MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 307
Offentligt

VANDLØB 2016

NOVANA

Økologisk tilstand, miljøfremmede stoﬀer og tungmetaller samt naturtyper og arter

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 260

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

VANDLØB 2016

Økologisk tilstand, miljøfremmede stoﬀer og tungmetaller samt naturtyper og arter

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 260

2018

Jes J. Rasmussen

Dagmar K. Andersen

Anette B. Alnøe

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 260

Vandløb 2016

Økologisk tilstand, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter

NOVANA

Jes J. Rasmussen, Dagmar K. Andersen & Anette B. Alnøe

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2018

Annette Baattrup-Pedersen

Susanne Boutrup, Poul Nordemann Jensen

Miljø- og Fødevareministeriet

Rasmussen, J.J., Andersen, D.K. & Alnøe, A.B. 2018. Vandløb 2016. Økologisk tilstand,

miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Videnskabelig rapport

fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 260

http://dce2.au.dk/pub/SR260.pdf

Dette års rapport beskriver status i økologisk tilstand samt miljøfremmede stoffer og

tungmetaller for vandløb i 2016. Ydermere er der udført analyser af tilstand og – i det

omfang, det er muligt – udvikling for naturtyper og visse arter tilknyttet vandløb.

Vandløb, overvågning, NOVANA, udvikling i økologisk tilstand, biodiversitet,

indikatorer, vandløbsnaturtyper, lampretter

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Jes Jessen Rasmussen

978-87-7156-310-8

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR260.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Revideret udgave februar 2018. Detektionsgrænse for MTBE i vand rettet.

Koncentrationsniveauer for metaller i sediment rettet for bly, krom, kobber, nikkel og

zink. Efter rettelserne er der ingen overskridelser af nationalt fastsatte

miljøkvalitetskrav for metaller. Dette er ændret i den tilhørende tekst.

Sammenfatning:

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Økologisk tilstand

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Naturtyper og arter

Summary

Ecological status

Hazardous substances and heavy metals

Habitat types and species

Datagrundlag, databehandling og rapportindhold

1.1

1.2

1.3

Om overvågningsprogrammet

Den økologiske overvågning

Overvågning af arter og naturtyper

Økologisk tilstand

2.1

2.2

2.3

2.4

Måling af økologisk tilstand i danske vandløb

Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)

Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI)

Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFV)

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Fund under detektionsgrænsen

Miljøkvalitetskrav

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandfasen

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og

biota

Habitatdirektivets vandløbsarter

4.1

4.2

4.3

4.4

Lampretter

Bæklampret (

Lampetra planeri

)

Flodlampret (

Lampetra fluviatilis

)

Havlampret (

Petromyzon marinus

)

Naturtyper

5.1

Vandløbsnaturtyper på habitatdirektivet

Referencer

Bilag

Bilag 1.1 Tabel til ”Vandløb med vandplanter (3260)”

Bilag 1.2 Figurer til ”Vandløb med vandplanter (3260)”

Bilag 2. Figurer til ”Vandløb med tidivst blottet mudder og

enårige planter”

Bilag 3. Figurer til ” Bræmmer med høje urter langs vandløb

(6430)”

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Forord

Denne rapport udgives af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) – som et led i den landsdækkende rapportering af det Na-

tionale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data indsamlet i 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet. Det primære formål med

afrapporteringen af overvågningsdata er at bidrage med kvalitetssikrede, ens-

artede og landsdækkende data til den statslige Nature-2000 planlægning.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bi-

drage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag

for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE

med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Universitet, den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet

inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmo-

sfæren samt arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS),

fagdatacentret for punktkilder hos Miljøstyrelsen, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for Ferskvand, og den har væ-

ret i høring hos Miljøstyrelsen. Rapporten er baseret på data indsamlet af Mil-

jøstyrelsens lokale enheder, de tidligere amter og diverse konsulenter på

vegne af de nævnte offentlige institutioner.

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenter-rapporter i Vandmiljø og Natur 2016, som udgives af DCE,

GEUS og Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Dette års rapport behandler økologisk tilstand i vandløb, herunder udviklin-

gen i økologisk tilstand på udvalgte vandløbsstationer. Derudover indgår

også status for miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt tilstandsvurde-

ringer for de arter og naturtyper i vandløb, der er omfattet af habitatdirekti-

vet. Samtlige data er indsamlet via det Nationale Program for Vandmiljø og

Natur (NOVANA) i 2016.

Økologisk tilstand

Den økologiske tilstand i vandløb beskrives på baggrund af forskellige biolo-

giske kvalitetselementer: smådyr, fisk og planter. For smådyrene anvendes

Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), der har været benyttet i mere end 20

år, mens indices for fisk (DFFVa og DFFVø) og planter (DVPI) kun har været

i brug i få år. Kun med DVFI er det muligt at beskrive udviklingen i økologisk

tilstand over en længere periode og på et relativt begrænset antal stationer,

hvor der indsamles smådyrsprøver hvert år (250 stationer). Antallet af statio-

ner, hvor der er indsamlet data til DVPI og DFFV i 2016, var hhv. 61 og 111.

De årligt overvågede stationer viser, at den økologiske tilstand generelt er ble-

vet afgørende forbedret siden 1994. Således er andelen af faunaklasserne 1-3

reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-10 % i perioden 2011-2015,

ligesom andelen med faunaklasse 4 er reduceret fra 45-58 % til 27-37 %. Mod-

sat er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra 19-32 % i 1994-

1998 til 56-65 % i 2011-2015. Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget

markant. I 2016 ses et mindre fald i stationer med faunaklasse 7 og en mindre

stigning i stationer med faunaklasse 4. Ved sammenligning af DVFI for de

enkelte stationer mellem 2015 og 2016 ses, at der har været en negativ udvik-

ling, hvor faunaklassen er faldet fra 5-7 til 4 på 18 stationer. Denne udvikling

er dog baseret på DVFI målinger for kun to år, og derfor kan der ikke drages

konklusioner om den generelle udvikling i DVFI, da der kan forekomme al-

mindelige år til år variationer. Endvidere skal det nævnes at den faldende an-

del af stationer med DVFI 7 primært et udtryk for at en række stationer der i

tidligere år havde en faunaklasse 7 ikke er blevet prøvetaget i 2016.

Den overordnede forklaring på den observerede økologiske forbedring målt

med DVFI er forbedret spildevandsrensning ved kommunale renseanlæg og

dambrug. Efterhånden som den vandkemiske tilstand er blevet forbedret, kan

rekoloniseringen af fysisk egnede vandløbsstrækninger gradvist foregå med

arter af smådyr, som er indikatorer for god-høj økologisk tilstand. Denne re-

kolonisering foregår med en naturlig forsinkelse ift. stigningen i antallet af

egnede levesteder, idet smådyrenes etablering på nye levesteder til dels af-

hænger af spredning over land i dyrenes voksne livsstadier. Stagnationen i

væksten af antallet af stationer med faunaklasse 5-7 gennem de seneste ca.

fem år skyldes sandsynligvis, at andre miljømæssige forhold, herunder dår-

lige fysiske forhold i mange regulerede vandløb, sætter den nedre grænse for,

hvor mange arter af smådyr som er indikatorer for god-høj økologisk tilstand,

der kan etablere bæredygtige populationer på strækningerne.

Baseret på DFFVa og DFFVø var andelen af stationer med mindst ”god” økolo-

gisk tilstand hhv. 47 og 28 %. DFFVa blev beregnet for alle vandløb, hvor der

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

mindst blev fanget tre eller flere arter, mens DFFVø blev anvendt på restmæng-

den af stationer. Baseret på DVPI var andelen af stationer med mindst ”god”

økologisk tilstand 64 %. Mens hele kontrolovervågningsnettet af NOVANA-

vandløbsstationer er udvalgt med henblik på at være repræsentative for de do-

minerende påvirkningsfaktorer i danske vandløb, kan det imidlertid ikke anta-

ges, at de stationer, der indgik i overvågningen i 2016 (ca. 1/6 af det samlede

stationsnet), er repræsentative for gradienterne i disse påvirkningsfaktorer. Så-

ledes kan resultaterne for disse stationer ikke ekstrapoleres til at beskrive den

generelle økologiske tilstand målt med DFFV og DVPI i danske vandløb.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

For 2016 er der data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på to vand-

løbsstationer. De fleste metaller blev fundet med detektionsfrekvenser på 100

% i vandløbsvand, og miljøkvalitetskravene blev overskredet på begge vand-

løbsstationer for zink samt for én vandløbsstation for kobber og nikkel. For

de miljøfremmede stoffer var der, i det omfang der er fastsat miljøkvalitets-

krav for enkeltstoffer i vandløbsvand, ingen overskridelser af de gældende

miljøkvalitetskrav.

For vandløbssedimenter findes miljøkvalitetskrav for få stoffer. Af disse blev mil-

jøkvalitetskravet overskredet i det ene af de to vandløb for bly og antracen (PAH).

