MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 482
Offentligt

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

FOTO

RAMBØLL

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

er udgivet af

SEGES

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

8740 5000

seges.dk

Frank Bondgaard

Irene Asta Wiborg

Charlotte Kjærgaard

Simon Rosendahl Bjorholm

Flemming Gertz

Michael Højholdt

Foto:

Rambøll

Danapix

Mads Fjeldsø Christensen

Frank Bondgaard

Landbrugsstyrelsen

Design og layout: Marianne Kalriis

December 2017

SIDE

INDHOLD

Vådområdeprojekter og incitament for lodsejere

Vådområder har en god og sikker effekt på miljø og natur

Jordfordeling i vådområdeprojekter – fordele, ulemper og muligheder

Økonomi i at lægge jord til et vådområde

Kontakt

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FAKTAARK OM

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

Med dette katalog får du som lodsejer indblik i flere helt afgørende aspekter af

vådområder, såsom jordfordeling, økonomi og effekt. Ud fra denne viden kan du tage

stilling til om det er noget for dig. At gennemføre et vådområdeprojekt kan tage 2-6

år.

Læs de fire faktaark, og du er godt klædt på:

•

VÅDOMRÅDEPROJEKTER OG INCITAMENT FOR LODSEJERE

VÅDOMRÅDER HAR EN GOD OG SIKKER EFFEKT PÅ MILJØ OG NATUR

JORDFORDELING I VÅDOMRÅDEPROJEKTER

FORDELE, ULEMPER OG MULIGHEDER

ØKONOMI I AT LÆGGE JORD TIL ET VÅDOMRÅDE

Det er vigtigt, at du indgår i et vådområdeprojekt med et åbent sind, og at du er ind-

stillet på at finde de rigtige løsninger i et konstruktivt samarbejde med mange aktører.

Husk, at alt er baseret på frivillighed.

Du kan finde mere information om vådområdeprojekter på

www.vådområder.dk

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MAR 2017

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

Vådområde ved Ørum by.

Faktaark

VÅDOMRÅDEPROJEKTER OG

INCITAMENT

FOR LODSEJERE

Her kan du læse om erfaringer og gode råd fra fire lodsejere, som har

været med i vådområdeprojekterne ved Hundsø og Jordbro Å, og

som i den forbindelse har deltaget i jordfordeling.

Så er det nu I skal slå til kære produktionslandmænd

- det kan kun gå for langsomt!

/Poul Roesen

Det er nu I som lodsejere skal melde jer på banen, hvis I står med

marginale lavbundsarealer og I gerne vil have indflydelse på

udviklingen. Der skal findes ca. 13.900 ha* arealer til vådområder

og der er således både penge og politisk fokus på denne proces.

Arealerne skal findes i samarbejde mellem kommune og land-

brugsorganisationerne. Staten har også en deadline for hvornår

vådområderne skal være gennemført.

____________________________________________________________

* Der skal i perioden 2016-2021 reduceres i kvælstofudledningen med ca.

1.250 ton til de indre farvande via kvælstofvådområder. Hvis der fjernes

90 kg N/ha, svarer det til, at der skal bruges ca. 13.900 ha vådområder.

LODSEJERNE

Poul Roesen

Karen Marie Jørgensen

Vær med, få indflydelse – og få noget for jorden

Der indgår ofte jordfordeling i større vådområdeprojekter med man-

ge lodsejere. Deltagelse i vådområdeprojekter kan derfor give dig

mulighed for at få del i en mere dyrkningssikker jord eller forbedre

økonomien på lavbundsarealer, hvor jorden er sunket og blevet

vandlidende.

Gert Vestergaard

Frank Jessen

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

Poul Roesen, Mors.

LODSEJERNE OM FORDELENE

• Jorden er nu samlet omkring ejendommen - det var den ikke før.

• Afhændet den trælse jord. De dårlige arealer høstede man til

sidst, for man vidste aldrig, om man fik mejetærskeren med hjem

igen.

• Harmoniareal er opretholdt, men er mere dyrkningssikker, fordi

det er høj jord / agerjord.

• Dem, der gerne ville have mere jord, fik jord. De, som ønskede at

komme af med jord, gjorde det.

• Fredede og beskyttede diger er nu i de nye skel - de er dermed

bedre bevaret og ligger ikke i ”vejen”.

• Flere mark- og matrikelskel er blevet fjernet, så man har fået

større og mere rationelle marker, der passer bedre ind i driften.

• God samvittighed, fordi kvælstofbelastningen bliver nedsat - alle

drænene løber ned i vådområdet.

• Gården har fået større herlighedsværdi.

• Forbedrede jagtmuligheder pga. den nye sø – nemmere ved at

leje jagten ud, dermed ekstra indtægt.

• Gården har fået jorden samlet omkring ejendommen og dermed

bedre arrondering.

• Vådområdeprojektet har løftet værdien af hele området.

Natur- og jagtmuligheder

Det, der har drevet os, er naturen, og at vi får et skønt og attraktivt

område. Vi bruger arealerne næsten hver dag. Vådområdeprojek-

tet har skabt bedre muligheder for natur- og jagtoplevelser, hvilket

er medvirkende til, dels at tiltrække nye tilflyttere, men også at

gøre vores bedrift mere attraktiv i forhold til et evt. salg på sigt.

