MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt

VIDEN – VÆKST – BALANCE

AMMONIAK

PARADOKSER

Absurde benspænd

for landmænd og natur

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Indhold

Ammoniakkrav skader

erhverv og natur

Martin Merrild

Formand

Landbrug & Fødevarer

Danske landmænd har i årevis levet

med paradoksale ammoniakkrav, der

som en tyv om natten kan fratage dem

resultatet af års arbejde og alle frem-

tidsudsigter. Kravene forhindrer mange

landmænd i at udvikle produktionen –

men den forhindrer dem også i at bygge

mere miljøvenlige stalde, at mindske

udledningen af ammoniak til naturen

og at lave ny natur.

Derfor har Landbrug & Fødevarer

længe kæmpet for en mere målrettet

regulering af ammoniakkravene.

For at sætte fokus på de absurde og

paradoksale konsekvenser af de nuvæ-

rende ammoniakregler har vi i foråret

2018 i LandbrugsAvisen givet en række

eksempler på, hvordan landmænd kom-

mer i klemme i en lovgivning, der både

spænder ben for en konkurrencedygtig

udvikling af landbrugsproduktionen og

for etableringen af miljøvenlige stalde

og ny natur.

Vi håber, at vores fokus på området vil

få politikere og andre beslutningstagere

til at få øjnene op for de steder, hvor re-

guleringen er ude af proportion - både

i forhold til effekten for naturen og

konsekvenserne for landmanden.

Der er behov for at se ammoniak-

reglerne med nye briller og finde

de løsninger, som sikrer både en

god natur og et levende landbrug.

Ammoniakreglerne er et klokke-

klart eksempel på, hvordan love

og regler får deres eget liv og

vokser ud over deres oprindelige

formål. Konsekvensen er en re-

gulering, der ikke er målrettet,

og som nogle gange ligefrem

modarbejder de overordnede mål.

Det kan vi ikke være tjent med.

Dansk landbrug har udviklet sig enormt

over de sidste årtier, også når det gælder

ammoniak. Vi har reduceret fordamp-

ningen fra stalde og marker med 44 pct.

fra 1990 til 2015. Mindre kvælstof ryger

op i luften som ammoniak og gør i ste-

det gavn i dyret eller for afgrøderne.

Og den udvikling skal fortsætte. Man

kan ikke holde stille på en cykel – el-

ler køre baglæns. Rejsen mod en endnu

bedre dansk fødevareproduktion – for

miljøet, for dyrevelfærden og for er-

hvervet – kræver fremdrift.

Firkantede miljøregler må ikke blive

en forhindring for udvikling. Vi skal i

Danmark blive ved med at have en god

og moderne husdyrproduktion, der kan

være med til at sikre den indtjening og

velfærd, som vi alle nyder godt af.

Derfor er der brug for nye ammoniak-

regler. De skal give rum til udvikling i

produktionen, der hvor udledningen af

ammoniak er af mindre betydning for

naturen, men sætte ind mod ammoniak-

udledningen, der hvor den påviseligt

har en effekt.

På den måde kan vi sikre, at der sættes

ind der, hvor behovet er størst, og at

den indsats, der gennemføres, rent fak-

tisk gør en forskel for naturen. Det vil

sikre en bedre balance mellem erhverv

og natur.

Vi kæmper for rimelige

ammoniakregler

for danske landmænd

Landbrug & Fødevarers faglige og

politiske arbejde med nye regler

for den specifikke ammoniakre-

gulering har stået på i lang tid.

Der har været fokus på behovet

for ændringer af reglerne i for-

bindelse med arbejdet med både

Fødevare- og Landbrugspakken

i 2015 og Naturpakken fra 2016,

hvor det lykkedes at få et nyt

beslutningsgrundlag for ammoni-

akreguleringen ind som en del af

pakkens tiltag.

I Landbrug & Fødevarer varetages

arbejdet med ammoniakregule-

ringen i afdelingen Miljø, Energi &

EU, der er i tæt samarbejde med

en række fagmedarbejdere på SE-

GES samt jurister og journalister

på både Axelborg og SEGES.

Endvidere har den direkte dialog

med medlemmer og deres konsu-

lenter været en meget vigtigt del

af arbejdet. I en følgegruppe har

vi samlet en række landmænd,

der er berørt af ammoniakreg-

lerne, for at diskutere de alvorlige

problemer og mulige løsninger.

Ida M.L.D. Storm

Seniorkonsulent

Landbrug & Fødevarer

Karen Post

Chefkonsulent

Landbrug & Fødevarer

ammoniak-

paradokser

I løbet af foråret

2018 har L&F i

LandbrugsAvisen

præsenteret fire

væsentlig para-

dokser ved

de gældende

ammoniakregler.

Vi kalder det

paradokser, fordi

både miljøet og

landbruget taber

på de nuværende

regler

Du kan læse

artiklerne på de

følgende sider

Ammoniak paradoks nr. 1

Alt eller intet

Landmandserfaringer

Ammoniak-paradoks

nr. 2

Ude af proportioner

Landmandserfaringer

Baggrund

En landmand vil gerne

investere i en moderne

og mindre miljøbela-

stende stald

Gården ligger 150 meter

fra et overdrev, der ligger

i et Natura-2000 område.

2,2 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så meget påvirker det nuværende

staldanlæg overdrevet gennem for-

dampning

Paradokset.

Selvom den nye stald vil redu-

cere påvirkningen med 14 %,

får landmanden nej til bygge-

riet, da det ikke opfylder hele

målsætningen om max 0,7 kg

kvælstof fra ammoniak.

Det betyder:

•

Dårlig økonomi

•

Ammoniakpåvirkningen

fastholdes

•

Både landmand og natur

taber.

n tabere

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så meget vil den nye stald påvirke

overdrevet.

1,9 kg

Tema:

»Ingen vinder på, at jeg

stopper produktionen«

et er svært at forstå, at jeg

ikke må udvikle produk-

tionen på en måde, så både

miljøet og velfærden for dy-

rene bliver bedre«.

Mælkeproducent Michael

Bay Hansen står på en af de

karakteristiske hatbakker ved

Lindelse på Langeland og un-

drer sig.

Bakken er et af to områder

på hans bedrift, der er omfat-

tet af husdyrlovens ammo-

niakregler. Da reglerne blev

indført i 2011, blev Michaels

bedrift derfor underlagt sær-

ligt skrappe krav for for-

dampning af ammoniak. Det

vil imidlertid aldrig kunne

lade sig gøre at fastholde pro-

duktionen og samtidigt redu-

cere ammoniakfordampnin-

gen til det niveau, der kræves.

vil være til fordel for naturen. Det dækker vi de kommende uger.

Baggrund

En landmand vil udvide

og modernisere sine

stalde. Det vil øge effek-

tiviteten og mindske ud-

ledningen af ammoniak.

1,7 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Med det nye anlæg vil han påvirke

et overdrev 300 meter væk med 1,7

kg kvælstof fra ammoniak pr. hektar.

Men det kan han ikke få lov til…

100 kg

pr. hektar

kvælstof

… Han må der imod fuldt lovligt

fortsætte med at gøde overdrev-

et med 100 kg kvælstof pr. hek-

tar for at sikre foder til de køer,

der plejer området.

Paradokset.

Landmanden må gerne gødske

med 100 kg kvælstof fra traktoren,

men ikke påvirke med 1,7 kg kvæl-

stof fra stalden. Landmanden er

låst fast og kan ikke udvikle sin

bedrift – men der er ingen forskel

at se i naturen.

Tema:

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

’Det er ekspropriation,

bare uden erstatning’

t område på 6.000 kvm

kan koste Carl Lyngs et

tocifret millionbeløb pga.

ammoniakregler. Det er det

værditab, landmanden fra

Thyholm må imødese, hvis

ikke kravene til fordampning

af ammoniak til området æn-

dres. Den skal ned på 0,7 kg

pr. ha. pr. år, mener Miljøsty-

relsen og Struer Kommune,

der har udpeget området til

ammoniakfølsom natur.

Samtidig må Carl Lyngs

dog gerne gøde området, der

bruges til afgræsning, med

132 kg kvælstof om året.

»Det understreger bare,

hvor absurde reglerne er«,

fastslår Carl Lyngs, der først i

2013 blev opmærksom på, at

Naturstyrelsen havde udpe-

get området til ammoniakføl-

som natur tilbage i 2010.

»Jeg søgte om miljøgodken-

delse til et nyt staldanlæg til

mink, men fik afslag, da pro-

duktionen ikke må udvikles

af hensyn til de udpegede om-

Carl Lyngs frygter tab af

et tocifret millionbeløb

på grund af ammoniak-

regler. Foto: Thyge Han-

sen.

»Det er en svær

situation, som

selvfølgelig fylder

meget hos mig«.

gang. Det er en svær situation,

som selvfølgelig fylder meget

hos mig. Jeg er 46 år, og ville

jo gerne fortsætte som land-

mand og udvikle min pro-

duktion. Som landet ligger,

er det umuligt«, fastslår Mi-

chael Bay Hansen, der i dag

kan ærgre sig over, at han har

ladet §3-områderne afgræsse.

