MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 435
Offentligt

Punktkilder 2016

NOVANA - Punktkilder

April 2018

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Bo Skovmark, MST

Lisbeth Nielsen, MST

Anna Gade Holm, MST

Foto:

Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s.

Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening

ISBN: 978-87-93614-44-4

Må citeres med kildeangivelse

Indhold / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Indhold

Forord ...................................................................................................................................................................... 6

Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7

Indledning................................................................................................................................................ 9

2.1

Datakvalitet ............................................................................................................................. 10

Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11

3.1

3.2

Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11

3.1.1

3.2.1

3.2.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Datakvalitet ............................................................................................................. 11

Relevans ................................................................................................................. 12

Status og udvikling .................................................................................................. 12

Relevans ................................................................................................................. 13

Mål og krav.............................................................................................................. 13

Status og udvikling .................................................................................................. 13

Renseanlægstyper .................................................................................................................. 12

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .......................................................... 13

Særskilte industrielle udledninger ...................................................................................................... 16

4.1

4.2

Basisoplysninger ..................................................................................................................... 16

4.1.1

4.2.1

4.2.2

4.2.3

Datakvalitet ............................................................................................................. 16

Relevans ................................................................................................................. 17

Mål og krav.............................................................................................................. 17

Status og udvikling .................................................................................................. 17

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .......................................................... 17

Regnbetingede udledninger ................................................................................................................ 21

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

Basisoplysninger ..................................................................................................................... 21

5.1.1

Datakvalitet ............................................................................................................. 22

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .......................................................... 22

Relevans ................................................................................................................................. 22

Mål og krav ............................................................................................................................. 23

5.2.3

Status og udvikling .................................................................................................. 23

Spredt bebyggelse ................................................................................................................................ 26

6.1

6.2

Basisoplysninger ..................................................................................................................... 26

6.1.1

6.2.1

6.2.2

6.1.2

Datakvalitet ............................................................................................................. 27

Relevans ................................................................................................................. 27

Mål og krav.............................................................................................................. 28

6.2.3 Status og udvikling ......................................................................................... 28

Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde ........................................................... 27

Indhold / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Ferskvandsbrug .................................................................................................................................... 30

7.1

7.2

Basisoplysning ........................................................................................................................ 30

7.1.1

7.2.1

7.2.2

7.3

7.3.1

7.3.2

7.3.3

7.4

7.4.1

7.4.2

7.4.3

Datakvalitet ............................................................................................................. 31

Relevans ................................................................................................................. 31

Status og udvikling .................................................................................................. 31

Relevans ................................................................................................................. 32

Mål og krav.............................................................................................................. 32

Status og udvikling .................................................................................................. 33

Relevans ................................................................................................................. 35

Mål og krav.............................................................................................................. 35

Status og udvikling .................................................................................................. 35

Produktion og ferskvandsdambrugets drift .............................................................................. 31

Organisk stof og næringsstoffer .............................................................................................. 32

Medicin og hjælpestoffer ......................................................................................................... 35

Saltvandsbaseret fiskeopdræt............................................................................................................. 37

8.1

8.2

Basis oplysninger .................................................................................................................... 37

8.1.1

8.2.1

8.2.2

8.3

8.3.1

8.3.2

8.4

8.4.1

8.4.2

8.4.3

Datakvalitet ............................................................................................................. 37

Relevans ................................................................................................................. 37

Status og udvikling .................................................................................................. 38

Relevans ................................................................................................................. 38

Status og udvikling .................................................................................................. 38

Relevans ................................................................................................................. 40

Mål og krav.............................................................................................................. 40

Status og udvikling .................................................................................................. 40

Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt ............................................................... 37

Næringsstoffer ........................................................................................................................ 38

Medicin og hjælpestoffer ......................................................................................................... 40

Samlet belastning i Danmark ............................................................................................................... 42

9.1

Samlet belastning ................................................................................................................... 42

9.1.1

Datakvalitet ............................................................................................................. 42

Referenceliste ....................................................................................................................................................... 44

Bilagsoversigt ....................................................................................................................................................... 45

Bilag 1. Data for renseanlæg ............................................................................................................................. 46

Bilag 1.1 .................................................................................................................................................. 47

Bilag 1.2 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.3 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.4 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.5 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.6 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.7 .................................................................................................................................................. 48

Bilag 1.8 .................................................................................................................................................. 49

Bilag 1.9 .................................................................................................................................................. 77

Bilag 2. Data for industrielle udledninger ......................................................................................................... 80

Bilag 2.1 .................................................................................................................................................. 80

Indhold / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3. Data for alle udledninger ...................................................................................................................... 85

Bilag 3.1 .................................................................................................................................................. 86

Bilag 3.2 .................................................................................................................................................. 87

Bilag 3.3 .................................................................................................................................................. 88

Bilag 3.4 .................................................................................................................................................. 89

Bilag 3.5 .................................................................................................................................................. 90

Bilag 3.6 .................................................................................................................................................. 91

Bilag 3.7 .................................................................................................................................................. 92

Indhold / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Forord

Denne rapport samler resultater fra overvågning af punktkilder i 2016. Rapporten er udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Rapporten er et led i det Nationale program for OVervågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den dan-

ner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af forureningspåvirkningen

af vandmiljøet og vandmiljøets tilstand i Danmark.

Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsyn og overvågning af de

enkelte punktkilder.

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

1. Sammenfatning og konklusion

Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og

akvakultur i 2016 er opgjort til 900 tons fosfor, 6.600 tons kvælstof og 12.000 tons organisk stof målt som BI

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i 2017 fejl i de analysemetoder til måling af total

kvælstof og total fosfor, som har været anvendt af visse laboratorier. Denne ikke godkendte analysemetode med-

fører en utilstrækkelig destruktion/oplukning af prøverne, hvilket må forventes at medføre, at der måles lavere

værdier af total kvælstof og total fosfor, end hvis den godkendte metode (autoklave metode) var blevet anvendt.

Visse af punktkilderne kan være berørt af denne analysefejl. Prøver udtaget på renseanlæg og industri kan være

analyseret med den ikke godkendte metode, mens en andel af dambrugene ligeledes kan være omfattet, hvorfor

opgørelsen skal tages med dette forbehold, jf. afsnit 2.1 og de respektive afsnit om datakvalitet for hver punktkil-

detype. Regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, havbrug og en andel af dambrugene er ikke omfattet af

analysefejlen, idet beregning af udledning for disse punktkildetyper, er baseret på beregninger, der ikke direkte

hviler på analyser.

De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2016 er vist i Figur 1.1. Udlednin-

gen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder er siden 1989 reduceret med hhv. 76 %, 87 % og 88 %.

Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri.

Siden 2004 har reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder samlet set været

stagnerende.

Den opgjorte udledning fra regnbetingede udløb viser en forøgelse i perioden fra 2012 til 2016 i forhold til perio-

den før. Forøgelsen skyldes ikke en reel forøgelse i udledningen fra regnbetingede udløb, men tilskrives en be-

regningsmæssig justering begrundet i væsentligt forbedret datakvalitet i form af bedre registreringer af data om-

kring udløbene og de områder, der afvander til dem. De seneste år har der været gjort en indsats, for at forbedre

datakvaliteten for regnbetingede udledninger.

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat reduktionsmål for udledningen af næringsstoffer og orga-

nisk stof på renseanlæg samt tilsvarende reduktionsmål for næringsstoffer på industri. Målene for punktkilder i

Vandmiljøplan I blev nået i 1990’erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen speci-

fikke krav til punktkilder.

Reduktionen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør – sammen-

lignet med renseanlæg og industri – kun en lille andel af den samlede reduktion siden 1989.

Der er siden 2004 analyseret for miljøfremmede stoffer og metaller på punktkilderne: renseanlæg, industri, dam-

brug, regnbetingede udløb, samt på mekaniske renseanlæg, der også repræsenterer udledningen fra den spredte

bebyggelse. En opgørelse baseret på data fra perioden 2004-2013 er at finde i NOVANA temarapport om miljø-

fremmede stoffer og metaller .

DCE (2014).

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 1.1.

De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden 1989-2016. For dambrug og

saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010. Se afsnit 2.1 vedrørende forbehold

for analyser.

Fosfor (1.000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

Dambrug+havbrug

Spredt bebyggelse

1992

1995

1998

2001

2004

RBU

2007

2010

2013

2016

1989

Kvælstof (1.000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

Dambrug+havbrug

1989

RBU

1992

1995

1998

Spredt bebyggelse

2001

2004

2007

2010

2013

2016

100

(1000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

1989

Spredt bebyggelse

1992

1995

1998

2001

Dambrug og havbrug

RBU

2004

2007

2010

2013

2016

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

2. Indledning

Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980’erne, og siden er det løbende blevet justeret.

Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra

2016-2021. Punktkildeovervågningen for 2016 er således det første år i programperioden på 6 år.

Punktkildeprogrammet omfatter Miljøstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stof-

fer og metaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akva-

kultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige

indberetning af resultater fra Miljøstyrelsen og kommunernes tilsyn. For de fleste punktkilder ligger der en række

måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne spredt bebyggelse, regn-

betingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teoretiske beregninger til opgørelse af

organisk stof og næringsstoffer.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at:



Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen



Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandplanerne,

herunder;



overordnet at dokumentere reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, metaller og miljøfremmede stoffer

gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder



beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af af-

strømningsbidraget fra diffuse kilder



beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland



beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næ-

ringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer



Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer



Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.

Indledning / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

2.1

Datakvalitet

I forbindelse med en kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 fejl i de metoder til måling af

total kvælstof og total fosfor, som har været anvendt af laboratoriet ALS. Der er anvendt en ikke godkendt meto-

de, der medfører en utilstrækkelig destruktion/oplukning af prøverne, hvilket må forventes at medføre, at der må-

les lavere værdier af total kvælstof og total fosfor end med den godkendte metode (autoklave metode) i de analy-

ser ALS har udført for Miljøstyrelsen. Efterfølgende har det vist sig, at laboratoriet Eurofins har benyttet samme

analyseudstyr og antagelig samme utilstrækkelige oplukning af prøven. Det vides ikke om andre laboratorier end

ALS og Eurofins kan have udført samme analysefejl. Analysefejlen har ikke betydning for de uorganiske fraktioner

af kvælstof og fosfor.

Miljøstyrelsen har med bistand fra DCE, Aarhus Universitet, udført et serviceeftersyn på Miljøstyrelsens data for

at afklare måleforskelle mellem den godkendte og den ikke godkendte metode. Konklusionen blev, at der for

vandløb kan foretages en korrektion af de enkelte analyser for kvælstof i bl.a. vandløb. Der kan dermed også

bestemmes en korrekt kvælstofbelastning på landsplan og til enkelt vandområder. Ved en gennemsnitlig koncen-

tration på ca. 4,5 mg TN/l vil korrektion være på ca. 0,3 mg/l, svarende til ca. 7 %. For fosfor er der ligeledes fore-

tages en korrektion af resultaterne i vandløb. Ved en gennemsnitlig koncentration på ca. 0,087 mg TP/l er korrek-

tionen på ca. 0,015, svarende til ca. 17 % .

Konsekvensen af analysefejlen kan i nogle tilfælde påvirke beregningen af udledningen fra punktkilder.

Renset spildevand har typisk en anden sammensætning end vandløbsvand, så den beregnede fejl på vandløbs-

vand kan ikke overføres direkte til spildevand. Generelt må spildevand forventes at indeholde en større andel

organisk stof end vandløbsvand, hvilket teoretisk kan medføre en større indvirkning af analysefejlen i spildevand i

forhold til vandløbsvand. På den anden side forventes organisk stof i spildevand, at være mere omsætteligt end

organisk stof i vandløbsvand, hvilket taler for en mindre effekt af analysefejlen i spildevand.

Udledningen fra punktkilder opgøres på flere forskellige metoder. Udledningen fra spredt bebyggelse, regnbetin-

gede udløb, havbrug og i et vist omfang dambrug opgøres på baggrund af enhedstal og modeller, og er derfor

ikke berørt af analysefejlen. Udledningen fra renseanlæg, industri med egen renseanlæg og visse dambrug er

baseret på egenkontrolanalyser af kvælstof og fosfor, og udledningen fra disse punktkilder kan derfor være påvir-

ket af analysefejlen.

Det har ikke været muligt, at klarlægge præcist, hvilken metode, der er anvendt til analyse af prøver, der er udta-

get på renseanlæg, industri og akvakulturanlæg. Derfor kan opgørelser af udledninger fra disse punktkildetyper

være behæftet med en vis bias, hvis størrelse det dog ikke er muligt på nuværende tidspunkt, at fastlægge. På

baggrund heraf vil udledningen af den enkelte punktkilde ikke blive korrigeret i denne afrapportering.

http://dce2.au.dk/pub/TR110.pdf

Indledning / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

3. Renseanlæg

3.1

Basisoplysninger

Ved renseanlæg forstås renseanlæg, som er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i Lov

om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg, der

ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab. Renseanlæg modtager husspildevand og spildevand fra industri-

er. Spildevandet fra disse industrier indgår i opgørelsen af renseanlæggets belastning.

Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgørel-

sen (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) udtage egenkontrolprøver til analyse for bl.a. kvælstof, fosfor og organisk stof.

Antallet af prøver, der udtages på renseanlæggene, er gradueret efter renseanlæggenes størrelse, jf. bilag 1 i

spildevandsbekendtgørelsen . For renseanlæg med godkendt kapacitet under 30 PE er der ikke krav til egenkon-

trol.

I denne rapport er belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof beregnet for Danmarks 786 rense-

anlæg. Oplysninger om renseanlæggene stammer fra databasen PULS . Kommunerne og spildevandsforsynin-

gerne har ansvaret for at opdatere databasen med resultater fra renseanlæggenes egenkontrol, samt ændringer

i renseanlæggenes stamoplysninger f.eks. i form af ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring

8.000 afløbsprøver for de 786 renseanlæg, der indgår i årets indberetning.

Der analyseres desuden for metaller og miljøfremmede stoffer på udvalgte renseanlæg i NOVANA programmet.

Miljøstyrelsen har ansvaret for, at lægge data fra den prøvetagning, der bliver foretages i NOVANA-programmet i

PULS-databasen. Opgørelsen af metaller og miljøfremmede stoffer vil blive afrapporteret senere.

3.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder visse laboratorier har benyttet. Disse laboratorier har benyttet en utilstrækkelig målemetode,

hvorfor det ikke kan udelukkes, at kvælstof og fosfor niveauer målt på prøver udtaget på renseanlæg i 2016 kan

være lavere, end hvis den korrekte analysemetode var blevet anvendt.

En gennemgang af data på vandløb, der også er omfattet af analysefejlen, viser ved nærmere definerede forud-

sætninger (Se afsnit 2.1 om Datakvalitet), at for total kvælstof vil korrektionen være ca. 7 % og for fosfor er kor-

rektionen ca. 17 % . Renset spildevand har en anden sammensætning end vandløbsvand, så korrektionen fra

vandløbsvand kan ikke overføres til spildevand. En anden forudsætning for en eventuel korrektion af data er spe-

cifik viden om hvilke renseanlæg, der er omfattet af fejlen. Dette kræver viden, om hvilket laboratorium det enkelte

renseanlæg har benyttet, og hvilken analysemetode det pågældende laboratorium har benyttet. Det har ikke væ-

ret muligt, at klarlægge præcist hvilken metode, der er anvendt til analyse af prøverne udtaget på renseanlæg, da

det er den enkelte spildevandsforsyning, der bestemmer hvilket laboratorium, der benyttes. Af ovenstående årsa-

ger vil udledningen fra det enkelte renseanlæg ikke blive korrigeret i denne afrapportering. De angivne udlednin-

ger af kvælstof og fosfor angivet i dette kapitel og i bilagene for renseanlæg, kan derfor være behæftet med usik-

kerhed, og den reelle udledning kan være større end den angivne værdi.

Bek nr. 1469 af 12/12-2017.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194212

PULS link her.

Dataansvarsaftalen her.

http://dce2.au.dk/pub/TR110.pdf

Renseanlæg / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

3.2

3.2.1

Renseanlægstyper

Relevans

Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses

bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses stør-

stedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at redu-

cere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne

type anlæg ligeledes reducerer indholdet af en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet.

3.2.2

Status og udvikling

Antallet af renseanlæg i Danmark er reduceret i løbet af de sidste 25 år, og udviklingen går fortsat i retning af at

spildevandsrensningen centraliseres på større og færre anlæg. I 2016 var der i alt 786 renseanlæg. Ud af de 786

var 726 anlæg belastet med spildevand svarende til 30 person ækvivalenter (PE) eller derover. Til sammenligning

var der 1.980 renseanlæg med en kapacitet over 30 PE i 1989. Der er således blevet nedlagt 1.200 renseanlæg

med en kapacitet over 30 PE siden 1989. Alene fra 2015 til 2016 er der blevet nedlagt 53 renseanlæg. De nedlag-

te anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet

afskåret til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der har en forholdsmæssig større

andel af lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af

spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses 63 % af spildevandet på 60 renseanlæg, der er

større end 50.000 PE.

Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte

år. De udvalgte år er før 1987 (før Vandmiljøplan I), 1993 (hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt)

samt 2016. Tabellen viser, at større og større andele af den samlede spildevandsmænge igennem årene er ble-

vet renset på renseanlæg med avanceret rensning. Bilag 1.1 til 1.7 viser oplysninger om private renseanlæg,

herunder renseanlægstyper, andelen af den samlede spildevandsmængde fordelt på renseanlægstyper og ande-

len af spildevand fordelt på renseanlæggenes størrelser målt i dimensioneret kapacitet.

Tabel 3.1.

