MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 435
Offentligt

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 273

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 273

2018

Gitte Blicher-Mathiesen

Anton Rasmussen

Jonas Rolighed

Hans Estrup Andersen

Mette Vodder Carstensen

Pia Grewy Jensen

Jianlian Wienke

Birgitte Hansen

Lærke Thorling

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 273

Landovervågningsoplande 2016

NOVANA

Gitte Blicher-Mathiesen

, Anton Rasmussen

, Jonas Rolighed

, Hans Estrup Andersen

Mette Vodder Carstensen

, Pia Grewy Jensen

, Jianlian Wienke

, Birgitte Hansen

Lærke Thorling

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

April 2018

Miljøstyrelsen

Poul Nordemann Jensen

Miljø- og Fødevareministeriet

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V.,

Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2018. Landovervågningsoplande

2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 194 s. -

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 273

http://dce2.au.dk/pub/SR273.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Landovervågningsprogrammet udføres i 6 små landbrugsdominerede oplande.

Interviewoplysninger om landbrugspraksis viser, at der igennem

overvågningsperioden er en markant bedre udnyttelse af husdyrgødningen.

Modelberegninger baseret på oplysning om landbrugspraksis viser, at

kvælstofudvaskningen for det dyrkede areal er reduceret med 43 % fra 1990 til 2003.

Herefter er udvaskningen nogenlunde på samme niveau, dog med noget lavere

niveau i 2014 og 2015 og en stigning igen i 2016. Målinger viser, at

kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet med 0,27 og 0,58 mg N/l pr år

på henholdsvis ler- og sandjorde i perioden 1990/91-2015/16. I

Ferskvandsovervågningen er der for 54 målte vandløb i dyrkede oplande beregnet

et generelt fald i kvælstofkoncentrationen på ca. 48 % fra 1989 til 2016. Randzoner

blev udfaset i 2016. Brak blev etableret på knap 23.000 og knap 28.000 ha i

henholdsvis 2015 og 2016 bl.a. som følge af, at etablering af miljøfokusarealer blev

en del af landbrugsstøtten.

Landovervågningsoplande, miljøtilstand, overvågning, kvælstof og fosforudvaskning,

rodzonemålinger, hydrologisk kredsløb

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Gitte Blicher-Mathiesen

978-87-7156-331-3

2244-9981

194

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR273.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Indhold

Forord

Sammenfatning

Konklusion

Landovervågningsprogrammet

Handleplaner for et bedre vandmiljø

Kvælstof

Fosforanvendelse i landbruget

Landovervågningsprogrammet

1.1

1.2

Historisk gennemgang af

Landovervågningsprogrammet

Fejl på analyse af total-kvælstof og total-fosfor

Nedbørs- og temperaturforhold i oplandene og for hele

landet

2.1

2.2

Temperatur

Nedbør

Kvælstofanvendelse i landbruget

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Handlingsplaner for et bedre vandmiljø

Husdyr i hele landet og husdyrtæthed i

landovervågningsoplandene

Gødningsforbrug for det dyrkede areal i Danmark

Landbrugets N-kvote for det dyrkede areal

Markbalancer for kvælstof i hele landet og i

landovervågningsoplandene

Jordbearbejdning

Efterafgrøder, Grønne krav og randzoner

Håndtering af husdyrgødning

Høstudbytter for afgrøderne i 2016

Udnyttelse af husdyrgødning

Kvælstof i rodzonevand, drænvand og øvre grundvand –

målinger

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Vandafstrømning beregnet med Daisy

Kvælstofformer i jordvandet

Udvikling i målt kvælstofudvaskning

Målt kvælstofudvaskning i relation til lokalitet og

landbrugsdrift

Målt kvælstoftransport i dræn

Kvælstof i øvre grundvand

Sammenhæng mellem nitratindhold i jordvand og i det

øvre grundvand

Kvælstofudvaskning fra rodzonen - modelberegnet

5.1

Resultat af modelberegningen

Kvælstofafstrømning til vandløb

6.1

Vandafstrømning fra lerede og sandede oplande

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

6.2

6.3

Koncentration af kvælstof

Tab af kvælstof fra oplandene

100

101

102

104

105

111

113

115

117

Kvælstofkredsløbet i landbrugsøkosystemer

7.1

7.2

Koncentrationsprofilet i det hydrologiske kredsløb

Kvælstoftransporter i det hydrologiske kredsløb

Fosforanvendelse i landbruget

8.1

8.2

Regulering af landbrugets forbrug af fosfor

Fosforbalancen for hele landet og i landovervågnings-

oplandene

Fosfor i rodzonevand, drænvand og øvre grundvand -

målinger

9.1

9.2

9.3

9.4

Måleprogram

Fosforudvaskning fra rodzonen

Fosfortransport fra dræn til overfladevand

Fosfor i det øvre grundvand

10 Fosforafstrømning til vandløb

10.1 Koncentration af fosfor

10.2 Tab af fosfor fra oplandene

11 Fosfor i landbrugsøkosystemer

11.1 Fosforoverskud og tab til overfladevand

11.2 Fosforkoncentrationer i de forskellige dele af det

hydrologiske kredsløb

12 Pesticidanvendelse i landbruget

Handlingsplaner for sprøjtemidler

Opgørelsesmetoder

Behandlingshyppighed på landsplan

Behandlingsindeks og aktivstoffer i

landovervågningsoplandene i 2016

12.5 Sprøjtetidspunkter

13 Betydning af jordvandsstationernes placering

13.1 Sammenligning af målt nitratkoncentration i jord- og

drænvand

13.2 Vurdering af kørespor og afgrødevækst

13.3 Konklusion

14 Referencer

Bilag 1 Markbalancer for 1990-2016

N-markoverskud for det dyrkede areal og for hele landet i

1000 tons N

N-markoverskud for det dyrkede areal og for hele landet i kg N

-1

år

-1

Markbalance for fosfor i 1.000 tons P for det dyrkede areal

Markbalance for fosfor i kg P/ha for det dyrkede areal

12.1

12.2

12.3

12.4

Bilag 2a Kvælstofbalancer for landovervågningsoplandene, opdelt

på hvert af de 6 oplande

120

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Bilag 2b Kvælstof- og fosforbalancer i

