Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 370
Offentligt
1872452_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-
tyske landegrænse
Bemyndigelse til projektering og meddelelse af anlægstilladelse
§ 1.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at projektere og meddele tilladelse til anlæg af et
vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, herunder til de øvrige dispositioner i form af
eksempelvis afværgeforanstaltninger eller kompenserende foranstaltninger, som er nødvendige i
forbindelse med projektering og anlæg af hegnet. Oversigtskort over vildsvinehegnets placering
fremgår af bilag 1.
Stk. 2.
Tilladelse til anlæg af vildsvinehegnet, der fastlægger hegnets præcise placering og
udformning m.v. langs den dansk-tyske landegrænse, meddeles af miljø- og fødevareministeren
efter projektbeskrivelse og ansøgning fra Naturstyrelsen om anlægstilladelse. Projektbeskrivelse og
ansøgning om anlægstilladelse og eventuelle supplerende tilladelser udarbejdes af Naturstyrelsen i
samarbejde med Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og andre berørte offentlige myndigheder,
herunder Tønder kommune og Aabenraa kommune samt tyske offentlige myndigheder.
Stk. 3.
Hvis det ikke kan udelukkes, at anlægsprojektet vil skade et Natura 2000-område, kan
miljø- og fødevareministeren ikke meddele anlægstilladelse efter stk. 2, jf. dog stk. 6, 3. pkt.
Stk. 4.
Ansøgning om anlægstilladelse og anlægstilladelsen efter stk. 2 skal indeholde en
beskrivelse af:
1) Overholdelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, herunder disse direktivers regler om
eksempelvis afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger af hensyn til fugle
og andre dyr.
2) Varetagelsen af de hensyn, som varetages efter de love, der er nævnt i § 2, stk. 1 og 2,
herunder særligt hvordan hensynene varetages i forhold til de naturlokaliteter og
kulturhistoriske forhold, der fremgår af bilag 2 og 3.
3) Overholdelsen af den i 1922 indgåede Traktat mellem Danmark og Tyskland, jf. § 2, stk. 2.
4) Inddragelsen af den berørte offentlighed samt de involverede lodsejere i den videre proces.
5) Øvrige dispositioner og foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på projektering
og anlæg af vildsvinehegnet eller nødvendige af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen.
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Stk. 5.
Ansøgning om anlægstilladelse udarbejdes og tilladelse efter stk. 2 meddeles under
overholdelse af reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter,
i det omfang anlægsprojektet er omfattet heraf.
Stk. 6.
Miljø- og fødevareministerens anlægstilladelse efter stk. 2 offentliggøres samtidig med, at
tilladelsen meddeles til Naturstyrelsen. Anlægstilladelsen træder i stedet for afgørelser og
tilladelser efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
herunder afgørelsen om tilladelse i lovens § 25.
Stk.7.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om forberedelsen og
gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder om opfyldelsen af EU-retlige forpligtelser, der er
relevante for projekteringen og anlægget af vildsvinehegnet. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler
om, at det skal vurderes, om anlægsprojektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og om
gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af anlægsprojektet på et
Natura 2000-område under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelserne for at tillade anlægsprojektet, når en
nærmere konsekvensvurdering ikke udelukker skade på et Natura 2000-område samt regler om
beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelse om tilladelse.
Forholdet til anden lovgivning
§ 2.
Miljø- og fødevareministeren varetager alene efter denne lov beskyttelsesmæssige og øvrige
hensyn efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken, lov om jagt og vildtforvaltning og lov om kystbeskyttelse m.v. samt
bevaringsmæssige og øvrige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet, herunder arealer til
afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren varetager alene efter denne lov afvandingsmæssige og øvrige
hensyn efter lov om vandløb, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg
af vildsvinehegnet under overholdelse af Danmarks forpligtelser i henhold til Traktaten mellem
Danmark og Tyskland angående Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af
Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål, herunder Overenskomst vedrørende
Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.
Stk.3.
Oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter og kulturhistoriske forhold, for så vidt
angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet, fremgår af bilag 2 og
3.
§ 3.
§ 35, stk. 1, i lov om planlægning finder ikke anvendelse ved projektering og anlæg af
vildsvinehegnet. Det samme gælder reglerne i lov om planlægning om kommune- og lokalplaner.
Adgang til privat ejendoms udendørsarealer
§ 4.
Miljø- og fødevareministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendoms udendørsarealer med henblik på
at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser
vedrørende projektering og anlæg af vildsvinehegnet.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareminisren skal minimum 14 dage før gennemførelsen af forberedende
undersøgelser m.v. efter stk. 1 give skriftligt besked til de berørte ejere og brugere. Er dette ikke
muligt, skal oplysning om de forberedende undersøgelser offentliggøres i lokale medier eller
lignende.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Ekspropriation
§ 5.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og
ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige for projektering,
anlæg og vedligeholdelse af vildsvinehegnet.
Stk. 2.
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan, når der foreligger særlige personlige grunde og efter
anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før
tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 4.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Delegation
§ 6.
Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige Naturstyrelsen, en anden styrelse under Miljø-
og Fødevareministeriet eller efter aftale med vedkommende minister andre statslige myndigheder
til at udøve miljø- og fødevareministerens beføjelser efter denne lov.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en
anden statslig myndighed efter aftale med vedkommende minister bemyndiges til at udøve efter
stk. 1.
Klageadgang
§ 7.
Miljø- og fødevareministerens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af en myndighed, til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, kan
ikke påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.
Søgsmål
§ 8.
Søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden 6
måneder efter meddelelsen til adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra
offentliggørelsen.
Stk. 2.
Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Ikrafttræden
§ 9.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0004.png
Bilag 1
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0005.png
Bilag 2
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0006.png
Bilag 3
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets baggrund
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
3.
Bekæmpelsen af afrikansk svinepest
Udryddelse af vildsvin i Danmark
Etablering af et vildsvinehegn
Schengen-reglerne
Det danske veterinærberedskab
Indsatserne i Tyskland og kontakt til tyske myndigheder
Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1
3.1.1
3.1.1.1
3.1.1.2
3.1.1.3
3.1.2
3.1.2.1
3.1.2.2
3.1.2.3
3.1.3
3.1.3.1
3.1.3.2
3.1.3.3
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
3.3.1
3.3.1.1
3.3.1.2
Vildsvinehegnets udformning og linjeføring samt forholdet til naturlokaliteter og kulturhistoriske
forhold
Oversigtskort over vildsvinehegnets placering langs den dansk-tyske landegrænse
Vadehavet til Møllehus
Møllehus til Sofiedal
Sofiedal til Flensborg Fjord
Oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter, der berøres af vildsvinehegnet
Særligt om Tøndermarsken
Fra Møllehus til Frøslev
Frøslev Mose til Flensborg Fjord
Oversigtskort over de væsentligste kulturhistoriske forhold, der berøres af vildsvinehegnet
Tøndermarsken
Strækningen Tønder til Rens samt Frøslev Mose og Plantage
Padborg og Kruså
Gældende ret
Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslagets forhold til anden lovgivning
Regler om administration vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede
arter
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Ekspropriationshjemmel/frivillige aftaler
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
3.3.2
3.3.2.1
3.3.2.2
3.3.3
3.3.3.1
3.3.3.2
4.
5.
6.
7.
8.
Forholdet til lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om
beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og lov om vandløb
Gældende ret
Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Andre ministeriers lovgivning (lov om planlægning, museumsloven, særlig regulering af
grænsevandløb)
Gældende ret
Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
VVM-direktivet
Naturdirektiverne
Århuskonventionen
Espoo-konventionen og EU-regler om grænseoverskridende miljøpåvirkninger
Schengen-reglerne
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1.
Indledning
Regeringen har besluttet at iværksætte en samlet pakke af tiltag mod afrikansk svinepest (ASP) i
Danmark med henblik på at sikre den danske eksport af svinekød. Forekomst af ASP i Danmark vil
medføre et meget betydeligt tab af eksportindtægter. ASP findes i dag i flere EU-lande, og
bestanden af vildsvin i Tyskland er vokset meget kraftigt de seneste år, hvorfor der er behov for at
styrke det forebyggende arbejde for at forhindre ASP i at komme til Danmark.
Dette lovforslag om projektering og anlæg af et vildsvinehegn og det samtidigt fremsatte lovforslag
om skærpede bødestraffe for handlinger, der øger risikoen for ASP-spredning (f.eks. ulovlig
indførsel af fødevarer og manglende rengøring og desinfektion af lastbiler), er en del af denne
pakke.
Herudover indeholder ASP-pakken indsatser, der omhandler øget afskydning af vildsvin i
Danmark og en række øvrige initiativer til bekæmpelse af ASP målrettet andre risikofaktorer,
herunder fodring med madaffald og dyretransportmidler.
Dette lovforslag bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at projektere og meddele tilladelse til
anlæg af et hegn langs den dansk-tyske landegrænse som værn mod, at vildsvin kommer til
Danmark fra Nordtyskland.
Lovforslaget indeholder forslag om, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at indgå aftaler
med berørte lodsejere og at træffe afgørelse om ekspropriation. Endvidere foreslås det, at
beskyttelses- bevarings- og afvandingsmæssige hensyn efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt- og vildtforvaltning,
museumsloven og lov om vandløb alene varetages af miljø- og fødevareministeren efter denne lov.
Miljø- og fødevareministeren vil således ikke være bundet af eventuelle tilladelses- eller
forbudsordninger i disse love. Endvidere foreslås det, at planlovens regler om landzonetilladelse og
kommune- og lokalplanlægning ikke finder anvendelse.
Det er kun de ovennævnte love, at miljø- og fødevareministeren kan fravige. Miljø- og
fødevareministeren skal således efterleve reglerne i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) i forbindelse med projektering og anlæg af
vildsvinehegnet.
I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen skal miljø- og fødevareministeren sørge for, at
Danmarks EU-retlige forpligtelser efterleves, herunder EU-regler om natur og miljøbeskyttelse
samt administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Det samme gælder reglerne i det
såkaldte Schengen-kodeks samt traktaten fra 1922 mellem DK og Tyskland, der regulerer
forskellige grænseforhold, herunder i Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og
Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
2.
2.1
Lovforslagets baggrund
Bekæmpelsen af afrikansk svinepest
Afrikansk svinepest (ASP) er en alvorlig smitsom virussygdom, som rammer svin af alle racer med
høj dødelighed. Der findes ingen vaccine mod ASP. Mennesker og andre dyrearter kan ikke blive
smittet med ASP.
Sygdommen kom til Georgien i 2007 og i 2014 spredte den sig fra Hviderusland til flere EU-lande.
I dag findes sygdommen i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Rumænien og i Italien
(Sardinien siden 1978). ASP har aldrig været konstateret i Danmark.
ASP spredes ved direkte kontakt med inficererede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte
kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med inficeret gødning, f.eks. på
utilstrækkeligt rengjorte transportvogne, samt ved fordring med køkken- og madaffald eller
tidligere fødevarer, som indeholder ASP-virus.
Forarbejdede fødevarer (f.eks. pølser), som er sikre for mennesker, kan godt indeholde smitsom
virus. Hvis f.eks. en udenlandsk lastvognschauffør medbringer mad til egen forplejning hjemmefra,
som er inficeret med ASP og derefter smider rester af maden i naturen eller på rastepladser, kan et
vildsvin spise resterne og dermed blive smittet med ASP. Dette scenarie vurderes som den mest
sandsynlige spredningsfaktor over større afstande og udgør en konstant risiko.
I juli 2017 blev der konstateret ASP i vildsvin i det østlige Tjekkiet (Zlín regionen), hvilket var
uventet, idet tilfældene er fundet langt fra tidligere tilfælde af ASP. Senest er der medio november
2017 fundet ASP i vildsvin i områder omkring Warszawa i Polen i områder beliggende ca. 50 km
vest for de tidligere kendte områder med ASP. Disse spring er sandsynligvis grundet i menneskelig
aktivitet.
Smittespredningen med vildsvin ligger på op til 50 km pr år. Det betyder, at smitte via vildsvin fra
Warszawa-området til den tyske grænse (ca. 400 km) - vil tage 8-10 år. Da de to ovennævnte
eksempler er sket ved menneskelig aktivitet, og der er andre eksempler fra bl.a. Rusland med
spredning over lange distancer – flere 100 km – kan introduktionen til andre ikke ramte lande
f.eks. Tyskland eller Danmark i princippet også ske nu, specielt hvis man har en vildsvinebestand,
der kan blive smittet via henkastet madaffald. ASP-inficerede vildsvin kan smitte tamsvin ved
direkte kontakt. Endvidere vil folk, der har gået i områder med syge vildsvin, f.eks. i forbindelse
med jagt, kunne bringe smitte ind i besætninger med fodtøj eller tøj, der er kontamineret med
vildsvinesekreter, f.eks. blod og afføring.
Vildsvin er en af de primære årsager til spredning og opretholdelse af ASP i et område. I tilfælde af
at der kommer ASP til Danmark, vil varigheden af et udbrud være betydeligt længere, hvis
sygdommen også findes i vildsvin, og dermed vil de økonomiske tab være større.
2.2
Udryddelse af vildsvin i Danmark
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de vildsvin, der findes i den danske natur, bør udryddes
under hensyn til risikoen for spredning og opretholdelse af ASP i Danmark. Vildsvin har haft en
eksplosiv udvikling i vores nabolande. I Sverige er afskydningen eksempelvis steget fra 334 vildsvin
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
i 1990 til 4.700 ved årtusindeskiftet og 97.626 i jagtsæsonen 2015/16. I et forsøg på at undgå, at
vildsvinepopulationen kommer ud af kontrol i Danmark, er der behov for en hurtig og professionel
indsats. Det vurderes svært, men ikke urealistisk at udrydde vildsvin i Danmark, men det vil kræve
en væsentlig indsats, der vil skulle løbe over flere år. Et forsigtigt bud baseret på indberetninger,
observationer og påbud er, at der fandtes mindst 50 vildsvin i Sønderjylland inden ynglesæsonen
2017.
Med henblik på at sikre en øget afskydning af vildsvin udvides den eksisterende adgang til at
regulere vildsvin. Naturstyrelsen meddeler en generel tilladelse efter bekendtgørelse nr. 1210 af 28.
september 2016 om vildtskader til at regulere vildsvin hele døgnet i hele Danmark. Herudover
fortsætter Naturstyrelsen med at udstede konkrete påbud om afskydning af vildsvin, hvilket kan
ske døgnet rundt, uanset hvor i landet vildsvin antræffes. Herudover vil vildtskadebekendtgørelsen
blive ændret, så der bliver mulighed for generel regulering af vildsvin uden forudgående tilladelse
op til 1 �½ time før og efter solopgang og -nedgang. I Jylland vil regulering være muligt hele døgnet,
ligesom der vil blive mulighed for at anvende kunstigt lys (projektører mv.), adgang til at skyde
vildsvin på foderpladser og fra kunstigt skjul, herunder skydestiger, tårne, mv.
2.3
Etablering af et vildsvinehegn
Uanset ovennævnte tiltag er det vurderingen, at der fortsat vil komme vildsvin til Danmark fra
Nordtyskland. Som et yderligere tiltag for at udrydde vildsvin i den danske natur foreslår
regeringen derfor, at der etableres et vildsvinehegn ved den dansk-tyske landegrænse for at hindre,
at vildsvin kommer ind i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår, at der etableres et trådhegn til at holde vildsvin ude.
