Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 40
Offentligt
1804980_0001.png
Jura
Ref. MATPE/SOSAN
Den 17. oktober 2017
Miljøvurdering af vindmøllebekendtgørelsen
1. Indledning
EU-Domstolen har i 2016 afsagt en bemærkelsesværdig dom
1
om fortolkning af
miljøvurderingsdirektivet
2
. Dommen giver anledning til tvivl om rækkevidden af
direktivet i forhold til generelle retsakter såsom love, bekendtgørelser mv.
Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af dommen modtaget en række
henvendelser fra bl.a. Folketinget, kommunerne og vindmølleindustrien om dommens
betydning for den danske vindmøllebekendtgørelse
3
, herunder om dommen må forstås
sådan, at bekendtgørelsen burde have været miljøvurderet forud for udstedelsen, og i
givet fald om bekendtgørelsen som følge af den manglende miljøvurdering er ugyldig.
Miljø- og Fødevareministeriet har som svar på disse henvendelser i foråret 2017
foreløbigt tilkendegivet
4
, at ministeriet i samarbejde med Justitsministeriet er i færd med
at analysere den nye praksis fra EU-Domstolen og dennes eventuelle konsekvenser for
bl.a. vindmøllebekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet har samtidig tilkendegivet, at sagsbehandlingen efter
ministeriets opfattelse bør fortsætte efter gældende ret, herunder i forhold til
igangværende vindmølleprojekter anmeldt til kommunerne i henhold til
vindmøllebekendtgørelsen, indtil ministeriets endelige vurdering foreligger.
2. Miljøvurderingsdirektivet
Efter miljøvurderingsdirektivet skal der med henblik på at sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau foretages en miljøvurdering af bestemte planer og programmer,
som kan få væsentlig indvirkning på miljøet
5
.
1
2
C-290/15, D’Oultremont.
Direktiv 2001/42/EF.
3
Bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller-
4
Besvarelse af spørgsmål nr. 243 fra Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg (KEB alm. del) stillet den
20. marts 2017.
5
Artikel 1.
Miljøstyrelsen
•
Strandgade 29
•
1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
•
CVR 25798376
•
EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019
•
[email protected]
•
www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0002.png
Begrebet ”planer og programmer” skal ifølge direktivet forstås som
»planer og programmer, herunder sådanne der medfinansieres af Det Europæiske
Fællesskab, samt ændringer deri,
-
som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed,
eller som udarbejdes af en myndighed med henblik på vedtagelse af parlament
eller regering via en lovgivningsprocedure, og’
-
som kræves ifølge love og administrative bestemmelser. «
6
Derudover er det et gennemgående kendetegn ved planer og programmer, at de
”fastlægger
rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter”
7
Miljøvurderingen skal gennemføres under udarbejdelsen og inden vedtagelsen eller
indledningen af lovgivningsproceduren for planen eller programmet
8
.
Miljøvurderingen indledes ved en såkaldt scoping-fase, hvori indholdet af miljørapporten
afgrænses, efterfulgt af en fase, hvori miljørapporten udarbejdes. Rapporten skal bl.a.
indeholde oplysninger om den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder
på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed,
fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv,
herunder arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold
herimellem
9
.
I scoping-fasen er det berørte myndigheder, der høres, og når miljørapporten er
udarbejdet, indgår denne som bilag til en offentlig høring over forslaget til planen eller
programmet
10
.
Efter høringen over forslaget og miljørapporten udarbejdes en sammenfattende
redegørelse, som bl.a. indeholder en beskrivelse af de miljømæssige forhold i forslaget,
der måtte være ændret på baggrund af høringen.
3. EU-Domstolens dom i sag C-290/15,
Patrice D’Oultremont
Miljøvurderingsdirektivets plan/program-begreb er blevet fortolket af EU-Domstolen i en
række sager
11
. Domstolen har ved disse lejligheder
–
under hensyn til de konkrete
omstændigheder i den enkelte sag
–
søgt at indkredse og klarlægge begrebet og dermed
direktivets anvendelsesområde.