landovervågningsoplandene, opdelt på brugstyper og

husdyrtæthed

Bilag 3 Opgørelsesmetoder til markbalancer og N-kvoter

Hele landet

Landovervågningsoplandene

Bilag 4 Regler for landbrugets dyrkning af afgrøder og

anvendelse af gødning

Regler for grønne marker

Regler for efterafgrøder

Harmonikrav

Regler for udbringning af husdyrgødning

Krav til opbevaringskapacitet

Udnyttelse af husdyrgødning

Bilag 5.1 Landbrugspraksis på stationsmarkerne

Bilag 5.2 Perkolation samt udvaskning af kvælstof og fosfor fra

stations-markerne

Bilag 5.3 Grundvandsindtag og DGUnr. samt grundvandets redox

karakteristik

Bilag 6.1 Metodebeskrivelse

Hydrografopsplitning

Samlet kvælstoftab til vandløb

Bilag 6.2 Metodebeskrivelse

Opgørelse af kvælstof- og fosfortab

Appendiks 1. Beskrivelse af oplandene

Kortlægning af alle oplandene

Beskrivelse af de enkelte oplande

Appendiks 2. Vandmiljøhandlingsplaner

126

127

129

131

134

166

184

185

186

188

189

191

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nati-

onale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage

med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for mil-

jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bi-

drag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer-

sitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for

områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt

arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for landovervågning, Institut

for Bioscience i samarbejde med GEUS, og den har været i høring. Rapporten

er baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsen,

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur 2017’, som udgives i et

samarbejde mellem DCE, GEUS og MST.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Sammenfatning

Konklusion

På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 50 % i perioden

fra 1990 til 2015, mens forbruget steg fra 210.000 tons N i 2015 til 242.000 tons N

i 2016. Kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med 45 % frem til

2015. Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til 2003 med

158.400 tons N, mens der herefter og frem til 2015 findes en nedgang på mellem

10.000 og godt 25.000 tons N afhængigt af det enkelte års gødningsforbrug og

høstresultat. N markoverskuddet steg 27.500 tons N fra 2015 til 2016.

Klimanormaliserede modelberegninger for landovervågningsoplandene har

vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 % fra

1990/91 til 2003/04. Fra dette år og frem til 2013/14 er den årlige modelbereg-

nede udvaskning stort set på samme niveau, 63-67 kg N/ha, og blev reduceret

til 58 kg N/ha i 2014/15 og 2015/16. For 2016/17 steg den modelberegnede

udvaskning til 63 kg N/ha. Faldet i udvaskning i 2014/15 og 2015/16 skyldes

primært, at kornafgrøder og majs i højere grad følges af en efterafgrøde i ef-

teråret, mens stigningen i 2016/17 bl.a. skyldes et større forbrug af handels-

gødning. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen. For-

bud mod jordbearbejdning i efteråret trådte i kraft i efteråret 2011. Effekten af

dette virkemiddel er ikke indeholdt i modelberegningen.

Målinger har vist, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet

med 0,27 og 0,58 mg N/l pr år på henholdsvis ler- og sandjorde i perioden

1990/91-2015/16. Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det

vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 % fra

1985 til 2003.

Landovervågningsprogrammet

I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram undersøges landbrugets gød-

ningsanvendelse samt tab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Landovervågningsprogrammet startede i 1989. Overvågningen blev i perioden

1989-2003 udført i 6-7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-

15 km

, idet LOOP 7 først startede i 1998. Et af oplandene, LOOP 5, udgik, idet

dette opland ikke var repræsentativt for dansk landbrug. Således foretages år-

ligt interviewundersøgelse om landbrugspraksis i 6 oplande. I fem af oplan-

dene udføres endvidere målinger af næringsstoftransport i samtlige dele af

vandkredsløbet (figur 1). Disse fem oplande har været med i hele undersøgel-

sesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplan-

dene er udvalgt med henblik på at repræsentere variationer i jordbund, klima

og landbrugspraksis inden for landet. Husdyrtætheden for oplandene udgør

1,10 DE ha

-1

i 2016 og er noget større end husdyrtætheden for hele landet på

0,85 DE ha

-1

for det samme år. Oplandene vil ikke være repræsentative for hele

landet, men repræsenterer som før nævnt en stor del af landets variationer i

klima, jordtyper og landbrugspraksis.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Handleplaner for et bedre vandmiljø

Under vandmiljøplanerne, Grøn Vækst og Vandplan I er der indført en række

initiativer, som har til formål at nedbringe N-udledningen til vandmiljøet (ta-

bel 3.1).

I vandmiljøplanerne var målsætningen at reducere kvælstofudvaskningen fra

rodzonen primært ved at indføre virkemidler, der øgede udnyttelse af husdyr-

gødning bl.a. ved at nedsætte forbruget af handelsgødning. Desuden blev der

indført øgede krav til etablering af efterafgrøder og arealrelaterede virkemidler

som f.eks. vådområder og skovrejsning. En oversigt over implementerede

vandmiljøplaner og deres virkemidler er beskrevet i Appendiks 2.

Med Grøn Vækst skete et paradigmeskift, idet målsætningen heri var at redu-

cere kvælstofudledningen til havet. I Grøn Vækst aftalen var der angivet vir-

kemidler med en planlagt reduktion på ca. 9.000 tons N frem mod 2015, mens

tiltag, der skulle sikre en yderligere reduktion på 10.000 tons N blev udskudt

(tabel 1).

I april 2014 indgik regeringen bestående af Socialdemokraterne og Det Radi-

kale Venstre sammen med partierne Venstre, Konservative og Dansk Folke-

parti en aftale om Vækstplan Fødevarer, der skulle styrke økonomien i land-

bruget. Aftalen indeholder en række justeringer af målsætningerne fra Grøn

Vækst, bl.a. en halvering af randzonearealet til 25.000 hektar. Desuden blev

kravet om 140.000 ha målrettede efterafgrøder erstattet med at forhøje det ge-

nerelle krav om lovpligtige efterafgrøder med 60.000 ha. Dette krav bortfaldt

efterfølgende i juli 2015 (Anonym, 2015a). I oktober 2014 vedtages første ge-

neration af vandplaner for 2009-2015, hvor kvælstofindsatsen for mindre ud-

ledning til havet udgjorde 6.600 ton N og 51 ton fosfor i 2015.

Fra 2015 indgik miljøfokusområder (MFO) som en del af den direkte land-

brugsstøtte. MFO-arealer skal dække 5 % af bedriftens areal og kan bl.a. ud-

gøres af randzoner, brak, lavskov, efterafgrøder, græsudlæg og visse land-

skabselementer.

I januar 2016 vedtog regeringen bestående af partiet Venstre sammen med

Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance Fødevare- og Landbrugs-

pakken. Heri er det planen, at virkemidler i højere grad skal implementeres

målrettet for at de enkelte vandområder kan opfylde miljøkrav i vandramme-

direktivet frem for som hidtil med samme generelle krav, uanset hvor bedrif-

ter er placeret i landet og uanset reduktionskrav.