Hegnets nærmere udformning er endnu ikke fastlagt, men hegnet vil naturligvis skulle være så
højt, at vildsvinene ikke kan springe over. Endvidere skal det sikres mod undergravning. Hegnet
etableres primært på land. Mod vest vil hegnet stoppe ved starten af vadehavet, og vildsvin vil her
kunne passere ved at bevæge sig omkring hegnet ud på vadefladerne og ind på land igen. Mod øst
vil hegnet støde op til Flensborg fjord, hvor det er dokumenteret, at vildsvin fra Tyskland kan
svømme over fjorden.
Som et supplerende tiltag overvejes opsætning af vildtkameraer, så det er muligt at overvåge om og
i givet fald, hvor mange vildsvin der kommer ind i Danmark gennem grænseovergangene med
henblik på at kunne effektivisere afskydningsindsatsen.
Erfaringer fra Tjekkiet har vist, at et hegn er en velegnet løsning til holde vildsvin ude af et område.
Der er risiko for, at tredjelandseksportmarkederne vil lukke for eksport fra Danmark, hvis blot ASP
påvises i Nordtyskland. Dette kan eventuelt modsvares ved, at Danmark kan demonstrere tiltag i
forbindelse med overvågning og smittebeskyttelse, der kan tilfredsstille disse markeders krav om
sikkerhed.
2.4
Schengen-reglerne
Efter reglerne for Schengensamarbejdet er det ikke tilladt at opsætte hindringer ved
vejstrækninger, hvor den dansk-tyske landegrænse krydses, hvis hindringerne medfører
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
hastighedsnedsættelse. Det vurderes således ikke muligt at opsætte færiste ved disse
grænseovergange, idet kørsel over færiste må anses at kræve væsentlig hastighedsnedsættelse. Der
er omkring 20 grænseovergange med vejtrafik mellem Danmark og Tyskland. Hertil kommer to
jernbaneovergange.
Schengen-reglerne regulerer ikke spørgsmål vedrørende hindringer i forbindelse med
grænseovergange, der
ikke
er beregnet til vejtrafik. Der er således efter Schengen-reglerne ikke
noget til hinder for at sætte hegn op hen over en grænseoverskridende gangsti. Schengen-reglerne
regulerer heller ikke opsætning af færiste eller låger sådanne steder.
Der vil således være ”huller” i hegnet, hvor vildsvinene vil kunne passere igennem til Danmark.
Erfaringer fra Tjekkiet viser, at opsætning af et dufthegn (placering af substans med en
vildsvineafvisende duft med passende afstand), som et af flere tiltag kan være effektivt til at holde
vildsvin væk fra et område. Effekten for så vidt angår grænseovergange med vejstrækninger er dog
usikker, idet dufthegnet ikke kan placeres på kørebanen, men alene i vejkanten.
2.5
Det danske veterinærberedskab
Fødevarestyrelsen følger udviklingen af ASP, og andre alvorlige dyresygdomme, tæt og udarbejder
løbende trusselvurdering i forhold til risikoen for, at ASP introduceres til Danmark. Der arbejdes i
Danmark med tre trusselsniveauer; lavt, middel og højt. Trusselsniveauet afspejler risikoen for
introduktion af ASP i den danske svineproduktion og fastsættes af Fødevarestyrelsen, når ASP
optræder i et andet område end tidligere. Der tages ved nye udbrud altid stilling til behovet for
revision af den gældende trusselsvurdering efter indsamling af data om udbruddet eller fundet af
ASP, og data omkring handel med levende dyr og andre relevante produkter mellem det ramte
område og Danmark, herunder kontakter via transportmidler. Trusselsniveauet er på nuværende
tidspunkt vurderet til at være lavt.
I tilfælde af at ASP skulle blive konstateret i Danmark, har Fødevarestyrelsen en detaljeret
beredskabsplan for bekæmpelse af sygdommen. Beredskabsplanen bliver løbende opdateret og
justeres efter nyeste viden. Beredskabsplanen beskriver, hvordan ASP skal inddæmmes og
bekæmpes, så situationen i Danmark hurtigst muligt kommer tilbage til normale tilstande efter et
udbrud. Beredskabsplanen beskriver, hvilke nationale restriktioner svinebesætninger vil blive
pålagt. Dette omfatter bl.a. krav om blodprøvetagning af dyrene, forbud mod at flytte dem,
håndtering og omsætning af svinerelaterede produkter, aflivning af dyrene og rengøring og
desinfektion af staldene. I beredskabsplanen er der desuden beskrevet, hvordan Fødevarestyrelsen
skal agere internt, ligesom samarbejdsaftaler med Beredskabsstyrelsen, politiet og
Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet foreligger her.
2.6
Indsatserne i Tyskland og kontakt til tyske myndigheder
Myndighederne i Tyskland har også stort fokus på smittebeskyttende foranstaltninger i forhold til
ASP. Efter det oplyste stilles der bl.a. krav om rengøring og desinfektion af transportmidler efter
endt nationalt transport af klovbærende dyr. Derudover har myndighederne indgået aftale med et
firma i forhold til varetagelse af aflivning, rengøring og desinfektion ved udbrud i en
svinebesætning.
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
For at beskytte tamsvin mod vildsvin er der indgået aftale om, at udvalgte svinebesætninger,
herunder frilandsbesætninger, skal hegnes ind. For at imødegå smitterisiko fra madaffald,
foretages der kontrol af affaldshåndtering, sikring af affaldspande samt øget informationsmateriale
ved færgelejer og motorvejsrastepladser.
Vildsvinehegnet skal placeres langs den dansk-tyske grænse, hvorfor tyske myndigheder naturligvis
skal inddrages i vildsvinehegnsprojektet med henblik på at kunne varetage eventuelle tyske
interesser.
Endvidere er store dele af grænsen markeret ved såkaldte grænsevandløb. Danmark og Tyskland
har i 1922 indgået en traktat om en ”Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af
Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal”. Traktaten indeholder bl.a. en
”Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse”.
I medfør af overenskomsten er der nedsat en særlig Grænsevandløbskommission, der er
sammensat af danske og tyske myndigheder med ansvar for vandstandsforholdene, herunder
regulering og vedligeholdelse af vandløb og diger.
3.
Hovedpunkterne i lovforslaget
Lovforslaget giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at projektere og anlægge et
vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, der skal forhindre vildsvin i at komme til
Danmark. Den vedtagne lov vil ikke i sig selv udgøre anlægstilladelsen til vildsvinehegnet. Ifølge
lovforslaget skal selve anlægstilladelsen meddeles efter lovens vedtagelse af miljø- og
fødevareministeren, og dette vil efter lovforslaget først kunne ske, når Naturstyrelsen – som
projektets bygherre – har forberedt og gennemført de fornødne undersøgelser af natur-, miljø- og
kulturforhold og forelagt resultaterne heraf for miljø- og fødevareministeren i form af en
projektbeskrivelse og ansøgning om anlægstilladelse. Projektbeskrivelsen og ansøgningen
udarbejdes under overholdelse af de EU-retlige forpligtelser, der er relevante for projekteringen og
anlægget af vildsvinehegnet, herunder EU-direktiver og EU-beslutninger på natur- og
miljøbeskyttelsesområdet. Bestemmelserne om vildsvinehegnets udformning, linjeføring samt
forholdet til naturlokaliteter og kulturforhold er nærmere forklaret i afsnit 3.1.
I tilknytning hertil bemyndiges miljø- og fødevareministeren ved lovforslaget til ved ekspropriation
at erhverve de arealer og ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er
nødvendige for projektering, anlæg og vedligeholdelse af vildsvinehegnet eller som alternativ hertil
at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, jf. afsnit 3.2. 2.
Etablering af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse er omfattet af en række love. For
at forenkle sagsbehandlingen og at undgå at samme spørgsmål skal behandles af flere myndigheder
og efter flere regelsæt indeholder lovforslaget bestemmelser om forholdet til anden lovgivning,
herunder om at tilladelse til projektet efter den foreslåede § 1 indebærer, at projektet kan
gennemføres uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til umiddelbart
gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af § 2
omfattede natur- og miljø- og kulturlovgivning og uden krav om landzonetilladelse, kommune eller
lokalplanlægning, jf. lovforslagets § 3. Forholdet til anden lovgivning er nærmere beskrevet i afsnit
3.3.
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Lovforslagets ordning er således, at det er miljø- og fødevareministeren, der i forbindelse med
etablering af vildsvinehegnet skal varetage de hensyn, som de nævnte love skal tilgodese, og
ministeren skal alene varetage disse hensyn efter reglerne i dette lovforslag, herunder navnlig når
ministeren meddeler anlægstilladelse og eventuelle supplerende tilladelser til projektet.
Det er kun de udtrykkeligt nævnte love, der kan fraviges. Lovforslaget giver ikke miljø- og
fødevareministeren hjemmel til at fravige lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) (i det følgende omtalt som ”miljøvurderingsloven”). Reglerne i denne lov
vil således skulle overholdes, i det omfang projektet omfattes af miljøvurderingsloven.
Et projekt, der omfatter opsættelsen af et vildsvinehegn, er ikke i sig selv omfattet af
miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM). Når den præcise
linjeføring fastlægges i den projektbeskrivelse og ansøgning, som Naturstyrelsen udarbejder, skal
det vurderes, om dele af projektet kan være omfattet af VVM-reglerne. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis projektet medfører rydning af skov til anden arealanvendelse, eller hvis der foretages
regulering af vandløb som følge af projektet. Der kan derfor først foretages en endelig vurdering af,
om projektet er omfattet af VVM-reglerne, når den præcise linjeføring kendes.
3.1
Vildsvinehegnets udformning og linjeføring samt forholdet til naturlokaliteter
og kulturhistoriske forhold
Som anført i pkt. 2.1-2.3 er det vurderingen, at der er et veterinært behov for at projektere og
etablere et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.
Hensynet til at begrænse vildsvinebestanden på dansk område taler alt andet lige for en placering
så tæt på grænsen som muligt. I det følgende redegøres der overordnet for lovens tre bilag i form af
oversigtskort:
1)
Oversigtskort over vildsvinehegnets placering langs den dansk-tyske landegrænse,
2)
Oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter og
3)
Oversigtskort over de væsentligste
kulturhistoriske forhold.
3.1.1
Oversigtskort over vildsvinehegnets placering langs den dansk-tyske
landegrænse
Ved fastlæggelsen af linjeføringen for vildsvinehegnet er der en række lokale forhold og
udfordringer, som der skal tages højde for. Udfordringer vedrører f.eks. hegning omkring
bymæssig bebyggelse, tværgående veje og stier, vand og tilstødende sumpede områder, vandløb,
vindmøller og større jernbane- og vejtracéer, hegning på mosebund eller ud i søvand og havvand.
Endvidere vil der ved fastsættelsen af den præcise linjeføring og den konkrete udformning af
hegnet skulle foretages en afvejning af hensynet til en grænsenær placering i forhold til en række
andre hensyn, som kan tale for på visse strækninger at placere hegnet i en vis afstand fra grænsen.
Som eksempler kan nævnes natur- og miljømæssige hensyn, friluftsinteresser, vandafledning,
kulturmæssige interesser og offentlighedens adgang.
Der er en betydelig variation i forholdene på de enkelte delstrækninger, hvorfor der er behov for en
konkret stillingtagen til de lokale forhold og hensyn.
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Som nævnt under pkt. 3 foreslås det, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at projektere
og meddele tilladelse til anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, jf.
lovforslagets § 1. Det foreslås, at tilladelse til anlæg af vildsvinehegnet, der fastlægger hegnets
præcise placering og udformning m.v. langs den dansk-tyske landegrænse, meddeles af miljø- og
fødevareministeren efter projektbeskrivelse og ansøgning fra Naturstyrelsen.
Den præcise linjeføring for vildsvinehegnet vil blive afklaret med inddragelse af relevante
myndigheder, herunder Miljøstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som har
ansvaret for dyrehegn og faunapassager omkring infrastrukturanlæg, de berørte kommuner,
Grænsevandløbskommissionen, vandløbsmyndighederne (Åbenrå og Tønder kommuner),
Kulturministeriet, herunder Slots- og Kulturstyrelsen samt tyske offentlige myndigheder.
I de følgende afsnit samt i afsnit 3.1.1.1-3.1.1.3 gives en overordnet beskrivelse af hegnets
linjeføring:
Hegnet placeres på dansk grund og vil så vidt muligt følge den dansk-tyske grænse, som er 67,7
km. Beskrivelsen af linjeføringen er delt op i tre dele.
Første del
af hegnet starter fra vest med
hegning ud i Vadehavet, går langs den sydlige del af Tøndermarsken, forbi Rudbøl by og løber
på nordsiden af det å-dige, som afgrænser Vidåen og tilgrænsende rørsump- og engarealer. Den
anden del
af strækningen starter vest for Møllehus, og hegnet vil løbe parallelt med
grænsevandløb indtil Lille Skyttehus ved Sofiedal. Det er den længste del af strækningen langs
grænsen. Den
sidste del
af strækningen munder ud i Flensborg Fjord, og krydser inden da
Frøslev mose, motorvej E45 og et andet tracé med jernbane og hovedvej.
Vildsvinehegnet dimensioneres er endnu ikke fastlagt, men hegnet vil naturligvis skulle være så
højt, at vildsvinene ikke kan springe over. Endvidere skal det sikres mod undergravning.
Afhængig af den endelige udformning kan andre pattedyrs mulighed for passage ligeledes blive
begrænset. Ved byerne på strækningen, dele af de større vandflader ved Rudbøl Sø og
Flensborg Fjord, samt større trafikale anlæg og hovedveje vil der ikke blive placeret hegn. Det
betyder, at hegnet ikke på hele strækningen udgør en fuldstændig barriere for vildsvin. Hegnets
linjeføring fremgår af kortbilag 1.
3.1.1.1 Vadehavet til Møllehus
Vildsvinehegnet etableres fra ca. 50 meter ude i Vadehavet vest for Det Fremskudte Dige. Hegnet
vil løbe henover Det Fremskudte Dige, og der etableres færiste på vejene på hver side af diget, så
der er adgang til vedligehold af digearealer. Hegnet løber herefter mod øst ind til Siltoftvej på
nordsiden af den asfaltvej, som udgør den dansk-tyske grænse. Umiddelbart inden Siltoftvej
etableres en færist ind til det store engareal, Margrethe kog syd. Der hegnes til Siltoftvej fra begge
sider.
Hegnet løber umiddelbart syd for beboelsen ved Siltoftvej 13, hvor der er mulighed for en færist
ved indkørsel til beboelsen. Hegnet løber derefter mod øst inde på marken parallelt med den øst-
vest gående landevej Norddeich, som ligger i Tyskland. Efter ca. 230 meter kommer en grusvej fra
nord, hvor der etableres en færist. Derefter løber hegnet mod den tyske landsby Rosenkranz på
sydsiden af den kommunale grusvej, Grænsevejen. Ved Rosenkranz følger hegnet grænsen mod øst
til Rudbølvej. På en 120 meter strækning fra grænsen og nordpå ad Rudbølvej kan ikke hegnes på
grund af bymæssig bebyggelse. Derefter hegnes fra Rudbølvej og ud til åben vandflade i Rudbøl Sø.