Ejendomsværdien stiger nemlig på de ejendomme (hobbyland-

brug), som er beliggende nær naturgenopretnings- og vådområde-

projekter.

/Karen Marie Jørgensen

Optimeret markdrift

Arealerne blev mere og mere besværlige at dyrke og gennem

jordfordelingen slap jeg af med den dårlige sumpede jord. Jeg fik

lagt arealerne sammen, fik mere dyrkningssikker jord og opnåede

en mere rationel drift. Jeg kan nu komme til alle arealer uden

problemer.

/Gert Vestergaard

Tid til at omlægge konventionelle arealer til økologiske

Jeg var lidt forbeholden i starten, fordi jeg var i tvivl om en række

krav i forhold til min økologiske kvægproduktion herunder om tid

til at omlægge jord fra konventionel til økologisk, kunne tilgodeses

i projektet. Jordfordeleren var med til at klarlægge problematikker-

ne og fik tingene sat på plads, så der overhovedet ikke var nogen

problemer i det.

/Frank Jessen

Ved jordfordeling i forbindelse med vådområdeprojekter har man

også mulighed for, hvis man planlægger langsigtet, at forberede sin

jord til økologisk drift, altså at få nok jord det rigtige sted, selvom

man ikke pt. har planer om at omlægge.

LODSEJERNE OM ULEMPERNE

•

Det kan være følelsesmæssigt svært at afgive jord, som familien

har ejet, drænet og dyrket gennem generationer.

Finansieringen i jordfordelingen kan være en udfordring, hvis

en jordfordelingsløsning ikke kan holde lodsejeren økonomisk

neutral.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

HVORFOR ER DET VIGTIGT NU?

Inden udgangen af vandområdeplanernes anden planperio-

de i 2021 skal der gennemføres kollektive kvælstofindsatser

for i alt ca. 2.500 ton N. Vådområder alene skal fjerne 1.250

ton. Derfor er det meget vigtigt, at der bliver etableret så

mange miljøindsatser som muligt i Danmark i de kommen-

de år. Af mulige virkemidler kan nævnes minivådområder,

skovrejsning, vådområder og lavbundsprojekter.

I projektet ved Jordbro Å blev det besluttet at det resterende beløb

i pumpelaugets kasse skulle helliges rekreative tiltag som stier og

opholdsarealer med bordbænkesæt, som kommunen skulle stå

for. Man kan sige, at lodsejere har bidraget til at understøtte de

rekreative formål fra start.

/Karen Marie Jørgensen

AFSØG MULIGHEDERNE – DET ER JO FRIVILLIGT, OM

MAN ØNSKER AT VÆRE MED – MAN KAN ALTID SIGE NEJ

Se muligheder og stil krav

Det er vigtigt at være åbne overfor nye muligheder og samtidig stille

krav og have fat i styrepinden i vådområdeprocessen, så den bliver

så positiv som muligt for alle parter. Det kræver man er aktiv og

er med til at stille betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med

projektet.

Processen er i gode hænder

Jordfordelingsplanlæggerne har stor erfaring med jordfordelings-

processer og er medvirkende til at få tingene til at ske. De er gode

til at lytte, så bekymringer, spørgsmål og ønsker bliver synliggjort,

respekteret og håndteret. Alle fik deres ønsker om jord opfyldt. På

samme tid har de stor erfaring med til at tilrettelægge processen,

afholde og styre møder, så lodsejerne kan føle sig trygge og i gode

hænder.

/Gert Vestergaard

Jordfordeleren brændte for projektet og gik 100 % ind i processen.

Han fik belyst de barrierer, der var, og fik dem løst. Da han kom ind

i projektet, ændrede det sig for mig. Jeg blev mere tryg ved proces-

sen og overbevist om, at projektet godt kunne lade sig gøre og ville

komme til at se ud som jordfordeleren beskrev.

/Frank Jessen

Projektlederen var god til fra start at inddrage forskellige interesse-

organisationer fx Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks

Sportsfiskerforbund, så de bliver hørt, var med i processen og

eventuelle uoverensstemmelser blev afklaret.

/Karen Marie Jørgensen.

PROCESSEN – ANBEFALINGER OG

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Vær på forkant

Gå i gang i god tid. Det er vigtigt, at der er god tid til at gøde

jorden og få snakket sammen om alle muligheder og løsninger. Få

alle lodsejere med fra start, så man opnår et fælles mål og dermed

mulighed for at få indflydelse og opnå de fordele, man ønsker.

/Gert Vestergaard

Det er utrolig vigtigt, at man som lodsejer går ind i vådområdepro-

jektet fra starten, så man er med til at påvirke det derhen, hvor

man selv kan se nogle fordele ved at være med. Det er den beløn-

ning, man skulle have for at deltage. Man skulle jo gerne selv have

noget ud af det her. Derfor er det vigtigt, at man træder i karakter

og er med helt fra starten, og man er med rundt om det bord, hvor

beslutningerne bliver truffet.

