Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 35
Offentligt
1803664_0001.png
NOTAT
Fyn
Ref. stepe
Den 10. oktober 2017
J.nr: SVANA-422-00001
International evaluering af marine modeller
–
resultatet af høringen af
evalueringspanelets rapport.
Implement Consulting Group, som faciliterer evalueringsprocessen, har den 19. september 2017 sendt
evalueringspanelets rapport i høring blandt deltagerne i Blåt Fremdriftsforum og forskerne fra AU og
DHI.
Der foreligger nu fra Implement en endelig evalueringsrapport fra det internationale forskerpanel,
som har gennemført evalueringen. Rapporten er bilagt et notat/tillægsrapport om resultatet af
høringen af panelets rapport, med indkomne spørgsmål samt panelets svar herpå. Herunder også en
fremstilling af hvilke justeringer som panelet har foretaget i evalueringsrapporten på baggrund af
høringen.
Der er indkommet høringssvar fra følgende:
Landbrug & Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug
Danmarks Naturfredningsforening
DHI
Aarhus Universitet
I det følgende er overordnet gengivet hovedessensen i høringssvarene fra interessenter og AU/DHI,
samt evalueringspanelets svar herpå. Endvidere omtales
MST’s
allerede igangsatte projekter til
yderligere belysning af de rejste problematikker/anbefalinger.
Indkomne høringssvar og panelets svar herpå.
Landbrug & Fødevarer:
Sp: L&F spørger til betydningen af andre presfaktorer end næringsstofbelastning for
miljøtilstanden af kystvandene, og hvorvidt andre tiltag end næringsstofbelastning kan forbedre
tilstanden?
Panelets svar: Panelet henviser til afsnit 2.5 i evalueringsrapporten, som omhandler betydningen
af interaktion mellem næringsbelastninger og andre presfaktorer. En konsekvens af denne
interaktion er, at indsats over for andre presfaktorer end næringsstoffer, sandsynligvis ikke vil
blive succesfuld, hvis der ikke først er styr på næringsstoftilførslen.
Miljøstyrelsen • Sollerupvej 24 • Sollerup • 5600 Faaborg
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000872820 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Rapporten fra det internationale ekspertpanel om evaluering af de danske marine modeller
1803664_0002.png
Panelet anbefaler, at indsatsen i forhold til kystvandene sker fokuseret på
næringsstofbelastningen som det basale, ledsaget af en god overvågning, der kan belyse hvorvidt
andre foranstaltninger er nødvendige. Panelet ser ingen tegn på, at de nuværende
modelværktøjer overestimerer næringsstofindsatsbehovet. Tværtimod er der tegn på, at det
modsatte er mere sandsynligt.
Igangsatte projekter :
o
”Sammenhænge
i det marine miljø: andre presfaktorer end kvælstof”.
Projektet omhandler andre presfaktorer end næringsstoffer (N og P), som har betydning
for miljøtilstanden i de danske fjorde og kystvande. Andre presfaktorer er fx fiskeri,
herunder fiskeri med bundskrabende redskaber, fysiske anlæg som sluser og havneanlæg
samt klapning, råstofindvinding og ændrede sedimentforhold. Projektet forventes
igangsat i sidste kvartal af 2017 og afsluttes i første halvdel af 2019.
Sp: Er panelet enig i, at andre foranstaltninger bør gennemføres sammen med
næringsstofreduktioner for at opnå en effektiv genetablering af ålegræs?
Panelets svar: Panelet henviser til, at dette spørgsmål i vidt omfang er kommenteret i
evalueringsrapporten, og at det er muligt, at der kan være behov for yderligere foranstaltninger.
Panelet anbefaler, at man følger allerede igangværende studier heraf nøje.
Igangsatte projekter :
o
Forskning i nye marine virkemidler (udplantning af ålegræs, sand-capping, minivådområder
med matrice, stenrev, tangdyrkning, dyrkning af muslinger og iltning). Endvidere følger
MST et stort dansk forskningsprojekt på området (NOVAGRAS).