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Fra den østlige udkant af Rudbøl by ved Lystvej løber hegnet fra å-diget mod sydvest ud i Rudbøl
Sø. Hegnet løber mod øst på nordsiden og ved foden af det å-dige, som skal beskytte beboelse og
landbrugsarealer mod oversvømmelse af vand fra Vidåen og Rudbøl Sø. Ved eksisterende
adgangsveje sikres adgang ved låger eller færiste til færdsel og vedligehold af diget. Hegnet på
strækningen nord for Magisterkogen bliver, som følge af de naturgivne sumpede forhold, etableret
200-600 meter fra grænsen.
Ved Møllehus og grænseovergangen ved Aventoft er Vidåen delt i to, således at vandet kommer fra
sydøst gennem Sønderåen, som udgør et grænsevandløb mod øst, samt fra selve Vidåen, som
kommer fra Nørresø mod nordøst. For at hegnet ikke skal virke for dominerende i det flade
landskab, og samtidigt skal gå uden om de meget sumpede områder ved Vidåen, løber hegnet
fortsat ved digefod af å-diget op til Møllehusvej. Hegnet sættes ned til Vidåen på begge sider og
løber derefter mod syd langs å-diget på vestsiden af Møllehusvej. Hegnet sættes op til Møllehusvej
umiddelbart syd for Møllehus, Møllehusvej nr. 3. Umiddelbart før Sønderåen løber under
Møllehusvej findes en bro, hvor der laves en sikring mod indtrængende vildsvin ved en låge på
sydsiden. Hegnet fortsætter øst for Møllehusvej, løber syd for beboelsen ved Møllehusvej nr. 4, og
videre mod øst ved digefoden på nordsiden af å-diget.
3.1.1.2 Møllehus til Sofiedal
På denne etape løber hegnet parallelt med og i en afstand af op til 6 meter fra vandkanten i
grænsevandløbene Sønderå, Gammelå og Skelbækken, således at der er adgang til vedligehold af
vandløb. Hvor hegnet krydser hoved- eller landeveje, som går på tværs af grænsen, hegnes ned til
vandløbet på begge sider, og der sættes en låge på hver side af vejen, så der er adgang til zonen
mellem vandløb og hegn. Det må forventes, at der på denne strækning er særlige lokale dansk-
tyske aftaler for markoverkørsel på tværs af grænsen, som kan betyde, at der skal laves mulighed
for flere passager end de anførte i teksten.
Første del af strækningen går langs Sønderå fra Møllehus, syd om Hasberg Sø til den nord-syd
gående jernbane ved Bremsbøl. Der hegnes ind mod jernbanen fra begge sider, og øst herfor løber
hegnet fortsat parallelt med Sønderå, syd om Bremsbøl Sø ind til Sønderløgum Landevej (Hovedvej
11) ved Sæd grænseovergang.
Efter Sønderløgum Landevej kommer en strækning mod øst, hvor oplandet til grænsevandløbet er
dyrkede marker. Her løber hegnet op mod eller nogle steder få meter inde på de dyrkede arealer.
Ved grusvejen Vindtvedvej etableres en færist, og hegnet går ned mod Vindtved kanal på begge
sider, men der hegnes ikke over selve kanalen. Derefter fortsætter hegnet ca. 350 meter langs med
Sønderå, inden åen deler sig i to, og hegnet fortsætter langs Gammelå, som nu er grænsevandløb.
Der hegnes til vandkanten, hvor hegnet passerer Sønderå.
Langs Gammelå findes en del små broer over åen, som benyttes lokalt. Her etableres låger i hegnet,
så de fortsat kan anvendes. Fra delingen af Sønderå og Gammelå løber hegnet umiddelbart op mod
et kørespor, som giver adgang til og mellem de dyrkede marker nord for. Der etableres en færist på
grusvejen ved Bejersbro, og hegnet fortsætter derefter en længere strækning langs Gammelå uden
væsentlige forhindringer.
Ved Pebersmarkvej hegnes ind mod vejen fra begge sider. Herefter følger hegnet Skelbækken mod
øst til grænsevejen ved Lille Jyndevad, hvor der hegnes ind mod vejen fra begge sider. Herefter
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
løber hegnet til Sofiedal, hvor Sofiedalvej mødes med Pulskærvej. På denne strækning tages et
særligt hensyn til de steder, hvor hegnet afskærer indgangen til vindmøller opsat tæt på grænsen.
Der forventes at være brug for seks indgange med låger fra den eksisterende adgangsvej og ind til
vindmøllerne. Der er mulighed for etablering af en færist, hvor adgangsvejen til vindmøllerne
krydser hegnet, således at der er adgang til vedligeholdelse af vandløb.
3.1.1.3 Sofiedal til Flensborg Fjord
På hovedparten af denne etape er grænsen ikke defineret af vandløb eller vej og derfor sættes
hegnet op til 3 meter fra grænsen, hvilket sikrer mulighed for reparation og vedligehold af hegnet
fra syd. Inden Flensborg Fjord passeres flere byer og store trafikale anlæg i form af motorvej og
jernbane.
Hvor Sofiedalvej møder Pluskærvej, løber hegnet i sydlig retning på vestsiden af vejen langs
Pluskærvej og derefter på tværs af dyrkede marker. På en mindre del af strækningen løber hegnet
langs grænsevandløb, hvor der holdes en afstand på op til 6 meter fra vandkanten. Hvor hegnet
krydser vandløbene lægges de i rør. Der er mulighed for færist og ganglåge, hvor hegnet passerer
en markvej. Hegnet går langs vestgrænsen af den store statsejede Frøslev mose, og deler mosen i
forhold til den sammenhængende tyske Jardelund Mose. I Frøslev Mose opsættes ganglåge, hvor
det krydser en tværgående sti.
Fra sydenden af Frøslev Mose fortsætter hegnet mod øst gennem enge og marker og løber nogle
steder parallelt med grænsevandløbet. To mindre vandløb rørlægges, hvor hegnet krydser dem. Der
er mulighed for færiste med ganglåger ved Kristiansmindevej og den sydlige udkørsel fra
Kristiansmindevej nr. 16. Hegnet løber nord om Kristiansmindevej nr. 1. Hvor hegnet møder
Sønderjyske Motorvej E45 hegnes ikke direkte ind til motorvejen, men i en vinkel nord for
grænsen, og derefter sydpå langs motorvejen, for at lede vildtet væk fra trafikken.
Fra motorvejen fortsætter hegnet i østlig retning gennem dyrkede marker. Der etableres en
ganglåge i hegnet ved den gamle grænseovergang ved Simondysvej samt kørelåger for græssende
dyr og motorkøretøjer ved to markgennemgange, som går på tværs af grænsen. Hegnet følger
grænsevandløbet i den sydlige del af Søndermosen ved Padborg, og i den østligste del af
Søndermosen følger hegnet nordkanten af mosen i en bue på op til 50 meter uden om de
vandfyldte tørvegrave.
Hvor hegnet møder Industrivej i Padborg og Østjyske Længdebane, hegnes ikke direkte ind til
Industrivej, men i en vinkel nord for grænsen, og derefter sydpå langs vejen, for at lede vildtet væk
fra trafikken. Øst for banen hegnes de første ca. 180 meter mod nord. På vej østpå etableres to
færiste og to ganglåger ved den gamle grænseovergang ved Haraldsdalvej, og der hegnes uden om
Haraldsdalvej 51. Hegnet fortsætter langs grænsen mod øst langs marker og skov, og gennem
mosen op mod søen Niehuuser See. Hegnet krydser grænsevandløbet ved Haraldsdal og tre mindre
vandløb i mosen, som rørlægges. Efter Niehuuser See følger hegnet grænsen parallelt med
grænsevandløbet. De sidste 300 meter inden Rønsdamvej løber hegnet nord for Gendarmstien,
som er en historisk grænsenær vandrerute. Der etableres en ganglåge, hvor hegnet passerer
Gendarmstien. På Rønsdamvej etableres færist og ganglåge. Den næste kilometer fortsætter hegnet
mod øst og nord igennem et mosestrøg langs grænsevandløbet Krusåen med passage af to mindre
vandløb. Herefter knækker hegnet mod øst, hvor der hegnes ind til Krusåen på begge sider. Den
næste halve kilometer følger hegnet igen Gendarmstien. I begge ender af strækningen opsættes
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
ganglåger. Herefter fortsætter hegnet langs afgræssede bakker og gennem et mindre skovområde
ned til Flensborgvej ved Kruså. I skoven passeres en sti, hvor der opsættes færist og ganglåge.
Fra Flensborgvej fortsætter hegnet mod øst til Madeskovvej, hvor der etableres en færist og
ganglåge. Herfra går hegnet ned til Krusåen, som krydser grænsen, og hvor der hegnes ind til åen
på begge sider. De sidste ca. 600 meter mod syd til Flensborg Fjord går grænsen gennem våd mose,
hvorfor hegnet ikke kan følge grænsen, men i stedet omtrent følger 2 meter højdekurven i en
afstand af op til 190 meter nord for denne. På denne strækning isættes to klaplåger i hegnet, så der
er adgang til engen. Tæt på fjorden hegnes der til Skomagerhusvej, hvor der etableres færist og
ganglåge. Hegnet fortsætter ud i Flensborg Fjord til ca. 1 meters dybde.
3.1.2
Oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter, der berøres af
vildsvinehegnet
Vildsvinehegnet vil berøre en række naturlokaliteter. Den endelige kortlægning af samtlige
naturlokaliteter vil finde sted i forbindelse med meddelelse af anlægstilladelsen, jf. lovforslagets §
1. De følgende afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af de væsentligste naturlokaliteter, der
berøres af vildsvinehegnet:
Langs det meste af den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland er der udpeget biologiske
spredningskorridorer jf. vedtagne kommuneplaner for Tønder og Åbenrå Kommuner.
Spredningskorridorerne er et planlægningsværktøj for myndigheder, og følger de større vandløb,
som udgør grænsen mod Tyskland. Alle vandløb langs grænsen er beskyttede af
naturbeskyttelsesloven, og har dertil en 150 meter å-beskyttelseslinje.
3.1.2.1 Særligt om Tøndermarsken
Fra højeste daglige vandstandslinje i Vadehavet gælder en 300 meter strandbeskyttelseslinje.
Vadehavet og Tøndermarsken er Natura 2000-område nr. 89 og udpeget som både habitat- og
fuglebeskyttelsesområde med bl.a. en lang række fugle på udpegningsgrundlaget. Af beskyttede
arter under habitatdirektivets bilag IV er registreret tre fund af odder i den sydlige del af
Tøndermarsken samt fund af grøn mosaikguldsmed på en enkelt lokalitet, jf. Det Nationale
Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA).
Margrethe Kog er fredet, og de ydre koge i Tøndermarsken er omfattet af lov om beskyttelse af de
ydre koge i Tøndermarsken. Fredningen og loven skal bl.a. bevare områderne, som naturmæssigt
værdifulde lokaliteter på nationalt og internationalt plan. Vadehavet og Margrethe Kog er udpeget
som UNESCO Verdensarv, og disse områder samt Tøndermarsken er en del af Nationalpark
Vadehavet.
I Tøndermarsken er der en række beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3:
strandeng, eng og sø fra Vadehavet til Rudbøl, herefter langs Rudbøl Sø og i Magisterkogen
dominerer naturtyperne eng, mose og sø.
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
3.1.2.2 Fra Møllehus til Frøslev
Fra jernbanen mellem Tønder og Niebüll og ca. 1,4 km østpå findes § 3 beskyttet natur i form af
eng og sø. Ca. 1 km øst for grænseovergangen ved Sæd støder et fredskovspligtigt areal op til
grænsen på en 300 meter strækning.
Området vest for Rens er udpeget som Natura 2000-område nr. 101, og området er udpeget på
grundlag af en række fuglearter, som fx sortterne, mosehornugle, og engsnarre. Yderligere er der i
dette område registreret odder, jf. NOVANA. Rens Hedegård Plantage er fredskov. Øst for
plantagen ligger flere små § 3 beskyttede søer.
3.1.2.3 Frøslev Mose til Flensborg Fjord
Frøslev Mose er en del af Natura 2000- område nr. 97, og udpegningen vedrører bl.a.
habitatnaturtypen højmose. I mosen findes de § 3 beskyttede naturtyper sø, mose og overdrev. Jf.
NOVANA er der i mosen fundet odder og spidssnudet frø, som begge er bilag IV arter. Frøslev
Mose er desuden omfattet af en fredning, som har til formål at sikre og genskabe højmosen. Den
nordfor beliggende Frøslev Plantage er fredskov. En biologisk spredningskorridor går gennem
Frøslev mose og Plantage.
Syd og øst for Padborg er der beskyttede § 3 naturtyper i form af eng og mose. Padborg Skov øst for
Padborg er fredskov, og her er fundet skægflagermus, vandflagermus, troldflagermus,
pipistrelflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus, jf. NOVANA. Alle
flagermusene er bilag IV arter.
Syd for Kruså er et større § 3 beskyttet overdrev. Kollund Skov ved Flensborg Fjord er fredskov, og
langs vest siden af denne findes § 3 beskyttet mose Der gælder en 300 meter
strandbeskyttelseslinje ved Flensborg Fjord.
3.1.3
Oversigtskort over de væsentligste kulturhistoriske forhold, der berøres af
vildsvinehegnet
Hele den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland er udpeget som værdifuldt kulturmiljø.
Det gælder også tilhørende grænsestationer og gendarmhuse. Vildsvinehegnet vil derfor berøre en
række kulturhistoriske forhold. Den endelige kortlægning af samtlige kulturhistoriske forhold vil
finde sted i forbindelse med meddelelse af anlægstilladelsen, jf. lovforslagets § 1. De følgende afsnit
indeholder en overordnet beskrivelse af de væsentligste kulturhistoriske forhold, der berøres af
vildsvinehegnet.
3.1.3.1 Tøndermarsken
Tøndermarsken er et kulturarvslandskab, som delvist er omfattet af Tøndermarksloven, hvis
formål er at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidåsystemet, som et samlet
kultur- og naturområde af national og international betydning. Hertil kommer fredning af
Margrethe Kog mod vest. Tøndermarskens ydre koge strækker sig mod øst til jernbanen mellem
Tønder og Niebüll. I den sydlige del af Tøndermarsken er der enkelte rester af gamle fredede
bygningsspor (værfter) med en højde på 1-2 meter over terræn. Værfterne er i dag ubebyggede.
Gl. Frederikskog-diget er fredet og er 7,5 km langt, op til 30 meter bredt og op til ca. 4 meter højt.
”Hertug Hans Dige” er fredet, ca. 7,6 km langt, 4 meter højt og op til ca. 50 meter bredt, med stejl
19
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
afgrænsning mod øst og skrånende mod vest.
3.1.3.2 Strækningen Tønder til Rens samt Frøslev Mose og Plantage
Omkring Ubjerg Kirke findes fredede kirkeomgivelser. Møllehus Bro er fredet. 2 km vest for Rens
Hedegård Plantage er et beskyttet jorddige. I Rens Hedegård Plantage er der en fredet rundhøj.
