MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 482
Offentligt

VIRKEMIDDELKATALOG

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG

I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

VIRKEMIDDELKATALOG FOR

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG

er udgivet af

SEGES

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

8740 5000

seges.dk

FORFATTERE

Kontakt din rådgivningsvirksomhed, når du vil igangsætte

et målrettet miljøtiltag på din bedrift. Vær opmærksom på,

at mange miljøtiltag kræver godkendelse af kommunen

inden etablering.

Mere info om målrettede miljøtiltag:

virkemiddelkatalog.dk

Følgende forskningsprojekter har bidraget med viden til

kataloget: SupremeTech, BufferTech, TReNDS og iDRÆN

Jakob Sølvhøj Roelsgaard, Konsulent

Camilla Husted Vestergaard, Konsulent

Sebastian Piet Zacho, Konsulent

Flemming Gertz, Landskonsulent Vandmiljø

Irene Asta Wiborg, Afdelingsleder

Frank Bondgaard, Seniorkonsulent

Kristoffer Piil, Konsulent

Søren Kolind Hvid, Landskonsulent

Simon Rosendahl Bjorholm, Specialkonsulent

Charlotte Kjærgaard, Chefforsker

Trine Eide, Planchef

FOTO

Anna Birgitte Thing, LandboNord

Flemming Gertz, SEGES

Frank Bondgaard, SEGES

Henrik Skovgaard, Orbicon

Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor

Ole Hyttel, Naturstyrelsen

Peter Bondo Christensen, Aarhus Universitet

Charlotte Kjærgaard, SEGES

Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune

Jonas Brønd Nielsen, tidligere praktikant

Frans Novak Knudsen, Fulden Film

ISO Film

Rambøll

Mads Fjeldsø Christensen

Jeroen Geurts, Radboud University

J. Pijlman, Radboud University

C. Fritz, Radboud University

Sofie van't Veen, Bioscience

Morten Schultz, ISO Film

Ditte Forsman

FORSIDEFOTO

Kontaktpersoner i Anlæg & Miljø, SEGES

Afdelingsleder

Irene Asta Wiborg

+45 8740 5449

[email protected]

Landskonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

+45 8740 5418

[email protected]

Seniorkonsulent

Frank Bondgaard

+45 8740 5409

[email protected]

Specialkonsulent

Simon Rosendahl Bjorholm

+45 8740 5432

[email protected]

Konsulent

Sebastian Piet Zacho

+45 8740 5563

[email protected]

Chefforsker

Charlotte Kjærgaard

+45 8740 5431

[email protected]

Landbrug & Fødevarer

ILLUSTRATIONER

Lars Nørregaard, Grafisk Design i Glostrup

Trine Eide

DESIGN & LAYOUT

Marianne Kalriis-Nielsen

Version 2.0

December 2017

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG

PÅ DIN BEDRIFT

I dette katalog præsenterer vi dig for en række målrettede miljøtiltag, hvor

placering, ud-

formning og effekt

af tiltagene, som etableres i kanten af dyrkningsfladen, er i fokus. Det

er tiltag, som kan være med til at reducere udledningen af næringsstoffer fra markfladen og

dermed forbedre tilstanden i vores vandmiljø, samtidig med at de har andre positive sideef-

fekter.

Terrænforholdene på din landbrugsbedrift er afgørende

for, hvilke miljøtiltag der

giver mening hos dig. Det er vigtigt at undersøge, hvilke tiltag der med størst fordel kan pla-

ceres i terrænet på din landbrugsbedrift uden at være til gene for den øvrige markdrift. Nogle

tiltag har størst effekt på kuperede arealer, mens andre fungerer bedst på flade arealer. Det er

altafgørende, at miljøtiltaget ikke skaber bagvand i drænsystemerne. Drænvandet skal altid

kunne ledes hurtigt væk, enten ved naturligt terrænfald eller ved at vandet pumpes væk. Det

gælder dog ikke ved projekter på lavbund.

Der er mange måder at etablere miljøtiltagene på, og det er

vigtigt, at de falder naturligt

ind i det omgivende terræn.

Organiske former og beplantning gør ofte, at miljøtiltagene

falder mere naturligt ind i landskabet. Miljøtiltagene vil fungere som levesteder for mange

forskellige arter og giver ofte gode jagtmuligheder og dækning for vildt. Hvis du har husdyr-

produktion, skal du være opmærksom på, at særligt beskyttede arter kan etablere sig i eller

ved miljøtiltaget. Dette forhold kan have betydning for en fremtidig miljøgodkendelse. Vend

denne situation med din rådgiver.

Mange landbrugsbedrifter har ofte

mindre produktive arealer

i form af våde lavninger,

sunkne dræn, kiler i marken, foragre, brak, skyggende træer m.v. Du bør overveje, om du på

disse arealer har mulighed for at lave et målrettet miljøtiltag.

Vådområder og minivådområder med åbne bassiner er nu godkendte miljøvirkemidler, mens

andre af de præsenterede miljøtiltag stadig er på vej, så betragt nogle af tiltagene i dette

katalog som

et lille kig ind i fremtiden.

Det er en fordel at anvende godkendte miljøtiltag,

så effekten kan godskrives.

Se illustrationerne og find inspiration

til, hvad der vil kunne

fungere på din bedrift. Kontakt altid kommunen, når du

ønsker at etablere et målrettet miljøtiltag.

En god dialog er altid det første skridt på vejen.

God fornøjelse med en målrettet indsats på din bedrift.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SIDE

INDHOLD

Sådan virker målrettede miljøtiltag

Hvor placeres målrettede drænvirkemidler?

I: Drænvirkemidler på højbund i tilknytning til dræn

Minivådområde med overfladestrømning

Minivådområde med overfladestrømning i fladt terræn

Matrice-minivådområde i kuperet terræn

Miljøvirkemidler påvirker landskabet

Næringsstofreduktion i okkeranlæg

Små lokale vådområder i lavninger i marken

II: Drænvirkemidler beliggende i randzonen langs vandløb

Intelligente bufferzoner

Mættet randzone

Dobbeltprofiler

Miniådale

III: Drænvirkemidler på lavbund i ådalen

Vådområder

Afbrydning af dræn

Paludikultur

Privat skovrejsning

Håndholdt nitratmåleudstyr

Forklaring af miljøeffekter

Oplandskonsulenterne

IKON-FORKLARING

N&P

effekt

Kuperet

terræn

Fladt

terræn

Drænet

jord

Kompen-

sation

Ingen

kompensation

Godkendt

effekt

I-III

Lokalisering

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SÅDAN VIRKER

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG

Effekten af målrettede miljøtiltag er styret af forskellige kemiske, fysiske og mikrobielle processer. Hvilke

processer, der er dominerende, afhænger af det konkrete virkemiddel. For nærmere uddybning kan du se

forklaring bagest i kataloget.

Miljøtiltagenes formål er at reducere udledning af næringsstoffer fra markdræn. Effekten afhænger af

en lang række forskellige forhold som mængden af næringsstoffer, vandets opholdstid,

iltforhold, temperatur, pH samt planteoptag.

De vigtigste reduktionsprocesser er sedimentation, deposition, planteoptag og kvælstofomsætning ved

denitrifikation. Læs mere om begreberne i forklaring af miljøeffekter bagest i kataloget.

