Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 375
Offentligt
1873983_0001.png
NOTAT
Pesticider og Biocider
Den 21. februar 2018
Azol-resistente skimmelsvampe
Problemstilling
Et stigende antal immunsvækkede patienter i Danmark inficeres med azol-resistente
Aspergillus
fumigatus-stammer,
hvor behandling med azol-baserede svampelægemidler ikke længere er effektive.
Svampen
Aspergillus fumigatus
findes naturligt i miljøet (jorden), og der er en potentiel risiko for at
fremme forekomsten af azol-resistente varianter, når man anvender azol-baserede sprøjtemidler til
bekæmpelse af skadegørende svampe i afgrøder. Der er ikke videnskabeligt evidens for, at resistens
opstået i miljøet ved landbruget anvendelse af azoler, er den direkte kilde til de resistensproblemer,
der ses hos mennesker.
Baggrund
Der har været stigende problemer med svamperesistens hos patienter i perioden 2012 til 2016 overfor
Aspergillus fumigatus.
Det er en generel trend, som ses i hele det nordvestlige Europa.
Resistensudviklingen er i nogen lande mere omfattende end i andre og hænger bl.a. sammen med
sygdommenes intensitet og behandlingsfrekvensen. I Danmark viser årlige moniteringsdata for
svampen Septoria, at der er stigende evidens for resistens for denne svamp i landbruget. Samtidig er
der relativt få aktivstoffer til rådighed, hvilket øger risikoen for udvikling af resistens. Udfordringer
med resistens har gjort det vanskeligere at benytte lave doseringer med svampemidler i landbruget.
I Danmark og i andre lande, især Nederlandene, ser man en stigning i tilfælde med lungesygdommen
”Aspergillosis” hos immunsvækkede patienter, hvor behandling med azol-baserede svampemidler ikke
er effektiv længere. Lungesygdommen skyldes infektion med svampen
Aspergillus fumigatus
og
infektion forekommer kun i immunsvækkede patienter og dermed ikke i mennesker med et
velfungerende immunsystem. Man ved, at hvis man gentagne gange behandler en patient med azol-
baserede svampemidler, kan der opbygges resistens således, at behandlingen ikke virker længere. Det
er meget alvorligt, eftersom der stort set ingen alternativer er. I Nederlandene viser test for
Aspergillus
fumigatus
hos patienter med svækket immunforsvar, at 13 procent er resistente, mens tallet i
Danmark er 4 procent (oplyst af Statens Serum Institut)
Statens Seruminstitut har en mistanke om, at de azol-resistente
Aspergillus fumigatus-stammer,
man
finder i et stigende antal patienter, også oprindeligt kan stamme fra miljøet, hvor svampen har været
udsat for pesticider af azol-typen, som kan have en kemisk struktur, der ligner de azol-baserede
lægemidler, man bruger til behandling af svampesygdomme hos mennesker.
Svampen Aspergillus
fumigatus
findes naturligt i miljøet (jorden), og der er en potentiel risiko for at fremme forekomsten af
azol-resistente varianter, når man anvender azol-baserede sprøjtemidler i marken, der skal bekæmpe
skadegørende svampe i afgrøden.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
1873983_0002.png
Flere undersøgelser tyder på, at svampe-isolater fra syge mennesker oprindeligt stammer fra miljøet.
Undersøgelser peger endvidere på, at der er forskel på den type resistens, der opstår i miljøet og den
resistent der opstår ved gentagen brug af azol-baseret medicin. Det er derimod ikke vist, hvad den
vigtigste kilde til resistensopbygning i mennesker er eller den vigtigste kilde til resistensudvikling i
miljøet. En undersøgelse fra Nederlandene fra 2017 viser, at steder som private kompostjord, kompost
fra blomsterløg, organisk grøn kompost fra store anlæg og træspåner fra behandlet træ har den højeste
forekomst af resistente Aspergillus fumigatus svampe. Mens lagerrum med korn, majs- ensilage,
hestegødning, frugtaffald og hydrolyseret husholdningsaffald ikke viste tegn på resistente svampe. Det
vides ikke, om erfaringerne herfra kan overføres til danske forhold, dog genbruges træspåner fra
imprægneret træ ikke i Danmark.
