Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 386
Offentligt
1878351_0001.png
4. april 2018
Til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
Alle skal bidrage til klimagasreduktioner
også landbruget
Regeringen har lovet i starten af 2018 at komme med et udspil for, hvordan Danmark skal leve op til sin EU-
reduktionsforpligtelse på 39% i ikke-kvotesektoren i 2030. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har
lagt op til, at Danmark nedsætter sin reduktionsforpligtelse ved brug af fleksible mekanismer, såkaldte LULUCF-
kreditter og ETS kvoter. Det vil i givet fald betyde, at Danmark blot skal reducere udslippet af klimagasser fra ikke-
kvotesektoren med 28,5% i 2030
svarende til, at Danmarks samlede reduktionskrav i perioden2021-2030 nedbringes
fra 28 til kun 5,4 mio. tons CO2-ækvivalenter. Samtidig har regeringen givet udtryk for tanker om, at dansk landbrug
stort set fritages for reduktionsforpligtelser frem mod 2030. Dette vil være en stor fejl, der vil gøre det vanskeligere at
nå det danske 2050-mål og sætte dansk økonomi på spil
som også Det Miljøøkonomiske Råd har påpeget det i deres
rapport i februar 2018.
Minimum 39% reduktion i 2030 - uden brug af fleksible mekanismer
Det er afgørende, at Danmark som minimum reducerer sin udledning af klimagasser fra ikke-kvotesektoren med
39% i
2030 uden brug af fleksible mekanismer.
Klimarådet har påpeget, at det
formentligt er fornuftigt at reducere
udledningen mere, end målet tilsiger (39%), hvis vi skal undgå store udfordringer i omstillingen frem mod 2050.
Hvis de
fleksible mekanismer anvendes, reducerer Danmark mindre frem mod 2030, end målet tilsiger. Udover at fordyre
omstillingen, vil en udskydelse øge usikkerheden om, hvorvidt Danmark overhovedet kan nå målet om at blive et
lavemissionssamfund i 2050. Udskydelsen medfører under alle omstændigheder, at Danmarks samlede
klimagasudledning frem mod 2030 bliver næsten 23 millioner tons CO2-ækvivalenter højere end, hvis Danmark ikke
gør brug af fleksible mekanismer.
Hele ikke-kvotesektoren sektoren skal med
For at nå reduktionsmålet på 39% i 2030 er det afgørende at både energi-, transport- og landbrugssektoren er med.
Hvis landbruget så godt som fritages og de lavt hængende frugter i denne sektor ikke høstes, bliver det samlet set
dyrere at nå målet. Samtidig vil landbrugssektoren stå over for strengere reduktionskrav efter 2030. Det er afgørende
for fremtidssikringen af dansk landbrug
og innovationen i sektoren
at der frem mod 2030 er et klart krav om
løbende omstilling mod et mindre klimabelastende landbrug.
Oplagte muligheder for landbruget
Der er flere reduktionsmuligheder indenfor landbruget, som der skal arbejdes videre med. Vi anbefaler, at man i
første omgang tager fat i følgende fire tiltag:
Produktion af biogas fra landbrugets restprodukter
gylleseparation og bedre fordeling af afgasset gødning
Udtagning af kulstofrige jorder, ådale og højbundsarealer
Reduktion i husdyrbestanden og erstatning af sojaimport med dansk produktion af proteinfoder
Målrettet reduktion af kvælstofnorm, øget anvendelse af efterafgrøder og flere flerårige afgrøder
Som Det Miljøøkonomiske Råd viste, er der penge at spare ved at tænke i synergier mellem landbrugets klimatiltag og
landbrugets øvrige aktiviteter med henblik på en opfyldelse af Vandrammedirektivet, NEC-direktivet (om
luftforurening), FN-konventionen om biodiversitet, m.fl.
alt sammen mål som skal opfyldes inden 2030. Derfor må
klimaindsatsen også tænkes med inden 2030.
Vi har vedlagt to bilag. Det første illustrerer fleksibilitetsmekanismernes betydning for reduktionsforpligtelsen. Det
andet uddyber, hvordan landbruget bedst bidrager til et stabilt klima og giver et overblik over andre
klimagasreducerende tiltag i landbruget. Desuden havde vi den 14. januar et debatindlæg i Jyllands-Posten, der
opridser, hvorfor landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser frem mod 2030
se indlægget
her.
Venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening
Greenpeace
Det Økologiske Råd
WWF Verdensnaturfonden
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Henvendelse af 4/4-18 fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden om landbrugets bidrag til klimagasreduktioner
1878351_0002.png
4. april 2018
Bilag A – Fleksibilitetsmekanismernes betydning for reduktionsforpligtigelsen
Figuren ovenfor illustrerer, hvordan brugen af LULUCF-kreditter (14,6 mio. tons CO2-ækv) og ETS-kvoter (8 mio. tons
CO2) tillader Danmark at reducere udledningen fra ikke-kvotesektoren med en væsentlig mindre andel end 39% i
2030. Hvis der gøres brug af disse fleksible mekanismer til at nå reduktionsmålet i 2030, vil udledningen for ikke-
kvotesektoren kun være reduceret med 28,5% i 2030 ift. 2005 svarende til, at Danmarks samlede reduktionskrav i
perioden 2021-2030 nedbrjnges fra 28 til kun 5,4 mio. tons CO2-ækvivalenter.
Den orange kurve illustrerer reduktionsstien for ikke-kvotesektoren fra 2030 til 2050, hvis der gøres brug af fleksible
mekanismer i perioden 2021-2030. Den grønne kurve illustrerer reduktionsstien fra 2030-2050, hvis der ikke gøres
brug af fleksible mekanismer i perioden 2021-2030. Reduktionstempoet er nødt til at være markant højere langs den
stejlere orange kurve end langs den grønne. Jo hurtigere reduktionen skal foregå, des mere omkostningsrig risikerer
omstillingen at blive, og des mere usikkert bliver det, om Danmark overhovedet er i stand til at nå målet om at blive et
lavemissionssamfund i 2050.
LULUCF-kreditter har ikke den ønskede klimaeffekt
Udover at brugen af LULUCF-kreditter sammen med ETS-kvoter vil udskyde reduktionsforpligtelser til efter år
2030 og bremse den grønne omstilling, så opgøres EU-landenes LULUCF-regnskab således, at Danmark kan få
rabat uden overhovedet at optage kulstof fra atmosfæren. Danmarks LULUCF-kreditter i perioden 2021-2030
fastsættes nemlig ikke ud fra, hvor meget kulstof danske jorde optager, men hvor meget mindre klimagas de
afgiver end gennemsnittet i perioden 2005-2007, hvor afgivelsen af kulstof fra danske jorde var høj.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Henvendelse af 4/4-18 fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden om landbrugets bidrag til klimagasreduktioner
1878351_0003.png
Sådan skal dansk
landbrug bidrage til
et mere stabilt klima
Forud for de ventede regeringsudspil om energi- og klimaplaner
lægger regeringen op til, at landbruget stort set skal friholdes for
krav om reduktion af landbrugets klimagasudledninger frem til 2030.
Gennem ni punkter argumenterer fire grønne NGO’er i denne
kommentar, hvorfor landbruget skal bidrage allerede nu.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Henvendelse af 4/4-18 fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden om landbrugets bidrag til klimagasreduktioner
1878351_0004.png
1
Landbruget skal med i klimaindsatsen – nu
Regeringen og erhvervet
lægger op til at skåne erhvervet for en indsats for klimaet frem til 2030 –
bl.a. ved maksimal brug af fleksibilitetsmekanismer, som vil betyde, at kun 20% af EU’s krav til den danske
non-ETS-sektor (39% reduktion i 2030 ift. 2005) skal realiseres. Dette vil være at skyde sig selv i foden. En
opbremsning nu vil betyde en ekstra byrdefuld indsats efter 2030, når målet om et lavemissionssamfund
skal nås i 2050. Samtidig er der et potentiale i landbruget for en forstærket reduktion af erhvervets klima-
gasemissioner. Landbruget har i 2015 kun sænket drivhusgasudslippet med 4,5% i forhold til 2005.
2 Der er brug for en omstilling til et mere bæredygtigt landbrug
Landbrugets klimaindsats skal
ses i et holistisk bæredygtighedsperspektiv. For at fremtidssikre land-
bruget bør det omstilles i en bæredygtig retning, både hvad angår klima, natur, miljø, fosfor, jordens frugt-
barhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og landbrugernes sundhed og økonomi. Især det intensive
og industrialiserede landbrug er i dag i karambolage med disse hensyn.
En bæredygtig omstilling skal vurderes ud fra et helhedsperspektiv, hvor alle faktorer tages med i betragt-
ning. Både forskning og offentlig regulering af landbruget tager oftest udgangspunkt i en mere énsporet
tilgang – f.eks. via vand-, klima-, natur- eller vækstplaner. Til gengæld ser man sjældent udvikling af ’bære-
dygtighedsplaner’. Natur- og Landbrugskommissionens rapport var et godt udgangspunkt for en sådan –
men efterfølgende er forskning og regulering igen blevet isoleret i de gængse snævre kasser.
Derfor skal landbrugets bidrag til klimaindsatsen ses i sammenhæng med indsatserne på de øvrige
områder – vandplaner, naturplaner, dyrevelfærd, osv.