Fiksering N

Frigivelse

Indløb

Nitri kation

Denitri kation

Optag

Sedimentation

N+P

Planteoptag

Humus

N+P

Nedbrydning

Deposition

Figuren viser reduktions- og tilbageholdelsesprocesser for kvælstof; nitrat (NO

-) og ammonium (NH

+) og

fosfor; fosfat (PO

43-

). Tilbageholdelse af fosfor kan ske ved sedimentation af partikulært P eller ved plante-

optag af opløst fosfat. Reduktion af kvælstof sker hovedsagelig ved planteoptag af nitrat og ammonium

samt ved denitrifikation, som er en proces, hvor mikroorganismer omsætter kvælstof under iltfrie forhold.

En mindre andel nedbrydes og deponeres i sedimentet. Høst af biomasse i virkemidlet sikrer en endnu

højere reduktion af næringsstoffer.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

HVOR PLACERES

MÅLRETTEDE DRÆNVIRKEMIDLER?

I Danmark er mere end halvdelen af

landbrugsarealet drænet. Dræning er

en forudsætning for at kunne dyrke

jorden, men dræn kan også fungere

som motorveje for næringsstoftab

såvel kvælstof (N) og fosfor (P) til

vandmiljøet. Dræning af landbrugs-

jorden har sammen med afvanding af

vådområder bidraget til et tab i land-

skabets naturlige evne til at omsætte

og tilbageholde næringsstoffer. Det

danske landskab har således tabt re-

tentionskapacitet, og dermed påvirkes

vandmiljøet i højere grad end tidligere

af vores dyrkning af landbrugsjorden.

Med de seneste års forskning i drænvirkemidler er der nu kommet

fokus på at øge landskabets retention ved at (gen)etablere såkaldte

filtre i landskabet. Filtre i landskabet handler grundlæggende om

at genskabe det mere robuste landskab, hvor næringsstoffer, der

transporteres via dræn, opfanges og omsættes inden de udledes til

vandmiljøet.

Drænvirkemidler er målrettede virkemidler, der på forskellig vis

reducerer udledningen af næringsstoffer, såvel N og P, fra drænede

landbrugsarealer. Drænvirkemidler benytter sig grundlæggende af

de samme naturlige renseprocesser, der findes forskellige steder i

landskabet.

VIRKEMIDLER I TRE

LANDSKABSELEMENTER

Marker

Vandløbsgren

Ådal

III

Dræn

I virkemiddelskataloget skelnes mellem virkemidler målrettet dræntransporten

i tre landskabselementer:

I Virkemidler på højbundsarealer

II Virkemidler i randzonen langs vandløb

III Virkemidler på lavbundsarealer i ådalen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Drænvirkemidler på højbund

i tilknytning til dræn

På drænede højbundsarealer er der ofte ikke samme natur-

lige forudsætning for at fjerne næringsstoffer som i de våde

lavbundsjorde. På nogle højbundsarealer vil der dog være

mulighed for, at

små lokale vådområder

eller tidligere

vådområder i lavninger i marken, vil kunne anvendes som

kvælstoffiltre. På lokaliteter hvor der ikke findes naturlige

landskabsfiltre, kan de processer der fjerner næringsstoffer

efterlignes ved at afbryde dræn og lede drænvandet igen-

nem såkaldte drænfiltre i form af

minivådområder med

overfladestrømning og matrice-minivådområder,

der

effektivt kan reducere drænvandets indhold af N og P.

I områder med okker kan

okkerfældningsbassiner

etab-

leret i forlængelse af dræn, grøfter eller mindre vandløb og

samtidig bidrage til reduktion af næringsstofudledningen.

Drænfiltre kan potentielt placeres overalt i landskabet, hvor

der er drænede arealer. På flade arealer kræver etablering

af drænvirkemidler typisk en pumpeløsning.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MINIVÅDOMRÅDE

MED OVERFLADESTRØMNING

Et minivådområde med overfladestrømning anlægges i

tilknytning til hoveddræn og fungerer ved, at drænvandet

ledes over i åbne bassiner, hvor sedimentation og mikro-

bielle processer reducerer udledningen af nitrat og fosfor.

PLACERING OG ETABLERING

Minivådområdet skal placeres i forbindelse med et drænopland på mindst 20 ha og

tilpasses terrænets hældning, for at undgå opstuvning eller tilbageløb i dræn. Ofte

placeres minivådområdet for enden af et hovedræn. Et minivådområde skal have en

størrelse på 1 % af drænoplandet.

ANDRE GEVINSTER

Et minivådområde skaber levested for planter, padder, insekter og smådyr og øger

biodiversiteten og jagtmulighederne i nærområdet. Anlæggene har yderligere poten-

tiale som stuvningsbassiner, som er nyttige i forhold til klimatilpasning.

OMKOSTNING

Etableringsomkostninger ligger typisk i størrelses-

ordenen på 100.000-300.000 kr. for 1 ha. minivåd-

område.

KOMPENSATION

Fra 2018 ydes der kompensation for

etablering under Landdistriktsprogrammet

(2017/18-2020).

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Minivådområder med

åbent bassin

DESIGN AF MINIVÅDOMRÅDE

Indløb

Sedimentations-

bassin

Åbne bassiner

og bræmmer med

beplantning

Udløb

Drænvand ledes ind i et sedimentationsbassin, hvor fosforpar-

tikler bundfælles. Dernæst ledes vandet over i vådområdet, hvor

nitrat-N omdannes til frit atmosfærisk kvælstof ved bakteriel

denitrifikation. Det rensede drænvand ledes herefter

ud i vandløbet.

N-EFFEKT

Gennemsnitligt 25% kvælstof-

reduktion, men med variationer

fra 20-40% afhængig af årstids-

variation i drænafstrømning.

P-EFFEKT

Gennemsnitligt 40-50% P reten-

tion, men med variationer fra

20-80%.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MINIVÅDOMRÅDE

MED OVERFLADESTRØMNING I FLADT TERRÆN

Et minivådområde med overfladestrømning anlægges i

tilknytning til hoveddræn og fungerer ved, at drænvandet

ledes over i åbne bassiner, hvor sedimentation og mikrobielle

processer reducerer udledningen af nitrat og fosfor.

PLACERING OG ETABLERING

Minivådområdet skal placeres i forbindelse med et drænopland på mindst 20 ha

og tilpasses terrænet. Ofte vil det være for enden af et hoveddræn. For at undgå

opstuvning eller tilbageløb i drænrør

kan der på flade arealer tilkobles en pumpe,

som pumper drænvandet ind i minivådområdet. Minivådområdet skal have et areal

på 1 % af drænoplandet.

ANDRE GEVINSTER

Et minivådområde med åbne bassiner kan tilpasses landskabet, så det sammenbin-

der natur og produktion og skaber levesteder for insekter og padder samt vilde dyr

og planter.

KOMPENSATION

Fra 2018 ydes der kompensation for

etablering under Landdistriktsprogrammet

(2017/18-2020).

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Minivådområder med

åbent bassin

N-EFFEKT

Gennemsnitligt 25% kvælstof-

reduktion, men med variationer

fra 20-40% afhængig af årstids-

variation i drænafstrømning.

P-EFFEKT

Gennemsnitligt 40-50% P reten-

tion, men med variationer fra

20-80%.