Anvendelse af azol-svampemidler i landbruget
På europæisk plan bruger landbruget ca. 25 forskellige azoler, men det er særligt fem af disse, som
ligner dem, man bruger til medicinsk behandling. Fire af disse bruges i Danmark og er propiconazol,
epoxiconazol, difenoconazol og tebuconazol, og de bliver brugt til svampebekæmpelse af blandt andet
svampen
Septoria
i korn. Ud over de fire aktivstoffer er der godkendt yderligere tre aktivstoffer i azol-
svampemidler til landbruget i Danmark, nemlig prothioconazol, metconazol og paclobutrazol.
Fordeling af triazoler på afgrødetyper
0,160
0,140
0,120
kg aktivstof
0,100
0,080
0,060
0,040
0,020
0,000
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
vintersæd
vårsæd
raps og frø
roer
majs
kartofler
Figur 1: Fordeling af anvendte azoler (kg aktivstof/ha) på de store afgrøder i en 10 årige periode 2006-
2015.
Der er endvidere godkendt azol-midler til svampebekæmpelse i kartofler, grøntsager (friland i
asparges, broccoli, blomkål, rosenkål, hovedkål, grønkål, kinakål, peberrod, gulerod, pastinak,
persillerod, knoldselleri, salat, løg, porre, forårsløg, tørrede ærter samt til agurk i drivhus ), æbler og
pærer desuden er et azol-middel med paclobutazol godkendt til vækstregulering og til forøgelse af
blomster af potteplanter i væksthuse
Samlet er der i 2016 solgt 193.161 kg azol- aktivstoffer til pesticidanvendelse.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
1873983_0003.png
Dansk landbrug har brugt azoler i over 30 år og oplever også resistensproblematik i skadegørere ved
gentagen anvendelse, og derfor indgår forebyggelse af netop dette som en vigtig del i godkendelsen af
de enkelte produkter. Man sætter restriktioner på antallet af behandlinger og mængde af hensyn til
grundvand, men det modvirker derudover resistensopbygning. Krydsresistens, dvs. overførsel af
resistens fra miljøet til mennesker, har ikke hidtil indgået i EU-vurderingerne og heller ikke i de
nationale godkendelser.
Alternativer til azoler som pesticider
1
I tabel 1 er listet de afgrøder og sygdomme, som normalt bekæmpes med løsninger, hvor azoler indgår.
Azolerne bruges enten alene, i blanding med andre azoler eller i blanding med aktivstoffer med anden
virkemekanisme. På grund af azolernes brede profil og relativt lave risiko for resistensudvikling bruges
Succinate DeHydrogenase Inhititorer (SDHI’er) altid i blanding med azoler. Dette vil betyde, at et
forbud mod azoler samtidig vil betyde, at SDHI’erne ikke er til rådighed, jf. de nuværende
godkendelser.
Strobilurinerne er den vigtigste alternative kemi-gruppe til azolerne – især når det gælder bekæmpelse
af rust-sygdomme. Da der er udbredte problemer med resistens hos strobilurinerne – er denne
gruppe midler dog ikke et reelt alternativ til mange sygdomme og ensidig anvendelse vil formodentlig
fremprovokere flere resistensproblemer. For at opnå effekter på niveau med azolerne på f.eks. rust vil
det betyde, at der skal sprøjtes flere gange pr sæson – da langtidsvirkningen af strobilurinerne er
kortere end for azolerne. En generel lavere effekt i marken gælder også for folpet og mancozeb til
bekæmpelse af
septoria svampen
i hvede.
1
Afsnittene om alternativer til pesticidanvendelse bygger på bidrag fra Lise Nistrup Jørgensen, Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
1873983_0004.png
Tabel 1: Liste med kemiske alternativer til azolerne i de store afgrøder.
