Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 485
Offentligt
1904211_0001.png
Ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltnings anbefalinger: Fælles bemærkninger fra Danmarks
Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer
København 30. maj 2018
Nedenfor findes DNs og L&Fs fælles bemærkninger til ekspertudvalgets anbefalinger. Som det fremgår, er
der stor grad af opbakning til anbefalingerne fra DN og L&F, som er enige om, at der er behov for at
adressere behovet for at håndtere klimafordringerne
–
og i øvrigt at gennemføre nogle helhedsorienterede
ændringer af måden, vandløbene forvaltes på.
Ekspertudvalgets i alt 34 separate anbefalinger
–
hvoraf der er en del, der helt eller delvist overlapper med
hinanden
–
er gennemgået systematisk, opdelt efter ekspertudvalgets valg af i alt seks overordnede
emner/temaer.
Enkelte steder har det ikke været muligt at opnå fuldstændig enighed om fælles bemærkninger på det
foreliggende videngrundlag. Derudover kan DN og L&F have egne ønsker eller bemærkninger til fremtidens
vandløbsforvaltning, som ligger ud over ekspertudvalgets konkrete anbefalinger, ligesom der fx kan være
forskellig opfattelse af, hvordan den rette balance mellem hensyn til natur og afvanding skal findes. Men
gennemgangen nedenfor indeholder de forhold i rapporten, der er enighed om.
Emne 3.1: Helhedsplaner for vandløbssystemer
3.1.1 Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer, som er
særligt følsomme for konsekvenser af klimahændelser, og som har samfundsøkonomiske konsekvenser
–
både offentlige og private vandløb. Der er altså ikke tale om, at der skal udarbejdes helhedsplaner for
samtlige vandløbssystemer. Helhedsplanerne skal udarbejdes i et tværkommunalt samarbejde.
Kommuner, der deler vandløbssystemer, skal i fællesskab lokalisere de vandløbssystemer, der er
klimafølsomme, og kortlægge, hvilke særlige hensyn (afvanding, klimatilpasning, natur- og miljø), der
findes hvor i systemerne. På baggrund af kortlægningen udarbejdes scenarier for forskellige
løsningsmodeller med tilhørende konsekvensvurderinger, fx vandparkeringspladser, bedre afvanding og
lignende, samt områder, hvor naturen kan styrkes
–
såkaldte naturhotspots. Kommunerne skal tage
hensyn til øvrige planregimer med relation til vandløb. Ved helhedsplanlægningen skal kommunerne
således foretage en grundig, sammenhængende afvejning og koordination af interesser, herunder som
følge af EU-forpligtelser, så der kan tages hensyn til vandløbenes nuværende og fremtidige funktioner.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen. Helhedsplaner bør principielt udarbejdes for alle relevante
vandløbssystemer og ikke kun
–
som anbefalet
–
for de særligt følsomme, tværkommunale
vandløbssystemer. Men vi er samtidig enige om, at arbejdet skal gøres grundigt, og i den forbindelse er det
naturligt at foretage en prioritering, startende med de mest klimafølsomme vandløbssystemer så
helhedsplanlægning og -indsats ikke udskydes urimeligt længe.
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0002.png
3.1.2 Udvalget anbefaler, at kommunerne i forbindelse med deres helhedsplanlægning får mulighed for
at inddrage forsyningsselskaberne i planlægning og tilrettelæggelse af, hvor og hvordan øgede
vandmængder bedst og billigst kan håndteres.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen. Vi ser desuden gerne, at andre aktører, fx forsikringsselskaberne,
tages med hvis relevant og muligt. I den sammenhæng er det nødvendigt at få identificeret og fjernet evt.
barrierer for deltagelse i arbejdet, så de rette løsninger og finansieringskilder kan finde anvendelse.
3.1.3 Udvalget anbefaler at etablere et lovpligtigt tværkommunalt forum, som organisatorisk skal
understøtte arbejdet med helhedsplanlægning. Det anbefales derfor at supplere vandløbsloven med en
bestemmelse om et tværkommunalt forum, der skal varetage helhedsplanlægningen på tværs af
kommunegrænser.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen. Da samarbejdet er forpligtende, anbefaler vi, at der sideløbende
udtænkes en model for, hvordan evt. konflikter i helhedsplanlægningen og senere i udførelsesfasen kan
håndteres bedst muligt. En mulig model kunne være at lade regionerne varetage denne rolle.
