Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 484
Offentligt
1904166_0001.png
+ 32 (0) 2 28 33 000
@EuroparlPress
EP press page
Pressemeddelelse - 29-05-2018
Bæredygtigt nordsøfiskeri: Ny plan skal sikre
bestande af demersale arter
Klarere regler for, hvordan EU-ministrene fastsætter samlede tilladte fangstmængder (TAC) og
kvoter
Kvoter skal baseres på bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning
Forbedret samarbejde mellem medlemslandene
Parlamentet har stemt en ny flerårig fiskeriplan, der skal modvirke overfiskeri af demersale arter og
skabe tryghed for fiskersamfund ved Nordsøen, igennem tirsdag.
Planen bliver den anden flerårige fiskeriplan under den fælles fiskeripolitik (CFP). 520 stemte for, 131
stemte imod, mens 9 stemte blankt.
Planen skal regulere forvaltningen af fiskeriet efter demersale arter, dvs. arter, der lever på eller tæt på
havbunden. De udgør 70% af fangsterne i
Nordsøen (zone IIa, IIIa og IV).
Kompleksiteten af det blandede fiskeri i Nordsøen gør det umuligt at målrette fangsterne mod en enkelt art,
og planen er skræddersyet til at reflektere dette, til dels ved at dække forskellige bestande. En langsigtet,
bæredygtig udnyttelse af disse bestande skal sikre fiskebestandene og skabe tryghed om
fiskersamfundenes livsgrundlag.
De nye regler:
- udstikker de rammer (minimum og maksimum), inden for hvilke EU-ministrene kan fastsætte de årlige
samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter
- gør det muligt hurtigt at tage højde for nye videnskabelige undersøgelser ved fastsættelse af kvoterne
- suspenderer og/eller reducerer fiskeriet efter en bestemt bestand, når videnskabelige undersøgelser
indikerer, at en bestand er i fare, og
-
baserer alle foranstaltninger på ”bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning”.
Samarbejde mellem medlemslandene
Lande, der er direkte berørt af et problem, vil kunne arbejde sammen om at fremlægge fælles anbefalinger,
hvis der for eksempel sker en pludselig ændring i en bestemt fiskebestand. EU-Kommissionen udarbejder
derefter et udkast til delegerede retsakter med udgangspunkt i de fælles anbefalinger for at finde en løsning
på problemet.
Aftaler med lande uden for EU
MEP’erne fik tilføjet
en ny artikel, hvori det fremgår, at hvor bestande af fælles interesse også udnyttes af
tredjelande, skal Unionen samarbejde med disse tredjelande for at sikre, at disse bestande behandles på
en bæredygtig måde.
Ordfører Ulrike Rodust (S&D, DE) udtaler:
”Det er vigtigt at etablere et grundlag for forvaltningen af
Nordsøfiskeriet i forbindelse med brexitforhandlingerne. Et grundlag, det kun var muligt at opnå gennem
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 484: Pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet: Bæredygtigt nordsøfiskeri: Ny plan skal sikre bestande af demersale arter
1904166_0002.png
kompromiser - både mellem de politiske grupper i Parlamentet og mellem Parlamentet og Rådet. Med
hensyn til forbindelserne med tredjelande slår planen nu fast, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik
skal have forrang i tilfælde af aftaler om bestande af fælles interesse. Det gælder allerede for bestande, der
deles med Norge, men snart
kommer det også til at gælde for bestande, der deles med Storbritannien.”
Næste skridt
De nye regler træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende.
Baggrund
Fiskeriet efter demersale arter udgør 70% af fiskerisektoren i Nordsøen. Det involverer tusindvis af fartøjer
fra de syv EU-medlemslande, der grænser op til Nordsøen: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland,
Sverige og Storbritannien. Demersale fangster havde i 2012 en værdi på over 850 millioner euro. De
største værdier blev udgjort af tunge efterfulgt af rødspætte, jomfruhummer (nephrops), torsk, sej, kuller,
pighvar, havtaske, hvilling og rødtunge.
En flerårig forvaltningsplan styrer forvaltningen af fiskebestande i et givent område for at forhindre
overfiskeri og sikre, at bestandene er bæredygtige. Fiskedødeligheden udgør grundlaget for fastsættelsen
af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter. Den norm, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i
grundforordningen for den fælles fiskeripolitik,
indebærer, at udnyttelsen af bestandene skal bidrage til at
genoprette og opretholde de ”høstede arter over niveauer, der kan producere det maksimale bæredygtige
udbytte (MSY)”.