Nej

150 meter

0,7 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så langt skal påvirkningen ned ved enhver

modernisering – ellers afvises planen.

Mælkeproducent Michael

Bay Hansen forstår ikke,

hvorfor ammoniakreglerne

spænder ben for ham. Fo-

to: Thyge Hansen

Kan ikke opfylde krav

»Ligegyldigt hvad jeg gør,

så vil jeg ikke kunne komme

ned på de maks. 0,7 kg ammo-

niak pr. ha., der er kravet. Jeg

har et projekt liggende med

en ny stald til afløsning af den

gamle. Det vil reducere ud-

ledningen af ammoniak med

mere end en tredjedel, men

stadig være langt fra nok til

at opfylde kravene«, siger Mi-

chael Bay Hansen.

Når hans miljøgodkendelse

skal revurderes, vil der blive

sat en frist for afvikling af pro-

duktionen.

»Min produktion bliver re-

elt værdiløs, og jeg sætter na-

turligvis ingen nye projekter i

Usikker fremtid

Fremtiden på Rudbækgård

er således usikker. En tilbyg-

ning til stuehuset for at give

bedre plads til familiens børn

er sat i bero. Og også de fem

arbejdspladser er på sigt i spil.

»Jeg håber, vi skal fortsætte

med at producere mælk. Sker

det ikke, forsvinder der selv-

følgelig også nogle arbejds-

pladser, og smeden og maskin-

handleren tjener heller ingen

penge. Det vinder ingen på, så

jeg synes, der må kunne fin-

des løsninger«, siger Michael

Bay Hansen

300 meter

råder. Det kom fuldstændig

bag på mig, at området var

udpeget, og at man ikke in-

formerer og forsøger at finde

en løsning, når man laver ud-

pegninger med så store konse-

kvenser for en almindelig bor-

ger«, siger Carl Lyngs.

Usælgelig bedrift

Det planlagte anlæg ville

ellers have sænket ammoni-

akudledningen med mere end

en fjerdedel, men i stedet for

udvikling står Carl Lyngs nu

med en bedrift, som reelt er

under afvikling og dermed

nærmest usælgelig.

»Det kan sammenlignes

med en ekspropriation, men

det er bare uden erstatning.

Får jeg ikke ændret afgørel-

sen, så bliver min pensionist-

tilværelse økonomisk tem-

melig meget anderledes, end

jeg havde troet«, siger Carl

Lyngs.

Han har flere gange taget

initiativ til dialog med Na-

turstyrelsen og Struer Kom-

mune, bl.a. for at få påvist de

planter, der angiveligt er årsag

til, at området er udpeget som

ammoniakfølsomt.

Desværre er det ikke lykkes

at finde en løsning, og derfor

har Carl Lyngs stævnet Struer

Kommune for at få omgjort

beslutningen.

»Min advokat mener, vi har

en god sag. Det tror jeg på, og

jeg kæmper hele vejen, for det

er en dybt urimelig behand-

ling, som jeg og mange andre

landmænd er udsat for«.

Ugens?

Er ammoniakreglerne en stor hindring for

udvikling af husdyrproduktionen?

LandbrugsAvisen 19.04.2018

13 kg

pr. hektar

kvælstof

Samtidig modtager overdrevet kvælstof

fra andre kilder i udlandet og Dan-

mark. Det udgør i gennemsnit 13 kg

kvælstof pr hektar i Danmark.

10 kg

kvælstof

Hvis en ræv med hvalpe

slår sig ned på overdrevet,

vil det påvirke med mere

end 10 kg kvælstof

Ugens?

Er debatten om ulve udtryk for et

skel mellem land og by?

LandbrugsAvisen 26.04.2018

Natur og landmænd taber på ”alt eller intet”-tilgang

En ændring i reglerne for

udledning af ammoniak

fra 2011 gør det svært

for flere landmænd at

ændre i produktionen,

selv når det faktisk

vil være til fordel for

naturen. Reglerne låser

både landmænd og natur

fast – og efterlader kun

tabere.

nye regler for, hvor meget ammo-

niak fra landmandens stald, der

må lande på nærliggende natur-

områder. Derfor er det sådan, at

der på de mest følsomme naturty-

per som f.eks. højmoser eller kil-

devæld (kategori 1 og 2) kun må

ende mellem 200 gram og 1 kilo

ammoniakkvælstof fra landman-

dens bedrift pr. hektar pr. år.

Til sammenligning vil afføring

fra en vild ræv med hvalpe tilføre

mere end 10 kilo kvælstof årligt til

et naturområde.

Enhver ændring i produktionen

vil medføre, at landmænd skal

leve op til disse nye skrappe am-

moniakkrav. Det betyder, at det

ikke kan lade sig gøre at lave for-

bedringer, der faktisk mindsker

udledningen, hvis ikke kravene

opfyldes fuldt ud.

Paradokset opstår, fordi land-

mændene har bygget og udvidet

deres produktion, inden reglerne

blev indført i 2011. Det betyder,

at de lovligt udleder mere ammo-

niak til naturen, end de nye krav

tillader. Naturen kan også være

opdaget, efter landmanden fik sin

godkendelse, og dermed pludselig

hive tæppet væk under hele virk-

somheden.

Som det ser ud nu, har disse

landmænd kun to valgmulighe-

der: at fastholde den godkendte

produktion og den nuværende ud-

ledning af ammoniak i op til 30

år, indtil stalden er nedslidt, eller

at bringe ammoniakudledningen

ned på de nye krav, uanset om det

betyder, at store dele af produktio-

nen skal nedlægges.

Kategori Naturtyper

Indenfor Natura 2000:

Ammoniakfølsom habitat-

natur,

§ 3 heder og overdrev

Ammoniakkrav

Max. totaldeposition 0,2 - 0,7

kg N/ha/år

ring. Men de miljøteknologiske

træer vokser ikke ind i himlen.

Uproportionale ammoniakkrav

lukker landbrug uden naturgevinst

Der mangler proportioner i de ekstremt hårde am-

moniakkrav til stalde. Med lofter på få hundrede

gram forholder de sig slet ikke til, om lofterne

giver mening, hvis området samtidig belastes ti

eller hundrede gange så meget fra andre kilder.

Den tragiske konsekvens bliver, at landbrug afvik-

les uden nævneværdig gevinst for naturen.

hold til de øvrige faktorer, der har

betydning for naturens udvikling.

Som det ser ud nu, kan ammoni-

akreglerne lukke en bedrift, fordi

nogle hundrede gram ammoniak-

kvælstof fra luften rammer et na-

turområde. Det paradoksale er dog,

at det selvsamme naturområde i

visse tilfælde fuldt lovligt kan gø-

des med mere end 100 kg kvælstof

fra gødningssprederen. Og reglerne

er helt ufleksible – landmanden

kan ikke vælge for eksempel at re-

ducere sin gødningskvote med et

par kilo for at leve op til ammoni-

akkravene til stalden.

Til sammenligning vil en ræv

med unger udlede mere end ti kilo

kvælstof til naturområdet, hvis den

slår sig ned.

Det viser med al tydelighed, at

der mangler proportioner i ammo-

niakreglerne. De store omkostnin-

ger, ammoniakkravene medfører

for landmanden og samfundet, står

slet ikke mål med den effekt, det

har på naturen.

hvor der stilles meget skrappe am-

moniakkrav, selvom det kvælstof,

der kommer fra ammoniak fra en

nærliggende husdyrproduktion, er

en bagatel, sammenlignet med an-

dre kvælstofpåvirkninger.

Det kan f.eks. dreje sig om skrå-

ninger neden for dyrkede marker,

hvor der vil være en påvirkning fra

den gødning, der anvendes på mar-

ken, eller moser, der har et betyde-

ligt tilløb af kvælstof fra marker og

dræn.

Samtidig ligger den såkaldte

”baggrundsbelastning” af kvælstof

fra luften på i gennemsnit 13 kg i

Danmark. Heraf stammer 2/3 fra

Ammoniak fordamper fra staldanlæg

og opfører sig på 2 forskellige måder:

■

lere landmænd står med et pa-

radoksalt problem. De vil gerne

bygge en ny og moderne stald, der

vil være til gavn for både dem selv,

miljøet og naturen. Men det kan

ikke lade sig gøre.

I 2011 blev der nemlig indført

■

En del ryger højt op i atmosfæren og falder ned i andre landsdele eller i

vores nabolande. Det reguleres i Danmark med generelle krav til stalde

(BAT-krav) og med teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning. Danmark

har i EU forpligtiget sig til at nedbringe landets samlede ammoniakudled-

ning med 24 % fra 2005 til 2020.

En anden del afsættes tæt på stalden dvs. indenfor et par km. Det regule-

res med specifikke krav for hvor meget ammoniak, der må lande på visse

naturområder. Der er 3 kategorier af ammoniakfølsom natur:

Der er ingen vindere

Reglerne om at nedsætte ammo-

niakudledningen fra landmænd

i nærheden af naturen er lavet,

fordi en mindre tilførsel af kvæl-

stof fra ammoniak til et nærings-

fattigt naturområde ofte vil have

betydning for naturens udvikling.

