4. april 2018
Til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
Alle skal bidrage til klimagasreduktioner
–
også landbruget
Regeringen har lovet i starten af 2018 at komme med et udspil for, hvordan Danmark skal leve op til sin EU-
reduktionsforpligtelse på 39% i ikke-kvotesektoren i 2030. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har
lagt op til, at Danmark nedsætter sin reduktionsforpligtelse ved brug af fleksible mekanismer, såkaldte LULUCF-
kreditter og ETS kvoter. Det vil i givet fald betyde, at Danmark blot skal reducere udslippet af klimagasser fra ikke-
kvotesektoren med 28,5% i 2030
–
svarende til, at Danmarks samlede reduktionskrav i perioden2021-2030 nedbringes
fra 28 til kun 5,4 mio. tons CO2-ækvivalenter. Samtidig har regeringen givet udtryk for tanker om, at dansk landbrug
stort set fritages for reduktionsforpligtelser frem mod 2030. Dette vil være en stor fejl, der vil gøre det vanskeligere at
nå det danske 2050-mål og sætte dansk økonomi på spil
–
som også Det Miljøøkonomiske Råd har påpeget det i deres
rapport i februar 2018.
Minimum 39% reduktion i 2030 - uden brug af fleksible mekanismer
Det er afgørende, at Danmark som minimum reducerer sin udledning af klimagasser fra ikke-kvotesektoren med
39% i
2030 uden brug af fleksible mekanismer.
Klimarådet har påpeget, at det
formentligt er fornuftigt at reducere
udledningen mere, end målet tilsiger (39%), hvis vi skal undgå store udfordringer i omstillingen frem mod 2050.
Hvis de
fleksible mekanismer anvendes, reducerer Danmark mindre frem mod 2030, end målet tilsiger. Udover at fordyre
omstillingen, vil en udskydelse øge usikkerheden om, hvorvidt Danmark overhovedet kan nå målet om at blive et
lavemissionssamfund i 2050. Udskydelsen medfører under alle omstændigheder, at Danmarks samlede
klimagasudledning frem mod 2030 bliver næsten 23 millioner tons CO2-ækvivalenter højere end, hvis Danmark ikke
gør brug af fleksible mekanismer.
Hele ikke-kvotesektoren sektoren skal med
For at nå reduktionsmålet på 39% i 2030 er det afgørende at både energi-, transport- og landbrugssektoren er med.
Hvis landbruget så godt som fritages og de lavt hængende frugter i denne sektor ikke høstes, bliver det samlet set
dyrere at nå målet. Samtidig vil landbrugssektoren stå over for strengere reduktionskrav efter 2030. Det er afgørende
for fremtidssikringen af dansk landbrug
–
og innovationen i sektoren
–
at der frem mod 2030 er et klart krav om
løbende omstilling mod et mindre klimabelastende landbrug.
Oplagte muligheder for landbruget
Der er flere reduktionsmuligheder indenfor landbruget, som der skal arbejdes videre med. Vi anbefaler, at man i
første omgang tager fat i følgende fire tiltag:
•
•
•
•
Produktion af biogas fra landbrugets restprodukter
–
gylleseparation og bedre fordeling af afgasset gødning
Udtagning af kulstofrige jorder, ådale og højbundsarealer
Reduktion i husdyrbestanden og erstatning af sojaimport med dansk produktion af proteinfoder
Målrettet reduktion af kvælstofnorm, øget anvendelse af efterafgrøder og flere flerårige afgrøder
Som Det Miljøøkonomiske Råd viste, er der penge at spare ved at tænke i synergier mellem landbrugets klimatiltag og
landbrugets øvrige aktiviteter med henblik på en opfyldelse af Vandrammedirektivet, NEC-direktivet (om
luftforurening), FN-konventionen om biodiversitet, m.fl.
–
alt sammen mål som skal opfyldes inden 2030. Derfor må
klimaindsatsen også tænkes med inden 2030.
Vi har vedlagt to bilag. Det første illustrerer fleksibilitetsmekanismernes betydning for reduktionsforpligtelsen. Det
andet uddyber, hvordan landbruget bedst bidrager til et stabilt klima og giver et overblik over andre
klimagasreducerende tiltag i landbruget. Desuden havde vi den 14. januar et debatindlæg i Jyllands-Posten, der
opridser, hvorfor landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser frem mod 2030
–
se indlægget
her.
Venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening
Greenpeace
Det Økologiske Råd
WWF Verdensnaturfonden