Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt
1806427_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
DAPO takker hermed for muligheden for foretræde for udvalget den 11.oktober 2017. I forlængelse af
foretrædet fremsendes her relevant, supplerende materiale:
Faktaark om fordele ved en skrotningspræmieordning som beskrevet af bl.a. De Økonomiske
Råd i redegørelse af 1. marts 2016.
Faktaark om fordele ved tvungen udfasning af de ældste brændeovne efter samme model, som
blev indført i Tyskland i 2010. ’Vismændene’ påpeger,
at den største samfundsøkonomiske
gevinst hentes, hvis en tvungen udfasningsordning omfatter alle brændeovne fra før 2008.
Kopi af fælles udspil på området til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl i juli 2014. Bag
forslagene står foruden DAPO en række forskere, Astma-Allergi Danmark, Skorstensfejerlauget
samt Det Økologiske Råd. Af katalogets forslag er det indtil videre kun forslaget om en
skrotningspræmieordning, der er fuldt gennemført.
DAPO’s pressemeddelelse om forskellige udfasningsmodeller contra
forslag om forbrugsbaseret
afgift på brændeovne. Pressemeddelelsen relaterer sig til De Økonomiske Råds analyse fra 1.
marts 2016
– men DAPO’s synspunkt er uændret: Der ligger ikke en 100 % sikker miljøgevinst i
at indføre en afgift på brændeovne. Det gør der til gengæld i at udfase de ældste brændeovne.
Endelig vil vi benytte lejligheden til at gøre opmærksom på nogle grundlæggende forhold og nuancer,
som ofte overses i debatten om forureningen fra brændeovne og de sundhedsskader, den medfører:
En helt ny rapport fra DCE afslører, at københavnske brændeovne kun bidrager med mellem 2
og 3 % af den samlede luftforurening i København. Et markant indgreb mod brændeovne vil
således kun få en forsvindende lille indflydelse på byens luftkvalitet og på sundhedsudgifterne:
http://dce2.au.dk/pub/SR217.pdf
Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed m.fl. gennemførte i 2015 et interessant forsøg i
København. Man udstyrede 59 ikke-rygende borgere med en GPS og en partikelmåler, så man
præcist kunne registrere, hvor og hvornår de var eksponeret for partikelforurening fra ultrafine
partikler. Undersøgelsen viste overraskende, at 90% af eksponeringen sker indendørs i hjemmet
eller i andre bygninger, mens kun 5% af eksponeringen sker udendørs. For DAPO må dette
resultat rokke ved modelberegningerne af, hvor mange helbredsskader, der kan tilskrives
partikler fra brænderøg, men resultatet har fået overraskende lidt opmærksomhed i den
offentlige
debat:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1352231015002770?via%3Dihub
Vi finder, disse fakta er af stor betydning, når politikerne skal træffe beslutning om regulering på
brændeovnsområdet.
DAPO står naturligvis til udvalgets rådighed, hvis det fremsendte materiale skal uddybes eller drøftes
eller hvis der i øvrigt er spørgsmål til emnet.
Med venlig hilsen
Kjeld Vang
Foreningen af Danske
Leverandører af
Pejse og Brændeovne
Sekretariatet
Hyldehaven 35
8520 Lystrup