Spildevandsmængden i procent fordelt på renseanlægstyper i udvalgte år.

U står for urenset spildevand eller rensetype ikke oplyst, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N

og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammoni-

um-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D).

Anlægstype

Før VMP (%)

1993 (%)

2016 (%)

0,004

0,2

0,5

0,1

1,7

MBK

MBND(K)

0,5

Ud af de i alt 786 renseanlæg er der 184 private renseanlæg. 0,3 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de

private renseanlæg. De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Fordelingen

af vandmængder på de private anlæg fremgår af bilag 1.5.

Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2016 opgøres til omkring 7 mio. PE, mens rense-

kapaciteten på anlæggene er opgjort til omkring 11,5 mio. PE.

Renseanlæg / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

3.3

3.3.1

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsæt-

ter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under

forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

3.3.2

Mål og krav

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof

og fosfor fra renseanlæg. Målene har været opfyldt siden midten af 90’erne. Renseanlæggene har generelt un-

dergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en

række mindre anlæg enten er blevet nedlagt eller udbygget til forbedret rensning. I dag er der således næsten

ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af spildevand, der gennemgår en rensning

for kvælstof, steget til at omfatte størsteparten af det spildevand der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vand-

miljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne.

I vandområdeplanerne 2015-2021 (VPII) er der udpeget 7 renseanlæg til forbedret rensning. Derudover er indsat-

sen på 15 af i alt 26 renseanlæg, der blev udpeget til forbedret rensning i vandplan 2009-2015, videreført i VPII.

3.3.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2016 er vist i Tabel 3.2. Udledningen af

kvælstof fra renseanlæg er reduceret omkring 80 % og udledningen af fosfor og organisk stof er reduceret om-

kring 90 % fra midten af firserne og frem til 2016.

Figur 3.1-Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spildevands-

mængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til 2016. De seneste 15 år har der kun været mindre udsving i de

årlige udledninger, som hovedsagelige kan tilskrives variation i de årlige nedbørsmængder og dermed den

mængde spildevand, der tilledes renseanlæggene.

Tabel 3.2

Årligt udledt mængde af total- kvælstof, total-fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2016

Parameter

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Organisk stof, BI

(ton)

Spildevand (1.000 m

)

Udledt mængde

3.400

360

2.200

697.000

Renseanlæg / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 3.1.

Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden 1989-2016.

Se afsnit 3.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

Kvæstof (1.000 ton/år)

2001

2010

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 3.2.

Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden 1989-2016.

Se afsnit 3.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

Fosfor (1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Før 1989

2016

Før 1989

Renseanlæg / Punktkilder 2016

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 3.3.

Udledning af organisk stof (BI

) fra renseanlæg i perioden 1989-2016.

(1.000 ton/år)

2007

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 3.4.

Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden 1989-2016.

1000

Vand (mill. m

)

800

600

400

200

Før 1989

2009

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Renseanlæg / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

4. Særskilte industrielle udledninger

4.1

Basisoplysninger

Ved industrier med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, men også deponerings-anlæg

og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning til vandløb, søer eller havet. Virksomheder,

der er tilsluttet forsyningsselskabernes renseanlæg og får spildevandet renset her, er ikke medregnet i dette kapi-

tel. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra året 1999 og frem, og der er også

inkluderet kølevandsudledninger. Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med sær-

skilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE.

De egenkontrolprøver, der udtages på industrier til analyse for bl.a. næringsstoffer og organisk stof indberettes til

PULS databasen. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataansvarsaftalen ansvaret for indberetningen af

egenkontrol udtaget på industrierne. Indberetningen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand,

kvælstof, fosfor og organisk stof (målt som BI

). Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i 2016.

I Danmark er der i 2016 indberettet data for 169 industrier med særskilt udledning i PULS. Der er over årene

registreret et varierende antal industrianlæg med indberetning af egen udledning af spildevand. I perioden 2010 til

2016 er der årligt blevet indberettet oplysninger for hhv. 197, 178, 187, 187, 180, 165 og 169 virksomheder med

særskilt udledning. Hovedårsagen til det varierende antal registreringer vurderes at være varierende kvalitet i

indberetningen, men kan også tilskrives, at virksomhederne skifter ejere og midlertidigt har produktionsstop, samt

at industrier nedlægges eller bliver tilsluttet spildevandsforsyningernes renseanlæg.

Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for metaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i

forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Metaller og miljøfremmede stoffer målt på industrierne indgår ikke i

denne opgørelse. I rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet findes en opgørelse over hvilke

metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2008, samt beregninger

af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden.

4.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder visse laboratorier har benyttet. Laboratorierne har benyttet en utilstrækkelig målemetode, hvorfor

det ikke kan udelukkes, at kvælstof og fosfor niveauer målt på prøver udtaget på industrier i 2016 kan have resul-

teret i en lavere værdi, end hvis den korrekte analysemetode var blevet anvendt.

En gennemgang af data på vandløb, der også er omfattet af analysefejlen, viser ved nærmere definerede forud-

sætninger (Se afsnit 2.1 om Datakvalitet), at for total kvælstof vil korrektionen være ca. 7 % og for fosfor er kor-

rektionen ca. 17 % . Renset spildevand har en anden sammensætning end vandløbsvand, så korrektionen fra

vandløbsvand kan ikke overføres til spildevand. En anden forudsætning for en eventuel korrektion af data er spe-

cifik viden om hvilke industrier, der er omfattet af fejlen. Dette kræver viden om hvilket laboratorium den enkelte

industri har benyttet og hvilken analysemetode det pågældende laboratorium har benyttet. Det har ikke været

muligt, at klarlægge præcist hvilken metode, der er anvendt til analyse af prøverne udtaget på industrierne. Af

ovenstående årsager vil udledningen af den enkelte industri ikke blive korrigeret i denne afrapportering. De an-

Dataansvarsaftalen her.

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

http://dce2.au.dk/pub/TR110.pdf

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

givne udledninger af kvælstof og fosfor angivet i dette kapitel og i bilag 2.1 kan derfor være behæftet med usik-

kerhed og den reelle udledning kan være større end den angivne værdi.

4.2

4.2.1

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsæt-

ter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under

forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

4.2.2

Mål og krav

Vandmiljøplan I (1987) fastsatte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudlednin-

ger skulle nedbringes til 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Målet for kvælstof og fosfor blev opnået i hhv. 1996

og 1991. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilder. I

vandplanerne 2009-15 og vandområdeplanerne 2015-21 er der ingen generelle reduktionsmål til de industrielle

udledninger.

4.2.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2016 fremgår af

Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1-Figur 4.4.

Tabel 4.1.

Samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof og spildevandsmængde udledt fra særskilte industriel-

le udledninger i 2016.

Parameter

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Organisk stof, BI

(ton)

Spildevand (1.000 m

)

Udledt mængde

340

860

523.000

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 4.1.

Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2016.

Se afsnit 4.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

Kvælstof (1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 4.2.

Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2016.

Se afsnit 4.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

1.600

Fosfor (ton/år)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1990

1989

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2016

2014

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 4.3.

Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI

udledt fra særskilte industrielle udledninger,

1989-2016.

(1.000 ton/år)

1998

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 4.4.

Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2016.

100

Spildevandsmængde (mill. m

)

1990

1989

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Udledningen af organisk stof og næringsstoffer fra industrier med særskilt udledning er blevet stærkt reduceret

siden 1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gen-

nem årene er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområ-

derne. Derudover kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknolo-

gi sammen med forbedrede rensemetoder. Spildevandsudledningen er således siden 1989 blevet reduceret med

50 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof (opgjort som BI

) i samme periode er reduceret

2016

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2016

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

med 95 %, 98 % og 98 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set haft samme

niveau.

Den samlede mængde udledt spildevand, er i væsentligt omfang bestemt af faktorer som den samlede produkti-

onsstørrelse, produktionens fordeling på brancher og omfanget af virksomhedernes tilslutning til renseanlæg.

Spildevandsmængden er ikke et entydigt mål for miljøbelastningen, idet den udledte spildevandsmængde i perio-

den 1989 til 2016 ikke reduceres proportionalt med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof.

De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof i 2016 for de enkelte virksomheder er vist i

bilag 2.1.

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

5. Regnbetingede udledninger

5.1

Basisoplysninger

Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb, søer

og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb

kan opdeles i to typer. Den ene type er separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand fra overfla-

der. Den anden type er regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder, der består af en blanding af overfla-

devand og spildevand.

Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der

findes i de kommunale spildevandsplaner. I den teoretiske beregning indgår oplysninger om, nedbør, størrelsen

af det afvandede areal, det befæstede areal, dvs. den del af arealet, der er belagt med asfalt, fliser eller lign., og

om udledningen er tilknyttet et bassin. I den teoretiske beregning indgår derudover konstanter for kvælstof, fosfor

og organisk stof, der er baseret på en længere tidsserie af målinger.

Kommunerne har ansvaret for at indberette og opdatere RBU-data til PULS databasen. Der arbejdes løbende

på at forbedre datakvaliteten, og RBU-data fra 2013 og frem anses for at have den hidtil bedste kvalitet.

Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006

og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis.

12F

En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder.

Formålet med bassinerne er dels, at opmagasinere opspædet spildevand til der bliver plads i ledningssystemet

igen, dels at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og endeligt at skabe en

forsinkelse af vandet inden udledning, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vandløb bliver minimeret.

Tabel 5.1 viser en opgørelse af andelen af regnbetingede udledninger, der er tilknyttet bassiner samt størrelsen

på oplandsarealer til de enkelte kloakeringsformer. Som det fremgår af Tabel 5.1 er der områder hvor datakvalite-

ten fortsat kan forbedres. Disse mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret ved næste indbe-

retning.

I forhold til 2015 indberetningen er de kloakerede arealer med tilknyttet bassin steget med 5 %. Udviklingen af

RBU’erne går mod etablering af flere separatkloakerede områder og etablering af bassiner, men de stadige for-

bedringer i datakvaliteten gør, at det endnu ikke er muligt, at kvantificere miljøforbedringerne i en tidsserie.

Dataansvarsaftalen her.

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Tabel 5.1.

Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i 2016. Den andel af regnbetingede udledninger, der

ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Reducerede arealer er den andel af

arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign. og fratrukket de arealer, der ikke afvander til kloak.

Antal udløb

Andel af

bygværker

med bassin

(%)

Totale arealer

Areal i alt

(ha.)

99.674

150.552

369,109

250.596

Andel af

arealer med

bassin (%)

Reducerede arealer

Areal i alt

(ha.)

28.385

45.561

118,3168

74.064

Andel af

arealer

med bas-

sin (%)

Antal

uden

angivelse

af areal

892

2.323

171

3.386

Kloakeringstype

Antal i alt

Fælles

Separat

Ikke oplyst

I alt

4.880

14.689

204

19.773

Overvågningsprogrammet omfatter ud over indsamling af de teoretiske oplysninger til beregning af udledningen et

intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af

nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof samt metaller og miljø-

fremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede

udledninger.

Oplysninger om metaller og miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger angivet i rapporten ”Mil-

jøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet” . I denne rapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljø-

fremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2012 samt beregninger af den samlede

årlige udledning af disse stoffer i denne periode.

11F

5.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder for kvælstof og fosfor visse laboratorier har benyttet. De teoretiske beregninger af udledningen af

kvælstof, fosfor og organisk stof fra de regnbetingede udledninger i denne rapport er ikke omfattet af analysefej-

len. Beregningsmetoderne til opgørelse af udledninger fra RBU er som beskrevet i afsnit 5.1 en beregning på

baggrund af oplysninger om afløbet og oplandet, hvor analyseresultater ikke direkte indgår.

5.2

5.2.1

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Relevans

Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under

regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandmiljøet. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hydrauliske

skader som erosion, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold. For

søer og havområder er belastningen af næringsstoffer relevant, da det er den øgede vækst af alger som følge af

belastningen af næringsstoffer, der særligt har betydning for tilstande i disse områder. Overløb nær badestrande

og i badevandssøer kan dog samtidig give akutte hygiejniske problemer. Udledninger fra separatkloakerede om-

råder bidrager ikke med den samme påvirkning som udledninger fra fælleskloakerede områder uden bassiner,

men hydrauliske påvirkninger kan forekomme. Etableres der sparrebassiner på udløbene fra de fælleskloakerede

udledninger kan den stofmæssige udledning nedbringes væsentlig, bl.a. fordi en større del af vandet ledes til

renseanlæg.

DCE, Aarhus Universitet (2015).

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

5.2.2

Mål og krav

I vandplanerne 2009-2015 (VPI) er der fastsat indsats overfor ca. 246 regnbetingede overløb som skulle være

afsluttet senest d. 30. oktober 2016. I vandområdeplanerne 2015-2021 (VPII) er der fastsat indsats over for ca.

366 regnbetingede udløb, hvoraf hovedparten er en videreført indsats fra VPI. Indsatser overfor regnbetingede

overløb håndteres ofte ved etablering af sparrebassiner og lign.

5.2.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden 2007-2016 er vist i

Tabel 5.2. Værdier for konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af

årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlig udledning af næringsstoffer og organisk stof end den

årlige udledning i et år med mindre nedbør, ligesom nedbørens intensitet og fordeling over året kan have betyd-

ning for udledningens størrelse.

Tabel 5.2.

Samlede mængder total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof (COD) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb

beregnet på et konkretårs nedbør i årene 2008-16. Fra 2012 til 2016 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen

som det fremgår af tabellen. Der er i stedet tale om et væsentligt forbedret datagrundlag.

Parameter

2008

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Organisk stof, COD

(ton)

Vand (1.000 m

)

Nedbør mm

751

186

15.312

216.388

783

2009

712

177

14.515

205.240

733

2010

762

186

13.528

213.726

726

Udledt mængde - konkretår

2011

703

185

13.596

210.994

779

2012

729

177

12.978

203.080

818

2013

1.045

239

16.514

257.301

669

2014

1.413

326

22.369

348.709

818

2015

1.476

337

23.923

393.250

904

2016

1.145

258

19.118

312.980

701

For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, som bassinudbygning og separering medfører, er det

nødvendigt at beregne den årlige udledning på baggrund af nedbørsmængden i et normalår, dvs. at der i bereg-

ningen for alle år indgår en nedbørsmængde på 712 mm, der svarer til nedbørsmængden i et normalår. Figur 5.1

til Figur 5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår. Herved kan en udvikling over årene

aflæses i figurerne. Forudsætningen for at påvise effekter af fysiske ændringer i kloaksystemerne, er at datakvali-

teten skal have været i tilstrækkelig kvalitet over en længere tidsperiode, før en konklusion kan drages. Der er

stadig en del arbejde med at sikre tilstrækkelig datakvalitet.

Udledning fra regnbetingede udløb har vist en beregningsteknisk stigning og en variation i perioden 2012 til 2016,

hvilket primært tilskrives forbedret datakvalitet. Alle aktører har i de seneste år gjort en stor indsats for at forbedre

datakvaliteten af RBU-data i databasen PULS. RBU-data for 2014-2016 vurderes at være mere retvisende end de

hidtidige data. Derfor er det kun data for 2014-2016, der fremgår af tabel 5.3.

Der ses en faldende tendens i udledningen fra fællessystemer uden bassiner, og en svag stigning i udledningen

fra separatsystemer med bassin. Denne tendens kan højt sandsynligt tilskrives, at kommunerne/forsyningerne i

forbindelse med kloakrenoveringer og vandplanindsatserne vælger at separatkloakerer og etablerer bassiner og

nedlægge overløbsbygværkerne.

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/vejret-i-danmark-aaret-2015

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 5.1.

Udledningen af kvælstof fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2016, beregnet som et normalår.

1.400

Kvælstof (ton/år - normalår)

1.200

1.000

800

600

400

200

1997

2004

2011

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2012

2013

2014

2015

Figur 5.2.

Udledningen af fosfor fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2016, beregnet som et normalår.

350

Fosfor (ton/år - normalår

300

250

200

150

100

1999

2014

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2016

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 5.3.

Udledningen af organisk stof målt som COD fra regnbetingede udløb i perioden 1993-2016, beregnet som

et normalår.

Organisk stof (1.000 ton/år - normalår)

2013

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

Figur 5.4.

Spildevandsmængder fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2016, beregnet som et normalår.

350

Spildevand (mio. m

) - normalår)

300

250

200

150

100

1996

1991

1992

1993

1994

1995

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2016

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

6. Spredt bebyggelse

6.1

Basisoplysninger

Spredt bebyggelse omfatter ejendomme, der ikke er tilknyttet private eller offentlige renseanlæg og har en kapaci-

tet under 30 PE. Rensetypen for den spredte bebyggelse er primært en bundfældningstank på ejendommen, med

udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme udenfor kloakopland fordeler sig på ejendomstyperne: hel-

årsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet.

Opgørelsen i denne rapport omfatter kvælstof, fosfor, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra den spred-

te bebyggelse i 2016, samt en tidsserie over perioden 2009-2016.

Oplysninger om den spredt bebyggelse, som ejendomstype, placering og ejendommens renseforanstaltninger, er

fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). 2009 var første år, hvor oplysninger blev trukket fra BBR. Det er i denne

rapport valgt at præsentere data fra 2009 og frem. Det er kommunernes ansvar løbende at opdatere data i BBR.

Før 2009 blev opgørelserne over den årlige udledning fra spredt bebyggelse opgjort på baggrund af erfaringstal

hos amter og kommuner om antallet af ejendomme og disse ejendommes renseklasser. Der var således en vis

usikkerhed knyttet til opgørelserne før 2009.

Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på teoretiske beregninger. Ved at tilknytte rensegraden

for ejendommens anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bundfæld-

ningstanke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5

person pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg

kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg BI

) , er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof, fosfor og

organisk stof, der udledes pr. ejendom.