Vandområdeplan II for perioden 2015-2021 blev vedtaget i juni 2016. Heri er

der planlagt virkemidler som vådområder, brak af lavbundsjorde, skovrejs-

ning samt en effekt af miljøfokusområder. Virkemidlerne forventes at redu-

cere udledning til havet med ca. 6.900 tons N, mens indsats for en yderligere

reduktion på ca. 6.200 tons N udsættes til efter 2021.

I Fødevare- og Landbrugspakken blev det vedtaget at udfase normreduktionen

for tilførsel af gødning. For 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen

mellem den reducerede N-kvote og den økonomisk optimal gødningsnorm.

I dette års rapportering af landovervågningen indgår 2016 data for landbrugs-

praksis, som er det første år efter at Fødevare og Landbrugspakken blev vedta-

get. Modellering af nitratudvaskning med NLES- modellen anvender land-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

brugspraksis for det aktuelel år, også 2016. I modellen anvendes en gennem-

sntlig vandafstrømningen gennem rodzonen, som er middel af udvaskning

beregnet for hvert år i 20 års klimadata. Modelberegningen med NLES giver

derfor et udvaskningsniveau for landbrugspraksis i 2016, altså for det første

år, hvor landmændene må anvende mere gødning jvf. Fødevare- og Land-

brugspakken.

Målinger af kvælstofudvaskning fra rodzonen, i dræn, til grundvand og i vand-

løb følger det hydrologiske år fra 1. juni til 30 maj. I nærværende rapport indgår

derfor endnu ikke målinger i det hydrologisk år efter landbrugspraksis og øget

gødningsforbrug for 2016.

Tabel 1.

Oversigt over nationale reduktionsmål for rodzonen i vandmiljøhandlingsplaner og for reduktionsmål for havbelastnin-

gen i Grøn Vækst, Vandplan I og i Landbrugspakken.

Reduktionsmål

Rodzonen

(%)

1987 Vandmiljøplan I

1998 Vandmiljøplan II

2004 Vandmiljøplan III

2009 Grøn Vækst, 2009-2015

Grøn Vækst, udskudt

2014 Vandplan I

(Vækstplan)

2016 Landbrugspakken

(Ved målrettet regulering og Baseline 2021)

2016 Vandområdeplan II (2015-2021)

Vandområdeplan II, udskudt indsats til efter 2021

Ca. 6.900

Ca. 6.200

8.000

9.000

10.000

6.600

215

(t N)

Havbelastning

(t P)

Kvælstof

Kvælstofanvendelse i landbruget

Handelsgødningsforbruget er faldet markant siden 1990. Data fra Danmarks

Statistik viser, at forbruget af kvælstof i handelsgødning er faldet fra 395.400 tons

N i 1990 til 205.300 tons N i 2015. Forbrug af handelsgødning indberettet i gød-

ningsregnskaberne udgør 210.000 tons N i 2015. Som førnævnt blev det i Føde-

vare- og Landbrugspakken vedtaget at udfase normreduktionen for tilførsel

af gødning. For 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen mellem den

reducerde N-kvote og den økonomisk optimale gødningsnorm. Det indberet-

tede forbrug af handelsgødning (fra gødningsregnskaberne) steg fra 210.000

tons i 2015 til 242.000 tons i 2016. Forbruget af kvælstof i husdyrgødning er

faldet fra 244.000 til 224.000 tons N i perioden 1990-2016.

Mængderne af kvælstof fjernet fra markerne ved høst har varieret i perioden

afhængigt af årets høst. Udbyttet har dog været stigende de sidste 7-8 år, bl.a.

fordi braklagte arealer blev udfaset i 2008. Samlet er overskuddet i markbalan-

cen faldet fra 404.400 tons N i 1990 til ca. 224.200 tons N i 2015 og igen steget til

260.700 tons N i 2016. Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til

2003, en reduktion på knap 40 %.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 1.

Oversigt over landover-

vågningsoplandenes placering.

Årlig interviewundersøgelse

+ måling i vandkredsløb

Årlig interviewundersøgelse

Odder Bæk

(LOOP 2)

Horndrup Bæk

(LOOP 3)

Hule Bæk

(LOOP 7)

Bolbro Bæk

(LOOP 6)

Lille Bæk

(LOOP 4)

Højvads Rende

(LOOP 1)

Data fra landovervågningsoplandene for 2016 viser, at overskuddet af kvæl-

stof i markbalancen er ca. 42 kg ha

-1

for planteavlsbrug, der ikke anvender

husdyrgødning, mod 98-125 kg N ha

-1

for husdyrbrug og planteavlsbrug, der

anvender husdyrgødning. Endvidere stiger overskuddet med stigende hus-

dyrtæthed op til 1,4 DE ha

-1

Tabel 2.

Oversigt over udvikling i nøgleparametre for husdyrgødningsanvendelse i landovervågningsoplandene for 1990, 2013 -

2016.

1990

9 måneders opbevaringskapacitet af flydende gødning, % af dyreenheder (DE)

Fordelt på oprindelse af gylle

Svinegylle

Kvæggylle

Blandet gylle

Forårs- og sommerudbringning af flydende husdyrgødning, % af DE

Udbringning med slæbeslanger eller nedfældning, % af total N i den flydende

husdyrgødning

- Heraf slangeudlagt

- Heraf nedfældet

100

2013

100

2014

100

2015

100

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Der har igennem overvågningsperioden været en markant forbedring af ud-

nyttelsen af husdyrgødningen som følge af, at opbevaringskapaciteten er

øget, at en stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren,

samt at der er taget forbedrede udbringningsteknikker i anvendelse (tabel 2).

I 2005 var der et krav om efterafgrøder på 6 % af efterafgrødegrundarealet for

brug med mindre end 0,8 DE/ha og på 10 % for brug med mere end 0,8 DE/ha.

Fra 2008 er kravet øget med 4 % -point. I landovervågningsoplandene steg etab-

lering af efterafgrøder fra ca. 5 til ca. 23 % og fra ca. 7 til knap 20 % af efteraf-

grødegrundarealet på brug, hvor der udbringes henholdsvis mindre eller mere

end 80 kg N ha

-1

organiske gødning i perioden 2005-2016. Almindelig brak blev

udfaset i 2008 men steg til knap 23.000 ha og knap 28.000 ha i henholdsvis 2015

og 2016 bl.a. som følge af, at miljøfokusarealer blev en del af landbrugsstøtten.

