MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 388
Offentligt

Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb.

MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB

SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET

Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua

Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske

Universitet

Ca. 29% af de danske ørredvandløb har en god, naturlig ør-

redbestand, målt ud fra kravene i det såkaldte Ørredindeks

DFFVø, der anvendes som miljømål i statens vandområde-

planer (Nielsen & Koed 2016, Nielsen et al. 2016).

Som led i statens og kommunernes arbejde med vand-

områdeplanerne skal samfundet udføre en miljøindsats i

en del af de gydevandløb for ørreder, hvor der i dag er dår-

lige miljøforhold og små ørredbestande. Det forventes, at

dette som gennemsnit kan medføre en tidobling af ørred-

bestandene i disse vandløb (Nielsen & Koed 2016).

Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning. Dette element bør

være en del af den fremtidige planlægning, når der arbejdes med at forbed-

re vandløbene.

Gode erfaringer

Der er mange eksempler på, at en miljøforbedrende indsats

kan genskabe en god miljøtilstand med store bestande af ør-

reder og andre fiskearter (Nielsen & Koed 2016).

Fyn er et godt eksempel. Her var der stort set ikke ørre-

dyngel i vandløbene i 1970’erne, og nu er der gode ørredbe-

stande fra gydning i mange vandløb efter en række miljø-

tiltag. Fyn har dermed bevæget sig fra at være landsdelen

med de fine ørredvandløb, blot uden ørreder (Larsen 1967), til

M&V

: :

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

Ørredyngel fra et gydevandløb. Alle ørre-

der gyder i vandløb – også de havørreder,

der lever det meste af deres liv i saltvand.

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

: :

M&V

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

En række miljøindsatser på Fyn har genskabt store naturlige ørredbestande i mange vandløb, hvor ørrederne var forsvundet. De blå og

grønne prikker viser, hvor der i 2008 var meget ørredyngel fra gydning (se mere på DTU Aquas ”Ørredkort” på www.kort.fiskepleje.dk).

at være en "must-go destination" for havørredelskere fra bå-

de ind- og udland (Bangsgaard et al. 2012, Jensen & Kjeldsen

2013).

Miljøindsats der betaler sig

Danske gydevandløb for ørreder med gode, naturlige bestan-

de producerer iflg. DTU Aquas beregninger (Nielsen & Koed

2016) så meget yngel af havørreder, at lystfiskerne i Danmark

hvert år et sted i Danmark fanger og hjemtager en havørred

for hver

• 6 m af de små gydebække, der er under to meter brede.

• 4 m af de større gydevandløb, der er mindst to meter brede.

I en rapport fra 2016 har økonomer og biologer i samarbejde

foretaget en række beregninger af, hvad en hjemtaget hav-

ørred, der er fanget af en lystfisker, er værd. Der er her regnet

med, at en hjemtaget havørred i gennemsnit vejer 1,7 kg (Has-

ler et al. 2016). Rapporten konkluderer, at

• en miljøindsats i de gydevandløb, hvor der i dag er dårlige

bestande pga. menneskelig påvirkning, som gennemsnit

vil koste samfundet 115 kr for hver kg havørred, lystfisker-

ne senere tager med hjem fra fisketuren et sted i Danmark.

• hvis der indregnes medfinansiering fra EU, vil hver fanget

og hjemtaget havørred give anledning til en samfundsøko-

nomisk omkostning på 53-110 kr.

• hvis der ikke medregnes finansiering fra EU, har hver fan-

get og hjemtaget havørred kostet samfundet 76-156 kr.

Ørredens kødværdi hos fiskehandleren er 100-150 kr/kg. De

fangne fisks kødværdi kan derfor i sig selv betale regningen

for en miljøindsats.

Uanset hvordan man beregner værdien af det forbedrede

havørredfiskeri ved en miljøindsats, kan det således betale

sig for samfundet at forbedre miljøtilstanden i ørredens gy-

devandløb. Dermed er alle andre fordele ved en miljøindsats

”gratis”, f.eks.

• at naturen og de andre arter af planter, dyr og fisk får det

bedre.

• at mange mennesker får en god oplevelse ved at fiske.