Artikel 2, litra a.
Artikel 3, stk. 2, litra a, og stk. 4.
8
Artikel 4, stk. 1.
9
Bilag I, litra f.
10
Artikel 6.
11
De væsentligste afgørelser er: De forenede sager C-105/09 og C-110/09, Inter- Environment Wallonie ASBL; C-
567/10, Inter-Environnement Bruxelles m.fl.; C-43/10, Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias m.fl.; og senest
C-290/15, D’Oultremont.
7
6
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0003.png
Med dommen i sagen C-290/15,
D’Oultremont,
har Domstolen ydet sit seneste bidrag til
forståelsen af plan/program-begrebet i forhold til generel regulering (love,
bekendtgørelser, cirkulærer m.v.).
Det er med dommen utvetydigt slået fast, at ikke alene konkrete planer eller programmer,
f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner, men også generel regulering, dvs. love,
bekendtgørelser, cirkulærer mv., efter omstændighederne
kan
være omfattet af
plan/program-begrebet og dermed af miljøvurderingspligten.
Sagen omhandlede en vindmøllebekendtgørelse for det vallonske område i Belgien, der
fastsatte sektorspecifikke betingelser for vindmølleparker med en samlet effekt på 0,5
MW eller derover.
Bekendtgørelsen regulerede udnyttelsen af vindmøller (adgang, kontrol, vedligeholdelse),
forebyggelse af ulykker og brand (bl.a. standsning af vindmøllen), støj, rotorens
periodiske skyggekastning, det tilladte magnetfelt, reetablering af arealerne i tilfælde af
definitiv standsning og oprettelse af finansiel sikkerhedsstillelse. Hvad angik støj,
varierede grænseværdierne bl.a. i forhold til såkaldte planzoner, dvs. boligområder,
landbrugszoner, erhvervszoner mv.
Bekendtgørelsen var ikke miljøvurderet, men det bagvedliggende kortbilag var
miljøvurderet. Kortbilaget indgik imidlertid ikke i den endelige bekendtgørelse.
Der var på baggrund af disse omstændigheder tvivl om, hvorvidt bekendtgørelsen var
omfattet af miljøvurderingsdirektivets plan/program-begreb, hvilket var afgørende for,
om bekendtgørelsen skulle have været miljøvurderet forud for udstedelsen.
EU-Domstolen bemærkede i relation til spørgsmålet om, hvorvidt planer eller
programmer skal have til formål at planlægge et bestemt område, at dette ikke følger af
ordlyden af direktivets artikel 2, litra a, eller artikel 3, stk. 2, litra a, men at
bestemmelserne efter deres ordlyd i bredere forstand omhandler planlægning af områder
eller zoner generelt
12
.
Domstolen noterede sig dernæst, at den omhandlede bekendtgørelse efter sagens
oplysninger vedrørte hele Valloniens område, og at de grænseværdier for støj fra
vindmøller, der var fastsat i bekendtgørelsen, havde en tæt forbindelse med det nævnte
område, idet disse grænser var fastsat i forhold til de forskellige anvendelsestyper, som
var kendetegnende for de pågældende geografiske zoner
13
.
I forhold til den omstændighed, at bekendtgørelsen ikke definerede en ramme, som var
tilstrækkeligt fuldstændig for vindmøllesektoren, anførte EU-Domstolen, at vurderingen
af, om en plan eller et program er omfattet af direktivet, navnlig skal foretages i lyset af
12
13
Præmis 45.
Præmis 46.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0004.png
direktivets formål, der består i at gennemføre en miljøvurdering af afgørelser, som kan få
væsentlig indvirkning på miljøet
14
. Domstolen bemærkede dernæst, at mulige strategier
for omgåelse af miljøvurderingspligten gennem opdeling af planer og programmer i
øvrigt skal undgås
15
.