Et egentligt systemskifte i landbrugsproduktionen er nødvendigt – med reduktion af dyrebestanden, udtag-
ning af sårbare arealer, omlægning til økologi og en udbredt satsning på nye ekstensive og bæredygtige
produktionsformer.
3 Den danske husdyrproduktion bør reduceres – ikke kun af
hensyn til klimaet, men i mindst lige så høj grad af hensyn til
dyrevelfærd, sundhed, vand, luft og natur
I Danmark er over
90% af landbrugets klimagasemission relateret til husdyrproduktionen og den dertil
knyttede produktion af foder, som beslaglægger halvdelen af Danmarks areal. En markant reduktion af
husdyrbestanden vil medføre en væsentlig reduktion i landbrugets klimagasudledninger.
Landbruget fremhæver, at en intensivering af husdyrproduktionen kan reducere klimaeffekten per produkt-
enhed. Men intensivering er ofte i modsætning til dyrevelfærd og til mere robuste produktionssystemer. For
danske svineproducenter eller mælkeproducenter i konkurrence med udenlandske kan det være fordelag-
tigt at kigge på effekten per kg produkt i en snæver klimasammenhæng – og det er lykkedes rigtig godt for
dem at fokusere den politiske interesse om dette lige nu.
Sammenligningen bør i stedet fokusere på, hvordan den samlede miljøprofil af dansk svineproduktion eller
mælkeproduktion vil se ud i sammenligning med konkurrenterne, hvis man medtager belastningen af både
klima, natur, luft og vandmiljø; og samtidig vurderer produktionen ift. dyrevelfærd og sundhed. Så er vi
måske ikke helt så meget ’verdensmestre’ længere.
Dansk landbrug kan og skal ikke redde verdens
befolkning fra sult. Vi bør producere mange bære-
dygtige fødevarer – også til eksport – men vi skal
ikke producere svin til hele verden.
Og vi skal undgå, at en klimaindsats med en
fokus på intensivering kommer til at modvirke den
nødvendige omstilling til mere økologi og bedre
dyrevelfærd.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Henvendelse af 4/4-18 fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden om landbrugets bidrag til klimagasreduktioner
1878351_0005.png
4 Prioritér synergier mellem landbrugets klimaindsats og
indsatsen ift. vand, natur, dyrevelfærd, med videre
Landbrugets bidrag til
klimaindsatsen skal ses i sammenhæng med tiltag i relation til natur og biodiversi-
tet, vand (overflade- og grundvand) og luft, som styres fra andre ministerier og i relation til andre direktiver.
Som også Det Miljøøkonomiske Råd har påpeget, skal man være opmærksom på og prioritere synergier
mellem de forskellige indsatser. Vandplaner, naturplaner og regulering i stalde har stor effekt for klimagas-
emissionerne fra landbruget. Klimaeffekter fra virkemidlerne inden for de øvrige fokusområder bør inddrages
i klimaplanen. Og omvendt – klimatiltag, som samtidig har effekt for vand, luft og natur, skal prioriteres.
De mest effektive synergivirkemidler er:
• Udtagning eller ekstensivering af dyrkede jorder – til græs, skov, energiafgrøder eller ekstensiv drift.
Omfatter både kulstofrige jorder, ådale og højbundsarealer
• Flere flerårige afgrøder og efterafgrøder (økologi, energiafgrøder, græs til protein)
• Biogas fra landbrugets restprodukter - inkl. fremme af økologisk biogas
• Højteknologiske løsninger i stalde og på marker, f.eks.:
> Gylleseparering og gylleforsuring – udvikling af teknologi til forsuring med mælkesyre
> Gyllehåndtering – køling, hurtigere udpumpning, mindre spalteareal, overdækning, m.m.
> BAT-krav til gødningshåndtering i stalde, opbevaring og udspredning – også ift. klima
5 Landbruget har et stort potentiale for at bidrage til
Danmarks non-ETS-reduktionskrav fra EU på 39% i 2030
Der er en
lang række virkemidler, hvormed landbruget kan bidrage til en sænkning af udslip af metan og
lattergas samt af CO2-udslip fra maskiner, el, opvarmning i stalde m.v. Disse virkemidler tæller med ift.
