Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 489
Offentligt
1905168_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 31. maj 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til beslutning om den
type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke
tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Artikel 75 komitéen den 8. juni 2018.
Forslaget vurderes generelt ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 489: Grundnotat om rapportering under direktivet om industrielle emissioner - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
1905168_0002.png
Den 30. maj 2018
MFVM 524
GRUNDNOTAT FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til beslutning om den type informationer, der skal
stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke
tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle
emissioner (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til beslutning om medlemsstaternes fremtidige
rapporteringsforpligtigelse i forhold til implementeringen af direktivet om industrielle emissioner
2010/75/EU (komitesag). Forslaget afløser den nuværende beslutning om
rapporteringsforpligtigelser under nævnte direktiv. Rapporteringen vedrører en årlig status i
forhold til de forpligtigelser, der er anført i direktivet, herunder en årlig opgørelse over antallet af
virksomheder omfattet af direktivet, antallet af gennemførte miljøgodkendelsesændringer med
baggrund i offentliggjorte konklusioner om Bedste tilgængelige teknikker (BAT) og antallet af
gennemførte miljøtilsyn, samt yderligere uddybende specifik information på virksomhedsniveau.
Forslaget vurderes derfor generelt ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark
eller EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Artikel 75 komitéen den 8. juni 2018. Regeringen
agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om beslutning om den type informationer, der skal stilles til
rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske i
forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU om industrielle emissioner.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 72, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 24.
november 2010 om industrielle emissioner.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Artikel 75 Udvalg. Afgiver Udvalget en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Udvalget en negativ
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
to måneder kan forelægge Udvalget et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 489: Grundnotat om rapportering under direktivet om industrielle emissioner - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen
indenfor to måneder forelægge udvalget et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget
for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv
udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Artikel 75 udvalg den 8. juni 2018.
Formål og indhold
Direktivet om industrielle emissioner fastlægger krav til miljøgodkendelse og tilsyn med 30 forskellige
industrielle sektorer. Med hjemmel i direktivet udstedes herefter beslutninger om konklusioner om
Bedste Tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for de forskellige omfattede industrisektorer. Heri
sættes bindende krav til emissioner ved brug af BAT. Formålet er at skabe lige vilkår for virksomheder
i medlemsstaterne, der medvirker til et forbedret og højt miljøbeskyttelsesniveau.
I 2012 offentliggjorde Kommissionen den første vedtagne beslutning, 2012/795/EU, om de
rapporteringer om fremdriften for implementering og udmøntning af direktivet, som medlemsstaterne
skulle gennemføre alene for perioden 2013-2016. Kommissionen ønsker med nærværende forslag at
fastlægge en fortsættelse af rapporteringsforpligtigelsen for medlemsstaterne fra og med
rapporteringsåret 2017.
Formålet med rapportering er at følge fremdriften af implementering og udmøntningen af direktivet
og de tilhørende offentliggjorte beslutninger om konklusioner om Bedste Tilgængelige teknikker (BAT-
konklusioner) for de forskellige omfattede industrisektorer. Kommissionen vurderer, at det
nødvendige datagrundlag for at følge fremdriften opnås bedst og mest effektivt ved, at rapporteringen
sker på virksomhedsniveau og ikke som opsummerende rapportering på landeniveau. Rapporteringen
består som tidligere i en afgivelse af en række oplysninger, der fremover vil ske årligt.
Rapporteringen omfatter en oversigt over samtlige virksomheder, der i rapporteringsåret er omfattet
af direktivet, herunder; navn, beliggenhed, industriel aktivitet, ansvarlig myndighed og antallet af
gennemførte miljøtilsyn på virksomheden. For virksomheder, der i rapporteringsperioden har fået
ændrede vilkår i deres miljøgodkendelse med baggrund i udmøntning af direktivets offentliggjorte
BAT-konklusioner, skal der rapporteres om de ændrede vilkår, når disse vilkår fraviger bindende
emissionsniveauer fastsat i de nævnte BAT-konklusioner, og om der er lavet basistilstandsrapporter.
Det er godkendelses- og tilsynsmyndigheden (den ansvarlige myndighed), der indberetter
oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har ansvaret for at foretage den samlede indberetning
til Kommissionen.
