Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt
Beskatningens indflydelse på beslutningerne i
skovbruget.
•
Grundlæggende forhold ved skovbrugserhvervet:
•
Skovlovens §1.
•
Mange små skove
–
20.000 skovejendomme
–
18.000 af dem er
mindre end 20 ha.
•
De små skovbrugsvirksomheder udgør alligevel en væsentlig andel af
den samlede produktion af træ og biomasse i DK.
•
Lang investeringshorisont - 70-140 år.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
•
Mange faste omkostninger og ujævnt indtægtsforløb.
•
Ethvert miljøhensyn, som er et samfundsmæssigt ønske, koster på
bundlinien, men skattereglerne er ikke ændret til at skovejeren kan
forfølge disse mål. Store dokumentationskrav i forhold til EUTR mv.
•
Mange skovejere vil gerne tage miljøhensyn, men skattesystemet skal
tage hensyn til de ændrede indtægts- og udgiftsforhold, der er
forbundet hermed.
•
Der er et stigende behov for at tage hensyn til fremtidige
klimaforandringer.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Skattelovning, som påvirker beslutninger i
skovbrugserhvervet:
•
Virksomhedsbeskatningen. Sondring imellem erhvervsvirksomhed og
hobbyvirksomhed.
•
Ejendomsbeskatningen.
•
Generationsskiftebeskatning.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
To scenarier alt efter skattesystemets behandling
af skovbrugserhvervet under
virksomhedsbeskatningsordningen:
•
Scenarie 1: Skat omdøber i stigende omfang skovbrugsvirksomheder
til hobbyvirksomheder. Hvordan vil virksomhederne reagere på det ?
•
Scenarie 2: : Skat erkender skovbrugets grundlæggende
forudsætninger og giver skovejerne mulighed for arbejde langsigtet
og tage vide miljøhensyn. Hvilke muligheder giver det skovejeren, når
han skal tage driftsmæssige beslutninger ?
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Scenarie 1:
•
Anvendelse af renafdriftssystemet, hvor et areal ryddes helt for træer
efter en given alder.
•
Eller extraktionsskovdrift, hvor vedmassen reduceres uden at der
reinvesteres i ny produktion, hvorefter skoven sælges.
•
Udpræget brug af fremmede nåletræsarter med stor
volumentilvækst.
•
Skovejerne tager ingen/færre biodiversitetshensyn.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
•
Anvendelse af pesticider for at mindske renholdelsesudgifter og sikre
planternes overlevelse.
•
Besparelser på investeringerne i gentilplantning vil medføre faldende
produktion af kvalitetstræ. Savværkerne vil komme til at mangle
kvalitetstræ. Øget import af træ.
•
Arealet med hjemmehørende arter vil i bedste fald stagnere.
•
Beskæftigelsen i skovbrugserhvervet og træindustrien vil falde.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Scenarie 2.
•
Skovejeren kan vælge frit imellem skovdyrkningssystemerne
–
renafdriftssystemet og naturnær skovdrift eller kombinationer heraf.
•
Mulighed for at vælge pesticidfri drift.
•
Træerne kan skoves, når det er optimalt i forhold til skovdyrkningen,
markedsforholdene, hugstfølgehensyn, klimahensyn,
biodiversitetshensyn, føret.
•
Skovejeren kan vælge at et træartsskifte fra nåletræer til løvtræer
desuagtet at det økonomiske afkast forsinkes mange år.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
•
Skovejeren kan tage biodiversitetshensyn i form af bevarelse af dødt
ved og gamle træer samt udlæg og pleje af biodiversitetsarealer.
•
Skovejeren kan tage æstetiske og landskabelige hensyn til glæde for
ikke kun skovejeren.
•
Skovejeren kan iværksætte foranstaltninger for at imødegå skader på
skoven pga. klimaforandringer
–
vand, erosion, træartsvalg,
transportveje.
•
Skovejeren behøver ikke at frygte at blive betragtet som
hobbyvirksomhed efter et altødelæggende stormfald.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Ejendomsbeskatning.
•
Løser den nye ejendomsvurderingslov skovbrugets problemer ?
•
Nej
–
tværtimod. Grundværdierne fastlåses og reguleres i fremtiden
efter et landbrugsindex. Ingen hensyntagen til skovens træarts- og
aldersklassesammensætning.
•
Skovejerens motivation for at lave nyudlæg af urørt skov og skov til
biodiversitetsformål svækkes, da grundværdierne for sådanne arealer
fastholdes på et højt niveau, der ikke afspejler
indtjeningsmulighederne.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Generationsskiftebeskatning.
•
Godt at ge eratio sbeskat i ge edsættes, e …
•
Enhver beskatning i forbindelse med generationsskifte af en
skovbrugsejendom vil give uhensigtsmæssigheder i driften
–
opsparing af vedmasse med efterfølgende store hugster
–
ikke ideel
skovdyrkning og ujævn råtræforsyning til træindustrien.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
Løsningsmuligheder:
•
Grundværdiansættelsen for skovbrugsejendomme afkobles
landbruget.
•
Fjernelse af generationsskiftebeskatning for skovbrugsejendomme.
•
Oprettelse af en skattemæssig skovkontoordning:
•
Indtægter kan tages, når det er skovdyrkningsmæssigt fornuftigt og indsættes
skattefrit på skovkontoen.
•
Beskatning sker først ved hævning fra skovkontoen
–
enten i forbindelse med
modregning i årets driftsomkostninger eller til beskatning ved hævning til
privatforbrug.
•
Erfaringer med en skovkontoordningen kan hentes hos vores nabolande.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Præsentationer m.v. fra Skovkonferencen den 12. oktober 2017
1806320_0012.png
Politiske visioner ?
•
Vil politikkerne fortsat betragte skattepolitikken som en teknisk
disciplin, der ikke tager højde for de ønsker og krav samfundet i øvrigt
har til skovene ?
•
Eller vil politikkerne gennem en tilpasning af skattereglerne
understøtte samfundets ønsker til fremtidens skovdrift ?
•
Politikkernes valg kan ændre skovenes driftsmæssige vilkår, så
samfundets ønsker til skovene kan blive tilgodeset.