Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 476
Offentligt
1900857_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 25. maj 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens udkast til forslag om
forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne madrasser, tryksager, ble- og
hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik (komitesag)
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning den 4. juni 2018 i Kommissionens forskriftudvalg for EU’s
miljømærke, Blomsten.
Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt, idet der alene er tale om en forlængelse af
gyldigheden af en allerede vedtagen retsakt.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 476: Grundnotat om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne madrasser, tryksager, ble- og hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik, komitésag
1900857_0002.png
MFVM 522
Komitésager
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier
for produktgrupperne madrasser, tryksager, ble- og hygiejneprodukter og rinse-
off kosmetik (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om forlængelse af gyldighedsperioden for fire produktgrupper,
henholdsvis madrasser, tryksager, ble- og hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik. Forslaget har
hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 66/2010 af 25. november 2009 om EU-
miljømærket. Forslaget går alene ud på at forlænge gyldighedsperioden for fire produktgrupper.
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning den 4. juni 2018 i Kommissionens forskriftudvalg for
EU’s miljømærke, Blomsten. Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet
neutralt, idet der
alene er tale om en forlængelse af gyldigheden af en allerede vedtagen retsakt. Forslaget vurderes ikke
at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller
erhvervslivet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 8. maj 2018 fremsat forslag om at forlænge gyldighedsperioden for EU
miljømærkekriterier for fire produktgrupper, henholdsvis madrasser, tryksager, ble- og
hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik.
Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8 (2) i EU miljømærkeforordningen nr. 66/2010.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol
(artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006),
jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag,
udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget
indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et
forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller
udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen, når
Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens
forelæggelse.
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning den 4. juni 2018 i
Kommissionens forskriftudvalg for EU’s
miljømærke, Blomsten.
Departementet
Slotsholmsgade 12
[email protected]
DK-1216 København K
ww.mfvm.dk
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 476: Grundnotat om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne madrasser, tryksager, ble- og hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik, komitésag
1900857_0003.png
Formål og indhold
Kommissionen vurderer, at de nuværende kriterier fortsat er miljømæssigt relevante, og kan derfor
forlænges som anført indtil reviderede kriterier er vedtaget. Forlænges kriterierne ikke, vil
virksomhedernes licens være ugyldig fra udløbet af kriterierne. Forslaget omhandler nedenstående
produktområder med dato for, hvornår de forlænges til.
Produktområde/retsakt
Madrasser (2014/391/EU)
Tryksager (2012/481/EU) *
Bleer og hygiejneprodukter
(2014/763/EU)
Rinse-off*** kosmetik
(2014/893/EU)
Vedtaget
23. juni 2014
16. august 2012
24. oktober 2014
9. december 2014
Udløber
23. juni 2018
31. december 2018
24. oktober 2018
9. december 2018
Forlænges til
28. juli 2022
31. december 2020
31. december 2022
31. december 2021
Antal licenser** i
DK / EU
1/3
7 / 127
1/3
4 / 84
* Produktgruppen
tryksager
er tidligere forlænget.
** Antal licenser pr. april 2018 beskriver typisk antallet af virksomheder med miljømærkelicens til et produktområde. En licens
kan dække over en til flere (5-100) produktvarianter.
*** Rinse-off kosmetik er den type af kosmetik, der vaskes af huden, fx shampoo og barberskum.
Revisionsarbejdet for produktgruppen
tryksager
er startet op, og det forventes, at Kommissionen
starter revisionen af de øvrige områder bliver færdige inden for tidsrammen.
Tillige anfører Kommissionen for:
Kriterier for
madrasser,
at kriterierne forlænges tidsnok til, at de kan revideres samtidigt med EU
miljømærkekriterierne for
møbler
med henblik på at sammenlægge de to produktområder.
Kommissionen forventer at det kan styrke begge områder og medfører flere licenser.
Kriterier for
tryksager,
at kriterierne forlænges tidsnok til, at de kan revideres samtidigt med EU
miljømærkekriterierne for
bearbejdede kontorartikler.
Kriterier for
ble- og hygiejneprodukter
er 1. generation af produktområdet. Kommissionen
forventer, at flere virksomheder vil søge licens, hvis kriterierne forlænges.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende.
Konsekvenser
Forslaget indebærer ingen ændringer i danske love og/eller bekendtgørelser. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
erhvervsadministrative konsekvenser, idet der med forslaget er tale om forlængelse af gyldigheden af
allerede vedtagne retsakter. Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i
ændringsforslaget til Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Nærværende forslag vurderes at påvirke
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 476: Grundnotat om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne madrasser, tryksager, ble- og hygiejneprodukter og rinse-off kosmetik, komitésag
beskyttelsesniveauet neutralt, idet forslaget omhandler forlængelse af gyldigheden af en allerede
vedtagen retsakt.
Høring
Danmarks Miljømærkenævn er den 9. maj 2018 blevet orienteret om Kommissionens forslag.
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Forlænges kriterierne ikke, vil de nuværende danske og europæiske licenshaveres miljømærkelicenser
løbe ud. På den baggrund agter regeringen at støtte for Kommissionens forslag om en forlængelse af
gyldigheden for fire produktgrupper
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
4