Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 406
Offentligt
1879128_0001.png
KOMMENTARER FRA DANMARKS FISKERIFORENING PRODUCENT ORGANISATION TIL PUNKT 15 I
Aftale mellem
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
16.november 2017
Aftaleteksten i punkt 15 er følgende:
”15. Initiativer til udvikling af dansk fiskeri
”Aftaleparterne
er enige om, at man
–
i dialog med erhvervet
–
i løbet af 2018 vil finde modeller, der kan
bidrage til at frigøre midler fra fiskeriet til iværksættelse af initiativer til gavn og udvikling for dansk fiskeri,
herunder på kontrolområdet. Aftaleparterne vil blive indkaldt til et første møde i januar 2018. På dette møde vil
aftaleparterne live forelagt udkast til pro esplan og et første idekatalog.”
Dette punkt i aftalen går i daglig tale også under betegnelsen ressourcerente, toldning, eller slet og ret
beskatning (af omsætning, ikke indtjening)
DFPO er blevet bekendt med, at der blandt aftaleparterne tales om anvendelse af Fiskeafgiftsfonden som
opkræver, dels gennem orientering fra Udenrigsministeriet, dels fordi Udenrigsministeriet har haft
embedsmænd udsendt på fact-finding mission omkring Fiskeafgiftsfonden (der jo administreres af DFPO
uhonoreret)
Vi finder det derfor relevant at fremkomme med en række kommentarer i tilknytning til Fiskeafgiftsfondens
historik og virke og mulige problemstillinger ved en udvidelse af fondens virkefelt.
Den følgende fremstilling er opstillet med Afsnit I Konklusioner og Afsnit II Baggrund
I Konklusioner
E ”frigørelse af
1.
2.
3.
4.
Ad 1:
idler” ge
e
æ dri g af pro illeafgifte i da sk fiskeri vil ku
e tæ kes at
edføre:
Et større provenu
Ændrede anvendelsesmuligheder
En ændret bestyrelsessammensætning
En ændret (flyttet) administration
Et større provenu kan fremkomme ved at hæve afgiften. Administrativt er det enkelt at hæve afgiften,
hvis der gælder samme promilleafgift for alle, selv om det skal bemærkes, at fiskeafgiften har mange,
mange flere opkrævningspunkter (i første handelsled), end landbrugsfondene. En provenuforøgelse
med forskellige satser er administrativt vanskelig gennemførlig og har vel ikke paralleller i
landbrugsfondene.
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 406: Materiale fra Danmarks Fiskeriforenings foretræde for udvalget 11/4-18 om Fiskeafgiftsfonden
(Det er bemærkelsesværdigt, at man i aftalen af 16. november 2017 i det hele taget finder det
ødve digt at ”frigøre idler fra fiskeriet” til ”udvikli g”, år a sa tidig fra politisk hold har valgt
årligt at prioritere ca. 70 mio. kr. af danske EU-fiskerifondsmidler som direkte støtte til danske
kommuner til vandløbsrestaurering)
Ad 2:
Såfremt anvendelsesområdet for fondens midler skal udvides, må det understreges, at midlerne skal
komme primærfiskeriet (som betaler afgiften) til gode. Der kan ske udbygning af indsatsen for
rekruttering til og uddannelse i erhvervet og der kan tænkes i retning af oprettelse af en
landsdækkende konsulenttjeneste
–
biologiske, økonomiske og tekniske konsulenter.
Den nuværende bestyrelsessammensætning er velfungerende og parallel med andre afgiftsfondes. En
ændring, der måtte udvande DFPO og DPPO repræsentationen ville betyde, at DFPO ikke længere ville
se sig i stand til at garantere lærlingeuddannelsen, hverken som arbejdsgiver for alle lærlinge, eller
økonomisk.
En (ændret) flyttet administration, f.eks. en flytning i offentligt regi, ville også medføre, at DFPO ikke
længere ville være i stand til at være garant for lærlingeuddannelsen. Årsagen til dette skal søges i de
stedse længere sagsbehandlings- og udbetalingstider, som fiskerisektoren har oplevet i de senere år.
