MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt

Budskaber til skovkonference 12. oktober 2017 på Christiansborg

Danmarks forbrug af træ og den danske skovressource

v/ Thomas Nord-Larsen, seniorforsker,

Københavns Universitet



Skovene producerer en lang række forskelligartede goder: træprodukter, vedvarende energi,

kulstofoptag og -binding, biodiversitet, ren luft og rent drikkevand, beskæftigelse, rekreation og

meget mere.

Bæredygtig forvaltning af skovene forudsætter en vedvarende og afvejet produktion af alle disse

goder og dermed viden om deres tilstand og udvikling.

Viden om Danmarks skove leveres i stor udstrækning af Danmarks Skovstatistik, der er bygget op

omkring de Pan-europiske indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

Skovene er på mange måder i dag inde i en positiv udvikling med stigende areal og vedmasse

samtidig med, at de leverer en stigende mængde råstoffer og energi til samfundet.

Det er godt nyt for klimaet fordi bæredygtigt produceret træ erstatter klimatunge råstoffer og

fossile brændsler og herved mindsker udledningen af CO

til atmosfæren.



Dansk skovdrift

v/ Niels Otto Lundstedt, Godsforvalter på Dønnerup



Verdens efterspørgsel på træ stiger kraftigt de næste 40 år.

De danske skove er kulturskove.

Stor variation i det biologiske udgangspunkt for skovdrift i Danmark. Dyrkning af løvtræ giver ud

fra en økonomisk- og produktionsmæssig betragtning kun mening på de bedre jorder i den

østlige del af Danmark.

Tidsperspektivet i skovdrift. Det tager meget lang tid at producere træ i store dimensioner og

gode kvaliteter. Løvtræ over 100 år, nåletræ mindst 50 år. Valget af træart ved tilplantning er

afgørende og binder mange år frem i tiden.

For at sikre tilstrækkelig god kvalitet og dimension på træet dyrkes skoven aktivt. Antallet af

træer reduceres løbende for at koncentrere tilvæksten på de bedst egnede individer.

Økonomien i skovdyrkningen i de unge bevoksninger er afhængig af et marked for små

dimensioner, f.eks. flis. Det gælder i særlig grad for dyrkning af løvtræ de første 40 - 50 år af

bevoksningens levetid.



Skovenes mange tilbud til samfundet

–

multifunktionel jordanvendelse,

v/ Bo Jellesmark

Thorsen, professor i anvendt økonomi, Københavns Universitet

Skovene kan udbyde flere værdifulde økosystemtjenester til samfundet

Dansk skovpolitik taget udgangspunkt i en udstrakt ejendomsret for skovejerne, relativt til andre

europæiske lande

Et flertal af danskerne finder, at samfundet skal bære omkostningerne for fx øget beskyttelse af

biodiversitet og grundvand

Frivillighed og betaling for ydelser står derfor traditionelt centralt

–

blot der leveres resultater

Vi illustrerer hvordan de aktuelle modeller for tilskud på miljøområdet ikke nødvendigvis sikrer

en god og omkostningseffektiv koordinering og prissætning

Vi illustrerer de principielle gevinster for samfundet ved mere markedsbaserede modeller.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017

Hvem er de danske skovejere og hvorfor ejer de skov?

v/ Tove Enggrob Boon, lektor

Københavns Universitet



Knap ¾ af det danske skovareal er privatejet.

De mange politiske målsætninger knyttet til skov skaber derfor behov for at forstå hvem

skovejerne er, og hvad der er vigtigt for dem.

Store som små ejere værdsætter flersidighed.

For de store ejere er det dog også vigtigt at økonomien hænger sammen, og nogle mål, som fx

o ” atur” skal for idles ed o hu, for taler vi overhovedet o det sa



Skovbrugets økonomiske udfordringer

v/ Michael Neergaard, Ejer Valdemarskilde Skovdistrikt



Et svigt i investeringer i skovdriften nu som følge af kortsigtede udfordringer vil sjældent kunne

mærkes før om 40-50-100 år. Det gælder såvel økonomisk som biologisk.

