTIVET, EU-28
RAPPORTINGSPERIODE 2012-2015
EU28
GRUNDVAND
GNS. NITRATKONCENTRATION
Grundvand >= 50 NO3 mg/l uden for nitratsårbare zoner
Nitratsårbare zoner
Udpegede nitratsårbare zoner
Kilometer
Kilder: DG EN, Medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af
nitratdirektivet
Koordinat: Referencesystem: ETRS89 Lambert Azimutal Equal Area
Kartografi: Det Fælles Forskningscenter,07/2017
Datakilde: GISCO
Eurostat (Europa-Kommissionen)
Administrative grænser: © EuroGeographics
Kort A.
Områder, der er udpeget som nitratsårbare zoner, og overvågningsstationer for
grundvand med gennemsnitlige nitratkoncentrationer på over 50 mg/l uden for nitratsårbare
zoner. Periode: 2012-2015
44
.
6.
HANDLINGSPROGRAMMER
Medlemsstaterne skal opstille et eller flere handlingsprogrammer, som anvendes på
udpegede sårbare zoner eller hele medlemsstatens område. Handlingsprogrammerne
omfatter mindst de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivets bilag II og III.
Flere medlemsstater har vedtaget handlingsprogrammer på regionalt plan.
De fleste medlemsstater
eller regioner i de enkelte medlemsstater
har vedtaget et
nyt eller revideret handlingsprogram i løbet af rapporteringsperioden 2012-2015.
Foranstaltningerne i handlingsprogrammerne er afgørende for både at nedbringe den
vandforurening, som skyldes nitrater, der stammer fra landbruget, og forebygge
yderligere forurening af denne art. En af de vigtigste og mest udfordrende
foranstaltninger består fortsat i at fastlægge standarder for udbringning af gødning,
som sikrer afbalanceret gødskning. Næsten alle medlemsstaterne har nu taget idéen
om fastlæggelse af den samlede mængde kvælstof, der er tilladt for hver form for
afgrødeproduktion, til sig. Enkelte medlemsstater har desuden fastsat grænser for den
tilladte anvendelse af fosfor, som kan være særdeles vigtige for at fjerne og
forebygge eutrofiering. Metoderne til beregning af disse standarder for anvendelse og
formidling af dem til landbrugerne varierer i de forskellige medlemsstater. Dette vil
sandsynligvis påvirke foranstaltningens effektivitet på grund af indvirkningen på
landbrugernes muligheder for at leve op til forpligtelserne og på kontrollerne.
Et andet vigtigt element, som kræver yderligere opmærksomhed, er opbevaringen af
husdyrgødning. Selv om alle medlemsstaterne har fastsat bestemmelser om
opbevaring af husdyrgødning, herunder opbevaringskapacitet, er der behov for en
44
Kortet viser situationen i perioden 2011-2015. Der kan være udpeget nye nitratsårbare zoner siden da.
DA
10
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
øget indsats på dette område, bl.a. indsamling af flere oplysninger om den aktuelle
opbevaringskapacitet på bedriftsniveau.
I nogle medlemsstater, som anvender handlingsprogrammet i hele deres område,
består udfordringen primært i at målrette foranstaltningerne præcist mod forskellige
regionale belastningsområder og brændpunkter. Med henblik herpå har visse
medlemsstater udpeget områder, hvor de styrker foranstaltningerne i
handlingsprogrammet.
Medlemsstaterne vælger i stadig højere grad at målrette foranstaltninger mod
bestemte bedrifter, som belaster miljøet i særlig grad (udleder store mængder
næringsstoffer), idet de samtidig udviser større fleksibilitet over for "miljøvenlige
bedrifter". Denne tilgang kan være interessant, men den kan kun sikre resultater, hvis
den ledsages af klare miljømålsætninger, strengere håndhævelsesmekanismer og
omhyggelig udarbejdelse af næringsstofplaner.
Kommissionen vil fortsat træffe passende foranstaltninger for at sikre høj kvalitet i
disse handlingsprogrammer og sørge for, at foranstaltningerne i direktivet
inden for
de rammer for fleksibilitet, som direktivet indrømmer medlemsstaterne
er
tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til hver enkelt medlemsstats udfordringer
med hensyn til vandkvalitet.
7.
PROGNOSE FOR VANDKVALITETEN
De metoder, som medlemsstaterne anvender til at vurdere udviklingen i
vandkvaliteten, er hovedsagelig baseret på tendensanalyser og/eller vurderinger af
scenarier eller modelsimuleringer, undertiden kombineret med analyser af tidligere
og forventede udviklingstendenser i landbrugernes praksis. Disse analyser/prognoser
er imidlertid kendetegnet ved en iboende usikkerhed som følge af de store udsving i
klima- og jordbundsforhold og deres indflydelse på vandkvaliteten.
