Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 44
Offentligt
1806401_0001.png
J. nr.: 2017-27-60-00166
22. september 2017
Slutrapport for kampagnen
Kontrol af kosttilskud til spædbørn og gravide
INDLEDNING
Bagrunden for kampagnen
I sommeren 2016 markedsførte én virksomhed et kosttilskud med for høj dosis af D-
vitamin til spædbørn. Seks børn blev indlagt med D-vitaminforgiftning efter indtagelse af
produktet. Virksomheden havde ikke fortaget de lovpligtige analyser for indholdet af D-
vitamin til brug for udarbejdelse af produktets deklaration af næringsstoffer. Hvis
virksomheden havde foretaget en sådan analyse, var det høje indhold af D-vitamin
blevet opdaget inden markedsføring af produktet.
I forlængelse af sagen opstod der fokus på kravene til virksomhedernes risikoanalyse i
forbindelse med sikring mod for højt indhold af næringsstoffer i kosttilskud.
Kosttilskud skal anmeldes til Fødevarestyrelsen senest samtidig med første
markedsføring i Danmark. En anmeldelse er en registrering af kosttilskuddet og dets
indholdsstoffer, og oplysningerne bruges af Fødevarestyrelsen til at forbedre
produktsikkerhedskontrollen.
Tidligere kontrol
Der er ved en kontrolkampagne i foråret 2016 konstateret overtrædelser af
anmeldelsesreglerne.
Som følge af det fejlproducerede kosttilskud fra sommeren 2016 udførte
Fødevarestyrelsen kontrol af alle rene D-vitamindråbeprodukter til spædbørn i slutningen
af 2016. I alt syv markedsføringsansvarlige og to producenter blev kontrolleret. To af de
ni virksomheder fik en indskærpelse. En producent manglede ved kontrolbesøget
analyser af D-vitamin til brug for mærkningen, og en virksomheds analyser af D-vitamin
viste en mindre overskridelse af kosttilskudsbekendtgørelsens maksimumsgrænse. Begge
forhold er efterfølgende kontrolleret, og virksomhederne har dokumenteret, at reglerne
overholdes.
Formål og fokus
Kampagnen havde til formål at kontrollere virksomheders markedsføring, anmeldelse og
analyser til brug for mærkningen af kosttilskud til spædbørn og gravide.
Side 1/4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
www.fvst.dk/kontakt
www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Slutrapport for Fødevarestyrelsens kampagne Kontrol af kosttilskud til spædbørn og gravide, fra miljø- og fødevareministeren
1806401_0002.png
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler sårbare grupper tilskud af visse
næringsstoffer. I denne kampagne var der fokus på følgende sårbare grupper og de dertil
anbefalede kosttilskud:
Spædbørn: D-vitamin, og jern til for tidligt fødte og ved lav fødselsvægt
Gravide: Folsyre, jern, calcium og D-vitamin
Kosttilskud, der indeholdte andre næringsstoffer end de anbefalede, blev også
kontrolleret, hvis det anbefalede næringsstof også var tilsat produktet.
Kontrollen fokuserede på, hvorvidt
kosttilskuddene var anmeldt, og om de var anmeldt korrekt,
der var foretaget de lovpligtige analyser hos producenten inden markedsføringen,
og
virksomhederne havde procedurer, der sikrer, at kosttilskuddene ikke udgør en
sundhedsfare.
KONKLUSION
Der er tre overordnede konklusioner i denne kampagne:
Der er styr på anmeldelserne
Anmeldelsesresultatet er tilfredsstillende og forventet, da Fødevarestyrelsen også i 2016
gennemførte en kontrolkampagne, hvor anmeldelse af kosttilskud blev kontrolleret.
Ved kampagnen i 2016 fik 11 ud af 99 virksomheder med krav om anmeldelse af
kosttilskud anmærkninger. I kampagnen i år blev der kun givet én anmærkning
vedrørende anmeldelse af kosttilskud. De 50 virksomheder i årets kampagne var primært
i engrosvirksomheder modsat kampagnen i 2016, hvor en del af kontrollerne var hos
detailvirksomheder.
Analyseresultater
Ingen af kosttilskudsproducenterne fik anmærkninger for manglende analyseresultater
forud for mærkningen. En forhandler/anmelder fik sanktion for ikke-fyldestgørende
analyser.
En af virksomhederne viste sig ikke at have taget stilling til sin egen analyse.
Fødevarestyrelsen valgte i denne virksomhed at udtage to prøver til analyse. Resultatet
viste, at produktet havde et så højt indhold af D-vitamin, at virksomheden måtte
tilbagekalde produktet fra markedet (se under
”Resultater”).
Dette produkt blev på
kontroltidspunktet markedsført på virksomheden hjemmeside til gravide. Produktet var
dog ikke fysisk mærket med gravide som målgruppe.