DESIGN AF

MINIVÅDOMRÅDE

Indløb

Sedimentations-

bassin

Åbne bassiner

og bræmmer med

beplantning

Udløb

For at undgå at der løber vand tilbage i fladt terræn, løftes indløbsvandet op i et sedimentationsbas-

sin ved hjælp af en pumpe. I sedimentationsbassinet bundfælles fosfor. Drænvandet ledes dernæst

over i åbne bassiner, hvor nitrat-N omdannes til frit atmosfærisk kvælstof ved bakteriel denitrifikati-

on. Det rensede drænvand ledes herefter ud i vandløbet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MATRICE-MINIVÅDOMRÅDE

I KUPERET TERRÆN

Et matrice-minivådområde med træflis etableres i forlæn-

gelse af dræn og fungerer

som effektivt filter til reduktion

af næringsstoffer. Fordelen ved matrice-minivådområder

er, at de kan fjerne store mængder kvælstof og fosfor på

et lille areal.

OMKOSTNING

Etableringsomkostninger ligger

typisk i størrelsesordenen på

200.000-400.000 kr. for 1 ha.

PLACERING OG ETABLERING

Matrice minivådområder skal anlægges med en lille højdeforskel mellem ind-

og udløb. Matrice minivådområder med bassindybder på 1 m kræver et areal

på ca. 0,25 % af drænoplandet. Matriceminivådområdet kan kobles med et

stuvningsbassin, så arealet med flis kan reduceres.

ANDRE GEVINSTER

Et matrice-minivådområde kan skabe levested

for planter, padder, insekter og smådyr. Matrice-

minivådområder kan sammentænkes med klima-

sikringstiltag.

Matrice minivådområde,

iDRÆN projektet ved Odder.

EFFEKT

Matrice-minivådområder

kan ved korrekt dimensio-

nering reducere kvælstof i

drænvand med 50-70%.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Matrice-

minivådområder

DESIGN AF

MATRICE-

MINIVÅDOMRÅDE

Drænvandet ledes ind i et sedimentationsbassin eller en

sedimentationsbrønd, hvor sediment og partikelbundet

fosfor bundfældes. Herfra ledes drænvandet

gennem en vandmættet filtermatrice af træflis, hvor

nitrat-N omdannes til gasformigt kvælstof.

For at sikre en geniltning af udløbsvan-

det ledes det i en iltningsbrønd,

inden det havner i

vandløbet.

Indløb

Sedimentations-

bassin

Filtermatrice med

træflis el.lign.

Faskine/bræmme

Udløb

Træflis af pil farver ikke

drænvandet.

Beplantet matrice minivådområde

falder naturligt ind i landskabet.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MILJØVIRKEMIDLER

PÅVIRKER LANDSKABET

Etablering af miljøvirkemidler kan have lokal

betydning for landskabet – både i forhold til den

visuelle oplevelse, men også faktorer som natur,

adgangsforhold og jagt kan have betydning. Det

er ikke alle steder, det vil have lige stor betydning,

men det er vigtigt at være opmærksom på, at der

kan der være steder, hvor der bør tages et særligt

hensyn til de landskabelige værdier, og hvor det

derfor kan være nødvendigt at arbejde med ind-

pasning af anlægget.

Organiske formet anlæg, delvist tilpasset

terrænet men uden arealer til beplantning

eller andet.

Helt overordnet bør man være særligt opmærksom, når:

• det er et meget kuperet terræn

• området beskrives / er udpeget som værdifuldt og bevarings-

værdigt landskab

• anlægget ligger meget synligt og / eller i et område, hvor der

kommer mange mennesker.

Der er gode muligheder for at tilpasse anlæggene, så de bidrager

positivt til den landskabelige oplevelse, ligesom der også kan

tænkes i potentialer for natur, jagt og rekreation. En bevidst og vel-

beskrevet strategi for den landskabelige tilpasning kan også være

et godt udgangspunkt for dialogen med myndigheder.

Elementer, der kan have betydning for anlæggets påvirkning af

landskabet kan være:

•

Anlæggets form og sammenhæng til omgivelserne – er det

organisk, eller fremstår det mere teknisk og firkantet?

Placering af bassinerne i forhold til hinanden og terrænet – er

de i niveau, følger de terrænet i terrasser, eller er der lavet

større eller mindre indgreb i terrænet?

Hældning på bassinernes sider kan også have betydning for

beplantning, men også for sikkerhed. Det skal være nemt at

komme op af bassinerne

Beplantning i og omkring bassinerne – arter (hjemmehøren-

de), sammensætning, tæthed m.v.

Arbejdes der med et lidt større areal, er

der mulighed for at arbejde med yderligere

naturlig tilpasning til terrænet, beplantning,

græsser eller træer – og eventuelt mulighed

for adgang.

•

Så kan anlægget komme til at se sådan

ud og vil over tid blive et mere naturligt

element i landskabet.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Visualisering af minivådområdet der viser, hvordan det med tilpasning, kan falde meget naturligt ind i landskabet.

Anlæggene skal selvfølgelig designes, så de imødekommer de

funktionelle krav der er, men der er mulighed for med enkle greb

at få anlæggene tilpasset mere naturligt til landskabet.

•

Design gerne

med

landskabet ikke

imod

– tilpas til terræn og

eksisterende beplantning

Tænk i organiske former og undgå for store indgreb i terrænet

Undgå at anlægget fremstår for teknisk og firkantet. Er det

nødvendigt bør det bearbejdes, så anlægget fremstår som

en præcis og skarp kontrast til landskabet. Afskærmende

beplantning kan også være en mulighed.

Tænk i faser – anlægget tager tid om at udvikle sig. Overvej

hvordan anlægget kommer til at se ud om 5 eller 10 år.

Hvis muligt, så design med flere målsætninger/funktioner.

•

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

NÆRINGSSTOFREDUKTION I OKKERANLÆG

N-EFFEKT

20-30% ved kvælstofkon-

centrationer >4 mg/L.

P-EFFEKT

50-85% for velfungerende

okkeranlæg.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Okkerfældningsanlæg er anlagt i mindre vandløb, bække

og grøfter med henblik på at mindske okkerbelastningen

nedstrøms. Velfungerende okkeranlæg kan være meget

effektive til at tilbageholde fosfor og kan desuden bidrage til

at reducere kvælstof.

Okkeranlæg etableres i mindre vandløb, bække eller grøfter hvor vandet ledes

ind i åbne bassiner bestående af et dybere bundfældningsbassin efterfulgt af

et lavvandet grødefyldt bassin samt et afsluttende bundfældningsbassin. Plan-

ter som vandranunkel og vandstjerne med store overfladearealer anbefales.

Planternes overflade bidrager til at katalysere iltningen af opløst ferro-jern til

ferri-jern (okker), der samtidig binder og bundfælder opløst fosfor. Okkerbassi-

ner kræver regelmæssig vedligehold i form af oprensning af okkerslam.

PLACERING OG ANLÆG

Okkerpotentielle arealer findes i mindre

vandløb, bække og grøfter i Vest og Sønderjyl-

land. De bedst fungerende anlæg er af typen

lavvandede grødefyldte bassiner med dybe

bundfældningsbassiner ved indløbet. Okke-

ranlæg skal dimensioneres, så der opnås en

hydraulisk opholdstid på 20 timer, og vandets

pH bør være ≥6.

