MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 347: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-674/17 Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola, fra Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 347
Offentligt

NOTAT

Koncern jura

J.nr. 2018-1413

Ref. SAHHE

Den 6. marts 2018

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

præjudicielle sag C-674/17 Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola

1. Indledning

Det finske Landbrugs- og Skovministerium har udarbejdet en forvaltningsplan som grundlag for at

forvalte ulvebestanden i Finland. Forvaltningsplanen opstiller rammerne for, at der regionalt kan

meddeles dispensation til at regulere ulvebestanden til bestemte niveauer, som samtidig skal sikre en

gunstig bevaringsstatus for arten i Finland i overensstemmelse med habitatdirektivets formål.

Spørgsmålet om mulighederne for at regulere ulven i Finland er rejst af en finsk NGO for den finske

øverste forvaltningsdomstol i forbindelse med en sag om lovligheden af visse dispensationer meddelt

af Finlands Vildtcentral. Forvaltningsdomstolen har i denne forbindelse forelagt en række

præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

Regeringens interesse i sagen angår navnlig følgende spørgsmål:

I hvilket omfang giver habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), mulighed for – inden for

rammerne af en forvaltningsplan – at give dispensation til "bestandsplejende jagt"?

(Spørgsmål nr. 1).

I hvilket omfang kan der ved tildelingen af dispensationerne tages hensyn til f.eks. husdyr (i

den konkrete sag hunde) og befolkningens tryghedsfølelse, herunder ved vurderingen af, om

der foreligger anden brugbar løsning? (Spørgsmål nr. 1 og 2 (sidste del)).

Hvordan skal vurderingen af artens bevaringsstatus ske ved tildeling af dispensationer,

herunder på hvilket geografisk niveau (nationalt eller et større geografisk område), og om kan

dispensationer meddeles, hvis arten ikke er i gunstig bevaringsstatus? (Spørgsmål nr. 3).

2. Sagens baggrund og retlige ramme

Habitatdirektivets artikel 12 rummer en streng beskyttelse af de arter, der står på direktivets bilag IV,

herunder ulve. Bestemmelsen rummer bl.a. et forbud mod at dræbe, indfange og forstyrre arterne,

samt mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Arterne må således som

udgangspunkt ikke jages.

1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-Tidende

1992, L 206, s. 7) med senere ændringer.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 347: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-674/17 Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola, fra Miljø- og Fødevareministeriet

Beskyttelsen kan fraviges i særlige tilfælde betinget af, at det ikke er til hinder for, at den pågældende

artsbestand opnår gunstig bevaringsstatus i sit naturlige udbredelsesområde, og at der ikke findes

anden brugbar løsning, og når ét eller flere nærmere oplistede hensyn i direktivets artikel 16, stk. 1,

litra a)-e), er opfyldt.

Disse særlige tilfælde omfatter eksempelvis, at artsbestanden medfører alvorlig skade på husdyr eller

afgrøder, eller ud fra hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed. Mulighederne for at fravige

direktivets artikel 12 skal ifølge EU-Domstolens praksis fortolkes restriktivt .

Den aktuelle finske sag omhandler rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen i habitatdirektivets

artikel 16, herunder især under hvilke betingelser, der kan gives dispensation til at nedlægge ulve som

led i en bestandsregulering.

3. Den danske interesse i sagen

Efter ulvens genindvandring til Danmark, som bl.a. har givet anledning til en række angreb på husdyr,

særligt i Vestjylland, og lokal utryghed over ulvens tilstedeværelse, er spørgsmålet om mulighederne

for at regulere ulvebestanden blevet relevant for Danmark.

Der blev i 2014 udarbejdet en dansk forvaltningsplan for ulve, som blandt andet beskriver rammerne

for regulering af ulve, herunder hvornår der kan ske regulering af såkaldte problemulve, kompensation

for ulveangreb på husdyr og muligheden for at få tilskud til ulvesikre hegn. Forvaltningsplanen er

under revision, hvorved der blandt andet skal ses på muligheden for at regulere problemulve.

4. Baggrunden for afgivelse af indlæg i sagen samt regeringens synspunkter hertil

Baggrunden for afgivelse af dansk indlæg i sagen er overordnet et ønske om at sikre størst mulig

fleksibilitet i administrationen af habitatdirektivets artikel 12 og 16, så beskyttelseshensynet til truede

arter kan varetages, samtidig med at mulighederne for at regulere ulvebestanden reelt sikres.

Regeringen vil støtte de finske myndigheder i, at det ligger inden for rammerne af habitatdirektivet, at

man som led i en forvaltningsplan for den samlede bestand af ulve ("bestandsplejeplan") har gjort det

muligt i medfør af habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, at udstede dispensationer til bestandsplejende

jagt på ulve, når det samtidig med planen fastlægges, at der sikres eller arbejdes for at genoprette en

gunstig bevaringsstatus for arten.

Regeringen vil endvidere argumentere for, at der ved fastlæggelsen af en forvaltningsplan som ramme

for en bestandspleje i form af begrænset jagt kan inddrages et eller flere af de hensyn, som fremgår af

artikel 16, stk. 1, litra a)-e), herunder hensynet til den offentlige sikkerhed og hensynet til at forhindre

alvorlig skade på husdyrbesætninger m.m., således at disse kan indgå i vurderingen, når der ansøges

om dispensationer til nedlægning af ulve.

Det fremgår af artikel 16, stk. 1, at en fravigelse ikke må være til hinder for at opretholde den

pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Regeringen

vurderer, at dette indebærer, at medlemsstaten på nationalt territorium, skal levere sit bidrag til at

sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus på bio-geografisk niveau, dvs. på områder, som fastlagt

af EU, hvor der er relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.

Det bemærkes, at de finske myndigheder mener, at bevaringsstatus for ulve skal vurderes for den

samlede population på tværs af landegrænser og altså ikke begrænset til det nationale territorium. Det

Se bl.a. dom i sag C-342/05, Kommissionen mod Finland, præmis 25 og 29.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 347: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-674/17 Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola, fra Miljø- og Fødevareministeriet

kan ikke udelukkes, at det kan være relevant at inddrage aspekter vedrørende internationale bestande

for visse arter. Regeringen vil dog samtidig præcisere, at en sådan fortolkning af habitatdirektivet ikke

må begrænse den enkelte medlemsstats mulighed for i medfør af artikel 16, stk. 1, at fravige den

strenge beskyttelse, hvis der måtte være hensyn knyttet til artsbestandens tilstedeværelse på det

nationale territorium, der taler herfor.

I den sammenhæng vurderes det endvidere, at det ligger indenfor rammerne af habitatdirektivet, at

fravigelse efter artikel 16, stk. 1, også kan ske i tilfælde, hvor den pågældende art ikke måtte være i

gunstig bevaringsstatus. Regeringen vil således argumentere for, at det i tilfælde, hvor f.eks. adfærden

hos enkeltindivider af en art, som er undergivet streng beskyttelse, jf. habitatdirektivets bilag IV, måtte

begrunde, at betingelserne i eksempelvis artikel 16, stk. 1, litra b) og c), er opfyldt, skal være muligt at

fravige beskyttelsen. Disse bestemmelser vil reelt være uden indhold, hvis det ikke er muligt at fravige

beskyttelsen, f.eks. hvor en ulv måtte forårsage alvorlig skade på husdyr eller true den offentlige

sikkerhed, i det tilfælde, hvor arten ikke måtte have nået en gunstig bevaringsstatus.