Ad 3:
Ad 4:
II Baggrund
Fiskeafgiftsfonden blev etableret i 1998 som en pendant til landbrugets afgiftsfonde
–
altså de fonde, hvortil
der kun indgik indbetalinger fra primærerhvervet. Fondens mulige virkeområde blev som landbrugets fondes
meget bredt, bl.a. kunne man teoretisk støtte afsætningsfremme (som Karoline kampagner fra
Mælkeafgiftsfonden) eller forskning (som Slagteriernes Forskningsinstitut fra Svineafgiftsfonden og
Kvægafgiftsfonden)
(Der blev også oprettet en produktionsafgiftsfond for fiskeopdræt. Denne er siden nedlagt. Der har aldrig, som
f.eks. i Norge været oprettet produktion- eller afsætningsfonde i regi af dansk fiskehandel/fiskeindustri)
Bestyrelsen bestod af 18 personer, hvoraf fiskeriet, repræsenteret ved Danmarks Fiskeriforening havde langt
den overvejende del af bestyrelsesposterne, nemlig 14 med 2 til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 2 til
fiskeindustri/handel.
I forbindelse med en revision af landbrugets fonde (ændring af bemyndigelsesloven december 2003) begrundet
i en bestyrelsesdominans fra store firmaer og organisationer, blev også Fiskeafgiftsfondens lovgivning
revideret. Der er fortsat parallelitet i opbygningen, mulige støtteområder og bestyrelsessammensætningen.
For Fiskeafgiftsfonden betød revisionen, at fondsbestyrelsens sammensætning blev som følger: 6
repræsentanter for primærfiskeriet
–
4 fra DFPO og 2 fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
–
2 repræsentanter fra Danish Seafood Association, 1 repræsentant for De Frie Forskningsråd, 1 repræsentant for
De Strategiske Forskningsråd, 1 repræsentant for Forbrugerrådet og 1 repræsentant for Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd; i alt 12 medlemmer. De 8 repræsentanter fra fiskerisektoren skal udpeges i fællesskab og de 4
repræsentanter for andre skal udpeges i fællesskab. Der fandt senest udpegning sted i 2017.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 406: Materiale fra Danmarks Fiskeriforenings foretræde for udvalget 11/4-18 om Fiskeafgiftsfonden
1879128_0003.png
I for i delse ed revisio e af fo de e for la d rug og fiskeri fre gik det af e ærk i ger e til love , at ”for
alle bestyrelser gælder, at det ved bestyrelsessammensætningen skal tilsikres, at ingen erhvervsorganisation
eller -virksomhed direkte eller indirekte opnår en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producent-
og brancheinteressernes samlede repræsentation”
i de e kelte
fondsbestyrelse.
For at få afklaret rækkevidden af ovenstående forudsætning anmodede Fødevareministeriet
Kammeradvokaten om en udtalelse, som fremkom den 1. juli 2014 (J.nr. 17-2280 HS/SOF/CTU mar)
Kammeradvokaten mener, at der er den fornødne balance i sammensætningen af bestyrelserne. I afsnit 3. Min
vurdering skriver Kammeradvokaten bl.a. :
”Efter
denne fortolkning skal der i relation til
produktionsafgiftsfonde ved beregning af, om en virksomhed eller organisation er overrepræsenteret, således
alene medregnes de medlemmer, der repræsenterer producentinteresser, og altså ses bort fra
ra hei teresser og der ed ra heorga isatio er.”
Fiskeafgiftsfondens promilleafgift blev i forbindelse med omlægningen i 2004 fastsat til 2 promille. De 2
promille opkræves som forlodsomkostning af alt dansk fiskeri (bortset fra en bagatelgrænse: der opkræves ikke
promilleafgift fra fartøjer, som omsætter for under 50.000 kr/år). Forlodsomkostninger er omkostninger, der
fratrækkes fangstens værdi, når et fiskefartøj lander, inden der sker afregning mellem fartøj og mandskab.