ANDRE GEVINSTER

Okkeranlæg har som primære formål at mind-

ske okkerbelastningen og forbedre kvaliteten

af nedstrøms større vandløb. Anlæggene har

yderligere potentiale som stuvningsbassiner i

forbindelse med klimatilpasning.

Luftfoto af

Hvidmoseanlægget.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SMÅ LOKALE VÅDOMRÅDER

I LAVNINGER I MARKEN

Små lokale lavninger, der enten har været små vådområder

eller stadig har karakter af små vådområder, kan benyttes

som lokale næringsstoffiltre. Små lokale vådområder på

drænede arealer kan bidrage til at omsætte kvælstof i dræn-

vand, og dermed være et lokalt alternativ til konstruerede

minivådområder.

Små lokale vådområder tager udgangspunkt i de naturgivne lokale forhold i

form af lavninger i marken. Små lokale vådområder kan bidrage til at omsætte

kvælstof i drænvand ved, at drænvandet ledes igennem det lokale vådområde

inden det igen opsamles i dræn. Vådområder med humusholdig jord har de

bedste forudsætninger for at omdanne nitrat til frit atmosfærisk kvælstof.

N-EFFEKT

Kvælstofeffekten forven-

tes i samme størrelsesor-

den som minivådområder

med overfladestrømning.

For humusholdige våd-

områder vil effekten være

større svarende til 20-

50%.

PLACERING

Små lokale lavninger eller små vådområder findes overalt i det danske landskab. Ofte

er lavninger i marken forsøgt drænet, men i nogle tilfælde står lavningerne våde, og

har måske udviklet sig til små lokale vådområder i marken eller i kanten af marken.

Historiske kort kan vise udformningen af tidligere lokale vådområder.

P-EFFEKT

Små lokale vådområder

kan fungere som sedimen-

tationsbassiner for

partikulært P i drænvand.

ANDRE GEVINSTER

Små lokale vådområder kan bidrage til små biotoper for planter, padder, insekter

og smådyr og øger biodiversiteten og jagtmulighederne i nærområdet.

Mindre, lokalt vådområde.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

HVOR PLACERES

MÅLRETTEDE DRÆNVIRKEMIDLER?

Drænvirkemidler beliggende

i randzonen langs vandløb

På drænede arealer der grænser direkte op til vandløb kan randzo-

nen langs med vandløbet i nogle tilfælde benyttes til etablering af

drænfiltre i form af

intelligente bufferzoner,

hvor drænvand via

et åbent bassin siver igennem en beplantet randzone og dermed

reducerer drænvandets indhold af såvel N og P.

Øvrige virkemidler der kan benyttes til kvælstofreduktion i randzo-

nen er

mættede randzoner,

hvor drænvandet fordeles langs et

større areal parallelt med vandløbet og langsomt siver ud til vand-

løbet ved infiltration via den vandmættede kulstofholdige jord.

Øvrige tiltag der kan have effekt på næringsstoffer omfatter

mini-ådale

vandløb med dobbeltprofil.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

INTELLIGENTE BUFFERZONER

Intelligente bufferzoner anlægges på samme areal som en

traditionel randzone og fungerer ved, at der anlægges en

lukket grøft langs med vandløbet, hvorved evt. dræn af-

brydes og ledes ind i grøften. Herfra siver vandet gennem

bufferzonen mens der sker en denitrifikation og samtidigt

vil træer og planter optager næringsstofferne, inden vandet

siver til vandløbet. Grøften vil også være effektiv på steder,

hvor der er stor overfladisk erosion fra skrånende marker,

idet grøften vil virke som en sedimentfælde.

PLACERING OG ETABLERING

Intelligente bufferzoner etableres i området mellem mark og vandløb og på

marker med dræn. Det er vigtigt, at der er hældning i landskabet og et fald

ned mod et vandløb for at undgå bagvand i drænsystemet. Udformningen og

størrelsen på en intelligent bufferzone er meget dynamisk og afhænger helt af

landskabet og oplandet. Det anbefales, at selve grøften, som samler drænvan-

det op, udgør 1 % af oplandet.

OMKOSTNING

Omkostningerne vil variere især grundet varierende behov for gravearbejde,

som igen afhænger af lokaliteten. Ca 50.000-100.000 kr. pr løbende 100 m,

inkl. planter.

DESIGN AF

INTELLIGENTE BUFFERZONER

Indløb

Grøft og bassin

med elletræer

Vandløb

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Intelligente bufferzoner

ANDRE GEVINSTER

•

Reducerer transport af sand, sigt og okker til vandløbet

Recirkulering af fosfor fra grøft tilbage på mark

Reduktion af fosfor fra randzonen, når biomassen (med P-optag)

høstes ca. hvert 15 år

Elletræer langs vandløb reducerer brink-erosion, som er en stor kilde

til fosfortab til vandmiljøet

Træer langs vandløb reducerer vandtemperaturen i vandløbet og

tilfører blade og smågrene, som øger diversitet i vandløbet

Træer langs vand skygger de hurtigt voksende vandplanter væk

Klimatilpasning i form af en forsinkelse af afstrømmende vand under

kraftige nedbørshændelser

Øget biodiversitet langs vandløbet og bedre jagtmuligheder

Intelligent bufferzone ved Odder. Blå linje er vandløbet og gul stiplet linje er drænindløb.

EFFEKT

Resultater fra en dansk in-

telligent bufferzone har vist

lovende effekter baseret på

målinger over 17 måneder:

Kvælstoffjernelse:

32-36 %

Fosfortilbageholdelse:

45-50 %

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

INTELLIGENTE BUFFERZONER

Anlægget vil over tid udvikle sig. Når

beplantningen er veletableret, fremstår

anlægget mere naturligt.

Intelligente bufferzoner kan, når der følger åens

og beplantningens forløb, næsten falde ind som en

naturlig del af landskabet

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Forskel mellem vandstand i åen og vandstand

i den intelligente bufferzone er vigtig for

jordinfiltrationen af drænvand. Dette er med

til at give en god denitrifikation af nitrat i

drænvand.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MÆTTET RANDZONE

En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb,

hvor man ved drænafstrømning lader drænvandet blive

fordelt i randzonen således, at drænvandet siver igennem

jorden i randzonen, hvorved nitrat-N kan omsættes.

PLACERING OG ETABLERING

En mættet randzone kan placeres i områder med godt terrænfald ned mod et vand-

løb. Ved hjælp af en styrebrønd opstuves drænvand i randzonen. Lerjorde forventes

ikke egnede til miljøtiltaget.

Kontrolbrønd

ANDRE GEVINSTER

Miljøtiltaget vil med høj sandsynlighed give en god vækst af biomasse i randzonen,

som kan give dækning og føde til markens vilde dyr. Ulempen er, at arealet måske

kan forsumpe, så randzonen ikke kan anvendes som kørevej. Det er dog muligt via

enkle styrebrønde at hæve og sænke vandstanden i randzonen. I perioder, hvor der

er meget færdsel i marken, kan anlægget derfor tømmes for drænvand.

OMKOSTNING

Der er i øjeblikket ingen overslagsberegninger på udgifterne, men det formodes at

være et billigt miljøtiltag. Grunden er, at miljøtiltaget kan konstrueres med styrebrøn-

de eller små sedimentionsbassiner. Herfra sendes vandet ud i drænledninger langs

vandløbet.