Naturtyper og arter

NOVANAs program for naturtyper og arter har til formål at give et repræ-

sentativt billede af tilstand og udvikling i naturtyper på Habitatdirektivets

Bilag I og arter på bilag II og IV, samt beskrive sammenhænge mellem påvirk-

ninger, tilstand og udvikling. Data herfra skal anvendes som grundlag for ud-

arbejdelse af basisanalyser og Natura 2000-planer samt i den afrapportering,

der skal laves til EU hvert 6. år (artikel 17-afrapportering).

Årets rapport omfatter en præsentation af status og udvikling for tre naturty-

per baseret på kontrolovervågningsdata og tre arter tilknyttet vandløb baseret

på kortlægnings- og kontrolovervågningsdata. For to naturtyper (”Vandløb

med tidvis blottet mudder og enårige planter” og ”Bræmmer med høje urter

langs vandløb”) og arterne flodlampret og havlampret præsenteres kun sta-

tus, da disse kun er overvåget i den seneste overvågningsperiode, mens der

for naturtypen ”Vandløb med vandplanter” og bæklampret, både præsente-

res status og udvikling, da disse er overvåget både i perioden 2005-2009 og i

perioden 2010-2016.

Rapporten retter særligt fokus på status og udviklingstendenser i udvalgte

indikatorer for tilstanden på de tre vandløbsnaturtyper samt på udbredelsen

af de tre arter af lampretter.

Udbredelsen af bæklampret ser ud til at være stabil mellem de to perioder,

mens der ikke kan vurderes på udviklingen for de to øvrige lampretarter, der

er sjældne på landsplan og kun er overvåget i den seneste periode.

Urtebræmmerne er udbredt i hele landet og er dominerede af almindelige,

konkurrencestærke arter og en stor andel af græsser, mens vandløb med tid-

vis blottet mudder kun er registreret ganske få gange i perioden.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Vandløb med vandplanter er en almindelig naturtype i hele landet. Der er

registreret invasive arter på over 1/3 af alle stationer, hvor naturtypen er fun-

det. Der er registreret et lille fald i værdien for Dansk vandløbsplanteindeks

og en lille stigning i Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed og reaktions-

tal/pH fra perioden 2004-2009 til perioden 2010-2016. Der er ikke fundet æn-

dringer for de øvrige indikatorer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Summary

This year’s report focuses on the ecological status of streams, including the

development of the ecological status at selected stream monitoring sites. Fur-

thermore, it presents a state of the art account of environmentally hazardous

substances and stream habitats included in the EU Habitats Directive. All data

were gathered within the framework of the National Monitoring Program for

the Aquatic Environment and Nature (NOVANA) in 2016.

Ecological status

The ecological status of streams is described based on various biological qual-

ity elements: benthic macroinvertebrates, fish and plants. As to invertebrates,

the Danish Water Fauna Index (DVFI), which has been applied for more than

20 years, is used, while the indices for fish (DFFVa and DFFVø) and plants

(DVPI) have only been used for a few years. Only DVFI allows a description

of the development of ecological status for a longer period based on a rela-

tively limited number of sampling sites where benthic sampling is conducted

every year (including 250 sites). The number of sites for which DVPI and

DFFV data were gathered in 2016 was 61 and 111, respectively.

Focusing on these annually monitored sites, the ecological status has gener-

ally improved significantly since 1994. Thus, the percentage of sites with fau-

nal classes 1-3 decreased from 22-26% in the period 1994-1998 to 5-10% in the

period 2011-2015, and the percentage of sites with faunal class 4 declined from

45-58% to 27-37%. In contrast, the number of sites with faunal classes 5-7 (i.e.

“good” to “high” ecological status) increased from 19-32% in 1994 to 56-65%

in 2015. Especially, the percentage of faunal classes 6 or 7 has increased mark-

edly. In 2016, there was a minor decline in the percentage of sites with faunal

class 7 and a slight increase in the number of sites with faunal class 4. Com-

paring faunal class values at the site level between 2015 and 2016, the faunal

class decreased from 5-7 to 4 at 18 sites indicating a negative development.

However, no strong conclusions can be made on basis of faunal class values

in two subsequent years, as natural between-year variation may be responsi-

ble for this observed decline in ecological status. Furthermore, the declining

amount of sites with faunal class 7 is primarily owed to missing samples at

sites that historically were characterized by faunal class 7.

Ved sammenligning af DVFI for de enkelte stationer mellem 2015 og 2016 ses,

at der har været en negativ udvikling, hvor faunaklassen er faldet fra 5-7 til 4

på 18 stationer. Denne udvikling er dog baseret på DVFI målinger for kun to

år, og derfor kan der ikke drages konklusioner om den generelle udvikling i

DVFI, da der kan forekomme almindelige år til år variationer. Endvidere skal

det nævnes at den faldende andel af stationer med DVFI 7 primært et udtryk

for at en række stationer der i tidligere år havde en faunaklasse 7 ikke er blevet

prøvetaget i 2016.

The primary reason for the observed ecological progress based on DVFI is

improved efficiency of municipal wastewater treatment plants and reduced

pollution from fish farms. With this improvement in the water chemical state,

there is a gradual recolonisation by benthic macroinvertebrates, indicators of

“good-high” ecological status, of stream reaches with physical favourable

conditions. This recolonisation exhibits a natural delay relative to the increase

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

in the number of suitable habitats as the recolonisation by macroinvertebrates

of the new habitats partly depends on overland dispersal during their adult

life stages. The stagnation in the increase of the number of sites with faunal

classes 5-7 during the past approx. 5 years is probably due to the fact that

other environmental conditions, including poor physical conditions in many

regulated streams, set the lower limit for how many macroinvertebrate spe-

cies indicative of “good-high” ecological status may establish sustainable

populations along the stream reaches.

Based on DFFVa and DFFVø, the number of sites with at least “good” ecolog-

ical status was 47% and 38%, respectively. DFFVa was calculated for all

streams where minimum three or more species were caught, while DFFVø

was applied to the remaining sites. Based on DVPI, the number of streams

with minimum “good” ecological status was 64%. While the entire network

of NOVANA stream monitoring sites is selected so as represent the dominant

influencing factors on Danish streams, it cannot be assumed that the sites in-

cluded in the 2016 monitoring (approx. 1/6 of the total stream network) are

representative of the gradients in these influencing factors. Thus, the results

from these sites cannot be extrapolated to describe the general ecological sta-

tus of Danish streams determined with DFFFv and DVPI.

Hazardous substances and heavy metals

For 2016, the data on environmentally hazardous substances and heavy met-

als come from two stream monitoring sites. Most metals had a detection fre-

quency of 100% in the stream water, and the specified environmental quality

standard for zinc was exceeded at both sites and for copper and nickel at one

site. To the extent that environmental quality standards have been specified

for the individual hazardous substances, no exceedance of the prevailing

standards was observed.

For stream sediments, environmental quality standards have only been

speified for very few substances. Of these, the standard was exceeded in one

of the two streams for lead, cadmium and anthracene (PAH).

Habitat types and species

The NOVANA program for habitat types and species has the purpose of

providing a representative picture of the status and development of habitat

types specified in Appendix I of the Habitats Directive and species included

in Appendices II and VI, as well as describing connections between influenc-

ing factors, status and development.

This year’s report includes a presentation of the status and development of

three habitat types and three species associated with streams based on map-

ping and reference monitoring data. For two habitat types (“Streams with in-

termittently exposed mud and annuals” and “Fringes with tall herbs

and

shadowy forest”) and the fish species river lamprey and sea lamprey, only a

status is given as these were only included in the most recent monitoring pe-

riod. For the habitat type “Streams with macrophytes” and the species brook

lamprey, a presentation of both status and development is given as these were

monitored in both periods. The report has particular focus on tendencies in

the status and development of selected indicators of the three stream habitat

types and on the distribution of the three lamprey species.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

The distribution of brook lamprey seems stable between the two periods, while

the development of the other two lamprey species cannot be assessed as they

are rare on a nationwide scale and have only been monitored during the most

recent period. Herb fringes occur regularly throughout the country and are

dominated by common competitive species and several grasses, while streams

with intermittently exposed mud have only been recorded a few times during

the monitoring period. Streams with macrophytes are a common habitat type

throughout the country. Invasive species were recorded at more than one third

of the total number of sites. A small reduction was observed in the value for the

Danish Stream Fauna Index and a small increase of the Ellenberg indicator val-

ues for humidity and reaction rate/pH from the period 2004-2000 to the period

2010-2016. No changes were found for the other indicators.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Datagrundlag, databehandling og rapport-

indhold

Jes J. Rasmussen & Dagmar K. Andersen

1.1

Om overvågningsprogrammet

Denne rapport indeholder data, der er indsamlet i forbindelse med den over-

vågning, som er tilknyttet EU’s vandrammedirektiv og habitatdirektiv. Data

indsamlet i forbindelse med den overvågning, der udføres i regi af vandram-

medirektivet, omfatter vurderinger af økologisk og kemisk tilstand. Data ind-

samlet i forbindelse med den overvågning, der udføres i regi af habitatdirekti-

vet, omfatter til vandløb knyttede arter (habitatdirektivets bilag II) og naturty-

per (habitatdirektivets bilag I). Arter og naturtyper, som indgår i delprogram-

met for vandløb, der har særlig beskyttelsespligt i Danmark inkluderer flodper-

lemusling, tykskallet malermusling, hav-, flod- og bæklampret, pigsmerling,

dyndsmerling, stav- og majsild, snæbel og vandranke samt naturtyperne

”Vandløb med vandplanter (3260)”, ”Vandløb med tidvis blottet mudder med

enårige planter (3270)” og ”Bræmmer med høje urter langs vandløb (6430)”.