Poul Roesen

Sammenhængende stisystem binder nu to sogne sammen

I processen kan man vejre stemningen hos alle lodsejere fra start.

Det er nemmere at tænke relevante emner ind fra starten, i stedet

for at komme med gode idéer efter af jordfordelingen er gennem-

ført.

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Vådområdeprojekt ved Odder.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

FOTO:

FRANK BONDGAARD

www.vådområder.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FOTO:

RAMBØLL

Odense Å efter restaurering.

MAR 2017

Faktaark

VÅDOMRÅDER

HAR EN GOD OG SIKKER

EFFEKT PÅ MILJØ OG NATUR

Siden Vandmiljøplan II blev vedtaget i 1998, er der gennemført 182

vådområdeprojekter rundt om i Danmark.

Inden udgangen af vandområdeplanernes anden planperiode i 2021

skal der gennemføres kollektive kvælstofindsatser for i alt ca. 2.500

ton N. Vådområder alene skal fjerne 1.250 ton. Derfor er det meget

vigtigt, at der bliver etableret så mange miljøindsatser som muligt

i Danmark i de kommende år. Af mulige virkemidler kan nævnes

minivådområder, skovrejsning, vådområder og lavbundsprojekter.

I de områder, hvor der etableres vådområder, mindskes transporten

af næringsstoffer til søer og kystvande på flere forskellige måder ved:

•

at nitrat i drænvandet ved denitrifikation omdannes til luftfor-

migt kvælstof

at lerpartikler, som indeholder fosfor aflejres på græsarealer

at arealer ekstensiveres

Gedebækken på Fyn er et godt eksempel på, hvor hurtigt et våd-

områdeprojekt virker. Her er der foretaget målinger før og efter, at

vådområdeprojektet blev etableret.

Grafen viser et markant og sikkert fald i nitratkoncentrationen efter

etablering af vådområdeprojektet.

Kilde: Vådområder virker. Vand og Jord 2016

Total kvælstof

Uorganisk kvælstof

EFFEKTEN AF ETABLERING AF VÅDOMRÅDER PÅ

KVÆLSTOF PÅ OPLANDSNIVEAU

I Odense Å oplandet er der i perioden 2000-2013 blevet målt

på effekten af etablering af kvælstofvådområder. Det er gjort

ved at sammenligne den årlige fjernelse af kvælstof i Odense

Å oplandet, hvor der er etableret mange vådområder (860

ha), med et kontrolopland, hvor der er etableret meget få

vådområder. Resultatet viser, at effekten af vådområderne

medfører, at der bliver fjernet 2,5 kg N/ha opland mere kvæl-

stof i Odense Å oplandet, svarende til i alt 124 ton kvælstof

i perioden 2000-2013. Kvælstofvådområderne har altså en

betydelig effekt.

Konklusion fra Vådområder virker. Vand og Jord 2016

Koncentration (mg N/I)

År

Vådområde etableres

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SÅDAN VIRKER ET VÅDOMRÅDEPROJEKT

Vådområder kan opdeles i tre hovedtyper:

1. Arealer, der

oversvømmes

af vandløbsvand. Det sker ved at

genetablere vandløbet med

naturlige slyngninger

hæve

vandløbsbunden,

så strømhastigheden i vandløbet sænkes og

de vandløbsnære arealer oversvømmes periodevist.

2. Arealer, der gennemstrømmes af grundvand. Det sker ved at

dræn eller grøfter sløjfes på lavbundsarealerne, så vandet løber

naturligt ud som grundvand eller overfladevand.

3. Arealer, der overrisles med dræn- og/eller grøftevand. Det sker

ved at vand fra de højere liggende arealer ledes til vådområdet

gennem grøfter eller dræn, der afbrydes i kanten af vådom-

rådet. Vandet fordeles ud i vådområdet ved

infiltration

eller

overrisling.

Målet er, at jorden er vandmættet eller oversvømmet i vinterhalv-

året, hvor den største afstrømning af næringsstoffer fra oplandet

foregår.

Farten på vandet sænkes, og dermed øges opholdstiden af vandet i

vådområdet. Herved skabes de bedste betingelser for denitrifikation

og aflejring af næringsstoffer.

Alle disse forhold medfører en høj N-effekt i vådområderne.

www.vådområder.dk

FOTO:

DANAPIX

Kolding å ved Lunderskov

FORSKNINGSRESULTATER

Effekten af vådområder er dokumenteret flere steder, bl.a. i

virkemiddelkataloget udarbejdet af Aarhus Universitet. Hvor

målinger viser, at der i gennemsnit er fjernet 216 ± 71 kg

kvælstof pr. hektar pr. år i de 4 vådområdeprojekter, hvor der

er målt på kvælstoftransporten op- og nedstrøms projektom-

råderne.

I en DMU-rapport fra 2005, som undersøger effekten af

vådområder, konkluderes det at ”Kvælstoffjernelsen i de 477

ha vådområde, der er data fra, var på 99,5 tons N/år svarende

til 208 kg N/ha/år.

”Enkelte områder har været overvåget længere end den

fastsatte etårige periode og har vist stigende eller stabile

kvælstofjernelsesrater på 200 - 300 kg N/ha/år.”