Forlodsomkostninger er typisk landingsomkostninger, havneafgift, is, brændstof m.v. hvilket er reguleret i
overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) som arbejdstager og DFPO og DPPO som arbejdsgiver.
Bestyrelsen for fonden har besluttet og gennem de forløbne år gennemført en fokusering af midlerne, så de
anvendes til rekrutterings og uddannelsesformål i sektoren. Baggrunden for denne fokusering er, at
anvendelsen til rekruttering og uddannelse er direkte målrettet dem, der indbetaler afgiften og dækker et til
enhver tid værende behov i alle danske fiskerier, hvad enten man er lille eller stor og hvad enten man deltager
aktivt i uddannelserne ved at tage lærlinge, eller kun bidrager økonomisk og ansætter uddannede fiskere
efterfølgende.
For at tydeliggøre denne prioritering besluttede bestyrelsen at indstille til Miljø- og Fødevareministeriet, at
fondens vedtægter blev ændret. Dette blev godkendt af ministeriet, så de nuværende vedtægter er:
”Fo de s for ål
§ 4. Fondens formål er at styrke fiskerierhvervets udvikling.
Stk. 2. Fonden anvender inden for dette formål og i overensstemmelse med fiskeriloven primært midler til
uddannelsesformål inden for fiskeriet. Fonden har endvidere i særlige tilfælde mulighed for at anvende midler
til foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeristrukturer, rådgivning, forbedring af
arbejdsmiljø i fiskeriet samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,
forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i øvrigt til foranstaltninger, som miljø-
og fødevareministeren giver tilladelse til. Fonden kan endvidere anvende midlerne til dækning af
omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. Med ministerens tilladelse kan fonden
afholde udgifter til ho orar til fo de s estyrelses edle
er.”
Når bortses fra den finanslovsbevilling på 10 mio. kr. som i december 2016 blev overført til fonden til støtte for
yngre fiskeres førstegangsetablering og som så småt er kommet i gang, er Fiskeafgiftsfonden den centrale
finansieringskilde for fiskeriets uddannelse.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 406: Materiale fra Danmarks Fiskeriforenings foretræde for udvalget 11/4-18 om Fiskeafgiftsfonden
Alle lærlinge i dansk fiskeri, p.t. 80, bliver ansat på 2-årig lærlingekontrakt i DFPO. DFPO giver sammen med alle
fartøjer i DFPO og DPPO praktikpladsgaranti
–
der er praktikpladser til alle de unge, som tages løbende tages
ind på uddannelsen.
DFPO har oprettet et specialregnskab, Danmarks Fiskeriforenings Uddannelseskasse, hvorfra den økonomiske
styring af lærlingeuddannelsen foregår. DFPO udbetaler lærlingeløn fastsat i forhold til fællesoverenskomsten
på transportområdet, sørger for forsikring, værnemidler m.v. Til at dække lærlingebetalingen modtager
uddannelseskassen i skoleperioder AUB bidrag, og i praktikperioder betaler fartøjerne lærlingeafgift til
uddannelseskassen. I første lærlingeår betaler fartøjerne kr. 8.250 pr. måned i lærlingeafgift (fartøjer under 17
meter dog kun kr. 5.000) og lærlingen får ca. kr. 11.500 udbetalt fra uddannelseskassen, også i skoleperioden. I
andet lærlingeår betaler fartøjerne kr. 8.250 pr. måned i lærlingeafgift i praktikperioderne, og lærlingen får ca.
kr. 15.500 udbetalt fra uddannelsen, også i skoleperioden.
Forskellen med indbetalingerne fra fartøjer og AUB og udbetalingerne fra uddannelseskassen dækkes via
bevilling fra Fiskeafgiftsfonden.
DFPO har, som arbejdsgiver, det økonomiske ansvar for aflønningen af lærlinge. Derfor er der hvert år i DFPOs
regnskab af revisor opstillet en eventualforpligtelse i størrelsesordenen 12-13 mio. kr, hvilket er de lønninger,
som DFPO hænger på, hvis der ikke er praktikpladsindbetalinger og der ikke er den nødvendige understøtning
af fiskeafgiftsfondsmidler.
4