Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 354
Offentligt
1867855_0001.png
23. november 2017
Notat
Esbjerg Havn
Esbjerg Østhavn, Etape 5 & 6
Projektbeskrivelse
Projekt nr.: 226102
Dokument nr.: 1225898128
Version 2
Revision
Projektbeskrivelse
Esbjerg Havn forventer, at efterspørgslen efter kaj og kajnære arealer vil
fortsætte. De seneste udvidelser af Østhavnen, Etape 3 og 4, er blevet taget i brug
i takt med, at de er blevet færdiggjort, og i 2019 forventes kapaciteten at være
fuldt udnyttet og ibrugtaget.
Prognoserne angiver et behov for yderligere ca. 1 mio. m
2
areal og ca. 1.000 m
kaj i løbet af perioden 2020 til 2030. Esbjerg Havns bestyrelse ønsker en
undersøgelse af mulighederne for at imødekomme dette behov.
Med det fremlagte forslag til udbygning af Østhavnen med Etaperne 5 og 6
forventes behovene at kunne imødekommes indtil år 2030.
Udarbejdet af RHO
Kontrolleret af DGP
Godkendt af RHO
1 Placering
Havneudvidelsen foreslås udført som en etape 5, placeret i forlængelse af Esbjerg
Østhavn samt i en efterfølgende etape 6, placeret som en havneø i søterritoriet
udfor Esbjerg Havn. Begge etaper ligger udenfor Natura 2000-området.
Bruttoområdet for havneudvidelsen er vist på Figur 1. Indenfor bruttoområdet skal
det endelige havnelayout fastlægges.
Etape 5 ligger mellem havnegrænsen og Natura 2000-områdets afgrænsning.
Etapen dækker det område, der er nævnt i kommuneplan 2016-26 som
perspektivområde for en havneudvidelse. Etape 5 ligger indenfor
Vadehavsfredningen, jf. Bekendtgørelse nr. 867 af 21/06/2007 om fredning og
vildtreservat i Vadehavet.
Etape 6 dækker et vandområde, der ligger indenfor det nuværende rammeområde
for havnedrift. Der er tale om et lavvandet område mellem sejlrenden og Natura
2000-området.
Etape 5 og 6 ligger udenfor Natura 2000-området men grænser op til Natura
2000-området. Der er holdt en afstand på minimum 5 m til Natura 2000-
afgrænsningen.
NIRAS A/S
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
T:
D:
E:
+45 8732 3232
www.niras.dk
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0002.png
Figur 1.
Bruttoområde for havneudvidelsen
Etape 5 og 6 ligger godt i forhold til vejadgang, idet der med vejforlængelsen af
E20 til Esbjerg Havn er etableret direkte adgang til Esbjerg Østhavn uden om
beboede områder. Vejadgangen til de nye områder kan således ske via
adgangsvejene til Esbjerg Østhavn (adgang 1 og 2 på Figur 1). Vejadgang til etape
6 kan etableres ved broforbindelse fra etape 5.
Etape 5 støder mod nord op til landområder i det åbne land, der er udlagt til natur
og rekreative formål under anvendelsen Naturnetværk (hhv. Kommuneplanramme
11-030-70 Natur ved Mådevej og 11-030-72 Vindmølleområde ved Mådevej).
Desuden er et smalt område langs kysten del af en udpegning af ”Større
sammenhængende landskaber”. Arealer umiddelbart nord for etape 5 er omfattede
af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttede naturtyper (hhv. mose og sø).
2 Anlægsbeskrivelse
Figur 2 viser bruttoområdet for havneudvidelsen og det nuværende forslag til basis
layout for etape 5 og 6. Det endelige layout kan adskille sig fra basis layoutet, idet
der indenfor bruttoområdet skal gennemføres optimering af havnelayoutet med
bl.a. hydrauliske modelkørsler, for at fastlægge det endelige layout for
udvidelserne. Der er dog dele af basis layoutet, som ikke kan ændres ved den
forestående optimering, på grund af ydre bindinger. Områder, hvor den
forestående optimering kan medføre ændringer i forhold til basislayoutet, er vist
med rød skravering på Figur 2.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0003.png
Figur 2.