Denne rapport indeholder ikke målinger af transport af vand og forskellige

stoffer til søer og marine områder.

Samtlige data i NOVANA er indsamlet/tilvejebragt af medarbejdere i de tid-

ligere amter (frem til og med 2006), de nuværende statslige regionale enheder

under Miljøstyrelsen samt af en række konsulentfirmaer på vegne af am-

terne/enhederne.

Indsamlingen/tilvejebringelsen af data bygger på tekniske anvisninger for

hhv. det vandløbsøkologiske program (Pedersen m.fl. 2007) og overvågnin-

gen af arter og naturtyper. Med revisionerne af NOVANA i 2010 og 2016 er

programmet løbende justeret, hvilket ligeledes har medført en revision af de

tekniske anvisninger. Den gældende version af disse kan findes frit tilgænge-

ligt på Institut for Bioscience’s hjemmeside (Aarhus Universitet):

http://bios.au.dk/videnudveksling/ fagdatacentre/fdcfersk/.

1.2

Den økologiske overvågning

Den økologiske overvågning er i perioden 2004-2009 udført på 800 stationer

(det ekstensive program) for at vurdere den økologiske tilstand; ikke blot i

selve vandløbene, men også på de ånære arealer. I selve vandløbene er der

foretaget undersøgelser af biologiske kvalitetselementer som makrofytter

(vandplanter), makroinvertebrater (smådyr) og fisk, suppleret med undersø-

gelser af vandløbenes fysiske og vandkemiske forhold, ligesom der er foreta-

get planteundersøgelser på brinker og ånære arealer. Sidstnævnte ophørte

dog i 2007, således at der ikke er indsamlet data fra samtlige 800 stationer. Der

er også indsamlet oplysninger om menneskeskabte påvirkninger af vandlø-

bene (fx om udnyttelsen af de ånære omgivelser og oplandet til vandløbssta-

tionerne) for at belyse sammenhængen mellem disse faktorer og den økologi-

ske tilstand. Undersøgelserne er generelt foretaget i en 3- eller 6-årig cyklus,

men ved ca. 250 af vandløbsstationerne er der foretaget årlige undersøgelser

af smådyrsfaunaen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

På yderligere 50 lokaliteter i 12 større vandløbssystemer (det intensive pro-

gram) er der foretaget en lignende, men mere detaljeret økologisk overvåg-

ning med årlige undersøgelser af de fleste parametre. Formålet er bedre at

kunne belyse betydningen af forskellige miljøfaktorer, tidslig udvikling og

mulige interaktioner mellem de øvre og nedre dele af vandløbene.

Med revisionen af NOVANA for 2011-2015 er undersøgelserne ved de oven-

for nævnte ca. 800 stationer videreført – dog med udskiftning af et mindre

antal stationer. Enkelte stationer er udtaget af programmet fra og med 2014,

fordi de ikke indgår i vandplanerne. De ca. 800 stationer tilhører den såkaldte

kontrolovervågning (landsnet af stationer). Ligeledes er en del af de 50 inten-

sive stationer videreført under kontrolovervågningens program af klimasta-

tioner, der i alt omfatter 35 stationer. De 250 vandløbsstationer med årlige un-

dersøgelser af smådyrsfaunaen blev videreført uændret.

I 2016 er dele af det oprindelige program videreført som et ”ekstra” år i den

anden NOVANA-periode, dog med en selvstændig beskrivelse af program-

indholdet for dette år (Naturstyrelsen og DCE 2016).

Dette års rapportering omfatter resultater fra de ca. 250 stationer med årlige

undersøgelser af den økologiske tilstand (kapitel 2). Derudover er der foreta-

get rapportering af data indsamlet i 2016 for kvalitetselementerne smådyr,

fisk og vandplanter på kontrolovervågningsstationerne (kapitel 2). Den over-

vågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der blev udført under kon-

trolovervågningsprogrammet i 2016 er ligeledes rapporteret (kapitel 3).

1.3

Overvågning af arter og naturtyper

De primære formål med NOVANAs delprogram for arter og naturtyper i vand-

løb er dels at beskrive den generelle tilstand og udvikling i naturtyper tilknyttet

vandløb samt beskrive udbredelse og bestandsstørrelse af arter i vandløb med

henblik på at kunne vurdere disses bevaringsstatus i henhold til Habitatdirek-

tivet. Formålet er endvidere at kortlægge og afgrænse de enkelte naturtyper i

de Natura 2000-områder (habitatområder), hvor de er en del af udpegnings-

grundlaget, samt at kortlægge levesteder for visse prioriterede arter. Data fra

overvågningen anvendes i Natura-2000 planlægningen samt i artikel 17 afrap-

porteringen til EU. Med tiden vil overvågningen desuden kunne bidrage med

væsentlig viden om naturens tilstand og ændringer i denne, eksempelvis i rela-

tion til klimaforandringer, den generelle udvikling i biodiversiteten i Danmark

og effekter af forvaltningsmæssige tiltag.

Overvågningen i henhold til Habitatdirektivet omfatter dels kontrolovervåg-

ning, som skal give det faglige grundlag for vurdering af de beskyttede arter

og naturtypers bevaringsstatus på landsplan, dels kortlægning, som skal bi-

drage til vurdering af naturtypers og arters udbredelse og tilstand inden for

de habitatområder, hvor de er på udpegningsgrundlaget. Kortlægningen bru-

ges også som grundlag i udviklingen af Natura 2000-planer. Alle tre vand-

løbsnaturtyper overvåges både som en del af kontrolovervågningen af vand-

løb i vandrammedirektivsammenhæng og via kortlægning i henhold til Ha-

bitatdirektivet.

Kontrolovervågningsstationerne for vandløb ligger spredt over hele landet,

både inden for og uden for habitatområderne. For kortlægningen gælder det,

at den gennemføres i alle Natura 2000-områder én gang i løbet af hver seks-

årsperiode.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Der er i alt 60 habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark, heraf er der tre,

der knytter sig til vandløb: ”Vandløb med vandplanter (3260)”, ”Vandløb med

tidvis blottet mudder med enårige planter (3270)” og ”Bræmmer med høje urter

langs vandløb (6430)”. For vandløbsnaturtyperne gælder der den særlige om-

stændighed, at de er omfattet af både Vandrammedirektivet og Habitatdirekti-

vet. I modsætning til de terrestriske naturtyper, er vandløbsnaturtyperne ikke

blevet overvåget særskilt i Habitatdirektivsammenhæng fra 2004, men over-

vågningen i henhold til vandrammedirektivet er tilrettelagt, så den i det store

og hele opfylder de krav, der stilles i Habitatdirektivet. ”Vandløb med vand-

planter” er blevet undersøgt på det landsdækkende stationsnet for vandløbs-

overvågning siden 2004 og er siden 2014 blevet kortlagt i henhold til Habitatdi-

rektivet i de Natura 2000-områder, hvor naturtypen udgør en del af udpeg-

ningsgrundlaget.

Urtebræmmer (6430) og mudderflader (3270) er begge blevet overvåget siden

2012 som en del en kontrolovervågningsprogrammet for vandløb og er blevet

kortlagt i henhold til Habitatdirektivet i de Natura 2000-områder, hvor natur-

typerne er på udpegningsgrundlaget.

I delprogrammet for vandløb overvåges følgende 11 arter, der er omfattet af

habitatdirektivets bilag II. Det drejer sig om flodperlemusling, tykskallet ma-

lermusling, hav-, flod- og bæklampret, pigsmerling, dyndsmerling, stav- og

majsild, snæbel og vandranke. Frekvensen af overvågningen varierer mellem

arterne (se Søgaard m.fl. 2016 for oversigt).

Med undtagelse af artikel 17-rapporteringen af bevaringsstatus for naturtyper

og arter i 2014 (Fredshavn m. fl. 2014), er dette første gang, der rapporteres for

vandløbsnaturtyperne.