Danmark har siden 2016 haft et centralt register indeholdende langt de fleste oplysninger, der er
omfattet af det fremsendte forslag. Kommuner og Miljøstyrelsen er ansvarlige myndigheder i forhold
til miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder, dækket af direktivet. Disse myndigheder har i dag
pligt til at levere oplysninger til platformen Digital Miljø administration (DMA). DMA er en offentligt
tilgængelig platform, hvorfra oplysninger indsamles og videresendes til Kommissionen.
I det fremsendte forslag er der dog enkelte oplysninger, som myndighederne har, men som der ikke
kræves afgivet i dag. Indsamling og videregivelse af oplysningerne kan derfor realiseres ved at udvide
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 489: Grundnotat om rapportering under direktivet om industrielle emissioner - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
de oplysninger, som myndighederne i dag har pligt til at afgive. Virksomheder vil ikke blive berørt at
rapporteringen, da det alene angår oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af, og som
videregives af den ansvarlige myndighed.
Forslaget behandler desuden forholdet til videregivelse af fortrolige oplysninger. Forslaget er uklart og
bør præciseres. Det bør mere klart fremgå, at der kun kræves fremsendelse af begrundelse for
tilbageholdelse af fortroligholdte oplysninger. Dette er sammenligneligt med reglerne i Forordningen
om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR),
og udgør derfor videreførelse af praksis.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Direktivet om industrielle emissioner er gennemført med virkning fra 7. januar 2013 ved en ændring af
miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt ændringer af bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed, bekendtgørelse om miljøtilsyn, bekendtgørelse om begrænsning af visse
luftforurenede emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelse om visse luftforurenede stoffer fra
fyringsanlæg på havet, bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske
opløsningsmidler og bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald.
I gennemførelsen af direktivet er der i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til at pålægge de ansvarlige
myndigheder at indsende de relevante oplysninger, hvilket er udmøntet specifikt i de ovenfornævnte
bekendtgørelser.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. I forhold til enkelte
oplysninger i forslaget er der ikke i dag fastsat krav om afgivelse af oplysninger fra de ansvarlige
myndigheder. Dette gælder eksempelvis vedrørende fastsættelse af skrappere krav, end foreskrevet af
direktivet eller i offentliggjorte BAT-konklusioner. Dette vil alene kræve en mindre ændring af
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre behov for en mindre udbygning af den digitale platform DMA
administreret af Miljøstyrelsen. Forslaget vurderes kun i ringe grad at øge kommuners og
Miljøstyrelsens tidsforbrug ved indberetning. Forslaget vurderes derfor samlet til ikke at have
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget skønnes ikke
at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 489: Grundnotat om rapportering under direktivet om industrielle emissioner - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
1905168_0005.png
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Drivkraft Danmark støtter forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i sit høringssvar, at IE-direktivet har stor betydning for
fødevareerhvervet, da det er relevant for både for husdyrproduktionen og fødevarevirksomhederne.
Det er derfor helt centralt at sikre ens vilkår på tværs af EU, herunder at der sker en ensartet
implementering i de enkelte medlemsstater. Landbrug & Fødevarer finder det derfor positivt, at
medlemsstaterne løbende indrapporterer implementeringen af direktivet til EU. Landbrug &
Fødevarer noterer, at Miljøstyrelsen allerede har de nødvende IT-systemer, samt at indrapporteringen
ikke vil få administrative konsekvenser for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer er særlig desuden
opmærksomme på, at BAT-konklusionerne implementeres ensartet i EU, og finder det derfor positivt,
at der skal indrapporteres om såvel fravigelser og skærpelser af BAT-kravene på
enkeltvirksomhedsniveau med tilhørende begrundelser. Endeligt understreger Landbrug og
Fødevarer, at man antager, at der er taget højde for EU's persondataforordning i forbindelse med
indrapporteringen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for, at implementeringen af direktivet følges af Kommissionen, ved at de
enkelte medlemsstater årligt gennemfører rapporteringen.
Rapporteringens forslåede omfang vedrører udelukkende oplysninger, som de ansvarlige myndigheder
allerede har, og der forventes kun marginale forøgede omkostninger for de berørte myndigheder ved
nye krav om rapportering. Der vil være mindre omkostninger til klargøring af den digitale
indberetningsplatform, som afholdes af staten. Virksomheder vil ikke blive pålagt forpligtigelser eller
byrder.
Det er samtidig regeringens holdning, at forslaget kan forbedres ved, at teksten på et punkt præciseres,
så at der fortsat kun skal fremsendes begrundelse for tilbageholdelse af fortroligholdte oplysninger på
linje med de begrænsninger, der er anført i PRTR-forordningen.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4