Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 466
Offentligt
1897480_0001.png
!
!
!
!
Energi-, forsynings- & klimaminister Lars Christian Lilleholt
Minister for fiskeri og ligestilling Karen Ellemann
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
24.01.2018
!
!
Østersøens økologi og ressourcer mod kollaps
Vandmængde i bevægelse har ofte så stor kraft, at flytbare forhindringer skubbes til side eller
presses til at være forrest i videre fremfærd.
Ved forhindringer i lukkede rørsystemer øges strømningshastigheden til det maksimale.
Er området åbent, vil vandmængdens højde stige og have til følge, at nærområdernes arealer
oversvømmes.
Resultatet er ens, uanset om hindringerne er indsnævringer for fremkommelighed for vandstrømme
er forårsaget af vindmøllefundamenter eller anden begrænsende fremfærd for vandets bevægelse.
!
!
I de seneste 20 år har vindmøller sat hundreder af propper i Danmarks bælter og sunde.
Det har medført, at vandstrømme til og fra Østersøen minimeres katastrofalt.
Disse møller skaber propper for vandstrømme til og fra Østersøen.
I området er opstillet følgende antal vindmøller
Nysted Havmøllepark
72
Rødsand 2
90
Anholt Havvindmøllepark
111
Nord for Lolland
11
Storebælt v. Sprogø
7
Syd for Samsø
10
Vest for Samsø
10
Øresund v. Amager
20
Øst for Frederikshavn
2
I alt
333 møller 
 
Menneskeskabte propper i danske vandveje har efterhånden minimeret den hidtil gode bevægelse,
der var og er forudsætningen for rimelig balance i områdernes vandstrømme.
!
!
De senere års kraftige storme fra nordvest sendte store vandmængder ind i Kattegat.
Men dens videre færd mod Østersøen hindredes i god bevægelighed.
Derfor øgedes vandstanden i Odense, Roskilde og andre fjorde med umulig videre udstrømning.
Især ved Jyllinge i Roskilde Fjord mærkedes højere vandstande end vanligt.
Var vind- og vandpresset fra nord/sydøst rettedes presset mod sydøst vendte kystområder.
 
Årsager
Det kaldes:
Klimaændringer.
!
Men det er nu nok lokale interessers opsatte vindmøller, der propper,
Der er for mange vindmøller, og de minimerer frie vandstrømme i snævre bælter og sunde.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 466: Henvendelse af 16/5-18 fra Frie Elforbrugere om Østersøens økologi og ressourcer mod kollaps
!
!
!
Østersøens økologiske systemer i forandring
Siden Istiden har Østersøen været verdens største brakvandsområde.
Ved kraftig vind fra nordvest presses store vandmængder fra Nordsøen ind i Skagerak og Kattegat
og videre mod Østersøen gennem områdets bælter og sunde.
Ved kraftig vind fra nordøst presses store vandmængder i den modsatte retning.
Store vandstrømme har således gennem tusinder af år presset saltholdigt vand ind i Østersøen, og
under andre forhold sendt saltfattigt vand ud derfra.  
  
I tidens løb har store vandmængder således kunne bevæge sig ind og ud af brakvandssøen og skabe
det miljø, som har udviklet sig til gavn for mennesker og andre skabninger og planter i området.
!
!
Gennem mange tusind år er i Østersøen opbygget et hidtil velfungerende økosystem.
Nu udmeldes fra områdets brugere, at det hidtil gode økosystem er truet kraftigt  af ubalance mellem
områdets vandkvalitet og vækstbetingelser for mennesker, dyr og planter.
Saltindhold
De øverste vandlag i Østersøen har lavt saltindhold, mens det dybereliggende er mere saltholdigt.
I ca. 75 meters dybde afgrænses forskellen mellem det ferske og saltholdige vand.
Mens saltholdigheden i Vesterhavet er ca. 3,3 %, er den i det nordlige Kattegat ca. 2 % og i 
Østersøen kun 1 % - eller mindre.
Det betragtes som brakvandsområde - næsten uden saltindhold.
!
Her er udviklet og lever en særlig torskeart samt den berømte Østersølaks og andre fiskearter, som
fiskere har fanget og haft godt udkomme af.
Efter mange gode år udmeldes nu, at størrelsen af fiskebestanden er mindre en tidligere.
Mens mængden af sæler er steget kraftigt.
Sammenlagt øger det ubalancen i økosystemet.
 
Rimelig balance i øko- og miljøsystemer er forudsætningen for menneskers rimelige leveforhold nu
og i fremtiden.
!
Med venlig hilsen
H.C. Schjerning,
mail:
[email protected]
Sigrid Bluhme
[email protected]
Niels Gundersen
[email protected]