Dette års rapportering omfatter resultater for de tre vandløbsnaturtyper

(3260, 3270 og 6430) baseret på data fra de kontrolovervågningsstationer, hvor

naturtyperne er registreret i perioden 2004-2016 for naturtype 3260 og i peri-

oden 2012-16 for naturtyperne 3270 og 6430. Rapporteringen af de omfattede

arter deles ud over årene i overvågningsperioderne, så ikke alle omfattede

arter afrapporteres hvert år. Artsrapporteringen i år omfatter resultater for tre

arter af lampretter; bæklampret, flodlampret og havlampret baseret på data

fra kontrolovervågningen og kortlægningen for bæklampret og på data fra

kortlægningen for flod- og havlampret. Tykskallet malermusling (unio

cras-

sus)

skulle også være afrapporteret i år, men er på grund af manglende kort-

lægningsdata udskudt.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Økologisk tilstand

Jes J. Rasmussen

Som omtalt i indledningen (kapitel 1) er det et vigtigt formål med NOVANA

at kunne præsentere en oversigt over den generelle økologiske tilstand i dan-

ske vandløb samt at beskrive udviklingen i denne tilstand. En sådan beskri-

velse er en forudsætning for at kunne afrapportere iht. internationale direkti-

ver og konventioner. Derudover er overvågningen et væsentligt element til

belysning af betydningen af miljø- og klimamæssige faktorer samt effekten af

indgreb over for disse på den generelle tilstand.

2.1

Måling af økologisk tilstand i danske vandløb

Vandløbenes økologiske tilstand bedømmes ifølge vandrammedirektivet pri-

mært på baggrund af biologiske kvalitetselementer. Der er som udgangspunkt

tale om planteplankton (fytoplankton), bundlevende alger og større vandplan-

ter (makrofytter), smådyr (makroinvertebrater) og fisk. Dog skal fytoplankton

ikke benyttes som kvalitetselement i danske vandløb, da disse generelt er for-

holdsvis små og korte og derfor ikke udvikler markante bestande af fytoplank-

ton. Inden for hvert kvalitetselement anvendes indikatorer til at klassificere den

økologiske tilstand i hhv. høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand.

Baggrunden for at anvende flere forskellige kvalitetselementer er at opnå en

optimal og fyldestgørende beskrivelse af tilstanden, idet en bestemt organisme-

gruppe typisk vil være særlig egnet til at afspejle bestemte påvirkninger.

Derudover kan beskrivelser af den økologiske tilstand understøttes med data

for fysisk-kemiske forhold. Der kan fx være tale om udvalgte vandkemiske pa-

rametre, parametre, der karakteriserer den fysiske tilstand (vandløbets form,

bundsubstrat, hydrologisk regime), eller om der er kontinuitet i vandløbet (så-

ledes at vandrefisk kan komme til og fra deres gydepladser).

For danske vandløb er der i dag udviklet indikatorer inden for kvalitetselemen-

terne vandløbsplanter (Dansk Vandløbsplante Indeks, DVPI), smådyr (Dansk

Vandløbs Fauna Indeks, DVFI) og fisk (Dansk Fiskeindeks for Vandløb,

DFFVa/DFFVø).

I NOVANA-programmets vandløbsøkologiske del er der foretaget undersøgel-

ser af kvalitetselementerne vandplanter, smådyr og fisk. Desuden er der målt en

række andre parametre til karakterisering af den fysiske og kemiske tilstand, li-

gesom der er indsamlet oplysninger om forholdene i oplandet til de enkelte må-

lestationer samt om karakteren af de vandløbsnære omgivelser. I alt er der un-

dersøgt ca. 815 stationer i perioden 2010-2015 med én undersøgelse pr. vandløbs-

station i perioden. Samtlige stationer er udvalgt, således at de giver en god geo-

grafisk dækning og samtidig dækker vandløb, der repræsenterer en påvirknings-

gradient inden for udvalgte menneskeskabte påvirkninger (se i øvrigt kapitel 1).

I 2016 indgik ca. 1/6 af stationsnettet fra overvågningsperioden 2016-2021. Helt

konkret er der indsamlet data for smådyr, fisk og vandplanter på 111 stationer.

Derudover indgik ca. 245 stationer til beskrivelse af den tidslige udvikling i DVFI.

Til dette års rapportering af miljøtilstanden i danske vandløb er der – med ud-

gangspunkt i de nævnte biologiske kvalitetselementer – fokuseret på at give en

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

status over den økologiske tilstand på de stationer, der indgik i NOVANA kon-

trolovervågningsprogrammet i 2016. Denne status er baseret på beregnede biolo-

giske indikatorværdier for DVPI og DFFVa/DFFVø, mens der laves en statusbe-

skrivelse for den tidslige udvikling i DVFI for de ca. 245 tidsseriestationer, hvor

smådyrsprøver indsamles årligt. Der er i nærværende rapport foretaget vurde-

ringer af vandløbenes økologiske tilstandsklasser i forhold til de gældende mål-

sætninger i de nationale vandplaner, men de økologiske indikatorer er vurderet

enkeltvis for at opretholde fokus på vandløbenes tilstand for hvert enkelt kvali-

tetselement. Det skal dog understreges, at den rapporterede økologiske tilstand

kun beskrives for de stationer, der indgik i overvågningsprogrammet i 2016, sva-

rende til ca. 1/6 af det samlede stationsnet for en overvågningsperiode. Derfor

kan tilstanden ikke forventes at være repræsentativ for det samlede stationsnet.

2.2

Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)

Dansk Vandløbs Fauna Indeks klassificerer ud fra sammensætningen af små-

dyr den økologiske tilstand i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Fauna-

klasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede

vandløb), mens faunaklasse 1 betegner den dårligste tilstand.

DVFI er en semi-kvantitativ indikator, som især kan beskrive påvirkninger af

organisk belastning. En lav faunaklasse (fx 1, 2 eller 3) findes derfor typisk i

vandløb med dårlige iltforhold på grund af forurening med spildevand fra

kommunale spildevandsanlæg, enkeltliggende ejendomme i det åbne land el-

ler dambrug. Der kan også forekomme lave faunaklasseværdier i vandløb,

som er stærkt påvirket af okker (som i mange vestjyske vandløb) samt i vand-

løb med dårlige fysiske forhold. For eksempel kan udrettede og uddybede

vandløb og/eller vandløb, der vedligeholdes intensivt med oprensning og

grødeskæring, kun sjældent opnå faunaklasseværdier over 4. Generelt er in-

dekset ikke særligt følsomt over for ændringer i hydrologi og pesticidforure-

ning (Gräber m.fl. 2014; Wiberg-Larsen m.fl. 2016).

2.2.1 År til år-udviklingen i faunaklasse

Siden 1994 har der i de nationale overvågningsprogrammer været foretaget

standardiserede årlige undersøgelser af DVFI på et udvalgt landsdækkende

net af stationer. Antallet af stationer og den overordnede strategi bag udpeg-

ningen af disse stationer har varieret gennem perioden, men det er muligt at

beskrive en udvikling ud fra 91-247 specifikke stationer (se fx Wiberg-Larsen

2014). Dog kan udviklingen i DVFI på disse stationer ikke nødvendigvis op-

skaleres til nationalt niveau, da udpegningsgrundlaget for disse stationer pe-

riodevis kan afvige fra det overordnede kontrolovervågningsnetværk.

De årligt overvågede stationer viser, at den økologiske tilstand generelt er ble-

vet afgørende forbedret siden 1994 (figur 2.1). Således er andelen af fauna-

klasserne 1-3 reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-10 % i perioden

2011-2015, ligesom andelen med faunaklasse 4 er reduceret fra 45-58 % til 27-

37 %. Modsat er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra 19-

32 % i 1994-1998 til 56-65 % i 2011-2015.

De årligt overvågede stationer viser, at den økologiske tilstand generelt er ble-

vet afgørende forbedret siden 1994 (figur 2.1). Således er andelen af fauna-

klasserne 1-3 reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-10 % i perioden

2011-2015, ligesom andelen med faunaklasse 4 er reduceret fra 45-58 % til 27-

37 %. Modsat er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra 19-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

32 % i 1994-1998 til 56-65 % i 2011-2015. Specielt er andelen med faunaklasse

6 eller 7 øget markant.

I 2016 ses et mindre fald i stationer med faunaklasse 7 og en mindre stigning

i stationer med faunaklasse 4. På den andel af stationer, hvor der foreligger

DVFI værdier for både 2015 og 2016 (206 stationer), var der en positiv udvik-

ling i DVFI på 32 stationer mens udviklingen var negativ på 46 stationer. Ud

af de 46 stationer med negativ udvikling havde 18 af disse faunaklasse 5-7 i

2015 og faunaklasse 4 i 2016 mens 11 af de stationer som havde en positiv

udvikling i DVFI havde faunaklasse 4 i 2015 og faunaklasse 5-7 i 2016. Den

overfor beskrevne udvikling er dog baseret på DVFI målinger for kun to år og

derfor kan der ikke drages konklusioner om den generelle udvikling i DVFI,

da der kan forekomme almindelige år til år variationer (se også figur 2.1).