Men med ammoniakreglerne

kan man stå i den groteske situa-

tion, at en ny stald ikke kan god-

kendes, selvom den vil betyde en

økonomisk mere rentabel situa-

tion, vil give større dyrevelfærd

og vil betyde, at ammoniakudled-

ningen til naturområdet mindskes

Udenfor Natura 2000:

§ 3 heder større end 10 ha, Max. totaldeposition 1,0 kg

§ 3 overdrev større end 2,5 N/ha/år

ha, højmoser og lobeliesøer

§ 3 heder, moser og over-

drev og ammoniakføl-

somme skove

Krav til max. merdeposition

fastsættes af kommunen.

Kravet kan ikke være skrap-

pere end en merdeposition

på 1,0 kg N/ha/år

kan konstrueres, så fordampnin-

gen af ammoniak bliver mindre,

eller der kan anvendes f.eks. luft-

rensning, gyllekøling eller forsu-

markant.

Der er mange metoder til at

mindske ammoniakudledningen

fra stalden. Nye og moderne stalde

Landmand og

natur fastfryses

Byggeriet af nye moderne stalde

kræver en regulering, der åbner

for udvikling i stedet for at bremse

den, for en ny stald kan ikke fi-

nansieres på udsigten til at skulle

lukke produktionen ned.

På den måde er resultatet af de

nuværende ammoniakregler, at

man i stedet for at opnå forbedrin-

ger på flere områder rent faktisk

fastfryser både landmanden og na-

turen i en situation, der på sigt kan

betyde, at ingen af dem overlever.

På den måde er der ingen vindere.

FULDT LOVLIGT AT GØDE

■

mmoniakreglerne i husdyrregule-

ringen er for firkantede, og de en-

der nogle gange med at blive et spil for

galleriet.

Reglerne gælder uden undtagelser,

selv i situationer, hvor det luftbårne

kvælstof fra stalden er en bagatel i for-

Mange kilder til kvælstof

Denne paradoksale situation står

ikke alene. Rigtig mange af ammo-

niakreglerne kræver en grundig op-

rydning og et kig med nye briller.

Der er også andre situationer,

■

Mange af de beskyttede naturområder i Danmark er såkaldte ”halv-

kulturarealer”, dvs. naturtyper som er opstået som følge af tidligere

tiders landbrugsdrift.

Overdrev, heder og enge, er ofte beskyttet efter § 3 i Naturbeskyt-

telsesloven. Reglerne i § 3 siger, at der ikke må foretages ændringer

i tilstanden af arealerne – dvs. at man må opretholde den drift, man

havde, før de blev beskyttet.

Det betyder, at hvis et areal blev gødet før beskyttelsen, må man altså

helt lovligt fortsætte dette i samme omfang som hidtil. Det kan fx

være fordi man ønsker at sikre en god foderkvalitet til græssende hus-

dyr, der samtidig hjælper med at pleje naturen.

udlandet – både fra udenlandsk

landbrug og fra trafik og industri.

Der er brug for at lægge sky-

klapperne på hylden, hvis man vil

opnå en større effekt for naturen.

Landmand og

natur fastlåses

Men med de nuværende regler

fastlåser man både landmand og

natur. Set udefra kan det måske

se ud, som om der bliver hand-

let, men reelt er det bare en masse

hop på stedet. Landmænd tvinges

til afvikling uden nogen synlige

fremskridt for naturen.

Alt eller intet

Ammoniak-paradoks

nr.

Marginal natur bremser store miljøforbed ringer

Landmandserfaringer

Gammelt anlæg

Side 4-5

Ude af proportioner

Ammoniak-paradoks

nr.

Usikkerhed bremser naturtiltag

Landmandserfaringer

Side 6-7

3 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

til den lille skov

Nyt anlæg

5 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

til den lille skov

Tema:

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

Tema:

Baggrund:

En landmand

vil gerne gøre

noget godt for

naturen på

sin ejendom.

Han overvejer

at lade nogle

køer afgræsse

de nærliggende

skråninger.

Det vil give

levesteder

for sjældne

blomster og

insekter.

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

ider

»Set i bakspejlet

skulle jeg have plantet pil«

a den store december-

orkan i 1999 ryddede et

stykke skov under Korslund

Landbrug i Vendsyssel, over-

vejede ejeren, Flemming Kri-

stensen, en overgang at plante

pil eller poppel på arealet.

Han valgte i stedet at gen-

etablere den lille skov, hvil-

ket nu har vist sig at være en

dyr beslutning. Hensynet til

skoven er nemlig begrundel-

sen for, at Brønderslev Kom-

mune har givet afslag på at

opføre en slagtesvinestald.

Kommunen vurderer, at sko-

ven ikke kan tåle mere kvæl-

stof, før den begynder at æn-

dre tilstand.

»Det er et stykke genetab-

leret skov, som har været gø-

det for at komme i gang. Det

er meget svært at forstå, at det

skulle være følsomt i forhold

til ammoniak. Det er under

alle omstændigheder en me-

get beskeden ekstrabelastning

i forhold til, at det nye anlæg

vil blive miljøvenligt«, siger

Flemming Kristensen, som

ikke selv driver svineproduk-

tion, men lejer staldene ud.

Han ville gerne lægge den

planlagte slagtesvinestald i

tilknytning til eksisterende

anlæg for at udnytte den logi-

stik, der allerede er etableret.

Heller ikke en alternativ pla-

cering kunne godkendes, men

Flemming Kristensen vurde-

rer, at det tredje bud på en

placering vil gå igennem.

»Her ligger der nogle gamle

stalde, og der er foreløbigt po-

sitive meldinger fra kommu-

nen, så jeg forventer da, at det

går igennem. Det er vist kun

en kirkelinje, der kan blive et

problem«.

Et område genplantet

skov koster Flemming Kri-

stensen millioner på grund

af ammoniakregler. Foto:

Thyge Hansen

Men hvis skråningerne

på grund af afgræsningen

bliver til et overdrev, som

er omfattet af reglerne om

ammoniak fra stalde, kan

det pludselig begrænse hans

husdyrproduktion på gården.

Måske ligefrem betyde, at han

skal lukke gården efter nogle år.

Paradokset:

il, Jakob

12.019 kg

kvælstof fra ammoniak

i alt til luften

10.254 kg

kvælstof fra ammoniak

i alt til luften

Baggrund

En landmand vil

samle produk-

tionen fra 3 små

gamle stalde i én

ny stor moderne

stald

I de 3 gamle stalde produce-

res i alt 36.000 grise og ud-

ledes samlet 12.019 kg kvæl-

stof fra ammoniak til luften.

Den lille skov på �½ ha ved

gård C påvirkes med i alt 3

kg ammoniak-kvælstof pr.

ha fra de tre gårde.

Landmanden vil bygge én ny moderne

stald. Samlet set er den bedste place-

ring ved den gamle gård C.

I den nye stald kan der produceres

55.500 grise men udledes kun 10.254

kg kvælstof fra ammoniak. Men på-

virkningen af den lille skov stiger til 5

kg ammoniak-kvælstof pr. hektar.

Paradokset

Selvom den samlede udledning falder, kan

landmanden ikke få lov til at gennemføre mo-

derniseringen. På den måde kommer de firkan-

tede ammoniakregler til at spænde ben for den

udvikling, der vil gavne miljøet.

Tab af arbejdspladser

Processen har nu løbet i

to år. De potentielle lejere til

stalden transporterer nu grise

over længere afstand til et

slagtesvineanlæg.

»Det er selvfølgelig ikke sik-

kert, at de bliver ved at vente

på mig. Måske finder de an-

dre løsninger, men det bliver

så ikke nødvendigvis i Vend-

syssel, at arbejdspladserne lig-

ger«, siger Flemming Kristen-

sen.

Forsinkelsen på etablerin-

gen af stalden har kostet ham

en stor lejeindtægt.

»Lejen vil skulle være cirka

en mio. kr. om året, og det har

jo kostet mig et par års leje

plus udgifterne til arbejdet

med de nye placeringer,« siger

Flemming Kristensen, som

godt kan ærgre sig over, at han

i sin tid ikke valgte at plante

en energiafgrøde på det ryd-

dede stykke skov.

»Havde jeg i stedet efter or-

kanen valgt at etablere pil el-

ler poppel, havde jeg klart

stået bedre i dag«.

For en sikkerheds skyld

vælger landmanden at lade

være med at lave natur-

tiltag på sin ejendom.

De regler, som skulle

beskytte naturen, betyder,

at landmanden ikke tør

gøre en indsats, som ville

forbedre naturen.

»Gøre noget for naturen?

Nej, det tør jeg ikke mere«

om friluftsmenneske og

passioneret jæger med

mange års organisationsar-

bejde i Danmarks Jægerfor-

bund fylder naturen meget i

bevidstheden hos Lorens Pe-

ter Lorenzen.