Med Grøn Vækst blev der fra planperioden 2010/11 indført, at der ikke må har-

ves eller pløjes før 1. november på lerjorde og før 1. februar på sandjorde. End-

videre må græsmarker i omdrift ikke ompløjes om efteråret. Tidspunkt for jord-

bearbejdning om efteråret er opgjort på tre års data 2009-2011 før virkemidlet

trådte i kraft. For disse år blev der foretaget jordbehandling (harvning og/eller

pløjning) om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ca. 14 % af dette areal i

landovervågningsoplandene. Efter at virkemidlet trådte i kraft blev jordbe-

handling i efteråret reduceret til gennemsnitlig 4 % for perioden 2012-2016.

Med hensyn til omlægning af græsmarkerne skete dette om efteråret på 34 %

af det omlagte areal, opgjort som et gennemsnit af tre år før virkemidlet trådte

i kraft, mens omlægningen efter virkemidlet er trådt i kraft er reduceret til

gennemsnitlig 8 % for perioden 2012-2016.

Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb

I landovervågningsoplandene måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen

fra marker med almindelig dyrkningspraksis. Marker med rodzonemålinger

er fordelt med 16 stationsmarker på 3 lerjordsoplande og 13 stationsmarker i

2 sandjordsoplande. Der observeres store årsvariationer i nitratkoncentratio-

ner og udvaskning som bl.a. er påvirket af de klimatiske forhold. En statistisk

analyse af udviklingstendenser viser en signifikant nedgang i årsgennemsnit

for afstrømningsvægtede nitratkoncentration i jordvand på både sand- og ler-

jordsoplandene på henholdsvis 0,27 og 0,58 mg N l

-1

pr år for perioden 1990/91-

2015/16. Når perioden indsnævres til 1990/91-2003/04 er nedgangen signifi-

kant for sandjordene, mens ændring i den gennemsnitlige årskoncentration

ikke er signifikant på lerjord. For denne periode falder koncentrationen 0,37

(p=0,27) og 1,67 (p=0,003) mg N l

-1

pr år for jordvandsstationerne i henholdsvis

lerjords- og sandjordsoplandene. Hvis der tages udgangspunkt i perioden før

Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug svarer dette til et fald på henholds-

vis 27 % og 70 % for de to oplandstyper. Spredningen på tallene er imidlertid

meget stor, og med 95 % sandsynlighed er reduktionen i nitratkoncentrationen

mellem 0 og 66 % for lerjordene og mellem 17 % og 117 % for sandjordene

I det iltholdige grundvand observeres det største fald i nitratkoncentratio-

nerne i første halvdel af overvågningsperioden. For lerjordsoplandene ligger

den gennemsnitlige nitratkoncentration under grænseværdi for grundvand

på 50 mg NO

-1

og den reduceres fra omkring 50 til ca. 30 mg NO

-1

, med

det største fald frem til 2006. For sandjordsoplandene ligger den gennemsnit-

lige nitratkoncentration over grænseværdien på 50 mg NO

-1

og koncentra-

tionen ligger på ca. 100 mg NO

-1

i starten af overvågningsperioden. Faldet

er størst frem til 2000, hvorpå koncentrationen varierer mellem 50 og 75 mg

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

-1

. I nogle år måles ret høje koncentrationer både i jordvand og i det il-

tede grundvand. (figur 2). På lerjord ses et betydeligt fald i kvælstofkoncen-

trationen i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ned i det øvre iltede

grundvand. Nedgangen skyldes denitrifikation i jordlag fra bunden af rodzo-

nen og ned til det iltede grundvandet. På sandjord ligger kvælstofkoncentra-

tionerne i rodzonevandet og i det øvre iltede grundvand tættere på hinanden.

I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 54 oplande, i ferskvands-

overvågningen er der fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene

på 46 % for perioden 1989-2016 (Thodsen et al., 2018).

Figur 2.

Udviklingen i målte nitratkoncentrationer i perioden 1990/91 til 2015/16 for rodzonevand og det øvre grundvand i tre

lerjords- og to sandjordsoplande. Grænseværdier angiver EU’s krav til maximal nitratkoncentration i grundvand.

Modelberegnet nitratudvaskning

Kvælstofudvaskning fra hele det dyrkede areal i landovervågningsoplandene

er modelberegnet ved hjælp af N-LES modellen (Kristensen et al., 2008). Hertil

anvendes dyrkningsdata indsamlet ved interview af lodsejere i oplandene.

Hvert år er gennemregnet med klimadata for 20 agro-hydrologiske år

(1990/1991 – 2009/10), og der er efterfølgende beregnet gennemsnit over de

20 agro-hydrologiske år. Fra 1991/92 til 2002/03 blev der fundet en reduktion

i den årlige nitratudvaskningen på ca. 43 %. Herefter og frem til 2013/14 har

den beregnede årlige udvaskning ligget på et nogenlunde konstant niveau på

63-67 kg N/ha, men er reduceret til 58 kg N/ha i både 2014/15 og 2015/16 og

steg i 2016/17 til 63 kg N/ha. Faldet i 2014/15 og 2015/16 skyldes primært,

at kornafgrøder i højere grad følges af en efterafgrøde eller en anden vinter-

afgrøde. I N-LES4 beregnes effekt af efterafgrøder i majs med samme effekt

som effekten af efterafgrøder efter korn. Da N-LES4 blev udviklet i 2008, var

der ikke udvaskningsmålinger for majs med efterafgrøder. Der er siden kom-

met større fokus på anvendelse og effekt af efterafgrøder i majs. De forholds-

vis få danske forsøg, der hidtil er gennemført, viser en stor variation og en

mindre udvaskning ved at anvende efterafgrøder, men effekten i de danske

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

forsøg er dog ikke signifikant. Det er effekten i et tysk forsøg. Opgøres den

modelberegnede N-LES4 udvaskning uden effekt af efterafgrøder i majs, bli-

ver den årlige udvaskning ca. 5 kg N ha

-1

højere i 2014 og 2015 end beregnet

med en effekt af efterafgrøderne i majs. Effekt af virkemidlet senere jordbear-

bejdning indgår ikke i N-LES4 udvaskningsberegningen. Det gælder også for

dette virkemiddel, at der ikke var måledata herfor ved udviklingen af N-LES4

i 2008. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen.

Kvælstofkredsløbet for de seneste 5 år, 2011/12-2015/16, er skitseret i figur 3.

