MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt

Fælles udspil

om brændefyring

Mulige indsatser til reduktion af

partikeludledning og gener fra brændefyring

Juli 2014

Forskerne har deltaget i arbejdsgruppen som enkeltpersoner. De repræsenterer

ikke deres respektive institutioner i gruppens arbejde og i dette udspil.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

1. INDLEDNING

–

BAGGRUND FOR UDSPIL

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO) har taget initiativ til en række

faglige rundbordsmøder med organisationer og forskere om eksisterende problemer med partikel-

udledning fra brændefyring samt mulige indsatser, der kan medvirke til at reducere udledningen.

Gruppen af organisationer og forskere har bestået af følgende deltagere:



Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, Aarhus Universitet

Seniorforsker Ole Michael Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut

Professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet

Direktør Thorkild Kjær, Astma-Allergi Danmark

Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd

Skorstensfejermester Henrik B. Jensen, formand for Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg

Sekretariatsleder Kjeld Vang, DAPO



Videnschef Torben Chrintz fra Concito har endvidere deltaget i det første møde, men har ikke med-

virket i de møder, hvor de konkrete elementer i udspillet har været drøftet.

Deltagerne i arbejdsgruppen har været samlet til tre rundbordsmøder i perioden oktober 2013 til

juni 2014. Med afsæt i de tre møder har gruppen udarbejdet dette udspil til en række konkrete ind-

satser, som gruppen vurderer, kan medvirke til at reducere partikeludledningen fra brændefyring.

Arbejdsgruppens ambition er, at det fælles udspil kan bruges af myndigheder og politikere ved

fremtidige drøftelser om potentielle indsatser i forhold til fyring fra brændeovne, brændekedler

mv. Gruppen håber, at de konkrete forslag og tiltag i dokumentet kan medvirke til at kvalificere

den fremtidige politiske debat på området.

Udspillet består af tre dele:

1. En beskrivelse af grundlæggende præmisser for det samlede materiale, herunder

afgrænsning i forhold til bredere miljø-, klima- og energipolitiske temaer.

2. En gennemgang og beskrivelse af en række konkrete indsatser, som gruppen

vurderer, kan medvirke til at reducere partikeludledningen fra brændeovne.

En beskrivelse af andre forslag, der har været drøftet i gruppen, men som gruppen

ikke samlet kan opnå bred enighed om. Forslagene kan også indgå i fremtidige

politiske drøftelser.

2. AFGRÆNSNING

–

FOKUS PÅ BRÆNDEFYRING OG PARTIKELUDLEDNING

Fyring fra brændeovne, brændekedler og andre fyringsenheder indgår i dag i danskernes energifor-

syning i meget varieret omfang. I visse områder uden anden energiforsyning, bl.a. i en del sommer-

huse, bruges brændefyring jævnligt uden for sommersæsonen. En del boligejere

–

typisk uden for

byområder

–

bruger brændefyring som fast opvarmning, bl.a. fordi de har adgang til billigt bræn-

de. Men de fleste brændeovnsejere bruger formentlig deres brændeovn til hyggefyring, suppleren-

de opvarmning om vinteren eller som egentlig opvarmning i løbet af foråret og efteråret.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Der knytter sig en bred vifte af energi-, klima- og miljøpolitiske spørgsmål til udviklingen i den

danske energiforsyning, bl.a. i forhold til afgifter, klimamålsætninger, forsyningsspørgsmål, forure-

ning mv. Det vil være meget omfattende at analysere og vurdere spørgsmålet om brændefyring i en

så bred kontekst. Og det ville gøre det fælles udspil mindre konkret og operationelt.

Arbejdsgruppen har derfor valgt at afgrænse indholdet i det fælles udspil til konkrete indsatser og

tiltag, der kan medvirke til at begrænse partikeludledningen fra brændefyring.

Der mangler i høj grad aktuel viden om omfanget af den eksisterende partikeludledning fra bræn-

deovne, brændekedler mv. Usikkerheden knytter sig til antallet af ovne, kedler og andre fyringsen-

heder samt til deres alder og tilstand, udledningen i praksis fra den enkelte enhed, det samlede for-

brug og den geografiske spredning af gener og udledning. Hertil kommer forskellige sundheds-

relaterede spørgsmål.