Afgrøde
Skadegørere
Alternative midler hvor
azoler ikke indgår
Hvede
Septoria
Folpet
Mancozeb
Rust sygdomme
Meldug
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
(proquinazid)
Metrafenon
pyriofenon
Ingen
Ingen
Pyraclostrobin
Pyraclostrobin
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
folpet
Metrafenon
pyriofenon
Ingen
Metrafenon
pyriofenon
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
pyraclostrobin
Folpet
Pyraclostrobin
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
Boscalid
Azoxystrobin
Boscalid
Boscalid
Ingen
Svovl
Azoxystrobin
Ingen
Ingen
Azoxystrobin
Pyraclostrobin
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
Boscalid
pyraclostrobin
Pyraclostrobin
Azoxystrobin
Boscalid
Pyraclostrobin
Dithianon
Svovl
Pyrimethanil
Kommentarer
Multi-site produkter med moderat effekt.
Godkendte SDHI’er indgår kun i blandinger med
azoler
Godkendt i 2017 på dispensation
Metrafenon og pyriofenon virker meget svagt
pga resistens.
Byg
Hvedebladplet
aksfusarium
Bygbladplet
Skoldplet
bygrust
Folpet har kun lav til moderat effekt
Meldug
Ramularia
Meldug
Rust
Hvedebrunplet
Skoldplet
Havrebladplet
Knoldbægersvamp
skulpesvamp
phoma
Lysbladplet
Meldug
Rust
ramularia
Meldug
Rust
Bladplet
Alternaria
Rug/Triticale/havre
Resistensproblemer med strobiluriner og lave til
moderate effekter fra folpet
Raps
Resistensudvikling til SDHI konstateret
Roer
frøgræs
Kartofler
Resistens problemer med strobiluriner og
muligvis også med boscalid
Majs
Hestebønner
Øjeplet, Majsbladplet
Rust, chokoladeplet,
hestebønnebladplet
æbleskurv
Æbler, pærer
Alternative mikrobiologiske løsninger
1
I de seneste år har der været afprøvet en række forskellige mikrobiologiske løsninger til bekæmpelse af
bl.a. sygdomme i korn og kartofler. Midlerne består bl.a. af
Bacillus subtilis
(Serenade) og
Clonostachys rosea.
Selvom der er stigende interesse for disse midler, ikke mindst fra den kemiske
industri, mangler der stadig et væsentligt udviklingsforløb, før disse midler kan ses som erstatning til
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
de kemiske løsninger i de store landbrugsafgrøder. De nuværende løsninger peger i retning af, at disse
midler i bedste fald kan ses som et supplement til de kemiske løsninger. De mikrobiologiske midler er
mere følsomme over for vejr og timing og giver store variationer i opnåede effekter. En mere optimal
anvendelse kræver bedre viden om, hvilke forhold der er gunstige for deres effekter og de nuværende
studier peger på, der vil være behov for flere sprøjtninger pr. sæson målt i forhold til det vi kender til i
dag.
Ikke kemiske alternativer til azolerne i landbruget
1
Flere tiltag kan medvirke til at mindske tabene som følge af svampesygdomme i landbruget.
Påvirkning af sædskiftet
En række svampesygdomme er luftbårne (bl.a. meldug, rust,
Septoria)
og ikke knyttet specifikt til
sædskiftet. Andre plantepatogene svampe er knyttet til forfrugten og overlever typisk på stubrester
eller i jorden. For sidstnævnte gruppe er sædskiftet af væsentlig betydning for epidemiudviklingen og
dermed behovet for sprøjtning. Det gælder f.eks. knoldbægersvamp i raps, hvedebladplet og
fusarium
i hvede, bygbladplet og skoldplet i byg, kartoffelskimmel og alternaria i kartofler.
Som følge af det store hvedeareal gælder specifikt for
septoria,
at mængden af ascosporer, der spredes
i efteråret, er så stor og omfattende, at det aktuelle sædskifte ikke har betydning for smitterisikoen. En
reduktion i den høje mængde ascosporer vil formodentlig kræve en meget stor nedgang i
vinterhvedearealet.
Et varieret sædskifte, hvor der indgår forskellige kornafgrøder og bredbladede afgrøder vil resultere i
mindre sygdomstryk og et mindre behov for fungicidanvendelse. Jordbehandling spiller en væsentlig
rolle for, hvor stort et problem et begrænset sædskifte er. Kombinationen af reduceret jordbehandling
og ensidigt sædskifte øger specifikt risikoen for flere sygdomme.
