Afsender: Lemvig Kommune
Rådhusgade 2, 7620 Lemvig
19. maj 2018
Teknik & Miljø
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Telefon: 9663 1200
Mail:
Kære medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
På vegne af borgmestrene i de fire vestkystkommuner Thisted, Ringkøbing-
Skjern, Holstebro og Lemvig anmodes hermed om foretræde for Miljø- og
Fødevareudvalget.
Vestkystaftalen mellem staten og Lemvig, Thisted, Ringkøbing-Skjern og
Holstebro kommuner skal i 2018 genforhandles for den kommende 5-årige
periode.
Aftalen er ikke alene uhyre vigtig for mennesker og værdier i det vestjyske.
Vestkysten og Vesterhavet er en del af den danske identitet og kendt af os
alle både som yndet feriemål og som hjemsted for naturkræfternes tidvise
hærgen i form af kraftige storme, høje bølger og stærk strøm.
Den cirka 110 kilometer lange strækning på vestkysten mellem Lodbjerg og
Nymindegab betegnes af den øverste ekspertise og kompetence på områ-
det, Kystdirektoratet, som den mest sårbare kyststrækning i landet. Uden
vedvarende sandfodring sker en voldsom kysttilbagerykning på op til 8 me-
ter om året.
Kombinationen af en høj naturlig kysttilbagerykningshastighed, meget høje
vandstande under storm, en smal klitzone og et lavtliggende bagland gør
udfordringerne helt unikke efter danske forhold.
Hvis klitten ved vestkysten eroderes og gennembrydes under storm, er der
risiko for omfattende oversvømmelse af det lavtliggende land- og fjordom-
råde til fare for mennesker og med store skader på bygninger og infrastruk-
tur til følge.
Et areal på mere end 400 kvadratkilometer er potentielt i farezonen.
Blandt fagfolk er det almindeligt anerkendt, at opretholdelse af kystlinjen på
vestkysten kræver en øget investering i sandfodring i de kommende år.