Ser man isoleret på fiskene, vil en miljøindsats i gydevandløb,

hvor der er andre fiskearter, også producere større bestande

af andre arter, f.eks. laks, helt, stalling, ferskvandsulk, elritse

og de tre danske arter af lampretter, der alle gyder på de sam-

me stryg som ørreden.

Værdifuldt fiskeri efter laks og havørred

Lystfiskeri skaber en ret stor omsætning i samfundet i for-

bindelse med fiskeriet til fiskekort, grej, transport, overnat-

ning etc. Det betyder, at havørreder og laks har meget stør-

re værdi for samfundet, hvis de bliver fanget af lystfiskere,

end hvis de bliver solgt for den rene kødværdi.

I England er der i 1989-1991 beregnet samfundsmæssige

værdier på op til 500 £ for en stangfanget havørred og 3.600

£ for en laks (Hasler et al. 2016). Med en pund-kursværdi på

8,36 kr (januar 2018) svarer dette til ca. 4.000 kr for en fanget

havørred og ca. 30.000 kr for en laks, dvs. langt højere end

fiskenes kødværdi.

På Fyn er det beregnet, at en lystfiskerfanget havør-

red skaber en omsætning i samfundet på ca. 2.500 kr pr. kg

hjemtaget havørred, svarende til 4.250 kr pr. fisk (Jensen &

Kjeldsen 2013). Nogle økonomer mener, at dette tal er sat for

M&V

: :

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

De små ørredbække har stor værdi for samfundet. Produktionen af havørredyngel i en god ørredbæk skaber en årlig omsætning

ved lystfiskeri efter havørred et sted i Danmark på mindst 283.000 kr pr. km gydevandløb.

højt (Hasler et al. 2016) – men indtil videre er der ikke be-

regnet andre referencetal for værdien af det danske havør-

redfiskeri.

Selv om der ikke er enighed blandt økonomer om,

hvad en havørred reelt er værd for det danske samfund

i forbindelse med lystfiskeri, har vi i denne artikel – som

debatoplæg for en drøftelse af den samfundsmæssige

værdi af vandløb – opstillet to scenarier for værdien af

et godt gydevandløb for ørred med en god naturlig ørred-

bestand.

I vores debatoplæg regner vi med, at værdien af en lyst-

fiskerfanget, hjemtaget havørred ligger et sted mellem

1.000 kr og 2.500 kr per kg, så en hjemtaget havørred på 1,7

kg skaber en omsætning mellem 1.700 kr og 4.250 kr. Frem-

tidige undersøgelser må præcisere dette nærmere – for-

målet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at

havørrederne og deres gydevandløb må forventes at have

en stor økonomisk værdi for samfundet.

Vi tager her udgangspunkt i, at det som gennemsnit år-

ligt vil koste samfundet ca. 115 kr i miljøindsats at produce-

re 1 kg lystfiskerfanget, hjemtaget havørred fra en fisketur

i Danmark (Hasler et al. 2016). Vi har her undladt at ind-

regne den medfinansiering fra EU, som er omtalt i afsnit 2

og rent faktisk finder sted.

• Hvis der som på Fyn regnes med, at en hjemtaget havør-

red fra fisketuren skaber en meromsætning på kr 2.500/

kg, vil fiskens værdi på 4.250 kr være ca. 37 gange større

end investeringen på de 115 kr/kg.

• Hvis man mere konservativt ”kun” regner med en mer-

omsætning på 1.000 kr/kg, vil fiskens værdi være ca. 15

gange større end investeringen.

Værdien af en lystfiskerfanget havørred, som tages med hjem,

vurderes at ligge mellem 1.000 kr og 2.500 kr per kg.

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

: :

M&V

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

De store vandløb er også værdifulde. Dette stryg i Vejle Å producerer årligt flere hundrede ørredsmolt.

Dvs. at selv uden at medregne medfinansiering fra EU

er der en stor gevinst for samfundet ved en miljøindsats i

ørredens gydevandløb, hvis en del af den øgede ørredbe-

stand bliver fanget som havørreder af lystfiskere.