3.1.4 For at sikre inddragelse af lokal viden om klimaudfordringer, herunder afvandingsmæssige
problemer, naturværdier mv., anbefales det, at der foretages en tidlig inddragelse af interessenter og
den øvrige offentlighed i forbindelse med kommunernes helhedsplanlægning.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen. Den tidlige inddragelse er essentiel, hvis der skal opnås ejerskab til
arbejdet og sikring af de bedst mulige løsninger, der kan tage højde for alle interesser ud fra et lokalt
perspektiv. Men vi opfordrer samtidig til, at inddragelsen sker løbende. Forankringen kan ske i permanente
samarbejdsstrukturer (ligesom vandrådene), og det er vigtigt, at drøftelserne kvalificeres med den
nødvendige support fra vandløbsmyndighedens side, så debat og valg af løsninger sker på et oplyst
grundlag.
3.1.5 De af det tværkommunale forum udarbejdede helhedsplaner pålægger ikke de deltagende
kommuner en handlepligt. Derimod medfører det en pligt til at høre det tværkommunale forum om
planlagte indsatser af betydning for det samlede vandløbssystem. Kommunerne skal planlægge indsatser
under inddragelse og hensyntagen til helhedsplanerne. Det er fortsat kommunen, der gennemfører de
konkrete indsatser og fastlægger og foretager vedligeholdelsen i deres dele af vandløbssystemerne.
Bemærkninger fra DN og L&F
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0003.png
DN og L&F er enige om, at der skal være en form for handlepligt. Er det ikke tilfældet, ser vi en stor risiko
for, at planerne forbliver i skuffen, til skade for afvanding, miljømålsætninger og klimasikring af øvrige
værdier. Handlepligt vil kræve, at der dels skal indtænkes en prioritering af indsatserne, dels skal ske
koordinering og samtænkning af finansieringskilder for projekterne. Adgang til ekstern medfinansiering af
projekterne kan anvendes som incitament for kommunerne til at agere. Det bør nærmere udredes,
hvordan dette skal håndteres.
3.1.6 Der skal udvikles en IT-løsning, der giver kommunerne et samlet overblik over vandløbssystemer og
andre planer med relation til det enkelte system, som kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af
helhedsplanerne. IT-løsningen skal samtænkes med øvrige ITsystemer.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F finder det fornuftigt, at der stilles gennemtænkte og funktionelle værktøjer til rådighed. Det er
dog væsentligt, at it-værktøjet ikke i sig selv fører til forsinkelse af løsningernes udrulning.
3.1.7 Det anbefales, at der - i samspil med vandområdeplanlægningen og oversvømmelsesplanlægningen
- udarbejdes et virkemiddelkatalog med klimatilpasningstiltag til rådighed for kommunerne, der fx
indeholder virkemidler til at øge vandføringsevnen og/eller forsinke og udglatte de ekstreme
vandføringer.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om udarbejdelsen af et virkemiddelkatalog. Det er vigtigt, at kataloget rummer alle
dokumenterede løsninger, og at deres virkning på både klima, afvanding og natur/miljø er velbeskrevne.
Det betyder konkret, at kataloget må være dynamisk, så nye erfaringer kommer alle til gavn. I
virkemiddelkataloget skal der være fokus på holistiske løsninger, som kan tilgodese flere mål og ønsker på
én gang.
3.1.8 Udvalget forudsætter endvidere, at den eksisterende hjemmel for ekspropriation også kan
anvendes på klimatilpasningsprojekter.
Bemærkninger fra DN og L&F
Her er DN og L&F ikke helt enige. L&F finder, at klimatilpasningsprojekter skal gennemføres baseret på
frivillige aftaler for at sikre en positiv tilgang til ordningen og for at forhindre, at interesserede lodsejere
indirekte tvinger naboen med via ekspropriative indgreb. Vandløbslovens dækningsområde mht. den
fysiske afgræsning skal derfor fortsat holdes inden for de nuværende rammer og ikke udvides til at omfatte
øvrige arealer.
DN mener, at modstand fra enkelte personer ikke må stå i vejen for helhedens interesser og kunne
resultere i, at ellers oplagte, samfundsgavnlige projekter må opgives. Derfor bør ekspropriation være en
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0004.png
mulighed, som det kendes fra en række andre lovgivninger, der omfatter etablering af væsentlig
samfundsmæssig infrastruktur.