Havneudvidelse, Etape 5 og 6.
2.1 Etape 5:
Den største del af området udgøres af vader, der i dag er tørre ved lavvande. På
den yderste del tiltager vanddybden til knap 4 m ved lavvande.
I grove træk parallelforskydes havnens SØ-lige afgrænsning 300 m mod SØ ned
mod rækken af højspændingsmaster. Materialer fra den nuværende
stenkastningsindfatning genbruges og det smalle brakvandsområde, der forbinder
Præstegårdsbækken med Vadehavet forlænges.
Stenkastningsindfatningen fortsættes mod SV og afsluttes i en bue langs den
naturlige rende, der løber ca. 300 m SV for Capricornkajen.
Mod svajebassinet etableres en kaj med 50 m bred kajgade i kote +4,5 m DVR90.
Bassinet foran udvides og uddybes til -7,5 m MLWS (MeanLowWaterSpring).
Bagarealet fyldes til kote +5,0 m DVR90 med sand fra den løbende oprensning af
sejlrenderne til Esbjerg Havn eller fra Nordsøen.
Kajgader og baglandsarealerne etableres som udgangspunkt med stabilgrus og
skærvebelægning, og kan derefter etableres med tæt belægning, hvis
aktiviteterne kræver det.
Den sydlige del af Etape 5 området skærmer det nuværende Østhavnsbassin mod
bølger fra sydlig retning og forventes at kunne udformes så de fremtidige
oprensningsmængder fra Østhavnsbassinet reduceres.
2.2 Etape 6:
Etape 6 er placeret ved det geografiske stednavn: ”Købmandssand”.
Vanddybderne varierer mellem 1 og 5,5 m MLWS og er således beskedne i
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0004.png
området. På den baggrund forventes det, at landopfyldningen kan ske uden
voldsomme ændringer i strøm og sedimentationsforhold.
Indfatningstypen (hhv stenkastning og Kaj) fremgår af Figur 2. Mod svajebassinet
etableres en kaj, de resterende sider indfattes med stenkastning. Langs kajen
etableres en 50 m bred kajgade i kote +4,5 m DVR90. Bagarealet fyldes til kote
+5,0 m DVR90 med sand fra den løbende oprensning af sejlrenderne til Esbjerg
Havn eller fra Nordsøen.
Kajgader og baglandsarealerne etableres som udgangspunkt med stabilgrus og
skærvebelægning, og kan derefter etableres med tæt belægning, hvis
aktiviteterne kræver det.
Landforbindelsen skabes ind til etape 5 med en åben brokonstruktion hen over de
2 naturlige render. Broens længde bliver ca. 500 m og frihøjden under omtrent 5
m.
Det forventes, at tidevandsstrømmen, der vil løbe SV om området, vil skabe og
vedligeholde en rende, der kan bruges af alle lystfartøjer, også dem der ikke vil
kunne komme under adgangsbroen. Desuden vil den sikre adgang for serviceskibe
til vedligehold af elmasterne mellem Esbjerg og Fanø.
Som ved andre af havnens bassiner uddybes en ca. 50 m bred rende (markeret
med grøn signatur på Figur 2) langs kajen mod svajebassinet. Herved undgås, at
skibe, der anløber med maksimal dybgang ved højvande, kommer til at stå på
bunden ved lavvande. Renden graves langs det nuværende bassin, således at den
effektive svajediameter på 400 m bevares, og bassinet udvides ca. 50 m.
Selvom skibene, der i fremtiden anløber Østhavnen og de nye anlæg, bliver lidt
større, op til en skibslængde (LOA) på 235 m, forventes simuleringerne at
bekræfte, at 400 m diameter er tilstrækkeligt, da manøvreringen vil foregå i delvis
læ af Etape 6-Øen.
2.3 Infrastruktur
Den fremtidige totale bredde på sejlrenden og svajebassinet øges med 50 m og en
rende langs kajerne uddybes til -10,5 m MLWS. Det eksisterende vejanlæg
(adgang 1 og 2) vurderes umiddelbart til at have kapacitet nok.