Den gennemsnitlige årlige modelberegnede (N-LES4) kvælstofudvaskning

fra rodzonen for de seneste fem år er ca. 49 kg N ha

-1

på lerjorde og ca. 89 kg

N ha

-1

på sandjorde. På såvel ler- som sandjordene er udvaskningen mindre

end nettotilførslen, idet der sker tab gennem ammoniakfordampning, ud-

bringning af husdyrgødning og denitrifikation. Udvaskningen er væsentlig

større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er den gennemsnit-

lige årlige kvælstoftransport i vandløbene væsentligt højere i lerjordsoplan-

dene (ca. 10 kg N ha

-1

) end i sandjordsoplandene (henholdsvis ca. 7 og 12 kg

N ha

-1

for de to oplandstyper). Dette skyldes, at vandafstrømningen på lerjor-

dene sker gennem de øvre jordlag og via dræn, mens vandafstrømningen på

de to sandjordsoplande i landovervågningen i højere grad sker gennem de

dybere jordlag, hvor der forekommer en betydelig kvælstofreduktion.

Figur 7.3.

Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for

årene 2011/12-2015/16. Kvælstofbalancen er fra interviewundersøgelsen 2011-2015, mens udvaskningen er modelberegnet for

alle marker i oplandene med N-LES4 med et gennemsnitsklima for perioden fra 1990/91 til 2009/10. Vandløbstransport i land-

brugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyrkede areal inkl.

spredt bebyggelse. Opdeling af vandløbstransporten i overfladenær- og grundvandskomponenter er beskrevet i afsnit 6.1.

Intervallet for naturarealer, 2-12 kg N ha

-1

, henviser til udvaskningen fra henholdsvis fra gammel natur og landbrugsjord om-

lagt til natur.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Fosforanvendelse i landbruget

Anvendelse af fosfor i husdyrgødning er indirekte reguleret gennem harmo-

nikravene, mens anvendelse af mineralsk fosfor i foder er reguleret gennem

en afgift på 4 kroner pr. kg siden 2005.

For hele landet har landbruget reduceret forbruget af fosfor i handelsgødning

fra 40.400 tons P i 1990 til 13.800 tons P i 2016. Fosfortilførsel med husdyrgød-

ning er faldet fra 54.600 til 44.300 tons P i perioden 1990-2016. Fosforoverskud-

det i marken er herved faldet fra ca. 40.500 tons P i 1990 til 9.400 tons P i 2016.

Data fra landovervågningsoplandene for 2016 har vist, at der på planteavls-

brug, der ikke anvender husdyrgødning, var et fosforunderskud på 9 kg P

-1

, mens der på husdyrbrugene og planteavlsbrug, der anvender husdyr-

gødning, var et overskud på 6 - 12 kg P ha

-1

Fra 2017 er der med en ny husdyrbruglov indført loft over tilførsel af fosfor

med både handels- og husdyrgødning.

Fosfor i vandmiljøet

Ved godt 75 % af jordvandsstationerne har de gennemsnitlige koncentratio-

ner af opløst ortho-P ligget på 0,005-0,015 mg P l

-1

, mens der ved knap 25 % af

stationerne har været koncentrationer på 0,10-0,50 mg P l

-1

i nogle få år eller i

hele perioden. Koncentrationen af opløst total P, som omfatter både opløst

ortho-P og opløst organisk P samt kolloidbundet P, ligger 23-25 % højere end

koncentrationen af opløst ortho-P.

I det øvre grundvand har mediankoncentrationen af ortho-P ligget på mindre

end ca. 0,006-0,018 mg P l

-1

, mens mediankoncentrationen af opløst total P har

ligget på 0,013-0,040. Før 2016 har 20-30 % af alle grundvandsanalyserne haft

et markant højere fosforindhold på over 0,1 mg P l

-1

Fosfortabet til vandløb er lille i forhold til de fosformængder, der tilføres i

landbruget. Det skal imidlertid understreges, at de koncentrationer der fore-

kommer i vandløbene i dag (0,10-0,18 mg total P l

-1

), kan give anledning til

eutrofiering i søerne. Tab af fosfor til vandløbene skyldes erosion fra marker og

brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imid-

lertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grund-

vand kan bidrage til P tabet, idet der på nogle lokaliteter og i nogle år måles

høje fosforkoncentrationer i disse medier.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

1.1

Landovervågningsprogrammet

Historisk gennemgang af Landovervågningsprogrammet

Med vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 blev det samtidig besluttet at

igangsætte et overvågningsprogram til at følge op på effekten af de vedtagne

tiltag. Landovervågningsprogrammet blev iværksat i 1989. Målet med dette

program er at kortlægge udviklingen i landbrugspraksis, at bestemme næ-

ringsstofudvaskningen og næringsstoftransporten til vandløbene, samt at

vurdere landbrugets betydning for grundvandskvaliteten.

Ved revision af programmet i 1998 (National overvågningsprogram af Vand-

miljøet, NOVA 2003) blev overvågningsprogrammet ændret ved at der udgik

et af de oprindelige landovervågningsoplande, LOOP 5, og der kom et ekstra

overvågningsopland, LOOP 7, med i den årlige kortlægning af landbrugs-

praksis. Desuden blev der gennemført interview af landbrugspraksis i 20 op-

lande, hvor tilsvarende data blev indsamlet én gang i NOVA 2003-perioden.

I 1998 blev kemianalyser på vandprøver fra dræn, vandløb og grundvand ud-

videt med analyser af miljøfremmede stoffer.

Fra 2004 (NOVANA) blev analyseprogrammet for pesticider i drænvand og

vandløb nedlagt. Derimod er der i en afgrænset periode under NOVANA fo-

retaget opprioritering af arbejdet med næringsstofbalancer på ejendomsni-

veau samt analyse af risiko for P-udvaskning fra jorden. Kortlægningen af

landbrugspraksis i de 20 oplande er ikke videreført under NOVANA.

Undersøgelsesprogrammet består af følgende komponenter:

Interviewundersøgelse blandt landmændene i oplandene på markniveau og

ejendomsniveau

Måleprogram for vandafstrømning og næringsstofkoncentrationer i samtlige

dele af vandkredsløbet (5 oplande); stationsnettet består af:

•

Jordvandsstationer

•

Drænstationer

•

Grundvandsstationer (øvre grundvand)

•

Vandløbsstationer.

Måleprogram for uorganiske sporstoffer, pesticidindhold og andre miljøfrem-

mede stoffer i det øvre grundvand (5 oplande) udgik pga. besparelser i 2007.

Miljøstyrelsens lokale enheder står for de årlige interviewundersøgelser samt

målinger i vandkredsløbet og kvalitetssikring af data. Institut for Bioscience,

Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland - GEUS foretager sammenstilling af data og landsdækkende vur-

deringer, som offentliggøres i denne rapport.