DN og L&F er enige om, at projekter baseret på frivillighed skal fremmes mest muligt. I den sammenhæng
er et nyt, effektivt eksternt finansieringsinstrument en forudsætning, og afklaring herom skal være på plads
i tide.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0005.png
Emne 3.2: Fleksible finansieringsmuligheder
3.2.1 Udvalget anbefaler, at der fortsat sikres mulighed for effektive investeringer på
klimatilpasningsområdet, herunder at spildevandsselskaber også fremover skal have mulighed for at
deltage ved etablering og finansiering af klimatilpasningsprojekter i det åbne land, forudsat at projektet
er omkostningseffektivt og nødvendigt for spildevandsselskabets kloaksystem.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F er enige i, at forsyningsselskaber og andre relevante aktører skal kunne deltage i planlægning og
investeringer på klimatilpasningsområdet. Det er centralt, at løsningerne gennemføres på de steder, hvor
de set ud fra en samlet, bred analyse giver mest mening og er omkostningseffektive. Investeringerne skal
således eksempelvis kunne placeres langt væk fra forsyningsselskabets kloaksystem, fx til etablering af
dobbeltprofil, ådalsløsninger eller anden tilbageholdelse af vand.
3.2.2 Udvalget anbefaler, at kommunerne i forbindelse med deres helhedsplanlægning (jf. anbefaling om
helhedsplaner) får mulighed for at inddrage forsyningsselskaberne i planlægning og tilrettelæggelse af,
hvor og hvordan øgede vandmængder bedst og billigst kan håndteres.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om forslaget. Forsyningsselskaber og andre relevante aktører skal dog også inddrages
i alle vandløbssystemer, og derved ikke begrænses af en evt. indsnævring af definitionen på, hvor der skal
laves helhedsplaner.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0006.png
Emne 3.3: Opdeling og kategorisering af vandløb
Ekspertudvalget anbefaler, at §3-udpegningen af vandløbene gennemgås, og at vandløb i
forvaltningsmæssig henseende fordeles i tre klasser/kategorier; 1. Vandløb med særlige natur- og
miljøinteresser, 2) Vandløb med øvrige natur- og miljøinteresser og 3. Vandløb med primært
afvandingsinteresser.
DN og L&F er på det overordnede plan enige om, at der ligger gode tanker bag anbefalingerne vedrørende
opdeling og kategorisering; at alle vandløb og vandløbsstrækninger ikke skal forvaltes ens
–
nogle steder
kan man give naturen forrang, andre steder afvandingsinteresserne, og at der i den forbindelse kan
opereres med tre kategorier. Vi ser dog umiddelbart forskelligt på, hvor centrale netop disse anbefalinger
er for hele ekspertudvalgets arbejde, ikke mindst fsva. §3-bestemmelserne.
DN og L&F er enige om, at adgangen til at foretage ændringer i vandløbets profil skal ske i respekt for
vandrammedirektivets bestemmelser om forringelser, og at ændringerne ikke må gøre det vanskeligere at
opnå målopfyldelse.
Vi foreslår, at der foretages en samlet gennemgang af alle 75.000 km vandløb med vurdering af de tre
hovedinteresser; afvanding, natur og klima, startende i de mest klimaudfordrede vandløbssystemer.
Gennemgangen skal ske på et solidt fagligt fundament. Kriterierne bør derfor udvikles og beskrives af en
gruppe af uafhængige eksperter, som inddrager eksisterende viden og udbygger det i nødvendigt omfang.
Vi foreslår, at relevante interessenter
–
herunder DN og L&F
–
tilknyttes arbejdet i en følgegruppe.
Vi bakker i den sammenhæng op om udvalgets anbefaling om, at der udarbejdes en vejledning, som
beskriver kategorierne og indeholder pejlemærker for forvaltningen af de enkelte kategorier.
DN og L&F er enige i, at konsekvensen ved en revideret udpegning vil være, at nogle vandløb bliver flyttet
mellem kategorierne, set i forhold til den vurdering, der gælder i dag.