EFFEKT

Effekten af denne type randzone

på både kvælstof og fosfor vil un-

der alle omstændigheder være langt

bedre end almindelige randzoner,

hvor drænvandet blot løber under

randzonen; særligt vil det partikulæ-

re fosfor blive holdt tilbage. Hvis der

tages høslæt, vil der også kunne fjer-

nes fosfor på den måde.

Effekten af miljøtiltaget er endnu ikke dokumen-

teret i Danmark. I virkemiddelkataloget fra Iowa

anslås det, at effekten er en 50 % reduktion af ni-

tratudledningen.

Effekten på udledningen af kvælsstof vil afhænge

af en lang række forhold såsom organisk indhold i

randzonen, om der kan skabes iltfrie forhold i jor-

den, og om der fjernes biomasse. Desuden er op-

holdstiden af drænvandet i randzonen afgørende.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Mættede

randzoner

DESIGN AF MÆTTET RANDZONE

Styrebrønd og perforeret drænledning

der hæver vandstanden i randzonen

Rørgræs

Elefantgræs

Tagrør

Græs

Kontrolbrønd

Perforeret drænrør/-ledning pakket

med halm for at undgå indtrængning

af sand.

Kontrolbrønd hvor vandstand

kan hæves og sænkes.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

DOBBELTPROFILER

En dobbeltprofil etableres som en to-trins

grøft. Miljøtiltaget sænker farten på vandet,

da grøften gøres bredere. Fordelen er, at

når farten på vandet sænkes, bundfældes

lerpartikler, og næringsstofferne

kan bedre

optages af planterne på brinkerne.

PLACERING OG ETABLERING

Dimensionerne af to-trins grøften afhænger af vand-

udledningen, forholdene i området og jordtypen.

ANDRE GEVINSTER

EFFEKT

Der foreligger endnu ingen danske

målinger, men dobbeltprofiler bruges

som miljøtiltag i Sverige og Finland.

En del dobbeltprofiler blev anlagt i Danmark for år tilbage med det primære

formål at forbedre afvanding under hensyntagen til milljø. Minimerer risiko

for oversvømmelse og erosion. Kan fungere som landskabskorridorer og

levesteder for planter og dyr.

OMKOSTNING

Der er udgifter til at oprense brinker, da de løbende gror til på grund af

bundfældning af lerpartikler og vækst af plantebiomasse på grund af

øget næringsstofoptagelse.

Vandløb før og

efter etablering af

dobbeltprofil.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

MINIÅDALE

DESIGN AF MINIÅDALE

Etableret miniådal

Vandløbets naturlige snoede

forløb genskabes i en nedgravet

Ådal før etablering

profil. I modsætning til genskabelse

af miniådal

af et naturligt snoet vandløb, så bi-

beholdes vandløbet nedgravet ved en

miniådal. Der skabes plads til, at vand-

løbet kan sno sig ved at lave en profil, der

er ca. 9 gange bredere end vandløbets egen

bredde. I modsætning til ”dobbeltprofil” ska-

bes der mere plads til vandløbet, hvilket i første

omgang er noget dyrere end et smallere dobbeltprofil.

Erfaringerne viser, at vedligeholdelsen er lille ved et vand-

løb i en miniådal. Miniådale er et virkemiddel i vandområ-

deplanerne til restaurering af vandløb, men effekten ved

fjernelse af næringsstoffer er ikke dokumenteret og medreg-

nes således heller ikke.

EFFEKT

Effekt på næringsstofreduktion er

ikke dokumenteret.

Miniådale sikrer ved en minimal

vedligeholdelse en god afvanding.

Træer og høje buske vil med tiden

skygge den smalle strømrende og

således sikre, at planter i vand-

løbet ikke hindrer afvanding af

marker i dyrkningssæsonen.

PLACERING OG ETABLERING

ANDRE GEVINSTER

Miniådale placeres fortrinsvist i vandløbsspidser med små vandløb, da jordarbejdet

ved større og bredere vandløb vil blive dyrt.

En miniådal skaber levested for træer, planter, padder og smådyr og øger biodiver-

siteten og jagtmulighederne i nærområdet. Trævæksten i en miniådal vil med tiden

skabe god dækning for vildt.

Nyetableret miniådal med

begyndende trævækst.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

HVOR PLACERES

MÅLRETTEDE DRÆNVIRKEMIDLER?

Drænvirkemidler på

lavbund i ådalen

Lavbundsarealer i ådalen udgør overgangszonen mellem høj-

bundsarealer og vandløb eller søer. Arealerne er ofte udstrøm-

ningsområder for grundvand, og har typisk et højt grundvands-

spejl. Lavbundsarealer i ådalen kan modtage næringsstoffer

fra

landbrugsarealer via drænvand og grundvand fra det opland, der

afvander til lavbundsarealet. I oplande domineret af lerjorde vil

den primære transport af næringsstoffer være dræntransporten,

mens der i sandede oplande vil være et større bidrag fra grund-

vand.

Som overgangszone mellem højbundsarealer og overfladevand

er lavbundsarealerne i ådalen centrale i forhold til oplandets

samlede næringsstofbalance, da lavbundsarealer potentielt kan

fungere som naturlige filtre for næringsstoffer, der udvaskes fra

højbundsarealer. Eksisterende virkemidler, der benytter sig af

lavbundsarealers evne til at filtrere næringsstoffer, er

reetablering

af vådområder.

Når drænvandet overrisler de våde lavbunds-

arealer omsætter bakterier nitrat-kvælstof (N) i drænvandet til

frit atmosfærisk kvælstof ved processen kaldet denitrifikation.

Denitrifikation er en meget effektiv proces til kvælstoffjernelse,

når de rette forudsætninger er til stede i form af vandmættede

kulstofholdige jorde. De våde lavbundsarealer kan under nogle

forhold frigive fosfor (P), og derfor kræver vådområdeprojekter

altid lokale forundersøgelser, der skal belyse fosforeffekten.

Det er ikke alle steder muligt at reetablere større vådområder i

ådalen, og som alternativ kan mindre tiltag, hvor

lokale dræn

afbrydes

i skræntfoden og drænvand overrisler det våde lav-

bundsareal også være et selvstændigt virkemiddel, der reducerer

kvælstofbelastningen fra drænede arealer til overfladevand.

Endelig kan næringsstoffer fjernes ved

høst af biomasse.

Høst af

biomasse har særlig stor betydning i forhold til at fjerne og evt.

recirkulere fosfor, der tilbageholdes i lavbundsarealet. Høst af

biomasse vil således over tid minimere risikoen for, at P frigives

fra lavbundsjorden ved reetablering af vådområder. På våde lav-

bundsarealer kan

paludikultur

bidrage til produktion af biomasse

og fjernelse af næringsstoffer.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

III

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

VÅDOMRÅDER

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Vådområder –

landmænds erfaringer

Vådområder har gode sikre effekter på miljø og natur, og der kan være god økonomi i at deltage i et

større vådområdeprojekt. Det er vigtigt, at lodsejerne indgår i et vådområdeprojekt med et åbent sind

og er indstillede på at finde de rigtige løsninger i et konstruktivt samarbejde. Vådområdeindsatsen sker

gennem Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder og via kommunen.