16F

Antallet af ejendomme beliggende i spredt bebyggelse udenfor kloakopland er i perioden 2009-2016 reduceret

med omkring 17 % fra 347.548 ejendomme i 2009 til 288.018 ejendomme i 2016 (Figur 6.1). Det antages, at

reduktionen skyldes kloakering og tilknytning til renseanlæg samt afvikling af ejendomme. I 2016 er de ejendom-

me, der i BBR registret er fejlagtigt placeret i kloakerede områder, automatisk fjernet. På den baggrund er der fra

2015 til 2016 fjernet ca. 25.000 ejendomme fra opgørelsen af spredt bebyggelse, fordi ejendommene er kloake-

rede og tilknyttet renseanlæg. Hermed er ejendommene ikke defineret som spredt bebyggelse og udledningen af

disse ejendomme indgår i udledningen fra renseanlæg.

BEK nr. 1469 af 12/12/2017.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194212

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 6.1.

Antal ejendomme udenfor kloakopland i perioden 2008-2016.

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Tabel 6.1.

Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i 2015 og 2016.

Ejendomstype

Helårsbeboelse

Sommerhuse

Kolonihaver

Andet

I alt

2015

198.883

101.893

9.329

1.415

311.520

2016

184.330

93.771

8.031

1.888

288.020

6.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder for kvælstof og fosfor visse laboratorier har benyttet. Se afsnit 2.1. Udledningen af kvælstof,

fosfor og organisk stof fra den spredte bebyggelse er som beskrevet i afsnit 6.1 baseret på beregninger på bag-

grund af oplysninger om ejendommenes renseforhold og ikke direkte på analysedata, så opgørelsen af udlednin-

gen fra den spredte bebyggelse er ikke omfattet af analysefejlen.

6.2

6.2.1

Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsæt-

ter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under

forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

6.2.2

Mål og krav

I vandplanerne 2009-2015 skulle ca. 33.755 ejendomme forbedre spildevandsrensningen eller kloakeres. Indsat-

sen skal være afsluttet 30. oktober 2016. I vandområdeplanerne 2015-2021 skal ca. 6.771 ejendomme forbedre

spildevandsrensningen eller kloakeres.

6.1.2

6.2.3 Status og udvikling

Tabel 6.2 viser udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof angivet som BI

fordelt på ejendomskategorier.

Udledningen i 2016 er opgjort til 654 tons kvælstof, 144 tons fosfor, 2.386 tons organisk stof og 8,4 mio. m spil-

devand. Denne udledning er fordelt på omkring 68.474 ejendomme med mekanisk rensning og 9.568 ejendomme

med mekanisk/biologisk rensning. 209.978 ejendomme under den spredte bebyggelse har nedsivning eller lig-

nende og defineres i denne opgørelse som uden udledning til vandløb, søer eller marine områder.

Tabel 6.2.

Udledningen af total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof målt som BI

og spildevand fordelt på ejendomskategorier for

hele landet i 2016.

Kvælstof

(ton pr. år)

Helårsbeboelse

Sommerhuse

Kolonihave

Andet

I alt

605

8,0

7,1

654

Fosfor

(ton pr. år)

133

1,8

1,6

7,4

144

Organisk stof

(ton BI

pr. år)

2.206

122

2.386

Vandmængde

(1.000 m

)

7.808

101

440

8.438

Figur 6.2 og Figur 6.3 viser udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 2009-2016.

Udledningen reduceres i perioden for alle stoffer med hhv. 30 %, 33 % og 29 %. Denne reduktion kan ikke kun

tilskrives et færre antal ejendomme uden for kloakopland, da antallet i ejendomme i samme periode kun er redu-

ceret med 10 %. Den reducerede udledning fra den spredte bebyggelse kan dermed også tilskrives en generel

forbedret rensning på ejendomme med særskilt udledning, som f.eks. nedsivning af spildevandet, samt at mange

ejendomme er kommet ind under kloakopland og dermed får spildevandet renset på renseanlæg.

Figur 6.2.

Udledningen af kvælstof og fosfor fra spredt bebyggelse i perioden 2009-2016.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

Fosfor (tons)

2012

2013

2014

2015

2016

Kvælstof (tons)

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 6.3.

Udledningen af organisk stof fra spredt bebyggelse i perioden 2009-2016.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Organisk stof (tons)

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

7. Ferskvandsbrug

7.1

Basisoplysning

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, der udelukkende anvender ferskvand, og har

afløb til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes i denne sammenhæng ikke som ferskvandsdam-

brug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning

andre fiskearter.

Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige

indberetninger, som kommunerne er ansvarlige for at indberette ifølge dataansvarsaftalen . Indberetningerne

består af anlæggenes egenkontroldata og produktionsoplysninger, som foderforbrug, produktion af fisk og forbru-

get af medicin og hjælpestoffer. På baggrund af produktionsoplysningerne er dambrugenes teoretiske udledning

af kvælstof, fosfor og organisk stof beregnet. I de tilfælde hvor der er tilstrækkelig analysedata på dambruget, er

udledningerne beregnet ud fra disse.

17F

Udover de oplysninger der indsamles fra kommunen om ferskvandsdambrugenes forbrug af medicinstoffer, an-

vendes der også oplysninger om medicin fra databasen VetStat. VetStat er en database, der drives af Fødevare-

styrelsen, og hvori veterinærerne indberetter den medicinmængde, der er udstedt recept på til de enkelte fersk-

vandsdambrug.

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et

årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug eller ved regulering baseret på udledningen. Med indførelse af model-

dambrugsbekendtgørelsen i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg

kaldet modeldambrug eller anlæg med tilsvarende avanceret rensning. Disse anlæg har generelt en lavere udled-

ning af kvælstof, fosfor og organisk stof pr. produceret kg fisk end traditionelle anlæg. Siden 2004 er der sket en

vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produktion foregår nu i modeldambrug eller dam-

brug med avanceret rensning svarende til modeldambrug.

Dataansvarsaftalen, her

Dambrugsbekendtgørelsen,

Bek. nr 1567 af 07/12/2016.

Modeldambrugsbekendtgørelsen.

Bek. nr. 923 af 08/11/2002.

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

7.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder visse laboratorier har benyttet. Disse laboratorier har benyttet en utilstrækkelig målemetode

hvorfor det ikke kan udelukkes, at kvælstof og fosfor niveauer målt på prøver udtaget på visse dambrug i 2016

kan have resulteret i en lavere værdi, end hvis den korrekte analysemetode var blevet anvendt. Se afsnit 2.1 om

Datakvalitet .

Ikke alle udledninger fra dambrug er omfattet af analysefejlen. For 125 (25 %) af dambrugene er der benyttet en

beregning baseret på driftsoplysninger som foderforbrug og produktion. Udledning fra disse dambrug er ikke

påvirket af analysefejlen på laboratorierne. En beregning baseret på analyser er benyttet for 43 (25 %) af dam-

brugene og udledningen af disse dambrug kan være fejlbehæftet. Forudsætningen for en eventuel korrektion af

data er specifik viden om hvilke af de 43 dambrug, der er omfattet af fejlen. Dette kræver viden om hvilket labora-

torium det enkelte dambrug har benyttet og hvilken analysemetode det pågældende laboratorium har benyttet.

Det har ikke været muligt, at klarlægge hvilken metode, der er anvendt til analyse af prøverne udtaget på de 43

dambrug. Af ovenstående årsager vil udledningen af den enkelte punktkilde ikke bliver korrigeret i denne afrap-

portering. De angivne udledninger af kvælstof og fosfor angivet i dette kapitel kan derfor være behæftet med

usikkerheder og den reelle udledning kan være større end den angivne værdi.

7.2

7.2.1

Produktion og ferskvandsdambrugets drift

Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandløbene

nedstrøms ferskvandsdambrugene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk

for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. For de dambrug, der reguleres på foderkvote må foderkvotienten ifølge

dambrugsbekendtgørelsen ikke overskride 0,95 på årsbasis. For fisk over 1 kg må foderkvotienten ikke oversti-

ge 1.2 på årsbasis.

7.2.2

Status og udvikling

Antallet af ferskvandsdambrug i Danmark er reduceret igennem de senere år (Tabel 7.1). Udviklingen i erhvervet

går mod afvikling af traditionelle anlæg og etablering af dambrug med øget rensningsgrad og lavere udledning af

næringsstoffer og organisk stof pr. produceret kg fisk. Ferskvandsdambrugene fordeler sig med ca. 135 traditio-

nelle dambrug og knap 40 modeldambrug, men ca. 50 % af den samlede produktion leveres af modeldambruge-

ne. Det faldende antal anlæg har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Udviklingen i erhvervet går

mod få og store ferskvandsdambrug.

Tabel 7.1.

Antal aktive ferskvandsdambrug i Danmark i udvalgte år.

Antal

2016

2015

2014

2013

2012

1989

174

186

196

216

221

510

http://dce2.au.dk/pub/TR110.pdf

Dambrugsbekendtgørelsen,

Bek. nr 1567 af 07/12/2016.

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Den samlede indberettede produktion i 2016 er på 25.891 tons fisk, mens det indberettede foderforbrug er 25.220

tons. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant (Figur 7.1).

Figur 7.1.

Udviklingen i ferskvandsdambrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989 til 2016. Årene

2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1989

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2012

2014

2016

Produktion (ton/år)

Foderforbrug (ton/år)

7.3

7.3.1

Organisk stof og næringsstoffer

Relevans

Ferskvandsdambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild

og fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i vandlø-

bene nedstrøms anlæggene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en reduktion af

vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor kan især søer, fjorde og

havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen

til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes.

7.3.2

Mål og krav

Kravene til koncentration af stoffer fra ferskvandsdambrug er defineret i den gældende dambrugsbekendtgørelse

eller dambrugenes miljøgodkendelser. Kravene håndhæves af kommunerne. Samtidig er der etableret en række

krav til anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT-krav) i dambrugsbekendtgørelsen, som skal sikre, at den

foderkvote dambrugeren forvalter udnyttes optimalt. Vandområdeplanerne 2015-2021 indeholder ikke specifikke

indsatser overfor dambrug.

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

7.3.3

Status og udvikling

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI

fra ferskvandsdambrug i 2016 fremgår af Tabel 7.2

Tabel 7.2.

Total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra ferskvandsdambrug i 2016.

Parameter

Udledt mængde

(ton)

Kvælstof

Fosfor

Organisk stof (BI

)

750

1.300

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1998 – 2016 fremgår af Figur 7.2, Figur 7.3 og Figur

7.4.

Lukning af anlæg, men også benyttelse af foder af en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering af

yderligere renseforanstaltninger kan ses ved, at udledningen siden 1989 er reduceret med 66%, 73% og 80% for

hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning er reduceret med 25%.

I opgørelsen af udledningen i perioden 1989 til 2008 er der anvendt en teoretisk beregningsmetode for alle an-

læg. Den teoretiske beregning er baseret på kommunernes viden om den benyttede fodermængde, foderets

indhold af kvælstof og fosfor, og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes tilvækst set i forhold til fodermængde.

Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvisninger for punktkilder og er sat til 3 %

kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. For årene 2011-2016 er der for anlæg, der udtager mindre end 12

egenkontrolprøver benyttet samme metode som i perioden 1989-2008. I samme periode er der for anlæg, der har

udtaget 12 kontrolanalyser pr. år og derover beregnet en belastning på baggrund af disse analyser.

21F

Udledningen af næringsstoffer og organisk stof er i perioden 2012 til 2016 stort set uændret. De få udsving, der er

i perioden, skyldes, at der fra år til år er forskelle i brugen af beregningsmetoder. Der er to beregningsmetoder til

beregning af udledningen fra dambrug. En beregningsmetode, der er baseret på målte data, hvor forudsætningen

er, at der skal udtages mange egenkontrolprøver til analyse. Og en anden metode, der er baseret på dambrugets

driftsoplysninger som foderforbrug og produktion, som benyttes i de tilfælde, hvor der kun er udtaget få egenkon-

trolprøver til analyse. Beregningsmetoden baseret på driftsoplysninger er en mere konservativ beregning og re-

sulterer i et højere resultat end beregningsmetoden baseret på analyser især i forhold til organisk stof. I 2016 er

der udtaget færre egenkontrolprøver på dambrugene end året før, hvorved beregningsmetoden baseret på drifts-

oplysninger er hyppigere brugt, hvilket resulterer i en lille stigning fra 2015 til 2016.

Miljøstyrelsen (2004). Teknisk anvisning for punktkilder

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 7.2.

Udledning af kvælstof fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2016. Årene 2009-2010 er udeladt på grund

af mangelfuld indberetning. Se afsnit 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

2.500

Kvælstof (ton/år)

2.000

1.500

1.000

500

1989

Figur 7.3.

Udledning af fosfor fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2016. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af

mangelfuld indberetning. Se afsnit 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

250

Fosfor (ton/år)

200

150

100

1990

2004

1989

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

2015

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 7.4.

Udledning af organisk stof (BI

) fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2016. Årene 2009-2010 er udeladt

på grund af mangelfuld indberetning.

7.000

Organisk stof (ton/år)

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2011

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2012

2013

2014

2015

7.4

7.4.1

Medicin og hjælpestoffer

Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige desinfi-

cerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til

vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet.

7.4.2

Mål og krav

Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget eller udledning af medicin og hjælpestoffer. Det er kommu-

nerne, der i tilsynet med ferskvandsdambrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestof-

fer.

7.4.3

Status og udvikling

Antibiotika

2016

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Tabel 7.3

viser forbruget af medicin på ferskvandsdambrug i perioden 2007-2016. Data stammer fra dyrlægernes

indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give det mest retvisende billede af medicinforbruget på fersk-

vandsdambrugene.

Derudover indberetter dambrugerne hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne vide-

re til Miljø- og Fødevareministeriet. Kommunerne har for året 2016 indberettet et forbrug på 377 kg sulfadiazin, 75

kg trimethoprim, 305 kg oxolinsyre og 230 kg florfenicol.

Medicinforbruget er påvirket af temperatur. Kolde vintre kan potentielt skabe sygdomsproblemer, mens det sam-

me gælder høje temperaturer i sommerperioden. Med de forholdsvis milde vintre 2014/2015 og 2015/2016 og

forholdsvis solfattige somre i 2015 og 2016 kunne man umiddelbart forvente et reduceret forbrug af medicin. Men

som udgangspunkt har medicinforbruget stort set været uforandret i perioden 2007 til 2016 på mellem 1.500-

2.000 kg medicinstof. Den udvikling man kan se i forbruget er en substitution af kombinationsproduktet sulfadiazin

og trimethoprim til fordel for oxolinsyre og florfenicol.

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Tabel 7.3.

Medicinforbrug opgjort i kg aktivt stof på ferskvandsdambrug i perioden 2007-2016.

Data er fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen.

Penicilliner med udvidet spektrum, inkl. amoxicillin.

Aktivstof

Sulfadiazin/

trimethoprim (kg)

Oxolinsyre (kg)

Florfenicol (kg)

Penicilliner

(kg)

Tetracyclin (kg)

Sum (kg)

2007

1.487

120

160

1.770

2008

1.150

180

1.420

2009

1.264

186

1.520

2010

1.311

180

1.594

2011

1.386

148

180

1.715

2012

1.440

176

159

1.796

2013

1.467

387

162

2.027

2014

1.279

631

296

2.208

2015

655

427

302

0,7

1.389

2016

604

658

313

1.586

Hjælpestoffer

Tabel 7.4 viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden 2011-2016. Dambrugerne indberetter hvert år

forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der indberetter i PULS databasen.

Produktionen i avancerede anlæg med en høj grad af recirkulering af vand er steget markant fra godt 10-15 % i

2005 til omkring 50 % i 2016. Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med forma-

lin og andre hjælpestoffer til afhjælpning af problemer med forskellige typer af parasitter. Det vurderes, at formalin

i væsentlig grad omsættes inde på anlægget, inden det løber ud i recipienten. Forskningsprojekter

indikerer, at

miljøkvalitetskravene for formalin brugt i recirkulerede anlæg er overholdt i vandløbene. Forbruget af formalin

bliver fra 2015 opgjort som formaldehyd i kg.

22F

Forbruget af hjælpestofferne blåsten (kobberprodukter), der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, er

reduceret siden 2011. Et forøget forbrug af salt og brintoverilteprodukter er forventet, da salt og brintoveriltepro-

dukter benyttes som substitution for andre og mere skadelige stoffer.

Tabel 7.4.

Indberettet forbrug af hjælpestoffer på ferskvandsdambrug for perioden 2011-2016.

*Baseret på indberettet forbrug fra 92 % af den samlede produktion og skaleret op til 100%.

(-): mangelfulde data.

(i.d.): ingen data.

Stoftype

Kalkprodukter (ton)

Formalin (37% m

)

Formaldehyd (ton)

Kobberprodukter (kg)

Kloramin-T (kg)

Brintoverilteprod. (m

)

Natriumpercarbonater (kg)

Natriumchlorid (m

)

Pereddikesyre (m

)

3.800

2.400

1.100

i.d.

2.800

1.700

840

290

4,6

2.200

1.400

1400

470

2,5

2.600

1.500

2.500

620

1,9

2011*

257

2012

812

295

2013

760

271

2014

1.069

156

128

880

1.800

2.200

630

4,7

140

1.100

2.100

3.400

720

2,9

2015

779

2016

844

http://www2.dmu.dk/pub/fr699.pdf

Ferskvandsbrug / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.1

Basis oplysninger

Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand dertil.

