Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 395
Offentligt
1876833_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. april 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til beslutning om
konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for affaldsbehandlingsanlæg i hen-
hold til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner, komité-
sag.
Forslaget forventes sat til afstemning i Kommissionens Artikel 75 udvalg den 12. april 2018.
BAT-konklusionerne vil medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
1876833_0002.png
Den 5. april 2018
MFVM 492
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste
tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for affaldsbehandlingsanlæg i henhold
til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industri-
elle emissioner (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til konklusioner om Bedste Tilgængelige teknikker (BAT) for
affaldsbehandlingsanlæg (komitesag). Formålet med forslaget om BAT-konklusionerne for affalds-
behandlingsanlæg er at forebygge og bekæmpe forureningen fra større, forurenende virksomheder
omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet) ved at anvende de bedste tilgænge-
lige teknikker (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BAT-Referencedokument (BREF-
dokument) for affaldsbehandlingsanlæg ajourføres med hensyn til de bedste tilgængelige teknikker.
Forslaget forventes sat til afstemning i Kommissionens Artikel 75 udvalg den 12. april 2018. Der er
omtrent 100 affaldsbehandlingsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne. Ved-
tagelse af BAT-konklusionerne forventes at medføre et samfundsøkonomisk tab for Danmark på i
størrelsesordenen 97 mio. kr. over en 30 årig periode, svarende til en meromkostning på 6 mio. kr. i
nutidsværdi. BAT-konklusionerne vil medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i
EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til konklusioner om Bedste Tilgængelige teknikker (BAT) for af-
faldsbehandlingsanlæg. BAT konklusionerne omfatter biologiske, mekaniske og fysisk-kemiske af-
faldsbehandlingsanlæg, men ikke affaldsforbrændingsanlæg.
Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv
75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Kommissionens Artikel 75 udvalg. Afgiver Komité-
en en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge
forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissio-
nen vedtage forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ
udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalifice-
ret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Kommissionens Artikel 75 udvalg den 12. april 2018.
Formål og indhold
I direktivet stilles der krav om, at forurenende virksomheder omfattet af direktivet skal begrænse foru-
reningen mest muligt ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). BAT er udtryk for de
bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den måde, hvorpå anlægget konstrue-
res, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. BAT-konklusioner fastlægger blandt andet teknikker
til reduktion af emissioner samt opnåelige emissionsniveauer, baseret på repræsentative anlæg. Tek-
nologien skal sikre et så højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt inden for rammerne af det, der er
teknisk og økonomisk gennemførligt for den relevante sektor. Når der i medfør af direktivet er vedta-
get BAT-konklusioner, er disse juridisk bindende for medlemsstaterne. Dette betyder, at miljømyndig-
hederne herefter er forpligtet til at lægge dem til grund ved revurderinger og miljøgodkendelser af
industrielle anlæg. BAT-konklusionerne får således direkte betydning for virksomhederne, når de er
omsat til krav i en miljøgodkendelse.
Forslaget til BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg omfatter anlæg, der
Bortskaffer eller nyttiggør farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.
Bortskaffer ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag.
Nyttiggør eller både nyttiggør og bortskaffer ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75
tons/dag (kapaciteten er 100 tons/dag hvis der udelukkende udføres anaerob nedbrydning).
Midlertidigt opbevarer farligt affald, der efterfølgende behandles på et af ovenstående anlæg,
hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons.
Disse anlægstyper er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til IE-
direktivet under punkt 5.1, 5.3, 5.5 og 6.11 (hvis spildevandet udledes fra en virksomhed omfattet af
punkt 5.1, 5.3 og 5.5). Affaldsforbrændingsanlæg er ikke omfattet af disse BAT-konklusioner. Affald,
der behandles på affaldsbehandlingsanlæg, betragtes for disse anlæg som en råvare.
I EU-28 blev der i 2012 ifølge EUROSTAT genereret i alt 2.514.000.000 tons affald. Heraf udgjorde
96 % ikke-farligt affald og 4 % farligt affald. I Danmark blev der i 2012 genereret 16.332.000 tons af-
fald, svarende til 0,65 % af den samlede affaldsmængde i EU-28. BAT-konklusionerne vedrører af-
faldsbehandlingsanlæg, der overskrider en vis behandlingskapacitet opgjort som antal tons per dag
(tærskelværdi). Tærskelværdien afhænger af typen af affaldsbehandling.