Henset til disse overordnede formål, omfatter begrebet
”planer
og programmer” ifølge
Domstolen derfor enhver retsakt, der, idet den definerer regler og kontrolprocedurer, der
skal finde anvendelse på den pågældende sektor, fastlægger en betydningsfuld helhed af
kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter, der
kan have væsentlige indvirkninger på miljøet
16
.
I forhold til den vallonske bekendtgørelse bemærkede EU-Domstolen herefter, at denne
navnlig vedrørte tekniske regler, nærmere bestemmelser for driften, regler for
støjniveauet, reetablering og sikkerhedsstillelse for vindmøllerne, og at sådanne regler
har en betydning og rækkevidde, der er tilstrækkeligt væsentlig for fastlæggelsen af de
betingelser, der skal gælde for den pågældende sektor. Hertil kom, at de valg, navnlig af
miljømæssig art, der kunne træffes i henhold til de nævnte regler, skulle afgøre de
betingelser, hvorunder de konkrete projekter vedrørende opførelse og drift af
vindmøllelokaliteter kunne tillades i fremtiden
17
.
Domstolen fastslog på baggrund af ovennævnte betragtninger, at bekendtgørelsen var
omfattet af direktivets plan/program-begreb
18
.
Dommen er på en række punkter uklar. Det giver bl.a. anledning til betydelig tvivl, om en
generel retsakt skal fastlægge flere kriterier og fremgangsmåder for tilladelser o. lign. for
at være omfattet af miljøvurderingsdirektivets plan/program-begreb, eller om det er
tilstrækkeligt, at der blot opsættes ét kriterium.
Dommen har på den baggrund givet anledning til, at en række medlemslande, herunder
Danmark, har rettet henvendelse til EU-Kommissionen med ønske om i fællesskab at
afklare dens nærmere betydning og rækkevidde i forhold til generelle retsakter som f.eks.
love og bekendtgørelser. EU-Kommissionen har i den efterfølgende dialog udvist
forståelse for den rejste tvivl, og spørgsmålet vil blive drøftet på et snarligt møde i EU-
ekspertgruppen.
4. Den danske vindmøllebekendtgørelse
4.1.
Er vindmøllebekendtgørelsen omfattet af miljøvurderingsdirektivet?
Den danske vindmøllebekendtgørelse finder anvendelse på etablering, ændring og drift af
vindmøller
19
og opstiller grænseværdier for disses samlede støjbelastning
20
.
14
15
Præmis 47.
Præmis 48.
16
Præmis 49.
17
Præmis 50.
18
Præmis 54.
19
§ 1.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0005.png
Grænseværdierne for støj varierer i forhold til den omgivende arealanvendelse, hhv.
karakteriseret som ”beboelse
i det åbne land” og
”områder
til støjfølsom
arealanvendelse”.
Vindmøllebekendtgørelsen er derved til en vis grad sammenlignelig med den vallonske
vindmøllebekendtgørelse, der var genstand for EU-Domstolens vurdering i sagen C-
290/15, D’Oultremont.
EU-Domstolen lagde i C-290/15,
D’Oultremont,
som nævnt ovenfor bl.a. vægt på den
vallonske bekendtgørelses geografiske aspekter, herunder den konkrete forbindelse, som
grænseværdierne for støj i den vallonske bekendtgørelse havde til de forskellige
anvendelsestyper, som var kendetegnende for de geografiske zoner, bekendtgørelsen
omfattede
21
.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der i den danske
vindmøllebekendtgørelse er en tilsvarende tæt forbindelse mellem bekendtgørelsens
støjgrænser og de forskellige anvendelsestyper, som er kendetegnende for de geografiske
områder, bekendtgørelsen refererer til. Det gælder beboelse i det åbne land og områder til
støjfølsom arealanvendelse.
Omvendt var den vallonske vindmøllebekendtgørelse i modsætning til den danske
bekendtgørelse oprindeligt forsynet med et bagvedliggende kortbilag, som var
miljøvurderet, hvilket kan have bestyrket Domstolen i, at den vallonske bekendtgørelse
indgik i en konkret geografisk/planlægningsmæssig sammenhæng, der ikke kunne ses
bort fra, jf. Domstolens henvisning til, at omgåelse af miljøvurderingspligten gennem
opdeling af planer og programmer i øvrigt skal undgås.