Der kan være store forskelle i effekt af det enkelte vådområde.

For at få godkendt et vådområdeprojekt skal der doku-

menteres en kvælstoffjernelse på 90 kg kvælstof pr. hektar

vådområdeprojekt.

FOTO:

CLAUS HAGENSEN

Det er normalt at afgræsse og tage slæt på dele af de vådlagte

arealer i sommerhalvåret. Natura 2000 vådområdeprojekt ved Grejs

i Vejle.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

Vådområde ved Ørum by.

Faktaark

FEB 2017

JORDFORDELING I VÅDOMRÅDEPROJEKTER

FORDELE, ULEMPER OG MULIGHEDER

Jordfordeling tager tid, men slutresultatet bliver bedre

end lodsejerens udgangspunkt, ellers ville jordfordelinger

ikke blive til noget. I vådområdeprojekter er jordforde-

lingsværktøjer gratis til rådighed for lodsejerne. Vådom-

rådeprojekterne er 100 procent finansieret af den danske

stat og EU, dog kan det være nødvendigt at betale for

egen rådgivning.

Det er altid frivilligt, om du som lodsejer vil deltage i en

jordfordeling i forbindelse med et vådområdeprojekt. Del-

tag derfor med åbent sind og få viden om mulighederne.

Der indgår ofte jordfordeling i større vådområde- og lavbundspro-

jekter med flere lodsejere. Projekterne kan give mulighed for at få

del i en mere dyrkningssikker jord, bedre arrondering eller forbedre

økonomien på lavbundsarealer, hvor jorden er sunket og er blevet

vandlidende.

JORDFORDELING

Ved etablering af vådområder kan de berørte lodsejere få tilbud om

at indgå i en jordfordeling for at imødegå de udfordringer, der måtte

opstå ved projektet. I vådområdeprojekter stiller Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen en jordfordelingsplanlægger gratis til rådighed for

lodsejerne. Jordfordelingsplanlæggeren står for forhandlingerne

med de enkelte lodsejere.

Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset

geografisk område byttes samtidig. Der foregår altså ingen direkte

KOMPENSATION

Lodsejere kan kompenseres på to måder:

•

Ved salg til staten (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) af det

areal, der indgår i vådområdeprojektet

Ved at beholde jorden i projektområdet og modtage et

20-årigt fastholdelsestilskud

Begge kompensationsformer giver mulighed for at efter-

spørge køb af erstatningsjord. Det er i givet fald Landbrugs-

og Fiskeristyrelsens opgave at fremskaffe erstatningsjorden.

De nødvendige køb og salg håndteres i en jordfordeling.

handel mellem de enkelte lodsejere, og det er altid frivilligt at

deltage. Omlægningerne gennemføres som kombinationer af køb og

salg. Formålet er primært, i det omfang det er nødvendigt, at købe

projektarealer fra lodsejere og videresælge erstatningsjord til lods-

ejerne. Lodsejerne har også mulighed for at købe mere eller bedre

erstatningsjord i processen. Jordfordelingen er gratis undtagen egen

rådgivning og den tid, som lodsejer kommer til at bruge på projektet.

Jordfordelingskontoret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, ”Tønderkon-

toret”, berigtiger jordfordelingerne og sørger for endelig registrering

og notering i matrikelregisteret og tingbogen.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

KOMPENSATIONSMULIGHEDER I ET VÅDOMRÅDEPROJEKT

MULIGHEDER

Fastholdelse i 20 år.

Grundbetaling

kan modtages

samtidig.

Aktivitetskravet for grund-

betaling og den almindelige

rydningspligt skal overholdes på

arealer, hvor det er muligt.

BETYDNING FOR LODSEJER

Der tinglyses deklaration om

permanent vådområdetilstand.

Lodsejerne beholder jorden i

projektområdet og søger tilsagn

om 20-årig fastholdelse.

Efter 20 år vil arealerne ligge i

natur eller græs. Der vil være

rydningspligt på arealerne,

såfremt det er muligt at køre på

dem med almindelige land-

brugsmaskiner.

TILSKUD

3.500 kr. pr. ha

for omdriftsa-

realer, brakarealer, frugt, bær,

pyntegrønt mv. Omfatter ikke

arealer, der har været udlagt som

græsarealer i mindst 5 år.

1.800 kr. pr. ha

for arealer, hvor

afvandingsforholdene er ændret

som følge af en MVJ-aftale.

1.800 kr. pr. ha

for permanente

græsarealer.

300 kr. pr. ha

for naturarealer

undtagen skov.

Ved salg, har lodsejer ingen

indflydelse på, hvad der skal ske

med arealet i vådområde-

projektet.

EJERSKAB OG INDFLYDELSE

Lodsejeren ejer stadig arealerne

og plejer dem.

Lodsejeren har indflydelse på

eget areal i vådområdeprojektet

Jordfordeling. Køb & salg af

projektjord og andre arealer

Lodsejerne indgår i jordfordeling

i området.