Årets LOOP-rapport omfatter kvælstof og fosfor i det hydrologiske kredsløb

samt anvendelse af bekæmpelsesmidler på markniveau.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Figur 1.1.

Oversigt over land-

overvågningsoplandenes belig-

genhed.

Årlig interviewundersøgelse

+ måling i vandkredsløb

Årlig interviewundersøgelse

Odder Bæk

(LOOP 2)

Horndrup Bæk

(LOOP 3)

Hule Bæk

(LOOP 7)

Bolbro Bæk

(LOOP 6)

Lille Bæk

(LOOP 4)

Højvads Rende

(LOOP 1)

Data fra Landovervågningen blev i 2003 anvendt i forbindelse med slutevalue-

ringen af VMP II, og i 2008 ved midtvejsevalueringen af VMP III. Dette arbejde

er offentliggjort på hjemmesiderne hos DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi og DCA - Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Univer-

sitet. Endvidere anvendes data fra Landovervågningen til de årlige rapporter,

der skal fremsendes til EU-kommissionen i forbindelse med Danmarks Undta-

gelse fra Nitratdirektivet, og til den fire-årlige afrapportering til Kommissionen

af den danske implementering af nitratdirektivet.

1.2

Fejl på analyse af total-kvælstof og total-fosfor

Det blev i 2017 opdaget, at alle total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP) analy-

ser i forbindelse med NOVANA programmet i 2016 og første kvartal 2017 er

blevet analyseret med en forkert metode (Miljøstyrelsen, 2017a). Den forkerte

metode (on-line metode) underestimerer TN og TP i forhold til den metode

(off-line metode), som skulle have været anvendt (Miljøstyrelsen, 2017b). Det

er derfor blevet undersøgt, om de fejlbehæftede resultater kan genoprettes på

grundlag af prøver (383 prøver for TN; 293 prøver for TP i vandløb) analyseret

med begge metoder (Larsen et al., 2018). Konklusionen på undersøgelsen er,

at for prøver taget i vandløb kan de fejlbehæftede resultater godt genoprettes

til anvendelse i belastningsopgørelser (ligning 1 og ligning 2). De genopret-

tede prøveværdier for TN kan anvendes selvstændigt fx til beregning af stof-

transport (Larsen et al., 2018). De korrigerede prøveværdier for TP bør ikke

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

anvendes hverken enkeltvis eller på enkeltstations-niveau men udelukkende

for større dele af landet (Larsen et al., 2018).

(Ligning 1)

(Ligning 2)

= 0,131541 + 1,035184 ×

−0,12548 + 0,88367 ×

For kvælstoftransporter opgjort for LOOP vandløb (kapitel 6) er de målte total

N koncentrationer genoprettet med ligning 1 for året 2016. Den gennemsnit-

lige relative fejl for den målte koncentration af total N i vandløb er beregnet

til 6,9 pct. opgjort på 383 prøver. Den relative fejl er størst ved lave total N

koncentrationer og mindst ved høje koncentrationer.

For Ligning 2 er der indført et afskæringskriterie ved 0,34 mg/l, da ligningen

vil korrigere højere værdier negativt (TP

korr

< Tp_online), hvilket ikke er i

overensstemmelse med den fundne metodefejl. For fosfortransporter opgjort

for LOOP vandløb er de målte total fosfor koncentrationer ikke genoprettet jf.

ovenstående anbefaling. I tabeller og figurer er der gjort opmærksom på at

målinger med online metoden er usikre.

For de målte total N koncentrationer i dræn viser metodetesten en gennem-

snitlig relativ fejl på 1,28 pct. mellem oplukning med hhv. online- og offline-

metoden, hvor sammenligningen er gennemført på 56 prøver. Den relative

fejl er som for metodesammenligning af prøver fra vandløb størst ved lave

total N koncentrationer og mindst ved høje koncentrationer. Metodetesten vi-

ste også forholdsvis stor spredning på den relative fejl i mellem de enkelte

prøver. I nærværende rapport er det valgt ikke at genoprette total N koncen-

trationerne for drænvand, da den relative fejl er forholdsvis lille og viser stor

spredning for de enkelte prøver.

For jordvand anvendes nitratkoncentrationen til beregning af udvaskning.

Denne praksis har også været anvendt de tidligere rapportering af Landover-

vågningen. Sammenstilling af total N og uorganisk-N i jordvand er alene op-

gjort for perioden 2002/03-2006/07, hvor det er oplyst, at der er anvendt den

rigtige oplukning til total N analyser, jf. tabel 4.1.

I Miljøstyrelsens bestilling vedrørende genopretning af analyseresultater rap-

porteret i Larsen m.fl. (2018) angives, at der også i perioden 2010 til 2014 har

været anvendt on-line metoden til oplukning af TN og TP.

I Larsen et al. (2018) er det vedr. perioden 2010-2014 vurderet:

”En foreløbig beregning viser at stoftransporten af total kvælstof i 2016 på vandløbs-

målestationer bliver øget med ca. 7% ved anvendelse af den fundne korrektionsligning

for TN i vandløb.

En første vurdering af transport- og koncentrationsdata for total kvælstof, nitrat og

organisk kvælstof i perioden 2010-2014 sammenlignet med en periode forud, viser at

man på en lang række målestationer i vandløb ser et fald i koncentrationen af organisk

N, hvilket vil resultere i at indholdet af nitrat udgør næsten hele andelen af total N.

Det er det samme mønster som er set i 2016-17, hvor der er anvendt UV-oplukning.

På den baggrund er det DCE’s vurdering at der ligeledes har været en utilstrækkelig

oplukning af den organiske kvælstoffraktion i perioden 2010-14. En anvendelse af kor-

rektionsligningen fundet for metodetesten for ALS laboratoriet men på 2010-14 data

analyseret af Eurofins viser dog, at kvælstoftransporten ikke kan genoprettes konsi-

stent på alle havstationer. Der er således meget der tyder på, at anvendelsen af kor-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

rektionsmodellen for total kvælstof fundet i analysen af metodetesten fra 2017 vil med-

fører en for stor korrektion af koncentrationerne og dermed af transporten af kvælstof

i perioden 2010-2014.

For TP tyder foreløbige analyser på, at genoplukningsfejlen har været mindre i 2010-

14 end hvad der er fundet i analysen af metodetesten fra 2017.

Men før en eventuel genopretning af total N og total P koncentrationer for perioden

2010-14 kan gennemføres bør der foretages en nærmere udredning af de anvendte

laboratoriemetoder. Det vil endvidere være nødvendigt at gennemføre en tilsvarende

metodetest i Eurofins, som var det anvendte analyselaboratorie i perioden 2010-14.