Svineproducenten fra Avn-

bøl i Sønderjylland har gen-

nem mere end 30 år som 10.

generation på Tingvejgaard

taget mange initiativer for at

forbedre naturen på sin jord,

bl.a. med beplantninger, der

giver yngle- og fødemulighe-

der samt læ og skjul til vildtet.

»Når man elsker naturen og

ser nogle gode muligheder for

at styrke den, gør man selvføl-

gelig det. Det har været en stor

glæde at se, at mine initiativer

har været til gavn«, siger Lo-

rens Peter Lorenzen.

Nyeste projekt var etab-

lering af en lille sø på 1.500

kvadratmeter i et hjørne af

en mark. Landzonetilladelsen

var på plads, men risikoen for,

at området kan blive kategori-

være uhyre forsigtige med at

lave natur.

»Det klogeste er helt at lade

være med at lave natur. Prisen

kan blive alt for høj. Jeg går

da også selv for tiden og fun-

derer over, om jeg for en sik-

kerheds skyld skal fjerne de

beplantninger, jeg har lavet

tidligere. Man fatter jo ikke,

at det skal være nødvendigt

at tænke sådan«, siger Lorens

Peter Lorenzen, der håber, at

eksempler som hans kan få

politikernes øjne op for det

groteske i reglerne.

Han udsteder derfor på ste-

det en åben invitation til alle

politikere, der arbejder med

landbrug og natur:

»Jeg vil meget gerne ind-

byde dem til at komme og se,

hvor søen skulle have ligget,

og høre, hvorfor vi har nogle

regler, der decideret afholder

mig fra at lave mere natur,

selv om jeg altså meget gerne

vil«.

Mere natur gennem etab-

lering af en ny sø har

Lorens Peter Lorenzen op-

givet på grund af ammo-

niakreglerne. Foto: Thyge

Hansen.

seret som ammoniakfølsomt

naturareal, har fået Lorens Pe-

ter til at opgive idéen.

»Jeg synes ellers, det vil

være et fint naturtiltag med

en lille sø. Det kunne være

med til at styrke biodiversi-

teten, men hensynet til mine

naboer og kolleger betyder na-

turligvis mere«.

Han fortsætter:

»Der ligger nemlig en fjer-

kræproduktion og en mink-

farm relativt tæt på. Laver jeg

søen, så kan jeg komme til at

blokere fuldstændig for deres

udviklingsmuligheder. Det vil

jeg simpelthen ikke risikere at

være skyld i«, siger Lorens Pe-

ter Lorenzen.

Han råder landmænd til at

Ugens?

Vil det være et stort problem ikke at kunne

bruge neonikotionoider i planteavlen?

LandbrugsAvisen

03.05.2018

Ugens?

Bliver Jakob Ellemann-Jensen en god

miljø- og fødevareminister?

LandbrugsAvisen

10.05.2018

2 kg står i vejen for at spare

miljøet for 1.837 kg kvælstof

Ammoniakregler uden målretning

spænder ben for miljøforbedringer

Små naturområder

sætter barrierer op for

den generelle udvikling

mod moderne og mere

miljørigtige stalde. De

danske ammoniakregler

betyder, at mere end

hver tredje husdyrbe-

drift kan få problemer,

hvis produktionen skal

udvides.

SÅ MANGE LANDMÆND

BERØRES

tilfældigt lille naturområde uden

nogen særlig naturværdi eller

nogle særlige planer for naturud-

vikling prioriteret højere end en

udvikling mod mere miljøeffek-

tive stalde, som vil gavne hele lan-

det.

■

Usikkerhed om ammoniakregler

forhindrer naturtiltag

linger eller grise.

Men selvom udledningen af am-

moniak vil falde både totalt set og

per husdyr, så vil en ny stor stald

med 50 pct. flere grise alt andet

lige udlede mere ammoniak til

det lille naturområde nær den nye

stald.

Derfor kan landmanden komme

i den situation, at selvom han vil

skrotte flere gamle stalde og i ste-

det bygge en ny moderne stald

med bedre miljøbeskyttelse og dy-

revelfærd, så kan det ikke lade sig

gøre.

BESKYTTET NATUR

følsom, hvis der f.eks. er flyttet en

salamander ind.

Og landmanden kan ikke få no-

gen garanti for, at den natur, han

selv eller naboen har været med til

at udvikle, ikke kan blive en stop-

klods for hans bedrift. Ingen kan

sige, hvordan og hvornår et areal

udvikler sig til beskyttet natur.

I takt med at flere og flere land-

mænd oplever, at naturområder

på ejendommen spænder ben for

en konkurrencedygtig udvikling af

landbrugsproduktionen, er der op-

stået en stor bekymring hos land-

mænd om, hvilke vidtrækkende

konsekvenser en positiv og frivil-

lig indsats for naturen kan få.

Maj 2018

anske landmænd og hele den

danske fødevaresektor har

over de seneste årtier gennemgået

en stor udvikling. De har bevist, at

en øget fødevareproduktion sag-

tens kan kombineres med et mere

miljø- og klimarigtigt landbrug.

Det er det, vi kalder for ”mere med

mindre”.

Den udvikling skal fortsætte, så

Danmark fremover kan producere

fødevarer med et endnu mindre

miljøaftryk for hver eneste liter

mælk eller kilo flæskesteg.

Desværre kommer mange dan-

ske landmænd i den situation, at

ammoniakreglerne spænder ben

for byggeriet af nye, moderne

stalde. Reglerne betyder, at små

ubetydelige naturområder med

lav naturværdi kan bremse den

udvikling, der samlet set vil være

en gevinst for miljøet.

Danske regler forhindrer

miljøvenlig udvikling

Årsagen skal findes i de danske

ammoniakregler, der sætter græn-

ser for, hvor meget kvælstof fra

ammoniak, der må lande på en

lang række naturområder i Dan-

mark, der er spredt over hele lan-

det. Faktisk ligger ca. 40 % af alle

husdyrbrug i Danmark mindre

end 300 meter fra et af disse na-

turområder. Mange af dem er små

naturpletter med begrænset natur-

værdi og uden planer for forbed-

ring eller pleje.

Denne natur er ikke beskyttet

af EU-regler, men danske regler

siger, at når en landmand vil ud-

vide eller ændre sin stald i nærhe-

den af sådan et naturområde, kan

kommunen sige nej, hvis merpå-

virkningen fra den nye moderne

stald til det enkelte område bli-

ver over 1 kg N/ha/år. Det gælder

også selvom den samlede udled-

ning falder.

Dermed bliver hensynet til et

■

Moderne stalde

er lig med bedre miljø

For udvikling kræver plads. Der

skal bygges moderne stalde, der

kan afløse de gamle. De nye stalde

giver en række muligheder for

mere miljørigtig og effektiv pro-

duktion.

Det er ganske enkelt lettere at

Seges har estimeret antallet af landmænd, der er berørt af ammoniak-

reglerne.

Omkring 300 husdyrbrug vil med deres nuværende størrelse og pla-

cering få krav om at reducere udledningen til kategori 1 eller 2 natur

– fordelt ligeligt mellem de to kategorier af natur.

Ca. 40 pct. af alle husdyrbrug ligger inden for 300 m af kat. 3 natur

(inkl. potentielt ammoniakfølsom skov) og vil dermed med stor sand-

synlighed blive bremset i et eller andet omfang, hvis de ønsker at

udvide produktionen.

Velmente naturtiltag kan

give landmænd store

problemer. Både naturen

og landmændene taber.

producere miljøvenligt på en stor,

moderne gård end på en lille, gam-

mel gård. Der er desuden tekniske

løsninger, der kræver en stald af en

hvis størrelse, før de fungerer or-

dentligt. Og med en stor, effektiv

produktion kan udgiften til tekno-

logien fordeles på flere køer, kyl-

anske landmænd

ejer og for-

valter en stor del af den dan-

ske natur. Samtidig er mange af

vores beskyttede naturtyper som

heder, overdrev og ferske enge af-

hængige af landbrugsdrift i form

af afgræsning eller slåning for at

sikre, at der ikke sker tilgroning.

Landmændene lever omgivet af

naturen og vil gerne gøre en ind-

sats for den. Glæden ved naturen

er for mange landmænd en stor

og vigtig del af det at være land-

mand. De nyder at se viben flyve

over markerne i foråret, den blom-

strende eng om sommeren eller

flokken af agerhøns, der piler gen-

nem græsset i efteråret.

Til gavn for naturen etablerer

mange landmænd frivilligt na-

turtiltag som søer eller læhegn,

indgår aftaler om pleje af natur-

områder eller deltager i større

naturforvaltningsprojekter, hvor

arealer tages ud og omlægges til

natur.

Men på grund af ammoniakreg-

lerne er der stor risiko for, at et vel-

ment naturtiltag kan ende med at

blive et alvorligt problem for den

selvsamme landmand, der har

gennemført naturtiltaget, eller for

hans naboer. Det nye naturområde

kan bremse mulighederne for at

udvikle produktionen af grise el-

ler køer og måske ligefrem betyde,

at landmanden bliver tvunget til

på sigt at nedlægge sin gård.

