Miljø- og Fødevareudvalget
Sekretariat:
Aalborg Kommune
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 9400
www.limfjordsraadet.dk
Dato: 27. marts 2018
J. nr.:
Init.: niv
Lokal planlægning og implementering i 3. vandplanperiode.
I forsættelse af aftale med udvalgsformand Pia Adelsteen fremsendes hermed oplæg om lokal planlægning og
implementering i 3 vandplanperiode samt forsøgsprojekter, der bør gennemføres op til denne. Oplægget sendes
som aftalt med henblik på foretræde og dialog med Miljø- og Fødevareudvalget herom.
Limfjordsrådet er et politisk samarbejde mellem 18 kommuner. Rådets formål er at understøtte forbedringer af
Limfjordens miljøtilstand, herunder specielt varetagelsen af de kommunale opgaver i forbindelse med
implementeringen af vandplanerne. Limfjordsrådet er vandoplandsstyregruppe og koordinerer som sådan
vådområdeindsatsen i oplandet til Limfjorden (1/3 af den nationale indsats). Limfjordsrådet har endvidere været
mødeleder og sekretariat for vandrådsarbejdet, herunder koordineret planlægningen af vandløbsindsatser i
oplandet til Limfjorden (2. planperiode).
Der er mange aktører, der hver arbejder med vandplanprojekter i det åbne land, hvilket betyder, at helheden
kan tabes. Mange aktiviteter foregår i oplandet til Limfjorden (LIFE-projekt, minivådområder, vandløbsindsatser,
vådområder etc.), og der er derfor behov for at kommunerne / VOS’erne kan koordinere en samlet indsats, så
en helhedsorienteret indsats opnås i 3. planperiode.
I forhold til planlægning er der specielt med vandrådsarbejdet i 2014 i oplandet til Limfjorden gode erfaringer
med at inddrage vandråd i planlægningen af eksempelvis vandløbsindsatser. Vandrådskonceptet bør bredes ud
til andre dele af indsatsplanlægningen herunder næringsstofindsatsen, og bør (som hidtil) være som rådgiver for
kommunerne. Som understreget er det dog vigtigt med konkrete, accepterede og rammesatte opgaver, hvilket
ikke helt var tilfældet i vandrådsarbejdet i 2017.
Formandskab:
Næstformandskab:
Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Økonomiforvaltning
Frederik IX's Plads 1
9640 Farsø
Tlf. 99 66 70 00
www.vesthimmerland.dk
Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf. 7257 7777
www.jammerbugt.dk