Erstatningsjord kan være

Jordfordelingen sikrer ofte lods-

opkøbte landbrugsejendomme

ejeren en mere dyrkningssikker

i lokalområdet

jord, tættere på bedriften eller

mere rationelle arealer at dyrke.

Forkøbsret ved salg

af projektjord

Det er muligt for lodsejeren at købe projektjorden tilbage efter et

Hvis jorden tilbagekøbes via

salg af jorden ind i projektet, dog skal arealet sættes i offentligt

forkøbsret, har lodsejeren

udbud til højstbydende. Arealet opretholder sin landbrugspligt og

indflydelse på eget areal.

vil være tinglyst som permanent vådområde og blive omfattet af § 3.

I vådområdeprojekter eksproprieres jorden undtagelsesvist. Der

Foretages undtagelsvis på meget

eksproprieres alene rådighedsindskrænkningen i form af permanent små arealer.

vådområdetilstand med tinglyst deklaration, da der kun kan ekspro-

prieres i nødvendigt omfang. I praksis eksproprieres ofte efter ejers

ønske/forlangende ejendomsretten til arealet.

Ekspropriation

Vådområdeprojekter

kan ikke udvikle sig til

at blive ammoniak-

følsomme. De kan

derfor ikke udløse

begrænsninger for

udvidelse af husdyr-

produktion.

JORDFORDELING

Fordele

Jordfordeling i vådområdeprojekt gennemføres

rationelt for at håndtere de mange samtidige

handler i form af Landbrugs- og Fiskeristyrel-

sens køb af projektarealer og lodsejernes køb

af erstatningsarealer.

Vådområdejordfordelingen giver lodsejeren

mulighed for en mere rationel drift i form af en

bedre arrondering.

Lodsejer får mulighed for større sammenhæn-

gende arealer og en økonomisk gevinst ved en

mere effektiv markproduktion.

Der bliver mindre kørsel med landbrugsmaski-

ner og formindsket kørsel på kommunale veje

og i lokalsamfundet.

Jordfordeling kan give mulighed for mere sam-

menhængende natur. Lokalsamfundets syn på

landbruget kan herved ændres, når landbruget

gør noget for vandmiljøet og naturen.

Ulemper

Det kan være følelsesmæssigt svært at afgive

jord, som familien har ejet, drænet og dyrket

gennem generationer.

Finansieringen i jordfordelingen kan være en

udfordring, hvis en jordfordelingsløsningen

ikke kan holde lodsejeren økonomisk neutral,

især hvis lodsejer har harmoniproblemer.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

VURDERINGSFORRETNING

Når Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har godkendt, at en jordforde-

ling kan gennemføres, skal der igangsættes en vurderingsforret-

ning. Fastsættelse af prisen på landbrugsjorden i projektområdet

og øvrige berørte arealer foregår typisk ved at udvalgte lodsejerre-

præsentanter sammen med uvildige konsulenter, typisk planteavls-

konsulenter, besigtiger al jord i projektområdet sammen med en

eller flere jordfordelings-planlæggere fra Landbrugs- og Fiskeristy-

relsen.

JORDFORDELINGSOVERENSKOMST

Når en jordfordelingsplanlægger laver en aftale med en lodsejer,

udfyldes der en jordfordelings-overenskomst. Der bliver således

ikke skrevet slutsedler/skøder ved jordfordeling. Jordfordelings-

overenskomsten indeholder oplysninger om, hvem lodsejeren

er, og hvilke arealer han køber/sælger, samt prisen og eventuelle

særlige aftaler, f.eks. om adgangsforhold. Lodsejeren underskri-

ver jordfordelingsoverenskomsten med vitterlighedsvidner, og

planlæggeren kan gå videre til næste lodsejer. Bag på jordforde-

lingsoverenskomsten står der de almindelige vilkår for deltagelse i

jordfordelingen. Det er vigtigt, at lodsejeren læser indholdet, inden

han skriver under.

Jordfordelingsaftalerne indgås til en fastsat skæringsdag, den sam-

me for alle aftaler i jordfordelingen. Når planlæggeren er færdig

med alle aftaler, forelægges den samlede jordfordelingsplan for

Jordfordelings-kommissionen. Jordfordelings-kommissionen god-

kender jordfordelingen og afsiger kendelse for den samlede jord-

fordeling. Kendelsen tinglyses som byrde på alle de ejendomme,

der er med i jordfordelingen. Derefter udarbejder en landinspektør

den matrikulære sag, og efterfølgende noteres jordfordelingen ved

Matrikelregisteret og i tingbogen.

FOTO:

FRANK BONDGAARD, SEGES

Vurderingsforretning på Mors i 2013.

Den bedste mark i området besøges først og takseres til forholdstal

100. Derefter takseres de andre marker i forhold til denne mark,

f.eks. ved at se på jordprofiler med en spade i de øverste jordlag.

Taksten på jord påvirkes af jordbundsforhold, fugtighedsforhold,

arrondering, dvs. markens størrelse, facon og beliggenhed samt,

om der er adgang til markvanding via hydranter på marken.