L&F finder, at resultater og konklusioner fra evalueringsrapportens kapitel 6 og 9 mangler i
hovedkonklusionen kapitel 10.
Panelets svar: Panelet mener, at de vigtigste evalueringsresultater i alle kapitler er inkluderet i
konklusionskapitlet.
Bæredygtigt Landbrug:
Sp: BL forstår rapporten således at evalueringspanelet på et overordnet niveau finder, at
Danmark har et meget solidt datagrundlag, og at den statistiske og mekanistiske model tilgang er
et konceptuelt eksempel, der bør bygges videre på?
Panelets svar: Panelet er enig heri, og supplerer, at man samtidig finder, at der fremadrettet er
udviklingsmuligheder med disse modelværktøjer og den bagvedliggende viden.
Sp: BL spørger til, om panelet har forholdt sig til usikkerheden ved den fastlagte klorofyl
referencetilstand i kystvandene, baseret på et estimat af belastningen år 1900, herunder om ikke
der i højere grad burde differentieres i forhold til vandområdernes forskellige typologier?
Panelets svar: Panelet finder, at der ligger kvalificerede videnskabelige undersøgelser bag de
anvendte estimater af år 1900 belastningen, som ligger til grund for fastlæggelsen af
klorofylreferenceværdier. Resultaterne stemmer godt overens, når man sammenligner med
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Rapporten fra det internationale ekspertpanel om evaluering af de danske marine modeller
1803664_0003.png
resultater fra andre baltiske havområder. Anvendelsen af belastninger omkring 1900 er en
international standard. Panelet er enig i, at der eventuelt er grundlag for større differentiering af
referenceværdier til flere typer, men finder ikke, at det er muligt at differentiere helt ned på
vandområdeniveau.
Igangsatte projekter :
o
Aarhus universitet er pt i færd med at genbesøge universitetets estimater af den danske år
1900 belastning af kystvandene. Rapporten forventes publiceret i nærmeste fremtid.
o
Projekt om
”Servicetjek af karakterisering, typologisering og afgrænsning af kystvande
samt
miljømålsgrænseværdier”
opstartes med et forprojekt hos DHI/AU i sidste kvartal af 2017,
med henblik på at kvalificere et egentlig projekt til gennemførelse i 2018. Forprojektet
inddrager anbefalingerne fra det internationale ekspertpanel.
Sp: BL ønsker at vide, om panelet kan anbefale at regulere miljøtilstanden baseret på
sommerbelastninger af fosfor fra bl.a. punktkilder?
Panelets svar: Panelet har ikke i sine anbefalinger udelukket, at der kan gøres yderligere indsats
for at fjerne fosfor fra byspildevand. Panelet finder dog, at der allerede er gjort en stor indsats, og
at en yderligere indsats vil være dyr i forhold til dens virkning.
BL anbefaler, at følgende sætning på side 42 i konklusionen kapitel 10 slettes:
”
Current scientific
insight endorses the view that the overall reductions proposed are necessary, but cannot
guarantee that they will be sufficient. Especially for benthic angiosperms and macrophytes,
additional measures may be needed”.
BL finder at sætningen kan misforstås og ikke er i
overensstemmelse med analysen i kapitel 9.7.
Panelets svar: Vi forstår på høringssvarene, at formuleringerne i vores rapport ikke har været
klare nok, og har justeret formuleringerne i den endelige rapport. Vi anbefaler, at raffinere
modelværktøjerne yderligere og forsøger at være mere specifikke om fastlæggelse af
målbelastninger på vandområdeniveau, men vi mener ikke dette vil ændre på størrelsesordenen
af indsatsbehovet.
Danmarks Naturfredningsforening (DN):
Sp: Er panelet enig i, at Danmark har for få målestationer til at kunne differentiere yderligere på
fastlæggelse af mere præcise og årstidsbestemte målbelastninger, som anbefalet af panelet. I givet
fald hvor mange yderligere og med hvilke placering og målefrekvens?