Domstolen lagde i C-290/15,
D’Oultremont,
endvidere vægt på, at den vallonske
bekendtgørelse indeholdt en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for
tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter
22
.
Det kan ikke med sikkerhed udledes af dommen eller af EU-Domstolens øvrige praksis,
hvilken vægt det har, om der konkret er tale om en betydningsfuld helhed af kriterier.
Dog må Domstolens tilkendegivelse om, at mulige strategier for omgåelse af
miljøvurderingspligten gennem opdeling af planer og programmer skal undgås
23
, såkaldt
”salami slicing",
naturligvis holdes for øje i denne forbindelse.
I forhold til aspektet om en betydningsfuld helhed af kriterier bemærkes, at den danske
vindmøllebekendtgørelse alene regulerer støj og herudover kun indeholder regler om
anmeldelse, kontrol og håndhævelse i relation til netop støj. Der er herved ikke
–
som i
den vallonske bekendtgørelse
–
tale om en betydningsfuld helhed af kriterier. Den
20
21
§ 4.
Jf. ovenfor ad dommens præmis 46.
22
Jf. ovenfor ad dommens præmis 49 og 50.
23
Jf. ovenfor ad dommens præmis 48.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0006.png
vallonske bekendtgørelse regulerede således en række faktorer, herunder støj, skyggekast,
det tilladte magnetfelt, forebyggelse af ulykker og brand, reetablering og
sikkerhedsstillelse.
Det er på baggrund af ovenstående betragtninger vurderingen, at det er tvivlsomt, om den
danske vindmøllebekendtgørelse er omfattet af plan/program-begrebet og dermed af
miljøvurderingspligten. Det er således Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
vindmøllebekendtgørelsen må anses for at udgøre et grænsetilfælde i forhold til
direktivets anvendelsesområde. Ministeriet har imidlertid
–
også på baggrund af
retssikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske overvejelser
–
uanset den nævnte tvivl
besluttet at gennemføre en miljøvurdering af bekendtgørelsen.
4.2. Konsekvenser for den gældende vindmøllebekendtgørelse
Som nævnt ovenfor er det vurderingen, at det er tvivlsomt, om den danske
vindmøllebekendtgørelse er omfattet af plan/programbegrebet og dermed af
miljøvurderingspligten.
Uanset om det lægges til grund, at vindmøllebekendtgørelsen burde have været
miljøvurderet forud for udstedelsen, er der meget der taler for, at
vindmøllebekendtgørelsen kan opretholdes, indtil en ny miljøvurderet bekendtgørelse er
udstedt og trådt i kraft.
4.2.1. Mulighed for at opretholde bekendtgørelsen efter EU-retten
Miljøvurderingsdirektivet regulerer ikke konsekvenserne af manglende miljøvurdering af
planer og programmer.
EU-Domstolen har dog senest i dommen C-379/15, Association France Nature
Environnement, udtalt, at EU-retten ikke udelukker, at nationale domstole, når dette er
muligt i henhold til national ret, undtagelsesvis kan begrænse retsvirkningerne af en
afgørelse om, at en bestemmelse i national ret er ulovlig på grund af tilsidesættelse af
miljøvurderingspligten, forudsat at denne begrænsning konkret er nødvendig på grund af
tvingende hensyn til miljøbeskyttelsen
24
.
Det må efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse antages, at de regeludstedende
nationale myndigheder har en tilsvarende mulighed i tilfælde som det foreliggende, hvor
der ikke er tale om en tvist, som verserer i det judicielle system.
EU-Domstolen har i forbindelse med spørgsmålet om opretholdelse af en national
bestemmelse trods manglende miljøvurdering i C-379/15, Association France Nature
Environnement
25
, opstillet følgende fire kumulative betingelser for, hvornår en retsakt,
der ikke er korrekt miljøvurderet, kan opretholdes midlertidigt:
24
25
Præmis 43.