Påvirkning af sortsvalg og andre kulturtekniske elementer
For at mindske problemerne med sygdomme er det i nogle afgrøder muligt at vælge sorter med god
eller nogen grad af resistens over for de vigtigste sygdomme. Dyrkning af sygdomsresistente sorter i
korn kan medvirke til at reducere fungicidbehovet med 25-50 % afhængig af sygdom og afgrøde.
Landmænd vælger som udgangspunkt at dyrke de højtydende sorter, og disse sorter er ikke altid de
mest resistente.
De vigtigste kornafgrøder karakteriseres årligt for sygdomsmodtagelighed baseret på
observationsparcellerne placeret på tværs af landet. En god og langtidsholdbar sortsresistens kender vi
fra resistens af Mlo-typen hos byg. Denne resistens har stort set elimineret behovet for
meldugbekæmpelse i danske vårbygsorter. Der er dog mange andre eksempler på, at svampe med
tiden kan tilpasse sig til resistente sorter, hvor resistensen således mister deres effekt. Det kender man
f.eks. fra meldug, gulrust og hvedegråplet (septoria) i hvede. Det er derfor vigtigt, at der løbende
arbejdes intensivt med forædling af nye sorter, som kan erstatte gamle ”slidte” sorter. Inden for en
række sorter er der ikke kendskab til god sygdomsresistens overfor væsentlige plantesygdomme. Det
gælder f.eks. knoldbægersvamp i raps.
Sortsblandinger er et andet tiltag, som der arbejdes med som mulighed for at mindske
sygdomsudviklingen, og som man forventer også kan medvire til at stabiliserer sorternes resistens.
Foreløbige undersøgelser peger på, at dyrkning af sortsblandinger kan være med til at mindske
behovet, men det er stadig for tidligt at sige, hvor store sygdomsreduktionerne vil være. Med vores
nuværende viden om sortsblandinger forventes i bedste fald en reduktion i antallet af sprøjtninger i
hvede fra 2-3 til 0-2 behandlinger.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
1873983_0006.png
En række andre kulturtiltag, som sen såning af vintersæd, en forøgelse af udsædsmængden samt
justering af gødningsmængden kan være af betydning for angrebsgraden af visse sygdomme.
Kulturtekniske tiltag er især relevante med henblik på at forebygge opformering af kraftige angreb.
Forskellige tiltag virker dog forskelligt på forskellige sygdomme, så et tiltag kan reducere angrebet for
en specifik sygdom, men samtidig øge den for en anden. Meget høje mængder af kvælstof tildelt på en
gang vil ofte øge risikoen for angreb af bl.a. meldug. Hvis tildeling sker af flere gange og inden for de
normale danske normer ses sjældent et øget behov for fungicidindsats. Kulturtekniske tiltag vil ofte
skulle kombineres med andre tiltag for at have en tilfredsstillende effekt.
Anvendelse af pesticider i andre lande
Miljøstyrelsen har ikke selv foretaget sammenligninger af pesticidforbruget mellem Danmark og
andre EU-lande. I en artikel i Web-magasinet Technologist er der dog foretaget en sammenligning af
pesticidforbruget i forhold til dyrket areal, hvor resultaterne for Danmark og nogle af de
omkringliggende lande er angivet i tabellen nedenfor. Heraf fremgår det, at en række EU-lande bruger
væsentligt flere svampemidler end Danmark. Eksempelvis bruger Nederlandene mere end ti gange så
meget aktivstof til svampebekæmpelse i forhold til deres landbrugsareal end Danmark. Opgørelsen
omfatter ikke kun den gruppe svampemidler (azoler), der her er tale om, men alle svampemidler. På
EU-niveau opgøres ikke solgte mængder på aktivstofniveau, som det opgøres i den danske
bekæmpelsesmiddelstatistik.