Opdræt sker normalt i bure på havet (havbrug) eller i damme nær en fjord (saltvandsdambrug). Saltvandsdam-

brugene er hovedsagelig placeret i fjordene eller i indre marine kystvande. Produktionen er overvejende regn-

bueørreder, men der produceres også i mindre omfang laks, ål, skrubber og pighvarrer.

Opgørelsen omfatter oplysninger om anlæggenes produktion af fisk og foderforbrug, samt fiskeopdrættenes ud-

ledning af næringsstoffer. Derudover er fiskeopdrættenes forbrug af medicin og hjælpestoffer vist.

Miljø- og Fødevareministeriets statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning er

baseret på kommunernes og Miljøstyrelsen årlige indberetning af tilsynsdata for anlæggenes produktions- og

miljøforhold. Kommunerne og Miljøstyrelsen er ansvarlige for indberetningen af disse data ifølge dataansvarsafta-

len . Kommunerne varetager tilsyn og indberetning af anlæg, der ligger inden for 1 sømil fra land, mens Miljøsty-

relsen varetager tilsyn og indberetning af anlæg uden for 1 sømil. Indberetning af data for havbrug er hidtil fore-

gået på papir. Der arbejdes på at data fremover skal i den nyudviklede punktkildedatabase, PULS.

23F

Indberetningerne består af anlæggenes produktionsoplysninger, som foderforbrug, produktion af fisk og forbruget

af medicin og hjælpestoffer. På baggrund af produktionsoplysningerne beregnes havbrugenes udledning af kvæl-

stof, fosfor og organisk stof.

Udover de oplysninger, der indsamles fra MST og kommunerne om anlæggenes forbrug af medicin, skaffes op-

lysninger om medicin også fra databasen VetStat. Veterinærerne indberetter de medicinmængder, der udstedes

recept på til de saltvandsbaserede fiskeopdræt til VetStat. VetStat drives af Fødevarestyrelsen.

For året 2016 er der indberettet data for 23 anlæg, der alle havde produktion i 2016. Antallet af havbrug har været

nogenlunde stabilt de sidste 10 år, mens saltvandsdambrug på land har haft nedgang i antal og produktion.

8.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger identificerede Miljøstyrelsen i foråret 2017 problemer med kvaliteten af de

analysemetoder for kvælstof og fosfor visse laboratorier har benyttet. Se afsnit 2.1. Udledningen, fra havbrug og

de øvrige saltvandsbaserede fiskeopdræt, er beregnet på baggrund af beregninger, så som driftsoplysninger som

foderforbrug og produktion, er ikke omfattet af analysefejlen, da der ikke indgår analysedata i beregningerne.

8.2

8.2.1

Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt

Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til havet og

fjordene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyt-

tes af fiskene

Dataansvarsaftalen her.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

8.2.2

Status og udvikling

Figur 8.1 viser foderforbrug og produktion ved saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2013-2016. Produktio-

nen er angivet som nettoproduktion, årets tilvækst inklusiv døde og undslupne, men eksklusiv udsat bestand. Det

er ikke muligt at præsentere data for foderforbrug og produktion for årene før 2013, da data fra den periode har

en varierende kvalitet.

I året 2016 var:

Produktion

Foderforbrug

8.656 tons

9.913 tons

Figur 8.1.

Samlede årlige indberettede foderforbrug og produktion på saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden

2011-2015.

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

Produktion (ton/år)

2014

Foderforbrug (ton/år)

2015

2016

8.3

8.3.1

Næringsstoffer

Relevans

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Produktion i havbrug

og saltvandsdambrug forårsager udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra

foderspild og ekskrementer.

8.3.2

Status og udvikling

Udledningen af kvælstof og fosfor fra saltvandsbaseret opdræt i 2016 fremgår af Tabel

8.1.

Kvælstof- og fosforud-

ledningen er som udgangspunkt beregnet ud fra standardberegninger for produktionsbidrag. Udledningen af or-

ganisk stof er hovedsageligt beregnet ud fra produktionsbidragsmodellen fra DTU Aqua , der anvendes til be-

regning af udledning fra produktion i netbure i havet. Visse anlæg har en produktion, der adskiller sig fra denne

produktionstype, så produktionsbidragsmodellen ikke kan benyttes. I disse tilfælde er udledningen beregnet i

samarbejde med kommunen.

24F

Produktionsbidragsmodellen for rognfisk i saltvand (2016), DTU Aqua.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Tabel 8.1.

Total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 2015.

Parameter

Udledt mængde

(ton)

Kvælstof

Fosfor

Organisk stof (BI

)

327

818

Figur 8.2 og Figur 8.3 viser udviklingen i kvælstof- og fosforudledningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt i

perioden 1992-2016. Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede

data, der blandt andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som

trådte i kraft den 1. januar 2007. Derfor må det antages, at data for årene 2005-2008 er underestimerede. Indbe-

retningen for 2011-2016

vurderes at være mere komplet. Udledningen i perioden 2011-2015 har været svagt

stigende, men produktionen fra 2015 til 2016 er reduceret med ca. 14 % hvilket svarer tilreduktionen i udlednin-

gen.

Figur 8.2.

Udviklingen i udledning af kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2016. Årene 2009-

2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene 2005-2008 vurderes at være underesti-

meret.

400

Kvælstof (ton/år)

350

300

250

200

150

100

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 8.3.

Udviklingen i udledning af fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2016. Årene 2009-2010

er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene 2005-2008 vurderes at være underestimeret.

Fosfor (ton/år)

1995

1992

1993

1994

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

8.4

8.4.1

Medicin og hjælpestoffer

Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og hjælpestoffer i form

af antibegroningsmidler. På visse anlæg hvor driften ligner driften på et dambrug benyttes forskellige desinfice-

rende kemikalier. Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til havet og fjordene,

hvor de kan være til skade for miljøet.

8.4.2

Mål og krav

Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget eller udledning af medicin og hjælpestoffer. Det er kommu-

nerne og Miljøstyrelsen, der i tilsynet med saltvandsopdrættene fastsætter rammerne for udledningen af medicin

og hjælpestoffer, jf. kravene i bekendtgørelsen om hvor høj koncentrationen af det pågældende stof må være i

det omgivende miljø

25F

8.4.3

Status og udvikling

Antibiotika

Den samlede mængde anvendt antibiotika for saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2007-2016 vises i Tabel

8.2. Data i tabellen stammer fra veterinærenes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af antibiotika er

generelt meget svingende, da medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe syg-

domsproblemer, mens det samme gælder ved høje temperaturer i sommerperioden. Forbruget af medicin i 2016

var betydeligt mindre end forbruget i de foregående år, hvilket sandsynligvis kan tilskrives den forholdsvis milde

vinter 2015/2016 og den solfattige sommer i 2016. På samme måde kan det høje medicinforbrug i 2014 skyldes,

at den varme sommer i 2014 har påvirket sygdomstrykket med forøget forbrug af antibiotika til følge.

Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af medicin til Miljøstyrelsen. I 2016 er der indberettet et forbrug

på 427 kg sulfadiazin/trimethoprim og 233 kg oxolinsyre.

Bek. nr. 439 af 19/05/2016

2016

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Tabel 8.2.

Udviklingen i forbruget af antibiotika opgjort i kg aktivt stof i perioden 2007-2016.

Data er fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen.

2007

Sulfadiazin/

Trimethoprim (kg)

Oxylinsyre (kg)

Antibiotika (øvrige)

(kg)

1.627

148

2008

1.408

528

2009

969

632

2010

662

741

2011

729

203

2012

656

341

2013

713

562

2014

1.790

1.046

2015

963

569

2016

427

233

Hjælpestoffer

Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der sender oplysningerne videre

til Miljøstyrelsen. De fleste saltvandsbaserede fiskeopdræt benytter ikke de samme hjælpestoffer som ferskvans-

dambrugene ud over kobberprodukter, der benyttes i midler, der skal hindre begroning på burene. Tabel 8.3 viser

det indberettede forbrug af kobber på saltvandsbaserede fiskeopdræt for 2013 til 2016. De kystnære saltvands-

brug benytter hjælpestoffer af samme type som ferskvandsdambrugene. Et kystnært saltvandsbrug med en pro-

duktion, der ligner dambrug, har indberettet forbrug af, methanol (14.860 kg), ammoniak (556 kg), formaldehyd

(6.860 kg) og natronlud (22.690 kg). Varierende indberetninger af brugen af hjælpestoffer på saltvandsbrug i de

senere år gør det ikke muligt at vise tidligere års forbrug.

Tabel 8.3.

Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i perioden 2013-2016.

Stoftype

Kobber (kg)

2013

1.575

2014

3.181

2015

3.835

2016

3.131

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

9. Samlet belastning i Danmark

9.1

Samlet belastning

I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder i 2016. Derudover henvises til fordelingen af

udledninger på vandplanernes hovedvandoplande/vanddistrikter og udledninger fordelt på ferske- og marine

vandområder.

9.1.1

Datakvalitet

I forbindelse med kontrol af målinger er der identificeret fejl i de metoder til målinger af total kvælstof og total

fosfor som visse laboratorier har benyttet. Se afsnit 2.1. Udledningen fra spredt bebyggelse, regnbetingede udløb,

havbrug, og i et vist omfang dambrug opgøres på baggrund af enhedstal og modeller og er derfor ikke berørt af

analysefejlen. Udledningen fra renseanlæg, industri med egen renseanlæg og visse dambrug er baseret på

egenkontrolanalyser af kvælstof og fosfor, og udledningen fra disse punktkilder kan derfor være påvirket af analy-

sefejlen. Der redegøres nærmere for denne påvirkning af analysedata i de respektive afsnit om datakvalitet for

renseanlæg (3.1.1), industri (4.1.1) og dambrug (7.1.1).

Tabel 9.1.

Den samlede belastning af total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof fordelt på punktkildetyper for året 2016. De

angivne belastninger er for konkretår og er ikke normaliseret ift. nedbør.

*Se afsnit 2.1 vedrørende forbehold for analyser.

Kvælstof

(ton)

Renseanlæg*

Industri*

Regnbetingede udledninger

Spredt bebyggelse

Ferskvandsdambrug*

Saltvandsbaseret fiskeopdræt

I alt

3.400

340

1.100

650

750

330

6.600

Fosfor

(ton)

360

260

140

900

Organisk stof

(ton BI

)

2.200

860

4.100

2.400

1.300

820

11.600

Tabel 9.1 viser den samlede belastning fordelt på punktkildetyper for året 2016. Værdierne er ikke reguleret for

nedbør. Nedbøren i 2016 var på 701 mm, så året 2016 var et gennemsnitsår, da gennemsnittet (klimanormalen)

for nedbør baseret på perioden 1961-1990 er på til 712 mm . Der er især de regnbetingede udledninger, der

påvirkes af nedbørsmængden og belastningen fra regnbetingede udledninger forøges i år med stor nedbør. Be-

lastningen fra renseanlæg påvirkes i mindre grad af nedbør og de øvrige punktkilder påvirkes ikke.

Figur 9.1 viser fordelingen på punktkildetyper i procent af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk

stof i 2016. Renseanlæg er den dominerende punktkilde med hensyn til udledning af kvælstof, idet 52 % af den

samlede kvælstofudledning fra punktkilder kommer fra renseanlæg. Udledning af kvælstof fra regnbetingede

udløb, akvakultur og spredt bebyggelse udgør hhv. 17 %, 16 % og 10 % af den samlede udledning af kvælstof fra

punktkilder.

https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/

Samlet belastning i Danmark / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Renseanlæg er også den dominerende punktkilde med hensyn til udledning af fosfor, og 41 % af den samlede

fosforudledning fra punktkilder kommer fra renseanlæg. Udledningen af fosfor fra regnbetingede udledninger, den

spredte bebyggelse og akvakultur udgør hhv. 29 %, 16 % og 11 % af den samlede udledning af fosfor fra punkt-

kilder.

Regnbetingede udledninger bidrager med den største andel af organisk stof med 35 % af den samlede udledning

af organisk stof fra punktkilder. Udledningen af organisk stof fra punktkilderne spredt bebyggelse, renseanlæg og

akvakultur er nogenlunde ens med hhv. 21 %, 19 % og 18 %. Beregningen bag udledningen af organisk stof fra

havbrug og saltvandsbrug og visse dambrug er konservativ og kan derfor være overvurderet.

Industri med særskilt udledning er den punktkildetype, der bidrager med den mindste andel af udledningen af

kvælstof, fosfor og organisk stof. Industrier med særskilt udledning bidrager med under 7 % af den samlede

punktkildeudledning. En del industrianlæg er tilsluttet renseanlæg og belastningen herfra indgår derfor i udlednin-

gen fra renseanlæg.

Figur 9.1.

Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2016 fordelt på punktkildetyper.

Samlet udledning (%)

Renseanlæg

Industri

Regnbetingede Spredt bebyggelse

udløb

Akvakultur

BI5

I vandplanerne er landet opdelt i 23 hovedvandoplande, og disse er fordelt på 4 vanddistrikter. Belastningen af

organisk stof, kvælstof og fosfor fra de forskellige punktkilder fordelt på hovedvandoplandene er vist i bilag 3.1 til

3.3. Bilag 3.4 viser et kort over hovedvandoplandene. Endvidere er den direkte og indirekte udledning af organisk

stof, kvælstof og fosfor fra de forskellige punktkilder fordelt på kystvande vist i bilag 3.5 til 3.7.

De gennemsnitlige årlige koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer fra renseanlæg, industri, spredt

bebyggelse og regnbetingede udledninger opgjort for henholdsvis fælleskloakerede og separatkloakerede områ-

der kan ses i NOVANA rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet . Opgørelserne er udført på

baggrund af data fra NOVANA overvågningen i perioden 2004-2013. Opgørelserne for de forskellige punktkilde-

typer bygger på målinger foretaget i forskellige tidsserier, hvor den længste tidsserie med målinger findes for

renseanlæg.

26F

Aarhus Universitet, DCE 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.

Samlet belastning i Danmark / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Referenceliste

Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi, 2018.

Genopretning af fejlbehæftede kvælstof- og fosfor-

analyser. Ferskvand. http://dce2.au.dk/pub/TR110.pdf

Miljøministeriet 2016:

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr. 1001 af 30/06/2016.

Naturstyrelsen, 2014:

Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg – på baggrund af data fra det

nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998 – 2012.

Miljø- og Fødevareministeriet 2016:

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4. Bek. Nr. 1469 af 12/12/2017.

Miljøministeriet 2016:

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug. Bek.

nr. 1567 af 07/12/2016.

Naturstyrelsen 2015.

Bekendtgørelse om overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om

naturovervågning af internationale beskyttelsesområder. Bek. nr. 1001 af 29/06/2016.

Miljø-og Fødevareministeriet 2017.

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvand og grundvand. Bek. nr. 1625 af 19/12/2017.

Aarhus Universitet 2014.

Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-

2012. http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

DANVA

(Dansk Vand-og Spildevandsforening): 2016 Vand i tal.

http://www.e-pages.dk/danva/196/

DMI 2016.

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/

Samlet belastning i Danmark / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilagsoversigt

Bilag 1:

Data for renseanlæg.

Bilag 2:

Data for industrielle punktkilder.

Bilag 3:

Data for alle udledningerne

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1.1

Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vandmængde i % af total.

Bilag 1.2

Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i 2016.

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i 2016.

Bilag 1.4

Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på renseniveau 2016.

Bilag 1.5

Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau 2016.

Bilag 1.6

Renseanlæggenes størrelsesfordeling og andelen af spildevandsmængden i 2016.

Bilag 1.7

Kapacitet og belastning i PE.

Bilag 1.8

Udløbsdata for renseanlæg

Bilag 1.9

Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner.

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 1.1

Antal renseanlæg og vandmængde i % fordelt på rensetype 2016

M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne

L, S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Derudover er der Bassin-

anlæg, Rodzoneanlæg og Biologiske sandfiltre.

Nuværende anvendt

rensekode

Bassinanlæg

MBK

MBKF

MBL

MBN

MBND

MBNDF

MBNDK

MBNDKF

MBNDKL

MBNDKS

MBNDL

MBNF

MBNK

MBNKF

MBNKL

MBNL

MBNS

MBS

Urenset

Antal anlæg

Delvis reduceret

rensekode

MBK

MBKF

MBN

MBND

MBNDF

MBNDK

MBNDKF

MBNF

MBNK

MBNKF

MBNF

Urenset

Meget reduceret

rensekode

MBK

MBND

MBNDK

MBND

MBK

Urenset

Vandmængde

(%)

0,03

0,05

0,20

0,32

0,39

0,02

0,03

0,83

0,26

0,60

72,9

12,6

4,8

2,8

0,03

0,001

3,1

0,11

0,36

0,21

0,005

0,06

0,09

0,20

0,004

144

220

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 1.2

Antal renseanlæg i 2016 fordelt på nuværende rensetype

Rensekode

Urenset/

Ikke oplyst

Antal

151

223

107

282

786

MBK

MBND

MBNDK

Total

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg i 2016 fordelt på nuværende rensetype

Rensekode

Antal

Urenset/

Ikke oplyst

MBK

MBND

MBNDK

Total

183

Bilag 1.4

Vandmængde i % fordelt på nuværende rensetype 2016

Rensekode

Procent (%)

Urenset/

Ikke oplyst

0,05

0,2

0,1

1,8

MBK

4,5

MBND

0,9

MBNDK

92,3

Bilag 1.5

Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende rensetype 2016

* Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde, der tilløber renseanlæg.