Arbejdsgruppen er imidlertid enig om, at partikeludledning fra brændeovne i dag udgør et så be-

tydende miljøproblem, at der er behov for at udvikle og drøfte konstruktive løsninger. Et af for-

slagene er netop at styrke videns- og datagrundlaget på området, så indsatser i det fremadrettede

kan baseres på endnu mere præcis viden om forbruget.

3. KONKRETE UDSPIL TIL INDSATSER

I dette afsnit gennemgår og beskriver arbejdsgruppen en række konkrete tiltag, som gruppen vur-

derer, kan medvirke til dels at reducere partikeludledningen i forbindelse med brændefyring mv.,

dels kan hjælpe kommunerne med at løse lokale problemer og konflikter om gener fra brænde-

fyring.

Det er svært at vurdere, hvor stor betydning de enkelte forslag vil have i forhold til at reducere par-

tikeludledning og gener fra brændefyring. Derfor er forslagene ikke prioriteret. Til gengæld er for-

slagene samlet i relevante temaer.

Tiltag vedrørende brændsel og anden fyring

Forslag 1

Forbud mod at fyre med kul og petrokoks i fastbrændselsanlæg

Forskellige kul- og koksprodukter kan i dag købes rimelig billigt i Tyskland og bruges derfor af en

del brændeovnsbrugere, bl.a. fordi produkterne bruges ved fyring hen over natten. Kul og koks,

herunder energikoks (også kaldet petrokoks) er et biprodukt fra olieraffinering og er stærkt foru-

renende. Flere kommuner har i forskrifter fastsat forbud mod at fyre med kul og koks.

Der er allerede i dag forskellige restriktioner over for brug af petrokoks, dels igennem Svovlbe-

kendtgørelsen

, der fastsætter et maksimalt svovlindhold på 1% for petrokoks (petrokoks der sælg-

Bekendetgørelse nr. 640 af 12. juni 2014 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

es i Tyskland har dog ofte et svovlindhold på 1,3%), dels igennem Affaldsbekendtgørelsen

, idet

asken på grund af nikkelindholdet må betragtes som farligt affald, der skal bortskaffes som sådant.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et forbud mod kul og koks, alternativt stilles krav i

Brændeovnsbekendtgørelsen om, at fastbrændselsanlægget skal være godkendt til fyring med

petrokoks, kul o.l. faste fossile brændsler, hvis sådanne brændsler benyttes.

Forslag 2

Standardiseret kvalitetsmærkning for brænde og briketter

Brænde og briketter sælges i dag fra en stribe udsalgssteder, bl.a. byggemarkeder, forhandlere af

brændeovne, tankstationer, supermarkeder mv. Brændet markedsføres med en række forskellige

betegnelser, bl.a. ”Ovntørret brænde”, ”Ovnklart brænde” mv. Det

er ikke altid retvisende i forhold

til, hvornår brændet er klar til anvendelse. Eksempelvis er en del ovntørret brænde kun tørt i det

yderste lag, mens det er alt for vådt indvendigt. Samtidig er der stor kvalitetsforskel på briketter i

forhold til forbrænding og udledning. Det er i dag svært for forbrugerne at vurdere kvaliteten.

Kvaliteten af brænde og briketter spiller imidlertid en meget stor rolle for udnyttelsen af træet og

for partikeludledningen. Der er behov for at vejlede forbrugerne bedre om kvaliteten af brænde og

briketter. Og det vil være hensigtsmæssigt at få fjernet de dårligste kvaliteter fra markedet.

Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres en standardisereret kvalitetsmærkning af

brænde og briketter som en vejledning til forbrugerne.

Der eksisterer i dag en række standarder

om kvalitetskrav til fast biobrændsel, som det vil være nærliggende at tage udgangspunkt i.

Tiltag vedrørende værktøjer og støtte til kommuner

Forslag 3

Kommunale retningslinjer for anvendelse af brændeovne,

brændekedler mv.