Der indgår ofte jordfordeling i større vådområdeprojekter med mange

lodsejere. Projekterne kan give mulighed for at få del i en mere dyrk-

ningssikker jord eller forbedre økonomien på lavbundsarealer, hvor

dræn er sunket, og jorden er blevet vandlidende. Tiltaget er et af de få

miljøtiltag, der er 100 % finansieret af staten og EU.

Der er flere former for vådområdeprojekter.

Kvælstofvådområder

Kvælstofvådområder placeres tæt på kyster, f.eks i oplande til

fjorde. Kvælstofreduktion er hovedformålet.

Fosforvådområder

Fosforvådområder placeres opstrøms søer. Fosforretention er

hovedformålet. Har også N-effekt.

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde

Placeres på jorde med mindst 12 % organisk kulstof. Reduktion af

drivhusgasser er hovedformålet. Lavbundsprojekter bidrager til at

fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed og bidrager

til at forbedre vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugs-

arealer på kulstofrige lavbundsjorde. Har også N-effekt.

EFFEKT

Genetableringen af et vådområde vil oftest foregå ved, at

dræn eller grøfter sløjfes i vådområdet, så vandet løber na-

turligt ud som grundvand eller overfladevand.

Vand fra de højere liggende arealer ledes til vådområdet gen-

nem grøfter eller dræn, der afbrydes i kanten af vådområdet og

vandet tilstræbes fordelt ud over vådområdet. Vandløbet kan

også blive genetableret med naturlige slyngninger, så strømha-

stigheden sænkes. Vintervådlagte engområder sænker herved

farten på vandet og kan oplagre vand midlertidigt. Mængden af

næringsstoffer fra markernes drænvand mindskes til søer og fjor-

de ved denitrifikation, sedimentation af lerpartikler, optagelse i

planter og afgræsning af husdyr.

Kend processen

Det er vigtigt at vide, at lodsejeren kan vælge

flere spor, når der skal etableres vådområde-

projekter. Der anvendes de samme værktøjer

i alle ordninger. Der laves 20-årige tinglyste

aftaler med fastholdelse af vådområder.

Det er altid frivilligt at deltage i processen, og

det er værd at undersøge, om det kan være

en fordel for lodsejeren at indgå i et af de tre

spor.

Læs mere på

www.vådområder.dk

Vådområde ved Haraldskær i Vejle Ådal.

KOMPENSATION

Vådområder er 100 %

finansieret af staten og EU.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

AFBRYDNING AF DRÆN

I skræntfoden mellem dyrkede højbundsarealer og

lavbund kan dræn afbrydes, hvorved drænvandet

kan nedsive igennem lavbundsjorden. Herved om-

sættes nitrat inden det når vandløbet.

N-EFFEKT

Afbrydning af dræn indgår i større vådområdeprojekter.

I vådområdeprojekter arbejdes der med overrisling med

drænvand fra f.eks. dyrkede marker eller en oversvømmelse

forårsaget direkte fra vand i vandløbet.

Hvis der tales om overrisling, regnes der med en effekt på 50 %

N fjernelse, og hvis der er god infiltration, når effekterne op på

50-75 %.

Ofte arbejdes der med forholdet 1:10 mellem opland og over-

rislingsområde, altså drænvand fra 1 hektar løber ud over 10

hektar græsarealer eller lignede for at få de omtalte effekter.

Det er meget afgørende, at der føres tilsyn med miljøtiltaget, da

der er eksempler på, at drænvandet kan skabe nye grøfter, som

kan have en negativ effekt. Man skal derfor have fokus på at

lave fordelerrender, eller man kan forbinde de laveste punkter i

overrislingsområdet og lave en form for ”sjapvand”.

Afgræsning og slæt vil kunne fjerne næringsstoffer fra arealerne,

men vejrforholdene det enkelte år vil være afgørende for, om

det er en mulighed.

PLACERING OG ETABLERING

Afbrudte dræn og nedsivning af drænvand på lavbundsarealer kan

anvendes i områder, hvor drænede arealer afgrænses af lavbund.

Særligt lavbundsarealer med humusholdige jorde har en høj kvæl-

stofeffekt.

OMKOSTNING

Der er tale om et meget billigt virkemiddel, hvor drænrør afbrydes

i skræntfoden til lavbund. Ved større drænoplande vil det være

nødvendigt at lave en fordelingskanal i skræntfoden, der sikrer en for-

deling af drænvandet ud over et større areal. Det kan i nogle tilfælde

være hensigtsmæssigt at lede drænvandet ud i et sedimentations-

bassin, der tilbageholder partikelbundet fosfor, inden drænvandet

nedsiver i lavbundsjorden.

DESIGN AF AFBRUDTE DRÆN

Afbrudt dræn ned mod

Susåen på Sjælland

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SE FILM

Afbrudte dræn

P-EFFEKT

Ved afbrydning af dræn kan der

være en fosforeffekt ved til-

bageholdelse af partikulært og i

nogle tilfælde opløst fosfor.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

Hvis ikke ådalen er omfattet

af Naturbeskyttelseslovens

§ 3 eller anden fredning, er der ikke

nogle regler der gør, at du ikke må

afbryde dræn. Er arealet omfattet af

§ 3, kan du sandsynligvis få tilladelse

til at afbryde drænene ved henven-

delse til kommunen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

PALUDIKULTUR

Paludikultur er dyrkning af vådlagte arealer med fugtighedstolerante græsser som rørgræs, dun-

hamre, tagrør og elletræer. Der sættes spærringer op i afvandingskanaler, så der opstår en stabil, høj

vandstand året rundt i selve paludikulturen. Den ønskede vandstand vil afhænge af, hvilke plan-

tearter der skal dyrkes. Hvis der ønskes

en høj klimaeffekt, skal vandstanden gerne stå ca. 20 cm

under jordoverfladen året rundt. Palus, eller paludi, betyder sump, mose eller svamp på latin.

PLACERING OG ETABLERING

Lavbunds- og tørvejorde, som er i landbrugsmæssig omdrift, kan være oplag-

te at anvende, men kun hvor dræn er sunket, og jorden er på vej til at blive

vandlidende.

ANDRE GEVINSTER

En paludikultur skaber levested for padder, fugle og smådyr og vil med stor

sandsynlighed øge biodiversiteten. Jagtmulighederne øges via afgrøden som

dækning, men det vil i høj grad kræve, at ikke alt tilplantes. Anlæggene kan

måske have potentiale som opstuvnings- eller forsinkelsesbassiner.

OMKOSTNING

Høst- og etableringsomkostninger er i øjeblikket ukendte, da det drejer sig

om dyrkning af vilde sumpplanter. Ved dyrkning af rørgræs kan du modtage

Grundbetaling. Afgrøderne kan anvendes til bioraffinering

og biomasse til

biogas.

Isoleringsmaterialer

Produktion af byggematerialer

Mursten

Høst

Bioenergi

Rørmåtter

Varme og elektricitet

Stråttækte huse

Udnyttelse af en paludikultur med

tagrør og andre vilde græsser.

Høst af tagrør

på Randers Fjord.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

EFFEKT

En effekt på niveau med vådområder

forventes, men dette er ikke viden-

skabeligt undersøgt.