Rensekode

Procent (%)

Urenset/

Ikke oplyst

0,001

0,11

0,001

0,15

MBK

0,02

MBND

0,03

MBNDK

0,01

Total

0,32*

Bilag 1.6

Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2016

Anlægskapacitet

(Dimensioneret kapacitet)

0 ≥ 30

30 ≥ 500

500 ≥ 2.000

2.000 ≥ 5.000

5000 ≥ 15.000

15.000 ≥ 50.000

50.000 ≥ 100.000

> 100.000

Antal renseanlæg

Andelen ff spildevands-

mængden

(%)

266

118

102

108

0,02

0,5

1,9

4,9

11,3

18,8

20,8

41,9

Bilag 1.7

Godkendt kapacitet 2016 og belastning i PE 2015

Antal anlæg

I alt

786

Belastning i PE

7,6 mio.

Kapacitet i PE

11,5 mio

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 1.8

Udløbsdata 2016 for renseanlæg.

Se afsnit 2.1 og 3.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand, BS for biologisk sandfilter, R for rodzoneanlæg, B.A. for bassinanlæg. L, S og F betyder henholdsvis lagune, sandfilter og filtre-

ring.

N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D).

Anlægsnavn

Birkemoselejren

Lillerød

Lynge

Sjælsmark

Assens Centralrenseanlæg

Gummerup Renseanlæg

Holmehave Renseanlæg

Hårby Renseanlæg

Tommerup St. Renseanlæg

Vestfyns Efterskole Renseanlæg

Vissenbjerg Renseanlæg

Å Strand Renseanlæg

Årup Renseanlæg

Måløv Rens

Grindsted

Krogager

Sdr. Omme

Vorbasse

Bhs. Folkehøjskole

Boderne Renseanlæg

Brændesgårdshaven

Bådstad Camping

Kommune

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Kvælstof

(kg/år)

187

6.395

1.382

1.043

4.323

2.383

1.927

1.814

839

3.675

1.940

1.535

20.039

7.032

1.050

2.948

416

2.836

184

112

Fosfor

(kg/år)

1.042

293

285

516

180

120

189

304

104

129

3.237

942

168

421

145

mod

(kg/år)

769

2.328

811

885

6.008

1.877

1.005

1.500

480

132

2.875

894

1.374

12.321

3.366

371

1.680

136

110

847

264

461

Vandmængde

(1.000 m

/år)

1.684

465

438

1.284

738

521

651

257

1.057

372

690

4.103

1.428

267

793

137

809

Godk. Kapacitet

(PE)

1.601

46.041

16.425

12.125

38.692

14.125

9.857

9.813

4.103

412

20.401

8.524

11.240

118.460

46.849

3.690

13.384

1.882

343

11.607

824

961

Anlægstype

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKS

MBNDKL

MBNKL

MBNDKL

MBK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Chr.høj kroen

Dansk Folkeferie

Dueodde Efterskole

Hotel Rosengården

Kunstmuseum

Melsted Renseanlæg

Nexø Renseanlæg

Pyttegården

Restaurant Bolsterbjerg

Rømeregård

Rønne Renseanlæg

Svaneke Renseanlæg

Tejn Renseanlæg

Vestermarie Renseanlæg

Østerlars Renseanlæg

Aså

Brønderslev

Hjallerup

Thorup

Dragør

Nordisk Triclair

Ny Sperrestrup

Slagslunde

Stenløse

Ølstykke

Bramming nord

Darum

Endrup

Esbjerg vest

Kommune

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Kvælstof

(kg/år)

231

149

612

2.818

6.877

678

1.539

451

573

6.355

9.890

4.124

287

5.527

338

323

227

1.485

3.235

1.484

2.919

446

32.186

Fosfor

(kg/år)

229

457

323

134

473

899

228

681

289

720

199

219

2.711

mod

(kg/år)

329

615

231

168

1.157

154

307

132

3.975

459

976

148

244

4.105

8.318

1.705

3.400

483

461

349

1.925

3.258

1.189

414

13.037

Vandmængde

(1.000 m

/år)

103

1.053

2.653

339

621

1.079

3.064

699

1.779

166

918

1.629

686

207

9.098

Godk. Kapacitet

(PE)

206

1.029

1.281

480

2.423

23.657

320

641

412

52.890

6.240

11.434

1.497

1.448

40.258

71.490

15.205

198

50.073

1.510

1.441

3.214

20.022

39.187

11.485

4.551

1.165

204.292

Anlægstype

MBK

MBNDK

MBK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNL

MBN

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Esbjerg øst

Gredstedbro

Gørding

Mandø

Ribe

Vejrup

Borre

Drøsbro

Hadsten

Hammel

Hinnerup

Hvalløs

Pøt Mølle

Ulstrup

Voldum

ATTERUP

DALBY

FAKSE

HASLEV C.

KARISE

KONGSTED

LEESTRUP STRAND

VEMMETOFTE

VEMMETOFTE CAMPING

Fredensborg Renseanlæg

Karlebo Renseanlæg

Nivå Renseanlæg

FREDERICIA SPILDEVAND A/S

Brønden

Kommune

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Kvælstof

(kg/år)

16.833

848

515

294

3.968

1.385

261

727

2.652

1.951

5.269

148

369

2.181

648

824

7.736

4.816

2.369

1.158

261

299

2.460

2.583

1.510

4.714

43.011

Fosfor

(kg/år)

893

346

145

307

109

254

125

142

565

657

147

305

330

383

10.326

mod

(kg/år)

5.715

406

313

3.094

198

1.076

1.010

3.249

1.078

3.411

538

527

1.161

292

184

764

5.533

5.516

1.038

1.022

1.076

1.230

1.757

1.384

163

2.040

27.684

Vandmængde

(1.000 m

/år)

4.151

306

270

1.534

102

437

1.503

755

1.079

688

180

396

2.410

1.886

488

482

997

106

1.593

9.790

Godk. Kapacitet

(PE)

99.315

4.270

4.189

515

36.123

1.951

2.242

9.047

33.348

15.748

28.243

1.121

1.647

12.246

2.661

384

6.955

71.100

48.921

11.054

10.226

2.242

2.562

7.320

26.557

2.971

40.677

398.446

113

Anlægstype

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Frederikshavn

Hørbylund

Karup

Skagen

Sæby

Voerså

Ålbæk

Bærentzens Fritidshjem

Frederikssund

Frederikssund Golfklup

Færgelunden

Hyllingeriis

Højstenshus

Kulhuse Camping

Kyndbyværket

Neder Dråby

Rendebæk N

Slangerup

Svanholm

Tørslev

Vejleby

Vendslev Huse

Stavnsholt

Brangstrupskolen Renseanlæg

Ferritslev Renseanlæg

Fåborg Renseanlæg

Gislev Renseanlæg

Kværndrup Renseanlæg

Lyø Renseanlæg

Kommune

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Kvælstof

(kg/år)

37.635

20.535

5.600

1.412

1.138

149

10.595

184

1.573

187

922

226

785

299

1.734

338

860

621

224

2.132

168

2.416

16.914

798

1.139

575

Fosfor

(kg/år)

1.888

1.283

1.100

382

261

1.264

209

191

153

148

2.135

141

mod

(kg/år)

18.135

11.942

6.509

952

737

615

7.850

198

1.039

769

1.318

1.131

820

1.230

1.054

362

1.006

268

922

1.814

692

829

10.547

365

621

Vandmængde

(1.000 m

/år)

5.099

3.433

2.315

141

455

1.655

396

387

756

625

201

1.456

675

5.458

344

390

Godk. Kapacitet

(PE)

179.101

146.550

79.300

5.076

16.123

1.281

67.744

686

275

11.678

1.601

4.118

4.712

9.596

2.562

20.740

1.258

12.970

4.499

1.922

33.339

1.441

7.829

120.115

1.969

4.408

840

Anlægstype

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNKL

MBNDKL

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Pensionat (Avernakø)

Ringe Renseanlæg

Ryslinge Renseanlæg

Sdr. Nærå Renseanlæg

Sundgårdsvej Renseanlæg

Toftegård Renseanlæg

Mosede

Dronningmølle

Gilleleje

Gribskovlejren

Græsted

Helsinge

Nordsjællands Efterskole

Smidstrup

Stokkebro-Rågemark

Tisvilde

Udsholt

Vejby

ALSTRUP

BJERREGÅRDSVEJ 2

BLÆSEBJERG

BYSKOV

FALSTER GOLFKLUB

FREJLEV

FUGLSANG

GEDESBY

GEDSER

HESNÆS

HØJMØLLE KRO

Kommune

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Kvælstof

(kg/år)

205

2.373

917

3.616

123

22.210

4.187

2.208

369

1.218

4.586

384

2.161

3.443

3.046

2.865

1.913

157

184

4.218

187

384

1.092

107

Fosfor

(kg/år)

236

272

3.011

293

544

322

863

235

368

272

769

209

224

mod

(kg/år)

845

1.430

518

1.790

132

176

15.684

1.243

1.461

395

854

1.310

549

835

831

559

1.452

348

316

168

262

143

198

1.373

769

304

632

Vandmængde

(1.000 m

/år)

854

383

957

5.383

355

816

583

1.798

534

469

571

544

288

982

238

Godk. Kapacitet

(PE)

1.761

16.492

4.515

17.253

412

549

177.652

11.574

22.986

1.373

14.507

40.557

1.716

14.315

14.373

10.098

17.276

5.572

659

583

545

299

686

15.333

1.601

5.523

8.403

206

Anlægstype

MBNDKL

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBN

MBNK

MBNDKF

MBNK

MBN

MBNDK

MBNDKF

MBN

MBNDK

MBK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

KRUMSØ

LUNDBY

NAGELSTI ENGMOSEVEJ

NAGELSTI STRANDBY

NYKØBING F. NORD

NYSTEDVEJ

POMLENAKKE TRAKTØRSTED

RYKKERUP

STANGERUP

STUBBEKØBING

SØBORG

TÅRUP, NØRRE ALSLEV

ULSLEV CAMPING

VÆGGERLØSE CENTRALRENSEANLÆG

BEVTOFT

BÆKSKOV RADARSTATION

EHLERSHJEMMET

GABØL RENSNINGSANLÆG

GRAM

HADERSLEV CENTRALRENSEANLÆG

HALK

HELSEHJEMMET BEHANDLINGSHJEM

JEGERUP

NUSTRUP

OVER JERSTAL

SKRYDSTRUP

SOMMERSTED

SØNDERBALLE CAMPING

VOJENS

Kommune

Guldborgsund

Haderslev

Kvælstof

(kg/år)

787

1.399

117

14.207

1.301

2.806

2.767

2.494

1.302

261

187

1.060

2.935

15.427

3.326

277

587

1.494

4.181

2.079

1.529

369

2.374

Fosfor

(kg/år)

175

336

2.153

194

632

626

1.079

102

236

1.873

175

139

266

427

466

626

190

mod

(kg/år)

238

1.452

119

6.855

154

110

398

154

952

3.953

3.023

737

1.076

769

120

2.521

13.674

2.147

395

225

2.566

1.251

790

527

514

Vandmængde

(1.000 m

/år)

115

583

3.182

350

626

1.016

122

758

4.855

224

216

335

253

902

Godk. Kapacitet

(PE)

2.866

354

15.637

248

76.345

320

343

278

199

6.462

320

12.003

12.353

42.180

4.295

2.242

1.601

1.472

33.258

115.688

8.204

1.235

771

1.811

22.411

8.092

5.716

1.647

10.214

Anlægstype

MBND

MBN

MBNK

MBNDK

Bassinanlæg

MBK

MBNDK

MBS

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNS

MBN

MBNDKS

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

ÅRØSUND

Dan-Extruder

Hundested

Melby

St. Havelse

Castberggård

Hedensted

Hjarnø Camping, Hovedvejen 29

Hjarnø Efterskole, Hovedvejen 41

Juelsminde

Korning

Rohden Gods

Tørring

Åle

Helsingør

Nordkysten

Plejelt Camping

Sydkysten

Abildå

Aulum

Feldborg

Haderup

Herning

Hodsager

Karstoft

Kibæk

Sdr. Felding

Skarrild

Stakroge

Kommune

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Kvælstof

(kg/år)

8.644

7.954

10.248

372

10.231

299

179

3.559

938

2.982

3.519

19.169

4.896

747

11.323

2.258

521

325

57.365

755

149

1.135

1.652

232

217

Fosfor

(kg/år)

551

622

861

2.178

188

294

1.702

728

161

1.541

204

4.570

130

182

180

mod

(kg/år)

8.785

6.075

6.727

13.046

1.230

738

3.060

196

1.691

2.711

6.195

3.471

3.074

3.683

2.214

487

166

23.098

691

541

701

185

Vandmængde

(1.000 m

/år)

347

861

2.735

3.663

1.043

653

1.103

2.176

1.818

2.109

556

108

9.479

325

324

Godk. Kapacitet

(PE)

29.264

229

44.370

98.383

395

84.546

2.562

1.537

41.520

1.338

15.631

21.924

65.029

57.319

6.405

51.521

187

16.056

3.307

1.141

257.586

4.284

386

5.868

6.779

1.420

1.374

Anlægstype

MBK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

MBNDKS

MBN

MBNK

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Sunds

Sørvad

Trehøje Øst

Bauneholm

Bendstrup Camping

Gadevang

Hammersholt

Hillerød

Nr. Herlev

Skævinge

Uvelse

Værkstedsskole

Hirtshals

Hjørring

Liver Mølle kro

Morild

Mygdal

Nr. Lyngby

Sindal

Sønderskov

Vennebjerg

Vogn

BENNEBO

BYBJERG

GEDEBJERG CAMPING

GISLINGE

GODTHÅB FAURBO

HELLESTRUP

HOLBÆK

Kommune

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Kvælstof

(kg/år)

5.120

742

3.805

154

307

809

767

38.586

686

2.783

349

4.041

27.433

149

295

3.619

1.427

655

144

187

241

1.120

367

357

162

12.723

Fosfor

(kg/år)

964

111

251

1.003

272

214

205

985

961

290

242

107

1.807

mod

(kg/år)

3.242

300

2.695

220

329

216

179

10.129

147

1.463

190

110

5.181

14.286

615

139

4.145

2.157

102

769

139

4.612

222

769

8.036

Vandmængde

(1.000 m

/år)

1.207

160

832

139

169

5.703

107

775

2.754

4.961

1.141

848

221

3.456

Godk. Kapacitet

(PE)

42.592

2.836

23.625

686

1.144

4.220

4.624

166.014

2.394

18.186

2.179

343

75.209

115.065

1.281

1.415

36.665

20.386

484

291

758

1.601

1.806

9.608

3.859

1.601

121.795

Anlægstype

MBNK

MBN

MBNDK

MBK

MBNKF

MBND

MBNDKF

MBND

MBNDK

MBND

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBK

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

NÆSBY

ORØSTRAND

REGSTRUP

SVINNINGE

SØTOFTEGÅRD

TORNVED C.

TYSINGE

BJERGHUSE CAMPING

Bur

Holstebro

PALLISBJERG

SKÆRUM MØLLE

Thorsminde

Ulfborg

Vemb

Vinderup

VINDERUP CAMPING

Brædstrup

Endelave Camping

Endelave Renseanlæg

Horsens

Spildevandscenter Avedøre

Kallerup

Usserød

Brande

Ikast

Nørre Snede Renseanlæg

STATSFÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD

Attrup

Kommune

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kvælstof

(kg/år)

213

154

2.166

2.231

2.835

3.074

309

19.690

187

148

2.117

1.114

2.707

112

4.530

224

38.016

102.064

4.267

16.935

7.847

14.466

1.469

4.702

Fosfor

(kg/år)

135

172

277

273

1.665

239

106

134

293

1.245

12.831

362

636

227

1.616

233

415

mod

(kg/år)

199

220

973

1.681

307

1.678

1.702

110

139

16.288

769

152

1.486

1.021

2.738

461

2.821

922

17.932

52.916

2.387

2.972

4.157

9.843

2.098

1.900

Vandmængde

(1.000 m

/år)

333

538

1.116

1.098

4.989

630

489

908

1.540

9.760

25.009

1.331

3.631

1.778

3.901

503

1.218

Godk. Kapacitet

(PE)

882

686

9.795

17.549

641

18.814

27.563

343

995

157.347

1.601

1.469

13.339

11.912

23.725

961

21.957

1.922

316

221.310

603.767

23.287

76.734

47.114

97.203

20.348

144

32.601

Anlægstype

MBNDK

MBNK

MBN

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Fjerritslev

Gjøl

Sigsgård

Tranum Klit Camping

ESKEBJERG

FUGLEDE

HAVNSØ

ISTEBJERG

KALUNDBORG C.

LESTRUPGÅRD

MULLERUP HAVN

ORNUM

SDR.NYRUP

SEJERØ RENSEANLÆG

TJØRNELUNDE

UBBERUP HØJSKOLE

UGERLØSE CAMPING

ULSTRUP

URHØJGÅRD CAMPING

VISKINGE

Årbyhus KURSUSCENTER

Kerteminde/Munkebo

Kertemindevej 33 (Gartneri)

CHRISTIANSFELD

JORDRUP RENSEANLÆG

KOLDING CENTRALRENS.