12 medlemsstater og to regioner forventer en yderligere nedbringelse af
nitratkoncentrationerne i grundvand og overfladevand bevirket af foranstaltninger i
handlingsprogrammerne kombineret med gennemførelsen af en række
landbrugsmiljøforanstaltninger i programmerne for udvikling af landdistrikterne. Syv
medlemsstater og tre regioner har ikke fremlagt klare prognoser om vandkvaliteten i
fremtiden, f.eks. forventninger om en forbedring eller forringelse af kvaliteten i
bestemte områder.
Tre medlemsstater (Kroatien, Grækenland og Portugal) har ikke fremlagt prognoser
om vandkvaliteten. Cypern og Belgien (Flandern) har rapporteret, at det ikke var
muligt at udarbejde prognoser på grund af tidsforskydningen mellem
foranstaltningerne gennemførelse og effekt eller som følge af klimatiske forhold og
hydrologi.
8.
FRAVIGELSER AF BEGRÆNSNINGEN PÅ 170 KG N/HA/ÅR
Nitratdirektivet giver mulighed for at fravige fra kravet om en maksimal mængde på
170 kg kvælstof pr. ha pr. år fra husdyrgødning i sårbare zoner, forudsat at objektive
kriterier, der er fastsat i bilag III til direktivet, opfyldes, og at de mængder, der er
omfattet af en undtagelse, ikke hindrer opfyldelsen af direktivets mål. De
forvaltningsstandarder, som skal opfyldes af landbrugere, der er omfattet af
undtagelser, er højere end standarderne i handlingsprogrammerne og indebærer
DA
11
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0013.png
yderligere forpligtelser med hensyn
begrænsninger for arealforvaltningen.
til
næringsstofplaner
og
yderligere
Undtagelser meddeles ved gennemførelsesafgørelser fra Kommissionen efter
udtalelse fra forskriftsudvalget vedrørende nitrat, som bistår Kommissionen med
gennemførelsen af direktivet. Ved udgangen af 2015 gjaldt der undtagelser i seks
medlemsstater for hele medlemsstatens område (Danmark, Nederlandene og Irland)
eller for nogle af deres regioner (Flandern i Belgien, Emilia Romagna, Lombardia,
Piemonte og Veneto i Italien samt England, Skotland, Wales og Nordirland i Det
Forenede Kongerige)
45
.
9.
OVERTRÆDELSESPROCEDURER
Pr. juli 2017 var der otte overtrædelsesprocedurer i gang mod syv medlemsstater,
nemlig mod Frankrig vedrørende udpegelsen af nitratsårbare zoner, Grækenland
vedrørende nitratsårbare zoner og handlingsprogrammer, Polen vedrørende
nitratsårbare zoner og handlingsprogrammer, Slovakiet vedrørende overvågning,
nitratsårbare zoner og handlingsprogrammer samt Bulgarien, Tyskland og Belgien
(Vallonien) vedrørende handlingsprogrammer.
I perioden 2012-2015 blev der foretaget undersøgelser i EU Pilot-regi over for fire
medlemsstater (Tjekkiet og Luxembourg vedrørende handlingsprogrammer, Estland
vedrørende nitratsårbare zoner og Spanien vedrørende handlingsprogrammer og
nitratsårbare zoner). I 2016-2017 blev der foretaget yderligere tre EU Pilot-
undersøgelser over for tre medlemsstater (Nederlandene vedrørende en beslutning
om fravigelse samt Danmark og Det Forenede Kongerige vedrørende
handlingsprogrammer).
10.
KONKLUSIONER OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER
Dataene om nitratkoncentrationer viser, at ferskvandets og grundvandets kvalitet er
forbedret lidt i perioden 2012-2015 sammenlignet med den foregående
rapporteringsperiode (2008-2011). Samtidig er situationen uensartet i EU som
helhed, idet handlingsprogrammerne i nogle medlemsstater allerede giver gode
resultater, mens der i andre stater er behov for en yderligere indsats for at mindske og
forebygge forurening. Trods visse positive fremskridt er den kraftige tilførsel af
næringsstoffer fra landbruget fortsat samlet set en af de alvorligste kilder til
belastning af vandmiljøet. Der er behov for at tage hånd om dette for at opnå den
gode økologiske vandstatus, som der sigtes mod i vandrammedirektivet.
I lighed med den foregående rapporteringsperiode kan der ikke drages nogen
konklusioner vedrørende udviklingen af den trofiske tilstand på grund af manglende
data og medlemsstaternes forskellige metoder til vurdering af eutrofiering.
Kommissionen mener, at der er behov for at anvende en fælles metode til vurdering
af eutrofiering, hvis der skal sikres en mere harmoniseret anvendelse af lovgivningen
på vandområdet. Det kan dog konkluderes, at der fortsat er problemer med
eutrofiering i mange områder, f.eks. i Østersøen.
I 2012-2015 havde overvågningen af grundvandet samme intensitet som i 2008-
2011, mens både overvågningsstationernes antal og tæthed blev øget for så vidt angår
ferskt overfladevand. Medlemsstaterne bør dog gøre en større indsats med hensyn til
45
Se tabel 26 i afsnit V i arbejdsdokumentet.