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Generelle krav:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-12014

Kvalitetsklassificeret træpiler:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-22014

Kvalitetsklassificeret træbriketter:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-32014

Kvalitetsklassificeret træflis:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-42014

Kvalitetsklassificeret brænde:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-52014

Kvalitetsklassificeret ikke-træholdige brændselspiller:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-17225-62014

Kvalitetsklassificeret ikke-træholdige briketter:

http://webshop.ds.dk/da-dk/standard/27-190-biologiske-kilder-og-

alternative-energikilder/ds-en-iso-17225-72014

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

En række kommuner, bl.a. Hvidovre, Greve, Sønderborg og Lejre kommune, har udarbejdet egne

kommunale forskrifter for brug af fastbrændselsovne. Forskrifterne dækker brug af brændeovne,

brændekedler mv. i boligområder og fastsætter regler for brændetyper, korrekt opbevaring af

brænde, optænding og anvendelse, forbud mod fyring om natten mv. Efter forskrifterne fastsættes

der også bødestraf for overtrædelse af en række forhold i forskrifterne. Forskrifterne er meget ens-

artede.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Miljøstyrelsen sammen med Kommunernes Landsforening udar-

bejder et fælles sæt af retningslinjer for fyring i brændeovne, brændekedler mv.

Regelsættet bør gælde i alle landets kommuner og vil udgøre en central del af en

’kommunal

værk-

tøjskasse’

som støtte til kommunernes

udmøntning og fortolkning af § 17 i den kommende Brænde-

ovnsbekendtgørelsen. Udarbejdelse af fælles kommunale retningslinjer kan naturligt tage afsæt i

flere af de kommunale forskrifter på området.

Forslag 4

Fælleskommunale brændefyringsnævn til afgørelse af

tvister i kommunale klagesager

Klager over brændefyring i boligområder kan ofte være svære at afgøre, herunder fastlægge, hvor

alvorlige generne reelt er, og hvad de skyldes. I sådanne tilfælde hænder det, at kommuner anmo-

der en lokal skorstensfejer om en vurdering af eventuelle gener og udledning af røg for at få en uvil-

dig vurdering. Det kan ofte være en god måde at afslutte en klagesag eller en nabotvist om brænde-

røg på.

Som led i en ’kommunal værktøjskasse’ kan det være hensigtsmæssigt med en formel ordning,

der

giver en entydig proces i den her type af klagesager. Det kender man f.eks. fra Hegnsyn, der efter

Hegnsloven er udpegede nævn med tre personer, hvoraf mindst en er fagligt kvalificeret på områd-

et. Hegnsyn er beskikkede af kommunalbestyrelsen.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en række fælleskommunale nævn, der på samme måde

tager stilling til kommunale klager om brændefyring mv.

Der er næppe behov for et nævn i hver kommune som med Hegnsyn. I stedet kan man forestille sig

flere fælleskommunale nævn, oprettet med inspiration fra modellen med Hegnsyn, f.eks. med en

autoriseret skorstensfejermester, en repræsentant fra en patientforening og evt. en lægperson. Som

med Hegnsyn kan klagesager finansieres af de involverede parter.

Tiltag vedrørende ejerskifte og plan for udskiftning af brændeovne

Forslag 5

Miljøattest for brændeovne ved ejerskifte af boliger

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Det er i dag lovpligtigt for sælger at udarbejde Energimærkning i forbindelse med salg af huse og

ejerlejligheder

. En Energimærkning er en vurdering af boligens energimæssige tilstand, som dels

synliggør bygningens energiforbrug, dels giver et overblik over energimæssige forbedringer, der er

rentable at gennemføre. I visse tilfælde kan brændeovnen indgå i vurderingen, hvis den spiller en

afgørende rolle for husets energiforsyning. Det gælder imidlertid ikke i de fleste bolighandler.

Flere skorstensfejere oplever, at huskøbere af og til ønsker en faglig vurdering af brændeovnen,

skorstenen mv. som eventuelt grundlag for en forhandling mellem sælger og køber. Ejerskifte er

generelt et godt tidspunkt for en samlet miljøvurdering af, om ældre brændeovne, brændekedler

mv. kan leve op til kravene i den nye Brændeovnsbekendtgørelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles en miljøattest for brændeovne, brændekedler mv., der

kan anvendes af sælgere og/eller købere i forbindelse med ejerskifte for at vurdere fyringsenhed-

ens miljøprofil i forhold til kravene i Brændeovnsbekendtgørelsen.

Miljøattesten bør udover en faglig vurdering af fyringsenheden også indeholde konkrete anbefalin-

ger til f.eks. efterisolering af skorsten, evt. udskiftning af brændeovn, brændekedel eller anden til-

pasning af fyringsenheden. Miljøattesten kan bestilles af sælger eller køber, og der kan evt. laves en

ordning med delt finansiering af udgifterne til attesten.