Da der findes tærskelværdier for affaldsbehandlingsanlæg i IE-direktivet, vil ikke alt affald i EU blive
behandlet på affaldsbehandlingsanlæg, der hører under IE-direktivet. EUROSTAT anslår, at der i EU-
28 er ca. 34.000 anlæg (aktiviteter), der behandler affald. Af forslaget fremgår, at der i EU-28 er ca.
4.000 affaldsbehandlingsanlæg omfattet af IE-direktivet, der bortskaffer eller nyttiggør affald.
Der er ikke en præcis opgørelse af antallet af anlæg, men det forventes, at der er ca. 100 store affalds-
behandlingsanlæg i Danmark, der overskrider tærskelværdien og derfor bliver omfattet af BAT-
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
konklusionerne. Eksempler på sådanne anlæg er Fortum, RGS90, H.J. Hansen og Stena Recycling.
Der vil være ca. 44 anlæg som varetager biologisk affaldsbehandling, ca. 14 anlæg som varetager me-
kanisk affaldsbehandling, ca. 17 anlæg, der varetager fysisk-kemisk affaldsbehandling, 1 anlæg, der
varetager vandbaseret flydende affald og ca. 22 anlæg, der er midlertidig oplag af affald, blanding for-
ud for videre behandling og omemballering.
BAT-konklusionerne indebærer blandt andet følgende krav:
Generelle krav til forhåndsgodkendelse af affald; modtagekontrol; sporbarhed; sortering af ind-
kommende affald; adskillelse af affaldsfraktioner; kvalitetssikring af output.
Generelle krav om at opbygge og vedligeholde lister over indkommende affalds håndtering på an-
lægget samt spildevands- og luftemissioners generelle sammensætning, for eksempel oplysninger
om flow, temperatur, kemisk sammensætning og bionedbrydelighed.
Krav til anlæg, der udfører mekanisk behandling af affald, herunder shredderanlæg. Disse anlæg
har ikke tidligere været omfattet af BAT-krav.
Krav til dekontaminering af udstyr indeholdende PCB.
Krav om at opstille planer for energieffektivitet.
Emissionsniveauer (udledningsniveauer) til luft og spildevand for en række kemiske stoffer i spil-
devand. Behandlingsanlæg med direkte udledning af spildevand til recipient skal monitere for fle-
re stoffer end behandlingsanlæg, der får spildevand behandlet på centrale spildevandsrenseanlæg.
Emissionsniveauer til luft omfatter for første gang krav til lugt.
Emissionsniveauer til luft og vand er baseret på en risikobaseret tilgang i forhold til om de pågæl-
dende stoffer er relevante for det konkrete behandlingsanlæg.
Hyppigere monitering af emissioner for behandlingsanlæg, der ikke har en stabil emission.
Mere fokuserede BAT konklusioner
53 BAT konklusioner i stedet for 130 i det forrige dokument.
Ressourcedagsordenen har et stærkt fokus i BAT konklusionerne og er knyttet til virksomhedernes
miljøledelse.
I praksis vil mange af de danske affaldsbehandlingsanlæg allerede opfylde dele af BAT-
konklusionernes krav. Det skyldes, at alle danske anlæg i dag har miljøgodkendelser, hvori der er stil-
let vilkår til miljøbeskyttelsen, og at der er et vist overlap mellem disse eksisterende vilkår og de nye
BAT-konklusioner. For at kunne leve op til forslagets krav til BAT vil et begrænset antal danske af-
faldsbehandlingsanlæg dog skulle investere i ny teknik. Endvidere vil mange danske anlæg opleve for-
øgede udgifter til monitering af emissioner og ændrede procedurer for f.eks. miljøledelse, sporbarhed
og dokumentation. Udgifter til monitering forventes dog at falde over tid, hvis emissionerne er på et
stabilt niveau.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
IE-direktivet er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt
ændringer af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelsen om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelsen om visse luftforurenende
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
stoffer fra fyringsanlæg på platforme på havet og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen med virkning
fra 7. januar 2013.