Derfor fravælger mange land-

mænd de naturprojekter, der el-

lers ville være med til at styrke

naturens udvikling. De ammoni-

akregler, der skal beskytte natu-

ren, bliver en forhindring for ny og

bedre natur.

Ingen garantier

mod ammoniakkrav

Natur er meget forskelligartet, og

den forandrer sig hele tiden. En

gammel kalkgrav kan med tiden

udvikle sig til at blive værdifuld

natur, hvis den overlades til sig

selv. På samme måde kan tidligere

marker og enge blive til overdrev,

hvis de afgræsses i en længere pe-

riode.

Med de nuværende ammoniak-

regler kan naturen vokse ind i be-

skyttelse, når den udvikler sig. En

kalk-grav eller en mark afkaster

ikke ammoniakkrav, men det gør

et overdrev. En sø kan også pludse-

lig blive betragtet som ammoniak-

Hvor hurtigt:

Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt et om-

råde udvikler sig til beskyttet natur. Det kommer an på den tidli-

gere anvendelse af arealet, og hvordan det plejes mv.

Forskere

ved DCE (Nationalt center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet) har set på, hvor lang tid det tager for et naturområde

at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:

■

vandhuller (1-5 år),

moser (mindre end 10 år med de rigtige vandforhold),

ferske enge og strandenge (10-20 år under optimale forhold),

overdrev og heder (typisk mere end 20 år).

Forsøg:

I et konkret projekt på Fyn er det lykkedes Miljøstyrelsen

at etablere artsrige overdrev inden for en tidshorisont på 11-23 år

ud fra græsarealer.

Kilder:

DCE, Videnskabelig rapport 246.

Miljøstyrelsen, Pressemeddelelse fra 25. januar 2018.

Resultatet af de nuværende am-

moniakreglerne er derfor, at land-

mænd fravælger at lave frivillige

naturtiltag på deres ejendomme.

Det er dybt beklageligt, da det

jo strider mod både samfundets og

landmandens ønske om mere og

bedre natur. Der er derfor et stor

behov for, at ammoniakreglerne

ændres, så landmænd ikke straffes

for at gennemføre naturtiltag.

Landmænd skal kunne nyde na-

turværdierne omkring deres be-

drifter og med sindsro engagere

sig i naturfremmende projekter

uden at frygte for deres fremtid.

Marginal natur bremser

store miljøforbedringer

Side 8-9

Usikkerhed

bremser naturtiltag

Side 10-11

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Ammoniak-paradoks nr. 1

Alt eller intet

Landmandserfaringer

Baggrund

En landmand vil gerne

investere i en moderne

og mindre miljøbela-

stende stald

Gården ligger 150 meter

fra et overdrev, der ligger

i et Natura-2000 område.

2,2 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så meget påvirker det nuværende

staldanlæg overdrevet gennem for-

dampning

Paradokset.

Selvom den nye stald vil redu-

cere påvirkningen med 14 %,

får landmanden nej til bygge-

riet, da det ikke opfylder hele

målsætningen om max 0,7 kg

kvælstof fra ammoniak.

Det betyder:

•

Dårlig økonomi

•

Ammoniakpåvirkningen

fastholdes

•

Både landmand og natur

taber.

tabere

Tema:

»Ingen vinder på, at jeg

stopper produktionen«

et er svært at forstå, at jeg

ikke må udvikle produk-

tionen på en måde, så både

miljøet og velfærden for dy-

rene bliver bedre«.

Mælkeproducent Michael

Bay Hansen står på en af de

karakteristiske hatbakker ved

Lindelse på Langeland og un-

drer sig.

Bakken er et af to områder

på hans bedrift, der er omfat-

tet af husdyrlovens ammo-

niakregler. Da reglerne blev

indført i 2011, blev Michaels

bedrift derfor underlagt sær-

ligt skrappe krav for for-

dampning af ammoniak. Det

vil imidlertid aldrig kunne

lade sig gøre at fastholde pro-

duktionen og samtidigt redu-

cere ammoniakfordampnin-

gen til det niveau, der kræves.

vil være til fordel for naturen. Det dækker vi de kommende uger.

1,9 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så meget vil den nye stald påvirke

overdrevet.

»Det er en svær

situation, som

selvfølgelig fylder

meget hos mig«.

gang. Det er en svær situation,

som selvfølgelig fylder meget

hos mig. Jeg er 46 år, og ville

jo gerne fortsætte som land-

mand og udvikle min pro-

duktion. Som landet ligger,

er det umuligt«, fastslår Mi-

chael Bay Hansen, der i dag

kan ærgre sig over, at han har

ladet §3-områderne afgræsse.

Nej

Mælkeproducent Michael

Bay Hansen forstår ikke,

hvorfor ammoniakreglerne

spænder ben for ham. Fo-

to: Thyge Hansen

150 meter

0,7 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Så langt skal påvirkningen ned ved enhver

modernisering – ellers afvises planen.

Kan ikke opfylde krav

»Ligegyldigt hvad jeg gør,

så vil jeg ikke kunne komme

ned på de maks. 0,7 kg ammo-

niak pr. ha., der er kravet. Jeg

har et projekt liggende med

en ny stald til afløsning af den

gamle. Det vil reducere ud-

ledningen af ammoniak med

mere end en tredjedel, men

stadig være langt fra nok til

at opfylde kravene«, siger Mi-

chael Bay Hansen.

Når hans miljøgodkendelse

skal revurderes, vil der blive

sat en frist for afvikling af pro-

duktionen.

»Min produktion bliver re-

elt værdiløs, og jeg sætter na-

turligvis ingen nye projekter i

Usikker fremtid

Fremtiden på Rudbækgård

er således usikker. En tilbyg-

ning til stuehuset for at give

bedre plads til familiens børn

er sat i bero. Og også de fem

arbejdspladser er på sigt i spil.

»Jeg håber, vi skal fortsætte

med at producere mælk. Sker

det ikke, forsvinder der selv-

følgelig også nogle arbejds-

pladser, og smeden og maskin-

handleren tjener heller ingen

penge. Det vinder ingen på, så

jeg synes, der må kunne fin-

des løsninger«, siger Michael

Bay Hansen

Ugens?

Er ammoniakreglerne en stor hindring for

udvikling af husdyrproduktionen?

LandbrugsAvisen 19.04.2018

Natur og landmænd taber på ”alt eller intet”-tilgang

En ændring i reglerne for

udledning af ammoniak

fra 2011 gør det svært

for flere landmænd at

ændre i produktionen,

selv når det faktisk

vil være til fordel for

naturen. Reglerne låser

både landmænd og natur

fast – og efterlader kun

tabere.

nye regler for, hvor meget ammo-

niak fra landmandens stald, der

må lande på nærliggende natur-

områder. Derfor er det sådan, at

der på de mest følsomme naturty-

per som f.eks. højmoser eller kil-

devæld (kategori 1 og 2) kun må

ende mellem 200 gram og 1 kilo

ammoniakkvælstof fra landman-

dens bedrift pr. hektar pr. år.

Til sammenligning vil afføring

fra en vild ræv med hvalpe tilføre

mere end 10 kilo kvælstof årligt til

et naturområde.

Enhver ændring i produktionen

vil medføre, at landmænd skal

leve op til disse nye skrappe am-

moniakkrav. Det betyder, at det

ikke kan lade sig gøre at lave for-

bedringer, der faktisk mindsker

udledningen, hvis ikke kravene

opfyldes fuldt ud.

Paradokset opstår, fordi land-

mændene har bygget og udvidet

deres produktion, inden reglerne

blev indført i 2011. Det betyder,

at de lovligt udleder mere ammo-

niak til naturen, end de nye krav

tillader. Naturen kan også være

opdaget, efter landmanden fik sin

godkendelse, og dermed pludselig

hive tæppet væk under hele virk-

somheden.

Som det ser ud nu, har disse

landmænd kun to valgmulighe-

der: at fastholde den godkendte

produktion og den nuværende ud-

ledning af ammoniak i op til 30

år, indtil stalden er nedslidt, eller

at bringe ammoniakudledningen

ned på de nye krav, uanset om det

betyder, at store dele af produktio-

nen skal nedlægges.

Kategori Naturtyper

Indenfor Natura 2000:

Ammoniakfølsom habitat-

natur,

§ 3 heder og overdrev

Ammoniakkrav

Max. totaldeposition 0,2 - 0,7

kg N/ha/år

ring. Men de miljøteknologiske

træer vokser ikke ind i himlen.

Ammoniak fordamper fra staldanlæg

og opfører sig på 2 forskellige måder:

■

lere landmænd står med et pa-

radoksalt problem. De vil gerne

bygge en ny og moderne stald, der

vil være til gavn for både dem selv,

miljøet og naturen. Men det kan

ikke lade sig gøre.

I 2011 blev der nemlig indført

■

En del ryger højt op i atmosfæren og falder ned i andre landsdele eller i

vores nabolande. Det reguleres i Danmark med generelle krav til stalde

(BAT-krav) og med teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning. Danmark

har i EU forpligtiget sig til at nedbringe landets samlede ammoniakudled-

ning med 24 % fra 2005 til 2020.