Langs Frøslev Mose er en række beskyttede jord- og stendiger. Frøslev Plantage er udpeget som
værdifuldt kulturmiljø på grund af Frøslev Lejeren. Syd for Frøslev Plantage er der over en
strækning på ca. 1,7 km beskyttede jord- og stendiger, som følger landegrænsen.
På østsiden af Frøslev Plantage og ned over Frøslev Mark findes foruden en række beskyttede jord-
og stendiger. Der er endvidere en nord-syd gående række af gravhøje, som består af syv fredede og
mere end 20 andre overpløjede høje. Højene må antages at have ligget langs en ikke længere synlig
vejstrækning.
3.1.3.3 Padborg og Kruså
Omkring Bov Kirke i Padborg findes fredede kirkeomgivelser. På den østlige side af Padborg ligger
en række beskyttede jord- og stendiger. Digerne følger grænsen over en samlet strækning på ca.
900 meter. Her er også den fredede "Den krumme Vej", som er en brolægning på en kunstigt
anlagt terrasse af sand langs med Rønsdamvejen. Gendarmstien starter i Padborg og følger
grænsen øst på. Langs Flensborg Fjord følger stien kysten til Als.
Kruså Tunneldal er omfattet af en fredning, som har til formål at bevare tunneldalen i sin
nuværende form og udseende. Umiddelbart øst for Kruså Tunneldal findes den fredede
Kobbermølleslugt. Fredningen skal sikre at slugten bevares. På vestsiden af Kollund Skov findes et
længere beskyttet jorddige. I skoven findes også en fredet rundhøj og en fredet langdysse.
3.2
3.2.1
Ekspropriationshjemmel/frivillige aftaler
Gældende ret
Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes til at
afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Der er ikke i gældende ret hjemmel til at ekspropriere til anlæg af vildsvinehegn langs den dansk-
tyske landegrænse. Da ministeren ikke har hjemmel til at anlægge et sådant vildsvinehegn, er der
heller ikke hjemmel til, at ministeren kan indgå frivillige aftaler om, at ministeren kan placere et
vildsvinehegn på de berørte ejendomme.
3.2.2
Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at anlæg af et vildsvinehegn som led i en indsats
mod ASP er i almenvellets og offentlighedens interesse. Der henvises herved til lovforslagets pkt. 2
om lovforslagets baggrund.
Der er tale om et omfattende og kompliceret projekt, hvis hegnsetableringen alene skal bygge på
indgåelse af frivillige aftaler med så mange jordejere, hvorfor det er vurderingen, at der er behov
20
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
for at bemyndige miljø- og fødevareministeren til ved ekspropriation at erhverve de arealer og
ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige for projektering
og anlæg af vildsvinehegnet.
Vildsvinehegnet forventes som udgangspunkt at skulle følge den dansk-tyske grænse. Af
grænsestrækningen på ca. 68 km er ca. 10 km ejet af staten. Det indebærer, at ca. 58 km af
strækningen skal etableres på privatejet jord. Det vurderes, at hegnet vil påvirke ca. 220
ejendomsnumre fordelt på ca. 320 matrikler.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at staten ikke har interesse i at overtage ejerskabet til de
private arealer, som hegnet placeres på, men alene i at kunne opsætte hegnet og få adgang til
løbende vedligehold af hegnet. I praksis vil dette kunne ske ved, at arealerne pålægges en servitut,
hvorefter ejeren skal tåle opsætning af hegnet og løbende vedligehold mod kompensation herfor.
Lovforslaget vil give mulighed for at pålægge arealerne sådanne servitutter, hvilket vil ske gennem
en ekspropriationsproces. Miljø- og Fødevareministeriet vil dog først forsøge en proces med dialog
og forhandling med de relevante lodsejere om frivillig aftale om opsætning af hegnet mod
kompensation. Dialogen med lodsejerne vil blive igangsat i foråret 2018 med henblik på, at der
hurtigst muligt kan tilvejebringes viden om, hvor mange lodsejere, der eventuelt vil skulle gennem
en ekspropriationsproces.
Såfremt der efter dialog og forhandling med lodsejerne, er behov for ekspropriation, vil denne blive
gennemført af kommissarius for Statens Ekspropriationer i Jylland. Processen forventes at tage
minimum 6 måneder. Ekspropriationen vil ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren, når der foreligger særlige personlige grunde og efter
anmodning fra ejeren, kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet,
før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Det er vurderingen, at bestemmelsen kun rent
undtagelsesvist vil finde anvendelse, under hensyn til, at der i de fleste tilfælde vurderes at være
tale om et begrænset indgreb. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at enkelte lodsejere kan blive
ekstraordinært berørt.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Lodsejeren har mulighed for at
klage over erstatningens størrelse. Klager over erstatningen har ikke opsættende virkning i forhold
til at gennemføre ekspropriationen.
Ved lovforslagets § 5 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til ved ekspropriation at erhverve
de arealer og ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige for
projektering og anlæg af vildsvinehegnet.
Det er således hensigten, at der i overensstemmelse med ekspropriationsproceslovens § 2, skal
kunne 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer
eller bygninger, samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i
ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, og 3)
21
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i
brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme.
3.3
3.3.1
Lovforslagets forhold til anden lovgivning
Regler om administration vedrørende internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter
3.3.1.1 Gældende ret
Der gælder særlige regler for Natura 2000-områder, som skal iagttages i alle sager, der kan påvirke
de udpegede Natura 2000-områder. Det gælder også anlæg og andre aktiviteter, der påtænkes
iværksat uden for Natura 2000-områderne, men som kan virke ind i områderne.
Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne i deres
administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der kan skade de
arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare.
Derfor er der krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de
tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Myndigheden
skal derfor indledningsvis foretage vurdering af, om dette er tilfældet. Hvis den foreløbige
vurdering viser, at en plan eller et projekt, alene eller i forbindelse med andre planer og projekter,
kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere
konsekvensvurdering.
En vurdering skal foretages i forhold til det berørte områdes bevaringsmålsætninger, som er fastsat
med Natura 2000-planerne.
Hvis det på baggrund af den bedste videnskabelige viden på området ikke kan udelukkes, at planen
eller projektet alene eller i forbindelse med andre planer eller projekter, kan skade
udpegningsgrundlaget, kan der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til planen eller
projektet.
Fravigelse af Natura 2000-beskyttelsen kan således kun ske i særlige tilfælde, hvor en række
særlige betingelser er opfyldt, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4: Der skal foreligge bydende
nødvendige hensyn til særlige samfundsinteresser, herunder sociale og økonomiske. 2) Der må
ikke findes alternative løsninger. 3) Der skal gennemføres kompenserende foranstaltninger, der
opvejer skaden, og som sikrer sammenhængen i Natura 2000-netværket. De kompenserende
foranstaltninger skal som udgangspunktet være på plads, inden skaden sker.
Europa-Kommissionen skal i alle sager om fravigelse efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
orienteres om, hvilke kompensationsforanstaltninger der iværksættes. Det indebærer også, at der
skal orienteres om selve projektet, og det skal godtgøres, at der ikke findes nogen alternativ
løsning. Endelig skal der redegøres for mulige kompensationsforanstaltninger, og det skal
begrundes, at de opvejer skaden.
22
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
I sager, der vedrører Natura 2000-områder med såkaldte prioriterede arter, kan fravigelse kun ske
med henvisning til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige
virkninger på miljø eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Kravene følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og er bl.a. gennemført i følgende
”habitatbekendtgørelser”, som kan have relevans for etablering af et vildsvinehegn ved den dansk-
tyske grænse.
1) Habitatbekendtgørelsen efter planloven, jf. bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016
om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelsen vedrører planlægning i internationale
beskyttelsesområder og afgørelser om tilladelser og dispensationer, som efter planloven.
2) En ”samlebekendtgørelse” efter Miljø- og Fødevareministeriets øvrige lovgivning, jf.
bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Endvidere findes der på lovniveau særlige regler, herunder i naturbeskyttelseslovens § 50
vedrørende fredninger og naturbeskyttelseslovens § 65 vedrørende dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 29 a.
EU’s naturdirektiver (Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet) og Rådets direktiv nr.
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet))
sætter også rammer for beskyttelsen af arter og deres levesteder. Efter naturdirektiverne gælder en
generel beskyttelse af arter og i et vist omfang deres levesteder, også udenfor Natura 2000-
områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12-13.
Yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV må ikke beskadiges eller
ødelægges. Bestemmelserne gælder, uanset om de pågældende arter forekommer inden for et
internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.
I sager, hvor der skal meddeles en tilladelse efter f.eks. naturbeskyttelsesloven, skovloven, eller
vandløbsloven henholdsvis planloven, varetages dette hensyn i forbindelse med administrationen
af de pågældende sektorlove, jf. bl.a. ovennævnte habitatbekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 926
af 27. juni 2016 (samlebekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016
(habitatbekendtgørelsen efter planloven). Beskyttelsen kan fraviges i sager, der opfylder de
betingelser, der gennemfører habitatdirektivets artikel 16, og som fremgår direkte af de nævnte
bekendtgørelser, bl.a. § 11 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016.
Udover ovennævnte områdebeskyttelse indeholder naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, og jagt-
og vildtforvaltningslovens § 7 endvidere bestemmelser om, at nærmere angivne arter ikke
forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.
Artsfredningsbestemmelser i fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet er derudover
gennemført i bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og
pleje af tilskadekommet vildt.
23
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af både naturbeskyttelsesloven og jagt- og
vildtforvaltningsloven. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder et forbud mod forsætligt at dræbe
eller indfange fugle, mens bekendtgørelsens § 10, stk. 1, indeholder forbud mod alle former for
forsætlig indfangning eller drab af bilag IV-arter og forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i
naturen. Endelig indeholder bekendtgørelsens § 10, stk. 2, et forbud mod forsætlig plukning,
indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod eller anden ødelæggelse af
vildtvoksende planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Bekendtgørelsen rummer også
fredninger af arter, som ikke er omfattet af de to direktiver. Dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 29 a og artsfredningsbekendtgørelsens bestemmelser meddeles af miljø-
og fødevareministeren (Miljøstyrelsen) efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, og
artsfredningsbekendtgørelsens §§ 9 og 12, samt jagt- og vildtforvaltningslovens § 46. Disse
bestemmelser sikrer, at eventuelle dispensationer alene kan meddeles i overensstemmelse med
betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 og habitatdirektivets art. 16 for at fravige de
nævnte forbud.
Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af
beskyttelsen efter § 29 a, træder i stedet for dispensationer efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3,
hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3, og som er fastsat i lovgivningen.
Det almindelige udgangspunkt i f. eks § 11 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 er, at
beslutning om anvendelse af habitatdirektivets muligheder for at fravige habitatbeskyttelsen i
henhold til reglerne om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse
af visse arter træffes af den myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de
almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
Samtidig er der i de pågældende bestemmelser fastsat regler om, at myndigheden skal indhente
udtalelse fra en eller flere statslige myndigheder, inden beslutning om fravigelse træffes, ligesom
der er fastsat regler om, at kontakten til Europa-Kommissionen varetages af en statslig myndighed.
Efter planlovgivningen gælder, at der ikke må planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre
trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne,
opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og parker, lossepladser og anlæg
for deponering i de internationale naturbeskyttelsesområder. Erhvervs- og vækstministeren kan
dog i særlige tilfælde meddele planlægningstilladelse. Endvidere er der på planlovsområdet krav
om, at myndigheden, før der træffes afgørelse som indebærer at beskyttelsen fraviges skal indhente
en udtalelse fra erhvervsministeren og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen),
og at erhvervsministeren forestår kontakten til Europa-Kommissionen.
Til gennemførelse af habitatdirektivet er endvidere fastsat bestemmelser i naturbeskyttelseslovens
§ 19 b og skovlovens § 17 om, at der i internationale naturbeskyttelsesområder inden iværksættelse
af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven eller bilag 1 til skovloven, skal
gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen henholdsvis miljø- og
fødevareministeren med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til
områdets bevaringsmålsætninger. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15 eller §
18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af anmeldelseskravet. Det samme gælder aktiviteter,
24
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
som i øvrigt kræver tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis
konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for iværksættelsen.
3.3.1.2 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Det er vurderingen, at udgangspunktet i de gældende regler om, at det er den myndighed, som i
øvrigt træffer afgørelse om meddelelse af tilladelse m.v., der skal iagttage reglerne i
habitatbekendtgørelsen, og som i forbindelse med meddelelse af tilladelse træffer afgørelse om
eventuel fravigelse af beskyttelsen, bør fastholdes i forbindelse med meddelelse af tilladelse til
anlæg af vildsvinehegnet.
Lovforslagets § 2 indebærer, at beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn efter lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt og
vildtforvaltning, lov om kystbeskyttelse m.v. samt bevaringsmæssige og øvrige hensyn efter
museumsloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af
vildsvinehegnet, alene varetages af miljø- og fødevareministeren efter denne lov.
Endvidere foreslås, at afvandingsmæssige og øvrige hensyn efter lov om vandløb alene varetages af
miljø- og fødevareministeren efter denne lov under overholdelse af Danmarks forpligtelser i
henhold til 1922-traktaten mellem Danmark og Tyskland, der regulerer forskellige grænseforhold,
herunder i Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske
Grænse.
Lovforslaget indebærer således, at en række øvrige afgørelser efter anden lovgivning inkluderes i
anlægstilladelsen efter anlægsloven eller eventuelt meddeles senere i forbindelse med anlæg af
hegnet.
Da lovforslaget indebærer, at der ikke træffes konkrete afgørelser efter de nævnte love, vil
habitatbekendtgørelsernes regler ikke finde direkte anvendelse. For at sikre varetagelsen af
hensynene bag reglerne om administration vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter, foreslås det, at anlægstilladelsen efter stk. 2 skal meddeles under
overholdelse af de EU-retlige forpligtelser, der er relevante for projekteringen og anlægget af
vildsvinehegnet, og det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.
Miljø- og fødevareministeren skal således ved meddelelse af anlægstilladelsen administrere i
overensstemmelse med habitatbekendtgørelserne, selv om disse ikke finder direkte anvendelse.
Det vil ligeledes være miljø- og fødevareministeren, der evt. træffer beslutning om fravigelse af
beskyttelsen og varetager kontakten til Europa-Kommissionen, således som det i dag er fastsat i
habitatbekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Miljø- og fødevareministeren vil i forbindelse med miljøvurderingerne, dvs. habitatvurdering og
habitatkonsekvensvurdering samt evt. VVM-screening og VVM-tilladelse, skulle inddrage de
virkninger af projektet, som følger af eventuelle fravigelser af den generelle beskyttelse eller
konkrete fredningsbestemmelser m.v., hvor anlægstilladelsen inkluderer og dermed erstatter
dispensationer m.v. efter anden lovgivning.
25
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Under hensyn til, at afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8, 15 eller § 18 eller skovlovens §
28 for så vidt angår inkluderes i anlægstilladelsen til et vildtsvinehegn, er aktiviteter omfattet af
anlægstilladelsen ikke omfattet af undtagelserne fra pligten til at anmelde visse aktiviteter i
internationale naturbeskyttelsesområder med henblik på en vurdering af virkningen på området
under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Miljø- og fødevareministeren vil derfor i
forbindelse med meddelelse af anlægstilladelsen skulle varetage de beskyttelsesmæssige hensyn
bag anmeldeordningen.