Forslag 6

Samlet plan for gradvis udskiftning af ældre brændeovne og brændekedler

En ny Brændeovnsbekendtgørelse forventes at træde i kraft meget snart. Heri stilles skærpede

emissionskrav til nyere brændeovne, brændekedler mv. (fra 2008 og frem). Nye ovne lever generelt

op til kravene i bekendtgørelsen. Derfor vil det nye regelsæt kun i begrænset omfang medvirke til at

reducere partikeludledningen fra brændefyring, og bekendtgørelsen vil ikke løse problemet med de

mange ældre ovne og kedler, der har en dårlig forbrænding og høj partikeludledning.

Flere deltagere i arbejdsgruppen har endvidere påpeget, at der i dag er store problemer rundt om i

landet med tusindvis af ældre brændekedler, der er stærkt forurenende. Samtidig bruges kedlerne

også langt mere systematisk til primær energiforsyning

–

i forhold til brændeovne. Arbejdsgruppen

lægger derfor vægt på, at eventuelle tiltag på det her område også målrettes ældre brændekedler.

Tyskland har vedtaget en ordning, hvor ældre brændeovne, brændekedler mv. gradvist bringes i

overensstemmelse med nye tyske emissionskrav eller udskiftes med nye fyringsenheder, der lever

op til kravene. Den tyske ordning blev vedtaget i 2010 og har i de første år handlet om at inspicere

og tidsfastsætte fyringsenhederne til at indgå i ordningen. De tyske myndigheder er nu gået i gang

med den gradvise tilpasning og udskiftning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en samlet plan, der over en årrække bringer den

danske bestand af brændeovne, brændekedler mv. fra før 2008 i overensstemmelse med kravene

i den nye Brændeovnsbekendtgørelse.

Der fastlægges en gradvis indfasning af ordningen, så de

ældste ovne, kedler mv. først bringes i overensstemmelse med gældende krav eller udskiftes med

nye ovne mv.

Bekendtgørelse nr. 636 af 19. Juni 2012 af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde en dispensation for ovne, kedler mv., der kun bruges i

begrænset omfang, da miljøgevinsten ved at udskifte eller udfase de fyringsenheder er minimal.

Samtidig er det oplagt at undtage historiske og unikke fyringsenheder.

Det er vigtigt, at de relevante faglige kompetencer som Teknologisk Institut, Statens

Byggeforskningsinstitut, Skorstensfejerlauget m.fl. inddrages i udformningen af den samlede plan

og de enkelte undtagelsesbestemmelser.

Forslag 7

Kursus til brændeovnsbrugere ved nyinstallation eller indflytning i

bolig med eksisterende brændeovn, brændekedel mv.

Mange brugere af brændeovne, brændekedler mv. fyrer med forkert eller for vådt brænde, tænder

forkert op, holder fyringen i gang hen over natten mv. Det gælder også erfarne brugere. Derfor kan

bedre viden om korrekt fyring spille en meget afgørende rolle for at forbedre forbrændingen samt

reducere partikeludledning og gener ved brændefyring.

I Tyskland har myndighederne taget konsekvensen af det og har i forbindelse med et nyt regelsæt

fastsat et obligatorisk krav om, at brugeren inden for et år skal søge rådgivning i forbindelse med

nyinstallation samt ved overtagelse af boliger med et eksisterende fyringsanlæg. I Danmark skal

brugere af brændeovne mv. mindst en gang om året have besøg af en autoriseret skorstensfejer for

at tilse skorstenen. Og skorstensfejeren skal godkende alle nyinstallationer. Det er oplagt at udnyt-

te de besøg til at uddanne brugerne bedre i korrekt brændefyring.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et krav om, at boligejere med brændeovne, brænde-

kedler mv. skal have et kort kursus om korrekt brændefyring første gang, de får besøg af en skor-

stensfejer efter nyinstallationer eller ved indflytning i boliger med et eksisterende fyringsanlæg.

Det vil være naturligt, at der udstedes et fyringsdiplom til brændeovnsbrugeren. Kurset betales

særskilt af brugeren.