Endvidere skal det nævnes at den faldende andel af stationer med DVFI 7

primært et udtryk for at en række stationer der i tidligere år havde en fauna-

klasse 7 ikke er blevet prøvetaget i 2016. Derfor kan billedet se anderledes ud

når disse stationer er med i næste års afrapportering.

Figur 2.1.

Udvikling i faunaklas-

sen (Dansk Vandløbs Fauna In-

deks) ved 91-247 stationer un-

dersøgt på standardiseret vis

igennem perioden 1994-2016.

Baggrunden for den generelle udvikling i hele perioden er indgående beskre-

vet i Wiberg-Larsen (2014). Den overordnede forklaring er forbedret spilde-

vandsrensning ved kommunale renseanlæg og dambrug, hvorimod forbedret

rensning ved ejendommene i det åbne land formodentlig endnu ikke har slået

igennem i samme grad. Dels er sidstnævnte endnu ikke gennemført i fuldt

omfang på landsplan, dels er udledningerne kun af væsentlig betydning i små

vandløb, som i mindre omfang indgår i nærværende analyser. Efterhånden

som den vandkemiske tilstand er blevet forbedret, kan rekoloniseringen af

fysisk egnede vandløbsstrækninger gradvist foregå med arter af smådyr, som

er indikatorer for god-høj økologisk tilstand. Denne rekolonisering foregår

med en naturlig forsinkelse ift. stigningen i antallet af egnede levesteder, idet

smådyrenes etablering på nye levesteder til dels afhænger af spredning over

land i dyrenes voksne livsstadier.

Stagnationen i væksten af antallet af stationer med faunaklasse 5-7 gennem

de seneste ca. fem år skyldes sandsynligvis, at andre miljømæssige forhold,

herunder dårlige fysiske forhold i mange regulerede vandløb, sætter den

nedre grænse for, hvor mange arter af smådyr som er indikatorer for god-høj

økologisk tilstand, der kan etablere bæredygtige populationer på stræknin-

gerne. Dette skyldes til dels, at en række arter af smådyr har særligt specifikke

krav til de fysiske forhold i vandløb, som ikke kan imødekommes i regulerede

vandløb med dårlige fysiske forhold.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2.3

Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI)

Vandplanter har kun i relativt få år været anvendt som indikatorer for miljø-

tilstand i vandløb. I de fleste lande (herunder Danmark) er det først med im-

plementeringen af vandrammedirektivet, at vandplanter er blevet inddraget

som indikatorer i den økologiske tilstandsvurdering. Som for fisk og smådyr

påvirkes vandplanterne af menneskelige aktiviteter, der ændrer de fysiske og

kemiske forhold i vandløbene.

DVPI-indeksværdier angiver en EQR-værdi (Ecological Quality Ratio), som

beskriver plantesamfundets økologiske tilstand. DVPI ændrer sig som funk-

tion af ændringer i de påvirkninger, der anses for væsentlige for plantesam-

fund i vandløb: næringsforhold, vandløbets fysiske dimensioner (nedgrav-

ning, udretning) og grødeskæringshyppighed (Baattrup-Pedersen m.fl.

2015b; 2016). DVPI er blevet interkalibreret med sammenlignelige EU-lande,

og der er i den forbindelse blevet fastsat grænseværdier for de fem økologiske

tilstandsklasser (Søndergaard m.fl. 2013). Dog har det ikke været muligt at

interkalibrere DVPI i små Type 1 vandløb (Baattrup-Pedersen m.fl. 2015a), og

derfor er DVPI ikke beregnet til brug i denne gruppe af vandløb.

2.3.1 Økologisk tilstand målt med Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI)

Der var tilgængelige plantedata på i alt 61 vandløbsstationer fordelt med 49

og 12 stationer på hhv. vandløb med bredde på hhv. 2-10 og >10 m. Fordelin-

gen af økologiske tilstandsklasser, bedømt med DVPI, inden for disse statio-

ner fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1.

Tabeloversigt med økologisk tilstand målt med DVPI. Tabellen viser fordelin-

gen af økologiske tilstandsklasser for vandløb med bredde på hhv. 2-10 og > 10 m. Plan-

tedata var tilgængelige for i alt 61 stationer.

Antal stationer

Sum

Samlet andel (%)

Bredde (m)

> 10

2 - 10

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

De relative andele af stationer med hhv. høj, god, moderat og ringe økologisk

tilstand bedømt med DVPI er sammenlignelige med de tilsvarende resultater

fra den foregående overvågningsperiode (2010-2015) indsamlet på det fulde

stationsnet (Thodsen m.fl. 2015). Til sammenligning fandt Thodsen m.fl.

(2015), at der ikke var nogen signifikant udvikling i DVPI fra 2004-2009 til

2010-2015. Dog kan det ikke antages, at de stationer, der indgik i overvåg-

ningsprogrammet i 2016, fuldt repræsenterer det samlede stationsnet. Derfor

kan resultaterne ikke ekstrapoleres til at beskrive den generelle udvikling for

DVPI i danske vandløb.

2.4

Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFV)

Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFV) består af to delelementer, DFFVa og

DFFVø, og bruges til bedømmelsen af den økologiske tilstand i alle typer af

danske vandløb. DFFVa er baseret på artssammensætningen af fiskesamfund

og kan anvendes, hvis der i elektrofiskeriet er fanget mindst tre arter i første

befiskning. DFFVø er udviklet til karakterisering af den økologiske kvalitet i

vandløb, hvor ørreder gyder, og indikatoren er baseret på tætheden af natur-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

ligt produceret ørredyngel. DFFVø er fortrinsvist tiltænkt brug i Type 1 vand-

løb (bredde < 2 m) men kan dog også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl.

2014) såfremt vandløbet har potentiale for en naturlig produktion af ørredyn-

gel. Med anvendelse af både DFFVa og DFFVø kan den økologiske tilstand

kategoriseres i fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht.

vandrammedirektivet.

En lav tilstandsklasse kan skyldes flere forskellige typer af påvirkninger.

Spærringer kan udøve en negativ indflydelse på både DFFVa og DFFVø, idet

passagen for migrerende arter, herunder laksefisk, som er positive miljøindi-

katorer i DFFVa og udgør grundelementet i DFFVø, helt eller delvist blokeres.

Dårlige eller suboptimale fysiske forhold forringer både mulige levesteder og

egnede skjul for en række fiskearter med specifikke miljøkrav. Især mang-

lende tilstedeværelse af egnede strøm- og substratforhold kan være hæm-

mende for klækningssucces hos fx ørred (Salmo

trutta)

(Kristensen m.fl. 2014).

Tilsvarende er lav vandkvalitet (fx forhøjede BI5-koncentrationer og eutrofie-

ring) også negativt korreleret med indeksværdier for begge DFFV-tilstands-

indikatorer (Kristensen m.fl. 2014).

I princippet vil både DFFVa og DFFVø kunne beregnes for en række NO-

VANA-stationer, hvor naturlig ørredyngel forekommer, og hvor første befisk-

ning samtidig har resulteret i fangst af tre arter eller mere. Ligeledes vil en

stringent afgrænsning for brugen af DFFVø til Type 1 vandløb give anledning

til en række nulværdier i de tilfælde, hvor der ikke fanges ørred, men hvor

fangsten rummer tre eller flere andre fiskearter. Omvendt vil en stringent af-

grænsning for brugen af DFFVa på Type 2 og 3 vandløb give anledning til en

række nulværdier, hvor der findes naturligt produceret ørredyngel, men hvor

den samlede fangst rummer mindre end tre arter. Da DFFVa samtidig er det

officielt interkalibrerede fiskeindeks, er det derfor fagligt meningsfuldt først

at beregne DFFVa for alle NOVANA-stationer, hvor der er fanget tre eller

flere arter for derefter at beregne DFFVø for den restmængde, hvor der er fan-

get naturligt produceret ørredyngel.

2.4.1 Økologisk tilstand målt med Dansk Fiskeindeks For Vandløb

(DFFV)

For 2016 var der tilgængelige fiskedata for 111 stationer. Der skal bruges sta-

tionsdata for oplandsstørrelse og vandspejlsfald for at beregne DFFVa. Disse

data er indrapporteret i WinBio. Der kunne i alt beregnes DFFVa-indeksvær-

dier for 45 stationer, hvoraf langt hovedparten er vandløb med bredde på hhv.

2-10 m (mellemstore) og > 10 m (store). Den relativt større andel af mellem-

store og store vandløb, der kan bedømmes med DFFVa-indekset, skal ses i

lyset af, at større vandløb naturligt rummer flere fiskearter end små vandløb

(Kristensen m.fl. 2014). Resultaterne for DFFVa er præsenteret i tabel 2.2.