Kystdirektoratet og Esbjerg Havn har flere klappladser i Grådyb Tidevandsområde,
hvoraf to ligger umiddelbart nord og syd for etape 6. Dette forhold vil blive
afklaret mellem Esbjerg Havn og Kystdirektoratet og belyst i VVM undersøgelsen.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0005.png
3 Fremtidig arealanvendelse
I nedenstående afsnit beskrives hvorledes havnearealerne forventes indrettet og
anvendt.
3.1 Indretning af havnearealerne
3.1.1
Bygninger
De bygninger, som opføres, vil typisk være værksteder, planlagre, haller som
anvendes til havneerhverv f.eks. lagerhaller, produktionshaller, mandskabs- og
administrationsbygninger samt siloer til flydende eller løst massegods.
Der ønskes mulighed for at etablere bygninger og siloer i op til 40 meters højde.
De nye havnearealer forventes ikke bebygget med højere tæthed end de
nuværende havnearealer.
3.1.2
Bevægeligt havneudstyr og godsoplag
På alle havnearealerne kan der anvendes højt bevægeligt havneudstyr, som
mobilkraner på ca. 80 m, specialkraner på ca. 120 m og diverse transportmateriel
og udstyr på ca. 20 m.
Nær ved kajerne vil der i perioderne mellem udskibninger, kunne ske opstilling af
projektgods i varierende højde. Godset samles og gøres klart således at lastningen
af installationsfartøjerne kan ske hurtigt. Pt. placeres ca. 90 m høje vindmølletårne
opretstående. Det er forventeligt, at der i fremtiden vil kunne forekomme
tidsbegrænset oplag af højere gods.
Der forventes anløb af samme slags skibe som i den nuværende havnedrift
.
3.2 Driftsaktiviteter på havnearealerne
De nye havnearealer vil blive anvendt til for eksempel maritim servicevirksomhed,
skibstrafik-, industri-, produktions-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og
oplagsvirksomheder, pakhusfaciliteter, håndtering af stykgods, containere,
projektgods og trailere, sten- og grusproduktion og lign.
Aktiviteterne forventes at være sammenlignelige med aktiviteterne på nuværende
havnearealer.
Aktiviteterne på havnearealerne vil overvejende bestå i lastning og losning af
forskellige godstyper, lager- og opbevaringsaktiviteter, montering og klargøring af
vindmøllekomponenter til udskibning, maritime serviceaktiviteter samt drift af de
forskellige virksomheder på havnen.
Lastning og losning afhænger af godstypen:
Containere og større stykgods håndteres med forskellige krantyper
(mobilkraner eller sporbundne kraner) samt evt. truck, reachstacker eller
gaffeltruck.
Trailere bugseres med truck/tug masters.
Løst massegods (løs bulk) lastes/losses med transportører direkte fra/til siloer
og planlagre eller med krangrab, pneumatiske sugeanlæg eller kraner med
snegl, hvis transporten til og fra skib sker til lastbiler uden yderligere
opmagasinering på havnearealerne.
Pumpbart bulk (flydende eller luftbåren) pumpes via nedgravede rørsystemer
eller via rørsystemer på rørbro direkte mellem tankanlæg/siloer og skib.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0006.png
Skrot lastes/losses med forskellige krantyper (mobilkraner eller sporbundne
kraner) udstyret med polypgrab.
De virksomheder, som forventes at etablere sig på arealerne, kan for eksempel
være produktionsvirksomheder, der forarbejder importerede råprodukter eller
producerer emner, som skal udskibes. Det kan også være virksomheder, som
håndterer trailers, containere, stykgods eller bulk. Af andet erhverv kan være
skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Herunder også
mandskabs- og kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv,
der arbejder med skibsfart og maritime aktiviteter.
Det forudsættes, at der kan etableres 10-40 virksomheder i området ud over
almindelige mandskabs- og kontorfaciliteter for øvrige interessenter i havnen. Af
disse virksomheder forventes det, at op til ca. 20 virksomheder vil være omfattet
af reglerne for miljøgodkendelse iht. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (LBK nr. 1189
af 27/09/2016).