Gennem de seneste knapt 20 år har dansk privat skovbrug givet et årligt overskud

før

aflønning

af ejer

betaling af renter og administrationsbidrag mellem 500 og 1.500 kr. årligt pr hektar.

Det svarer til ca 20-30

% af la dbrugets resultat.’

Driftsresultatet kan i mange tilfælde ikke eller kun vanskeligt betale arveskatten.

produktionen af kvalitetstræ kræver en stor investering. En stram økonomi vil alt andet lige

presse en ejer over i bulkproduktion fremfor produktion af kvalitet.

Skovbruget bør søge at skabe en indkomst af det som samfundet virkelig efterspørger, hvad

enten det er jagt, boliger i den fredelige natur, mountainbikestier, rent vand eller urørt skov,

men det kræver samfundets accept og anerkendelse.



Skovdrift, klima og vandfast krydsfiner

v/ Claus Feldby, professor, Københavns Universitet



Skovene er det største redskab vi har til at bekæmpe klimaændringer

De dyrkede skove vokser hurtigst og optager mest CO2 fra atmosfæren

Skovene kan både opsamle og lagre CO2

Den måde hvorpå vi bruger træet til bioenergi og materialer har forskellig effekt på reduktionen

af drivhusgasser

Skovenes økosystemer er meget robuste, men vi skal passe godt på dem



Energisektoren foretrækker træflis

–

og helst dansk

v/ Lars Therkildsen, direktør, HOFOR



HOFOR og den danske energisektor omstiller fra kul til biomasse

Omstillingen fra kul til biomasse passer ind i den eksisterende infrastruktur

Bæredygtig biomasse giver markante CO2 reduktioner frem for kul

Flisfyrede anlæg kan udnytte lav-værdifraktioner direkte fra skovene

Dansk flis giver lokale arbejdspladser og korte transportafstande til lokale værker

Biomassen skal være bæredygtig. For større værker skal bæredygtigheden dokumenteres i

henhold til brancheaftalen



MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid

v/ Henrik Thorlacius-Ussing,

Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien



Danske skove spiller en væsentlig rolle for forsyningerne til de danske træforbrugende industrier.

Danske savværker oplever imidlertid udfordringer med at få træ i tilstrækkelige mængder og at

få en jævn tilførsel af træ, der muliggør en rentabel dansk produktion. Og der er risiko for at

dette også bliver tilfældet i fremtiden.

Det skyldes bl.a. at betydelige arealer udlægges til urørt skov og at bureaukratiske

certificeringsordninger hindrer lokal anvendelse af bæredygtig råvarer. Det skyldes også, at store

mængder gavntræ eksporteres eller afbrændes til energi

Også skattesystemets indretning i visse tilfælde giver skovejeren incitament til at holde råvaren i

skoven, fremfor at sælge når efterspørgslen er til stede.

Derfor savnes politisk fokus på gavntræmarkedet, der sikrer forarbejdning før forbrænding og

som bidrager til beskæftigelse og vækst, særligt i udkantsområderne. Nationaløkonomisk og

miljømæssigt vil det være den klogeste anvendelse af skovens ressource.



Beskatningens indflydelse på beslutningerne i skovbruget

v/ Niels Peter Dalsgaard Jensen,

Salten Langsø Skovadministration



Skattesystemet modarbejder de ønsker samfundet har til skovbruget. Det gælder produktion af

træ af høj kvalitet.

Det gælder flersidige hensyn, hvor hensynet til biodiversiteten er særligt trængt af

skattelovgivningens krav til løbende overskud samt skovbrugsvirksomhedernes jordbeskatning

og arveskat.

Skovejerne vil gerne tage flersidige hensyn, men det kræver at skattereglerne giver mulighed for

det.

Hvad kan politikkerne gøre ?

Ændre virksomhedsskatteloven så skovbrugsvirksomheder ikke risikerer at blive klassificeret

som hobbyvirksomheder blot fordi indtægtsforløbet er ujævnt.

Opret en skovkontoordning.

Fjerne jordbeskatningen på skovbrugsvirksomheder.

Fjerne arveskat på skovbrugsvirksomheder.