Med hensyn til værdien af det danske laksefiskeri kan

vi henvise til en undersøgelse fra Skjern Å i 2013. Her gav

laksefiskeriet anledning til en lokaløkonomisk værdi i

Skjern Å-området på 6,8 mio. kr årligt ved en opgang af

laks til Skjern Å på ca. 4.000 (Jordal-Jørgensen et al. 2014).

• en hjemtaget havørred med en gennemsnitsvægt på 1,7

kg. har en samfundsmæssig værdi på 1.700-4.250 kr

Det betyder i givet fald, at

• en meter gydebæk for ørred har en årlig samfundsmæs-

sig værdi på 283-708 kr

• en meter af de større gydevandløb har en årlig sam-

fundsmæssig værdi på 425-1.063 kr

Omregnet pr. kilometer betyder det, at en kilometer gy-

devandløb har en værdi for samfundet på mindst 283.000

kroner hvert år.

Selv om disse tal er forbundet med usikkerheder, viser

de dog, at gydevandløbene har en ret stor samfundsmæs-

sig betydning i form af den omsætning, der er forbundet

med lystfiskeri. Derfor kan det isoleret set betale sig øko-

nomisk for samfundet at:

• restaurere de gydevandløb for ørreder, hvor der i dag er

så store miljøproblemer, at ørredbestandene er små eller

mangler

• prioritere det rekreative fiskeri efter havørred, som ska-

ber en større omsætning, end hvis fiskene skal sælges

for den rene kødværdi

Som nævnt ovenfor vil dette helt klart give overskud for

samfundet – usikkerheden består kun i at beregne præ-

cist, hvor stort det økonomiske overskud vil blive.

Værdien af en meter gydevandløb

Som nævnt, har vi vurderet, at

• lystfiskerne hvert år fanger og hjemtager en havørred

for hver 6 m gydebæk og 4 m større gydevandløb

En ørredsmolt er mindst 500 kr værd for samfundet

Når ørrederne er 1-2 år gamle, vil mange af dem vandre ud

til havet og vokse op som havørreder.

Man kan generelt forvente, at 32% af en årgang vilde

ørredsmolt senere dør pga. fiskeri efter havørred (Nielsen

& Koed 2016). Det betyder, at der for hver cirka 3 smolt bli-

ver fanget og hjembragt én havørred af en lystfisker.

Vi har tidligere i artiklen vurderet, at en havørred, der

bliver fanget og hjembragt af en lystfisker, skaber en om-

Det gennemsnitlige smolttab ved vandkraftværker er så højt

som 82 %.

M&V

: :

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

sætning i samfundet på et beløb mellem 1.700 kr og 4.250

kr. Det betyder, at en vild ørredsmolt har en værdi for

samfundet på mellem mindst 500 og 1.400 kr.

Lystfiskeri efter laks skaber tilsvarende en stor om-

sætning i samfundet (Jordal-Jorgensen et al. 2014), og der-

for har laksesmolt også en stor værdi.

Smolttab reducerer den samfundsmæssige værdi

Vi vil fremhæve, at de beregnede samfundsmæssige vær-

dier af smolt og havørreder i denne artikel er baseret på

erfaringstal fra vandløb, hvor smoltene kan vandre frit ud

til havet.

Hvis der er spærringer i vandløbet, som smolten skal

forsøge at passere, kan der være væsentlige tab af smolt

og dermed en forringet økonomisk værdi af vandløbene

som produktionsområder for fisk. Det kan f.eks. være ved

opstemninger, og hvis smoltene skal passere søer – herun-

der de vådområder, der er anlagt som søer direkte i vand-

løb (Nielsen & Koed 2016 & 2017).

En række undersøgelser har vist gennemsnitlige tab

af smolt på 30% ved mølledamme, 42% ved traditionelle

dambrug og 82% ved vandkraftværker (Aarestrup et al.

2006). Nye undersøgelser ved vådområder, der i de senere

år er anlagt som søer direkte i vandløbet, har vist smolt-

tab på 51-86% (Boel & Koed 2013, Kristensen et al. 2014). Ta-

bet i vådområdet Egå Engsø, der er undersøgt gennem otte

år, var gennemsnitligt 74% i et område, hvor der ikke var

noget smolttab i åen, før søen blev anlagt (Schwinn et al.

