MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Samlenotat om indledning af forhandlinger om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og indgåelse af protokol mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 382
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-126

Fiskeriafdelingen

6. april 2018

_______________________________________________________

SAMLENOTAT

____________________________________________________

Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på den Europæiske

Unions vegne om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og om

indgåelse af en protokol med Kongeriget Marokko

- Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2018) 151

_______________________________________________________

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Samlenotat om indledning af forhandlinger om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og indgåelse af protokol mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

_______________________________________________________

Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på den Europæiske

Unions vegne om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og om

indgåelse af en protokol med Kongeriget Marokko

KOM (2018) 151

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Den nuværende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen udløber den 15. juli 2018. Som

konsekvens heraf fremlagde Kommissionen i januar 2018 et udkast til et

forhandlingsmandat med henblik på Rådets bemyndigelse af Kommissionen til at

indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og

Marokko. Forhandlingsmandat blev forelagt i FEU den 19. januar 2018. I lyset af

en afgørelse fra EU-domstolen den 27. februar 2018 om at den nuværende aftale ikke

finder anvendelse i Vestsahara, har Kommissionen den 21. marts 2018 fremlagt en

henstilling om bemyndigelse

til at indlede forhandlinger om ændring af EU’s

fiskeripartnerskabsaftale med Marokko og indgå aftale om en protokol til

implementering af fiskeripartnerskabsaftalen til erstatning af den vedtagne henstilling

fra februar 2018. I henstillingen fremhæves blandt andet, at det er nødvendigt at

præcisere fiskeripartnerskabsaftalens geografiske anvendelsesområde således, at

farvandet ud for Vestsahara inkluderes. Den nuværende protokol omfatter fiskeri efter

en række arter, herunder tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk

kulmule i Marokkos fiskerizoner, og repræsenterer en værdi på 30 mio. € (ca. 224

mio. kr.) årligt. Den nuværende protokol vurderes at være effektiv, og en fornyelse støttes

af de marokkanske myndigheder.

2. Baggrund

Kommissionen har den 21. marts 2018 fremlagt et forslag om

bemyndigelse til at indlede forhandlinger om ændring af EU’s

fiskeripartnerskabsaftale med Marokko og indgå aftale om en protokol til

implementering af fiskeripartnerskabsaftalen. Dansk sprogversion

modtaget den 22. marts 2018.

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandling på Den

Europæiske Unions vegne om en ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og

indgåelse af protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og

Marokko fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4 og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-

Parlamentet.

Henstillingen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko trådte i kraft den 28. februar

2007. Aftalen var indtil december 2011 implementeret i to fortløbende

protokoller. Den nuværende protokol blev paraferet d. 24. juli 2013, og

trådte i kraft den 15. juli 2014. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på

fire år fra dens ikrafttræden, og udløber derfor den 15. juli 2018.

Kommissionen fremsatte i januar 2018 en henstilling til Rådets afgørelse

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ny protokol til

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Marokko. Henstillingen blev vedtaget i Rådet i februar 2018.

EU-domstolen afsagde den 27. februar 2018 dom på grundlag af en

anmodning om en præjudiciel afgørelse om gyldigheden af den nuværende

fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol, jf. sag nr. C-266/16.

Domstolen konstaterer, at fiskeripartnerskabsaftalen er gyldig, men ikke

finder anvendelse for Vestsahara. Med henblik på at inkludere farvand ud

for Vestsahara vil Kommissionen derfor indlede forhandlinger med

Kongeriget Marokko om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og

indgåelse af en ny protokol.

Generelt er formålet med fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen at

styrke samarbejdet mellem EU og Marokko med henblik på at skabe en

partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og

ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Marokkos og Vestsaharas

fiskerizone i alle parters interesse.

Det overordnede formål med fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen er

at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i farvand ud for Marokko og

Vestsahara inden for det tilgængelige overskud. Kommissionens

forhandlingsposition er baseret på resultaterne af en evalueringsrapport

udarbejdet af eksterne eksperter i 2017.

Fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen skal medvirke til at imødegå de

generelle mål for associeringsaftalen

og skal sikre en bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcerne ud fra miljømæssige, økonomiske og

sociale hensyn. Fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen implementeres i

overensstemmelse med artikel 1 i associeringsaftalen om udvikling af

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og

Kongeriget Marokko af 26. februar 1996, herefter kaldet ’associeringsaftalen’.

dialog og samarbejde og artikel 2 om respekt for demokratiske principper

og menneskerettigheder.

Den nuværende fiskeriprotokol med Marokko omfatter adgang til fiskeri

efter blandt andet tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk

kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som farvande henhørende

under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion. På tidspunktet for

protokollens indgåelse var opfattelsen, at der også var adgang til visse

fiskerimuligheder ud fra Vestsahara.

Fartøjer fra Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Tyskland, Litauen,

Letland,

Nederlandene,

Irland,

Polen,

Storbritannien

har

fiskerimuligheder inden for aftalen.

Den samlede finansielle årlige modydelse i den nuværende protokol er

fastsat til 30 mio. € (ca. 224 mio. kr.). Heraf udgør 16 mio. € (120 mio. kr.)

kompensation

for adgang til fiskeriressourcer og 14 mio. € (104 mio. kr.)

er afsat til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Der forventes herudover

en betaling på 10 mio. € (ca. 75 mio. kr.) fra rederne for licenser til fiskeri.

Den finansielle modydelse i den nuværende protokol skal bidrage til at

udvikle og implementere Marokkos fiskeripolitik som led i deres

fiskeristrategi for udvikling af fiskerisektoren. Der er i protokollen opstillet

retningslinjer for den sektorstøtte til ansvarlig fiskeripolitik, som EU giver

støtte til, og indebærer blandt andet jævnlig afrapportering fra Marokko

på projekter, herunder om et projekts sociale og økonomiske

konsekvenser, navnlig for beskæftigelse, investeringer og alle

kvantificerbare virkninger af de gennemførte foranstaltninger samt

geografiske fordeling. Anvendelse af sektorstøtten viser, at to regioner i

Vestsahara har modtaget den største støtte på henholdsvis 47% og 19%

af sektorstøtten.

Der har været et videnskabeligt samarbejde mellem parterne af den

nuværende protokol med henblik på overvågning af fiskeressourcernes

tilstand i den marokkanske fiskerizone. Forvaltningen og den tekniske

overvågning af protokollen, herunder bæredygtig fiskeriforvaltning, er

blevet drøftet i den Blandede Komité. Den Blandede Komité har (efter

fælles aftale) foretaget mindre justeringer af fiskerimulighederne fastsat i

protokollen.

Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT (Den

Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i

Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter,

som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i de marokkanske

farvande.

Kommissionen har fremlagt en henstilling til Rådets beslutning, hvori

Kommissionen bemyndiges af Rådet til at indlede og føre forhandlinger

om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og indgåelse af en protokol.

Forhandlingerne vil skulle gennemføres i konsultation med Rådet og i

overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver. Kommissionen

anfører, at formålet med forhandlingerne er at få vedtaget en ændring af

fiskeripartnerskabsaftalen og en ny protokol som led i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko i overensstemmelse

med forordning nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen), forordning (EU) 2017/2403 om en bæredygtig

forvaltning af de eksterne flåder og med Rådets konklusioner af 19. marts

2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.