DESIGN AF

AFVANDINGSKANALER

Afvandingskanaler med spærringer,

der sikrer en høj stabil vandstand

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

PALUDIKULTUR

Ved at dyrke afgrøder i paludikulturer kan tabte næringsstoffer

udnyttes og føres tilbage til

dyrkningsjorden. I Tyskland afbrændes græs fra lavbundsjorde i varmeværker, mens hollæn-

derne forsøger at dyrke kvægfoder. I Danmark forsøger vi at udnytte biomassen i biogasan-

læg. I fremtiden kan sumpafgrøderne måske anvendes til bioraffinering, bygge- og isolerings-

materialer, f.eks. brænder materialer med dunhamre meget dårligt. Metoderne vil kunne

være med til at bevare de lysåbne arelaer i egne, hvor der er mangel på græssende kvæg.

Dyrkning af dunhamre til kvægfoder

På Radboud Universiteit Nijmengen i

Holland forsker de i dyrkning af afgrø-

der på lavbundsjorde. Dyrkningen har

både effekt på klima og tab af nærings-

stoffer, da højt vandspejl kan forhindre

klimagasemissioner og afgrøden op-

tager næringsstofferne. Det undersø-

ges, om dunhamre kan anvendes som

kvægfoder.

Høst og anvendelse af paludikultur i Holland

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Høst af biomasse

fjerner næringsstoffer

Høst af biomasse i Krogenskær ved Brønderslev til biogas

Dyrkning af rørgræs til afbrænding i Tyskland

Ballepresser

Høstet rørgræs til afbrænding.

Tysk varmeværk med afbrænding af græs

fra en paludikultur.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

PRIVAT SKOVREJSNING

Plantning af privat skov er en god mulighed for at udnytte mindre marker og

ukurante arealer. Rejsning af skov gør, at du kan udøve skovdrift på langt sigt,

men reducerer også udledningen af næringsstoffer.

PLACERING OG ETABLERING

På mindre arealer eller på jord som normalt ikke giver det største afgrødeudbytte.

Du kan vælge selv at plante træerne, men du kan også kontakte entreprenører som

har erfaring med plantning af skov.

ANDRE GEVINSTER

Skov fungerer som biotoper og naturlige korridorer i landskabet, hvilket giver en

varieret flora og fauna, som øger landskabets naturindhold og værdi. Derudover kan

skoven give dækning for vildtet og er med til at beskytte vandløb og grundvand.

OMKOSTNING

Etableringsomkostning på ca. 40.000 kr. pr. ha for løvskov og på ca. 25.000 kr. pr. ha

nåleskov til jordbearbejdning, plantning og renholdelse de første par år.

KOMPENSATION

Der ydes delvis kompensation af tiltaget i

form af tilskud til privat skovrejsning

fra 2016 til 2020.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING

Som en del af Landbrugpakken har du fra

2016 til 2020 mulighed for at få tilskud,

hvis du beplanter mindst 2 ha landbrugs-

jord. Bemærk, at den skov du etablerer,

bliver fredskov og må ikke tages i omdrift

igen. Derudover er der bl.a. krav til, hvilke

arter du må plante ud, f.eks. kan du ikke

få tilskud til plantning af juletræer.

Inden for delvandoplande med indsatsbe-

hov for kvælstof (med grundbetaling)

• Plantning af løvskov/skovbryn:

32.000 kr./ha

• Såning af løvskov/skovbryn:

12.000 kr./ha

Uden for delvandoplande med indsats-

behov for kvælstof (med grundbetaling i

maksimalt 5 år)

• Plantning af løvskov/skovbryn:

24.000 kr./ha

• Plantning af nåleskov:

12.000 kr./ha

• Såning af løvskov/skovbryn:

9.000 kr./ha

Tilskud til hegning mod vildtet:

15 kr./m (uanset beliggenhed)

N-EFFEKT

Gennemsnitlig langsigtet

reduktion på 80 % ved beplant-

ning på tidligere landbrugsjord.

P-EFFEKT

I tilfælde hvor der er risiko

for erosion, overfladeafstrøm-

ning og udvasknng.

Hvor kan du få hjælp?

I denne ordning kan du få hjælp og

rådgivning hos skovrejsningskonsulen-

ter hos eksempelvis Skovdyrkerne og

HedeDanmark.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

HÅNDHOLDT NITRATMÅLEUDSTYR

Måling af kvælstofkoncentrationer i vandløb og dræn kan foretages af både landmænd og rådgivere

med håndholdt nitratmåleudstyr. Nitratmålingerne kan anvendes i en screeningsproces forud for pla-

cering af drænvirkemidler, da resultatet vises med det samme sammenholdt med en drænvandsprøve,

som analyseres på et laboratorie. Dette giver en bedre direkte dialog og forståelse, når man står i felten.

I dette katalog præsenteres nitratmåleudstyr, som kan anbefales af SEGES.

ANVENDELSE AF MÅLEUDSTYR I DRÆN

For at opnå et retvisende billede af koncentrati-

onsniveauet, skal målinger udføres over afstrøm-

ningsperioden (vinterhalvåret). Mængden af

kvælstof, der udledes fra drænet, afhænger

af afstrømning.

Screeningsprocessen på en ejendom eller i

et mindre vandløbsopland kan foretages

i samarbejde med en landbrugsrådgiver

eller oplandskonsulent med kendskab

til de lokale forhold. Vi anbefaler ne-

denstående, overordnede niveauer til

vurdering af, om der er potentiale for

et drænvirkemiddel (se boks).

FOTO: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES

NITRATSENSOR

YSI Professional Plus nitratsensor kan

anvendes til præcis måling af nitrat i

drænvand og vandløbsvand. Sensor

med kabel føres let ned i vandet, mens

værdien aflæses på displayet. Instrumen-

tet skal kalibreres jævnligt ved hjælp af

kalibreringsvæske.

Måleinterval: 0-200 mg NO3-N/l

Pris (incl. kalibreringsvæske): 16.220 kr.

Forhandler: MJK Automation Aps

VEJLEDENDE NITRATKON-

CENTRATIONER FOR DRÆN-

VIRKEMIDLER

NO GO

0-4 mg NO3-N/l

MÅSKE

4-7 mg NO3-N/l

>7 mg NO3-N/l

Anbefales til rådgivere

Forskningsprojektet TReNDS har bidraget

med viden om nitratmåleudstyr.

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Anbefales til landmænd

og rådgivere

TESTSTRIMLER

AquaChek teststrimler kan an-

vendes til at angive et koncen-

trationsniveau af nitrat i både

vandløbsvand og drænvand.

Dermed er teststrimlerne ikke

egnede til at måle præcise

nitratkoncentrationer, men er

anvendelige ved screenings-

opgaver, hvor formålet er at

bestemme et niveau af nitrat-

koncentration i vandet.

Måleinterval: 0-50 mg NO3-N/l

Pris (1 pakke med 25 stk. test-

strimler): 160 kr.

Forhandler: Hach Lange Aps

MISFORSTÅELSER AF NITRAT-

MÅLINGER

Nitratkoncentrationer i grundvand

opgøres i enheden mg NO3/l.

Nitratkoncentrationer i overflade-

vand opgøres i enheden NO3-N/l .

Forskellen er, at man i den ene me-

tode medregner ilt-atomet, hvilket

betyder, at den tilladte øvre grænse

for nitrat i drikkevand på 50 mg

NO3/l svarer til 11,4 mg NO3-N/l.

Teststrimler er anvendelige til at bestemme niveauer af nitrakoncentration.

