Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 31
Offentligt
1803191_0001.png
Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 11. oktober 2017
Formål
Landboforeningen Gefion og Holbæk Ålav oplever, at arbejdet i vandrådene for 2.
planperiode har været vanskeligt og spild af tid, fordi opgaven ikke var klart defineret.
Landboforeningen Gefion og Holbæk Ålav har gode erfaringer med vandrådsarbejdet fra
1. planperiode, og vi ser gerne, at arbejdet kommer tilbage på sporet i den 3.
planperiode.
Derfor vil vi:
•
Orientere om arbejdet i vandrådene på Sjælland og de udfordringer
repræsentanterne for lodsejer har mødt i den forbindelse
•
Videregive erfaringer så rammerne for et eventuelt arbejde i vandrådene
forbedres
Baggrund og problemstillinger
Forudsætningerne for vandrådenes arbejde er problematiske:
•
Det er problematisk, at nogle medlemmer af rådene reelt ikke har nogen
interesse i at indgå en dialog om, hvilke vandløb, der skal tages ud, da det er
organisationernes formål at bibeholde så mange vandløb i vandplanerne som
muligt. Konkret betyder det, at selvom lodsejerrepræsentanter kommer med
faglige og veldokumenterede argumenter, så er der andre organisationer, der
ikke har reel interesse i at tage vandløb ud af vandplanerne, da det strider mod
foreningernes formål. Det er således hele grundlaget for vandrådenes arbejde,
der giver udfordringer, da der er lagt op til, at man kan tage vandløb ud af
planerne, men at det skal være en enstemmig indstilling.
•
Vandrådene på Sjælland skal gennemgå ca. 428 vandløb for at vurdere, om de er
modificerede, og det skal dokumenteres. Det er en opgaven som:
o
Burde være løst i første planperiode
o
Burde løses af staten og ikke frivillige lægmænd i vandrådene
o
Med en times behandling pr. vandløb medfører en sagsbehandlingstid på
11�½ uges fuldtidsarbejde
–
det er et urimeligt arbejdskrav at stille
frivillige vandrådsrepræsentanter.
o
Ikke kan løses, da der er en grundlæggende uenighed om, hvorvidt et
modificeret vandløb kan opnå miljømålet. Det kan det i princippet godt,
hvis man er villig til at bruge mange ressourcer på opgaven og ser på
udviklingen i vandløbet over flere årtier. Rørlagte vandløb er et eksempel
herpå.
VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI
Gefion
I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I 5786 5000 I [email protected] I gefion.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 31: Materiale fra Gefion og Holbæk Ålav i forbindelse med deres fortræde for udvalget den 11/10-17 om vandrådenes arbejde
1803191_0002.png
Processen i kommunerne har været mangelfuld og stemmer ikke overens med
udmeldinger fra Miljøministeriet:
•
Fakta- og virkelighedstjek af vandløbene: Vi oplever, at vandrådene ikke
forholder sig til virkeligheden og sætter indsatsen i vandløbet i perspektiv.
Derfor er der vandløb med, som efter vores opfattelse ikke burde være med.
•
Tidsfaktor: Ministeriet har meldt ud, at man kan arbejde frem til 1. januar, men
faktuelt lukkes arbejdet ned af hensyn til beslutningsprocessen i kommunerne.
Fx påbegyndte Køge Bugt arbejdet i juni og afsluttede det medio august.
Vandrådsrepræsentanternes oplevelser:
•
Dialogen mellem organisationerne i de forskellige vandråd har været positiv,
men organisationerne har forskellige natursyn. Hvor lodsejernes øjne ser et
modificeret vandløb ser andre øjne et vandløb, der på langt sigt kan blive et godt
vandløb for fisk og fauna. Men i modsætning til jordejeren behøver de andre
interessenter ikke forhold sig til konsekvenserne for landbrugsjorden eller
økonomien.
•
Opgavens omfang: Det er ikke realistisk eller praktisk muligt at gennemgå og
vurdere de mange hundrede kilometer vandløb i løbet af få dialogmøder over 1-
2 måneder, hvoraf flere møder blev afholdt i høst.
•
Vandrådsrepræsentanternes lokalkendskab er ikke kommet til sin ret i
vandrådsarbejdet.
•
Det har ikke været muligt at nå til enighed. Det skyldes opgavens karakter; at
man skulle tage vandløb ud af planerne
–
det er der en grundlæggende uenighed
om.
Hvad skulle man så have gjort?
•
Miljøstyrelsen skulle have bedt vandrådene om at prioritere vandløbene efter,
hvor vigtige vandløbene er i en natursammenhæng. Det ville have skabt en reel
og realistisk debat, hvor alle interessenter havde en interesse i at rangordne
vandløbene efter interesser.
•
Der mangler en grundlæggende forståelse for, at 90 pct. af vandløbene på
Sjælland er modificeret. Det betyder ikke, at vi ikke kan have en ambitiøs miljø-
målsætning, men der mangler en mulighed for, at målsætningen kan gradbøjes
og tilpasses det enkelte vandløb fremfor den nuværende praksis, hvor alle
vandløb skal opfylde samme mål.
•
Vi ønsker et opgør med princippet om, at alle kriterier i et vandløb skal være
opfyldt. Selvom et vandløb er stærkt modificeret kan man godt nå gode miljømål
med fiskemål, men det kan være vanskeligt at nå i mål med kravet til planter i
vandløbet, fordi vi frygter, at det forudsætter ophør med grødeskæring. Det vil
medføre forhøjet vandstand og forsumpning af landbrugsjorden. Vi skal se på
potentialerne i hver enkelt vandløb.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 31: Materiale fra Gefion og Holbæk Ålav i forbindelse med deres fortræde for udvalget den 11/10-17 om vandrådenes arbejde
1803191_0003.png
Afsluttende bemærkninger
Det er væsentligt for Landboforeningen Gefion og Holbæk Ålav, at vandplanerne ikke
kommer til at indeholde urealistisk høje miljømål langt fra virkeligheden. Flere af de
vandløb der, med de politisk besluttede kriterier, står til at blive medtaget i
vandplanerne, kræver en meget stor indsats for at kunne leve op til samtlige miljøkrav.
Hvad angår stærkt modificerede vandløb, så gælder at langt størstedelen af de
sjællandske vandløb er udrettede og nedgravede. Vandløbsstrækninger hvor vandløbet
har en svag hældning, er nedgravet og omkringliggende dyrkede og drænede arealer
afhænger af vandløbets evne til at transportere vand væk, skal derfor udtages af
vandplanen. Alternativet er en lempet målsætning.
3