Panelets svar: Panelet har understreget betydningen af gode databaser for forvaltning af
næringsstofbelastninger. Panelet er ude af stand til at lave præcise anbefalinger om antal
stationer eller antal prøver per år, men har generelt givet udtryk for det synspunkt, at
tilstrækkeligheden af data bør være et opmærksomhedspunkt for en god vandforvaltning.
Sp: Med henvisning til panelets anbefaling om, at Danmark skal beregne mere differentierede
referencebetingelser og -mål for hvert af de 119 vandområder i Danmark (s. 43), i hvilket omfang
finder panelet, at kvælstofindsatsen til vandområderne, skal sættes på standby, indtil denne
beregning er udført?
Panelets svar: Panelet anbefaler på ingen måde at udsætte indsats, indtil en lang række af nye
undersøgelser er afsluttet. Panelet er dog af den opfattelse, at det materiale, der aktuelt er
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Rapporten fra det internationale ekspertpanel om evaluering af de danske marine modeller
1803664_0004.png
tilgængeligt, allerede giver mulighed for at estimere målbelastninger med højere typologisk
opløsning end nu. Der synes ikke at være nogen grund til at operere med en grovere typologi,
givet rigdom af data, modeller og viden, som allerede forefindes.
Igangsatte projekter :
o
Projekt om
”Servicetjek af karakterisering, typologisering og afgrænsning af
kystvande samt miljømålsgrænseværdier”. Se uddybende ovenfor.
Sp.: DN forstår, at fosfor især har betydning for produktionen af planteplankton om foråret, samt
at panelet anbefaler at undersøge muligheder for sæsonbetinget indsats i forhold til både
kvælstof- og fosforbelastningen af vandområderne, omfattende belastningen fra såvel diffuse
kilder som punktkilder?
Panelets svar: Korrekt forstået.
Sp.: Vurderer panelet, at undersøgelser af muligheder for sæsonregulering af kvælstof vil føre til
større grad af ekspertvurdering? Vurderer panelet, at der er tilstrækkeligt med data til, som
anbefalet af panelet, at beregne vandområdespecifikke målbelastninger afhængig af sæsonen?
Panelets svar: Der er tilstrækkeligt detaljerede data om nedbør, afstrømning og sæsonmæssige
næringsstofafstrømninger til at muliggøre en undersøgelse af mulighederne for sæsonregulering
af kvælstofindsatsen. En sådan undersøgelse behøver ikke gøres for alle vandområder. De
mekanistiske modeller beskriver sæsonmæssige mønstre og bør være tilstrækkelige til at beregne
realistiske scenarier på effekten af sæsonregulering.
Sp.: Er panelet af den opfattelse, at omkostningerne (direkte økonomiske omkostninger samt
omkostninger for miljøet) vil stige eller falde, hvis beslutning om yderligere indsats udskydes som
et resultat af gennemførelse af yderligere undersøgelser/modeludvikling jfr. panelets
anbefalinger?
Panelets svar: Panelet har ikke anbefalet at udsætte foranstaltninger, og er af den opfattelse, at
der er grundlag for at udarbejde passende planer for den kommende planperiode. Det er rigtigt, at
der er omkostninger forbundet med nedbringelse af næringsbelastningen, men der er også
omkostninger ved mangel på næringsreduktion (tab af økosystemtjenester). Panelet har ikke
analyseret nogen af disse omkostningskategorier, men har kun gjort generelle bemærkninger om
optimering af indsatsen.
Sp.: Panelet konkluderer, at de samlede foreslåede reduktioner er nødvendige, men kan ikke
garantere, at indsatserne vil være tilstrækkelige. Kan panelet uddybe, hvordan dette harmonerer
med analyserne i kapitel 9.7 om indsatsbehov?