For så vidt angår beskyttelsen af yngle- og rasteområder efter naturbeskyttelseslovens § 29 a, vil
anlægstilladelsen til vildsvinehegnet efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, endvidere træde i
stedet for dispensationer efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3. Hvis der skulle vise sig behov for
at fravige øvrige bestemmelser om artsbeskyttelse i forbindelse med gennemførelsen af
anlægsprojektet, f.eks. med henblik på flytning af en bestand, som afhjælpende eller
kompenserende foranstaltning, vil eventuelle dispensationer efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 3, jagt- og vildtforvaltningslovens § 46 og artsfredningsbekendtgørelsens §§ 9 og 12 blive
erstattet af anlægstilladelsen efter § 1, som skal meddeles under overholdelse af betingelserne for
fravigelse, der følger af EU-retten.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, herunder særligt stk. 3 og 7. .
3.3.2
Forholdet til lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om jagt og
vildtforvaltning, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og lov
om vandløb
3.3.2.1 Gældende ret
En række yderligere love på miljø- og naturområdet vil normalt skulle tages i betragtning og have
betydning for muligheden for at etablere vildsvinehegn. For at forenkle sagsbehandlingen og at
undgå at samme spørgsmål skal behandles af flere myndigheder og efter flere regelsæt indeholder
lovforslaget i § 2, stk. 1 og 2, imidlertid bestemmelser om forholdet til anden lovgivning, herunder
om muligheden for at fravige sådanne regler.
I det følgende gives en oversigt over den lovgivning, som miljø- og fødevareministeren får
mulighed for at fravige.
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer:
§ 8 klitfredning: Hegning er ikke tilladt, bortset fra sædvanlig hegning på arealer, der hidtil har
været udnyttet landbrugsmæssigt.
§ 15 strandbeskyttelseslinjen: hegning er ikke tilladt bortset fra sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme.
§ 18 beskyttelseslinjen om fortidsminder: hegning er ikke tilladt bortset fra sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme.
§ 16 sø- og åbeskyttelseslinjen, og § 17 skovbyggelinjen: hegning er ikke omfattet
§ 19 kirkebyggelinjen: forbud mod bebyggelse over 8,5 m er ikke aktuel.
Dispensation: Ministeren (Kystdirektoratet) kan dispensere fra §§ 8, 15 og 18 i særlige tilfælde.
Praksis for hegning er restriktiv.
26
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Naturbeskyttelseslovens regler om adgang til naturen
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 22-26 giver offentligheden adgang til færdsel til fods og i
nogle tilfælde på cykel til strandbredder og andre kyststrækninger (§ 22), skove § 23 (i private
skove kun på veje og stier), § 24 udyrkede arealer, § 25 klitfredede arealer og § 26 veje og stier i det
åbne land. Der gælder forskellige undtagelser for de enkelte bestemmelser. Af § 22 og § 23 fremgår
det direkte, at offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres.
I § 23, stk. 2, er det fastsat, at der ikke må opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Der kan ikke
dispenseres, men offentlighedens adgang kan i nogle tilfælde afhjælpes med låger og led mv.
Fredninger
I områder, der er fredet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, eller på statsejede arealer fredet
efter § 51 vil der ofte være forbud mod hegning. Fredningsnævnet kan dispensere fra en fredning,
hvis det ikke vil være i strid med fredningens formål. Afgørelsen er baseret på en konkret
vurdering.
Beskyttede naturtyper § 3
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række nærmere angivne naturtyper (herunder visse søer,
vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev m.v.) i form af et forbud mod
tilstandsændringer. Kommunen er myndighed for naturbeskyttelseslovens § 3, og er dermed
ansvarlig for at tage stilling til, om en aktivitet kan gennemføres uden at medføre
tilstandsændringer i strid med naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen kan i særlige tilfælde
dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer.
Beskyttelse af dyre- og plantearter
Nogle dyrearter er særligt beskyttede i lovgivningen, og beskyttelsen gælder også deres levesteder
(yngle- eller rasteområder). Dette følger af både naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og
vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7 og artsfredningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og § 10, stk. 2.
Det gælder fx alle flagermus, padder (frøer, tudser og salamandere), krybdyr (hugorm, snog og
firben), og odder. Også fugle og deres æg og reder er beskyttede og må derfor ikke fjernes eller
ødelægges. Også en række planter er beskyttede efter artsfredningsbekendtgørelsen § 10 stk. 2 og
må ikke plukkes eller ødelægges, fx alle arter af orkideer.
Hvorvidt en aktivitet kan tillades vil afhænge af en konkret vurdering fra sag til sag.
Beskyttelsen i internationale beskyttelsesområder
En række områder er udpeget som særlige beskyttelsesområder for dyr, planter og naturtyper. I
disse Natura 2000-områder skal der tages særligt hensyn til de naturtyper og dyre- og plantearter,
som området er udpeget for at beskytte. Det betyder blandt andet, at der skal foretages en
vurdering af, hvilke påvirkninger et projekt vil medføre for arterne og naturtyperne. Hvis det ikke
kan afvises, at projektet medfører skade på et Natura 2000-område, kan projektet ikke tillades.
Vurderingen foretages som udgangspunkt af den myndighed, der i øvrigt skal give tilladelse til en
aktivitet.
Skovloven - beskyttelsen i fredskov
Skovlovens § 11 forbyder bl.a. byggeri og anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften.
27
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Skovlovens regler om drift og arealanvendelse gælder kun for arealer, der er fredskovspligtige.
Godt 70 % af skovarealet i Danmark er underlagt fredskovspligt. Ministeren (Miljøstyrelsen) kan
dispensere fra skovlovens forbud mod byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for skovdriften,
eller der kan ansøges om ophævelse af fredskovspligten efter skovlovens § 6, men praksis er
restriktiv. Som udgangspunkt gives kun dispensation eller tilladelse til ophævelse, hvis den
ønskede anvendelse ikke kan ske uden for fredskov, og hvis samfundsmæssige interesser vejer
tungere end hensynet til at bevare fredskoven.
Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken
Efter lovens § 18 må der ikke foretages hegning af vedvarende græsarealer. Eksisterende hegn langs
skelgrøfter skal fjernes i forbindelse med istandsættelsesarbejder efter § 31, dog senest den 1. april
1994. Reglerne gælder ikke hegning, der er nødvendig af hensyn til digernes sikkerhed, eller
hegning langs veje, afvandings- og vandingsforsyningskanaler samt langs landegrænsen. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om hegning, herunder at hegning er tilladt i andre tilfælde.
Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 869 af 27. juni 2016 om hegning i de ydre koge i
Tøndermarsken.
Vandløbsloven
Med vandløbsloven tilstræbes det at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig
overfladevand, spildevand og dræn. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven
skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, som er fastsat efter eller er forudsat
i anden lovgivning. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler,
rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Loven omfatter endvidere
diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.
Vandløbslovens § 4 fastsætter, at vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet
særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Den,
der lovligt spærrer for sådan sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.
Efter vandløbslovens § 17, må ¨vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.
Nye vandløb må kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. § 21 og broer,
overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens
godkendelse, jf. § 47.
Efter vandløbslovens § 48 må opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb
eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt,
uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Der er en erstatningsbestemmelse knyttet til etablering
af opstemninger m.v. i lovens § 51, hvorefter enhver der lider tab ved en foranstaltning efter
kapitlet (om broer, opstemninger m.v.) har ret til erstatning.
Efter vandløbslovens § 69, stk. 1 om bræmmer: Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34,
terrænændring, anbringelse af hegn, (jf. dog § 29 om arealer ved vandløb til græsning for løsgående
husdyr, hvor vandløbsmyndigheden kan påbyde forsvarligt hegn m.v.), og opførelse af bygværker i
landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme
gælder langs kunstige vandløb og søer, for hvilke der i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov
om vandplanlægning er fastsat miljømålet ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologisk
potentiale”. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.
28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
3.3.2.2 Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at forenkle sagsbehandlingen og at undgå at samme spørgsmål skal behandles af flere
myndigheder og efter flere regelsæt foreslås i lovforslagets § 2, at miljø- og fødevareministeren i
forbindelse med etablering vildsvinehegn ved den dansk-tyske landegrænse bemyndiges til efter
denne lov at varetage de beskyttelsesmæssige hensyn efter henholdsvis naturbeskyttelsesloven,
skovloven, museumsloven og lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Når ministeren
har meddelt tilladelse efter den foreslåede § 1, kræves derfor ikke yderligere dispensationer m.v.
efter disse love.
Hvis etablering af erstatningsvandhuller eller lignende afværgeforanstaltninger, er en del af
projektets udførelse, som miljø- og fødevareministeren meddeler tilladelse til efter den foreslåede §
1, skal der ikke søges om yderligere tilladelse fra kommunerne til at etablere eksempelvis
erstatningsvandhuller eller lignende afværgeforanstaltninger.
3.3.3
Andre ministeriers lovgivning (lov om planlægning, museumsloven, særlig
regulering af grænsevandløb)
3.3.3.1 Gældende ret
Lov om planlægning
I landzoner må der ikke i henhold til § 35 i planloven uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående
bebyggelse og ubebyggede arealer. Planloven foreskriver også, at kommuner er forpligtede til at
sikre et opdateret plangrundlag, såfremt der sker væsentlige ændringer i kommunernes
arealanvendelse, og at disse væsentlige ændringer, eksempelvis opførelse af større bygninger, først
kan iværksættes, når det opdaterede plangrundlag foreligger.
Efter planlovens § 3 kan erhvervsministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser,
fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven,
og hvorefter ministeren i særlige tilfælde kan bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er
forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse
efter § 35, stk. 1.
Museumsloven
Museumsloven, som henhører under Kulturministeriet, fastsætter i lovens kapitel 8 a forbud mod
tilstandsændring af sted- og jorddiger og af fortidsminder. Kommunalbestyrelsen kan i særlige
tilfælde gøre undtagelse fra forbuddet mod tilstandsændringer af sted- og jorddiger, og
Kulturministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse for så vidt angår fortidsminder.
Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse,
med Slutprotokol og Forretningsorden for Grænsevandløbskommisionen og
Overgrænsevandløbskommissionen
Det meste af den dansk-tyske landegrænse markeres af større vandløb som Kruså, Skelbæk og
Grænsevandløbene Gammelå og Sønderå. Disse vandløb er offentlige, men det er ikke
kommunevandløb, hvor kommunen er vandløbsmyndighed.
29
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Vandløbsmyndigheden er Den dansk-tyske Grænsevandløbskommission, som er nedsat i henhold
til en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Traktat angående Ordning af de som Følge af
Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. jf. international
bekendtgørelse nr. 252 af 8. juni 1922. Som led i traktaten er bl.a. vedtaget ovennævnte
overenskomst om ordningen af vandløbsforholdene m.v.,
Bestemmelserne i overenskomsten gælder for følgende Vandløb og Søer (grænsevandløbene), der
for en Del danner Grænsen mellem Danmark og Tyskland, nemlig:
1) Kruså på Strækningen fra Nyhus Sø (Grænsepæl Nr. 43) til Flensborg Fjord.
2) Grøften imellem Jardelund og Frøslev Enge (fra Grænsepælene Nr. 93 til Udløbet i Skelbæk
ved Grænsestenene N. 124).
3) Skelbæk fra Grænsestenene Nr. 124 indtil Grænsestenene Nr. 155.
4) Gammelå fra Grænsestenene Nr. 157 til dens Udløb i Sønderå ved Grænsestenene Nr. 191.
5) Sønderå fra Grænsestenene Nr. 191 til dens Udløb i Vidå, herunder Forbindelseskanalerne
til og fra Haasberger Sø.
6) Rudebøl Sø, for denne dog under Hensyntagen til Bestemmelsen i Artikel 55.
Bestemmelserne angår også de til Vandløbene under 1-5 sig knyttende Grøfte- og Kanalsystemer.
For grænsevandløbene gælder, at der i henhold til overenskomstens artikel 5 og 6 er udarbejdet
regulativer. Regulativerne regulerer bl.a. spørgsmål om hvilke myndigheder, der forestår
vedligeholdelse og indeholder også bestemmelser om hegning og betaling herfor. Ændring af
regulativerne skal ske efter særlige regler herom.
Aabenraa og Tønder Kommuner vedligeholder grænsevandløbene i samarbejde med de tyske
myndigheder.
3.3.3.2 Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Museumsloven
Det foreslås i lovforslagets § 2, at miljø- og fødevareministeren i forbindelse med etablering
vildsvinehegn ved den dansk-tyske lande grænse bemyndiges til efter denne lov at varetage de
beskyttelsesmæssige hensyn efter museumsloven. Når ministeren har meddelt tilladelse efter den
foreslåede § 1, kræves derfor ikke yderligere dispensationer m.v. fra kommunalbestyrelsen eller
kulturministeren efter disse love.
Lov om planlægning
Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at miljø- og fødevareministerens afgørelse efter
lovforslagets § 1 om tilladelse til etablering af et vildtsvinehegn erstatter krav om
landszonetilladelse og vedtagelse af lokal- og kommuneplanlægning.
Det foreslås ved lovforslagets § 3, at afgørelsen om tilladelse efter § 1 også skal erstatte krav om
landzonetilladelse, kommune- og lokalplanlægning efter lov om planlægning. Projektets udførelse
skal afvente ministerens tilladelse, men forudsætter ikke en kommunale afgørelser efter planloven.
Hermed opnås, at gennemførelse af projektet kan gennemføres hurtigt, idet det ikke skal afvente
tilladelser efter anden lovgivning og fra andre myndigheder eller gennemførelse af kommune- eller
lokalplanlægning.
30
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0031.png
Hvis etablering af erstatningsvandhuller eller lignende afværgeforanstaltninger, er en del af
projektets udførelse, som miljø- og fødevareministeren meddeler tilladelse til efter den foreslåede §
1, skal der ikke søges om yderligere tilladelse fra kommunerne til at etablere eksempelvis
erstatningsvandhuller eller lignende afværgeforanstaltninger.
Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.
Miljø- og fødevareministerens afgørelse om anlægstilladelse efter § 1 skal overholde
bestemmelserne i Traktaten fra 1922 mellem DK og Tyskland, der regulerer forskellige
grænseforhold, herunder i Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved
den dansk-tyske Grænse.
Såfremt den projekterede linjeføring vedrører forhold omfattet af ovennævnte overenskomst og
regulativerne for grænsevandløbene forudsættes tæt kontakt og samarbejde mellem Naturstyrelsen
(miljø- og fødevareministeren) og de berørte kommunalbestyrelser og de danske repræsentanter i
Grænsevandløbskommissionen, med henblik på at fremme en hurtig afklaring af forholdene.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Et umiddelbart estimat for etablering af et hegn vil være ca. 35 mio. kr. i engangsudgift samt
løbende årlige udgifter på 4,0-5,0 mio. kr. til vedligehold af hegnet. Endvidere vil der være udgifter
til indkøb, opsætning og vedligehold af vildkameraer ved grænseovergangene og eventuelt til
dufthegn på ca. 5,0 mio. kr.