For de stationer, hvor der ikke kunne beregnes DFFVa (i alt 66 stationer),

kunne der beregnes DFFVø for yderligere 25 stationer. Resultaterne for

DFFVø er præsenteret i tabel 2.3. På de resterende 41 stationer blev der hver-

ken fanget tre eller flere arter eller registreret forekomst af naturligt produce-

ret ørredyngel.

2.4.2 DFFVa

Ingen stationer opnåede høj økologisk tilstand bedømt med DFFVa, mens i

alt 47 % af stationerne opnåede god økologisk tilstand (tabel 2.2). Især var

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

andelen af stationer med god økologisk tilstand stor i de små vandløb (bredde

< 2 m) (6 ud af 8 stationer). Den seneste vandløbsrapport (Thodsen m.fl. 2015)

opsamlede resultaterne af det økologiske vandløbsprogram under NOVANA

for overvågningsperioderne 2004-2009 og 2010-2015. Thodsen m.fl. (2015) vi-

ste, at der var en signifikant positiv sammenhæng mellem vandløbsbredde og

DFFVa i overvågningsperioden 2010-2015. Samtidig var der ingen signifikant

udvikling i DFFVa fra 2004-2009 til 2010-2015. Den høje andel af især mindre

vandløb med god økologisk tilstand kan således repræsentere en reel fremgang

i den økologiske kvalitet. Dog kan det ikke antages, at de stationer, der indgik i

overvågningsprogrammet i 2016, fuldt repræsenterer det samlede stationsnet.

Resultaterne fra 2016 kan derfor ikke anvendes til at beskrive den generelle ud-

vikling for DFFVa i danske vandløb.

Tabel 2.2.

Tabeloversigt med økologisk tilstand målt med DFFVa. Tabellen viser det sam-

lede antal stationer, hvor der kunne beregnes en DFFVa-indeksværdi. Stationerne er op-

delt efter størrelseskategori. Der kunne beregnes DFFVa for i alt 45 stationer.

Antal stationer

Sum

Samlet andel (%)

Bredde (m)

> 10

2 - 10

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

2.4.3 DFFVø

Andelen af stationer med den højeste tilstandsklasse (28 %) målt med DFFVø

var større sammenlignet med hele stationsnettet for overvågningsperioden

2010-2015 (11%). Ligeledes viste Thodsen m.fl. (2015), at der ikke var nogen

signifikant udvikling i DFFVø fra 2004-2009 til 2010-2015. Tilsvarende resul-

taterne for DFFVa kan det dog ikke antages, at de stationer, der indgik i over-

vågningsprogrammet i 2016, fuldt repræsenterer det samlede stationsnet, hvor-

for resultaterne ikke kan anvendes til at beskrive den generelle udvikling for

DFFVø i danske vandløb.

Som beskrevet tidligere kan hverken DFFVa eller DFFVø beregnes for 41 sta-

tioner. Hvis der er potentiale for egnede gydemuligheder for ørred på disse

stationer, skal manglende fangst af naturligt produceret ørredyngel fortolkes

som dårlig økologisk tilstand. Thodsen m.fl. (2015) beskrev, at der for over-

vågningsperioderne 2004-2009 og 2010-2015 var i alt 437 stationer, hvor der

hverken blev fanget tre arter eller mere eller naturligt produceret ørredyngel.

En overordnet fysisk beskrivelse af disse vandløb viste, at stationerne overve-

jende skulle opfattes som havende dårlig tilstand.

Tabel 2.3.

Tabeloversigt med økologisk tilstand målt med DFFVø. Tabellen viser det sam-

lede antal stationer, hvor der ikke kunne beregnes en DFFVa-værdi, men hvor der kunne

beregnes en DFFVø-indeksværdi. Stationerne er opdelt efter størrelseskategori. Der

kunne beregnes DFFVø for i alt 25 stationer.

Antal stationer

Bredde (m)

2-10

Sum

Samlet andel (%)

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Jes J. Rasmussen

3.1

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Kontrolovervågningen af miljøfremmede stoffer (MFS) og metaller i NO-

VANA-overvågningen af vandløb omfatter 25 vandløbsstationer med under-

søgelse ved hver station i ét år i løbet af programperioden. Overvågningen er

tilrettelagt, således at der i udgangspunktet skal indsamles prøver fra fem sta-

tioner pr. år. De årlige undersøgelser omfatter 12 vandprøver pr. vandløbs-

station (indsamlet med månedlige intervaller) samt en sedimentprøve. Der-

udover indsamles ved hver station fisk til kvantificering af udvalgte stoffer,

som bioakkumuleres i biotaen.

De stoffer, hvis forekomst kvantificeres under kontrolovervågningsprogram-

met for vandløb, er fordelt på syv grupper: metaller, pesticider, aromatiske

kulbrinter, phenoler, polyaromatiske hydrocarboner (PAH), blødgørere og

organotinforbindelser. Den samlede liste over analyserede parametre kan fin-

des i programbeskrivelsen for NOVANA 2016 (Miljøstyrelsen og Nationalt

Center for Miljø og Energi 2016).

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af indholdet af hvert af stof-

ferne i de vandløb, der er undersøgt ifm. NOVANA-kontrolovervågningspro-

grammet for 2016. Resultater for perioden 2010-2015 er tidligere beskrevet i

Thodsen m.fl. (2016).

3.2

Fund under detektionsgrænsen

I tilfælde, hvor et stof forekommer i vandprøver i lavere koncentrationer end

den analytiske detektionsgrænse, anvendes følgende fremgangsmåde til be-

regning af middelværdi, median osv. (Boutrup m.fl. 2015): Hvis fundhyppig-

heden er større end 20 % for prøver indsamlet i samme vandløb, indgår vær-

dier mindre end detektionsgrænsen i beregning af middelværdi, median osv.

med værdien 1/2*detektionsgrænsen. Ved fundhyppigheder under 20 % ind-

går værdier under detektionsgrænsen med værdien nul.

3.3

Miljøkvalitetskrav

Endnu findes kun miljøkvalitetskrav for få miljøfremmede stoffer og metaller

i vandløbssediment (bekendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017), mens der findes

miljøkvalitetskrav for de fleste stoffer i vandløbsvand. Miljøkvalitetskrav for

miljøfremmede stoffer og metaller i vandløbsvand sammenholdes med den

årlige gennemsnitsværdi for den enkelte vandløbsstation.

I denne rapport er der anvendt ikke-normaliserede værdier for at give et over-

blik over faktiske koncentrationsniveauer. Disse resultater kan anvendes til at

give et indtryk af status for miljøforekomsten af de enkelte stoffer og eventuelt

udviklingen af koncentrationer af disse stoffer i vandløb med flere års målinger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3.4

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandfasen

Der er indsamlet vandprøver til kvantificering af den fulde analysepakke for

miljøfremmede stoffer (MFS) og metaller i vandfasen på to kontrolovervåg-

ningsstationer i 2016. Disse to stationer er ligeledes de eneste stationer, hvor

der er indsamlet tilstrækkeligt med prøver til beregning af årsgennemsnits-

koncentrationer. Derfor kan der kun rapporteres op til to gennemsnitskoncen-

trationer for hvert stof, svarende til minimum og maksimum gennemsnits-

koncentrationer i rapporteringen.

3.4.1 Metaller

Metaller er naturligt forekommende i miljøet, men frigivelse fra fossile brænd-

stoffer, indhold i handelsgødning og dyrefoder og frigivelse i forbindelse med

sænkning af grundvandsspejl betyder, at de kan forekomme i forhøjede kon-

centrationer. De koncentrationer, der måles i NOVANA-programmet, repræ-

senterer summen af baggrundsniveau og menneskeskabte udledninger (Bout-

rup m.fl. 2015).

De fleste metaller blev fundet med detektionsfrekvenser på 100 %. Miljøkva-

litetskravene for de fleste metaller skal vurderes i relation til aktuelle bag-

grundskoncentrationsniveauer for at kunne sammenholde fundkoncentratio-

nerne med tilladte grænseværdier (Boutrup m.fl. 2015). Disse baggrundskon-

centrationsniveauer kendes for barium, kobber, nikkel og zink (Bak & Larsen

2014). Kvalitetskravene blev overskredet på begge vandløbsstationer for zink

samt for en enkelt vandløbsstation for kobber (tabel 3.1). Gennemsnitskon-

centrationen af nikkel var ved en af stationerne højere end miljøkvalitetskra-

vet, og der er derfor ved denne station nødvendigt at omregne til den biotil-

gængelige koncentration for at kunne vurdere, om der er overskridelse af mil-

jøkvalitetskravet. Kobber og specielt zink har en stor og bred anvendelse i

Danmark og kan som følge heraf genfindes i punktkilder som renseanlæg og

regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder. Ligeledes anven-

des zink i betydelige mængder i landbrug. På baggrund af datagrundlaget i

NOVANA er det ikke muligt at fastslå hvilke af disse mulige kilder, der har

givet ophav til overskridelse af miljøkvalitetskravene.

Tabel 3.1.