Tiltag vedrørende dataindsamling, viden og brugerinformation

Forslag 8

Systematisk indberetning af viden om godkendte brændeovne

og brændekedler

Skorstensfejerne har i dag en stor viden om den eksisterende bestand af brændeovne, brændeked-

ler mv. Fyringsenhederne skal efter reglerne jævnligt tilses, og skorstenen fejes. Det betyder, at de

enkelte skorstensfejere i dag har en forholdsvis stor viden om alder, tilstand, funktionalitet mv. for

mange af de tusindvis af brændeovne rundt om i landet. Problemet er, at den viden ikke i dag er

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

centralt registreret. En mere central registrering vil give værdifuld viden til brug i forbindelse med

vurdering af nye indsatser på området.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles et fælles elektronisk indberetningssystem med de

relevante oplysninger om eksisterende brændeovne.

Det vil være nærliggende, at Miljøstyrelsen sammen med relevante parter på området fastlægger

kriterier i en fælles indberetning samt aftaler de nærmere omstændigheder for administration af

indberetningen med Skorstensfejerlauget.

Forslag 9

Partnerskab om fælles informationsportal vedrørende brændeovne

Den seneste viden om brændeovne, brændefyring, regulering og nye undersøgelser er i dag ikke let

tilgængelig for hverken borgere, kommuner eller andre. Viden er i dag spredt på en række forskel-

lige organisationers, forskningsinstitutioners og myndigheders hjemmesider. Det er uhensigts-

mæssigt, fordi det sjældent giver et fælles afsæt for kommuner, brændeovnsbrugerne og professio–

nelle på området.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et partnerskab med relevante styrelser, forskningsin-

stitutioner, KL, NGO’er

og organisationer om etablering af et samlet forum inden for området

brændefyring.

Miljøstyrelsen bør være initiativtager og nøgleaktør i partnerskabet. Det bærende element i part-

nerskabet er en webportal med overblik over relevante informationer om brændefyring og miljø,

herunder nye forskningsresultater, undersøgelser, lovgivning, rådgivning mv. Partnerskabet kan

også tage et fælles ansvar for seminarer, konferencer etc.

Forslag 10

Etablering af forskningspulje om Bedre Brændefyring

Der arbejdes i dag målrettet med forskning og udvikling inden for nye teknologier. Og de danske

producenter er her blandt de førende i verden. Men der mangler i dag en del viden om konsekven-

serne af forskellige former for fyring, forskellene i partikeludledning ved ældre og nyere ovne, vær-

dien af korrekt optænding og fyring i forhold til forbrænding og partikeludledning samt en række

andre spørgsmål. Det er spørgsmål, som det er relevant at undersøge yderligere, bl.a. i forlængelse

af mere viden om den eksisterende bestand af brændeovne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Arbejdsgruppen anbefaler, at der, eventuelt som led i det ovennævnte partnerskab, etableres en

forskningspulje, hvor der løbende drøftes og formuleres behov for ny viden og nye forskningsre-

sultater.

Behovet for ny viden og nye forskningsresultater kan samtidig indgå systematisk i seminarer,

konferencer mv. som led i partnerskabet.

Tiltag vedrørende energimærkning

Forslag 11

Energimærkning af brændeovne mv.

Energimærkning er kendt fra hårde hvidevarer, biler og ejendomme. I alle tilfælde er disse ord-

ninger indført for at sætte fokus på energiforbruget, dvs. fremme salget af de mest energieffektive

produkter, biler og huse. Ordningerne har vist sig særdeles effektive, idet de på rimelig kort tid kan

flytte markedet i retning af de mest energieffektive produkter. På bilmarkedet har det f.eks. betydet

et stort mersalg af minibiler, og på ejendomsmarkedet har det medført, at ejendomme med de bed-

ste energimærker er steget i værdi, mens ejendomme med de dårligste energimærker er faldet i

værdi.

Når det på tilsvarende vis giver god mening at energimærke brændeovne, skyldes det, at høj energi-

effektivitet generelt er forbundet med lav partikelemission. Med mærket sendes der derved et sig-

nal om, at der er penge at spare på brændselsindkøb og dertil færre gener ved køb af A-mærkede

brændeovne.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en mærkningsordning for nye brændeovne, helt

tilsvarende ordningerne for hårde hvidevarer, biler og ejendomme, f.eks. mærkning på en skala

fra A til G.

Det vil f.eks. give mulighed for, at svanemærkede brændeovne kan opnå Energimærke B, mens to-

kammer ovne og ovne med automatisk luftregulering kan opnå Energimærke A. En oversigt fra

f.eks. Teknologisk Institut kan samtidig redegøre for gamle brændeovnes placering på skalaen.