Med henblik på at sikre fremme af bæredygtigt og ansvarligt fiskeri såvel

som at bidrage til streng overholdelse af international lov, har

Kommissionen foreslået følgende forhandlingsmål. Kommissionen skal

søge, at



sikre adgang til marokkanske fiskerizoner omfattet af den nuværende

aftale og protokol og adgang til farvand ud for Vestsahara og de

nødvendige fiskeritilladelser til EU-fartøjer, som fisker i de

pågældende zoner.



understøtte FN’s indsats for at finde en løsning for Vestsahara.



tage højde for den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og

de relevante forvaltningsplaner, der er vedtaget af de relevante

regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), for at sikre et

miljømæssigt bæredygtigt fiskeri og fremme havforvaltningen på det

internationale plan. Fiskeriet bør udelukkende rettes mod de

tilgængelige ressourcer under hensyntagen til den lokale flådes

fiskerikapacitet, samtidig med at der tages særligt hensyn til, at visse

af de pågældende bestande er fælles eller stærkt vandrende.



søge at opnå en passende andel af disse ressourcer, som er i fuld

overensstemmelse med EU-fiskerflådens interesser, når disse

ressourcer også er af interesse for andre udenlandske flåder, samt

efterstræbe, at alle udenlandske flåder underlægges de samme

tekniske betingelser.



styrke den sektorpolitiske dialog for at fremme indførelsen af en

ansvarlig fiskeripolitik i tråd med landets politikmål.



inkludere en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af

menneskerettigheder og demokratiske principper.



inkludere en forrang for EU-fartøjers adgang til fiskeriressourcerne.



indføre hensigtsmæssige mekanismer for at sikre, at Kommissionen

er tilstrækkelig informeret om og involveret i den geografiske og

sociale fordeling af de socio-økonomiske fordele af aftalen og

protokollen, således at Kommissionen kan sikre, at de gavner den

berørte befolkning.

Dertil kommer følgende:



Kommissionen skal på tidspunktet for underskrivelse og afslutning af

forhandlingerne vurdere implikationerne af aftalerne, særlig i forhold

til fordelene for den berørte befolkning. Kommissionen skal samtidig

sikre, at den berørte befolkning har været passende involveret.

Evalueringsrapport

Kommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om

fiskeriprotokollen mellem EU og Marokko. Det fremgår af

evalueringsrapporten, at sektorstøtten i henhold til den nuværende

protokol effektivt bidrager til bæredygtig udnyttelse af bestandene og har

bidraget til en fremskyndelse af implementeringen af Marokkos

fiskeristrategi. Der er et overskud af hovedbestandene (små pelagiske arter

og kulmule), mens det er mere problematisk at vurdere bæredygtigheden

for demersale arter, idet der mangler tilstrækkelig videnskabelig

dokumentation, og der er tale om et blandet fiskeri.

Evalueringsrapporten

peger på, at EU’s fiskerifartøjer har en god

udnyttelse af fiskerimulighederne, særligt for så vidt angår de små pelagiske

arter. Protokollen har bidraget til ca. 500 personers beskæftigelse i EU og

200 marokkanske sømænd, der har fået forbedret deres

kompetenceniveau. For EU er der tale om en god investeringsratio på

1:2,78 € (1:21 kr.).

Anvendelse af sektorstøtten viser, at to regioner i Vestsahara har modtaget

den største støtte på henholdsvis 47% og 19% af sektorstøtten.

Marokko giver EU adgang til fiskeriressourcer, der ikke udnyttes fuldt ud

af Marokkos nationale flåde, og der er en meget lille interaktion mellem

EU-fartøjer og marokkanske fartøjer, hvorved de udenlandske fartøjer

ikke påvirker det marokkanske fiskeri negativt.

Evalueringsrapporten konkluderer, at protokollen er acceptabel, og at de

marokkanske myndigheder støtter en fornyelse af protokollen. Ved en

fornyelse af protokollen anbefaler man i evalueringen, at der fortsat skal

være fokus på støtte til Marokko vedrørende bæredygtighed og

partnerskaber. Der bør skabes bedre klarhed over nogle tekniske krav,

herunder kravet om forpligtelsen til at lande i marokkanske havne.

