MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om EU's risikovurderingskomités endelige vurdering af dansk klassificeringsforslag for ftalatet DINP, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 373
Offentligt

NOTAT

Kemikalier

Orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om EU's risikovur-

deringskomites endelige vurdering af dansk klassificerings-

forslag for ftalatet DINP

Et dansk forslag til en harmoniseret klassificering af ftalatet DINP (diisononylphthalat) som skadeligt

for reproduktionen i kategori 1B er i marts 2017 blevet indsendt af Miljøstyrelsen til det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) og er blevet behandlet i ECHA's risikovurderingskomite (RAC). RAC har

den 7. marts 2018 vurderet og konkluderet, at der i dag ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag

for en klassificering som skadelig for reproduktionen. Dermed vil DINP ikke få en harmoniseret klassi-

ficering. EU's to største producenter af DINP (ExxonMobil og Evonik Degusa GmbH) har den 5. maj

2017 lagt sag an mod Miljøstyrelsen. Sagsøgerne, der grundlæggende er helt uenige med Danmark i, at

DINP bør klassificeres og grundlaget herfor, anså styrelsens indsendelse af klassificeringsforslaget til

Det Europæiske Kemikalieagentur for at være i strid med dansk forvaltningsret. I lyset af RAC’s kon-

klusion af 7. marts 2018 er det p.t. uklart, hvordan sagsøgere vil forholde sig til det videre forløb i sags-

anlægget. Kammeradvokaten forventer på Miljøstyrelsens vegne at forhøre sig hos sagsøgeren.

Baggrund

Den danske ftalatstrategi fra 2013 indeholdt en række aktiviteter for forskellige ftalater, herunder at

det skulle undersøges, om ftalatet DINP opfyldte kriterierne for klassificering som skadeligt for repro-

duktionen. Miljøstyrelsen har fået bistand fra eksperter fra DTU Fødevareinstituttet til vurderingen af,

hvorvidt DINP opfylder kriterierne for klassificering. I marts 2017 indsendte Danmark et forslag til en

harmoniseret klassificering af DINP som reproduktionstoksisk i kategori 1B til ECHA. Forslaget blev

senest behandlet af RAC på et møde i plenum den 7. marts 2018. De af RAC udpegede rapportører for

klassificeringsforslaget foreslog i deres udkast til komitéens udtalelse om klassificeringsforslaget, at

DINP skulle have en harmoniseret klassificering i kategori 2. Det vil sige en mindre stringent klassifi-

cering end foreslået af Danmark.

RAC endte dog med at vedtage en udtalelse, hvor det konkluderes, at stoffet ikke opfylder kriterierne

som reproduktionstoksisk (hverken i kategori 1B eller 2) i henhold til CLP forordningen om klassifice-

ring, mærkning og emballering af kemikalier. RAC begrundede dette med, at de observerede effekter i

dyrestudier ikke vurderedes at være tilstrækkeligt alvorlige, og at de observerede effekter primært vid-

nede om en hormon-følsom virkningsmekanisme, som dog ikke gav udslag i form af kritiske, vedva-

rende effekter i dyrene.

Miljøstyrelsen tager RAC’s vurdering til efterretning og vil ikke forfølge sagen yderligere. En eventuel

fornyet vurdering af stoffet eller indspil under andre processer under EU's kemikalielovgivning vil

kræve et stærkere datagrundlag, og at ny viden bliver genereret. Dette er der ikke umiddelbart udsigt

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om EU's risikovurderingskomités endelige vurdering af dansk klassificeringsforslag for ftalatet DINP, fra miljø- og fødevareministeren

til. Producenterne af DINP har opfyldt deres registreringsforpligtelse i medfør af REACH-

forordningen og har leveret de påkrævede informationer om stoffets egenskaber. Under CLP forord-

ningen, som adresserer fareidentifikation/klassificering, kan der ikke rejses krav om frembringelse af

ny viden.

ExxonMobil og Evonik Degusa GmbH har i den anlagte sag an mod Miljøstyrelsen ved de danske dom-

stole nedlagt påstand om, at Miljøstyrelsens forslag til klassificering af DINP er ugyldig og skal annul-

leres. Sagsøgerne anfører i deres anbringender, at Miljøstyrelsen har truffet en afgørelse i strid med

forvaltningsretslige principper, og at Miljøstyrelsen har ageret på et mangelfuldt fagligt grundlag, idet

DINP ifølge sagsøgerne er velundersøgt, og der ikke tidligere har kunnet dokumenteres risiko forbun-

det med brug af stoffet. Sagsøgere har ikke i deres sagsanlæg forholdt sig til et eventuelt erstatnings-

krav. Miljøstyrelsen har i sit svarskrift primært nedlagt påstand om afvisning og sekundært om frifin-

delse. I øvrigt bemærkes, at risiko og klassificering (fareidentifikation) håndteres under forskellige

lovgivninger i EU. Et stofs klassificering afspejler et stofs iboende skadelige egenskaber og vurderin-

gen heraf foretages uafhængigt af en eventuel risiko ved brug.

På Miljøstyrelsens foranledning er sagen blevet henvist fra Københavns Byret til Østre Landsret. Mil-

jøstyrelsen (ved Kammeradvokaten) har anmodet Østre Landsret om, at spørgsmålet om afvisning

udtages til særskilt behandling, idet det vurderes, at sagsøgerne ikke har en retslig interesse i at få

sagen afprøvet ved en dansk domstol. Kammeradvokaten argumenterer i sin afvisningspåstand for, at

klassificeringsforslaget følger en af EU fastsat procedure, og dermed ikke kan betragtes som en afgø-

relse i forvaltningsretlig forstand. Forslaget blev udarbejdet og fremsendt i overensstemmelse med den

procedure, der er fastsat i CLP-forordningen. Det følger af CLP-forordningen, at blandt andet stoffer

med skadelige effekter på reproduktionen normalt skal underlægges en harmoniseret klassificering i

EU. Det følger ligeledes af forordningen, at det alene er de kompetente myndigheder i medlemslande-

ne og producenter, importører og downstreambrugere , der har ret til at fremsætte forslag til harmoni-

seret klassificering. Delhovedforhandlingen af denne sag er berammet til den 1. og 2. maj 2018 i Østre

Landsret.

I lyset af RAC’s vurdering af 7. marts 2018, er det uklart, hvordan sagsøgere vil forholde sig til det vide-

re forløb i retssagen.

Downstreambrugere er virksomheder, som ikke er producenter eller importører, og som anvender et stof eller en blanding

industrielt eller erhvervsmæssigt.