Energimærkning af brændeovne vil medvirke til en bedre vejledning for forbrugerne i forbindelse

med udskiftning af brændeovne mv. Og det vil sætte større fokus på energieffektivitet og dermed

besparelser på udgifter til brænde for de bedste ovne. Det kan medvirke til at fremme udskiftnin-

gen af gamle brændeovne.

4. ØVRIGE FORSLAG

Arbejdsgruppen har ved de tre rundbordsmøder også drøftet andre forslag, som det ikke har været

muligt at nå helt til enighed om i gruppen. Nedenfor er beskrevet to forslag i forhold til afgift og

skrotningspræmie, som trods uenighed og kommentarer kan give anledning til videre politiske

drøftelser.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Udover en kort beskrivelse af forslagene er der efterfølgende også knyttet enkelte kommentarer til

forslaget for at forstå baggrunden for, at der ikke har været fuld enighed om det enkelte forslag.

Forslag

Forbrugsbaseret afgift på brændeovne og andre fyringsenheder

Det Økologiske Råd (DØR) mener generelt, at brændefyring bør afgiftsreguleres som alle andre

energikilder. Formålet er at minimere partikeludledningen fra brændefyring, så Danmark opnår en

stor miljø- og sundhedsgevinst og kan leve op til det nye NEC-direktiv. DØR ønsker samtidig at re-

ducere omfanget af privat brændefyring ved at sidestille brændefyring afgiftsmæssigt med anden

energiforsyning. Endelig ønsker DØR at motivere brugere af brændeovne, kedler mv. til at udskifte

de mest forurenende enheder med mere effektive og miljøvenlige brændeovne, brændekedler mv.

Forslaget indebærer, at der indføres en forbrugsbaseret afgift på brændefyring mv. som vi kend-

er det fra elafgifter, varmeafgifter og vandafgifter. Afgiften differentieres i forhold til en indde-

ling af brændeovne og andre fyringsenheder i tre miljøklasser og i forhold til, om brændefyring-

en foregår på landet eller i byer med kollektiv varmeforsyning. Forslaget omfatter derfor i alt

seks afgiftsniveauer og betales i forhold til timeforbruget.

Forslaget betyder, at ikke-miljømærkede

ovne placeres i miljøklassen ”Stor forurening”, mens

Svanemærkede ovne og ovne, hvor producenten kan dokumentere, at de opfylder de tekniske krav

til Svanemærket, placeres i miljøklassen ”Middel forurening”, mens træpilleovne, træpillefyr samt

visse to-kammer

brændeovne falder i miljøklassen ”Lille forurening”.

Efter forslaget registreres det årlige antal timer, fyringsenheden er i brug, i en plomberet tempera-

turmåler med en føler i skorstenen. DØR oplyser, at en sådan måler efter aftale med en teknologi-

leverandør kan produceres i samme prisleje som en elmåler. Måleren registrerer det antal timer,

temperaturen i skorstenen er over en vis grænse, dvs. det antal timer der fyres, hvilket sammen

med ovnens miljøklasse afspejler forureningen. Afgiften dækker kun de eksternaliteter, som for-

ureningen ifølge Miljøstyrelsen påfører samfundet, dvs.

forureneren betaler princippet.

DØR har også konkrete forslag til afgiftsniveauer og indfasning. Det er ikke beskrevet yderligere

her. Det afgørende for modellen er, at der er en klar forskel mellem miljøklasser samt by- og land-

zone med og uden kollektiv energiforsyning, bl.a. som et led i at påvirke brugernes adfærd.

Det samlede afgiftsforslag kan læses her:

http://www.ecocouncil.dk/component/docman/doc_download/1534-140404-braendefyring-

afgiftsforslag-final

Kommentarer til forslaget:

Ole Michael Jensen

vurderer ikke, at forslaget er helt gennemarbejdet, fordi det primært fokuserer

på partikler afspejlet i opdelingen af ovne mv. i miljøklasser. Han vurderer imidlertid, at den del af

forslaget, der omfatter en registrering af antallet af forbrugstimer via et termometer i skorstenen,

vil være en god måde at opkræve en eventuel energiafgift på. Dele af forslaget er derfor efter hans

opfattelse anvendeligt sammen med en energimærkning, jf. senere.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Helge Rørdam Olesen

anfører, at forslaget om afgift kræver et politisk valg af virkemidler, som han

som forsker ikke ønsker at gå nærmere ind i.