Metaller i vandløbsvand fra kontrolovervågningsstationer i 2016. Koncentratio-

nerne er gennemsnit af 12 årlige målinger og er angivet som µg/L. Generelle kvalitetskrav

for ferskvand er angivet.

Antal stationer

Bly

Cadmium

Krom

Kobber

Nikkel

Zink

Min. konc.

0,09

0,01

0,25

0,10

2,26

19,26

Maks. konc.

0,22

0,03

0,27

2,90

10,61

27,00

Generelt

kvalitetskrav

1,2

0,08-0,25

3,4

1,0

4,0

7,8

Kvalitetskravet er denne koncentration tilføjet baggrundskoncentrationen.

Fundkoncentrationer justeret for baggrundsniveau.

Afhængig af vandets hårdhedsgrad.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3.4.2 Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler omfatter både pesticider og biocider. Pesticider er en

samlet betegnelse for midler anvendt til ukrudts-, insekt- og svampebekæm-

pelse samt til vækstregulering i afgrøder. Stofferne har udbredt anvendelse i

landbruget, men mange aktivstoffer anvendes ligeledes som biocider f.eks. til

desinfektion, konservering eller skadedyrsbekæmpelse. Overvågningen af

pesticider i vandløbsvand omfatter en række herbicider og nedbrydningspro-

dukter af disse samt to insekticider.

De hyppigst fundne stoffer er glyphosat og dets nedbrydningsprodukt

AMPA, 2-6-dichlorbenzamid (BAM – et nedbrydningsprodukt af det forbudte

stof dichlobenil) og MCPA. Tilsvarende er de højeste årsgennemsnitkoncen-

trationer af enkeltstoffer fundet for AMPA og MCPA (tabel 3.2). I det omfang,

der er fastsat miljøkvalitetskrav for enkeltstoffer, er der ikke fundet overskri-

delse af kvalitetskravene på de to NOVANA-stationer. Ligeledes er de fundne

koncentrationsniveauer langt under de regulatoriske acceptable koncentrati-

oner (RAC), der benyttes i risikovurderingen af pesticider inden for EU (se

Pesticide Properties DataBase for økotoksikologiske data for pesticider;

https://sitem.herts.ac.uk/aeru/ppdb/).

Internationale undersøgelser har vist, at maksimumkoncentrationerne af pesti-

cider, især de stærkt lipofile stoffer, typisk forekommer ifm. kraftige nedbørs-

hændelser, hvor koncentrationsniveauet øges betragteligt (en faktor 10-100)

sammenlignet med koncentrationer under basisvandføring (f.eks. Bundschuh

m.fl. 2014; Rasmussen m.fl. 2015). Da vandprøverne i forbindelse med overvåg-

ningen er indsamlet uafhængigt af klima og nedbør, må det forventes, at de

fundne årsgennemsnitkoncentrationer kan være underestimerede.

Tabel 3.2.

Pesticider og nedbrydningsprodukter af herbicider i vandløbsvand fra kontrolovervågningsstationer for 2016. Koncen-

trationerne er gennemsnit af 12 årlige målinger og er angivet med enheden µg/L. Foreliggende generelle miljøkvalitetskrav er

præsenteret. Pesticidtyperne er indikeret med I (insekticider), H (herbicider) samt N (nedbrydningsprodukter). DG = Detektions-

grænse.

Type

2,6 dichlorobenzamid (BAM)

AMPA?

Atrazin

Bentazon

Chlorpyrifos

Cypermethrin

Diuron

DNOC

Antal

stationer

Fundpro-

cent

100

Min. konc.

<DG

0,20

<DG

0,025

<DG

0,11

<DG

0,011

Maks. konc.

0,02

0,34

<DG

0,11

<DG

0,011

0,016

0,12

<DG

0,13

0,003

<DG

0,11

<DG

0,101

Generelt

kvalitetskrav

0,6

0,03

8*10

-5

0,2

Glyphosat

Isoproturon

MCPA

Mechlorprop

Pendimethalin

Prosulfocarb

Simazin

Terbutylazin

Trichloreddikesyre

0,3

Fundprocent baseret på alle prøver (n = 23)

Amino Methyl Phosphonic Acid

Dinitro-ortho-cresol

2-phenyl-4-chlorphenoxy eddikesyre

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3.4.3 Øvrige miljøfremmede stoffer i vandløbsvand

Ud over pesticider indgår en række andre miljøfremmede stoffer i kontrol-

overvågningsprogrammet for NOVANA, herunder fenoler, aromatiske kul-

brinter, polyaromatiske kulbrinter, detergenter, perflourerede forbindelser og

blødgørere. Detektioner og koncentrationer for disse ses i tabel 3.3. Generelt

var der lave fundfrekvenser og koncentrationer (sammenholdt med miljøkva-

litetskravene) af alle disse stoffer, og ingen af stofferne blev fundet i koncen-

trationer højere end kvalitetskravet.

Tabel 3.3.

Fenoler, aromatiske kulbrinter, perflourerede forbindelser, detergenter, blødgø-

rere og ethere i vandløbsvand fra kontrolovervågningsstationer i 2016. Koncentrationer er

angivet med enheden µg/L. Foreliggende generelle miljøkvalitetskrav er præsenteret.

Antal

stationer

Aromatiske kulbrinter

Naphtalen

Fenoler

4-nitrophenol

4-nonylphenol

Bisphenol A

Nonylphenol-diethoxylater

Nonylphenoler

Nonylphenol-monoethoxylater

Detergenter

Alkylbenzensulfonat

Ethere

MTBE

Min.

konc.

<DG

0,088

<DG

Maks.

konc.

<DG

0,036

<DG

0,047

<DG

0,192

0,061

18,30

0,013

Generelt kvali-

tetskrav

0,3

0,1

methyl-tert-butylether

3.5

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og

biota

Alle metaller er fundet i koncentrationer, der ligger over detektionsgrænsen.

Zink forekommer med de højeste koncentrationer, og de øvrige metaller fore-

kommer med koncentrationer på 0,0011-11 g/kg TS (tabel 3.4). I det omfang,

hvor der findes nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav blev der ikke fundet nogen

overskridelser af miljøkvalitetskravene.

De polyaromatiske kulbrinter (PAH) er fundet over detektionsgrænserne i

langt de fleste vandløb. Der ses en stor spredning i koncentrationsniveauerne

for størstedelen af stofferne, hvor spredningen spænder op til flere størrelses-

ordener mellem de to vandløbsstationer (tabel 3.5). Koncentrationen af antra-

cen overskred miljøkvalitetskravet i det ene af vandløbene (tabel 3.5).

Tabel 3.4.

Metaller i vandløbssediment fra kontrolovervågningsstationer i 2016. Alle koncen-

trationer er angivet med enheden g/kg TS. NA indikerer, at der ikke er tilgængelige data.

Parameter

Bly

Cadmium

Krom

Kobber

Nikkel

Zink

Antal stationer

Min. konc.

0,013

0,0011

0,018

0,03

0,023

0,24

Maks. konc.

0,096

0,0021

0,039

0,17

0,039

0,69

Miljøkvalitetskrav

0,163

0,0038

Kvalitetskravet er koncentrationen af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 3.5.

Polyaromatiske kulbrinter (PAH) i vandløbssedimenter i 2016. Alle koncentrati-

oner er angivet med enheden µg/kg TS. DG = detektionsgrænse.

Parameter

2-Methylphenanthren

Acenaphtylen

Antracen

Benz(a)anthracen

Benz(a)flouren

Benz(ghi)perylen

Benz(a)pyren

Benzfluranthen b+j+k

Benzo(e)pyren

Benzyl Buthyl phtalat

Crysen/triphenylen

Dibenz(ah)anthracen

Dibenzothiophen

Dibuthylphtalat

Diisonylphtalat

Dimethylphenanthren

Flouranthen

Flouren

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Antal

stationer

3,1

7,8

<DG

5,4

2,4

<DG

480

<DG

5,8

160

310

220

480

240

<DG

300

11000

<DG

460

220

Min. konc.

Maks. konc.

Miljø-

kvalitetskrav

Aromatiske kulbrinter, fenoler, blødgørere og organotin-forbindelser blev alle

fundet i vandløbssedimenter (tabel 3.6). Forskellen mellem laveste og højeste

koncentration varierede imellem de enkelte stoffer fra omkring en til tre stør-

relsesordener. I det omfang, der er fastsat miljøkvalitetskrav, blev et af stofferne

(antracen) fundet i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravet.

Tabel 3.6.

Forekomst af aromatiske kulbrinter, fenoler, organotinforbindelser samt blødgø-

rere (ikke normaliserede koncentrationer) i vandløbssedimenter i 2016. Alle koncentratio-

ner er angivet med enheden µg/kg TS. DG = detektionsgrænse. f

oc:

fraktion af organisk stof

i sedimentet.