Virksomhederne på havnen skal enkeltvis overholde gældende grænseværdier for
støj, vibrationer og udledning af forurenende stoffer til luften mv.
Der forventes etableret virksomheder i miljøklasse 3-7 på havnearealerne. VVM
undersøgelsen kan vise behov for en begrænsning af miljøklassen i delområder.
Som udgangspunkt forventes en støjgrænse i skel på 70 dB(A).
Processpildevand, sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne
skal afledes til Esbjerg Kommunes renseanlæg. Overfladevand skal, afhængig af
områdets aktiviteter, afledes enten til Esbjerg Kommunes renseanlæg, udledes til
havnebassiner via overfladevandssystem med eventuelle rensefunktioner eller via
nedsivning på havnearealerne til Vadehavet. De specifikke krav vil blive fastlagt i
VVM-undersøgelsen.
Ovenstående ramme benyttes som forudsætning for VVM-vurderingerne.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0007.png
Input til
scoping
Esbjerg Østhavn etape 5 og 6
ESBJERG HAVN
23. NOVEMBER 2017
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0008.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
Input til scoping
Emner på søterritoriet
Emner på land
Fravalgte emner
3
5
7
9
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0009.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
Projekt nr.: 226102
Dokument nr.: 1225898127
Version 1
Revision
1 Input til scoping
I det følgende fremgår bygherre og rådgivers (NIRAS) input til den forestående
scoping, der udarbejdes af Esbjerg Kommune og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Formålet med en scoping er at afgrænse miljøkonsekvensrapportens indhold og
angive metode og omfang for de emner, der skal belyses i
miljøkonsekvensrapporten. Scopingen foretages samlet for selve projektdelen
(VVM) og for plandelen (MV).
En scoping skal identificere de emner, som indledningsvist forventes at have
sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet, direkte eller indirekte. Scopingen
tager udgangspunkt i de miljøfaktorer, som er defineret i hhv.:
§ 20 stk. 4 og stk. 5 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017)
§ 3 stk. 2 og stk. 3 i Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM)
af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne (BEK nr. 450 af
08/05/2017).
Udarbejdet af SPN, LRM
Kontrolleret af RHO
Godkendt af RHO
Disse miljøfaktorer er oplistet i nedenstående skema sammen med de emner, der
forventes at blive anvendt som overskrifter i miljøkonsekvensrapporten (Se Tabel
1.1). Formålet med skemaet er at vise, hvilken af de overordnede miljøfaktorer
hvert emne i miljøkonsekvensrapporten primært relaterer sig til.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0010.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
Tabel 1.1: Indledende afgrænsning af relevante miljøfaktorer og emner i miljøkonsekvensrapporten.
Miljøfaktorer
Befolkningen og
menneskers sundhed
Emne i miljøkonsekvensrapporten
Befolkning og sundhed
Trafik
Skibstrafik
Støj og vibrationer
Natura 2000
Bilag IV arter
Vandområdeplaner
Natur på land
Marinbiologi
Den biologiske
mangfoldighed
med
særlig vægt på arter og
naturtyper beskyttet i
henhold til
habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet
Jordarealer
Arealforbrug
Jordbund
Jord- og grundvandsforurening
Vand
Vandafledning
Luft
Luft og emissioner
Klima
Klima
Materielle goder
Kulturarv og landskab
Råstoffer, ressourcer, materialer og affald
Landskab og kulturhistoriske forhold
Visuelle forhold
Marinarkæologi
I miljøkonsekvensrapporten vil ligeledes indgå et afsnit, hvor emner under
miljøfaktoren ”Risici for større ulykke eller katastrofer” behandles. Endvidere vil
miljørapporten forholde sig til samspillet mellem ovenstående faktorer.
Her følger en beskrivelse af de emner, som bygherrerådgiver indtil videre har
identificeret som relevante i dette projekt. Emnerne er inddelt efter emner på
søterritoriet og emner på land.
Natura 2000-områder og bilag IV-arter omfatter både forhold på havet og på land.
