Afsender: Lemvig Kommune
Rådhusgade 2, 7620 Lemvig
19. maj 2018
Teknik & Miljø
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Telefon: 9663 1200
Borgmestre: Gør Vestkystaftalen permanent
Vestkystaftalen mellem staten og Lemvig, Thisted, Ringkøbing-Skjern og
Holstebro kommuner skal her i 2018 genforhandles for den kommende
fem-årige periode. Borgmestrene i de berørte kommuner går derfor ud i en
fælles appel for at opnå en permanent aftale, som sikrer Vestkysten mod
tilbagerykning.
- Vestkystaftalen er ikke alene vigtig for mennesker og værdier i det vestjy-
ske, men for hele landet. Vestkysten og Vesterhavet er kendt og elsket af
alle danskere og ligger i vores bevidsthed som et billede på ægte dansk na-
tur - ligesom bøgeskov og lærkesang. De høje bølger, den stærke strøm og
den kraftige vind, tiltrækker os som nogle af naturens absolut stærkeste
kræfter, siger borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm.
Om sommeren valfarter turister i millionvis til vestkysten. Her er 27 millioner
estimerede årlige overnatninger og 45.000 sommerhuse. Attraktionen er
med andre ord en af Danmarks suverænt mest besøgte.
Storslået og skrøbelig natur
Naturen er i særklasse. Og det frodige landskab nogle kilometer bag ved
klitterne dyrkes af vigtige erhverv, som landbrug, skovbrug og fiskeri. Men
kysten er utrolig skrøbelig.
- Det er almindeligt anerkendt blandt fagfolk, at en langtidsholdbar sikring af
vestkysten kræver en øget investering i sandfodring i de kommende år. Det
håber og forventer vi, at staten vil være med til at tage ansvaret for, siger
borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm.
Historisk har man været dybt bevidst om det helt tilbage fra 1800-tallet,
hvor de første kystbeskyttelsesarbejder blev udført i form af høfder mellem
Bovbjerg og Thyborøn.
Statens kystanalyse fra 2016 bekræfter entydigt, at den centrale del af den
jyske vestkyst er den mest udsatte erosionskyst i landet.
8 meters tilbagerykning årligt
Kysten rykker tilbage med op til 8 meter om året uden en vedvarende kyst-
beskyttelsesindsats.
Mail:
J.nr.:
S.nr.:
B.nr.:
04.18.00Ø00-0001
96563
1276063
Ref.: THDA
Dir.tlf.: 96631414
KB: 172,
Version 5,
Q-gruppen 27/3-2013