Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 399
Offentligt
1877362_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 9. april 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til forlængelse af overgangsperioden for
vegetabilsk grillaromakoncentrat i forordning 873/2012 om overgangsforanstaltninger vedrørende EU-listen
over aromaer, komitésag.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)
den 17. april 2018.
Forslaget vurderes generelt at betyde, at et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau bliver opretholdt i Danmark og
EU.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 399: Grundnotat om vegetabilsk grillaromakoncentrat, Komitésag
1877362_0002.png
Den 6. april 2018
MFVM 491
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til forlængelse af overgangsperioden for vegetabilsk
grillaromakoncentrat i forordning 873/2012 om overgangsforanstaltninger
vedrørende EU-listen over aromaer (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om forlængelse af overgangsperioden for vegetabilsk
grillaromakoncentrat i forordning 873/2012 om overgangsforanstaltninger vedrørende EU-listen
over aromaer (komitesag). Den oprindelige overgangsperiode udløber den 22. april 2018.
Forlængelsen betyder, at aromaen fortsat kan anvendes til den 22. april 2020. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har bedt ansøger om yderligere data inden den 5. august 2018
for at kunne færdiggøre risikovurderingen af vegetabilsk grillaromakoncentrat. Derfor forlænges
overgangsperioden. Forslaget vurderes generelt at betyde, at et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau
bliver opretholdt i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 17. april 2018. Regeringen agter på den baggrund
ikke at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om forlængelse af overgangsperioden for vegetabilsk
grillaromakoncentrat i forordning 873/2012 om overgangsforanstaltninger vedrørende EU-listen over
aromaer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 25, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i
og på fødevarer med hjemmel i artikel 7, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1331/2008
om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og
fødevarearomaer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 399: Grundnotat om vegetabilsk grillaromakoncentrat, Komitésag
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 17. april 2018.
Formål og indhold
Alle aromaer i kategorien ’andre aromaer’, herunder vegetabilsk grillaromakoncentrat, kan frit
anvendes i fødevarer uden forudgående godkendelse indtil den 22. april 2018. Efter denne dato er det
kun tilladt at anvende aromaer i denne kategori i fødevarer, hvis de er opført på listen i Bilag I over
tilladte aromaer. Der er endnu ingen aromaer i kategorien ’andre aromaer’ på listen.
Fristen for indgivelse af ansøgninger for optagelse af aromaer i kategorien ’andre aromaer’ på listen
var den 22. oktober 2015.
Inden denne dato modtog EU fire ansøgninger i kategorien ’andre aromaer’.
Vegetabilsk grillaromakoncentrat er en af de fire aromaer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har bedt ansøger om yderligere data inden den
5. august 2018 for at kunne færdiggøre risikovurderingen af vegetabilsk grillaromakoncentrat. Derfor
foreslår Kommissionen nu at forlænge overgangsperioden til den 22. april 2020.
To andre grillaromaer, grillin’ 5078 og grillin’ CB-200SF,
er blevet vurderet af EFSA, der ikke kan
udelukke en sundhedsmæssig bekymring for deres anvendelse. Derfor forlænges overgangsperioden
ikke for dem, og de må derfor ikke anvendes efter den 22. april 2018. Foruden de tre grillaromaer er
der herudover søgt om optagelse af romæter på EU-listen. Denne ansøgning behandles særskilt.
Kommissionen begrunder forslaget med, at fødevarer tilsat vegetabilsk grillaromakoncentrat fortsat
skal være lovlige at markedsføre, indtil EFSA har afsluttet deres vurdering af aromaen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aromaer reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om aromaer og visse
fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer. Forordningen er
direkte gældende i dansk ret.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser
for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 399: Grundnotat om vegetabilsk grillaromakoncentrat, Komitésag
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det kan ikke
udelukkes, at fødevarer på det danske marked vil være berørt af et forbud mod vegetabilsk
grillaromakoncentrat. Fødevareproducenter har ikke kendskab til sammensætningen af de
aromablandinger, de anvender, da de enkelte aromaer i en blanding ikke skal mærkes, medmindre der
gælder særlige restriktioner for dem. Et forbud betyder, at aromaproducenten skal omformulere
blandinger, hvori de anvender vegetabilsk grillaromakoncentrat.
Forslaget skønnes at betyde, at et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau vil blive opretholdt i Danmark og
EU, da forslaget fortsat tillader anvendelsen af vegetabilsk grillaromakoncentrat. Ansøger har ikke
sendt tilstrækkelige data til EFSA. Aromaen er derfor ikke blevet risikovurderet, og det kan ikke
udelukkes, at den er sundhedsmæssigt problematisk.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med øvrige offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt at sikre harmoniserede regler for aromaer, der
kan anvendes i fødevarer, og at godkendelsen og anvendelsen af aromaer sker ud fra kriterier fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser
med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer. Det er regeringens holdning, at
aromaer, hvor det ikke kan udelukkes, at de er sundhedsmæssigt problematiske, fordi de endnu ikke er
risikovurderede, ikke bør tillades tilsat fødevarer. Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte
forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3