For overskuelighedens skyld foreslås det, at beskrivelser og vurderinger heraf
samles i ét kapitel i miljøkonsekvensrapporten og i nedenstående gennemgang
beskrives det som et emne på søterritoriet, idet de fleste interesser er knyttet til
søterritoriet.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0011.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
1.1 Emner på søterritoriet
I det følgende gennemgås de relevante emner på havet samt et udkast til
beskrivelse af, hvordan hvert emne foreslås behandlet i
miljøkonsekvensrapporten.
Hvor der ikke står andet, forventes de enkelte emner behandlet og vurderet på
baggrund af eksisterende data, der kan indhentes fra f.eks. Esbjerg Kommune,
relevante databaser, interesseorganisationer mv. Det er noteret, hvis det
forventes, at der skal anvendes modelberegninger eller foretages undersøgelser i
felten.
1.1.1
Kystmorfologi, morfologi og sedimentspredning
Beskrivelse, modellering og vurdering vedrørende ændringer i bølgeklima,
strømforhold, kystmorfologi, morfologi og sedimentspredning behandles af DHI og
afrapporteres i baggrundsrapport til miljøkonsekvensvurderingen.
Det forventes, at der er behov for at gennemføre 2D simuleringer af strøm- og
bølgeforhold i området mellem Esbjerg og Fanø samt sedimenttransport, og at der
skal vurderes på den morfologiske udvikling samt en mulig ny ”ligevægts-
batymetri” baseret på de detaljerede modelberegninger af strømforholdene og
sedimenttransporten.
Det foreslås, at der studeres en typisk vintermåned og en typisk sommermåned.
Der vil forventeligt være fokus på de overordnede forhold i et større område – for
eksempel vil mulige ændringer i vandskellet mellem Grådyb Tidevandsområde og
Knude Dyb skulle dokumenteres.
I forhold til anlægsfasen vil der blive modelleret på sedimentspredning fra
uddybningsaktiviteter samt fra klapning af de opgravede materialer.
Landopfyldningen vil ske med rene sedimenter og ikke give anledning til
sedimentspild. Sedimentspredningsberegningerne kan gennemføres på basis af de
detaljerede strømberegninger samt information om sedimentegenskaber i
uddybningsområderne.
De væsentligste beskrivelser og konklusioner fra baggrundsrapporten opsummeres
i miljøkonsekvensrapporten, og resultaterne anvendes blandt andet i forbindelse
med vurdering af påvirkninger af Natura 2000-områder, vandområdeplaner samt
bundflora og fauna.
Ifølge oplysninger fra Esbjerg Kommune skal der være fokus på erosion langs
kysten øst for etape 5, idet det ikke kan udelukkes, at etableringen af Esbjerg
Østhavn har forøget erosionen langs kysten og måske har blotlagt nedgravede
rørledninger.
1.1.2
Natura 2000-områder og bilag IV-arter
Projektområdet ligger meget tæt på Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet, og
beskrivelser og vurderinger af påvirkninger af udpegningsgrundlaget for dette
internationale naturbeskyttelsesområde vil derfor være et af de helt centrale
emner i miljøvurderingerne.
Beskrivelser og vurderinger af forhold vedrørende Natura 2000-områder og bilag
IV-arter vil blandt andet blive baseret på viden fra tilsvarende projekter og
eksisterende data fra området. DCE og DOF foretager regelmæssigt fugletællinger
og optællinger af pattedyr i Vadehavet – herunder af en række områder i
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0012.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
nærheden af projektområdet. Det forventes derfor, at beskrivelser og vurderinger
af påvirkninger af fugle og havpattedyr på udpegningsgrundlaget primært kan
baseres på eksisterende viden fra tidligere optællinger og registreringer i området.
Der kan dog derudover være behov for at indhente yderligere viden om
forekomster af ynglefugle i nærheden af projektområdet. Disse undersøgelser vil
blive målrettet mod de nærliggende områder, hvor der ikke foreligger oplysninger
om forekomster af eventuelle ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Ydermere kan
der være behov for at gennemføre en registrering af ålegræsforekomster i
områder, hvor der eventuelt sker ændringer i sedimentforholdene.