2016).

Det er ikke kun havørred, der har stor værdi for samfundet.

Også laks er med til at skabe økonomisk omsætning i en

række vestvendte vandløb og i Gudenåen.

Konklusioner og anbefalinger

Ørredens og laksens gydevandløb er vigtige naturelemen-

ter, også for andre arter, og vandløbene skaber grundlag

for et rekreativt fiskeri med stor samfundsmæssig betyd-

ning. En miljøindsats i ørredens gydevandløb kan genska-

be gode ørredbestande og vil skabe så stor omsætning i

samfundet ved lystfiskeri efter havørred, at det i sig selv

kan give samfundsmæssigt overskud. Alle andre fordele

ved en miljøindsats er dermed ”gratis”, f.eks. at naturen og

de andre arter af planter, dyr og fisk får det bedre, samt at

mange mennesker får en god oplevelse ved at fiske.

En smolt har en værdi for samfundet på mindst 500 kr, men der kan være et stort tab af smolt, hvis de skal passere søerne på trækket

mod havet. Her ses afløbet fra vådområdet Egå Engsø, der blev etableret i 2006, og hvor der som gennemsnit forsvinder 74% af smoltene.

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

: :

M&V

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

kommunerne over hele landet arbejder seriøst med at forbedre miljøet i vores åer og bække; det samme gør sportsfiskerne i mindre vandløb.

Vi vil særligt fremhæve betydningen af de små gydebæk-

ke for ørreder, der er under to meter brede, og som i antal er

langt hyppigere end de større vandløb. Bækkene bliver let

ødelagt ved regulering, vedligeholdelse m.m., men er modsat

relativt nemme at reetablere ved restaurering.

Ørredbestandenes størrelse i forhold til Ørredindeksets

krav kan ses på et elektronisk kort, der er udviklet af DTU

Aqua (Nielsen et al. 2016), og metoderne til restaurering af

gydevandløbene er beskrevet i Nielsen & Sivebæk (2017).

Gydevandløb med en stor, naturlig ørred- og laksebe-

stand har en stor værdi for samfundet. Hvis man i højere

grad ønsker at udnytte dette potentiale, foreslår vi, at man

i højere grad end hidtil inddrager dette i planlægningen af

projekter, der kan forventes at få betydning for vandløbsfisk,

herunder:

• At man beskytter de vandløb, hvor der i dag er store, natur-

lige ørredbestande.

• At man forbedrer miljøtilstanden i de vandløb, der har haft

naturlige fiskebestande, men hvor bestandene er i dag er

små som følge af menneskelig påvirkning.

• At der sikres fri passage for vandrefisk som havørreder og

laks på vandringerne mellem havet og gydevandløbene,

herunder også af ungfiskene, når de trækker ud til havet

som smolt. Vi kan her henvise til, at der kan være et stort

tab af smolt ved opstemninger og søer i vandløb, også ved

vådområder, der er anlagt som søer direkte i vandløb.

• At man overvejer, hvordan uønsket prædation fra skarv

m.m. kan kontrolleres (Jepsen et al. 2014).

Vi kan også anbefale, at vandløbenes værdi som produkti-

onsområder for andre fiskearter, herunder af ål, gedde og

aborre i højere grad end hidtil overvejes. Ålen er gået kraftigt

tilbage i antal i de senere år, og det samme gælder bestan-

dene af brakvandsgedder- og aborrer omkring Sydsjælland.

Meget tyder på, at gydeområderne for brakvandsrovfiskene

i ferskvand er blevet forringet. Derfor har kommunerne på

Sydsjælland nu rettet fokus på at forbedre gydemuligheder-

ne, bl.a. i samarbejde med DTU Aqua og Fishing Zealand.

Populært fiskeri efter havørred og laks

Danmark er kendt for det fine kystfiskeri efter havørred samt

de mange store havørreder. Alle ørreder gyder i vandløb, og

der er gode gydevandløb i alle landsdele. Mange steder er der

nu langt flere ørreder end for få år siden – alt sammen en følge

af, at der er gennemført en række succesfulde miljøforbedrin-

ger i vandløbene.