Miljømyndighederne skal lægge BAT-konklusionerne til grund i forbindelse med godkendelse og
revurdering af godkendelser af affaldsbehandlingsanlæg, når BAT-konklusionen er vedtaget og offent-
liggjort af Kommissionen i EU-Tidende. Fraviges emissionsgrænseværdierne i forhold til de opnåelige
emissionsniveauer (BAT-AEL) i BAT-konklusionerne, har medlemsstaterne pligt til at indberette det
til Kommissionen jf. IE-direktivets artikel 15, stk. 4. Denne bestemmelse gælder efter direktivet kun
emissioner og ikke de øvrige BAT-konklusioner.
I Danmark er der standardvilkår for visse del-aktiviteter indenfor affaldsbehandlingssektoren, og de
vil gælde parallelt med BAT-konklusionerne. Følgende del-aktiviteter indenfor affaldsbehandlingssek-
toren er både omfattet af de danske standardvilkår og BAT-konklusionerne:
Anlæg til bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald omfattet af listepunkt 5.1(d), hvor kapa-
citeten er større end 10 tons/dag, og hvor der foregår rekonditionering forud for en af de i liste-
punkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter,
er omfattet af afsnit 23 i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Biologisk affaldsbehandling, andet end bioforgasning og kompostering, omfattet af listepunkt
5.3(b)(i) hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag er omfattet af afsnit 24 i standardvilkårsbe-
kendtgørelsen.
Biogasanlæg omfattet af listepunkt 5.3(b)(i) hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag er omfat-
tet af afsnit 25 i standardvilkårsbekendtgørelsen. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der
finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons/dag.
Komposteringsanlæg omfattet af listepunkt 5.3(b)(i) hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag
er omfattet af afsnit 26 i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Anlæg til midlertidig oplag af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af
en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større
end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor af-
faldet produceres, er omfattet af afsnit 27 i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Hvor standardvilkårene måtte være mere lempelige end BAT-konklusionerne, vil BAT-konklusionerne
gælde.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Beslutningen om BAT-konklusionerne vil blive tilføjet til bilag 7 i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK
nr. 1458 a2f 12/12/2017). Efter offentliggørelsen skal myndighederne tage højde for BAT konklusio-
nerne ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for affaldsbehandlingsanlæg om-
fattet af BAT-konklusionerne. Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for affaldsbe-
handlingsanlæggene på baggrund af BAT-konklusionerne, og de ajourførte vilkår skal være overholdt
på anlæggene senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne i EU-Tidende.
Økonomiske konsekvenser
Når BAT-konklusionerne vedtages, skal kommuner og Miljøstyrelsen revurdere miljøgodkendelserne
for de omfattede anlæg senest 4 år efter vedtagelsen af konklusionerne. Kommunerne er allerede kom-
penseret for dette merarbejde i forbindelse med IED-pakken, hvorfor der ikke er statsfinansielle kon-
sekvenser.
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
De økonomiske konsekvensvurdering forventede mérinvesteringer og ændrede driftsomkostninger
(herunder målinger), der kan henføres til forslaget er vurderet til 97 mio. kr. over en 30 årig periode,
svarende til en méromkostning på 6 mio. kr. i nutidsværdi. Den væsentligste del af driftsomkostnin-
gerne stammer fra forøgede udgifter til monitering til luft, særligt for ammoniak, metaller og flygtige
organiske kulbrinter, jævnfør nedenstående tabel. Ud af de 97 mio. kr., som forslaget forventes at ko-
ste over en 30-årig periode, er de 10 mio. kr. investeringsomkostninger. Den største andel heraf er,
omkostninger til investeringer i rensning af luft for ammoniak i et begrænset antal renseanlægs bio-
gasanlæg i bymæssig bebyggelse.
Udgiften til prøvetagning og kemiske analyser forventes at aftage over tid, da BAT konklusionerne
muliggør, at frekvensen for prøvetagning og analyser kan nedsættes, hvis emissionerne er stabile over
tid. De væsentligste investeringsomkostninger (initial investering) vurderes at være relateret til rens-
ning af emissioner til luft fra centrale spildevandsrenseanlæg med biogasproduktion.
Forslaget indebærer en række miljøøkonomiske konsekvenser, herunder.
En primær miljøgevinst, som hidrører fra spildevand, og som det imidlertid ikke er muligt at
kvantificere på grund af begrænsede data.
En række af BAT-konklusionerne har en karakter, der gør det umuligt at kvantificere miljøeffek-
terne, herunder miljøgevinsterne, fordi de pågældende forureningstyper ikke er indeholdt i Miljø-
og Fødevareministeriets skadeomkostningskatalog.