DA
12
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
at overvåge overfladevand i form af saltvand, da det samlede antal indberettede
stationer er faldet væsentligt i løbet af denne rapporteringsperiode.
Desuden er der behov for yderligere bestræbelser for at sikre, at aktivitetsniveauet
ved overvågningsstationerne ikke går ud over præcisionen i tendenserne for
vandkvaliteten.
Endvidere er der stadig behov for at styrke vandovervågningen i flere medlemsstater.
Dette kan medvirke til at øge dataenes sammenlignelighed for så vidt angår omfang
og tendenser med hensyn til næringsstofforurening og bidrage til at give os et mere
detaljeret billede af EU's farvandes generelle kvalitet og sikrer, at alle forurenede
farvande registreres.
Det samlede areal, som nitratsårbare zoner dækker, har været i vækst siden 2012. I
flere medlemsstater er der dog stadig plads til forbedringer med hensyn til at udpege
nitratsårbare zoner, så de omfatter alle områder, som har afstrømning til farvande,
hvor de forårsager forurening, således at handlingsprogrammernes effektivitet sikres.
Samlet set er handlingsprogrammernes kvalitet blevet øget i kraft af strammere
foranstaltninger og forbedrede metoder til at opnå afbalanceret gødskning. Der er
dog stadig en række udfordringer. I nogle medlemsstater, hvor handlingsprogrammet
anvendes i hele statens område, er der f.eks. behov for, at foranstaltningerne tilpasses
til forskellige regionale belastninger og brændpunkter. Handlingsprogrammer, der
åbner mulighed for en mere fleksibel tilgang på de enkelte bedrifter, kan øge
landbrugernes ejerskab og engagement. Denne tilgang kan dog kun give resultater,
hvis den ledsages af klare miljømålsætninger og -mål, som kombineres med effektiv
rådgivning og støtte til landbrugerne med hensyn til at vælge og gennemføre de rette
foranstaltninger, strengere håndhævelsesmekanismer og omhyggelig planlægning af
næringsstofforvaltningen.
En af udfordringerne består i at tage behørigt hensyn til alle former for tilførsel af
næringsstoffer, bl.a. fra andre kilder end mineralske gødningsstoffer og
husdyrgødning såsom jordforbedringsmidler, renset vand til kunstvanding, fermentat
og næringsstoffer, der allerede findes i jorden. Der ligger yderligere en udfordring i
at forhindre tab af næringsstoffer til vand og luft ved at sikre effektiv håndtering af
husdyrgødning. Brug af fælles metoder til beregning af næringsstofudskillelse og
dataindsamling kan skabe muligheder for mere harmoniserede overslag over
næringsstofbalancer og mere effektiv udnyttelse af næringsstoffer fra husdyrgødning.
Der er behov for at rette øget opmærksomhed mod, hvordan brug af forskning og
innovation kan integreres for at frembringe løsninger på nogle af de udpegede
udfordringer. EU's forskningsprojekter kan give os viden om anvendelse af fælles
metoder til vurdering af eutrofiering på en mere harmoniseret måde og om mere
effektiv overvågning af vandkvaliteten, f.eks. ved brug af de nyeste
overvågningsværktøjer og udarbejdelse af effektive handlingsprogrammer.
I en række medlemsstater gøres der bestræbelser på at udvikle innovative teknologier
til behandling af husdyrgødning. I tråd med handlingsplanen for den cirkulære
økonomi åbner disse lovende udviklingstendenser mulighed for at tilskynde til brug
af genanvendte næringsstoffer, som kan erstatte primære næringsstoffer. Den største
udfordring består i at frembringe genanvendte produkter, der har mindst den samme
miljømæssige og landbrugsmæssige nytteværdi som de primære næringsstoffer, de
erstatter.
DA
13
DA
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 509: Rapport om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater
1908667_0015.png
Som skitseret i Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Agriculture and
Sustainable Water Management in the EU"
46
er der desuden behov for at styrke
forvaltningen, dialogen og de fælles koordinerede foranstaltninger blandt alle
relevante
aktører
(landbrugs-
og
miljømyndigheder,
landbrugere,
vandforsyningsselskaber og brugere osv.). På denne baggrund opfordres
medlemsstaterne i meddelelsen "Handlingsplan for naturen, mennesket og
økonomien"
47
desuden til at forbedre synergierne mellem naturdirektiverne og
nitratdirektivet.
For at øge gennemsigtigheden, sikre mere fokuseret indberetning og mindske den
administrative byrde vil Kommissionen endelig træffe de nødvendige
foranstaltninger i forbindelse med rapporten om "Foranstaltninger til strømlining af
miljørapportering"
48
.
46
47
48
SWD(2017) 153 final:
https://circabc.europa.eu/sd/a/abff972e-203a-4b4e-b42e-
a0f291d3fdf9/SWD_2017_EN_V4_P1_885057.pdf
SWD(2017) 139 final.
http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/fitness_check/action_plan/factsheets_en.pdf
COM(2017) 312 final.
http://ec.europa.eu/environment/legal/reporting/pdf/action_plan_env_issues.pdf
DA
14
DA