En anden del afsættes tæt på stalden dvs. indenfor et par km. Det regule-

res med specifikke krav for hvor meget ammoniak, der må lande på visse

naturområder. Der er 3 kategorier af ammoniakfølsom natur:

Der er ingen vindere

Reglerne om at nedsætte ammo-

niakudledningen fra landmænd

i nærheden af naturen er lavet,

fordi en mindre tilførsel af kvæl-

stof fra ammoniak til et nærings-

fattigt naturområde ofte vil have

betydning for naturens udvikling.

Men med ammoniakreglerne

kan man stå i den groteske situa-

tion, at en ny stald ikke kan god-

kendes, selvom den vil betyde en

økonomisk mere rentabel situa-

tion, vil give større dyrevelfærd

og vil betyde, at ammoniakudled-

ningen til naturområdet mindskes

Udenfor Natura 2000:

§ 3 heder større end 10 ha, Max. totaldeposition 1,0 kg

§ 3 overdrev større end 2,5 N/ha/år

ha, højmoser og lobeliesøer

§ 3 heder, moser og over-

drev og ammoniakføl-

somme skove

Krav til max. merdeposition

fastsættes af kommunen.

Kravet kan ikke være skrap-

pere end en merdeposition

på 1,0 kg N/ha/år

kan konstrueres, så fordampnin-

gen af ammoniak bliver mindre,

eller der kan anvendes f.eks. luft-

rensning, gyllekøling eller forsu-

markant.

Der er mange metoder til at

mindske ammoniakudledningen

fra stalden. Nye og moderne stalde

Landmand og

natur fastfryses

Byggeriet af nye moderne stalde

kræver en regulering, der åbner

for udvikling i stedet for at bremse

den, for en ny stald kan ikke fi-

nansieres på udsigten til at skulle

lukke produktionen ned.

På den måde er resultatet af de

nuværende ammoniakregler, at

man i stedet for at opnå forbedrin-

ger på flere områder rent faktisk

fastfryser både landmanden og na-

turen i en situation, der på sigt kan

betyde, at ingen af dem overlever.

På den måde er der ingen vindere.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Ammoniak-paradoks nr. 2

Ude af proportioner

Landmandserfaringer

Baggrund

En landmand vil udvide

og modernisere sine

stalde. Det vil øge effek-

tiviteten og mindske ud-

ledningen af ammoniak.

1,7 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

Med det nye anlæg vil han påvirke

et overdrev 300 meter væk med 1,7

kg kvælstof fra ammoniak pr. hektar.

Men det kan han ikke få lov til…

100 kg

pr. hektar

kvælstof

… Han må der imod fuldt lovligt

fortsætte med at gøde overdrev-

et med 100 kg kvælstof pr. hek-

tar for at sikre foder til de køer,

der plejer området.

Paradokset.

Landmanden må gerne gødske

med 100 kg kvælstof fra traktoren,

men ikke påvirke med 1,7 kg kvæl-

stof fra stalden. Landmanden er

låst fast og kan ikke udvikle sin

bedrift – men der er ingen forskel

at se i naturen.

Tema:

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

’Det er ekspropriation,

bare uden erstatning’

t område på 6.000 kvm

kan koste Carl Lyngs et

tocifret millionbeløb pga.

ammoniakregler. Det er det

værditab, landmanden fra

Thyholm må imødese, hvis

ikke kravene til fordampning

af ammoniak til området æn-

dres. Den skal ned på 0,7 kg

pr. ha. pr. år, mener Miljøsty-

relsen og Struer Kommune,

der har udpeget området til

ammoniakfølsom natur.

Samtidig må Carl Lyngs

dog gerne gøde området, der

bruges til afgræsning, med

132 kg kvælstof om året.

»Det understreger bare,

hvor absurde reglerne er«,

fastslår Carl Lyngs, der først i

2013 blev opmærksom på, at

Naturstyrelsen havde udpe-

get området til ammoniakføl-

som natur tilbage i 2010.

»Jeg søgte om miljøgodken-

delse til et nyt staldanlæg til

mink, men fik afslag, da pro-

duktionen ikke må udvikles

af hensyn til de udpegede om-

Carl Lyngs frygter tab af

et tocifret millionbeløb

på grund af ammoniak-

regler. Foto: Thyge Han-

sen.

300 meter

råder. Det kom fuldstændig

bag på mig, at området var

udpeget, og at man ikke in-

formerer og forsøger at finde

en løsning, når man laver ud-

pegninger med så store konse-

kvenser for en almindelig bor-

ger«, siger Carl Lyngs.

Usælgelig bedrift

Det planlagte anlæg ville

ellers have sænket ammoni-

akudledningen med mere end

en fjerdedel, men i stedet for

udvikling står Carl Lyngs nu

med en bedrift, som reelt er

under afvikling og dermed

nærmest usælgelig.

»Det kan sammenlignes

med en ekspropriation, men

det er bare uden erstatning.

Får jeg ikke ændret afgørel-

sen, så bliver min pensionist-

tilværelse økonomisk tem-

melig meget anderledes, end

jeg havde troet«, siger Carl

Lyngs.

Han har flere gange taget

initiativ til dialog med Na-

turstyrelsen og Struer Kom-

mune, bl.a. for at få påvist de

planter, der angiveligt er årsag

til, at området er udpeget som

ammoniakfølsomt.

Desværre er det ikke lykkes

at finde en løsning, og derfor

har Carl Lyngs stævnet Struer

Kommune for at få omgjort

beslutningen.

»Min advokat mener, vi har

en god sag. Det tror jeg på, og

jeg kæmper hele vejen, for det

er en dybt urimelig behand-

ling, som jeg og mange andre

landmænd er udsat for«.

13 kg

pr. hektar

kvælstof

Samtidig modtager overdrevet kvælstof

fra andre kilder i udlandet og Dan-

mark. Det udgør i gennemsnit 13 kg

kvælstof pr hektar i Danmark.

10 kg

kvælstof

Hvis en ræv med hvalpe

slår sig ned på overdrevet,

vil det påvirke med mere

end 10 kg kvælstof

Ugens?

Er debatten om ulve udtryk for et

skel mellem land og by?

LandbrugsAvisen 26.04.2018

Uproportionale ammoniakkrav

lukker landbrug uden naturgevinst

Der mangler proportioner i de ekstremt hårde am-

moniakkrav til stalde. Med lofter på få hundrede

gram forholder de sig slet ikke til, om lofterne

giver mening, hvis området samtidig belastes ti

eller hundrede gange så meget fra andre kilder.

Den tragiske konsekvens bliver, at landbrug afvik-

les uden nævneværdig gevinst for naturen.

hold til de øvrige faktorer, der har

betydning for naturens udvikling.

Som det ser ud nu, kan ammoni-

akreglerne lukke en bedrift, fordi

nogle hundrede gram ammoniak-

kvælstof fra luften rammer et na-

turområde. Det paradoksale er dog,

at det selvsamme naturområde i

visse tilfælde fuldt lovligt kan gø-

des med mere end 100 kg kvælstof

fra gødningssprederen. Og reglerne

er helt ufleksible – landmanden

kan ikke vælge for eksempel at re-

ducere sin gødningskvote med et

par kilo for at leve op til ammoni-

akkravene til stalden.

Til sammenligning vil en ræv

med unger udlede mere end ti kilo

kvælstof til naturområdet, hvis den

slår sig ned.

Det viser med al tydelighed, at

der mangler proportioner i ammo-

niakreglerne. De store omkostnin-

ger, ammoniakkravene medfører

for landmanden og samfundet, står

slet ikke mål med den effekt, det

har på naturen.

hvor der stilles meget skrappe am-

moniakkrav, selvom det kvælstof,

der kommer fra ammoniak fra en

nærliggende husdyrproduktion, er

en bagatel, sammenlignet med an-

dre kvælstofpåvirkninger.

Det kan f.eks. dreje sig om skrå-

ninger neden for dyrkede marker,

hvor der vil være en påvirkning fra

den gødning, der anvendes på mar-

ken, eller moser, der har et betyde-

ligt tilløb af kvælstof fra marker og

dræn.

Samtidig ligger den såkaldte

”baggrundsbelastning” af kvælstof

fra luften på i gennemsnit 13 kg i

Danmark. Heraf stammer 2/3 fra

FULDT LOVLIGT AT GØDE

■

mmoniakreglerne i husdyrregule-

ringen er for firkantede, og de en-

der nogle gange med at blive et spil for

galleriet.

Reglerne gælder uden undtagelser,

selv i situationer, hvor det luftbårne

kvælstof fra stalden er en bagatel i for-

Mange kilder til kvælstof

Denne paradoksale situation står

ikke alene. Rigtig mange af ammo-

niakreglerne kræver en grundig op-

rydning og et kig med nye briller.

Der er også andre situationer,

■

Mange af de beskyttede naturområder i Danmark er såkaldte ”halv-

kulturarealer”, dvs. naturtyper som er opstået som følge af tidligere

tiders landbrugsdrift.