DAPO

vurderer, at en afgift som foreslået ikke fører til den ønskede ændring af adfærd, og at det

derfor er en teknisk og administrativ tung omvej til at få udskiftet gamle brændeovne, særligt når

forslaget sammenlignes med en række af de øvrige forslag, der direkte vil sikre en miljøgevinst.

Skorstensfejerlauget

mener ikke, at brændefyring som en CO2 neutral og vedvarende energikilde

skal belægges med afgift, og lauget henviser til, at planer om en forsyningssikkerhedsafgift er

fjernet netop på grund af modstand mod en brændeafgift. Lauget fremhæver også, at diverse

kampagner fra Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlauget om udskiftning af gamle ovne samt korrekt

fyring har vist gode resultater, og at man i stedet bør fortsætte de indsatser.

Torben Sigsgaard

vurderer, at en afgift pr. brugstime, gradueret efter energi og miljøklasse, i

lighed med afgiften på biler, vil kunne motivere brugerne til at fyre mindre i bedre ovne, og det er

netop det, der er målet.

Thorkil Kjær

støtter metoden om at få adgang til et samlet mål for antallet af forbrugstimer for den

enkelte brændeovn. Det kan, f.eks. koblet med miljøklasser for den enkelte brændeovn, anvendes

til at indføre en afgift på brug af brændeovne. Det er Astma-Allergi Danmark positive over for.

Forslag

Skrotningspræmie for udfasning af ældre brændeovne,

brændekedler mv.

Miljøstyrelsen har tidligere overvejet mulighederne for at indføre en skrotningspræmie som led i at

fremskynde en udfasning af de ældre brændeovne. Modellen med en skrotningspræmie kendes fra

biler, oliefyr mv. Her er der generelt gode erfaringer. Meget afhænger imidlertid af præmiens stør-

relse i forhold til investeringen i en ny brændeovn, brændekedel mv.

Det kan på den ene side være svært at vurdere, hvor meget en skrotningspræmie præcist kan med-

virke til at fremskynde en udfasning af de ældre brændeovne

–

i forhold til den udskiftning der i

forvejen sker. Omvendt har en skrotningspræmie den fordel, at den på kort sigt kan skabe økono-

miske incitamenter for boligejere til at udskifte deres brændeovn. Det kan medvirke til en kortsig-

tet miljøgevinst og fjerne nogle af de ældste og dårligste ovne fra markedet.

Forslaget indebærer, at miljømyndighederne i en given periode tilbyder danskerne en skrot-

ningspræmie, hvis de udskifter deres brændeovn, brændekedel mv. med en moderne ovn, evt. en

Svanemærket ovn.

Her skal præmiens størrelse overvejes nøje i forhold til prisen på en ny ovn.

En skrotningspræmie kan medvirke til på kort sigt at skabe økonomiske incitamenter til at udskifte

ældre brændeovne, der bruges jævnligt eller hyppigt. Derfor kan en skrotningspræmie evt. bruges

som en ordning, der tilbydes brændeovnsbrugerne forud for implementering af en lovreguleret

gradvis udskiftning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Henvendelse af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet

Kommentarer til forslaget:

Helge Rørdam Olesen

anfører, at forslaget om en skrotningspræmie på linje med forslaget om af-

gift kræver et politisk valg af virkemidler, som han som forsker ikke ønsker at gå nærmere ind i.

Det Økologiske Råd (DØR)

kan kun støtte et forslag om en skrotningspræmie, hvis finansieringen

af en sådan ordning tages fra afgifter på forurening fra brændefyring, så ressourcerne ikke tages fra

de generelle skatteindtægter. Skatteyderne skal

efter DØR’s opfattelse

ikke betale folks nye ovne.

DØR understreger desuden, at skrotningspræmier er dyre, da præmien også gives til brugere, der

alligevel har planer om at skifte til en ny ovn. Derfor er det sjældent et økonomisk effektivt virke-

middel.

Skorstensfejerlauget

støtter forslaget og anbefaler, at en skrotningsordning anvendes forud for en

lovreguleret plan for udfasning, fordi det vil fremskynde en udskiftning af de ældre anlæg og der-

ved opnås en hurtigere miljøgevinst. Finansiering af en skrotningsordning er efter laugets opfat-

telse en politisk vurdering.