Vurderingerne af påvirkninger af Natura 2000-områder vil blandt andet blive
baseret på resultaterne fra modellering og vurdering vedrørende ændringer i
bølgeklima, strømforhold, kystmorfologi, morfologi og sedimentspredning (se
afsnit 1.1.1). Der er desuden en tæt sammenhæng mellem forvaltningen af Natura
2000-områder og vandområdeplanerne, og derfor vil vurderingerne af opfyldelse
af målsætningerne i vandområdeplanen også indgå i vurderingen af påvirkninger
af Natura 2000-området.
I forhold til bilag IV-arter, så vurderes det umiddelbart, at de bilag IV-arter, som
potentielt kan forekomme indenfor eller i nærheden af projektområdet, og som er
relevante i forhold til projektet, omfatter odder, marsvin og snæbel samt eventuelt
arter af flagermus. Odder, marsvin og snæbel er alle på udpegningsgrundlaget for
Natura 2000-område nr. 89, hvorfor beskrivelse og kortlægning af disse arter vil
blive baseret på samme som ovenstående.
Vurderingerne af internationale naturbeskyttelsesinteresser vil blive gennemført i
henhold til den gældende lovgivning, vejledninger hertil samt afgørelse fra Natur-
og Miljøklagenævnet samt EU-domstolen.
1.1.3
Vandområdeplaner
For at sikre en fyldestgørende beskrivelse af projektet i henhold til
vandområdeplanerne, foreslås det, at der udarbejdes en vurdering af, om
projektet vil være til hinder for opfyldelsen af målsætningerne for den økologiske
og kemiske tilstand i de gældende vandområdeplaner.
De eksisterende forhold i vandområderne vil blive beskrevet med udgangspunkt i
eksisterende data, herunder data fra basisanalysen og vandområdeplanen.
Vurderingerne i forhold til vandområdeplanerne vil tage udgangspunkt i de i
Vandrammedirektivets fastsatte miljøkvalitetskrav, som er implementeret i
vandområdeplanerne. Formålet med vurderingerne er at belyse, om projektet vil
medføre, at vandområdets tilstand forringes, og om målsætningen om god
økologisk og kemisk tilstand ikke kan opnås.
1.1.4
Marinbiologi
Marinbiologi omfatter en beskrivelse og vurdering af eventuelle ændringer for:
Havbunden, bundflora og –fauna, fisk, havpattedyr og fugle. Vurderinger foretages
bl.a. på baggrund af vurderingerne af internationale naturbeskyttelsesinteresser
(Natura 2000-områder og bilag IV-arter), vandområdeplaner samt resultaterne fra
modellering og vurdering vedrørende ændringer i bølgeklima, strømforhold,
kystmorfologi, morfologi og sedimentspredning (se afsnit 1.1.1).
Der foretages desuden en dykkerundersøgelse af havbunden i projektområdet med
henblik på at kortlægge forekomst og udbredelse af bundflora og -fauna.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0013.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
1.1.5
Skibstrafik
Risikoforholdene vedr. den fremtidige skibstrafik beskrives og vurderes med
udgangspunkt i de eksisterende forhold og de erfaringer som Esbjerg Havn,
Søværnets Operativ Kommando m.fl. har indsamlet gennem årene. Prognosen for
den fremtidige skibstrafik udarbejdes udfra det potentiale, som de nye arealer og
kajer skaber.
For at undersøge besejlingsforholdene forventes der gennemført
besejlingssimuleringer for det planlagte havnelayout hos FORCE Technology.
1.1.6
Marinarkæologi
Strandingsmuseet St. George skal medvirke til at afstemme behovet for og
omfanget af eventuelle feltundersøgelser, hvis der ved den indledende kortlægning
findes grund til dette.
1.2 Emner på land
I det følgende gennemgås de relevante emner på land samt en kortfattet
beskrivelse af, hvordan hvert emne foreslås behandlet i
miljøkonsekvensrapporten.
Hvor der ikke står andet, forventes de enkelte emner beskrevet og vurderet på
baggrund af eksisterende data, der kan indhentes fra f.eks. Esbjerg Kommune,
relevante databaser, interesseorganisationer mv. Det er noteret, hvis NIRAS
forventer at anvende modelberegninger eller foretage undersøgelser i felten.