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

FORKLARING

AF MILJØEFFEKTER

KVÆLSTOF OG DETS FORSKELLIGE FORMER

Kvælstof (N) er et grundstof i det periodiske system. Den mest almin-

delige form er som den ikke-reaktive lugt og smagsløse gas N

(dinitro-

gen, frit nitrogen), som udgør ca. 78 % af vores atmosfære.

De vigtigste plantetilgængelige kvælstofforbindelser er ammonium

(NH

) og nitrat (NO

PLANTETILGÆNGELIGT KVÆLSTOF

Planter kan kun optage næringsstoffer på ion-form. Både ammonium

(NH

) og nitrat (NO

3-)

er ioner. Ioner optræder i par sammen med

andre ioner med modsat ladning, enten i krystalstruktur (salt) eller

opløst i vand. Ammonium- og nitrationerne er kun plantetilgængelige,

når de er opløst i vand. Planterne optager disse ioner ved to forskel-

lige metoder alt efter ionens ladning; positivt ladede ioner (kationer)

optages ved ionbytning, mens negativt ladede ioner (anioner) optages

ved en proces, der hedder permease.

DENITRIFIKATION

Når organismer er under redoxgrænsen, kan de ikke længere respirere

(bruge ilt til at nedbryde stoffer for at danne energi). Der er imidlertid

nogle bakterier, der kan optage ilt fra iltholdige molekyler såsom nitrat

(NO

), så de kan bruge ilten til at nedbryde organisk materiale. Denne

proces, hvor nitrat oftest omdannes til frit nitrogen (N

) af bakterier,

kaldes denitrifikation. Denitrifikation er den proces, man ofte ønsker

at fremskynde i mange virkemidler til fjernelse af kvælstof fra vand,

inden det havner i havmiljøet.

FOSFOR OG DETS BINDINGSEVNE

Fosfor findes i naturen som både organiske og uorganiske fosfatforbin-

delser. Fosfat bindes let til jordpartikler og fastholdes i de fleste jorde

i modsætning til nitrat. Ved neutrale pH værdier bindes fosfat let til ler-

mineraler. Fosfat kan kun optages af planter på opløst uorganisk form

og kan derfor ofte være den begrænsende faktor for plantevækst.

NITRIFIKATION

Store dele af den kvælstofgødning der bruges i Danmark er ammoni-

umgødning. Imidlertid sker der det, at når ammonium kommer ud på

marken, findes der bakterier, der kan udnytte den kemiske bindings-

energi i ammonium ved at omdanne det til nitrat. Alt ammonium vil

derfor i løbet af noget tid blive omdannet til nitrat i jorden.

JORDENS BINDING AF NÆRINGSSTOFFER

Jord består af en lang række delkomponenter, hvor de mest almin-

delige bestanddele er sand, ler, silt og humus. I forbindelse med

tilbageholdelse af næringsstoffer er det alene ler og humus, der er

interessante, idet begge er negativt ladede, hvilket betyder, at de kan

fastholde positivt ladede ioner som eksempelvis ammonium. Hvor

positivt ladede ioner bindes til jordpartikler, vil negativt ladede ioner

optræde frit i jordvæsken, hvilket betyder, at når jordvandet siver bort

til vandløb eller grundvand, vil de negativt ladede ioner følge med i

højere grad end de positivt ladede ioner. Derfor er nitrat langt mere

tilbøjeligt til at vaske ud end ammonium.

JORDENS ORGANISKE INDHOLD

Jordens indhold af organiske stoffer har to meget vigtige betydninger.

For det første vil organisk materiale (humus) i rodzonen kunne fasthol-

de næringsstoffer, og når de nedbrydes, vil de frigive næringsstoffer,

som så bliver plantetilgængelige. Disse effekter gør jorden mere

frugtbar.

For det andet vil der kun være en begrænset denitrifikation, hvis der

ikke er organisk materiale til stede i de iltfrie lag. Bakterierne har ingen

grund til at nedbryde nitrat, hvis ikke der er noget organisk materiale.

Bakteriernes omsætnng af nitrat hæmmes, hvis der ikke er organisk

materiale til stede under iltfrie forhold.

SEDIMENTATION

Når vand er i hurtig bevægelse, kan det føre mange forskellige typer og

størrelser af partikler med sig, eksempelvis sand og ler. Men når vand

bevæger sig langsomt/står stille, vil alle partikler, der er tungere end

vand, før eller siden synke til bunds. Denne effekt kaldes sedimentati-

on. Fosfor og andre næringsstoffer er ofte bundet til partikler, hvorfor

de kan fjernes fra vandet ved sedimentation.

ILTFRIT

Jord vil typisk have en vis mængde ilt i den øverste del af jordlaget.

Både ilt i den luft, der er i jorden, men vandet i den øverste del vil

også typisk være iltet. Længere nede vil alle porer i jorden typisk

være vandfyldte, men der kan stadigt være ilt i vandet, men når man

kommer langt nok ned, vil der ikke længere være ilt i vandet. Denne

dybde, som kaldes redoxgrænsen, varierer meget, alt efter hvor man

er i landet (2-100 m under jordoverfladen).

VIRKEMIDDELKATALOG.DK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

Kontakt din oplandskonsulent og få en snak om:

Minivådområder

Minivådområder er effektive filtre i landskabet,

som renser drænvand for kvælstof og fosfor.

Overvejer du at etablere et minivådområde, vil

oplandskonsulenten gratis kunne hjælpe dig

med følgende opgaver:

• En gennemgang af dine muligheder for at

lave et projekt med tilskud.

• Udarbejdelse af tilbudsmateriale.

• Indhentning af tilbud fra entreprenører.

• Hjælp til at fremskaffe de nødvendige tilladel-

ser og godkendelser fra myndighederne.

• Udarbejdelse af ansøgningen om tilskud.

• Koordinering af projektgennemførelse.

• Afrapportering og udbetalingsanmodning.

Vådområder

Vådområder har gode og sikre effekter på miljø

og natur, og der kan være god økonomi i at delta-

ge i et større vådområdeprojekt.

Overvejer du at indgå i et vådområdeprojekt,

vil oplandskonsulenten kunne hjælpe dig med

følgende opgaver:

• En afklaring af dine muligheder for at lave et

vådområdeprojekt.

• Et overblik over de økonomiske konsekvenser

ved at indgå i et projekt.

• En gennemgang af, hvordan vådområdet vil

kunne se ud.

• Kontakt til kommunen, der vil kunne søge

tilskud og gennemføre et projekt.

Skovrejsning

Plantning af privat skov er en god mulighed for

at udnytte mindre marker og ukurante arealer.

Rejsning af skov gør, at du kan udøve skovdrift

på langt sigt. Privat skovrejsning hjælper med at

reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet

og beskytte grundvandet.

Overvejer du at lave skovrejsning vil oplandskon-

sulenten kunne hjælpe dig med at undersøge

dine muligheder for at opnå tilskud til projektet.

Du skal herefter selv tage kontakt til en rådgiver

eller entreprenør, der kan hjælpe dig med tilskud

og projektering.

LÆS MERE PÅ

www.oplandskonsulenterne.dk

SE FILM

Oplandsprocessen

for minivådområder

FOTO: FRANK BONDGAARD, SEGES

MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Materiale fra Centrovices foretræde for udvalget den 16/5-18 om kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen

SEGES

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15

DK 8200 Aarhus N

T +45 8740 5000

E [email protected]

W seges.dk