Hertil kommer udgifter til projektledelse på ca. 2,6 mio. kr. og udgifter til konsulentbistand til
udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af EU-udbud på 2,0 mio. kr.
Der vil herudover eventuelt skulle gennemføres foranstaltninger for odderen. Før den endelige
linjeføring kendes og eventuelle miljøvurderinger er gennemført er det vanskeligt at estimere
udgifterne hertil.
Hertil kommer udgifter til kompensation til de lodsejere, som må tåle hegnet på deres grund. Den
konkrete prissætning af en servitut vedrørende hegnet kan først fastsættes efter en gennemgang af
de konkrete gener, tab m.v., som hegnet vil medføre for den enkelte lodsejer. Et foreløbigt bud på
udgifter til kompensation være minimum ca. 10,4 mio. kr.
Hertil kommer udgifter til tinglysning på 3,0 mio. kr. samt eventuel jordfordeling og dialog med
lodsejerne på ca. 3,0 mio. kr.
Projektet forventes ikke at medføre øgede udgifter for kommuner eller regioner, idet en række
bestemmelser i plan-, natur- og miljølovningen er med lovforslagets § 2 fraveget, hvorfor dette ikke
forventes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for kommunerne.
De samlede udgifter i forbindelse med vildsvinehegnet fremgår herunder,
jf. tabel 1.
Tabel 1
31
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0032.png
Udgifter vedr. etablering og drift af et vildsvinehegn ved den dansk/tyske grænse, 2018-2022
Mio. kr., 2018-priser
Etablering af dyrehegn (anlæg)
Ekspropriation mv. (anlæg)
Vildtkameraer og dufthegn (anlæg)
Projektledelse (drift)
Tinglysning (drift)
Dialog og evt. jordfordeling (drift/anlæg)
Bistand til EU-udbud (drift)
Drift og vedligeholdelse af hegn (drift)
I alt
2018
20,0
10,4
2,0
1,0
3,0
3,0
2,0
2,0
43,4
2019
15,0
-
1,5
1,0
-
-
-
3,5
21,0
2020
-
-
0,5
0,6
-
-
-
4,5
5,6
2021
-
-
0,5
-
-
-
-
4,5
5,0
2022
-
-
-
-
-
-
-
4,5
4,5
I alt
35,0
10,4
4,5
2,6
3,0
3,0
2,0
19,0
79,5
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet drøftes fortsat med erhvervet, med
henblik på at finde en model for medfinansieringen af vildsvinehegnet på i alt 30 mio. kr.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Der afskæres med lovforslaget en række klageadgange for borgere i forhold til
kommunalbestyrelsens eller andens statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet,
som efter de gældende regler træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om
beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og lov om planlægning, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), samt regler udstedt i medfør af disse lov.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Vildsvinehegnet vil berøre en række naturlokaliteter og have andre miljømæssige konsekvenser.
Den endelige kortlægning af samtlige naturlokaliteter og miljøforhold vil først finde sted i
forbindelse med meddelelse af anlægstilladelsen, jf. lovforslagets § 1.
Det er dog muligt at foretage en overordnet beskrivelse af de væsentligste naturlokaliteter, der
berøres af vildsvinehegnet. Der henvises herved til pkt. 3.1.2.
8.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører ikke nye eller ændrede EU-regler. Opførelsen af vildsvinehegnet skal ske
i overensstemmelse med EU-retten. I de følgende afsnit gennemgås de EU-regler, der vurderes at
være relevante for vildsvinehegnets projektering og anlæg.
32
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
8.1
VVM-direktivet
Dele af VVM-direktivet (visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-
direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr.
124, side 1.) er gennemført ved lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) (miljøvurderingsloven).
Et projekt, der omfatter opsættelsen af et hegn er i sig selv ikke omfattet af VVM-direktivet og
miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM). Når den endelige
linjeføring kendes, skal det vurderes, om dele af projektet kan være omfattet af VVM-reglerne. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis projektet medfører rydning af skov til anden arealanvendelse, eller
hvis der foretages regulering af vandløb som følge af projektet. Der kan først foretages en endelig
vurdering af, om projektet er omfattet af VVM-reglerne, når den endelige linjeføring kendes.
Med lovens vedtagelse træffes der ikke endelig afgørelse om etablering af vildsvinehegn ved den
dansk-tyske landegrænse. Afgørelsen træffes senere af miljø- og fødevareministeren, når den
nødvendige projektering er afsluttet. I den forbindelse vil skulle foretages en vurdering af, hvilke
miljøpåvirkninger projektet vil have, og herunder om projekter er omfattet af VVM-direktivet,
således at der skal træffes en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 og evt. meddeles
tilladelse efter § 25 (VVM-tilladelse). Såfremt dette måtte blive tilfældet foreslås det i lovforslagets
§ 1, stk. 3, at miljø- og fødevareministerens tilladelse efter § 1 træder i stedet for en tilladelse efter §
25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Der er derfor ikke samme krav i medfør af VVM-direktivet til, om at projektet skal være forberedt i
enkeltheder ved lovens vedtagelse, som der er for VVM-pligtige projekter, som vedtages ved lov.
8.2
Naturdirektiverne
Miljø- og fødevareministeren skal ved meddelelse af anlægstilladelse efter den foreslåede § 1 skulle
overholde Danmarks internationale forpligtelser på naturområdet (Rådets direktiv nr. 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer
(habitatdirektivet) og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Der henvises til afsnit 3.3.1.2.
Inden meddelelse af anlægstilladelse vil miljø- og fødevareministeren skulle sikre, at ingen
fuglebeskyttelses- eller habitatområder påvirkes negativt af et vildsvinehegn ved den dansk-tyske
landegrænse. Miljø- og fødevareministeren vil ved meddelelse af anlægstilladelsen endvidere skulle
forpligte Naturstyrelsen som bygherre til gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende
tiltag, at sikre, at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af
projektet.
8.3
Århuskonventionen
Lovforslaget lever op til kravene i konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet Århus, Danmark,
33
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
25. juni 1998 (Århus-konventionen). Århuskonventionen indeholder bl.a. i artikel 6 regler om
inddragelse af offentligheden og i artikel 9, stk. 2 og 3, regler om adgang til klage på miljøområdet.
Bestemmelserne i artikel 6 og 9, stk. 2, er bl.a. gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse
med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, Europaparlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om
industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet) og
Europaparlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Hvis (dele af) projektet
vurderes at være VVM-pligtige, vil de være omfattet af VVM-regler, herunder om inddragelse af
offentligheden og klageadgang.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har
tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse,
handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der
udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i
overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse
inden for rammerne af konventionen. Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at enhver part
under konventionen endvidere sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle
kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private
personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale
bestemmelser, der vedrører miljøet. Århuskonventionens krav efter artikel 9, stk. 3, vil blive
opfyldt ved adgang til domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 1-3 stille
tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes
passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen. Efter
dansk praksis kan enhver, der har fornøden retlig interesse efter dansk rets almindelige regler,
indbringe spørgsmålet om en anlægslovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I
lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien, præciseres i forslagets § 7, stk. 2, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
8.4
Espoo-konventionen og EU-regler om grænseoverskridende
miljøpåvirkninger
Espoo-konventionen (konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på
tværs af landegrænserne - BKI nr. 71 af 04/11/1999), om grænseoverskridende miljøpåvirkninger
skal sikre, at der gennemføres høring af nabolande i de tilfælde, hvor gennemførelsen af en plan
eller et program kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Konventionen finder
anvendelse på aktiviteter omfattet af konventionens Appendix 1.
34
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Det er vurderingen, at opsætning af hegn ikke er en aktivitet omfattet af Espoo-konventionen, men
som nævnt under pkt. 2.2. har Miljø- og Fødevareministeriet været i kontakt med de relevante
tyske myndigheder, ligesom tyske myndigheder vil blive inddraget i forbindelse med
Naturstyrelsens udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgning om anlægstilladelse, der skal
forelægges for miljø- og fødevareministeren.
Espoo-konventionens regler er indarbejdet i VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet, og er
implementeret i miljøvurderingslovens § 38. Direktiverne indeholder ikke en ”én til én”
gennemførelse af konventionen, idet konventionen beskriver flere procestrin, end direktiverne og
dermed miljøvurderingsloven. I praksis følges de samme procestrin, uanset om et projekt kan
påvirke miljøet i en anden EU-medlemsstat, og dermed er omfattet af direktivets regler, eller om
høringen vedrører en nabostat, som ikke er medlem af EU, hvor konventionens regler finder
anvendelse. Reglerne om grænseoverskridende miljøpåvirkninger omfatter de projekter, som er
omfattet af VVM-direktivets bilag 1 og 2. Hvis Danmark ønsker at gennemføre en aktivitet, som
ikke er opført på bilag 1 eller 2, kan der på såvel Danmarks som Tysklands initiativ indledes
drøftelser om, hvorvidt projektet kan medføre en grænseoverskridende miljøpåvirkning. Hvis
drøftelserne fører til, at der kan antages at være en grænseoverskridende miljøpåvirkning
indebærer det, at projektet skal behandles, som var det omfattet af reglerne om
grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
8.5
Schengen-reglerne
Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. protokollen om
Danmarks stilling (forbeholdsprotokollen), der er knyttet til EU-traktaterne. Schengensamarbejdet
er bl.a. reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 399/2016 af 9. marts 2016
om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengen grænsekodeks). Schengen
grænsekodeksen fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer
Schengenområdets ydre grænser, ligesom kodeksen indeholder bestemmelser med henblik på at
sikre, at personer ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem medlemsstaterne.
Da vildsvinehegnet foreslås placeret langs den dansk-tyske landegrænse, er det reglerne om
passage af de indre grænser i EU, der er relevante. Schengen grænsekodeksen fastsætter i artikel 24
rammerne for faste installationer ved de indre grænser. Medlemsstaterne skal fjerne alle
hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne ved de indre grænser,
navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden.
Fortolkningsbidrag til Schengen grænsekodeksen kan findes i bl.a. konvention om gennemførelse
af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 og i efterfølgende beslutninger truffet af den heri nedsatte
eksekutivkomité. Det fremgår bl.a. af eksekutivkomitéens beslutning af 26. april 1994 om
tilpasningsforanstaltninger med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken
ved de indre grænseovergangssteder, at de kontraherende parter bl.a. skal træffe følgende
foranstaltninger: 1) kørebaner og vejspor, der hidtil har været blokeret med henblik på
grænsekontrol, navnlig ved grænseovergangssteder på motorveje, skal åbnes, 2) toldkabiner skal
fjernes fra midterspor, så de ikke er til hinder for, at køretøjer kan passere med høj hastighed og 3)
overbygninger hen over vejen ved grænseovergangssteder skal fjernes for at forbedre
oversigtsforholdene og begrænse vindgenerne.
35
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0036.png
Bestemmelserne i Schengen grænsekodeksen skal fortolkes indskrænkende, jf. TEUF artikel 26,
stk. 2, om oprettelse af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer og
Schengen grænsekodeksens 22. betragtning om, at skabelsen af et område, hvor personer er sikret
fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater
Som det fremgår af ovenstående oversigt over Schengen-reglerne, skal medlemsstaterne fjerne alle
hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne ved de indre grænser,
navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden.
Det er således ikke tilladt at opsætte faste installationer ved grænsen, der medfører
hastighedsnedsættelse, medmindre de indføres af hensyn til trafiksikkerheden.
På den baggrund må det antages, at det ikke ved overgangssteder med vejtrafik er muligt at
supplere vildsvinehegnet med færiste eller lignende, der har til formål at forhindre
vildsvinepassage i det omfang, de pågældende installationer vil indebære en
hastighedsnedsættelse. Derimod regulerer Schengen-reglerne ikke grænsepassage ved
overgangssteder uden vejtrafik, herunder eksempelvis grænsepassage via gangstier og lign.
Medlemsstaterne er således ikke efter Schengen-reglerne udelukket fra at etablere et grænsehegn
sådanne steder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. marts 2018 til den 5. april 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Indsættes senere.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Stat:
Regioner: Ingen.
Kommuner: Ingen.
Negative konsekvenser/merudgifter
Stat: I alt: 76,9 mio. kr.
2018: 42,4 mio. kr.
2019: 20 mio. kr.
2020: 5,0 mio. kr.
2021: 5,0 mio. kr.
2012: 4,5 mio. kr.
Regioner: Ingen
Kommuner: Ingen
36
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0037.png
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Stat: Ingen.
(dog ingen
klagesagsbehandling)
Regioner: Ingen.
Kommuner: Ingen /
Visse afgørelser træffes
af miljø- og
fødevareministeren i
stedet for
kommunalbestyrelsen.
Stat: I alt 2,6 mio. kr.
2018: 1,0 mio. kr.
2019: 1,0 mio. kr.
2020: 0,6 mio. kr.
Regioner: Ingen.
Kommuner: Ingen /samarbejde med miljø- og
fødevareministeren i forbindelse med projektering og
anlægstilladelse.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen.
Drøftes fortsat med erhvervet, med henblik på at finde
en model for medfinansieringen af vildsvinehegnet på
i alt 30 mio. kr.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Afskæring af klageadgang.
Adgang til private udendørsarealer uden retskendelse.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen.
Vildsvinehegnet vil berøre en række naturlokaliteter
og have andre miljømæssige konsekvenser.
Konsekvenserne vil blive vurderet i forbindelse med
projektering og tilladelsesprocessen.
Visse forstyrrelser af befolkning og natur især i
anlægsfasen.
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører ny eller ændret
EU-regulering. Lovforslaget gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende
1992, nr. L 206, side 7 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
37
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1872452_0038.png
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2009, nr. L 20, side 7.
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at projektere og meddele
tilladelse til anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, herunder til de øvrige
dispositioner i form af eksempelvis afværgeforanstaltninger eller kompenserende foranstaltninger,
som er nødvendige i forbindelse med projektering og anlæg af hegnet.
Det er vurderingen, at der er et behov for at projektere og etablere et vildsvinehegn langs den
dansk-tyske landegrænse. Ved angivelsen af, at hegnet skal placeres ”langs den dansk-tyske
landegrænse ”er det hensigten at angive, at hensynet til at begrænse vildsvinebestanden på dansk
område alt andet lige taler for en placering så tæt på grænsen som muligt. Ved fastlæggelsen af
linjeføringen er der imidlertid en række lokale forhold og udfordringer, som der skal tages højde
for. Udfordringer vedrører f.eks. hegning omkring bymæssig bebyggelse, tværgående veje og stier,
vand og tilstødende sumpede områder, vandløb, vindmøller og større jernbane- og vejtracéer,
hegning på mosebund eller ud i vandet.
Der henvises til beskrivelserne i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1, 3.1.1, 3.1.1.2 og 3.1.1.3
samt bilag 1.
Endvidere vil der ved fastsættelsen af linjeføringen og den konkrete udformning af hegnet skulle
foretages en afvejning af hensynet til en grænsenær placering i forhold til en række andre hensyn,
som kan tale for på visse strækninger at placere hegnet i en vis afstand fra grænsen. Som eksempler
kan nævnes naturmæssige hensyn, landskabelige hensyn, friluftsinteresser, vandafledning,
kulturmæssige interesser, offentlighedens adgang.
