Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt
1806338_0001.png
Skove, klima og
vandfast krydsfiner
Claus Felby, Københavns Universitet
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0002.png
Enhedens navn
Det store billede
•
Planter bruger sollys og vand til at
omdanne CO
2
til biomasse. Derved
lagrer de kulstof.
•
Skovene forsyner os med
materialer, energi, biodiversitet,
grundvand, nedbør…..
•
Skovene rummer ca. 2 gange mere
kulstof, end der er i atmosfæren og
udgør de største økosystemer.
•
Skovenes økosystemer er det
største klimaredskab vi har.
Hvordan skal vi bruge det?
Dias 2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0003.png
Den hurtige biogene og den langsomme
geologiske cyklus
CO
2
: 403 ppm ()
Hurtig kulstof cyklus
-Dage til årtier
130 Giga tons/år
Skovbrug
&
Landbrug
Emission:
1()+ 8()
Milliarder ton C/yr
8 Giga tons
fossilt kulstof
udledes hvert år
Langsom kulstof cyklus
-århundreder til evigheder
Undergrund
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0004.png
Enhedens navn
Af CO
2
er du kommet, til CO
2
skal du
blive, af CO
2
skal du igen opstå
CO
2
Når vi høster træet
til brug for energi og
materialer, hvad betyder
det for skovens lager af
kulstof?
Skal vi hellere bruge
skoven som kulstoflager?
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0005.png
Hvordan vokser en skov?
Træer vokser i en cyklus
–som
individer
Men er del af en bevoksning i en skov
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0006.png
Hvordan vokser en skov?
Træer vokser i en cyklus
–som
individer
Men er del af en bevoksning i en skov
Når vi høster træer i skoven, så reagerer
og tilpasser den resterende skov sig
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0007.png
Enhedens navn
Skove er naturligt ustabile. Deres kulstoflager
påvirkes kun lidt af hugst
Bevoksning
Kulstof i skoven
Afdeling
Bevoksning
Tid
Hele skoven
Sted og dato
Dias 7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0008.png
Træer vokser mest i ungdommen, og der er en
øvre grænse for hvor meget kulstof skoven
kan lagre
Min. CO
2
optag
Max. CO
2
optag
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0009.png
Enhedens navn
Effekt af 1 tons træ på
CO
2
udledning
Kulstof lager i skoven 0.13
tons CO
2
reduktion
Harvested Wood Products
1.7 (2.4) tons CO
2
reduktion
Energi 1.3 tons CO
2
reduktion
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0010.png
Enhedens navn
Harvested Wood Products (HWP)
•
•
Alle træprodukter lagrer CO
2
HWP er indskrevet i Kyoto
protokollens anden periode og indgår
i det danske CO
2
regnskab
Dækker p.t. kun dansk dyrket træ
anvendt til træprodukter i DK.
Indeholder opskåret træ (35 år),
plader (25 år) og papirprodukter
(2 år).
Der er ingen konflikt mellem at lade
træet stå i skoven eller anvende det
•
•
•
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0011.png
Enhedens navn
Skal vi bruge skoven eller lade den være?
•
•
Er det bedre at lade skoven stå?
Øvre grænse for skovens kulstoflager
•
Bruges træ til energi kommer der et
øjeblikkeligt udslip af CO
2
. Det tager
ca. 30 år førend nye træer har optaget
dette.
Fra et klimamæssigt synspunkt er 30
år af meget lille betydning.
Effekten af at lagre kulstof i skoven i
forhold til substitution af olie og kul er
pt. ca. 10%.
Det er ikke et enten eller, men et både
og. Vi kan slå to fluer med et smæk…..
•
•
•
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0012.png
Enhedens navn
En
klimasmart
måde at
dyrke de danske skove
•
Ved at ændre den måde hvorpå vi
dyrker skoven kan der både lagres
mere kulstof og høstes mere biomasse
til energi og materialer
Der skal plantes flere træer, og vi skal i
højere grad bruge ammetræer.
Godt 10% af arealet skal reserveres til
ekstra naturpleje og biodiversitet
Effekten heraf udgør op til 20% af den
nuværende CO
2
udledning
•
•
•
Graudal et al. 2014
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806338_0013.png
Enhedens navn
Konklusion
•
Hvis vi vil undgå katastrofale
klimaændringer, skal vi bruge
skovene aktivt.
Dyrkede skove optager mest CO
2
Stor klimaeffekt ved både
træprodukter og bioenergi
Træ kan estatte både kul, stål, oile
og beton
Skoven har mange funktioner;
kulstoflager, habitat (biodiversitet),
nedbør, grundvand, bioenergi,
materialer m.m.
Smart og dygtig skovdrift er
nødvendigt
•
•
•
•
•