1.2.1
Befolkning og sundhed
Under emnet behandles påvirkninger af befolkningen og eventuelle
sundhedseffekter fra:
1.
2.
3.
Afledte socioøkonomiske effekter af miljøpåvirkninger påvist i
miljøkonsekvensrapporten,
Eventuelle ændringer i rekreative forhold, samt
Eventuelle ændringer i trafiksikkerhed, støj og vibrationer, luftforurening,
lysforurening samt visuelle påvirkninger som følge af havneudvidelsen.
Punkt 1 og 2 behandles alene i afsnittet om befolkning og sundhed, mens emner i
punkt 3 vil blive belyst i andre afsnit i miljøkonsekvensrapporten. For flere af disse
vil der blive foretaget beregninger og/eller gennemført feltundersøgelser.
1.2.2
Trafik
Trafikforhold beskrives og vurderes på baggrund af eksisterende oplysninger. Som
grundlag for en vurdering af de trafikale påvirkninger af vejnettet omkring Esbjerg
Havn og Esbjerg by forventes det, at Esbjerg Kommune kan levere oplysninger
(evt. i form af trafikdata) for den nuværende trafik på de involverede veje. På
baggrund heraf opgøres vejtrafikmængderne før og efter udvidelsen, og der
foretages kapacitetsberegninger på knudepunkter.
1.2.3
Støj og vibrationer
Der udarbejdes støjberegninger for det eksisterende støjbidrag fra havnen og
havnevirksomhederne på baggrund af kendskab til eksisterende havneaktiviteter
og virksomheder i området. Påvirkningen fra havneudvidelsen vurderes ved
beregning af støj fra hhv. aktiviteter i anlægsfasen og aktiviteter i driftsfasen.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0014.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
Støjberegninger foretages ved hjælp af beregningsprogrammet SoundPLAN efter
Miljøstyrelsens gældende vejledninger.
Trafikstøj vurderes kvalitativt ud fra oplysninger om forventede ændringer i
trafikken.
1.2.4
Natur på land
Naturforhold på land forventes at kunne kortlægges på baggrund af eksisterende
viden fra Danmarks Miljøportal (herunder Danmarks Naturdata), relevant
faglitteratur, faglige rapporter samt en række VVM-redegørelser, der er lavet i
forbindelse med andre projekter på eller i nærheden af Esbjerg Havn.
Med den nuværende viden om projektet forventes det ikke, at der er behov for at
foretage feltundersøgelser for at kunne beskrive og vurdere eventuelle
påvirkninger af naturforhold på land.
1.2.5
Arealforbrug
Der redegøres for arealforbruget på søterritoriet til havneudvidelsen.
Arealforbruget vurderes i forhold til havnens potentiale for udvikling, alternative
placeringsmuligheder samt konsekvenser for det omgivende miljø. Emnet
behandles primært på baggrund af de beskrivelser og vurderinger, der bliver lavet
i øvrige afsnit i miljøkonsekvensrapporten.
1.2.6
Jord- og grundvandsforurening
Her behandles risiko for kontakt og spredning af eksisterende jordforurening og
grundvandsforurening samt risiko for generering af ny forurening ved
gennemførelse af projektet. Emner beskrives på baggrund af eksisterende viden
om lokaliteter, der er områdeklassificeret eller kortlagt efter jordforureningsloven.
1.2.7
Vandafledning
Udledninger af overfladevand og potentiel udledning af miljøfarlige stoffer fra
havnedrift kortlægges for eksisterende og fremtidige havnearealer. Nuværende og
forventede fremtidige aktiviteter beskrives med henblik på en vurdering af effekter
af spildevand, overfladevand og spild fra havneaktiviteterne. Vurderingerne
foretages ud fra tilgængelige data og erfaringer fra lignende projekter. Der
udarbejdes desuden en beskrivelse af principperne for afledning af overfladevand
fra kajarealer og fra virksomheder i området. Eventuelle kumulative effekter fra
øvrig tilledning af miljøfarlige stoffer til Grådyb Tidevandsområde vurderes.