Virksomhedens procedurer
Det fremgår, at visse virksomheder finder det vanskeligt at leve op til
egenkontrolkravene vedrørende risikoanalyse af deres aktiviteter/produkter, og dette
Side 2/4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
www.fvst.dk/kontakt
www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Slutrapport for Fødevarestyrelsens kampagne Kontrol af kosttilskud til spædbørn og gravide, fra miljø- og fødevareministeren
1806401_0003.png
resulterede i seks indskærpelser. Det er vigtigt, at virksomhedernes har beskrevet
arbejdsgange og stiller sig kritisk overfor bl.a. fremstillingsmetoder og eventuelle
analyseresultater, og at de kan redegøre for deres vurderinger. Der er i de givne tilfælde
også vejledt om reglerne, og der bør fortsat være fokus på området for at minimere
risikoen for salg af potentielt farlige fødevarer.
Opfølgning
Fødevarestyrelsen har fulgt op på sanktionerne.
RESULTATER
50 virksomheder blev kontrolleret
15 af de kontrollerede virksomheder var enten ikke ansvarlige for eller producerede ikke
kosttilskud, der var relevante for kampagnen
(se under ”Metode”).
Ni virksomheder fik sanktioner
For de 35 kontrollede virksomheder med relevante produkter blev der givet 11
sanktioner i ni virksomheder. Ni indskærpelser, ét forbud og én bøde.
Indskærpelser
Ni indskærpelser fordelt på følgende:
6 vedrørende mangelfulde procedurer (risikoanalyse og egenkontrol)
1 vedrørende manglede mulighed for korrekt dosering til spædbørn (måleske eller
lignende var ikke vedlagt)
1 vedrørende ukorrekte anmeldelser
1 vedrørende ikke fyldestgørende analysecertifikater
Forbud og bøde
En af de virksomheder, der fik en indskærpelse vedr. mangelfuld egenkontrol, fik også et
forbud og en bøde. Forbuddet omhandler salg af farlige fødevarer, og bøden er givet
grundet et for højt indhold af D-vitamin i et produkt, der på virksomhedens hjemmeside
blev markedsført til gravide.
Virksomheden fremviste analyser, som kunne sandsynliggøre en overskridelse af
kosttilskudsbekendtgørelsens maksimumsgrænse på 91,4 µg pr. anbefalet daglig dosis
og en mulig overskridelse af den øvre tolerable grænse fastsat af den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet på 100 µg pr. daglig dosis for voksne. Af denne årsag valgte
Fødevarestyrelsen at udføre egne analyser af produktet. Disse analyser viste et indhold
på hhv. 112 og 115 µg D-vitamin pr. anbefalet daglig dosis, hvorfor både
bekendtgørelsens grænse og den videnskabelige øvre tolerable grænse var overskredet
Side 3/4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
www.fvst.dk/kontakt
www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Slutrapport for Fødevarestyrelsens kampagne Kontrol af kosttilskud til spædbørn og gravide, fra miljø- og fødevareministeren
1806401_0004.png
Ingen sanktioner i detailleddet
De to detailvirksomheder, der markedsførte kampagnerelevante kosttilskud overholdte
reglerne.
METODE
Kontrolperiode og fordeling af kontrolbesøg
Kampagnekontrollen blev gennemført i forbindelse med ordinære eller ekstra kontroller
ved relevante virksomheder i perioden 1. marts 2017 til 31. maj 2017.
Der skulle så vidt muligt udføres kontrol i alle virksomheder, der producerer eller er
ansvarlige for den første markedsføring, herunder forhandlere, af kosttilskud til
spædbørn (D-vitamin og jern) og gravide (calcium, folsyre, D-vitamin og jern) i
Danmark.
De 50 kontroller fordelte sig med
4 kontroller i detailleddet
46 kontroller i engrosleddet (både producenter og forhandlere)
Ved søgning i Fødevarestyrelsens kosttilskudsdatabase og på virksomheders
hjemmesider blev der udpeget 28 virksomheder (herunder producenter) med relevante
anmeldte produkter samt 9 producenter, der ikke selv har anmeldt relevante produkter.
Derudover skulle der foretages et antal kontroller i virksomheder, der kunne forventes at
have relevante produkter, eller som i kampagneperioden anmeldte relevante produkter.
Dette var for at sikre, at alle relevante kosttilskud blev kontrolleret.
Kontrollen
Ved kontrollen på virksomhederne kontrollerede Fødevarestyrelsen, hvorvidt
producenter og importører kunne fremvise relevante analyser til brug for
mærkning af indholdet af jern, D-vitamin, folsyre og calcium
alle relevante kosttilskud var anmeldt
anmeldelser var korrekte
virksomheden havde procedurer, der var dækkende for aktiviteter relateret til
kampagnen.
Side 4/4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
www.fvst.dk/kontakt
www.fvst.dk