For emissioner til luft vil den samlede miljømæssige effekt overslagsmæssigt være en reduktion af
de årlige udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg i Danmark på omkring 14 tons støv (heraf
PM2,5 ca. 3 tons, som er den støvparameter, der er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets
skadeomkostningskatalog) og 3 tons ammoniak, mens de øvrige parametre vil have en begrænset
miljømæssig effekt. For ammoniak og støv (PM2,5) er miljøgevinsterne anslået til henholdsvis 70
t. kr. og 84 t. kr. årligt.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
BAT-konklusionerne vil bidrage til en mere ressourceeffektiv udnyttelse af affaldet, idet miljøfarlige
stoffer i affaldet adskilles og håndteres særskilt, og jomfruelige ressourcer spares. Lokalt vil BAT-
konklusionerne også bevirke en mindsket påvirkning fra diffuse emissioner, for eksempel lugt og støv,
idet der stilles krav til indkapsling, hvis der er risiko for diffuse emissioner. Diffuse emissioner kan
lokalt udgøre en meget stor gene og
afhængigt af typen af emission
også risiko for miljø og sund-
hed. En mere fokuseret monitering af miljøfremmede stoffer
både i emissioner til vand og til luft
vil give et bedre overblik over mulige påvirkninger af miljøet og dermed mulighed for at lave en foku-
seret indsats for at mindske miljøpåvirkningen. Forslaget til BAT konklusioner forventes derfor at
forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark og i de øvrige medlemsstater.
Danske affaldsbehandlingsanlæg er generelt på forkant med mange af de kommende krav. Det giver en
direkte konkurrencefordel i forhold til tilsvarende behandlingsanlæg i andre medlemsstater. En gen-
nemførelse af BAT-konklusionerne vil endvidere kunne give en positiv gevinst for de danske virksom-
heder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BREF-kravene.
Høring
Forslaget til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af et partnerskab, som har været bredt sammen-
sat af interesseorganisationer, anlægsoperatører, rådgivere, miljøteknologileverandører og vidensinsti-
tutioner. Blandt deltagerne i partnerskabet kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Industri, Affalds- og Ressourceindustrien (Dansk Industri), Dansk Affaldsforening, DAKOFA, Tekno-
logisk Institut, Syddansk Universitet, repræsentanter for kommuner, Solum, Fortum, RGS90, Kuusa-
koski, Biorem, Combineering, DONG Energy, Danish Waste Solutions, Avista Oil, Norrecco, H. J.
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grundnotat om BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, industrielle emissioner, komitésag
1876833_0007.png
Hansen, Stena Recycling A/S og Komtek. Partnerskabet har løbende deltaget i møder om BAT-
konklusionerne og har haft mulighed for at kommentere på forslaget igennem hele processen, herun-
der at bidrage med deres vurdering af konsekvenserne. Partnerskabet har udtrykt tilfredshed med
processen og er generelt positive i forhold til resultatet af arbejdet.
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at forslaget efter foreningens opfattelse ikke medfører
en bedre miljøbeskyttelse, snarere en forringelse og at danske virksomheder påføres udgifter, som
kunne være bedre brugt til begrænsning af forureningen og kontrol. Foreningen mener, forslaget foku-
serer for meget på rensetekniske tiltag frem for forebyggelse og at forslaget ikke fokuserer nok på af-
faldshierakiet. Foreningen efterlyser målinger af dioxin og PCB i omgivelserne i de tilfælde, hvor der
kan være tale om diffus emission. Foreningen mener ikke, at kravet til miljøledelse tydeligt viser hvad
der er generel miljøledelse og hvad der er miljøledelse særskilt for affaldsbehandlingsvirksomheder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der vil være et kvalificeret flertal bag forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor at, at der udarbejdes BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg
baseret på et solidt vidensgrundlag, som sikrer proportionalitet mellem krav og miljøeffekter, samt at
der i EU arbejdes for at sikre ensartede krav til udledninger på tværs af medlemsstaterne. Regeringen
kan støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg. Hvis der foreslås
ændringer af forslaget, som ikke har økonomiske omkostninger for danske anlæg eller staten, og som
kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan regeringen støtte disse. Regeringen agter på den bag-
grund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6