For så vidt angår naturlokaliteter henvises til beskrivelserne i de almindelige bemærkninger afsnit
3.1.2, 3.1.2.1, 3.1.2.2 og 3.1.2.3 samt bilag 2, medens der for så vidt angår kulturhistoriske forhold
henvises til afsnit 3.1.3, 3.1.3.1, 3.1.3.2 og 3.1.3.3 samt bilag 3,
Ved hegnets udformning m.v. forstås bl.a. højde, konstruktion, materialevalg, åbninger, låger,
færiste m.v. Ved fastlæggelsen af hegnets udformning m.v. vil også skulle tages hensyn til
eksisterende adgangsrettigheder og behovet for at opretholde hensigtsmæssige adgangsforhold.
38
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Efter forslaget omfatter bemyndigelsen også meddelelse at tilladelse til de øvrige dispositioner i
form af eksempelvis afværgeforanstaltninger eller kompenserende foranstaltninger, som er
nødvendige i forbindelse med projektering og anlæg af hegnet. Bestemmelsen giver
miljøministeren hjemmel til at iværksætte afværgeforanstaltninger for at modvirke eventuel
skadelig virkning som følge af etablering og drift af vildsvinehegnet, og som er nødvendige af
hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der
følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
For at tilgodese disse hensyn vil anlægstilladelsen kunne forudsætte, at anlægsmyndigheden
iværksætter afværgeforanstaltninger, blandt andet for i nødvendigt omfang at medvirke til at
anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for arterne og bestandene.
Bestemmelsen medfører dog ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden
nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden lovgivning,
medmindre anden lovgivning er fraveget med dette lovforslag. I det omfang tilladelsen efter stk. 2
erstatter krav om tilladelse efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 2 og § 3 vil dette også omfatte
afgørelser om tilladelse m.v. til sådanne nødvendige dispositioner.
Det foreslåede
2. pkt.
oplyser, at oversigtskort over vildsvinehegnets placering fremgår af lovens
bilag 1.
Der er en betydelig variation i forholdene på de enkelte delstrækninger, hvorfor der er behov for en
konkret stillingtagen til de lokale forhold og hensyn.
Det foreslås derfor
i stk. 2, 1. pkt.,
at miljø- og fødevareministeren meddeler tilladelse til anlæg af
vildsvinehegnet, der fastlægger hegnets præcise placering og udformning m.v. langs den dansk-
tyske landegrænse efter projektbeskrivelse og ansøgning fra Naturstyrelsen som bygherre for
projektet.
Den endelige linjeføring for hegnet vil blive afklaret med inddragelse af relevante myndigheder,
herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som har ansvaret for dyrehegn og
faunapassager omkring infrastrukturanlæg, de berørte kommuner, Grænsevandløbskommissionen,
samt vandløbsmyndighederne (Åbenrå og Tønder kommuner), og Kulturministeriet.
Efter det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.
udarbejdes projektbeskrivelse og ansøgning om anlægstilladelse
og eventuelle supplerende tilladelser af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen, Slots- og
Kulturstyrelsen og andre berørte offentlige myndigheder, herunder Tønder og Aabenraa
kommuner samt tyske offentlige myndigheder.
Det forudsættes således, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i stk. 2 som led i en
tilladelse til projektet omfattet af stk. 1, efter stk. 2 kan træffe beslutning om supplerende
tilladelser. Ved en supplerende tilladelse forstås dels tilladelser, som er en forudsætning for
etablering af hegnet, men som ikke vedrører selve hegnet, som f.eks. tilladelse til rørlægning af et
vandløb, eller tilladelse til kompenserende foranstaltninger på andre arealer, som meddeles som
led i den samlede anlægstilladelse, dels tilladelser, som supplerer en anlægstilladelsen og meddeles
på et senere tidspunkt.
39
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Miljø- og fødevareministeren skal ved meddelelse af anlægstilladelsen overholde de EU-retlige
forpligtelser, der er relevante for projekteringen og anlægget af vildsvinehegnet, herunder EU-
direktiver og EU-beslutninger på natur- og miljøbeskyttelsesområdet.
I det foreslåede stk.
3
fastsættes i overensstemmelser hermed, at
hvis
det ikke kan udelukkes, at
anlægsprojektet vil skade et Natura 2000-område, kan miljø- og fødevareministeren alene meddele
anlægstilladelse efter regler fastsat efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede bestemmelse
gennemfører dele af habitatdirektivet og skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 6, jf.
bemærkningerne hertil nedenfor. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit
3.3.1.
Ved meddelelse af anlægstilladelsen skal miljø- og fødevareministeren endvidere varetage de
hensyn, der varetages af regler i anden lovgivning, i det omfang disse regler efter lovforslaget ikke
skal finde anvendelse på projektet. Der henvises til bemærkningernes afsnit 3.3. Lovforslagets bilag
2 og 3 indeholder oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter og kulturhistoriske forhold,
for så vidt angår de arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet.
Det foreslåede
stk. 4
fastsætter krav til indholdet af ansøgningen om anlægstilladelse og
anlægstilladelsen efter stk. 2. Det foreslås, at disse skal indeholde en beskrivelse af en række
nærmere angivne forhold.
Det foreslåede stk. 4 supplerer kravene i miljøvurderingsloven, herunder kravene i § 19 til
indholdet af en ansøgning om en screeningsafgørelse, og § 20, jf. § 23, som fastsætter krav til
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport for projekter, som underkastes krav om miljøvurdering, jf.
også det foreslåede stk. 5.
Kravene i stk. 4 gælder således uanset om projektet omfattes af krav om screening henholdsvis
tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven (VVM-tilladelse) eller ej.
Efter det forslåede
nr. 1
skal redegøres for overholdelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, herunder disse direktivers regler om eksempelvis
afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger af hensyn til fugle og andre dyr.
Anlægstilladelsen efter stk. 2, som også omfatter tilladelse til andre nødvendige dispositioner, skal
meddeles under overholdelse af de EU-retlige forpligtelser, der er relevante for projekteringen og
anlægget af vildsvinehegnet, herunder EU-direktiver og EU-beslutninger på natur- og
miljøbeskyttelsesområdet. Dette indebærer bl.a., at tilladelse skal meddeles under iagttagelse af
regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter.
Miljø- og fødevareministeren har med henblik på gennemførelse af det Europæiske Fællesskabs
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet fastsat regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår en række forskellige tilladelser m.v. efter natur- og miljølovgivningen kan meddeles.
Bestemmelserne er fastsat ved bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bestemmelserne omfatter bl.a. de tilladelser m.v., som erstattes af anlægstilladelsen jf. den
40
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
foreslåede § 2. Bekendtgørelsen vil ikke finde direkte anvendelse, men forudsættes overholdt ved
meddelelse af tilladelse efter stk. 2 under hensyn til, at miljø- og fødevareministeren er direkte
bundet af direktiverne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1 og afsnit
8.2 samt det foreslåede stk. 3 og 7 og de specielle bemærkninger hertil.
samt Det foreslåede
nr. 2
fastsætter, at ansøgning om tilladelse/tilladelse efter stk. 2, skal beskrive
varetagelsen af de hensyn, som varetages efter de love, der er nævnt i § 2, stk. 1 og 2, herunder
særligt, hvordan hensynene varetages i forhold til de naturlokaliteter og kulturhistoriske forhold,
der fremgår af bilag 2 og 3.
Efter de gældende regler skal tilladelsesmyndigheden, når der træffes afgørelser efter de love, der
er nævnt i § 2 varetage en række hensyn, og afgørelserne skal træffes under iagttagelse af regler,
der gennemfører habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.3.1. Det forudsættes, at disse hensyn varetages af miljø- og
fødevareministeren efter denne lov.
Det foreslåede
nr. 3
fastsætter, at ansøgning om tilladelse/tilladelse efter stk. 2, skal indeholde en
beskrivelse af overholdelsen af den i 1922 indgåede Traktat mellem Danmark og Tyskland, jf. § 2,
stk. 2.
Det foreslåede
nr. 4
fastsætter, at ansøgning om tilladelse/tilladelse efter stk. 2, skal indeholde en
beskrivelse af inddragelsen af den berørte offentlighed samt de involverede lodsejere i den videre
proces.
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser herom. Udover de gældende regler i
ekspropriationsprocesloven og miljøvurderingsloven, som vil skulle opfyldes i den udstrækning
disse finder anvendelse på det konkrete projekt, forudsættes, at miljø- og fødevareministeren vil
inddrage offentligheden m.v.
I det foreslåede
nr. 5
fastsættes, at tilladelsen skal beskrive øvrige dispositioner og
foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på projektering og anlæg af vildsvinehegnet eller
nødvendige af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen.
Efter det foreslåede stk. 1, omfatter en tilladelse efter stk. 1 alle de nødvendige dispositioner, der
skal til for at gennemføre anlægsprojektet, herunder fx afværgeforanstaltninger mv., der ikke følger
direkte af stk. 1. jf. også bemærkningerne til stk. 2.
I det foreslåede
stk. 5
fastsættes, at ansøgning om anlægstilladelse udarbejdes og tilladelse efter
stk. 2 meddeles under overholdelse af reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter, i det omfang anlægsprojektet er omfattet heraf.
Ved meddelelse af tilladelse efter lovforslaget vil reglerne i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) (i det følgende omtalt som ”miljøvurderingsloven”)
skulle overholdes, hvis projektet omfattes af miljøvurderingsloven. Et projekt, der omfatter
opsættelsen af et hegn er ikke i sig selv omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering
af konkrete projekter (VVM). Når den endelige linjeføring kendes, skal det vurderes, om dele af
projektet kan være omfattet af VVM-reglerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis projektet medfører
rydning af skov til anden arealanvendelse, eller hvis der foretages regulering af vandløb som følge
41
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
af projektet. Der kan derfor først foretages en endelig vurdering af, om projektet er omfattet af
VVM-reglerne, når den endelige linjeføring kendes.
Efter det foreslåede stk. 6 1. pkt., offentliggør miljø- og fødevareministeren anlægstilladelsen efter
stk. 2 samtidig med, at tilladelsen meddeles Naturstyrelsen.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., træder miljø- og fødevareministerens anlægstilladelse i stedet for
afgørelser og tilladelser efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), herunder afgørelsen om tilladelse i lovens § 25.
Som udgangspunkt indebærer dette, at miljø- og fødevareministeren er den kompetente
myndighed efter miljøvurderingsloven, medmindre ministeren vælger at delegere kompetencen til
at meddele anlægstilladelse efter den foreslåede stk. 2, til Miljøstyrelsen eller en anden styrelse i
Miljø- og Fødevareministeriet.
Herved fraviges den almindelige kompetencefordeling efter miljøvurderingsloven. Udgangspunkt
efter miljøvurderingsloven er, at det kommunalbestyrelsen, der er kompetent VVM-myndighed på
land efter miljøvurderingslovens § 17. Miljø- og fødevareministeren kan dog beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for visse projekttyper. Dette er sket ved
bekendtgørelse nr. 1470 af 12. december 2017 om samordning af miljøvurderinger og digital
selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det følger af 3 i bekendtgørelsen, at
Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter loven for projekter hvor
staten, jf. § 2, nr. 3, er bygherre. Miljø- og fødevareministeren har således ved bekendtgørelsen
overtaget kompetencen fra kommunerne og delegeret den til Miljøstyrelsen.
Miljø- og fødevareministeren vil således efter høring af berørte myndigheder skulle træffe en
screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, om hvorvidt projektet, hvis det er omfattet af
miljøvurderingslovens bilag 2, er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen skal
offentliggøres, jf. miljøvurderingslovens § 36. Det foreslås, at anlægstilladelsen erstatter en
afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, om, at projektet ikke omfattes af krav om
miljøvurdering.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med § 15, stk. 4, i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvorefter miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at en afgørelse om tilladelse efter § 25 helt eller delvis kan erstattes af en
tilladelse, som udstedes i medfør af anden lov for projekter omfattet af stk. 1, dvs. projekter, der
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet må ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. §
17, skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets
indvirkning på miljøet.
Efter det forslåede stk. 6, 2. pkt., erstatter anlægstilladelsen en afgørelse om tilladelse efter
miljøvurderingsloven § 25 (VVM-tilladelse). Lovforslaget tilsidesætter ikke lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter. Miljøvurderingslovens regler om
miljøvurdering, herunder om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, inddragelse af berørte
myndigheder og offentligheden, skal iagttages, såfremt projektet omfattes af krav om
miljøvurdering. hensyn til, at hegnet vil skulle placeres ved den dansk – tyske lande grænse vil
42
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
miljøvurderingslovens bestemmelser om projekter med grænseoverskridende indvirkninger også
skulle iagttages, såfremt projektet forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet i Tyskland.
Det skal dog bemærkes, at det foreslåede 2. punktum har som konsekvens, at der ikke er adgang til
administrativ prøvelse af screeningsafgørelsen henholdsvis § 25 tilladelsen, idet disse afgørelser
erstattes af anlægstilladelsen efter stk. 2, jf. den foreslåede § 7, hvorefter anlægstilladelsen ikkekan
påklages til anden administrativ myndighed.
Med det foreslåede
stk. 7, 1. pkt.,
bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere
regler om forberedelsen og gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder om opfyldelsen af EU-
retlige forpligtelser, der er relevante for projekteringen og anlægget af vildsvinehegnet.
Med det foreslåede
2. pkt.
fastsættes, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om, at det i
forbindelse med udarbejdelsen udkastet til anlægstilladelse skal vurderes, om anlægsprojektet kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt og om gennemførelse af en nærmere
konsekvensvurdering af virkningerne af anlægsprojektet på et Natura 2000-område under hensyn
til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Efter det forslåede
3. pkt.,
kan ministeren herunder fastsætte regler om betingelserne for at tillade
anlægsprojektet, når en nærmere konsekvensvurdering ikke udelukker skade på et Natura 2000-
område. Ministeren vil også med hjemmel i det foreslåede stk. 7 kunne fastsætte regler om
beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelse om tilladelse efter stk. 2.
Med bestemmelsen sikres hjemmel at tilvejebringe en præcis retlig ramme for gennemførelsen af
naturdirektiverne.
Til § 2
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i
naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, skovloven, Tøndermarksloven og
museumsloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealerne,
og som kan omfatte anlæg af et vildtsvinehegn, herunder de for hegnets etablering nødvendige
dispositioner. Efter de gældende regler vil etablering af et vildtsvinehegn ved den dansk-tyske
landegrænse forudsætte, at der træffes afgørelser om tilladelser mv. efter disse regler, afhængig af
den konkrete linjeføring og konstruktion af hegnet. Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.3.2.1 for en nærmere beskrivelse af de gældende regler.
I den foreslåede
§ 2, stk. 1,
varetager miljø- og fødevareministeren alene efter denne lov
beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om
beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, og lov om jagt og vildtforvaltning samt
bevaringsmæssige og øvrige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet herunder arealer til
afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger.
Miljø- og fødevareministeren vil således i medfør af den foreslåede stk. 1 blive bemyndiget til på
naturbeskyttelsesområdet helt eller delvist, at fravige beskyttelsen af eksisterende fredninger,
bygge- og beskyttelseslinjer, beskyttede naturtyper m.v. ligesom miljø- og fødevareministeren
43
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
overtager kompetencen i forbindelse med verserende og fremtidige klagesager vedrørende
anlægget nævnt i § 1. Det bemærkes, at miljø- og fødevareministeren under alle omstændigheder
vil følge principperne i naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt og vildtforvaltningsloven,
Tøndermarskloven og museumsloven.