LUNDERSKOV RENSEANLÆG

TRAPPENDAL

VAMDRUP RENSEANLÆG

Kommune

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Kvælstof

(kg/år)

3.932

656

11.664

485

230

3.351

1.786

373

35.787

427

112

3.363

6.152

1.845

251

187

653

857

2.501

1.464

246

5.594

149

2.915

2.588

69.406

1.957

931

4.674

Fosfor

(kg/år)

303

656

105

515

3.431

604

332

417

141

539

163

661

993

106

9.765

774

mod

(kg/år)

1.720

159

5.233

1.998

2.404

432

1.537

15.270

610

461

2.578

956

1.976

769

2.690

290

10.299

905

351

6.116

615

2.692

831

31.497

603

367

6.094

Vandmængde

(1.000 m

/år)

939

2.464

528

202

6.037

1.368

213

364

2.449

983

163

9.899

379

245

1.231

Godk. Kapacitet

(PE)

20.487

2.063

62.068

4.163

1.001

17.768

5.313

3.203

394.220

1.908

961

33.070

7.679

6.863

360

1.601

5.604

2.005

21.457

7.769

1.098

59.248

1.281

23.447

4.748

481.955

8.952

3.942

54.318

Anlægstype

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

ØDIS RENSEANLÆG

Damhusåen

Lynetten

Borup

Drueholm

Køge-Egnens Renseanlæg I/S

Lygtebanke renseanlæg

Regnemarksværket

Ringsbjerg

Slimminge

Slimminge Skolehjem

Solgården

Sommervej

Brandsby Renseanlæg

Feriekoloni Østerhusevej 25

Harsbjerg Renseanlæg

Lejbølle Renseanlæg

Lohals Renseanlæg

Roløkke Renseanlæg

Rudkøbing Renseanlæg

Skovsgård Renseanlæg

Snøde Renseanlæg

Borrevejle

Dyvelslyst

Ejby

Englerup

Gevninge

Gøderup

Hertadalen

Kommune

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Kvælstof

(kg/år)

1.149

178.000

368.000

3.356

154

46.107

184

353

123

3.980

224

997

627

1.039

1.870

4.050

168

303

384

1.089

6.210

453

410

Fosfor

(kg/år)

35.000

39.000

559

3.389

277

261

244

191

1.405

mod

(kg/år)

207

90.132

179.312

1.584

165

8.760

132

1.986

922

367

202

342

1.384

1.729

692

151

412

307

1.473

8.872

627

Vandmængde

(1.000 m

/år)

150

26.710

60.100

1.046

7.287

656

250

140

204

321

961

604

222

233

Godk. Kapacitet

(PE)

2.251

1.172.000

2.184.000

16.757

572

172.915

343

275

1.073

458

343

17.005

1.922

4.034

2.166

3.850

10.271

17.582

1.441

1.184

1.430

641

12.965

27.725

5.502

704

229

Anlægstype

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBND

MBN

MBNDK

MBN

MBNDKL

MBND

MBNL

MBK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Hvalsø

Langvad

Lejre

Lindenborg

Lyndby

Osted

Roskildehjemmet

Sæby

Øm

Fjaltring

Harboøre

Lemvig

REMMERSTRAND-LEJREN

Vejlby sommerhusområde

Vrist

ALBUEN CAMPING

ASKØ

ASKØ STRANDVIG,KIRKEVIG SOMMER

BOGØ (LODSKERNE VEST)

DANNEMARE

ERRINDLEV HAVN

ERRINDLEV NORD

EUROMOTEL SÆDDINGE

FEJØ VESTERBY

FEJØ VESTERGÅRD

FEJØ ØSTERBY

FEMØ

FUGLSE, BØSSERUP

FUGLSEVEJ

Kommune

Lejre

Lemvig

Lolland

Kvælstof

(kg/år)

1.697

149

438

3.074

825

568

215

360

1.845

5.480

8.935

224

769

628

101

103

273

326

372

427

223

358

419

751

538

Fosfor

(kg/år)

156

120

695

142

417

359

1.172

174

270

127

mod

(kg/år)

1.850

615

424

4.392

1.001

753

231

399

2.635

2.006

3.819

922

1.098

926

214

396

411

1.545

Vandmængde

(1.000 m

/år)

951

195

110

394

356

148

840

1.238

142

Godk. Kapacitet

(PE)

21.495

1.281

4.515

13.725

9.231

6.962

801

3.768

8.235

343

21.663

34.653

1.922

3.431

2.053

128

116

520

2.273

153

1.588

333

1.466

470

1.439

4.575

250

227

Anlægstype

MBNDKL

MBNDL

MBNDK

MBNDKL

MBN

MBNDK

MBS

MBK

MBN

MBS

Bassinanlæg

MBN

MBS

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

HALSTED

HALSTED HEDEVEJ

HEJRINGE

HELLINGE HUSE

HORSLUNDE ØST

HUMMINGEN

HUNSEBY STRAND

HYLDTOFTE ØSTERSØBAD

HØJBYGÅRD FLYVEPLADS

HØJFJELDE MELTOFTE

KRAMNITZE

KRATHAVEN

KØBELEV

LANGØ

LUNGHOLM

MAGLEHØJVEJ

NAKSKOV

NYBØLLE

NØBBET SAVVÆRK

ONSEVIG CAMPING

OPAGER

PEDERSTRUP EFTERSKOLE

ROLØKKE

RØDBY HAVN

RÅRUP MARK

SANDBY

SDR. EGEBØLLE STRAND

SJUNKEBY

SPIDSBY SYD

Kommune

Lolland

Kvælstof

(kg/år)

455

175

3.775

4.840

726

187

2.118

1.301

142

198

4.497

107

314

2.821

145

256

100

Fosfor

(kg/år)

756

182

106

596

201

112

mod

(kg/år)

200

145

111

3.292

1.985

769

2.171

1.822

3.629

258

400

231

2.093

492

447

108

Vandmængde

(1.000 m

/år)

354

2.379

2.365

965

Godk. Kapacitet

(PE)

782

416

148

439

1.590

6.583

41.559

496

1.601

4.928

8.718

552

48.040

555

833

141

480

21.396

1.037

1.433

1.006

522

Anlægstype

MBNK

MBN

MBNDK

MBS

MBN

MBNDK

MBN

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

STØDBY STRAND

SØLLEHUSVEJ NORD

SØLLEHUSVEJ SYD

SØLLESTED

TOREBY

TÅRS FÆRGEHAVN

VEJLEBYSKOV

VEJRØ

VESTER TIRSTED

VESTERBO SKOVBØLLE

VESTERNÆS STRAND

VINDEBY

ØSTER KARLEBY

ØSTER SKØRRINGE

ÅLESTRUP LDV. 24 SYD

ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE)

Mølleåværket A/S

Vesterø

Østerbyhavn

Assens CR

Mariager CR

Mariagerfjord Renseanlæg

Brenderup Renseanlæg

Ejby Renseanlæg

Fænø Gods Renseanlæg

Gelsted Renseanlæg

Husby Renseanlæg

Middelfart Centralrenseanlæg

Middelgrundvej 14 Renseanlæg

Kommune

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Kvælstof

(kg/år)

463

801

168

258

138

746

1.309

149

127

118

59.100

1.778

2.912

6.208

3.552

13.269

1.621

1.307

123

1.275

502

13.242

187

Fosfor

(kg/år)

347

177

14.024

326

323

974

296

1.420

mod

(kg/år)

642

200

274

692

348

198

1.785

243

115

200

105.457

916

11.023

1.072

3.182

19.763

1.586

772

132

697

10.212

769

Vandmængde

(1.000 m

/år)

288

10.097

177

103

352

496

4.594

603

388

334

2.841

Godk. Kapacitet

(PE)

1.873

416

3.597

1.441

1.044

618

443

5.402

234

983

416

865.927

10.776

25.017

8.478

17.250

158.071

13.484

6.894

458

5.559

161

62.803

1.601

Anlægstype

MBNK

MBS

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNKL

MBN

MBNDKL

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Nr. Åby Renseanlæg

Udby Behandlingshjem Rens.

Karby

Langtoftegård (Sundby)

Sejerslev

Østerstrand

Fornæs

Mejlgård Gods

Sostrup Slot

Voer

Væksthøjskolen Djursland

Bogense Renseanlæg

Gulløkken Renseanlæg

Hofmansgave Renseanlæg

Hårslev Renseanlæg

Nørreby Hals Renseanlæg

Otterup Renseanlæg

Svenstrup Renseanlæg

Søndersø By Renseanlæg

Kløverhage Renseanlæg

Nyborg Centralrenseanlæg

Ullerslev Renseanlæg

Ørbæk Renseanlæg

DYSTED

ELNASMINDE

FUGLEBJERG RENSEANLÆG

GAVNØ CAFETERIA

GULERODSHUSET

HJULEBÆK

Kommune

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Kvælstof

(kg/år)

1.512

108

1.438

1.504

3.174

5.234

42.485

243

363

112

3.495

1.824

460

5.004

4.228

611

27.024

2.297

1.966

222

184

1.655

216

158

Fosfor

(kg/år)

102

364

1.286

2.196

352

103

324

323

1.612

154

196

189

mod

(kg/år)

1.208

154

740

490

1.962

9.634

12.997

999

307

461

1.676

154

1.028

181

3.117

2.722

574

24.734

1.879

2.249

264

1.396

379

461

Vandmængde

(1.000 m

/år)

830

231

209

2.067

5.184

866

523

114

1.381

1.662

203

3.615

692

571

596

Godk. Kapacitet

(PE)

11.636

480

4.941

3.996

8.363

90.238

192.049

2.082

641

307

961

17.957

320

16.751

2.281

33.683

211

25.207

3.510

195.365

12.883

13.637

824

11.891

160

1.045

961

Anlægstype

MBNDKF

MBNDK

Urenset

MBNDK

MBNKL

MBNDKL

MBNK

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNF

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

HOLME OLSTRUP

KARETMAGERENS HUS

MARJATTA

MENSTRUP

MOGENSTRUP V/PRÆSTØ LANDEVEJ

MYRUP NORD

MYRUP VEST

NÆSTVED

RING

TAPPERNØJE

VALLENSVED

Amstrup Ege, Sommerhuse

Odder, Odder Å

Odder. Saksild Bugt

Skovgårdsparken

Søby Nord

Tunø

Ejby Mølle Renseanlæg

Nordvest Renseanlæg

Nordøst Renseanlæg

ABILDØRE

Fårevejle renseanlæg

HØJBY

HØNSINGE

LUMSÅS

NYKØBING

NYRUP

ODDEN FÆRGEHAVN

ODDEN HAVNEBY

Kommune

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Kvælstof

(kg/år)

2.271

346

38.773

312

1.253

403

653

1.750

5.186

615

1.020

86.755

25.328

12.103

1.210

3.832

1.270

258

225

2.052

129

373

1.729

Fosfor

(kg/år)

156

5.096

224

141

272

139

130

3.592

1.278

439

482

146

204

mod

(kg/år)

1.571

307

121

18.099

353

806

126

2.690

1.283

4.036

878

461

1.522

47.498

7.149

3.187

221

4.408

491

113

1.904

1.537

4.471

Vandmængde

(1.000 m

/år)

1.045

9.573

387

514

1.649

18.831

6.276

2.145

199

1.387

249

577

Godk. Kapacitet

(PE)

18.172

641

206

1.291

236.817

1.101

7.376

1.480

5.604

13.095

39.720

2.745

961

3.170

373.085

112.329

41.559

3.286

50.296

6.859

849

617

20.487

267

3.203

5.244

Anlægstype

MBNDK

MBNL

MBNDK

MBNL

Bassinanlæg

MBNDKF

MBNDK

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

RØRVIG

STRANDHUSE

VIG

Langå

Mejlby

Mellerup

Randers

Råby Kær

Spentrup

Virring

Binderup korsvej

Binderup kro

Borremose u. skole

Bælum

Haverslev

Hellum

Hvingelhat

Korup

Nørager

St. Binderup

Stenild

Årestrup

BORRIS LANDBRUGSSKOLE

Grønbjerg

Hemmet

HOUVIG

Hoven

Hover

Hvide Sande

Kommune

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Kvælstof

(kg/år)

867

251

1.919

2.456

784

687

69.643

3.938

2.143

164

1.384

641

608

258

792

947

529

592

154

751

1.103

187

271

545

1.463

Fosfor

(kg/år)

255

266

217

4.144

159

211

255

188

129

147

189

mod

(kg/år)

658

193

1.177

1.312

1.923

329

14.079

1.214

754

676

106

805

381

151

369

107

1.116

105

165

595

957

769

141

164

1.529

Vandmængde

(1.000 m

/år)

290

500

648

149

9.043

455

589

175

206

111

235

285

334

516

Godk. Kapacitet

(PE)

11.455

2.739

10.887

14.876

10.913

2.864

184.764

12.134

6.464

1.409

801

136

272

5.281

3.621

1.467

1.153

9.730

10.152

686

436

691

572

5.876

10.762

1.601

938

1.011

16.309

Anlægstype

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

Bassinanlæg

MBL

MBNDK

MBL

Bassinanlæg

MBNDK

MBK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Kloster

Lem

Ringkøbing

Sneppedalen

Spjald

Stadil

Tarm

THORAGER CAMPING

Tim

Troldhede

VESTTARP

Videbæk

Vorgod

ØRBÆK

ØSTER NØRBY

RINGSTED C

SNESLEV

ØRSLEV

Bjergmarken

Gadstrup

Jyllinge

Munkesøgård

Ramsømagle forsamlingshus

Risø

Viby

Ågerup

Bistrup

Sjælsø

Vedbæk

Kommune

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Kvælstof

(kg/år)

1.650

1.492

6.717

307

951

954

5.990

373

969

1.086

299

1.971

1.276

112

149

12.711

1.607

1.545

18.856

2.324

2.243

384

747

3.797

386

2.606

8.646

7.435

Fosfor

(kg/år)

130

140

396

174

307

306

900

1.414

163

318

1.182

155

556

833

1.047

mod

(kg/år)

1.035

1.468

5.025

439

738

418

7.683

1.537

438

163

1.230

2.454

783

461

615

11.072

245

165

13.087

1.363

2.226

549

384

3.733

1.225

241

2.998

3.160

3.068

Vandmængde

(1.000 m

/år)

343

600

1.905

447

157

1.905

206

838

264

5.639

103

6.562

719

773

187

819

164

1.068

1.364

1.718

Godk. Kapacitet

(PE)

10.492

11.292

49.101

1.373

7.059

4.561

83.666

3.203

4.684

1.319

2.562

17.869

4.390

961

1.281

139.280

1.886

1.491

143.462

10.648

24.277

1.716

801

15.555

12.793

3.253

26.720

38.630

40.386

Anlægstype

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKF

MBNK

MBNDK

MBND

MBNDK

MBND

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Ballen + Havledning

Kolby

Kolby Kås + Havledning

Kolby Kås Havn

Mårup

Nordby

Onsbjerg

Pillemark

Ringebjerggård

Stauns

Stenvang, Lejrskole

Toftebjerg

Ørby

Østerby

Demstrup

Frederiksdal

Grønbæk

Hvam (Neder Hvam)

Kjellerup

Laven

Løve

Salten Skov

Svostrup/Grauballe

Søholt

Them

Truust CR

Vrads

Bebyggelse Ved Forlev

Gl.Rye

Kommune

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Kvælstof

(kg/år)

887

520

314

492

837

8.606

794

200

210

344

594

170

323

262

1.151

357

320

16.123

1.182

1.005

114

166

Fosfor

(kg/år)

147

143

381

214

757

112

mod

(kg/år)

658

154

123

273

2.355

210

384

285

269

203

125

1.513

107

295

7.582

1.237

1.282

231

180

Vandmængde

(1.000 m

/år)

279

752

131

1.354

4.994

704

711

Godk. Kapacitet

(PE)

8.691

1.798

1.482

320

1.155

1.464

25.056

2.968

275

801

892

195

924

1.658

2.002

182

312

536

19.163

1.085

1.329

118.527

17.766

14.104

220

480

1.375

Anlægstype

MBNDK

MBK

MBNDKL

MBK

MBNDKS

MBNDK

MBNKF

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Hørning

Låsby

Motel Oasen

Skanderborg

Skovby

Spejdercentret Sletten

Fur

Hejlskov

Renseanlæggene Harre-Vejle

Selde

Skive

AGERSØ

BILDSØ

BISSERUP

DALHOLM CAMP.