Præmis 43.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0007.png
1) Den anfægtede nationale bestemmelse udgør en foranstaltning til korrekt
gennemførelse af EU-retten på miljøbeskyttelsesområdet.
2) De skadelige virkninger på miljøet, som annullationen af bestemmelsen vil indebære,
kan ikke undgås ved vedtagelsen og ikrafttrædelsen af en ny national bestemmelse.
3) Resultatet af en eventuel annullation vil være et retligt tomrum for så vidt angår
gennemførelsen af EU-retten på miljøområdet, som ville betyde en ringere
miljøbeskyttelse.
4) En undtagelsesvis opretholdelse af virkningerne af bestemmelsen omfatter alene en
tidsperiode, som er begrænset til det strengt nødvendige til vedtagelse af
foranstaltninger, der kan afhjælpe den konstaterede uregelmæssighed.
Med hensyn til betingelse nr. 1 bemærkes, at den danske vindmøllebekendtgørelse
utvivlsomt udgør en foranstaltning på miljøbeskyttelsesområdet. Bekendtgørelsen
gennemfører dog ikke EU-ret, men har karakter af en national foranstaltning.
Det er imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at betingelsen må fortolkes
således, at det ikke er afgørende, om der er tale om en bestemmelse, som gennemfører
EU-ret, eller om en national foranstaltning til beskyttelse af miljøet, der ikke følger af EU-
retlige forpligtelser.
En sådan fortolkning understøttes af det overordnede formål med
miljøvurderingsdirektivet, som ifølge artikel 1 er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.
Miljøvurderingsdirektivet, og dermed miljøbeskyttelseshensynet, gælder endvidere både
nationale foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og miljøbeskyttelsesforanstaltninger,
der udspringer af EU-retten.
I forhold til betingelse nr. 2 og 3 bemærkes, at en annullation af
vindmøllebekendtgørelsen ville indebære en periode med et fravær af generel regulering
til sikring af beskyttelse mod støj fra vindmøller.
Dette er efter ministeriets opfattelse tilfældet, selvom også andre regelsæt har betydning
for de støjmæssige forhold i omgivelserne omkring vindmøller. Det gælder navnlig
bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
26
, der bl.a.
indeholder krav om afstand til nabobeboelse. Endvidere kan der i forbindelse med en
eventuel VVM-vurdering (som typisk vil skulle foretages) af et konkret vindmølleprojekt
kunne fastsættes vilkår i relation til støj og placering. Endelig vil der efter opførelsen af en
vindmølle efter omstændighederne kunne være grundlag for at meddele påbud om
reduktion af støj, jf. miljøbeskyttelseslovens § 42.
Ved en eventuel annullation af den gældende generelle vindmøllebekendtgørelse ville der
trods disse andre regelsæt være en nærliggende risiko for, at der i konkrete tilfælde kunne
indtræde et lavere beskyttelsesniveau. Navnlig ville beskyttelsen i situationer, hvor en
VVM-vurdering ikke er påkrævet, i høj grad bero på en efterfølgende påbudsregulering,
26
Bekendtgørelse nr. 1590/14.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
1804980_0008.png
hvilket ikke ville give samme sikkerhed for et ensartet beskyttelsesniveau som generelle
regler eller vilkår knyttet til en tilladelse. Selv om der således ikke ville være tale om et
absolut retligt tomrum, er det på baggrund af disse omstændigheder Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at også den anden og tredje betingelse ville kunne anses
for opfyldt.
For så vidt angår betingelse nr. 4 bemærkes, at den gældende vindmøllebekendtgørelse
kun vil blive opretholdt i det tidsrum, der er strengt nødvendigt for at gennemføre en
miljøvurdering og udstede en ny miljøvurderet bekendtgørelse. Det bemærkes i den
forbindelse, at processen med at miljøvurdere og udstede en ny vindmøllebekendtgørelse
vil blive iværksat straks.