1.2.8
Luft og emissioner
Luftforureningen i anlægs- og driftsfasen kortlægges og vurderes på baggrund af
eksisterende viden og ud fra viden fra lignende projekter, på baggrund af
emissionsberegninger. Hvis Esbjerg Kommune har eksisterende OML-beregninger
for de nuværende virksomheder, inddrages resultatet af disse beregninger i den
samlede vurdering.
1.2.9
Klima
Klimaforhold omfatter dels en beskrivelse af, om havneudvidelsen er tilpasset til
fremtidige klimaændringer, og dels en beskrivelse og vurdering af, om anlæg eller
drift af havnen vil kunne have en påvirkning på klimatiske forhold i forhold til øget
CO
2
- udledning.
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0015.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
I forhold til påvirkning på klimatiske forhold i forhold til øget CO
2
-udledning vil der
blive foretaget en overordnet beregning og vurdering af CO
2
-udledningen i anlægs-
og driftsfasen. Vurderingen fokuserer på materialeanvendelsen, herunder
produktion og transport af materialer.
1.2.10
Landskab og kulturhistorie
De eksisterende landskabelige forhold i og omkring projektområdet beskrives med
udgangspunkt i landskabskaraktermetodens principper. Analyse og vurdering laves
på baggrund af relevant viden om området, GIS-analyser samt en rumlig og visuel
analyse i felten. Vurderingen suppleres med visualiseringer fra udvalgte punkter
(se afsnit 1.2.11).
De kulturhistoriske værdier beskrives ud fra Esbjerg og Fanø Kommuners
kortlægninger af eksisterende værdier samt en besigtigelse i landskabet. Herefter
foretages en kvalitativ vurdering af påvirkningen fra havneudvidelsen.
1.2.11
Visuelle forhold
Med udgangspunkt i det fastlagte anlægsprojekt opbygges en 3D-model af
havneudvidelsen med et eksempel på de fremtidige bygningsanlæg. 3D-modellen
danner grundlag for udarbejdelse af fotorealistiske visualiseringer, der viser før-
og efter-situationen. Visualiseringerne indarbejdes i fotos taget fra det omliggende
landskab og opmålt med højpræcisions GPS. Fotostandpunkterne fastlægges med
fokus på offentligt tilgængelige områder samt områder med visuelle forandringer.
Fotostandpunkter fastlægges i samarbejde med Esbjerg og Fanø Kommuner.
1.3 Fravalgte emner
Med bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017) er det intentionen, at
scopingfasen kan anvendes til at fravælge emner, hvor det på forhånd kan afvises,
at projektet vil medføre væsentlige påvirkninger.
Bygherre og rådgiver foreslår at emnerne: Råstoffer og ressourcer, materialer
samt affald (der i nærværende projekt vil henvise til miljøfaktoren: Materielle
goder, jf. Tabel 1.1.) kan scopes ud.
Råstoffer og ressourcer
De nye havnearealer dannes ved opfyldning med rent sand fra den løbende
oprensning af sejlrender i Grådyb Tidevandsområde eller nærtliggende
indvindingsområder. Der tilføres således ikke andet materiale end det naturligt
forekommende sediment til landopfyldningen. Det bemærkes, at eventuelle
effekter fra klapning af uddybningsmaterialer behandles i det marinbiologiske
afsnit.
Der anvendes vand og energi svarende til forbruget i almindelige bygge- og
anlægsprojekter.
Materialer
Der anvendes materialer til anlæg af havnen som sand, grus, skærver, dæksten,
beton, stål og lignende. Materialer som disse anvendes almindeligt i almindeligt
forekommende bygge- anlægsprojekter og giver ikke anledning til væsentlige
miljøpåvirkninger.
Affald
Der findes regulativer for sortering, håndtering og aflevering af de forekommende
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0016.png
Esbjerg Havn
23. november 2017
www.niras.dk
affaldstyper på havne, som vil blive anvendt i forbindelse med anlæg og drift af de
nye havnearealer. Anlægget giver ikke anledning til specielle affaldstyper eller
andet end normalt forekommende affaldsmængder.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0017.png
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Henvendelse af 14/3-18 fra Fanø Kommune om Esbjerg Havns udvidelsesplaner
1867855_0018.png