DALMOSE

KLARSKOVGÅRD

KORSØR RENSEANLÆG

LUNDBY

NORDRUP

OMØ

RUDE

SKÆLSKØR

SLAGELSE

SLOTS BJERGBY

ST.FREDERIKSLUND

STRANDGÅRD

SØNDER BJERGE

Kommune

Skanderborg

Skive

Slagelse

Kvælstof

(kg/år)

2.657

2.535

2.685

6.133

7.317

430

818

105

2.668

552

28.409

227

373

1.190

666

6.876

141

190

392

478

2.024

13.776

755

184

261

273

Fosfor

(kg/år)

245

428

254

476

350

2.541

637

163

2.101

122

mod

(kg/år)

3.212

1.142

132

2.473

5.388

6.568

615

277

2.427

191

14.306

123

198

1.537

389

149

2.950

267

115

176

2.740

8.131

884

198

1.076

Vandmængde

(1.000 m

/år)

940

273

653

1.747

2.362

202

844

135

7.056

194

2.434

873

4.302

254

Godk. Kapacitet

(PE)

25.483

6.854

412

18.029

48.246

50.873

1.922

2.440

19.206

2.333

135.411

646

1.826

3.203

4.296

467

60.433

215

1.056

838

1.216

28.794

104.769

7.681

686

2.242

259

Anlægstype

MBNDKF

MBNKF

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBS

MBNDK

MBND

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNL

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

SØNDERUP

SØRBYMAGLE

TJÆREBY

TYSTOFTE

VEDSKØLLE

VESTERMOSE SKOLE

ØRSLEV

Solrød

BROMME PLEJEHJEM

DIANALUND

DYBENDAL

FLINTERUP

KONGSTED

LÅRUP

MUNKE BJERGBY

NILØSE

OREBO

RUDS VEDBY

SKELLEBJERG

SORØ CENTRALRENSEANLÆG

STENLILLE

GJORSLEV GODS

HELLESTED BROAGER

KLIPPINGE

Magnoliegården

OPERATIONSOMRÅDE HØJRUP / Stevns Fyr,

Fyrvej

RØDVIG

Sibiriens Kloaklaug (fællesprivat spildevandslaug)

Kommune

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Kvælstof

(kg/år)

497

993

235

261

118

226

4.825

187

7.159

447

524

248

298

419

371

185

1.936

363

5.486

1.207

184

279

231

205

632

123

Fosfor

(kg/år)

202

126

681

586

115

614

119

mod

(kg/år)

1.192

1.269

1.076

4.921

769

1.434

117

515

10.706

923

264

407

247

845

737

132

Vandmængde

(1.000 m

/år)

221

2.270

888

392

1.733

430

152

264

Godk. Kapacitet

(PE)

4.644

9.403

663

2.242

110

689

65.129

1.601

26.941

439

778

538

182

848

753

337

9.092

678

66.955

9.358

824

126

4.553

858

1.761

7.109

458

Anlægstype

MBNL

MBN

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

ST.HEDDINGE

Strøby Ladeplads

Bøhl

Flovlev

Linde

Struer

Søndbjerg Serup strand

Bjerreby Renseanlæg

Egebjerg syd Renseanlæg

Egsmade Renseanlæg

Gudme Renseanlæg

Hørup Renseanlæg

Strandgården Renseanlæg

Boeslum

Egens

Følle Vig, Sommerhuse

Grønfeld

Holme

Hyllested Skovgårde

Kalø Gods

Kalø Landboskole

Knebel

Marbæk

Mørke

Rugård Camping

Rønde

Skiffard

Thorsager

Tåstrup Feldballe

Kommune

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Kvælstof

(kg/år)

1.225

2.416

460

742

2.769

5.569

2.085

1.180

4.377

21.442

4.415

2.092

1.790

3.738

369

655

187

114

108

922

439

753

2.294

1.755

1.893

174

678

1.096

Fosfor

(kg/år)

200

460

104

699

472

105

163

2.451

191

356

148

209

186

378

292

320

mod

(kg/år)

1.448

3.110

657

618

363

6.288

2.978

633

2.840

10.565

488

1.074

1.067

2.984

307

935

154

1.318

179

572

2.199

7.225

1.030

374

546

Vandmængde

(1.000 m

/år)

703

1.417

300

140

1.574

270

941

6.791

264

563

497

1.174

148

199

1.021

494

102

254

Godk. Kapacitet

(PE)

13.606

29.028

mangler

5.059

2.800

38.998

mangler

4.311

31.715

120.405

3.923

8.444

18.479

39.975

383

641

2.923

578

228

480

4.118

2.415

3.938

17.386

15.052

9.200

738

2.437

5.143

Anlægstype

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNKF

MBNDKL

MBNDK

MBNK

MBNDK

Bassinanlæg

MBN

MBNL

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Ungdom Med Opgave

ALS KURSUS- OG FERIECENTER

ARNBJERG FERIECENTER

BALLEBRO FÆRGEKRO

BROAGER VIG

BÆKKEN LEJERSKOLE

DYVIG KRO

GAMMELMARK CAMPING

GENTOFTE FERIEKOLONI

HIMMARK

HUK

HUMMELVIG

KETTINGSKOV SOMMERHUSOMRÅDE

LAVENSBY CAMPING

LØNSØMADE FERIEHJEM

SANDBJERG SLOT

SØNDERBORG CENTRALRENSEANLÆG

SØNDERBY ØSTERBY KEGNÆS

SØNDERKOBBEL CAMPING

Hanstholm Renseanlæg

Thisted

Tåbel

Vilsund

Øsløs

AGERSKOV

ARRILD

BEDSTED

BREDEBRO

BRØNS

Kommune

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Kvælstof

(kg/år)

323

149

392

215

2.154

131

261

747

243

5.449

3.554

1.266

840

123

116

205

24.249

2.007

747

38.592

20.658

2.742

3.625

1.099

3.506

805

2.700

2.043

952

Fosfor

(kg/år)

352

161

518

238

188

181

3.116

229

161

405

710

246

413

245

219

267

mod

(kg/år)

461

615

1.614

307

1.572

538

1.076

3.074

999

1.587

1.433

1.068

3.459

395

477

845

19.530

2.372

3.074

3.521

9.353

2.083

2.822

2.230

487

232

311

1.213

894

Vandmængde

(1.000 m

/år)

823

1.451

1.028

586

4.286

136

826

3.455

1.228

808

287

192

144

186

307

116

Godk. Kapacitet

(PE)

1.441

1.281

3.363

961

20.262

1.121

2.242

6.405

2.082

32.494

21.158

12.326

7.206

915

993

1.761

180.442

9.651

6.405

26.394

95.592

20.973

18.455

10.347

5.392

3.639

2.814

15.144

6.170

Anlægstype

MBNDK

MBNK

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

FAMILIEPLEJEN I SØNDERJYLLAND

HAVNEBY

HUSUM - BALLUM

HØJER

JEJSING

LØGUMKLOSTER

MOTEL ROVLI

REJSBY

RENBÆKLEJREN

RUDBØL

SKÆRBÆK

TOFTLUND

TØNDER

VESTERANFLOD LEJRSKOLE

ØSTER HØJST

ÅBØL

Tårnby

Agerbæk Renseanlæg

Frøstruphave Efterskol

Nordenskov Renseanlæg

Nr. Nebel Renseanlæg

Outrup Renseanlæg

Sig Renseanlæg

Skovlund Renseanlæg

Varde Renseanlæg

Årre Renseanlæg

Brørup

Holsted by

Hovborg

Kommune

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Kvælstof

(kg/år)

472

859

2.434

473

1.770

280

947

153

258

8.666

1.453

4.294

205

1.151

173

29.558

1.577

261

753

1.387

559

1.585

4.883

10.969

768

2.983

7.227

942

Fosfor

(kg/år)

101

125

272

160

214

509

191

279

913

139

271

122

999

1.105

346

131

578

283

mod

(kg/år)

136

387

119

548

146

2.062

1.153

156

188

2.701

918

4.421

845

323

15.997

314

373

298

761

393

555

2.457

6.345

433

1.870

9.529

375

Vandmængde

(1.000 m

/år)

133

319

776

853

484

1.351

143

4.852

237

313

558

260

344

1.079

4.022

247

947

1.529

102

Godk. Kapacitet

(PE)

425

5.208

1.617

8.055

2.088

19.756

2.402

1.989

582

581

25.414

10.813

107.376

1.761

2.612

213

139.709

4.019

1.167

5.114

9.733

5.841

5.034

26.494

58.142

5.084

20.579

64.389

2.706

Anlægstype

MBNK

MBN

MBNK

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBN

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNL

MBNDK

MBN

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Lindknud

Maltbæk

MOJBØL

RØDDING

SDR. HYGUM

Skibelund Efterskole

Vejen

BREJNING CENTRALRENS.

EGTVED RENSEANLÆG

FUGLEKÆRGÅRD

GIVE CENTRALRENS.

GÅRSLEV RENSEANLÆG

HARALDSKÆR RENSEANLÆG

HARRESØ KRO

SMIDSTRUP RENSEANLÆG

THYREGOD RENSEANLÆG

VEJLE CENTRALRENS.

ÅGÅRD RENSEANLÆG

Løgstør

Stistrup

Vesterbølle Vest

Vesterbølle Øst

Ålestrup

Aars

Bjerregrav

Bjerringbro

Borup

Daugbjerg

Fiskbæk

Kommune

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Kvælstof

(kg/år)

561

776

2.934

750

485

9.703

2.528

740

215

3.051

1.263

5.374

200

717

1.883

62.695

2.659

2.871

2.540

439

351

1.228

3.681

2.110

6.338

1.579

Fosfor

(kg/år)

484

118

105

2.091

352

324

287

3.363

125

134

220

245

375

mod

(kg/år)

165

124

3.741

236

1.998

8.698

1.833

476

154

5.726

567

1.463

285

262

416

24.002

750

1.155

1.244

2.196

1.757

294

1.555

1.036

5.210

693

Vandmængde

(1.000 m

/år)

821

2.661

1.127

282

1.853

245

1.336

227

323

11.351

269

1.325

644

246

1.340

428

2.792

220

Godk. Kapacitet

(PE)

1.264

1.148

165

19.956

1.311

4.163

73.946

14.347

5.139

641

45.326

5.795

17.005

892

3.033

4.920

230.348

5.543

26.009

17.313

4.575

3.660

5.738

31.059

9.455

61.467

288

164

4.846

Anlægstype

MBN

MBNKF

Bassinanlæg

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBNDK

Urenset

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Hammershøj

Karup

Knudby

Løvel

Lånum

Monier A/S Hersom Værket

Resen

Skals

Stoholm

Tindbæk

Trevad

Ulbjerg

Vammen

Vejrumbro

Viborg Centralrenseanlæg

Ørum

ALLERSLEV

BOGØ

Bøgede Strandvej

BØNSVIG - STAVREBY

DAMME ASKEBY

DASHOLMEN

FANEFJORD SKOVPAVILLON

Feriehotel Østersøen

JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI

KALVEHAVE

KLINTHOLM HAVN

MERN

MØNS KLINT CAMPING

Kommune

Viborg

Vordingborg

Kvælstof

(kg/år)

1.252

3.252

218

151

2.563

1.193

426

1.094

1.010

581

441

31.125

1.121

929

223

123

1.107

134

3.152

187

149

3.147

112

1.752

3.997

Fosfor

(kg/år)

731

321

143

105

894

138

209

904

mod

(kg/år)

321

1.969

128

967

1.226

524

550

118

147

14.424

402

133

143

507

177

132

2.073

769

615

1.159

217

5.710

Vandmængde

(1.000 m

/år)

178

1.002

593

451

240

210

104

5.196

219

132

969

125

121

143

Godk. Kapacitet

(PE)

3.228

21.370

142

800

157

400

283

10.032

11.809

726

5.104

4.854

1.273

1.388

141.898

3.980

2.166

2.005

1.057

4.003

1.616

20.445

1.601

1.281

6.210

607

2.744

17.843

Anlægstype

MBK

MBNDK

MBK

MBNDK

MBK

MBNDK

MBNK

MBNL

MBN

MBND

MBN

MBNDK

MBKF

MBN

MBNK

MBS

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

MØNSBROEN CAMPING

PETERSVÆRFT

RASTEPLADS, FARØ

RÅBYLILLE STRAND

SANDVIG HAVN

SEAS Masnedø

SKIPPERBYEN

SPROVE HUSRÆKKE

STEGE

TERNEVEJ MASNEDØ SOMMERHUSE VEST

UDBY KRO

VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE

VORDINGBORG

Marstal Renseanlæg

Søby Renseanlæg

Vester Møllegård Renseanlæg

Ærøskøbing Renseanlæg

BOV CENTRALRENSEANLÆG

GENNER

GENNER HOEL CAMPING

GRØNGRØFT ENGDALSSKOLEN

KOLLUND ØSTERSKOV

LØJT (BRØDE) CENTRALRENSEANLÆG

STEGHOLT CENTRALRENSEANLÆG

STENNESKÆR

TINGLEV CENTRALRENSEANLÆG

Kronborg

Aalborg Vest

Aalborg Øst

Kommune

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Kvælstof

(kg/år)

1.120

3.005

615

5.164

108

461

373

187

3.285

112

15.905

1.483

489

123

1.025

2.842

563

373

307

670

2.871

13.871

1.622

2.906

112

143.274

32.247

Fosfor

(kg/år)

242

139

538

104

142

1.462

156

460

161

824

3.146

229

691

20.409

4.462

mod

(kg/år)

4.612

891

878

543

446

183

1.537

769

2.190

384

461

123

10.491

1.319

506

176

678

2.578

376

1.537

329

500

1.112

7.803

1.640

3.883

461

174.908

16.318

Vandmængde

(1.000 m

/år)

376

104

866

3.013

590

143

335

861

176

260

339

4.149

627

966

20.409

6.734

Godk. Kapacitet

(PE)

9.608

8.341

2.745

6.000

929

2.059

3.203

1.601

26.375

801

961

256

117.433

10.118

2.953

549

6.905

28.466

3.923

3.203

1.144

6.159

10.560

90.723

13.224

35.664

961

918.420

203.583

Anlægstype

MBNK

MBS

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBK

MBNDF

MBNDK

MBNK

MBNDK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Anlægsnavn

Beder

Beringvej 30, skurby

Danmarks Japanske Have

Del Af Neder Fløjstrup

Egå

Malling

Marselisborg

Restaurant Skovmøllen

Viby J - Ballebæk - fiktivt

Viby J - Døde Å - fiktiv

Viby J - Fiskbæk - fiktivt

VIBY. Udløb til Århus Å

Åby

Aarhus Aadal Golfcenter

Kommune

Aarhus

Kvælstof

(kg/år)

561

154

111

26.975

67.314

123

2.686

2.157

1.912

70.736

22.593

154

Fosfor

(kg/år)

1.420

2.202

145

2.767

1.499

mod

(kg/år)

261

110

165

158

18.728

24.089

176

1.068

729

688

31.360

12.772

Vandmængde

(1.000 m

/år)

131

8.081

11.117

380

365

254

8.927

7.014

Godk. Kapacitet

(PE)

2.205

458

572

494

192.197

264.924

549

9.526

6.931

6.068

211.194

140.738

458

Anlægstype

MBNDKF

MBNK

MBN

MBNDKF

MBNK

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 1.9

Renseanlægs samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof og spildevandsmængde fordelt på kommuner i 2016

*Se afsnit 2.1 og 3.1 vedrørende forbehold for analyser.

Kommune

Antal

Kvælstof

(kg/år)

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

9.006

18.529

20.039

11.446

17.501

20.657

5.527

5.609

60.878

14.207

19.968

8.806

43.011

66.429

18.759

2.132

29.337

22.210

26.380

32.768

46.031

18.636

21.786

36.135

74.349

44.518

37.877

25.904

26.471

42.803

102.064

4.267

16.935

23.862

21.439

59.586

5.743

Fosfor

(kg/år)

1.660

1.617

3.237

1.568

1.678

1.633

681

1.183

4.746

1.070

1.787

1.019

10.326

4.927

2.392

3.250

3.011

3.201

6.655

5.390

1.542

2.886

4.132

6.806

1.663

2.614

3.240

2.254

1.589

12.831

362

636

2.087

1.525

6.621

693

mod

(kg/år)

4.793

16.144

12.321

5.553

10.871

14.152

3.400

6.476

24.489

12.341

18.120

3.587

27.684

38.292

18.669

1.814

17.989

15.684

9.837

21.771

36.155

12.909

22.685

16.424

34.458

12.982

26.747

22.074

23.178

21.702

52.916

2.387

2.972

16.118

11.010

41.638

6.731

Vand 1.000

(m3/år)

2.593

5.572

4.103

2.625

5.758

4.846

1.779

2.737

16.405

4.667

5.768

2.695

9.790

11.449

4.154

1.456

9.098

5.383

5.985

7.351

8.229

3.615

6.566

6.126

13.227

6.999

9.830

6.894

7.130

11.317

25.009

1.331

3.631

6.188

4.730

9.053

2.453

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Kommune

Antal

Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

11.773

74.000

4.136

1.041

3.493

1.942

4.211

14.024

649

1.148

2.163

1.811

2.358

1.164

2.014

5.963

756

5.309

1.525

5.067

855

2.541

940

3.371

2.436

1.142

1.333

1.636

2.996

4.083

681

1.533

1.011

1.420

3.033

2.318

5.521

1.840

2.994

913

mod

(kg/år)

42.292

269.444

11.153

7.775

24.151

8.954

27.090

105.457

11.939

24.017

15.540

12.826

14.785

8.899

29.437

24.047

10.870

57.834

15.262

20.287

3.230

28.808

11.482

22.810

9.226

5.068

12.405

19.939

17.210

22.658

4.921

14.822

7.226

10.903

16.667

18.471

44.037

20.010

17.319

15.997

Vand 1.000

(m3/år)

13.049

86.810

8.421

2.604

3.345

2.147

7.095

10.097

280

5.441

5.018

2.593

5.206

4.552

5.082

11.802

2.219

27.252

3.417

10.919

841

8.039

5.831

9.240

4.150

1.399

8.069

6.058

8.246

8.528

2.270

3.614

2.563

2.105

9.326

3.561

8.434

6.604

5.200

4.852

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

83.620

546.000

50.646

13.258

17.855

16.239

31.946

59.100

4.690

23.029

19.876

11.351

43.278

15.106

31.898

45.957

9.261

124.187

14.116

79.816

6.043

28.771

15.863

28.829

18.687

13.447

21.645

22.072

32.551

30.243

4.825

18.829

5.329

11.625

35.296

15.571

42.847

66.716

33.688

29.558

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Kommune

Antal

Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

3.189

3.875

4.711

696

3.249

4.450

284

5.643

24.895

8.328

mod

(kg/år)

11.929

26.758

35.933

8.200

27.960

35.797

2.678

19.758

191.687

90.331

Vand 1.000

(m3/år)

7.070

6.259

17.027

3.575

11.850

6.226

1.072

7.401

27.147

36.297

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

22.742

26.398

81.325

11.110

54.829

45.618

3.121

26.025

175.633

195.642

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 2. Data for industrielle

udledninger

Bilag 2.1

Udledte mængder næringsstof og organisk stof 2016 fra industri med særskilte udledninger.

Se afsnit 2.1 og 4.1.1 vedrørende forbehold for analyser.

Org. stof er målt som BI

og BI

mod,

i.d. ingen analyser til at beregne udledning på.

*Vandmængde udeladt, da der er tale om overfladevand, der pumpes ind fra Limfjorden og ud igen.