Boniteten på jorden kan i nogle egne være meget forskellig fra

ejendom til ejendom Det er her vigtigt, at lodsejerudvalget tager

hensyn til dette forhold i vurderingsforretningen. Efter mødet i

marken udarbejdes et kort, hvor taksterne med forholdstal indsæt-

tes. Disse forholdstal er afgørende for prisen på den jord, der skal

jordfordeles og handles efterfølgende.

Der afholdes et nyt møde med lodsejerudvalget, hvor jordprisen på

takst 100 skal findes. Prisen skal både tilgodese lodsejere, der øn-

sker at sælge jord, og lodsejere, der ønsker at købe erstatningsjord,

men prisen skal først og fremmest afspejle jordens markedsværdi,

så der ikke senere kan rejses kritik fra revisionsinstanserne om

eventuel overkompensation.

Før jordfordeling.

Efter jordfordeling. Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen.

Vurderingskort fra

Aborg Minde på Fyn.

Kilde: Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FOTO: MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

Kongens Kær, Vejle

FORHOLD TIL PANTHAVER SKAL AFKLARES

Salg af jord, via jordfordeling, giver ikke anledning til, at lodsejeren

skal informere panthaver, da det sker automatisk via jordfordelings-

kontoret i Tønder.

Skal lodsejeren have udbetalt en nettosalgssum, altså der sælges

for mere end der købes, bestemmer jordfordelingskommissionen,

om panthaverne skal høres. Panthaverne kan alene svare, om de

skal eller ikke skal have udbetalt nettosalgssummen. De kan ikke

modsætte sig, at jordfordelingen gennemføres, for der er afsagt en

jordfordelingskendelse, og den kan ikke rulles tilbage.

I forbindelse med gennemførelsen af en jordfordeling, kan Jordfor-

delingskommissionen, som er myndighed på området, godt erklæ-

re, at den gennemførte jordfordeling ikke har nogen pantmæssige

konsekvenser for de deltagende jordejere. Dette skal panthaverne

rette sig efter på trods af, at der kan være mindre variationer i både

værdien og størrelsen af de jordstykker, som man bytter ejerskab

til i jordfordelingen. Dette er én af fordelene ved at gennemføre en

egentlig jordfordelingsproces.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

Vognkær enge.

Faktaark

MAR 2017

ØKONOMI

I AT LÆGGE JORD TIL ET VÅDOMRÅDE

Der kan være en fornuftig økonomi i at lægge jord til et vådområde.

De forventede økonomiske konsekvenser af at lade jord indgå i et

vådområde- eller lavbundsprojekt afhænger bl.a. af:

•

nuværende driftsform og indtjening

om arealet sælges nu eller beholdes

de forventede jordpriser efter 20 år med uændret drift eller

med vådområde.

20-ÅRIG FASTHOLDELSESTILSKUD

• 3.500 kr. pr. ha pr. år på omdriftsrealer

• 1.800 kr. pr. ha pr. år på permanente græsarealer

• 300 kr. pr. ha pr. år på naturarealer.

Hvis jorden sælges til markedspris, og der eventuelt handles

erstatningsjord, må de økonomiske konsekvenser forventes at være

neutrale. Her kan også opnås nye fordele, når f.eks. erstatningsjor-

den passer bedre i ejendommens arrondering.

ØKONOMIEN AFHÆNGER AF JORDTYPE

Sand og humusjorde:

Beregningseksempler på baggrund

af bl.a. afgrødekalkuler viser for sand- og humusjord, at de

20-årige tilskud kan kompensere for tab i driftsindtjening

på naturarealer, permanent græs og korndyrkning, og

samtidig kompensere for hele værditabet eller en god del af

det værditab, der må forventes på arealerne ved overgang

til vådområde.

Lerjorde:

Beregningseksempler for permanent græs og

særligt omdriftsarealer på lerjord viser, at det ikke er øko-

nomisk attraktivt at lægge jord til et vådområdeprojekt, der

alene er kompenseret med fastholdelsestilskud.

Du bør vurdere økonomien ud fra egne forudsætninger og forvent-

ninger. På en del af de arealer, der er i spil til vådområdeprojekter,

vil det være realistisk at forvente et kerneudbytte under det, der

angives i afgrødekalkulerne. Der kan også være tale om reduceret

dyrkningssikkerhed på grund af perioder, hvor jorden er vandliden-

de. Er det tilfældet, bliver det mere økonomisk attraktivt at lægge

jord til et vådområde.

Har du små eller ukurante jordlodder, der er tidskrævende at dyrke,

kan det være mere attraktivt at lægge jord til et vådområde, da

jordfordelingen kan være med til at samle flere små jordlodder til

et større samlet areal. Omvendt kan meget lave dyrkningsomkost-

ninger gøre det lidt mindre attraktivt at lægge jord til et vådområ-

de.

Forventningerne til den fremtidige jordpris udgør en væsentlig del

af den samlede økonomi, hvorfor den enkelte lodsejer må anbefa-

les at overveje disse forhold forud for en beslutning.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Bjergvipstjerten yngler langs åer og mindre vandløb med naturlige slyngninger.

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

DINE MULIGHEDER I ET VÅDOMRÅDEPROJEKT?