Overdrev, heder og enge, er ofte beskyttet efter § 3 i Naturbeskyt-

telsesloven. Reglerne i § 3 siger, at der ikke må foretages ændringer

i tilstanden af arealerne – dvs. at man må opretholde den drift, man

havde, før de blev beskyttet.

Det betyder, at hvis et areal blev gødet før beskyttelsen, må man altså

helt lovligt fortsætte dette i samme omfang som hidtil. Det kan fx

være fordi man ønsker at sikre en god foderkvalitet til græssende hus-

dyr, der samtidig hjælper med at pleje naturen.

udlandet – både fra udenlandsk

landbrug og fra trafik og industri.

Der er brug for at lægge sky-

klapperne på hylden, hvis man vil

opnå en større effekt for naturen.

Landmand og

natur fastlåses

Men med de nuværende regler

fastlåser man både landmand og

natur. Set udefra kan det måske

se ud, som om der bliver hand-

let, men reelt er det bare en masse

hop på stedet. Landmænd tvinges

til afvikling uden nogen synlige

fremskridt for naturen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Ammoniak-paradoks nr. 3

Marginal natur bremser store miljøforbed ringer

Landmandserfaringer

Gammelt anlæg

3 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

til den lille skov

Nyt anlæg

5 kg

pr. hektar

kvælstof fra ammoniak

til den lille skov

Tema:

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

ider

»Set i bakspejlet

skulle jeg have plantet pil«

a den store december-

orkan i 1999 ryddede et

stykke skov under Korslund

Landbrug i Vendsyssel, over-

vejede ejeren, Flemming Kri-

stensen, en overgang at plante

pil eller poppel på arealet.

Han valgte i stedet at gen-

etablere den lille skov, hvil-

ket nu har vist sig at være en

dyr beslutning. Hensynet til

skoven er nemlig begrundel-

sen for, at Brønderslev Kom-

mune har givet afslag på at

opføre en slagtesvinestald.

Kommunen vurderer, at sko-

ven ikke kan tåle mere kvæl-

stof, før den begynder at æn-

dre tilstand.

»Det er et stykke genetab-

leret skov, som har været gø-

det for at komme i gang. Det

er meget svært at forstå, at det

skulle være følsomt i forhold

til ammoniak. Det er under

alle omstændigheder en me-

get beskeden ekstrabelastning

i forhold til, at det nye anlæg

vil blive miljøvenligt«, siger

Flemming Kristensen, som

ikke selv driver svineproduk-

tion, men lejer staldene ud.

Han ville gerne lægge den

planlagte slagtesvinestald i

tilknytning til eksisterende

anlæg for at udnytte den logi-

stik, der allerede er etableret.

Heller ikke en alternativ pla-

cering kunne godkendes, men

Flemming Kristensen vurde-

rer, at det tredje bud på en

placering vil gå igennem.

»Her ligger der nogle gamle

stalde, og der er foreløbigt po-

sitive meldinger fra kommu-

nen, så jeg forventer da, at det

går igennem. Det er vist kun

en kirkelinje, der kan blive et

problem«.

Et område genplantet

skov koster Flemming Kri-

stensen millioner på grund

af ammoniakregler. Foto:

Thyge Hansen

12.019 kg

kvælstof fra ammoniak

i alt til luften

10.254 kg

kvælstof fra ammoniak

i alt til luften

Baggrund

En landmand vil

samle produk-

tionen fra 3 små

gamle stalde i én

ny stor moderne

stald

I de 3 gamle stalde produce-

res i alt 36.000 grise og ud-

ledes samlet 12.019 kg kvæl-

stof fra ammoniak til luften.

Den lille skov på �½ ha ved

gård C påvirkes med i alt 3

kg ammoniak-kvælstof pr.

ha fra de tre gårde.

Landmanden vil bygge én ny moderne

stald. Samlet set er den bedste place-

ring ved den gamle gård C.

I den nye stald kan der produceres

55.500 grise men udledes kun 10.254

kg kvælstof fra ammoniak. Men på-

virkningen af den lille skov stiger til 5

kg ammoniak-kvælstof pr. hektar.

Paradokset

Selvom den samlede udledning falder, kan

landmanden ikke få lov til at gennemføre mo-

derniseringen. På den måde kommer de firkan-

tede ammoniakregler til at spænde ben for den

udvikling, der vil gavne miljøet.

Tab af arbejdspladser

Processen har nu løbet i

to år. De potentielle lejere til

stalden transporterer nu grise

over længere afstand til et

slagtesvineanlæg.

»Det er selvfølgelig ikke sik-

kert, at de bliver ved at vente

på mig. Måske finder de an-

dre løsninger, men det bliver

så ikke nødvendigvis i Vend-

syssel, at arbejdspladserne lig-

ger«, siger Flemming Kristen-

sen.

Forsinkelsen på etablerin-

gen af stalden har kostet ham

en stor lejeindtægt.

»Lejen vil skulle være cirka

en mio. kr. om året, og det har

jo kostet mig et par års leje

plus udgifterne til arbejdet

med de nye placeringer,« siger

Flemming Kristensen, som

godt kan ærgre sig over, at han

i sin tid ikke valgte at plante

en energiafgrøde på det ryd-

dede stykke skov.

»Havde jeg i stedet efter or-

kanen valgt at etablere pil el-

ler poppel, havde jeg klart

stået bedre i dag«.

Ugens?

Vil det være et stort problem ikke at kunne

bruge neonikotionoider i planteavlen?

LandbrugsAvisen 03.05.2018

2 kg står i vejen for at spare

miljøet for 1.837 kg kvælstof

Ammoniakregler uden målretning

spænder ben for miljøforbedringer

Små naturområder

sætter barrierer op for

den generelle udvikling

mod moderne og mere

miljørigtige stalde. De

danske ammoniakregler

betyder, at mere end

hver tredje husdyrbe-

drift kan få problemer,

hvis produktionen skal

udvides.

SÅ MANGE LANDMÆND

BERØRES

tilfældigt lille naturområde uden

nogen særlig naturværdi eller

nogle særlige planer for naturud-

vikling prioriteret højere end en

udvikling mod mere miljøeffek-

tive stalde, som vil gavne hele lan-

det.

■

anske landmænd og hele den

danske fødevaresektor har

over de seneste årtier gennemgået

en stor udvikling. De har bevist, at

en øget fødevareproduktion sag-

tens kan kombineres med et mere

miljø- og klimarigtigt landbrug.

Det er det, vi kalder for ”mere med

mindre”.

Den udvikling skal fortsætte, så

Danmark fremover kan producere

fødevarer med et endnu mindre

miljøaftryk for hver eneste liter

mælk eller kilo flæskesteg.

Desværre kommer mange dan-

ske landmænd i den situation, at

ammoniakreglerne spænder ben

for byggeriet af nye, moderne

stalde. Reglerne betyder, at små

ubetydelige naturområder med

lav naturværdi kan bremse den

udvikling, der samlet set vil være

en gevinst for miljøet.

Danske regler forhindrer

miljøvenlig udvikling

Årsagen skal findes i de danske

ammoniakregler, der sætter græn-

ser for, hvor meget kvælstof fra

ammoniak, der må lande på en

lang række naturområder i Dan-

mark, der er spredt over hele lan-

det. Faktisk ligger ca. 40 % af alle

husdyrbrug i Danmark mindre

end 300 meter fra et af disse na-

turområder. Mange af dem er små

naturpletter med begrænset natur-

værdi og uden planer for forbed-

ring eller pleje.

Denne natur er ikke beskyttet

af EU-regler, men danske regler

siger, at når en landmand vil ud-

vide eller ændre sin stald i nærhe-

den af sådan et naturområde, kan

kommunen sige nej, hvis merpå-

virkningen fra den nye moderne

stald til det enkelte område bli-

ver over 1 kg N/ha/år. Det gælder

også selvom den samlede udled-

ning falder.

Dermed bliver hensynet til et

■

Moderne stalde

er lig med bedre miljø

For udvikling kræver plads. Der

skal bygges moderne stalde, der

kan afløse de gamle. De nye stalde

giver en række muligheder for

mere miljørigtig og effektiv pro-

duktion.

Det er ganske enkelt lettere at

Seges har estimeret antallet af landmænd, der er berørt af ammoniak-

reglerne.

Omkring 300 husdyrbrug vil med deres nuværende størrelse og pla-

cering få krav om at reducere udledningen til kategori 1 eller 2 natur

– fordelt ligeligt mellem de to kategorier af natur.

Ca. 40 pct. af alle husdyrbrug ligger inden for 300 m af kat. 3 natur

(inkl. potentielt ammoniakfølsom skov) og vil dermed med stor sand-

synlighed blive bremset i et eller andet omfang, hvis de ønsker at

udvide produktionen.

producere miljøvenligt på en stor,

moderne gård end på en lille, gam-

mel gård. Der er desuden tekniske

løsninger, der kræver en stald af en

hvis størrelse, før de fungerer or-

dentligt. Og med en stor, effektiv

produktion kan udgiften til tekno-

logien fordeles på flere køer, kyl-

linger eller grise.