Virksomhed

Kommune

Kvælstof

(kg/år)

i.d

1.493

i.d

125

i.d

110

i.d

336

328

i.d

948

48.333

i.d

7.064

i.d

Fosfor

(kg/år)

i.d

157

i.d

936

i.d

Org. stof

(kg/år)

i.d

1.164

i.d

172

i.d

1.616

i.d

1.383

9.951

i.d

1.118

120.620

i.d

675

i.d

Vand 1000

/år)

i.d

2.077

i.d

860

i.d

2.939

i.d

327

i.d

1.863

57.050

i.d

1.778

i.d

546

i.d

Blokland, afv.

Teknisk Agentur (Naverland), afv

Thorsbro Kildepladser/ St. Vejleå, afv.

Allerødv, afv.( Fritz Hansen Møbelfabrik )

Assens Vandforsyning, Kildebakken afv.

Brydehusvej 21, afv.

Cheminova-grunden, Måløv, afv.

Knapholm + K. øst + afskærmning, afv.

DuPont Nutrition Biosciences Aps Grind-

sted

Sundolitt

Bornholms Andelsmejeri

Brøndby Industrikvarter, afv.

Københavns Lufthavne A/S (CPH), UH1

Frydensbergvej 4-6

Leca Hinge

DONG Olierør A/S

Elsam A/S, Skærbækværket

Kronprinsensvej 1 afv.

A/S Sæby Fiske-Industri

Fiskernes Fiskeindustri

Karstensens Skibsværft A/S, Hovedværft

Launis Fiskekonserves

Stena Jern og Metal A/S

Strandby Fiskerihavn

Danform-grunden afv.

Haldor Topsøe A/S

Steensbjerggård, afv.

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Favrskov

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Virksomhed

Kommune

Kvælstof

(kg/år)

i.d

5.391

196

i.d

242

i.d

132

i.d

2.821

i.d

123

i.d

154

Fosfor

(kg/år)

i.d

489

130

i.d

Org. stof

(kg/år)

i.d

8.795

461

i.d

300

i.d

659

i.d

1.129

i.d

1.933

Vand 1000

/år)

275

300

2.359

392

1.417

i.d

31.430

4.799

1.758

2.169

355

199

i.d

5.425

216

i.d

220

231

875

Flyvestation Værløse, U11 - Galvano

Flyvestation Værløse, U16 - Brændstof

Flyvestation Værløse, U17 - Brandøvelse

Flyvestation Værløse, U2 - Brændstof

Kr. Værløse, afv.

Søborg Hovedgade 31 m.fl, afv.

SUKKERFABRIKEN NYKØBING KØLE-

VAND

SUKKERFABRIKEN NYKØBING PRO-

CESVAND

ARLA FOODS HØGELUND MEJERI

Dan Steel A/S

Duferco Danish Steel A/S

Hornsyld Købmandsgård A/S

Symfonievej 35, afv.

Nordsøcenteret

Sindal Lufthavn I/S

Vestkajens Maskinværksted A/S

Wartsila

BEAUVAIS A/S

HKScan Vinderup

Nordvestjysk Galvanisering ApS

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Udløb 1

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Udløb 2

Høvedstensvej 25-27 afv.

Industrivej 27, Hedehusene, afv.

Taastrup-Valby Øst, afv.

Vesterkøb 1-7, afv.

Affaldsdepot afv.

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker 1

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker 2

Dansk A-Træ A/S

Dansk A-Træ, Brande A/S

Icopal A/S

Rose Poultry Skovsgaard Rens

Unicon A/S

Asnæsværket, udl. 1, Slaggeskyllevand

Asnæsværket, udl. 2, Biorens

Betonelement Viby

K-salat A/S Uniq Nordic

Furesø

Gladsaxe

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Herlev

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Hvidovre

Høje-Taastrup

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Virksomhed

Kommune

Kvælstof

(kg/år)

4.757

i.d

372

i.d

13.313

1.338

182

i.d

1.180

14.802

i.d

16.847

i.d

8.987

2.739

i.d

15.770

9.727

i.d

330

i.d

143

Fosfor

(kg/år)

597

i.d

1.036

338

i.d

2.585

i.d

814

i.d

3.383

1.114

i.d

Org. stof

(kg/år)

3.492

i.d

17.386

6.548

443

i.d

2.322

2.753

i.d

54.503

i.d

15.259

3.484

i.d

165.009

4.121

i.d

1.133

i.d

Vand 1000

/år)

13.985

i.d

187

i.d

11.850

8.429

779

871

1.919

9.095

58.998

i.d

9.753

1.546

333

i.d

218

241

84.431

4.409

i.d

1.410

i.d

1.142

STATOIL A/S

Odense Havn, Lindø-Terminalen

H. C. Ørsteds Værket

H. J. Hansen

Metro Service A/S

Valby Gasværk, Vigerslev Allé m. fl. afv

CP Kelco

Junckers kævlesprinkleranlæg

Junckers renseanlæg

Novo Nordisk Pharmatech A/S

Sun

Cheminova

Høfde 42

TripleNine Fish Protein Amba

Alfa Laval Nakskov A/S

Lolland Vand A/S (DGU 230.0106, afv.

Lolland Vand A/S (DGU 230.0128, afv.

Muncks Asfalt

NCC Maribo

Nordic Sugar Nakskov svømmevand

AKZO NOBEL SALT A/S

Rockwool Doense

ITW Construction Products

Rebbelsgrave Losseplads, afv. 1

Rebbelsgrave Losseplads, afv. 2

Rebbelsgrave Losseplads, afv. 3

Trefor Staurbyskov afværgeboring 5

Trefor Staurbyskov afværgeboring 6

Trefor Staurbyskov afværgeboring 7

Trefor, Staubyskov Vandv., afv. 1

Trefor, Staubyskov Vandv., afv. 2

Trefor, Staubyskov Vandv., afv. 3

Vilsund Blue A/S

DDSF De Danske Spritfabrikker

Hasmark Vandværk, afv. 1

Hasmark Vandværk, afv. 2

ARDAGH GLASS HOLMEGAARD A/S

Afværgeprojekt, Gylling, afv.

Fynsværket,Vattenfall A/S, udl 1 ESMIL

Fynsværket,Vattenfall A/S, udl 2 RO-konc

Kalundborg

Kerteminde

København

Køge

Lemvig

Lolland

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Næstved

Odder

Odense

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Virksomhed

Kommune

Kvælstof

(kg/år)

12.636

2.133

i.d

8.148

173

i.d

228

i.d

231

i.d

1.333

i.d

309

4.177

Fosfor

(kg/år)

178

i.d

888

i.d

214

i.d

425

i.d

309

251

Org. stof

(kg/år)

i.d

484

i.d

7.288

628

i.d

362

i.d

4.519

i.d

333

4.744

Vand 1000

/år)

190

3.303

129

33.237

2.044

i.d

681

i.d

596

i.d

3.064

i.d

910

i.d

2.069

i.d

439

7.503

122

215

Fynsværket,Vattenfall A/S, udl 3 RO-blød

Stige Ø Losseplads

DAKA A.M.B.A.

Robdrup Flyveaskedepot, Randers

Arla DP - Fælls Renseanlæg - DP-

Nr.Vium

Arla Foods, Arinco, Biostyr

Arla Foods, Arinco, overfladevand

Arla Foods, Nr vium, overfladevand

Arla Foods, Troldhede Mejeri, Rensean-

læg

Hvide Sande Skibs- og bådebyggeri A/S

Affaldsdepot 255.006 Overdrevsvej, afv.

Risøs losseplads

Stengårds losseplads kulfilter

Stengårds losseplads sandfilter

SUN, Affaldsdepot 259.110, afv.

Nærum Industriområde - Afværgeanlæg

Toftebakken 5-9 - Afværgeanlæg

Brandholms Allé 1-3, afv.

Rødovrevej 241 + 254, afv.

HARPESDAL LOSSEPLADS

Muncks Asfalt

Danish Agro - regnvandsbassin

Harboe Bryggeri

Inter terminals SGOT (Gulfhavn Kuwait)

RGS 90 A/S, regnvand

VANDRENS STIGSNÆS

Omya A/S (Stevens Kridtbrud)

Skelby Vandværk, afv.

Miljøvaskeplads, Struer Havn

Svendborg Sygehus

Novopan Træindustri A/S

DANFOSS A/S

DANISH CROWN - BLANS

SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK

I/S

SØNDERBORG KVV I/S Røggaskonden-

sering

Odense

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Ringkøbing-

Skjern

Ringkøbing-

Skjern

Ringkøbing-

Skjern

Ringkøbing-

Skjern

Ringkøbing-

Skjern

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Slagelse

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Virksomhed

Kommune

Kvælstof

(kg/år)

137.660

528

i.d

1.053

523

323

266

i.d

3.856

i.d

1.010

i.d

816

132

i.d

2.460

i.d

496

480

Fosfor

(kg/år)

8.613

i.d

131

i.d

163

i.d

172

i.d

556

i.d

107

Org. stof

(kg/år)

362.836

371

i.d

15.166

8.245

1.096

126

569

i.d

1.093

i.d

1.493

i.d

2.220

659

i.d

2.635

3.514

i.d

12.687

Vand 1000

/år)

96.613

3.671

i.d

9.357

4.063

2.871

1.868

1.967

i.d

7.203

3.375

4.345

i.d

452

878

i.d

420

1.222

Hanstholm Fiskemelsfabrik

ARLA FOODS BRANDERUP

Københavns Lufthavn Syd, afv.

Københavns Lufthavn U5, Kastrup

Københavns Lufthavn U6, Kastrup

Københavns Lufthavn U7, Kastrup

Københavns Lufthavn UH2, Kastrup

Københavns Lufthavn, Kastrup, U8

Vejlesvinget 1-3, afv.

Vejlesvinget 2-4, afv

Dansk Styropack A/S

Vesteralle´ 1, afv.

Skærup Fyldplads

Tankområde Vandel

Vilsund Muslinge-Industri, Aggersund Afd

Arla Foods Rødkærsbro Amba - Rød-

kærsbro Mejeri

Ll. Torup Gaslager *

KRUSÅ MEJERI - Arla Foods amba

Arla Bislev Mejeri

Arla Foods AKAFA

Flyvestation Aalborg 1

Flyvestation Aalborg 2

Flyvestation Aalborg 3

Flyvestationen renseanlæg syd

H.J. Hansen Aalborg A/S

Nordjysk Autoophug

Reno Nord

STUDSTRUPVÆRKET

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1

Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.2

Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.3

Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.4

Kort over udbredelsen af de 23 hovedvandoplande

Bilag 3.5

Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på kystvande

Bilag 3.6

Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på kystvande

Bilag 3.7

Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på kystvande

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof (ton/år) i 2016 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

*Der tages forbehold vedrørende målinger foretaget på renseanlæg, industri og dambrug. Se afsnit 2.1, 3.1.1,

4.1.1 og 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser

Rense

Anlæg*

(ton/år)

172

341

107

176

225

160

301

142

1.950

Regn-

betingede

udløb

(ton/år)

560

Spredt-

Akvakultur*

bebyggelse

(ton/år)

384

140

117

166

197

815

Recipient

Industri*

(ton/år)

I alt

(ton/år)

1.1 Nordlige Kattegat,

Skagerrak

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

Vanddistrikt Jylland og Fyn

194

297

428

699

268

315

304

281

140

456

521

115

222

4.007

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvandet

2.6 Østersøen

Vandistrikt Sjælland

198

751

187

173

1.443

208

258

571

107

240

232

239

117

277

970

489

563

117

2.532

3.1 Bornholm

Vanddistrikt Bornholm

4.1 Vidå-Kruså

Internationalt Vanddistrikt

Hele landet

3.428

337

1.145

654

1.072

6.636

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.2

Udledning af fosfor (ton/år) i 2016 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

*Der tages forbehold vedrørende målinger foretaget på renseanlæg, industri og dambrug. Se afsnit 2.1, 3.1.1,

4.1.1 og 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser

Regn

betingede

udløb

(ton/år)

128

Recipient

Rense

anlæg*

(ton/år)

173

Industri*

(ton/år)

Spredt

Akvakultur*

bebyggelse

(ton/år)

I alt

(ton/år)

1.1 Nordlige Kattegat,

Skagerrak

476

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

Vanddistrikt Jylland og Fyn

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvandet

2.6 Østersøen

Vandistrikt Sjælland

101

183

126

144

391

3.1 Bornholm

Vanddistrikt Bornholm

4.1 Vidå-Kruså

Internationalt Vanddistrikt

Hele landet

359

258

144

883

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.3

Udledning af organisk stof målt som BI

(ton/år) i 2016 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Rense

Anlæg

(ton/år)

109

297

111

190

1.237

Regn-

betingede

udløb

(ton/år)

255

166

161

310

132

1.590

Spredt

bebyggelse

(ton/år)

287

156

106

152

165

1.375

Recipient

Industri

(ton/år)

486

232

769

Akvakultur

(ton/år)

260

172

240

351

167

1.461

I alt

(ton/år)

797

1.332

379

460

279

468

276

757

850

188

259

130

122

6.432

1.1 Nordlige Kattegat,

Skagerrak

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

Vanddistrikt Jylland og

Fyn

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord og Roskilde

Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvandet

2.6 Østersøen

Vandistrikt Sjælland

137

443

123

902

152

1.419

693

101

2.400

114

100

404

169

900

573

587

172

403

1.916

914

1.230

244

4.878

3.1 Bornholm

Vanddistrikt Bornholm

4.1 Vidå-Kruså

Internationalt Vanddi-

strikt

121

Hele landet

2.163

858

4.035

2.386

2.082

11.524

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.4

Kort over de 23 hovedvandoplande.

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.5

Udledning af kvælstof 2016 til kystvande fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger. Indi-

rekte udledning er defineret som udledningspunkter beliggende på land og indtil 100 meter fra kysten. Direkte

udledning er defineret som udledningspunkter beliggende 100 meter inde på land og i havet.

*Der tages forbehold vedrørende målinger foretaget på renseanlæg, industri og dambrug. Se afsnit 2.1, 3.1.1,

4.1.1 og 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser

Recipient

Rense

anlæg*

(ton/år)

Industri*

(ton/år)

Regnbetin-

gede

udløb

(ton/år)

Spredt

bebyggelse

(ton/år)

Akva-

kultur*

(ton/år)

I alt

(ton/år)

Udledning i ton pr. år direkte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - direkte

1.133

236

173

178

1.943

138

314

186

204

448

239

322

1.414

305

154

137

146

448

397

3.041

Udledning i ton pr. år indirekte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - indirekte

490

127

343

279

164

1.484

248

129

106

697

185

147

640

170

498

750

1.098

336

532

990

373

3.594

Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet

1.623

362

428

378

337

187

3.428

138

337

434

105

138

112

257

1.145

187

151

654

170

106

498

239

1.072

2.512

641

686

1.127

211

821

486

116

6.636

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.6

Udledning af fosfor i 2016 til kystvande fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger. Indirek-

te udledning er defineret som udledningspunkter beliggende på land og indtil 100 meter fra kysten. Direkte udled-

ning er defineret som udledningspunkter beliggende 100 meter inde på land og i havet.

*Der tages forbehold vedrørende målinger foretaget på renseanlæg, industri og dambrug. Se afsnit 2.1, 3.1.1,

4.1.1 og 7.1.1 vedrørende forbehold for analyser

Recipient

Rense

anlæg*

(ton/år)

Industri*

(ton/år)

Regnbe-

tingede

udløb

(ton/år)

Spredt

bebyggel-

(ton/år)

Akva

kultur*

(ton/år)

I alt

(ton/år)

Udledning i ton pr. år direkte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - direkte

144

229

186

387

Udledning i ton pr. år indirekte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - indirekte

130

159

141

159

117

497

Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet

186

359

258

144

345

126

114

883

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 3.7

Udledning af organisk stof målt som BI

i 2016 til kystvande fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte

udledninger. ndirekte udledning er defineret som udledningspunkter beliggende på land og indtil 100 meter fra

kysten. Direkte udledning er defineret som udledningspunkter beliggende 100 meter inde på land og i havet.

Recipient

Rensean-

læg

(ton/år)

Industri

(ton/år)

Regnbetin-

gede

Udløb

(ton/år)

Spredt be-

byggelse

(ton/år)

Akvakultur

(ton/år)

I alt

(ton/år)

Udledning i ton pr. år direkte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - direkte

811

164

119

1.288

325

363

828

799

517

1.475

114

587

796

1.945

351

201

104

374

794

625

4.438

Udledning i ton pr. år indirekte til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet - indirekte

260

180

185

116

875

1.286

309

297

318

138

171

2.559

679

186

185

361

551

166

2.335

315

135

798

1.287

2.545

703

663

1.672

133

810

276

206

7.086

Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til kystvande

Kattegat

Lillebælt

Nordlige Bælt

Nordsøen

Skagerrak

Storebælt

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

Hele landet

1.071

237

222

217

235

2.163

330

363

858

2.085

371

322

333

182

689

4.035

690

196

189

362

565

174

2.386

315

229

115

798

587

2.082

4.490

1.054

864

1.776

507

1.603

901

246

11.524

Bilagsoversigt / Punktkilder 2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Punktkilder 2016

Rapporten omfatter resultaterne fra Miljøstyrelsens overvågning af punktkilder 2016.

Punktkilder omfatter renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse,

ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Grundlaget for rapporten er

den årlige indberetning af resultater fra tilsyn og Miljøstyrelsens egen overvågning af

udvalgte punktkilder. Rapporten, der er et led i det Nationale program for Overvåg-

ning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), er udarbejdet af Miljøstyrelsens Fag-

datacenter for Punktkilder.

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø