Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt
1905542_0001.png
Dato 30. maj 2018
Side 1 af 3
Nye ammoniakregler vil gavne både erhverv og natur
De specifikke ammoniakregler hæmmer vækst og udvikling i husdyrproduktionen.
Det betyder, at der produceres færre husdyr til slagtning og forarbejdning på danske
slagterier og til eksport. Samtidig bremses udviklingen mod mere miljøeffektive stalde,
der vil være til gavn for miljøet og sænke Danmarks samlede udledning af ammoniak.
Derfor er der behov for ændringer af ammoniakreglerne.
Konsekvenser for erhverv og natur
Erhvervsudviklingen hæmmes og landbrug lukkes uden erstatning
Mange landmænd rammes
Med de nuværende ammoniakregler ligger mere end 40 % af de danske husdyrbrug
inden for 300 meters afstand af naturområder, der kan afkaste ammoniakkrav
1
. Det
betyder, at rigtig mange af de danske landmænd med husdyr er forhindret i at udvikle
deres produktion.
For den enkelte landmand betyder det, at renovering af de gamle stalde eller byggeri
af nye stalde bliver langsommeligt, dyrt eller umuligt. Mange byggeprojekter bliver ikke
ført ud i livet eller er år undervejs, fordi det er svært at finde en egnet, fremtidssikker
placering til moderne husdyranlæg indenfor den enkelte landmands givne rammer.
Stor uforudsigelighed om beliggenhed og udstrækning af den ammoniakfølsomme
natur
2
gør det ekstra svært at finde en egnet placering. Selv i situationer, hvor risikoen
for ammoniakkrav ikke er overhængende, vil landmænd og kreditforeninger naturligt
være tilbageholdende med at lave store langsigtede investeringer.
Samfundet går glip af eksport og arbejdspladser
Når det er svært at finde et egnet sted til en nye stald eller ekstra dyrt at udvide,
undlader landmanden at bygge den nye stald. I stedet fortsætter den nuværende
produktion i gamle stalde, der hverken miljømæssigt eller erhvervsøkonomisk er
optimalt.
Bare 8 mellemstore slagtegrisestalde á 3.000 stipladser, der ikke bliver bygget, svarer
til at Danmark går glip af en eksport på op til 150 mio. kr. og 120 arbejdspladser
3
.
Få landmænd rammes urimeligt hårdt
Udover de mange bedrifter, hvor vækst og udvikling hæmmes, er der omkring 300
landmænd
4
, der ligger så tæt på visse ammoniakfølsomme naturtyper (kat 1 og 2), at
de er fuldstændig låst. Ydermere vil de få krav om at reducere deres
SEGES har estimeret ca. 40 % af alle husdyrbrug ligger indenfor 300 m af kat. 3 natur (inkl. potentielt ammoniakfølsom skov)
F.eks. kan moser ifølge Aarhus Universitet (DCE, Videnskabelig rapport 246) vokse ind i beskyttelse jf.
Naturbeskyttelseslovens § 3 på mindre end 10 år med de rigtige vandforhold, og vandhuller på 1-5 år.
3
Beregninger af beskæftigelse og eksport for 100.000 ekstra slagtesvin foretaget af Landbrug & Fødevarer på baggrund af
input-output matricer fra Danmarks Statistik
4
SEGES har estimeret, at der er omkring 300 husdyrbrug, der med deres nuværende størrelse og placering vil få krav om at
reducer udledningen til kategori 1 eller 2 natur – fordelt ligeligt mellem de to kategorier af natur.
2
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter
1905542_0002.png
Side 2 af 3
ammoniakudledning markant over en årrække, uanset om det er teknologisk og
økonomisk muligt for dem at komme ned på de fastsatte ammoniakkrav.
Disse bedrifter har ofte eksisteret side om side med naturområderne i generationer og
har miljøgodkendte anlæg, men skal pludselig afvikle deres virksomhed uden
erstatning. Deres gård mister straks værdi. De er dermed stavnsbundet til en gård, der
skal nedslides over op til 25 år.
Miljøforbedringer hindres og landmænd frygter natur
Paradoksalt nok medfører de nuværende ammoniakregler også en række uheldige
konsekvenser for miljøet og naturen.
”Alt-eller-intet” krav forhindre miljøforbedringer
Fordi ammoniakreglerne opstiller ufravigelige krav ved enhver renovering eller
ændring, kan landmænd nær kategori 1 og 2 natur ikke engang få miljøgodkendt en
ændring, selvom projektet vil reducere udledningen af ammoniak.
Ammoniakkravene er uden proportioner med øvrige påvirkninger
Ammoniakkravene tvinger landbrug til at afvikle på grund af få hundrede gram
kvælstof fra ammoniak til et naturområde – uden hensyntagen til f.eks. at samme
naturområde i visse situationer kan gødes med 100 kg kvælstof fra traktoren. Her har
ammoniakkravet ingen betydning for naturen – men er ødelæggende for landbruget.