Laksen gyder også i vandløb, og de danske laks kan blive me-

get store. I 1980’erne var laksen tæt på at uddø i Danmark,

men nu er Danmark det eneste land i Europa, hvor laksebe-

standene er i kraftig fremgang. De øgede bestande og fiske-

nes store størrelse gør, at en del lystfiskere fra udlandet er be-

gyndt at tage til Danmark for at fiske laks i de jyske lakseåer.

Mulighederne for at skabe et godt fiskeri har i de senere år

dannet grundlag for egentlige fisketurismeprojekter ved de jy-

ske laksevandløb samt omkring Limfjorden, Fyn og Sjælland.

Næsten halvdelen af landets kommuner yder her en særlig

indsats med at forbedre fiskebestandene og mulighederne for

fiskeri, som ligger ud over kommunernes lovpligtige indsats.

Kommunerne har engageret sig, bl.a. fordi man har indset, at

det rekreative fiskeri kan skabe øget omsætning i samfundet

og tiltrække fisketurister over hele landet.

Sammendrag

Alle ørreder og laks gyder i vandløb, og bestandene er

afhængige af, at fiskene kan vandre frit mellem gyde-

vandløbene og havet. De fleste havørreder bliver fanget i

saltvand, men alle vilde havørreder er produceret i gyde-

vandløbene og udvandret til havet som ungfisk, såkaldte

smolt. Tilsvarende gælder for laksen, hvor alle ungfisk og-

så udvandrer til havet som smolt.

Fiskeriet efter havørred langs kysterne og i de store åer

er meget eftertragtet blandt danske og udenlandske lyst-

fiskere, og ørredbestandene er i fremgang. Anslået bliver

85-90% af de fangne havørreder fanget af lystfiskere, re-

sten i fiskeredskaber som for eksempel garn og ruser. De

M&V

: :

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 388: Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse om, at miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet

vilde laksebestande er også i klar fremgang, og der er sti-

gende interesse blandt lystfiskere for at fange store laks i

de jyske vandløb, hvor de forekommer.

Ca. 29% af de danske ørredvandløb har en god, natur-

lig ørredbestand med så meget yngel af havørred, at det

har stor samfundsmæssig betydning via den omsætning,

som lystfiskerne skaber ved deres forbrug i forbindelse

med fiskeri efter havørred. Vandløbene producerer så me-

get havørredyngel fra ørredernes gydning, at lystfiskerne

hvert år fanger og hjemtager en naturligt produceret hav-

ørred for hver 4-6 meter gydevandløb. De fleste havørre-

der fanges langs kysterne.

I de senere år er der kommet øget fokus på, at lystfiske-

ri efter havørred og laks skaber en stor omsætning i sam-

fundet via lystfiskernes forbrug i forbindelse med fiske-

turene. Dermed har vandløb med gode, naturlige bestande

og frie passagemuligheder for fiskenes vandringer til og

fra havet stor samfundsmæssig værdi.

Ser man isoleret på ørredvandløbene med gode bestan-

de, producerer disse gennemsnitligt så mange vilde havør-

reder fra gydning, at det som minimum forventes at skabe

en årlig omsætning ved lystfiskeri på mindst 283 kr for

hver meter af de mindre gydebække. De større vandløb,

der er mindst to meter brede, forventes tilsvarende at ska-

be en årlig omsætning på mindst 425 kr pr. meter vandløb.

Det er muligt at forbedre miljøtilstanden i ørredens

gydevandløb, hvis ørredbestandene er små som følge af

menneskelig påvirkning. Det forventes, at en miljøind-

sats kan give et årligt overskud på mindst 15 gange in-

vesteringen, hvis man udelukkende måler det i forhold

til lystfiskeriets omsætning i forbindelse med fiskeri

efter havørred. Dermed er alle andre forbedringer af na-

turkvaliteten gratis.

I dag forsvinder mange smolt ved opstemninger og

søer i vandløb, også ved menneskeskabte vådområder,

der er anlagt som søer direkte i vandløb. Desuden bliver

mange smolt ædt af rovdyr som f.eks. skarv.

Vandrammedirektivet stiller krav om gode natur-

lige fiskebestande i mange vandløb. En ørredsmolt har

en værdi for samfundet på mindst 500 kr. pr. fisk, hvis

den overlever og senere kan indgå i det rekreative fiskeri.

Værdien af en laksesmolt er endnu højere.

Vi foreslår derfor, at man i højere grad end hidtil ind-

drager vandløbenes værdi som produktionsområder for

fisk i planlægningen af vandløbsprojekter. Ud over at

genetablere ødelagte gyde- og opvækstområder, er det

bl.a. vigtigt at sikre fri passage for vandrefisk som hav-

ørreder og laks på vandring mellem havet og gydevand-

løbene samt at undgå store smolttab ved prædation fra

rovdyr.

Referencer

• Bangsgaard, L., Cording, R., Kjeldsen, J.H. & Paludan, C. 2012. Flere ørreder i de fynske vandløb. Vand & Jord, 19. årgang nr. 4, pp.

128-131.

• Boel, M. & Koed, A. 2013. Smolttabet i Årslev Engsø. En sammenligning af den nydannede engsø i 2004 og den etablerede engsø i

2011. DTU Aqua-rapport nr. 260-2013. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 37 pp

• Hasler, B., Dubgaard, A., Eberhardt, J.M., Koed, A., Martinsen, L., Nielsen, J., Støttrup, J. & Wisz, M. 2016. Samfunds- og sektorøko-

nomisk analyse af vandmiljøindsatsen i Landdistriktsprogrammet (LDP) og Fiskeriprogrammet (EHFF). Analyse af mulighederne

for at opgøre de økonomiske effekter baseret på det eksisterende vidensgrundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 104 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 214. http://dce2.au.dk/pub/SR214.

pdf

• Jensen, M.L. & Kjeldsen, J.H. 2013: Sølv er guld værd i de fynske vandløb. Miljø & Vandpleje nr. 37, s. 34-38, Danmarks Sportsfisker-

forbund.

• Jepsen, N., Skov, C., Pedersen, S. & Bregnballe, T. 2014: Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande – en over-

sigt med fokus på skarv. DTU Aqua-rapport nr. 283-2014. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 78 pp.

• Jordal-Jørgensen, J., Rønnest, A. K., Ladenburg, J., Aarestrup, K., Skov, C. & Koed, A. 2014 Den lokaløkonomiske værdi af laksefiske-

riet i Skjern Å 2014. DTU Aqua-rapport nr. 287-2014. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 51 pp. + bilag.

• Kristensen, M., Koed, A. & Mikkelsen, J. S. 2014. Egå Engsø – tab af havørredsmolt i en Vandmiljøplan II-sø. DTU Aqua-rapport nr.

276-2014. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 58 pp + bilag.

• Larsen, K. 1967: En moderne ørredudsætningsplan for de fynske vandløb. Sportsfiskeren nr. 8.

• Nielsen, J., Baktoft, H. & Sivebæk, F. 2016: Ørredkort: Nyt Danmarkskort viser, at ørrederne gyder i mange vandløb. Elektronisk kort

over bestandstæthederne af ørred i danske vandløb, målt i forhold til Ørredindekset DFFVø. Link, kan også ses her: www.kort.fi-

skepleje.dk.

• Nielsen J. & Koed A. 2016: Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vand-

løbsindsats og etablering af vådområder. DTU Aqua-rapport nr. 310-2016. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske

Universitet. 49 pp.

• Nielsen J. & Koed A. 2017: Fiskepassage af vådområder. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen fra DTU Aqua, Institut

for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 21 pp.

• Nielsen, J. & Sivebæk, F. 2017: Sådan laver man gydebanker for laksefisk – genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og plan-

teliv. Vejledning fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 34 pp.

• Schwinn, M., Aarestrup, K., Baktoft, H. & Koed, A. (2016): Survival of migrating sea trout (Salmo trutta) smolts during their passage

of an artificial lake in a Danish lowland stream. River Research and Applications. 33 (4), 558-566.

• Aarestrup, K. Koed, A., & Olesen, T.M. 2006: Nedstrøms vandring og opstemninger. Fisk og Hav nr. 60, pp. 54-62.

VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

: :

M&V