Det er på baggrund af ovenstående betragtninger vurderingen, at der, i tilfælde af, at en
domstol måtte nå frem til, at vindmøllebekendtgørelsen burde have været miljøvurderet
forud for udstedelsen, med vægt ville kunne argumenteres for, at en midlertidig
opretholdelse af den gældende vindmøllebekendtgørelse ville være forenelig med EU-
retten.
3.2 Mulighed for at opretholde bekendtgørelsen efter national ret
Miljøvurderingsdirektivet er i dansk ret gennemført ved miljøvurderingsloven
27
.
Betydningen af, at der i strid med reglerne i miljøvurderingsloven, således som denne
skal fortolkes i lyset af miljøvurderingsdirektivet, konkret måtte være sket en
tilsidesættelse af pligten til at miljøvurdere en plan eller et program, er ikke reguleret i
miljøvurderingsloven. Spørgsmålet er heller ikke nærmere beskrevet i forarbejderne til
loven.
Det følger af praksis fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn, at virkningen af en
manglende miljøvurdering kan være ugyldighed. Der henvises herved til NMK-10-707,
hvor Sammenslutningen af Beboerforeninger ved Marmorkirken havde klaget over, at der
ikke var foretaget en miljøvurdering af en beslutning vedtaget af Borgerrepræsentationen
i Københavns Kommune, som fastlagde en administrativ ramme for Københavns
Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings behandling af Metroselskabets ansøgninger om
udvidet arbejdstid på Cityringen samt vilkår for de enkelte metrobyggepladser. Natur- og
Miljøklagenævnet fandt, at Borgerrepræsentationens beslutning kunne anses som en plan
eller et program omfattet af miljøvurderingslovens regler, og at der derfor skulle have
været foretaget en miljøvurdering af beslutningen, før den blev vedtaget. Nævnet fandt
endvidere, at den manglende miljøvurdering medførte, at beslutningen var ugyldig, og at
afgørelser truffet med baggrund i beslutningen tillige var ugyldige.
27
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448
af 10. maj 2017.
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om miljøvurdering og udstedelse af ny vindmøllebekendtgørelse, fra miljø- og fødevareministeren
I nærværende tilfælde er der ikke tale om administrative rammer, der relaterer sig til et
konkret projekt, men generelle regler i en bekendtgørelse, der for alle vindmølleprojekter
bl.a. regulerer hvilke støjkrav, der gælder for vindmøller.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der tidligere er taget stilling til,
hvilken virkning en manglende miljøvurdering har i sådanne tilfælde. Dette spørgsmål
giver således også anledning til tvivl.
Miljø- og Fødevareministeriet lægger imidlertid vægt på, at miljøvurderingslovens regler
om miljøvurdering af planer og programmer har til hensigt at gennemføre Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte
planers og programmers indvirkning på miljøet.
Miljø- og Fødevareministeriet finder i lyset heraf, at det er nærliggende at lægge til grund,
at en manglende miljøvurdering af en plan eller et program i strid med
miljøvurderingslovens regler ikke vil føre til ugyldighed i et videre omfang, end hvad der
følger af de EU-retlige regler herom.
Som anført ovenfor finder Miljø- og Fødevareministeriet, at der om nødvendigt med vægt
ville kunne argumenteres for, at en midlertidig opretholdelse af den gældende
vindmøllebekendtgørelse ville være forenelig med EU-retten. Miljø- og
Fødevareministeriet finder herefter i forlængelse af det anførte, at det er mest
nærliggende, at bekendtgørelsen også efter national dansk ret i givet fald ville skulle anses
som gyldig, indtil der er udstedt en ny miljøvurderet bekendtgørelse, og denne er trådt i
kraft.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i den sammenhæng tillige, at der i forbindelse
med vedtagelsen af bekendtgørelsen har været en høringsproces, der i et vist omfang har
tilgodeset hensynet til inddragelse af miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og
vedtagelse af planer og programmer, der kan påvirke miljøet væsentligt, som er det
bærende hensyn bag reglerne om miljøvurdering af planer og programmer.
9