Panelets svar: Panelet er af den opfattelse, at modellerne kan forbedres og gøres mere
vandområdespecifikke, og at dette ikke udgør en umulig indsats.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Rapporten fra det internationale ekspertpanel om evaluering af de danske marine modeller
1803664_0005.png
Aarhus Universitet og DHI:
Aarhus Universitet og DHI har afgivet en lang række høringssvar af meget teknisk karakter.
Høringssvarene kan opdeles i to dele:
På en række punkter argumenterer AU og DHI for de overordnede valg af metoder til
estimering af miljøtilstand og indsatsbehov (for eksempel brugen af Kd som indikator og
metode til vægtning af indikatorer i forbindelse med beregning af indsatsbehov).
Evalueringspanelet giver i sit svar udtryk for at de anvendte metoder overordnet set er
fornuftige, og medgiver at de flere steder har udtrykt sig uklart i evalueringsrapporten.
På en række punkter accepterer AU og DHI Evalueringspanelets konstruktive kritik af de
udviklede modeller, og udtrykker en klar hensigt om, at evalueringspanelets kritik og forslag
til forbedringer er oplagte at inddrage i arbejdet med at forbedre modellerne frem mod 3.
generations vandplaner (se nedenstående om igangsatte projekter).
Igangsatte projekter :
o
Projekt ved AU/DHI om ”Servicetjek af karakterisering, typologisering og
afgrænsning af kystvande
samt miljømålsgrænseværdier”. Se uddybende ovenfor.
o
Projekt ved AU/DHI om videreudvikling af marine modeller - forprojekt baseret på
international evaluering. I dette projekt vil forskerne, med udgangspunkt i
ekspertpanelets anbefalinger, komme med konkrete forslag til udviklingsprojekter,
der på baggrund af panelets videnskabelige anbefalinger, kan føre til forbedringer af
modelværktøjerne til brug for vandområdeplan 2021-2027.
o
Projekt ved AU/DHI
om ”Servicetjek af karakterisering, typologisering
og
afgrænsning af kystvande samt miljømålsgrænseværdier” opstartes med et
forprojekt hos DHI/AU i sidste kvartal af 2017, med henblik på at kvalificere et
egentlig projekt til gennemførelse i 2018. Forprojektet inddrager anbefalingerne fra
det internationale ekspertpanel.
o
Projekt om ”Sammenhænge
i det marine miljø: Andre
presfaktorer end kvælstof”.
Projektet omhandler andre presfaktorer end næringsstoffer (N og P), som har
betydning for miljøtilstanden i de danske fjorde og kystvande. Andre presfaktorer er
fx fiskeri, herunder fiskeri med bundskrabende redskaber, fysiske anlæg som sluser
og havneanlæg samt klapning, råstofindvinding og ændrede sedimentforhold.
Projektet forventes igangsat i sidste kvartal af 2017 og afsluttes i 2019.
o
Projekt ved AU/DHI om indsatsbehov i andre lande.
Formålet med projektet er at vurdere de næringsstofreduktioner fra vores nabolande
omkring Østersøen, der er nødvendige for at understøtte, at de danske vandområder
kan opnå god økologisk tilstand. Der er i december 2016 indgået kontrakt med DHI
og AU herom. Projektet afsluttes med udgangen af 2017.
o
Projekt om færdiggørelse af Nordsømodel. Projektet er igangsat hos DHI og afsluttes
i 2017.
o
Interkalibreringsprojekt ved AU om udvikling af et samlet makrofyt-algeindex,
herunder inddragelse af andre blomsterplaneter end ålegræs. Afsluttes i 2018.
o
Projekt nabocheck om metoder til opgørelse af indsatsbehov i andre lande. Projektet
er igangsat hos COWI og afsluttes i 2017.
o
Projekt ved AU/DHI om tilvejebringelse af næringsstofgrænseværdier som
støtteparametre ved tilstandsvurdering. Projektet afsluttes i 2017.
o
Forskning i nye marine virkemidler (minivådområder med matrice, stenrev,
udplantning af ålegræs, sand-capping, tangdyrkning, dyrkning af muslinger og
iltning).
5