MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 361: Reguleringen af brændeovne og erfaringer fra skrotningsordningen for gamle brændeovne, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 361
Offentligt

NOTAT

Regulering af brændeovne og erfaringer fra skrotningsordningen

Partikelkrav til nye brændeovne i Danmark og EU

Ca. 70 % af partikelforureningen fra danske kilder kommer fra brændefyring i

brændeovne, pejseindsatser, kedler mv. Nye brændeovne udleder i gennemsnit 60-80 pct.

færre partikler end en gammel brændeovn fra før 2005, ligesom de har væsentligt bedre

virkningsgrad, dvs. de udnytter brændet bedre.

Brændeovne, pejseindsatser mv. er reguleret i brændeovnsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1

MW), som siden 2008 har indeholdt emissionskrav til nye brændeovne.

Bekendtgørelsens emissionskrav blev senest skærpet i 2017, så nye brændeovne i dag

maksimalt må udlede 4 gram partikler pr. kg træ (mod 10 gram i 2008). Der stilles ikke

krav til ældre brændeovne, men det er ikke tilladt at tilslutte en ældre brændeovn på ny,

hvis den ikke lever op til brændeovnsbekendtgørelsens krav.

I 2020 træder EU-regulering i kraft for brændekedler og i 2022 træder EU-regulering for

nye brændeovne i kraft, som er på niveau med de nuværende danske grænseværdier.

Anden regulering

Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlig forurening, kan kommunen give ejeren påbud om

at nedbringe forureningen. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 42 stk. 1.

I Bygningsreglementet er der fastlagt funktionskrav til aftrækssystemer (skorstene).

Skrotningsordningen for ældre brændeovne

Skrotningsordningen i 2015-2016 havde til formål at øge udskiftningen af ældre

brændeovne, da ældre brændeovne fra før 1990 i gennemsnit udleder fem gange så mange

partikler som en ny ovn.

Med skrotningsordningen var det muligt at få 2.000 kr. i skattefrit tilskud, hvis man

skrottede sin gamle brændeovn fra 1990 eller før og havde en gyldig skrotningsattest

udarbejdet af en skorstensfejer.

Ordningen omfattede hele landet, da brændeovne især er udbredt i parcelhus- og

sommerhusområder og i mindre grad i etageejendomme i byerne. Der var afsat 45 mio.

kroner til ordningen, som blev afsluttet i december 2016, da alle midlerne var opbrugt.

Effekt af ordningen

Skrotningsordningen kan betragtes som den hidtil mest effektfulde indsats for at

accelerere udskiftningen af ældre brændeovne, idet den medførte, at lige over 20.000 af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 361: Reguleringen af brændeovne og erfaringer fra skrotningsordningen for gamle brændeovne, fra miljø- og fødevareministeren

de ældste og mest forurenende ovne blev skrottet. Skorstensfejerlauget har over for

Miljøstyrelsen oplyst, at det ifølge deres oplysninger var op mod 90 pct. af

tilskudsmodtagerne, der valgte at skifte til en ny brændeovn, mens godt 10 pct. valgte helt

at skrotte deres ildsted.

Det er uvist, hvor mange ovne fra 1990 eller før, der alligevel ville være blevet udskiftet i

det år, hvor ordningen løb, som led i den ’naturlige’ udskiftning – det såkaldte

dødsvægtstab. De Danske Brændeovnsproducenter (DAPO) har oplyst, at der i ordningens

levetid blev solgt ca. 10.000 flere brændeovne end normalt. Miljøstyrelsen vurderer på

den baggrund, at mindst halvdelen af de 20.000 støttede skrotninger har været ekstra ud

over den naturlige udskiftning.

En anden effekt var den meget omfattende omtale af ordningen, både på sociale medier og

i traditionelle medier, om de miljømæssige og privatøkonomiske fordele ved at skifte til en

ny brændeovn. Dette understøttede ønsket om at accelerere udskiftningen af gamle

brændeovne ud over ordningens levetid.

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en oversigt over fordelingen af skrotninger i de enkelte

landsdele, som viser, at skrotningsordningen er blevet brugt af borgere i hele landet.

# Region

1 Region Midtjylland

2 Region Hovedstaden

3 Region Syddanmark

4 Region Sjælland

5 Region Nordjylland

Samlet

5381

4679

4433

3121

2281