Territorialt anvendelsesområde vedr. Vestsahara

EU-domstolen afsagde den 27. februar 2018 dom i sag C-266/16, hvor en

domstol i Storbritannien havde anmodet om en vurdering af

fiskeripartnerskabsaftalens gyldighed.

Domstolen fandt, at fiskeriaftalen er gyldig. Domstolen konstaterer, at

aftalen

finder anvendelse på ”Marokkos område”, og at Domstolen i sin

dom af 21. december 2016 i sag nr. C-104/16 P har fastslået, at der herved

skal forstås det geografiske område, hvor Marokko fuldt udøver den

kompetence, som staterne er anerkendt i henhold til folkeretten.

Domstolen fastslår på den baggrund, at Vestsaharas område ikke er

omfattet af begrebet ”Marokkos område”,

som omhandlet i fiskeriaftalen.

Domstolen fastslår på denne baggrund, at aftalen er gyldig, men at hverken

fiskeriaftalen eller protokollen finder anvendelse på de farvande, der

støder op til Vestsaharas område.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til henstilling om at

indlede forhandlinger. Forslag til endelig indgåelse af nye

fiskeripartnerskabsaftaler og protokoller kan først vedtages af Rådet efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Et forslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig

selv

lovgivningsmæssige,

statsfinansielle

eller

administrative

konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vil kunne have

en indvirkning på EU-budgettet.

Den samlede finansielle modydelse i den eksisterende protokol udgør 30

mio. €

(ca. 224 mio. kr.).

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s

udgifter,

svarende til en statslig udgift ved aftalen på 600.000 € (4,5 mio. kr.) over 4

år.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening PO henviser til deres bemærkninger til

Kommissionens henstilling i januar 2018 til KOM (2018) 1.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for Rådets afgørelse om

forhandlingsdirektiverne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne

dimension generelt til principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse

V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres

efter samme standard som inden for EU-farvande,

herunder at EU’s

fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og miljømæssigt

bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen

sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om

fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar

2011, det vil sige, at følgende principper skal lægges til grund for en ændret

fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol med Marokko:



Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



Styrket kontrol, herunder fremme regionalt samarbejde,



Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk

udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,



Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de

formål, som er opstillet i aftalerne, og



Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og

evaluering.

Regeringen lægger særlig vægt på, at forhandlingsdirektiverne, som

foreslået af Kommissionen, præciserer at:



Det pålægges Kommissionen at forhandle en

fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol, der vil være til

gavn for de berørte folk, og som efterlever EU-Domstolens

afgørelse i sag C-266/16.



Der inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af

overtrædelse af menneskerettigheder og demokratiske

principper.



Yderligere fokus på miljømæssig bæredygtighed samt sikkerhed

for, at fiskeriaktiviteterne udelukkende målrettes

overskudsressourcer.

Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivitetsklausul,

som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende område inden for

rammerne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder

uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at fiskeripartnerskabsaftalen og den

nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om

fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i

overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige

fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen).

Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en

ændret fiskeripartnerskabsaftale og en ny fiskeriprotokol med Marokko,

vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen henholder sig i relation til Vestsahara til Folketingets

vedtagelse V79 af 31. maj 2016, der blev enstemmigt vedtaget.

Regeringen lægger vægt på, at EU efterlever EU-Domstolens afgørelse i

sag C-266/16, og at der er parallelitet mellem efterlevelsen af denne dom

og EU-domstolens dom af 21. december 2016 i sag C-104/16 P om

frihandelsaftalen mellem EU og Marokko, herunder parallelitet mellem de

allerede vedtagene forhandlingsdirektiver på landbrugsområdet og de

foreslåede forhandlingsdirektiver på fiskeriområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen har imidlertid været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19.

januar 2018 i forbindelse med Kommissionens oprindelige forslag

(tidligere udgave) af forhandlingsmandat (revideret samlenotat af 18.

januar 2018).

Notaterne er ligeledes

Fødevareudvalg.

oversendt

til

Folketingets

Miljø-