Hensyn til marginal natur spænder ben for store miljøforbedringer
Ammoniakreglernes uforudsigelige beskyttelse af mange små marginale naturområder
betyder, at udviklingen mod nye og mere miljøvenlige produktionsanlæg går
langsommere.
Dette betyder i sidste ende, at den overordnede ammoniakudledning ikke reduceres
så meget som forventet. Derved kan Danmark få vanskeligt ved at opfylde NEC-
direktivets mål om 24 pct. reduktion af Danmarks samlede ammoniakudledning i 2020,
sammenlignet med 2005. En af de væsentlige årsager til, at reduktionerne ikke er gået
så hurtigt som forudsagt i 2010, da reduktionsmålet på 24 pct. blev meldt ind, er netop
en stagnering i udskiftningen af gamle stalde med nye.
Landmænd bliver bange for at give plads til ny natur
Danske landmænd lever omgivet af naturen, og mange vil gerne lave naturtiltag som
søer, læhegn eller naturpleje. Men på grund af risikoen for, at naturen vokser ind i
ammoniakkrav, er mange landmænd tilbageholdende med at lave nye naturtiltag. De
frygter, at den nye natur eller den natur, de hjælper med naturpleje, efter nogle år vil
vokse ind i ammoniakkrav og dermed forhindre udvikling af deres egen eller naboens
bedrift.
Disse fire paradoksale konsekvenser af ammoniakreglerne er beskrevet yderligere i den
vedhæftede pjece.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 492: Opfølgende materiale fra Landbrug & Fødevarer, Kvægs foretræde 16/5-18 for vedrørende kvæg og ammoniakemissioner fra bedrifter
1905542_0003.png
Side 3 af 3
Løsninger
De danske landmænd har de sidste årtier bevist, at man sagtens kan producere flere
fødevarer, samtidig med at miljøaftrykket bliver mindre
5
.
En ny målrettet ammoniakregulering skal tage udgangspunkt i, at landbrug og natur kan
gå hånd i hånd.
Målret ammoniakkravene
I mange situationer stilles der krav til landmændene, uden hensyntagen til om det reelt
vil gøre en forskel for den natur og biodiversitet, man ønsker at beskytte og udvikle.
Der bør findes en mere omkostningseffektiv vej til de ønskede naturmål ved at
fokusere på naturarealer, som Danmark er forpligtet til at beskytte gennem EU’s
naturdirektiver, samt særligt værdifulde naturområder uden for Natura 2000-
områderne, som har konkrete naturmål og en forvaltningsplan. Det bør også være
muligt at reducere ammoniakudledningen, selvom totaldepositionskravene ikke
opfyldes fuldt ud.
Inddrag andre virkemidler – med fokus på naturforbedring
De alvorlige konsekvenser for husdyrproduktionen er ikke proportionale med den
effekt, der opnås i naturen. Mange andre faktorer end ammoniak har en afgørende
effekt på naturens udvikling f.eks. afgræsning, hø-slet, gødskning,
baggrundsbelastningen eller randpåvirkning fra opdyrkede arealer.
Gennem inddragelse af mange natur-virkemidler kan opnås en mere målrettet og
fleksibel ammoniakregulering. Det skal inddrages, om de ønskede mål for naturen
bedre kan opnås gennem f.eks. naturpleje end ved at sætte meget skrappe
ammoniakkrav. På den måde kan opnås positive effekter for både landmanden og
naturen.
Virkelighedscheck
De generelt fastsatte ammoniakkrav skal kunne fraviges i de situationer, hvor det
erhvervsmæssigt, miljømæssigt og naturmæssigt giver mening. Det kan f.eks. være i
situationen, hvor der stilles ammoniakkrav af hensyn til et område, der alligevel gødes,
eller hvis naturområdets tålegrænse tillader en højere tilførsel af kvælstof. Med
virkelighedschecket understreges formålet naturbevaring i stedet for et ensidigt fokus
på ammoniakkrav.
Erstatning til landbrug, der skal lukkes
De steder, hvor naturens udvikling prioriteres så højt, at det vurderes nødvendigt at
reducere landbrugsproduktionen, bør man handle derefter og mod erstatning helt eller
delvist lukke de landbrug, der ligger forkert ift. naturplanerne.
En hurtig lukning eller nedtrapning af produktionen mod erstatning vil også være en
fordel for naturen, da ammoniakudledningen i så fald nedbringes langt hurtigere end
med de nuværende regler.
Fra 1990 til 2015 er produktionen i landbruget steget med 34 % mens ammoniakudledningen er faldet med 44 % (Landbrug &
Fødevarer på baggrund af data fra: DCE rapporter nr. 205 og 206 (2016); DCE: Agriculture (http://envs.au.dk); UNFCCC:
National Inventory Submissions 2016; Danmarks Statistiks Nationalregnskab; EIONET. Central Data Repository: Inventories for
the Convention on Long-range Transboundary Air Pollution.)
5