Men selvom udledningen af am-

moniak vil falde både totalt set og

per husdyr, så vil en ny stor stald

med 50 pct. flere grise alt andet

lige udlede mere ammoniak til

det lille naturområde nær den nye

stald.

Derfor kan landmanden komme

i den situation, at selvom han vil

skrotte flere gamle stalde og i ste-

det bygge en ny moderne stald

med bedre miljøbeskyttelse og dy-

revelfærd, så kan det ikke lade sig

gøre.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Ammoniak-paradoks nr. 4

Usikkerhed bremser naturtiltag

Landmandserfaringer

Tema:

Baggrund:

En landmand

vil gerne gøre

noget godt for

naturen på

sin ejendom.

Han overvejer

at lade nogle

køer afgræsse

de nærliggende

skråninger.

Det vil give

levesteder

for sjældne

blomster og

insekter.

vil være til fordel for naturen. Sagen dækker vi i disse uger.

Men hvis skråningerne

på grund af afgræsningen

bliver til et overdrev, som

er omfattet af reglerne om

ammoniak fra stalde, kan

det pludselig begrænse hans

husdyrproduktion på gården.

Måske ligefrem betyde, at han

skal lukke gården efter nogle år.

Paradokset:

il, Jakob

For en sikkerheds skyld

vælger landmanden at lade

være med at lave natur-

tiltag på sin ejendom.

De regler, som skulle

beskytte naturen, betyder,

at landmanden ikke tør

gøre en indsats, som ville

forbedre naturen.

»Gøre noget for naturen?

Nej, det tør jeg ikke mere«

om friluftsmenneske og

passioneret jæger med

mange års organisationsar-

bejde i Danmarks Jægerfor-

bund fylder naturen meget i

bevidstheden hos Lorens Pe-

ter Lorenzen.

Svineproducenten fra Avn-

bøl i Sønderjylland har gen-

nem mere end 30 år som 10.

generation på Tingvejgaard

taget mange initiativer for at

forbedre naturen på sin jord,

bl.a. med beplantninger, der

giver yngle- og fødemulighe-

der samt læ og skjul til vildtet.

»Når man elsker naturen og

ser nogle gode muligheder for

at styrke den, gør man selvføl-

gelig det. Det har været en stor

glæde at se, at mine initiativer

har været til gavn«, siger Lo-

rens Peter Lorenzen.

Nyeste projekt var etab-

lering af en lille sø på 1.500

kvadratmeter i et hjørne af

en mark. Landzonetilladelsen

var på plads, men risikoen for,

at området kan blive kategori-

være uhyre forsigtige med at

lave natur.

»Det klogeste er helt at lade

være med at lave natur. Prisen

kan blive alt for høj. Jeg går

da også selv for tiden og fun-

derer over, om jeg for en sik-

kerheds skyld skal fjerne de

beplantninger, jeg har lavet

tidligere. Man fatter jo ikke,

at det skal være nødvendigt

at tænke sådan«, siger Lorens

Peter Lorenzen, der håber, at

eksempler som hans kan få

politikernes øjne op for det

groteske i reglerne.

Han udsteder derfor på ste-

det en åben invitation til alle

politikere, der arbejder med

landbrug og natur:

»Jeg vil meget gerne ind-

byde dem til at komme og se,

hvor søen skulle have ligget,

og høre, hvorfor vi har nogle

regler, der decideret afholder

mig fra at lave mere natur,

selv om jeg altså meget gerne

vil«.

Mere natur gennem etab-

lering af en ny sø har

Lorens Peter Lorenzen op-

givet på grund af ammo-

niakreglerne. Foto: Thyge

Hansen.

seret som ammoniakfølsomt

naturareal, har fået Lorens Pe-

ter til at opgive idéen.

»Jeg synes ellers, det vil

være et fint naturtiltag med

en lille sø. Det kunne være

med til at styrke biodiversi-

teten, men hensynet til mine

naboer og kolleger betyder na-

turligvis mere«.

Han fortsætter:

»Der ligger nemlig en fjer-

kræproduktion og en mink-

farm relativt tæt på. Laver jeg

søen, så kan jeg komme til at

blokere fuldstændig for deres

udviklingsmuligheder. Det vil

jeg simpelthen ikke risikere at

være skyld i«, siger Lorens Pe-

ter Lorenzen.

Han råder landmænd til at

Ugens?

Bliver Jakob Ellemann-Jensen en god

miljø- og fødevareminister?

LandbrugsAvisen 10.05.2018

Usikkerhed om ammoniakregler

forhindrer naturtiltag

Velmente naturtiltag kan

give landmænd store

problemer. Både naturen

og landmændene taber.

BESKYTTET NATUR

følsom, hvis der f.eks. er flyttet en

salamander ind.

Og landmanden kan ikke få no-

gen garanti for, at den natur, han

selv eller naboen har været med til

at udvikle, ikke kan blive en stop-

klods for hans bedrift. Ingen kan

sige, hvordan og hvornår et areal

udvikler sig til beskyttet natur.

I takt med at flere og flere land-

mænd oplever, at naturområder

på ejendommen spænder ben for

en konkurrencedygtig udvikling af

landbrugsproduktionen, er der op-

stået en stor bekymring hos land-

mænd om, hvilke vidtrækkende

konsekvenser en positiv og frivil-

lig indsats for naturen kan få.

anske landmænd ejer og for-

valter en stor del af den dan-

ske natur. Samtidig er mange af

vores beskyttede naturtyper som

heder, overdrev og ferske enge af-

hængige af landbrugsdrift i form

af afgræsning eller slåning for at

sikre, at der ikke sker tilgroning.

Landmændene lever omgivet af

naturen og vil gerne gøre en ind-

sats for den. Glæden ved naturen

er for mange landmænd en stor

og vigtig del af det at være land-

mand. De nyder at se viben flyve

over markerne i foråret, den blom-

strende eng om sommeren eller

flokken af agerhøns, der piler gen-

nem græsset i efteråret.

Til gavn for naturen etablerer

mange landmænd frivilligt na-

turtiltag som søer eller læhegn,

indgår aftaler om pleje af natur-

områder eller deltager i større

naturforvaltningsprojekter, hvor

arealer tages ud og omlægges til

natur.

Men på grund af ammoniakreg-

lerne er der stor risiko for, at et vel-

ment naturtiltag kan ende med at

blive et alvorligt problem for den

selvsamme landmand, der har

gennemført naturtiltaget, eller for

hans naboer. Det nye naturområde

kan bremse mulighederne for at

udvikle produktionen af grise el-

ler køer og måske ligefrem betyde,

at landmanden bliver tvunget til

på sigt at nedlægge sin gård.

Derfor fravælger mange land-

mænd de naturprojekter, der el-

lers ville være med til at styrke

naturens udvikling. De ammoni-

akregler, der skal beskytte natu-

ren, bliver en forhindring for ny og

bedre natur.

Ingen garantier

mod ammoniakkrav

Natur er meget forskelligartet, og

den forandrer sig hele tiden. En

gammel kalkgrav kan med tiden

udvikle sig til at blive værdifuld

natur, hvis den overlades til sig

selv. På samme måde kan tidligere

marker og enge blive til overdrev,

hvis de afgræsses i en længere pe-

riode.

Med de nuværende ammoniak-

regler kan naturen vokse ind i be-

skyttelse, når den udvikler sig. En

kalk-grav eller en mark afkaster

ikke ammoniakkrav, men det gør

et overdrev. En sø kan også pludse-

lig blive betragtet som ammoniak-

Hvor hurtigt:

Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt et om-

råde udvikler sig til beskyttet natur. Det kommer an på den tidli-

gere anvendelse af arealet, og hvordan det plejes mv.

Forskere

ved DCE (Nationalt center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet) har set på, hvor lang tid det tager for et naturområde

at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:

■

vandhuller (1-5 år),

moser (mindre end 10 år med de rigtige vandforhold),

ferske enge og strandenge (10-20 år under optimale forhold),

overdrev og heder (typisk mere end 20 år).

Forsøg:

I et konkret projekt på Fyn er det lykkedes Miljøstyrelsen

at etablere artsrige overdrev inden for en tidshorisont på 11-23 år

ud fra græsarealer.

Kilder:

DCE, Videnskabelig rapport 246.

Miljøstyrelsen, Pressemeddelelse fra 25. januar 2018.

Resultatet af de nuværende am-

moniakreglerne er derfor, at land-

mænd fravælger at lave frivillige

naturtiltag på deres ejendomme.

Det er dybt beklageligt, da det

jo strider mod både samfundets og

landmandens ønske om mere og

bedre natur. Der er derfor et stor

behov for, at ammoniakreglerne

ændres, så landmænd ikke straffes

for at gennemføre naturtiltag.

Landmænd skal kunne nyde na-

turværdierne omkring deres be-

drifter og med sindsro engagere

sig i naturfremmende projekter

uden at frygte for deres fremtid.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter

Foto: Colourbox

Du kan læse mere

om ammoniakparadokser

og finde baggrundsmateriale

på www.lf.dk/aktuelt/ammoniak

Landbrug & Fødevarer

Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

T +45 3339 4000

F +45 3339 4141

E [email protected]

W www.lf.dk