Under de forudsætninger vil en genopretning af data fra 2010-14 kunne fjerne meto-

debias for de målte total kvælstof koncentrationer. Da man anvender en model til at

genoprette total kvælstof koncentrationer med, så vil man addere en modelusikkerhed

til analyseusikkerheden, men det vurderes, at denne modelusikkerhed er noget mindre

end analyseusikkerheden. DCE vurderer derfor, at en sådan genopretning af data fra

2010-14 vil forbedre opgørelsen af stofudledningen, uden at det introducerer væsent-

lig yderligere usikkerhed.

Med hensyn til fosfor er situationen 2010-14 uafklaret, da foreløbige undersøgelser

tyder på, at fejlen i 2010-14 har været mindre end i 2016/17.”

Derfor er de allerede rapporterede resultater, f. eks. i Blicher-Mathiesen et al. (2016)

(både koncentrationer og transporter) både for TN og TP for perioden 2010 til 2014

usikre i forhold til afklaring af graden af fejl i analyserne fra denne periode. Som det

fremgår af ovenstående fra Larsen et al. (2018), kan man ikke umiddelbart anvende

den samme genopretningsligning, som er fundet for 2016.

Den 5. marts 2018 offentliggjorde Mediehuset Ingeniøren A/S et brev fra laboratoriet

Eurofins, hvor der redegøres for Eurofins anvendelse af on-line metoden

(https://ing.dk/artikel/nu-staar-klart-proever-danske-vandmiljoe-maalte-lavt-ti-aar-

210944). Heri angives det at, ”For ferskvand anvender Eurofins fra 2008 til 2014 on-

line oxidation. Fra 2015 ændre Eurofins metode for ferskvand metoden for ferskvands-

prøver til off-line oxidation i overensstemmelse med ændret metodeblad fra reference-

laboratoriet”.

Derfor er værdier fra og med 2008 til og med 2014 i denne rapport medtaget uændrede

i forhold til rapporten ”Landovervågningsoplande 2015” (Blicher-Mathiesen et al.,

2016) men markeret som havende en forøget usikkerhed formentlig i form af en for lav

værdi. I Larsen 2018 er det vurderet at en genopretning vil forbedre opgørelsen af

stofudledningen af TN for årene 2010-14.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Nedbørs- og temperaturforhold i

oplandene og for hele landet

Udvaskning af nitrat og fosfor følger med jordvand ud af rodzonen. Udvask-

ningens størrelse bestemmes derfor både af transporten af jordvand og kon-

centration af næringsstoffer. Nedbør og temperatur har betydning for hvor-

når udvaskningen sker og også hvor meget kvælstof og fosfor, der transpor-

tres ud af rodzonen. Temperaturen i vintermånederne har betydning for mi-

neralisering af organisk bundet kvælstof i jorden. Jo højere temperatur, des

mere uorganisk kvælstof kan der frigives. Desuden er temperaturen sammen

med vindforhold afgørende for fordampningen af vand gennem planter og

fra jordoverfladen. Om sommeren overstiger fordampningen oftest nedbøren,

mens der om vinteren stort set ingen fordampning forekommer. Derfor er der

størst udvaskning i efterår og vinter.

Strømmer der meget vand gennem jorden udvaskes der også meget kvælstof

og fosfor og omvendt ved lille vandgennemstrømning. Målinger af nærings-

stofudvaskning opgøres generelt for hydrologiske år som er perioden fra 1. juni

til 31. maj. Vejret og høsten i sommeren 2015 kan derfor have betydning for

næringsstoftransporten i det hydrologiske år 2015/16.

2.1

Temperatur

Middeltemperaturen for det hydrologiske år 2015/16 var 9,5

C, hvilket er 1,8

grader varmere end normalen (7,7

C), som er beregnet for perioden 1961-90.

Middeltemperaturen var også højere end 10 års gennemsnittet for perioden

2001-2010 på 8,8

C. Juni 2015 var meget koldere end normalt, og det betød, at

både vinterraps og majs voksede dårligere end normalt. Dog indhentede maj-

sen lidt af den tabte vækst i de øvrige sommermåneder. Efteråret og vinteren

var generelt lunere end normalt (Figur 2.1).

Tabel 2.1.

Årsnedbør for hydrologiske år (1.6-31.5) opgjort for LOOP-oplandene opgjort for perioden 1990/91-2015/16 samt

som gennemsnit for hele overvågningsperioden. Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen (Refsgaard et al., 2011)

Opland

LOOP 1

LOOP 4

LOOP 3

LOOP 7

LOOP 2

LOOP 6

90/91 91/92

844

679

835

897

809

780

1018

734

761

746

742

882

92/93 93/94 94/95 95/96 96/97

580

957

834

504

571

671

728

627

625

865

1016

1110

1082

901

1183

1043

1051

956

970

1238

431

550

492

538

576

658

733

557

701

813

97/98 98/99

657

742

770

768

706

790

977

908

939

826

985

1217

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05

790

533

876

713

612

751

961

971

834

1013

1154

683

794

648

841

888

947

906

900

985

1155

735

870

789

857

948

696

764

632

819

836

874

921

774

859

1213

Gennemsnit

05/06

LOOP 1

LOOP 4

LOOP 3

LOOP 7

LOOP 2

LOOP 6

729

755

792

641

807

826

06/07

817

913

975

984

1045

1098

07/08

703

840

927

800

854

1033

08/09

607

691

711

693

783

1023

09/10

724

864

817

782

827

1070

10/11

725

774

870

789

784

916

11/12

790

838

821

724

863

1053

12/13

732

777

822

628

847

1049

13/14

607

738

737

638

842

1064

14/15

740

784

897

775

912

1238

15/16

751

876

998

744

898

1044

1990/91-2015/16

713

797

845

753

839

1013

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

2.2

Nedbør

Nedbør og udvaskning opgøres i hydrologiske år, som går fra 1. juni til 31. maj.

I det hydrologiske år 2015/16 faldt der 850 mm nedbør som gennemsnit for hele

landet, hvilket er 19 % mere end de 712 mm, der falder i et normalt år (ikke

korrigerede værdier, Cappelen, 2015 og 2016). Især november og december var

regnfuld med næsten dobbelt så meget nedbør som normalt. Mere nedbør i ef-

terårs- og vintermåneder giver mere transport af jordvand ud af rodzonen og

risiko for højere udvaskning.