At miljø- og fødevareministeren alene efter denne lov varetager de nævnte hensyn indebærer, med
virkning fra lovens ikrafttræden, at miljø- og fødevareministerens og andre myndigheders
kompetence til at træffe afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt og
vildtforvaltningsloven, Tøndermarskloven og museumsloven for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for gennemførelse af anlæggene nævnt i § 1, ophører, indtil etableringen af
vildsvinehegnet er færdiggjort.
Miljø- og fødevareministeren vil i stedet, efter denne lov, vurdere såvel de beskyttelsesmæssige
hensyn efter naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken som de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkrete
udformning og placering af vildsvinehegnet.
Tilsvarende gælder også for arealer, der er nødvendige for anlægsarbejdet, herunder
arbejdsarealer, arealer til midlertidig jorddeponi, erstatningsnatur o.l.
Miljø- og fødevareministeren bliver således med forslaget bemyndiget til helt eller delvist at fravige
beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Miljø- og fødevareministeren
vil følge principperne i museumsloven.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer
arkæologiske fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter
blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan
fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse. Miljø- og
fødevareministeren vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæssige hensyn efter
museumsloven i forhold til det konkrete anlægsprojekt. Miljø- og fødevareministeren vil i
forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af
sagerne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3 (forhold til anden lovgivning) samt
bilag 2 og 3.
Det foreslåede
stk. 2
fastsætter, at miljø- og fødevareministeren efter denne lov varetager
afvandingsmæssige og øvrige hensyn efter lov om vandløb, for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet, under overholdelse af Danmarks
forpligtelser i henhold til Traktaten mellem Danmark og Tyskland angående Ordning af de som
Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståede spørgsmål, herunder
Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.
At ministeren varetager interesserne alene efter denne lov, skal forstås på samme måde som i stk.
1, jf. bemærkningerne ovenfor. Den foreslåede bestemmelse vedrører ikke de beføjelser, som tillagt
44
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
den dansk- tyske grænsevandløbskommission. Det vil sige, at de vandløb, som
grænsevandløbskommissionen er vandløbsmyndighed for, ikke er omfattet af bestemmelsen.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 finder alene anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den
efterfølgende administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives
og vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført, og hvis der som led i
driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde,
finder de normale regler anvendelse.
Selv om bestemmelserne indebærer, at dele af den almindelige natur- og miljø- og
beskyttelseslovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet
ved, at miljø- og fødevareministeren skal inddrage disse hensyn ved meddelelse af tilladelse til
anlægsprojektet, ligesom Naturstyrelsen ved projekteringen og udførelsen af projektet skal
inddrage disse hensyn.
Fravigelsen sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de
fravegne bestemmelser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesniveau, der normalt
varetages af bestemmelserne.
Miljø- of fødevareministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse
inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne. Det er hensigten, at miljø- og
fødevareministeren ved Naturstyrelsen vil projektere og gennemføre anlægsprojektet i dialog med
de kommunale og statslige myndigheder omkring hensigtsmæssig arealanvendelse,
adgangsforhold, beskyttelsesforhold og lignende og i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse
af anlægsarbejdet vil samarbejde med relevante myndigheder. Der henvises til den foreslåede § 1,
stk. 2.
Den foreslåede § 2 gælder kun for den del eller de dele af et areal, som er nødvendige for anlægget
af vildsvinehegnet. For andre arealer, der ikke er nødvendige for anlægget, og som evt. måtte være
omfattet af beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven, skovloven, Tøndermarskloven eller
museumsloven, foreslås ingen ændringer. For sådanne arealer vil det uændret være
naturbeskyttelseslovens eller museumslovens bestemmelser, der vil være gældende.
Det foreslåede
stk. 3
oplyser, at oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter og
kulturhistoriske forhold, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af
vildsvinehegnet fremgår af bilag 2 og 3.
Til § 3
I landzoner må der ikke i henhold til § 35 i planloven uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående
bebyggelse og ubebyggede arealer. Planloven foreskriver også, at kommuner er forpligtede til at
sikre et opdateret plangrundlag, såfremt der sker væsentlige ændringer i kommunernes
45
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
arealanvendelse, og at disse væsentlige ændringer, eksempelvis opførelse af større bygninger, først
kan iværksættes, når det opdaterede plangrundlag foreligger.
Det foreslåede
1. pkt.
fastslår, at § 35, stk.1, om landzonetilladelse ikke finder anvendelse ved
projektering og anlæg af vildsvinehegnet efter den foreslåede § 1 i dette lovforslag. Det betyder, at
tilladelse efter § 1 indebærer, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til opførelse af hegnet,
herunder heller ikke til de midlertidige foranstaltninger, placering af evt. erstatningsnatur m.v. Det
foreslåede
2. pkt.
fastsætter, at reglerne i lov om planlægning om kommune- og lokalplaner ikke
finder anvendelse på ved projektering og anlæg af vildsvinehegn.
Forslaget er begrundet i forslaget om, at miljø- og fødevareministerens tilladelse efter § 1, stk. 2,
skal udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet. Miljø- og fødevareministeren vil således i
forbindelse med projektering og meddelelse af anlægstilladelse til vildtsvinehegnet foretage en
afvejning af de forskellige planlægningsmæssige interesser, som er knyttet til fastlæggelsen af
linjeføringen og krav til hegnets konstruktion.
Det foreslås derfor, at gennemførelsen af anlægsprojektet ikke kræver en fysisk planlægning efter
planloven. Det er derfor ikke påkrævet, at vedtage nye planer eller ændre eksisterende planlægning
for at gennemføre anlægsprojektet. Arbejderne i § 1 kræver heller ikke dispensation el. lign. fra
eksisterende planlægning.
Den foreslåede løsning indebærer således, at kommunerne ikke skal træffe afgørelse eller
planlægge efter planlovens almindelige regler. Der er heller ikke er behov at regulere projektet efter
planlovens § 3, hvorefter erhvervsministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser, kan
fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven,
og hvorefter ministeren i særlige tilfælde kan bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er
forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse
efter § 35, stk. 1.
Til § 4
Efter det foreslåede
stk. 1.
har miljø- og fødevareministeren, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendoms
udendørsarealer med henblik på at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger
og andre undersøgelser af udendørsarealer vedrørende projektering og anlæg af vildsvinehegnet.
Det fastsættes i det foreslåede
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren minimum 14 dage før
gennemførelsen af forberedende undersøgelser efter stk. 1 skal give skriftligt besked til de berørte
grundejere eller brugere. Er dette ikke er muligt, skal oplysning om de forberedende undersøgelser
offentliggøres i lokale medier eller lignende.
Offentliggørelsesmåden bestemmes af miljø- og fødevareministeren, som kan vælge den måde, som
skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsen af de beslutninger m.m., der er tale om.
Offentliggørelsen kan for eksempel ske på anlægsmyndighedens, kommissarius' eller kommunens
hjemmeside, ved indrykning af annoncer i stedlige dagblade eller ved fremlæggelse til gennemsyn
på det lokale bibliotek, forsamlingshus eller lignende.
46
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Bestemmelserne supplerer og skal ses i sammenhæng med § 3 og § 12 i bekendtgørelse af lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20.
november 2008, som ændret ved § 142 i lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Til § 5
Efter det foreslåede
stk. 1
bemyndiges miljø- og fødevareministeren til ved ekspropriation at
erhverve de arealer og ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er
nødvendige for projektering, anlæg og vedligeholdelse af vildsvinehegnet.
Ekspropriation kan gennemføres som en tvungen afståelse af ejendomsretten til enten hele
ejendommen (totalekspropriation) eller til en del af en ejendom (delvis ekspropriation).
Ekspropriation kan være et indgreb, som ikke er permanent, men alene midlertidigt. Det kan f.eks.
være ekspropriation til midlertidig brug af arbejdsarealer.
Ekspropriationen kan også ske ved, at der pålægges en rådighedsbegrænsning – en servitut: En
begrænsning som pålægges en ejendom ved ekspropriation. Der kan være tale om både
tilstandsservitutter og rådighedsservitutter. Et servitutpålæg kan, f.eks., at den tilstødende
bevoksning bliver underlagt begrænsninger i forhold til afstanden til hegnet og i forhold til
omfanget af bevoksningen. Der kan endvidere i samme forbindelse blive pålagt en begrænsning på
de tilstødende bygninger og øvrige faste anlæg eller konstruktioner.
Det er forventningen, at etablering af et vildtsvinehegn ved den dansk-tyske grænse vil påvirke ca.
220 ejendomsnumre fordelt på ca. 320 matrikler. Det er forventningen, at projektet kun vil
nødvendiggøre et begrænset antal egentlige arealerhvervelser.
Det er således forventningen, at det vil være tilstrækkeligt til at pålægge de berørte ejendomme
servitutter, der sikrer at ret til at placere hegnet på ejendommen og den nødvendige adgang til
hegnet fra begge sider af hegnet med henblik på etablering og vedligeholdelse af hegnet.
Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt at ekspropriere arealer til brug
for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. Dette forventes i et vist omfang at blive
nødvendigt i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse. Når anlægsarbejderne er færdige,
retableres de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt og leveres tilbage til den
oprindelige ejer.
Efter forslaget til
stk. 2
sker ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom (herefter ekspropriationsprocesloven).
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
indebærer, at miljø- og fødevareministeren kan ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer, og såfremt der foreligger særlige personlige grunde.
Ved »særligt indgribende« sigtes til en situation, hvor miljø- og fødevareministeren vurderer, at
der er en betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret.
Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil
derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv
47
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
om ejendommen kun delvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i
forbindelse med projektets gennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise ekspropriation
eller de ulemper, som projektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af projektet, er opfyldt, kan
miljø- og fødevareministeren kun i særlige tilfælde ekspropriere de pågældende ejendomme før
linjebesigtigelsen. Det vil således herudover være et krav, at ejeren har særlige personlige årsager
til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære ekspropriation.
Særlige personlige årsager kan f.eks. være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale
årsager.
Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfælde ligeledes kunne opfylde
kriteriet om »særlige personlige grunde«. De »særlige personlige grunde« vil i sådanne tilfælde
kunne foreligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomheder vil
kriteriet om en særlig personlig grund ligeledes kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et
betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.
En fremrykning af ekspropriationer vil kun komme på tale, hvis ejeren af den pågældende ejendom
eller erhvervsvirksomheden anmoder herom.
Efter
stk. 4
fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Når servitutter pålægges ved ekspropriation, skal der betales erstatning for den forringelse, der
derved sker af ejendommens værdi, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4. Forårsager
servitutpålægget ikke noget tab, skal der ikke betales erstatning. Den konkrete prissætning af en
servitut vedrørende hegnet kan først fastsættes efter en gennemgang af de konkrete tab, som
hegnet vil medføre for den enkelte lodsejer. Eksempelvis kan hegnet i visse tilfælde medføre
begrænsninger på drift af landbrugsjord, da der skal være muligheden for at vedligeholde hegnet og
dermed fri passage langs begge sider af hegnet, ligesom hegnet kan betyde hindringer for til- og
frakørsel til arealerne m.v.
Til § 6
Den forslåede bestemmelse i
stk. 1,
giver miljø- og fødevareministeren adgang til at delegere
beføjelser efter loven til Naturstyrelsen, en anden under ministeriet oprettet styrelse eller efter
aftale med vedkommende minister andre statslige myndigheder. Bestemmelsen svarer til den
almindeligt forekommende hjemmel i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning til at delegere
beføjelser til en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder. Dette giver mulighed for en til enhver tid
fleksibel organisering af ministeriets opgaver. Miljø- og fødevareministeren vil altså kunne delegere
sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki
uanset myndighedens placering i hierarkiet. Derudover kan ministeren efter forhandling med
vedkommende minister delegere opgaver til statslige myndigheder uden for ministerierne. Der kan
alene ske delegation til statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af den forslåede
bestemmelse ske delegation til kommuner, regioner, private virksomheder eller organisationer.
48
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
I
stk. 2
foreslås det, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende
minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor
miljø- og fødevareministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige
myndigheder uden for Miljø- og Fødevareministeriet. Der består i disse tilfælde ikke et over-
/underordnelsesforhold mellem miljø- og fødevareministeren og den pågældende myndighed. Ved
andre statslige myndigheders varetagelse af f.eks. myndighedsopgaver for miljø- og
fødevareministeren efter delegation bevarer miljø- og fødevareministeren sine beføjelser, herunder
instruktionsbeføjelsen, i relation til de delegerede opgaver, da myndigheden på det delegerede
område funktionelt vil høre under miljø- og fødevareministeren.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at miljø- og fødevareministerens afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. I det foreslåede
stk. 2
fastsættes, at afgørelser truffet af en myndighed, til
hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, ikke kan påklages til ministeren eller anden
administrativ myndighed.
Forslagene indebærer, at afgørelserne alene kan indbringes for domstolene efter de almindelige
regler herom. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift
samt grundet projektets særlige karakter.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århuskonventionen, hvorefter
offentligheden skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private
personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale
bestemmelser, der vedrører miljøet. Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til § 8.
Til § 8
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
vil der være en frist på 6 måneder efter, at en afgørelse er
meddelt eller offentligt annonceret, for at anlægge en sag til prøvelse af afgørelsen ved domstolene.
Søgsmålsfristen omfatter afgørelser efter loven. Søgsmålsfristen afbrydes ved sagsanlæg, dvs. ved
at indgive stævning til retten. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er meddelt
adressaten, eller, hvis afgørelsen er offentliggjort, fra tidspunktet fra bekendtgørelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 4, 1. pkt., som fastsætter, at
anlægstilladelsen efter § 1, stk. 2, offentliggøres samtidig med, at tilladelsen meddeles til
Naturstyrelsen.
Tilsvarende bestemmelser, der fastsætter en søgsmålsfrist på 6 måneder, findes § 54 i lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og en række andre love på
miljøområdet. Formålet med bestemmelserne og denne bestemmelse er at sikre, at retstilstanden
ikke er uvis over længere tid. Med den foreslåede søgsmålsfrist i stk. 1 sikres det, at der efter en vis
periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse eller beslutning efter
49
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Lovudkast: Lovpakken om afrikansk svinepest m.m., fra miljø- og fødevareministeren
loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den
pågældende afgørelse eller beslutning.
Det foreslås i
stk. 2,
at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne
lov, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven.
Udgangspunktet efter retsplejeloven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den
vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.
Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes
fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 2, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde
taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, såfremt omkostningerne i modsat fald vurderes
at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller
internationale forpligtelser m.v. er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelsen af kravet i Århuskonventionen og VVM-
direktivet om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal
derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og direktivet, herunder den praksis fra EU-
domstolen, der knytter sig hertil. jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien.
Det bemærkes i den forbindelse, at EU er kontraherende part under Århuskonventionen, og at
konventionen derfor også til dels er gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse
med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse.
Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt
EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.3.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det ønskes, at loven
træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til projektets fremdrift.
50