Hvis du har jord i et område, hvor der er påtænkt etablering af

vådområdeprojekt, vil du typisk overveje konsekvenser af neden-

stående scenarier:

Forsætte nuværende drift

Sælge arealet til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Der kan være

mulighed for at købe anden mere dyrkningssikker jord af

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen gennem en jordfordeling i hele

projektområdet. Der kan evt. være mulighed for at tilbagekø-

be det solgte areal i offentligt udbud efter projektafslutning.

Ved tilbagekøb vil der være tinglyste dyrkningsrestriktioner,

og der kan ikke søges om fastholdelsestilskud til vådområder

på tilbagekøbt jord. Der kan evt. være mulighed for at opnå

tilskud til pleje af natur og græsarealer.

Lade arealet indgå i projektet og opnå 20-årigt fastholdelses-

tilskud, samt evt. tilskud til pleje af natur og græsarealer. Hvis

der retmæssigt var udbetalt enkeltbetaling til arealet i 2008,

kan der desuden stadig opnås ret til grundbetaling, jf. undta-

gelsen i artikel 32. Arealet bliver tinglyst og efter de 20 år er

der ikke mulighed for at opnå yderligere fastholdelsestilskud,

og jorden kan ikke lægges tilbage til tidligere drift.

KØB OG SALG AF PROJEKTJORD

Ved etablering af vådområder kan de berørte lodsejere få tilbudt

jordfordeling for at afbøde de udfordringer, der måtte opstå ved

projektet. Der kan være mange fordele ved at gå ind i salg og køb af

jord. Da du som lodsejer friholdes for udgifter til køb og salg i for-

bindelse med jordfordeling, og vandlidende arealer byttes til mere

udbyttesikre jorde, kan der opnås en fornuftig økonomi, når jorder-

ne takseres efter produktionspotentiale. Der kan også opnås bedre

arrondering af bedriftens jord i forbindelse med jordfordeling.

Du skal som lodsejer i høj grad vurdere de fordele, som en mere

dyrkningssikker jord kan give.

I den sammenhæng er det værd at huske, at der på de lavtliggen-

de jorde kan være forhold, som gør dyrkning mindre rentabel

end tilsvarende, højereliggende jorde. De forhold omfatter bl.a.

omkostninger til pumpning af vand, lavere udbytte og høstbesvær

på jorde der er meget vandlidende pga. at jorden er sunket. Mange

drænede lavbundsjorde synker ca. 1 cm om året. Der kan også være

øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse på humusjorde.

Taksering af jorden er altid udgangspunkt for de efterfølgende

individuelle forhandlinger. Hvis du som lodsejer har brug for et vist

antal hektar til din nuværende husdyrproduktion, kan der være

udfordringer ved at deltage i et vådområdeprojekt. Hvis den jord

der sælges er takseret væsenligt lavere end den erstatningsjord, der

kan anskaffes, skal du som lodsejer selv finansiere den eventuelle

prisforskel der er efter endt forhandling.

Ekspropriation anvendes kun undtagelsesvist og indgår ikke i

beregninger og vurderinger i dette faktaark. Vådområder forsøges

så vidt muligt at blive gennemført via frivillighed.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

BEREGNINGER VEDRØRENDE 20-ÅRIGT

FASTHOLDELSESTILSKUD

For at belyse de økonomiske konsekvenser af fastholdelsestilskud-

det har SEGES opstillet beregninger for henholdsvis uændret drift

og ved at lade arealet indgå i vådområdeprojekt.

Beregningerne er udarbejdet som en opgørelse af det økonomiske

resultat af driften over 20 år, beregnet som nutidsværdi af det

enkelte års resultat over en 20-årig periode beregnet med kapital-

værdimetoden. Som mål for resultat er her anvendt dækningsbi-

drag efter arbejde og maskiner for afgrøderne, og tilskudssats for

vådområde. Grundbetaling indgår ikke i beregningerne.

Tilsvarende indgår nutidsværdien af den forventede jordværdi

om 20 år. Der er hæftet en væsentlig usikkerhed på størrelsen af

indtjeningen fra arealerne over de 20 år; tilsvarende er det svært at

spå om jordprisens udvikling generelt, herunder på arealer som de

der kan indgå i vådområdeprojekter.

Nutidsværdi for 20 års drift og jordværdi om 20 år er beregnet for:

•

Naturarealer og fastholdelsestilskud

Permanent græs og fastholdelsestilskud

Omdrift korn(opdelt for kornkøber/-sælger, med/uden husdyr-

gødning og vårbyg/vinterhvede) og fastholdelsestilskud.

Som resultat kan nutidsværdi af henholdsvis uændret drift og til-

skud sammenlignes. Det antages, at beregningerne for JB 1-3 også

gælder for JB 11 humusjord, da udbytter mv. forudsættes ens.

Tabellen viser, at det på JB 1-3 og JB 11 humusjord vil være

økonomisk attraktivt at lægge jord til et vådområde, hvis man

har korndyrkning med udbytter og omkostninger svarende til

afgrødekalkulerne som kornsælger, samt som kornkøber uden brug

af husdyrgødning. Er man kornkøber og har husdyrgødning, er

resultatet neutralt. Beregningen viser, at tilskuddene næsten - men

ikke helt - kan opveje driftstab og fald i jordværdi for permanent

græs og naturarealer.

På JB 5-6 vil det ikke være økonomisk attraktivt at lægge jord til

et vådområde hvis man har korndyrkning eller permanent græs.

Beregningen viser, at tilskuddene knapt kan opveje driftstab og fald

i jordværdi for naturarealer.

Beregningsresultater skal tolkes med forsigtighed og med forbe-

hold for de angivne forudsætninger. Der er gennemført en række

følsomhedsberegninger, som viser konsekvensen af ændrede

forudsætninger. Beregninger og forudsætninger kan læses på Land-

brugsInfo.

Tabellen nedenfor læses fra venstre mod højre: først vælges

•

Arealanvendelse (naturareal, permanent græs, eller forskellige

vilkår for korndyrkning)

JB (1-3 eller 5-6).

Eksempel:

En kornsælger uden husdyrgødning på JB 1-3

der primært dyrker vårbyg, kan forvente en nutidsværdi

på 36.319 kr. pr. ha ved uændret drift – i sammenligning

vil omlægning til vådområde modsvare en nutidsværdi på

59.961 kr. pr. ha.

SAMMENLIGNING AF NUTIDSVÆRDI - UÆNDRET DRIFT OG TILSKUD.

Beregnet af SEGES.

Driftsform

Naturareal

Permanent græs

uden husdyrgødning

Kornsælger

med husdyrgødning

Gødningsanvendelse

Naturareal

Tilskud

Permanent græs

Tilskud

Vårbyg

Vinterhvede

Tilskud

Vårbyg

Vinterhvede

Tilskud

Vårbyg

Vinterhvede

Tilskud

Vårbyg

Vinterhvede

Tilskud

Nutidsværdi af 20 års drift og jordværdi ved udløb, kr. pr. ha

JB 1-3 & JB 11

JB 5-6

24.170

25.568

18.246

41.373

77.176

37.800

36.319

101.647

35.808

119.378

59.961

46.596

110.817

48.255

134.605

59.961

47.149

117.315

48.020

139.425

59.961

57.425

126.486

60.467

154.652

59.961

uden husdyrgødning

Kornkøber

med husdyrgødning

Beregningsforudsætninger

Jordpris på JB 1-3 & JB 11

pr. ha Omdrift:

Jordpris på JB 5-6 pr. ha

Omdrift:

Pris foderbyg 105 kr./hkg

Pris foderhvede 115 kr./hkg

Inflation 1 %, rente 4 % og

realrente 2,97 %. Tilskud:

Omdrift 3.500 kr. pr. ha

Permanent græs 1.800 kr. pr. ha

Naturareal 300 kr. pr. ha

Korn 80.000 kr. pr. ha

Korn 140.000 kr. pr. ha

Permanent græs 80.000 kr. pr. ha

Naturareal 50.000 kr. pr. ha

Permanent græs 140.000 kr. pr. ha Naturareal 50.000 kr. pr. ha

Jordprisen forudsættes til at være den samme efter 20 år, men prisen pr. hektar for et vådområdeareal sættes til 25.000 kr./ha.

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Kongens Kær, vådområde

FOTO:

MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

www.vådområder.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE DENNE FILM

OG HØR LANDMÆNDENES

ERFARINGER

Arne & Lars i Odder

Vådområder –

landmænds erfaringer

www.våd



HVOR KAN

DU FÅ HJÆLP?

HVEM SKAL

DU RINGE TIL?

Kontakt din oplandskonsulent

for en indledende drøftelse

Overvejer du at indgå i et vådområdeprojekt, vil

oplandskonsulenten kunne hjælpe dig med følgende

opgaver:

• En afklaring af dine muligheder for at lave

et vådområdeprojekt

• Et overblik over de økonomiske konsekvenser

ved at indgå i et projekt

• En gennemgang af, hvordan vådområdet

vil kunne se ud.

• Kontakt til kommunen, der vil kunne søge

tilskud og gennemføre et projekt.

Du kan kontakte kommunens miljø-

afdeling eller den lokale Naturstyrelse

enhed, såfremt du er interesseret i

at igangsætte et vådområdeprojekt.

Din landboforening hjælper dig også

gerne på vej.

Det er vigtigt, at du indgår i et vådom-

rådeprojekt med et åbent sind, og at

du er indstillet på at finde de rigtige

løsninger i et konstruktivt samarbejde

med mange aktører.

Kommunen kan søge om økonomi-

ske midler til en forundersøgelse,

hvor alle lodsejere bliver besøgt og

hørt. Hvis hovedparten af lodsejere

tilkendegiver, at de er interesserede,

igangsættes vådområdeprojektet, når

det er godkendt af Miljøstyrelsen og

Landbrugsstyrelsen. Kommunen vil i

de fleste tilfælde fungere som projekt-

leder, når vådområdeprojektet skal

gennemføres.

www.oplandskonsulenterne.dk

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

områder.dk

VÅDOMRÅDEPROJEKTER

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SEGES

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15

DK 8200 Aarhus N

T +45 8740 5000

E [email protected]

W seges.dk