Forbrug af pesticider i forhold til landbrugsareal (g pr. km
2
)
(2013)*
Svampemidler/
Baktericider***
Sverige
Norge
Danmark
Polen
Storbritannien
Tyskland
Nederlandene
1,2
1,3
3,3
5,7
9,3
8,4
40,1
Ukrudtsmidler
4,7
7,6
11,7
11,2
12,2
14,8
25,7
Insektmidler
0,1
0,1
0,2
1,2
1,1
0,9
2,5
Samlet
6,0
9,0
15,2
18,1
22,6
24,1
68,3
Antal aktivstoffer i
godkendte midler**
159
Ikke opgivet
170
266
296
267
287
* Kilde: The pesticide champions in Europe, Technologist 10, 10. Oktober 2016
** Kilde: EU-aktivstof databasen
*** I Danmark er der ikke godkendt baktericider
Anvendelse af azoler som biocider
Azol-baserede midler bruges også i en lang række biocidprodukttyper f.eks. træbeskyttelsesmidler,
som konserveringsmidler og i byggematerialer, til beskyttelse mod svampeangreb. Pesticider og nogle
biocider (træbeskyttelsesmidler) er omfattede af godkendelsespligt, og der opgøres derfor årlige
statistikker for salget. I Danmark findes kun azolerne, propiconazol og tebuconazol i godkendte
træbeskyttelsesmidler. Desuden findes der azoler som konserveringsmidler (thiabendazol, oxazolodine
(EDHO) og tetramethylol acetyl (TMAD)), men disse er endnu ikke omfattet af godkendelsespligten, så
det vides ikke hvorvidt disse bruges i Danmark og i hvor store mængder, det drejer sig om.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Notat vedrørende azol-resistente skimmelsvampe, fra miljø- og fødevareministeren
1873983_0007.png
I tabellen nedenfor er et uddrag af Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2016, hvor det fremgår at
propiconazol til træbeskyttelse udgør en væsentlig del af den samlede solgte mængde aktivstof i kg/år,
mens tebuconazol kun udgør en mindre andel.
Samlet salg fra bekæmpelsesmiddelstatistik 2016 (solgte mængder aktivstof i kg)
Aktivstofnavn
Propiconazol
Propiconazol
Tebuconazol
Tebuconazol
Anvendelse
Pesticid/træbeskyttelse
Træbeskyttelse
Pesticid/træbeskyttelse
Træbeskyttelse
2010
12.695
4.525
2011
15.034
3.324
2012
17.125
5.070
2013
16.987
3.836
2014
12.837
4.902
2015
11.317
5.842
2016
9.045
6.285
46.881
2.032
49.389
1.669
58.833
1.311
79.433
1.205
36.583
1.649
45.209
1.271
60.685
1.574
Alternativer til azoler som træbeskyttelse
Azolerne, propiconazol og tebuconazol, bruges i vid udstrækning til træbeskyttelse både til
trykimprægnering og til overfladebehandling. Til trykimprægnering bruges azoler i kombination med
kobberforbindelser og kan ikke umiddelbart erstattes af andre organiske godkendte biocidaktivstoffer.
Azoler indgår også i overfladebehandling til træbeskyttelse både i grunder og maling og kan ikke på
nuværende tidspunkt umiddelbart erstattes af alternativer.
Initiativer
Miljøstyrelsen har allerede et forskningsprojekt i gang om brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
til bekæmpelse af Septoria og Fusarium i landbruget for at mindske brugen af azol-svampemidler og
dermed mindske resistensudvikling.
Kortsigtet
Der er afholdt et møde mellem Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen den 2.
marts.
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. skal undersøge: 1) hvad der eksisterer
af eksisterede viden og anbefalinger (litteraturgennemgang), der kan bruges ”her og nu”, 2) hvor
der er behov for mere viden/forskning og 3) hvad man gør i andre lande Miljøstyrelsen har sendt
en forespørgsel til de andre EU-lande for at indhente viden og deres erfaring og kendskab til
problemstillingen.
Langsigtet
Miljøstyrelsen tager problemstillingen med i programmet for bekæmpelsesmiddelforskning efter
sommerferien.
Miljøstyrelsen rejser problemstillingen over for EU Kommissionen, så det kan tages med, når de
relevante stoffer skal revurderes i EU inden for de næste år og evt. i Kommissionens REFIT af
pesticidforordningen, hvis der er behov for en specifik hjemmel for at tage hensyn til
krydsresistens i EU-godkendelserne og/eller de nationale godkendelser.
7