Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 467
Offentligt
Fra:
Preben Bonnen
Dato:
18. maj 2018
Emne: BORGMESTERERKLÆRING TIL REGERING OG FOLKETING VEDR.
KLIMAFORANDRING-, TILPASNING OG KYSTSIKRING
BORGMESTERERKLÆRING TIL REGERING OG FOLKETING VEDR.
KLIMAFORANDRING-, TILPASNING OG KYSTSIKRING
Att: Formanden for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg Pia Adelsteen
På Hjørring Rådhus den 30. april 2018 var Forum for Samfundets Beredskab (FSB) vært for et
borgmestertopmøde
med fokus på kommunernes udfordringer omfattende opgavevaretagelsen, og ikke
mindst de økonomiske omkostninger i forhold til såvel driftsopgaverne som udgifterne med selve
kystsikringen. Men også de kommunale beredskabers tunge udgiftsposter med de stadig flere indsatser
mod stigende vandmasser blev nærmere belyst og diskuteret, herunder hvordan og i hvilken udstrækning
det samlede beredskab kan kompenseres økonomisk. Efter mødet i Hjørring har der været arbejdet på
udfærdigelsen af en fælles borgmestererklæring rettet til regeringens relevante ressortministre og
formanden for relevante udvalg i Folketinget. Borgmestererklæringen (som også er at finde i vedhæftede
dokument med oversigt over hvilke borgmestre fra hvilke af de udsatte kommuner som er omfattet af
erklæringen) lyder som følgende:
Sikring af menneskeliv, ejendom og værdier mod vandmasserne er også et nationalt anliggende
Det er vurderingen at de klimatiske variationer vi oplever i Danmark vil blive større end det
i dag er tilfældet med hyppigere ekstremer i natur og nedbør. De stigende vandstande vil
ikke blot udfordre de berørte kommuner, men også den enkelte lodsejer, og spørgsmålet
som trænger sig på, er hvorvidt forebyggelse og kystsikring af landets infrastruktur er et
anliggende alene for kommunerne og lodsejerne, eller også om staten bærer et (med)ansvar
herfor?
Ifølge FN’s klimapanel
forudser man, at verdenshavene vil kunne stige med op til to meter
inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser, og det er dobbelt så meget som først
antaget. Skulle FN få ret i sine beregninger og forudsigelser, vil flere danske kommuner blive
ganske alvorligt berørt.
Miljøstyrelsen har på baggrund heraf beregnet, at flere af landets kommuner vil komme til
at stå under vand, herunder halvdelen af Tårnby Kommune og Tønder Kommune, hvor
førstnævnte kommune selv har påtaget sig den fulde økonomiske udgift.
Hvor Kystdirektoratet har udarbejdet en ny kystsikringsplan, som betyder at kommunerne
selv skal blive bedre til, at sikre kysterne rundt omkring i landet, og overtage
sagsbehandlingen fra Kystdirektoratet, som skal gøre det lettere for de enkelte kommuner,
at klimatilpasse ejendomme og udsatte områder, samt træffe afgørelser i sager om
kystbeskyttelse fra staten og borgere, følger der omvendt ingen økonomiske midler med til
opgavevaretagelsen.
Anderledes forholder det sig i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, hvor
lande som Storbritannien, Holland, Sverige og Norge, hvor staten påtager sig en mere
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 467: Borgmestererklæring til regeringen og Folketinget om klimaforandring-, tilpasning og kystsikring
styrende rolle, og således indgår mere solidarisk og ikke mindst, påtaget sig det fulde
finansieringsgrundlag.
Derfor vil vi gerne at man fra central politisk side vil forholde sig til de faktiske
klimaforandringer i Danmark, med de deraf manglende økonomiske ressourcer, ligesom vi
gerne ser staten agere katalysator, og påtage sig omend ikke det fulde ansvar, så i det
mindste et seriøst medansvar for opgaveløsningen, det være sig såvel politisk som
økonomisk.
Langs den jyske vestkyst har kommunerne allerede i dag en række fællesaftaler med
Kystdirektoratet. Dette samarbejde mellem kommunerne og staten kunne være et oplagt og
fint afsæt for netop staten til også at involvere sig endnu mere i de problemer der optræder
i andre dele af landet omkring sikring af vores kyster.
Dog handler det ikke om at omfordele allerede fordelte penge fra fællesaftalerne, ligesom
det heller ikke
handler
om at målrette dele af den mellem Kommunernes Landsforening (KL)
og regeringen indgåede anlægsramme for kommunerne, og således fremadrettet få
øremærket ressourcer,.
Opgaven er stor og voksende, hvilket nødvendiggør, at staten er kommunerne behjælpelig
med at finde og afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til såvel de nye opgaver,
som kommunerne overtager fra Kystdirektoratet, og de kommunale beredskabers voksende
omkostninger.
Forebyggelse er vigtig og nødvendig, men i de situationer hvor forebyggelsen ikke er
tilstrækkelig, er det ovenud vigtigt at det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen)
og de kommunale beredskabsfællesskaber kan afbøde konsekvenserne af de stigende
vandstande, som følge af de ekstreme vejrforhold.
Det handler ikke om at staten skal påtage sig det fulde økonomiske ansvar, blot et
medansvar i en fair økonomisk fordelingsnøgle mellem stat, kommuner og lodsejere.
Vi forventer derfor at regeringen og folketinget tager vores henvendelse alvorlig, ligesom vi
har forventning om, at KL prioriterer opgaven omfattende kommunernes merudgifter til
kystsikring i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet forud for finanslovsforhandlingerne
på de forestående økonomiforhandlinger for finansloven, samt at området tages op og
indgår i økonomiforhandlingerne om næste års økonomiaftale i juni 2018.
På vegne af borgmestrene
Med bedste hilsen
Preben Bonnén
Politisk Rådgiver og Analytiker, Cand. Mag.
Forum for Samfundets Beredskab