Nedbøren er ikke jævnt fordelt i landet, som det fremgår af tabel 2.1. Generelt

får LOOP6 i Sønderjylland mere nedbør end landet som helhed, og især LOOP

1 på Lolland og LOOP 7 i Vestsjælland får ofte mindre nedbør end landsgen-

nemsnittet. For alle LOOP oplande var nedbøren større i 2015/16 end gennem-

snittet for de tidligere overvågningsår. Dog på nær LOOP 7, hvor nedbøren lå

lidt under dette gennemsnit (Tabel 2.1, Figur 2.2).

Nedbøren bliver korrigeret til jordoverfladen for opfugtningstab samt turbu-

lens, da disse forhold betyder, at den målte nedbør underestimerer den sande

nedbør. Ind til 2011 blev disse korrektioner foretaget med faste månedskorrek-

tioner (Allerup et al., 1998), mens der i 2011 blev udarbejdet nye døgnkorrekti-

oner baseret på lufttemperatur, nedbørsintensitet og vindhastighed (Refsgaard

et al., 2011). De nye døgndynamiske nedbørskorrektioner er nu indarbejdet i

nedbørsberegningerne i landovervågningen.

Figur 2.1.

Middeltemperaturen for landet, beregnet på ugebasis for 1989-2016. Normalkurven repræsenterer månedsgennem-

snit af perioden 1961-1990.

Figur 2.2.

Årsnedbør for det hydrologiske år (1.6-31.5.) opgjort for LOOP-oplandene i perioden 1990/91–2015/16. Nedbøren er

korrigeret til jordoverfladen ifølge Refsgaard et al., (2011).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

I tabel 2.2 ses, at den gennemsnitlig årsnedbør opgjort med døgnkorrektioner

ligger mellem 24 og 79 mm lavere end opgjort med de faste månedskorrekti-

oner. Forskellen mellem de to nedbørskorrektioner for perioden 1990/91-

2011/12 er vist for LOOP 1,4 og 6 i figur 2.2. Desuden vises forskellen imellem

de to korrektioner pr. måned i figur 2.4. Som forventet er forskellen mest ud-

talt i vintermånederne, idet korrektionen for sne er mere korrekt ved den

døgndynamiske metode (Figur 2.4).

Tabel 2.2.

Nedbør opgjort med faste månedskorrektioner og døgndynamisk korrektion for

vind og opfugtningstab og forskellen for LOOP-oplandene opgjort for hydrologiske år (1.6-

31.5) for perioden 1990/91-2011/12

Måneds-korrigeret

Døgn-korrigeret

Forskel

nedbør

-1

(mm år )

(mm år

-1

)

(mm år

-1

)

LOOP 1

736

711

LOOP 2

886

836

LOOP 3

902

849

LOOP 4

825

801

LOOP 6

1.080

1.001

LOOP 7

806

764

1600

1400

1200

Årsnedbør (mm/år)

1000

800

600

400

200

1990/91

92/93

94/95

96/97

98/99

00/01

02/03

04/05

06/07

08/09

2010/11

LOOP 1

LOOp1 gl

LOOP 4

LOOP 4 gl

LOOP 6

LOOP 6 gl

Figur 2.3.

Årsnedbør korrigeret til jordoverfladen med faste månedskorrektioner (----) (Allerup et al., 1998) og med dynamiske

døgnkorrektioner (

) vist for LOOP 1, 4 og 6 i overvågningsperioden 1990/91–2011/12. Nedbøren er opgjort for hydrologi-

ske år (1.6.-31.5.).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

150

LOOP 1

Dynamisk døgnkorrigeret

Faste månedskorrektioner

LOOP 4

120

150

Månedssum for nedbør (mm/måned)

LOOP 2

LOOP 6

120

150

LOOP 3

LOOP 7

120

Måned

Figur 2.4.

Den gennemsnitlige månedsnedbør opgjort med faste månedskorrektioner og døgndynamisk korrektion for vind og

opfugtningstab og for hver LOOP-opland opgjort for hydrologiske år (1.6-31.5) for perioden 1990/91-2010/11.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang

Kvælstofanvendelse i landbruget

I 6 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km

foretages år-

ligt interviewundersøgelser over landbrugspraksis (figur 1.1). I fem af oplan-

dene udføres desuden målinger af næringsstoftransport i oplandenes vand-

kredsløb. Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og

anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt

med henblik på at repræsentere variationer i landet med hensyn til jordbund,

klima og landbrugspraksis. Oplandene vil dog ikke nødvendigvis i alle forhold

være repræsentative for landet.

I det følgende er vist en opgørelse af husdyrhold og næringsstofforbrug for

hele landet og i landovervågningsoplandene. Efterfølgende er der foretaget

en analyse af landbrugspraksis på baggrund af detaildata fra interviewunder-

søgelsen.

3.1

Handlingsplaner for et bedre vandmiljø

Under vandmiljøplanerne, Grøn Vækst og Vandplan I er der indført en række

initiativer, som har til formål at nedbringe N-udledningen til vandmiljøet (ta-

bel 3.1).

I vandmiljøplanerne var målsætningen at reducere kvælstofudvaskningen fra

rodzonen primært ved at indføre virkemidler, der øgede udnyttelse af husdyr-

gødning, øgede krav til efterafgrøder og ved at indføre arealrelaterede virke-

midler som f.eks. vådområder og skovrejsning. En oversigt over implemente-

rede vandmiljøplaner og deres virkemidler er givet i Appendix 2.

Med Grøn Vækst skete et paradigmeskift, idet målsætningen heri var at redu-

cere kvælstofudledningen til havet. I de første udkast til vandplaner var der

angivet virkemidler med en reduktion på ca. 9.000 tons N frem mod 2015, mens

tiltag, der skulle sikre en yderligere reduktion på 10.000 tons N blev udskudt

(tabel 3.1).

Tabel 3.1.

Oversigt over nationale reduktionsmål for rodzonen i vandmiljøhandlingsplaner og for reduktionsmål for havbelast-

ningen i Grøn Vækst, Vandplan I og i Landbrugspakken.

Reduktionsmål

Rodzonen

(%)

1987 Vandmiljøplan I

1998 Vandmiljøplan II

2004 Vandmiljøplan III

2009 Grøn Vækst, 2009-2015

Grøn Vækst, udskudt

2014 Vandplan I

(Vækstplan )

2016 Landbrugspakken

(Ved målrettet regulering og Baseline 2021)

2016 Vandområdeplan II (2015-2021)

Vandområdeplan II, udskudt indsats til efter 2021

Ca. 6.900

Ca. 6.200

8.000

9.000

10.000

6.600

215

Havbelastning

(t N)

(t P)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 435: NOVANA 2016 rapporter vandløb, LOOP, punktkilder, samlerapport og invitation til teknisk gennemgang