DN og L&F finder det i øvrigt i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at en række større vandløbssystemer
i Danmark må betegnes som særligt klimafølsomme, i den forstand at større nedbørsmængder vil kunne
have alvorlige konsekvenser i form af oversvømmelser af de omkringliggende byer, forringet afvanding af
landbrugsarealerne samt naturmæssige konsekvenser. I mange af disse områder vil etablering af
eksempelvist større ådale, vandparkeringsområder og dobbeltprofilvandløb kunne afhjælpe disse
udfordringer ganske mærkbart. Sådanne løsninger forudsætter ganske vist oftest, at der frigøres arealer til
formålet, men det er den klare vurdering, at sådanne løsninger vil være samfundsøkonomisk rentable,
hvilket er demonstreret i flere projekter af denne art i danske kommuner. DN og L&F anbefaler derfor, at
der i den kommende regulering er et særskilt fokus på sådanne løsninger, hvor disse er mulige, og at der
skabes et finansieringsinstrument, der kan bidrage dertil.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0007.png
Emne 3.4: Regulativer
Overordnede bemærkninger fra DN og L&F om regulativer
DN og L&F finder det meget vigtigt at sikre, at regulativerne bliver mere overskuelige og mere præcise, end
det er tilfældet i dag. På den måde kan vandløbene forvaltes bedre end i dag til gavn og glæde for både
natur og afvandingshensyn.
Vi anbefaler derfor, at der nedsættes et egentligt regulativudvalg, som får til opgave at udarbejde et samlet
forslag til retningslinjer for fremtidens regulativer, der bedst muligt kan rumme mulighed for afledning af
stigende vandmængder, sikring og forbedring af miljøtilstanden samt imødegå uoverensstemmelser og
tvivl. Udvalgets arbejde rækker således ud over de specifikke forhold, som ekspertudvalget peger på.
Ekspertudvalget kan gerne nedsættes snarest, men afrapportering af anbefalinger kan først ske efter, at
evt. ændringer i vandløbsloven er på plads, så de nye rammer for arbejdet er kendt i deres endelige form.
3.4.1 Det anbefales, at alle regulativer indeholder en beskrivelse af vandføringsevnen.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om forslaget, men peger på, at kravet ikke i sig selv må begrænse muligheden for at
anvende den bedst egnede regulativtype i et givent vandløb.
3.4.2 Udvalget anbefaler, at Q/H regulativet fremadrettet bliver det anvendte for vandløb, hvor der skal
varetages miljø- og naturhensyn, hvor det er egnet, og hvor det ikke medfører uforholdsmæssigt store
omkostninger. For vandløb med primært afvandingsinteresser anbefales geometrisk skikkelse.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F peger i fællesskab på, at den bedst egnede regulativtype i et givent vandløb skal anvendes. Om
det er Q/H eller en anden type afhænger derfor af en konkret vurdering, og det er vores forventning, at et
regulativudvalg (se ovenfor) vil kunne bidrage væsentligt til at afklare dette valg. På sigt vil Q/H-regulativer
formentlig være den foretrukne løsning i mange vandløb, når nye teknologiske muligheder gør
regulativtypen funktionel og kontrollerbar.
3.4.3 Udvalget anbefaler, at karakteristiske afstrømninger og den heraf forventede hyppighed af
oversvømmelser (fx T=5, 10, 20, 50 og 100 år) beskrives i regulativerne. Herunder en vurdering af
klimaeffekter på fremtidige maksimumsafstrømninger og
–
vandstande.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0008.png
3.4.4 For at sikre en enkel, transparent og omkostningseffektiv vedligeholdelse og kontrol af
vandløbsregulativer anbefaler udvalget, at der arbejdes med at videreudvikle overvågning og kontrol af
vandføringsevnen ved brug af ny teknologi.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om bedre anvendelse af teknologiske landvindinger, som på én gang kan sikre, at
vedligeholdelsen sker på en omkostningseffektiv, kontrollerbar og målrettet måde, så
regulativbestemmelserne overholdes med mindst mulig grad af miljøforstyrrelse.
3.4.5 Det anbefales, at det i vandløbsregulativer kan fastlægges, at naturvandløb som udgangspunkt kan
henligge uden krav til vedligeholdelse under nærmere beskrevne forudsætninger. Se bilag 6
baggrundnotat til afsnit 3.5 om modernisering af vandløbsloven.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F ser naturvandløb som en del af det samlede mål om at differentiere vandløbsforvaltningen. I
den sammenhæng er det logisk, at naturvandløb kan indføres under de forudsætninger, som
ekspertudvalget har skitseret.
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0009.png
Emne 3.5: Modernisering af vandløbsloven
3.5.1 Formålsbestemmelsen præciseres, så det klart fremgår, at der er tre hensyn, dvs. at loven også skal
bidrage til at sikre klimatilpasning.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen. Klima skal defineres grundigt og bredt (konsekvenserne af de
samlede ændringer i nedbørsmønsteret med større og hurtigere nedbør nogle steder og mindre nedbør
andre).
3.5.2 Det skal tilføjes i loven, at vandløbsforvaltning skal ske under hensyntagen til det samlede
vandløbssystem.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen.
3.5.3 Der skal udarbejdes helhedsplaner for visse vandløbssystemer jf. afsnit 3.1 om helhedsplaner, i et
sammenhængende og helhedsorienteret samarbejde på tværs af kommunegrænser.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen, idet der dog henvises til vores bemærkninger til ekspertudvalgets
specifikke anbefalinger vedr. helhedsplaner.
3.5.4 Der defineres tre kategorier af vandløb med henblik på at tydeliggøre, hvilke natur- og
miljøværdier, der er knyttet til vandløbene. Desuden anbefales det, at vandløb under kategori I og II som
udgangspunkt klassificeres som offentlige vandløb, mens vandløb under kategori III klassificeres som
private, medmindre der er tilknyttet offentlig interesse.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F henviser til bemærkningerne til ekspertudvalgets afsnit 3.3 om udpegning og kategorisering.
3.5.5 Det anbefales, at det i vandløbsregulativer kan fastlægges, at naturvandløb som udgangspunkt kan
henligge uden krav til vedligeholdelse under nærmere beskrevne forudsætninger.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen, som en del af en mere differentieret vandløbsforvaltning.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0010.png
3.5.6 Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med naturvandløb og visse vandløb, omfattet af
vandområdeplanerne, kompenseres for tab ved en evt. regulativbestemt forringelse af
vandføringsevnen.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om dette forslag. Kompensation eller erstatning skal være konsekvensen, hvis de
regulativbestemte ændringer fører til dokumenterbare tab.
3.5.7 Udvalget forudsætter, at den eksisterende hjemmel for ekspropriation også kan anvendes til
klimatilpasningsprojekter, når der er væsentlige samfundsmæssige interesser tilknyttet.
Bemærkninger fra DN og L&F
Her er DN og L&F ikke enige. L&F finder, at klimatilpasningsprojekter skal gennemføres baseret på frivillige
aftaler. Vandløbslovens dækningsområde skal derfor fortsat holdes inden for de nuværende rammer og
ikke udvides til at omfatte øvrige arealer. DN mener, at modstand fra enkelte personer ikke må stå i vejen
for helhedens interesser og kunne resultere i, at oplagte samfundsgavnlige projekter må opgives.
DN og L&F er enige om, at projekter baseret på frivillighed skal fremmes mest muligt, og at en væsentlig
forudsætning for dette er, at der sikres et eksternt finansieringsinstrument.
3.5.8 Det skal undersøges nærmere, om det såkaldte nytteprincip om fordeling af udgifter i forbindelse
med reguleringssager bør præciseres i vejledning.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om, at en yderligere præcisering af nytteprincippet skal undersøges nærmere.
3.5.9 Revisionen af vandløbsloven og reglerne efter loven suppleres af en samlet vejledning om
vandløbsforvaltning. Procedure for at få godkendt midlertidige forringelser i beskyttede vandløb
beskrives i vejledningen, herunder hvilke dokumentationskrav, der skal være opfyldt.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om, at der er behov for en samlet vejledning om vandløbsforvaltning. I forbindelse
med procedure for midlertidige forringelser i beskyttede vandløb bemærkes det, at allerede eksisterende
definitioner (fx ifm. vandrammedirektivet) bør inddrages.
3.5.10 Vandløbsloven som helhed gennemgås, herunder tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, for
at sikre, at lovens struktur samt lovens sprog er tidssvarende og bestemmelserne er tilstrækkeligt
præcise.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0011.png
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F bakker op om anbefalingen.
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Præsentation m.m. fra mødet 30/5-18 med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om vandløbsforvaltning
1904211_0012.png
Emne 3.6: Sandophobning ved åudløb ved fjorde og kyster
3.6.1 Udvalget anbefaler, at udfordringerne med sandophobning undersøges nærmere, herunder at
samspillet mellem vandløbsloven og kystbeskyttelsesloven afdækkes nærmere med henblik på at sikre
en smidigere procedure for oprensning.
Bemærkninger fra DN og L&F
DN og L&F er enige i, at udfordringerne bør undersøges nærmere. Omfanget og kilderne til problemer er i
det store hele ukendte og skal dokumenteres, så de rette løsninger tages i anvendelse.
12