Danmarks reduktionskrav i ikke-kvotesektoren:
Planteproduktionen (her tæller kun reduktion af lattergasemissioner med):
• Reduceret N-norm
• Målrettet N-reduktion
• Faste kørespor
• Efterafgrøder
• Bedre udnyttelse af kvælstof
• Nitrifikationshæmmere til husdyrgødning
• Effektivisering i økologisk drift
Husdyrproduktionen (kan reducere metanudslip og CO
2
):
• Staldindretning
• Fedt i foderet
• Løbende omstilling til økologisk husdyrproduktion
• Energibesparelser
Gødningshåndtering:
• Gylleforsuring
• Biogas (både konventionelt og økologisk)
• Gyllekøling
• Hyppigere udslusning
• BAT-krav til stalde og gødningshåndtering
6 Landbruget bør også bidrage til et bedre klima med kulstoflagring
og effekter i andre lande, selv om det ikke kan medregnes i
EU-kravene
Der er et
meget stort potentiale for øget kulstoflagring i jord samt reduktion af CO
2
-udslip fra jordbe-
arbejdning, men disse virkemidler tæller ikke med ift. Danmarks reduktionskrav på 39% i 2030 for de
ikke-kvotebelagte sektorer. De mest effektive virkemidler er:
Udtagning og ekstensivering af dyrkede jorder
Flere flerårige afgrøder
Efterafgrøder
Energiafgrøder
Reduceret jordbearbejdning
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Henvendelse af 4/4-18 fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden om landbrugets bidrag til klimagasreduktioner
1878351_0006.png
Reduktion af klimagasudslip i andre lande, hidrørende fra produktion af foder, kunstgødning m.v. til dansk land-
brug, tæller heller ikke med. De mest effektive virkemidler er:
Udfasning af sojaimport
Erstatning med dansk produceret proteinfoder
Mere økologi
Reduktion af import af N-kunstgødning
Selv om alene sænkning af udslip af metan og lattergas samt af direkte CO
2
-udslip tæller med ift. Danmarks
non-ETS-reduktionskrav fra EU, er det ikke uvæsentligt at sætte ind med kulstoflagring og effekter i andre lande.
For det første har kulstoflagring og effekter i andre lande reelt set en overordentlig stor betydning ift. det globale
klima, og potentialet på disse områder er enormt. For det andet er disse virkemidler samtidig væsentlige synergi-
virkemidler med en stor effekt ift. de øvrige miljøhensyn.
7 Der er brug for en ny diæt med mindre kød- og mejeriprodukter
og mere vegetabilsk mad
Kød og mejeriprodukter
hører til verdens mindst bæredygtige levnedsmidler. Animalsk produktion er langt
mindre effektiv i relation til vand-, areal- og ressourceforbrug end vegetabilsk produktion. Der er således et langt
større tab og dermed en større klima- og miljøeffekt fra animalsk produktion.
En stigende verdensbefolkning kræver mere mad. Og øget velstand skaber større efterspørgsel efter kød og
mælk. Alle kan ikke spise animalske produkter i samme omfang som os i den rige del af verden, hvis vi skal kunne
brødføde alle i 2050. Der er derfor brug for en ny diæt med færre animalske produkter.
Det er altså ikke kun kødforbruget, der skal begrænses – også forbruget af mælkeprodukter og ost skal ned.
Når husdyrproduktionen globalt set må begrænses, betyder det ikke, at der ikke vil være mad nok. Det betyder
blot, at klodens befolkning generelt skal spise flere grøntsager og færre animalske produkter. Når økologisk ani-
malsk produktion tilbyder mindre udbytte, er løsningen tilsvarende: Spis lidt færre animalske produkter og lidt flere
grøntsager. Værre er det ikke.
8 Beregninger af omkostningseffektiviteten bør involvere
samtlige effekter
Da indsatserne i
højere grad skal ske som en samlet bæredygtighedsindsats, bør beregninger af omkostnings-
effektivitet for de berørte virkemidler omfatte både reduktion af klimabelastning og hensyn til natur, miljø, dyrevel-
færd, jordens frugtbarhed, fødevaresikkerhed og landbrugernes sundhed og økonomi.
Uden dette helhedssyn risikerer virkemidler, som i mindre grad bidrager til opfyldelse af DK’s klimaforpligtigelser i
non-ETS-sektoren i EU, at ryge ud af betragtningerne. Men mange af disse virkemidler er netop kendetegnet ved
en høj synergi og kan derved trækkes op ved at have en høj score ift. andre bæredygtighedsfaktorer.
9 Den europæiske landbrugsstøtte er en væsentlig finansieringskilde
Landdistriktsmidlerne er p.t.
i væsentligt omfang kanaliseret i retning af en målrettet kvælstofregulering. Med
den nye reform af EU-landbrugsstøtten fra 2021 bør støtten omfatte alle krav og dermed også bidrage til klima-
indsatsen.
For mere information – kontakt:
Hanne Jersild, WWF:
[email protected]
/ tlf: 3116 2851
Leif Bach Jørgensen, DØR:
[email protected]
/ tlf: 3318 1935
Tarjei Haaland, Greenpeace:
[email protected]
/ tlf: 2810 9053
Thyge Nygaard, DN:
[email protected]
/ tlf: 3119 3255