Parameter

Aromatiske kulbrinter

Naphtalen

1-Methyl-naphtalen

2-Methyl-naphtalen

Dimethyl naphtalen

Trimethylnaphtalen

Fenoler

4-tert-octylphenol

Octylphenol

Organotinforbindelser

Dibutyltin

Monobutyltin

Tributyltin

Triphenyltin

Blødgørere

DEHP

Di(2-ethylhexyl)adipat

<DG

3800

<DG

4,9

<DG

1,9

<DG

9,2

<DG

39.300* f

4,5

2,9

150

Sum=478 * f

138

Antal

stationer

Min. konc.

Maks. konc.

Miljø-

kvalitetskrav

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Habitatdirektivets vandløbsarter

Dagmar K. Andersen

4.1

Lampretter

Lampretter udgør sammen med slimål gruppen ”rundmunde”, der er de mest

primitive nulevende hvirveldyr. Lampretterne adskiller sig fra benfiskene (de

”almindelige” fisk) ved blandt andet at have et svagt udviklet skelet af brusk,

mangle kæbe og ved at være forsynet med en sugeskive med tænder (figur

4.1). Lampretterne har syv små gælleåbninger bag øjet samt en enkelt uparret

næseåbning midt i panden (figur 4.2), hvilket har ført til navnet ”Niøje”, der

ses anvendt i ældre danske optegnelser og i vores nabolande (svensk: Ne-

jonöga, norsk: Niøye, tysk: Neunauge).

Figur 4.1.

Sugeskive med tænder. Havlamp-

Figur 4.2.

Gælleåbninger bag øjet. Hav-

ret fra Ribe Å.

lampret fra Ribe Å.

Lampretterne har to stadier: et larvestadie og et voksenstadie. Larverne er

blinde og lever som filtratorer nedgravet i sand eller fint sediment med højt

organisk indhold. Havlampret og flodlampret er migrerende arter, der gyder

i vandløb, hvor larverne vokser op inden de forvandler sig til voksne indivi-

der og vandrer til havet, hvor den største vækst foregår, inden de vender til-

bage til vandløbene for selv at gyde. I modsætning til flodlampret og hav-

lampret, opholder bæklampretten sig i vandløbet i både larve og voksensta-

die. Bæklampretten lever kun ganske kort i det voksne stadie, hvor de slet

ikke indtager føde.

Lampretter gyder i gydegruber, der graves ud ved at lampretterne suger sig

fast til stenene og flytter dem med munden.

De voksne flodlampretter og havlampretter er såkaldte ”ektoparasitter”. De

parasitterer på andre fisk ved at sætte sig fast med deres sugeskive og suge

blod og kropsvæsker fra værtsfisken (flodlampretten rasper kødet af værtsfi-

sken og optræder dermed nærmest som rovdyr) (Carl & Møller 2012).

4.1.1

Overvågningsmetode

Hav- og flodlamprets tilstedeværelse i vandløbene kan dokumenteres enten i

form af forekomst af opgangsfisk, som formodes at gyde, eller ved forekomst

af larverne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Havlampret kan registreres som voksne individer på gydevandring og som

larver, mens flodlampret kun med sikkerhed kan registreres som voksne på

gydevandring, fordi larverne ikke kan adskilles hverken morfologisk eller ge-

netisk fra larverne af bæklampret. Larver af havlampret forekommer på alle

årstider, men kan være vanskelige at registrere, fordi de optimale levesteder

er relativt svære at lokalisere.

Bæklamprets tilstedeværelse i vandløbene kan dokumenteres ved forekomst af

både voksne individer og larver. De voksne individer forekommer imidlertid kun

kortvarigt i forbindelse med deres gydning, som beskrevet ovenfor, i foråret.

Der er to typer af overvågning af lampretter, dels en overvågning målrettet

larver af bæk-/flodlampret og havlampret, dels en overvågning af voksne in-

divider af flod- og havlampret.

Undersøgelserne dækker som udgangspunkt de habitatområder, hvor arterne

er en del af udpegningsgrundlaget. Derudover er udpeget en række supple-

rende undersøgelsesområder, hvorfra hav- og flodlampret hidtil ikke er

kendt, men potentielt kan forekomme som følge af spredning. Der vil typisk

være tale om enten nabovandsystemer til de kendte udbredelsesområder, el-

ler vandsystemer, hvor forekomst er sandsynlig. (Tabel 4.1).

Tabel 4.1.

Tabellen viser antallet af habitatområder, hvor de enkelte lampretarter er en del

af udpegningsgrundlaget i 2013.

Art

Bæklampret

Flodlampret

Havlampret

Antal udpegede områder, 2013

Nærmere beskrivelse af metode anvendt i overvågningen kan ses i teknisk

anvisning

V08

(http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacen-

tre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf).

4.2

Bæklampret (

Lampetra planeri

)

4.2.1 Levesteder

Bæklampretten er vidt udbredt i vandløb i det nordøstatlantiske område, i

landene omkring Nordsøen og Østersøen samt i Middelhavets opland i Italien

og Frankrig (Carl & Møller 2012).

Bæklampretten opholder sig i ferskvand gennem hele sin livscyklus. Den fin-

des primært i mindre vandløb eller i den øvre-midterste del af større vand-

løbssystemer. Larverne findes på steder med sand- eller mudderbund, som

de graver sig ned i.

Bæklampret er afhængig af dels bestemte fysiske forhold i vandløbene, dels for-

modentlig en tilfredsstillende vandkvalitet uden alt for højt indhold af let om-

sætteligt organisk stof. De voksne lampretter forekommer relativt kort tid i

vandløbene, nemlig om foråret, hvor de gyder. Gydeområderne omfatter stryg

med stenet og gruset bund, hvori lampretterne anlægger gydegruber til æg-

gene. Larverne, der er 3-8 år om at nå voksenstadiet, lever nedgravet i organisk

rigt sediment (se Harvey J & Cowx I, 2003, for mere detaljeret beskrivelse af

artens økologi).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4.2.2 Overvågningsmetode

Der foretages en kortlægning af forekomst og udbredelse af bæklampret med

hovedfokus på de Natura 2000-områder, hvor arten er en del af udpegnings-

grundlaget (Wiberg-Larsen 2014), se V08. (http://bios.au.dk/fileadmin/biosci-

ence/Fagdatacentre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf).

Bæklampret er på udpegningsgrundlaget i 60 habitatområder fordelt over

hele landet (se liste over habitatområder og områder, hvor arten eftersøges i

den tekniske anvisning, V08, bilag 6.2c). I forbindelse med kortlægningen af

arter i henhold til EU's habitatdirektiv, er bæklampret i perioden 2011-2016

eftersøgt på 222 lokaliteter, heraf 92 i den atlantiske region og 130 i den kon-

tinentale region.

Forekomst af bæklampret kortlægges ved larveundersøgelser, dvs. at larver

eftersøges med ketsjer i egnet sediment i vandløbsbunden.

Arten overvåges desuden via den generelle NOVANA-kontrolovervågning

af vandløbsfisk på ca. 800 stationer, fordelt over hele landet både inden for og

uden for habitatområderne. Dette net af stationer (lokaliteter) undersøges

mindst én gang i løbet af en 6-årig overvågningsperiode og udgør et væsent-

ligt bidrag til Miljøstyrelsens rapportering til EU. Ved hver lokalitet er der

befisket en mindst 50 m lang strækning (Wiberg-Larsen m.fl. 2016). Den sam-

lede kontrolovervågning bidrager til en stort set landsdækkende overvågning

af arten, og det er resultaterne af denne overvågning, der her anvendes til be-

skrivelse af ændringer i udbredelsen for bæklampret, da der foreligger data

fra to perioder. Kontrolovervågningen foretages ved brug af generelle meto-

der (se V18: http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-

vand/V18_fisk_version_5_final.pdf). Denne metode (elektrofiskeri) er dog

ikke optimal til fangst af lampretlarver.

4.2.3 Forekomst og udbredelse:

I Danmark er bæklampretten udbredt over det meste af landet og forekommer

i såvel den atlantiske som den kontinentale biogeografiske region. Den er

mest almindelig i Jylland, hvor den findes i både den atlantiske og kontinen-

tale zone, mens den er sjælden på Sjælland, Fyn og Bornholm.

I perioden 2011-2016 er arten i kortlægningen fundet på i alt 34 lokaliteter for-

delt på 18 UTM-kvadrater i Jylland og på Sjælland (Figur 4.3). Heraf er arten

fundet på 9 lokaliteter i den kontinentale biogeografiske region (svarende til

7 % af lokaliteterne i den kontinentale region) og 25 lokaliteter i den atlantiske

biogeografiske region (svarende til 27.2 % af lokaliteterne i den atlantiske re-

gion). Samlet set, er bæklampret fundet på 15, 3 % af alle de undersøgte loka-

liteter inden for habitatområderne i kortlægningen. (Tabel 4.2).

Arten er i perioden ikke fundet på Lolland, Falster, Møn, de sydfynske øer,

Mors, Thy og Salling, hverken i forbindelse med kortlægning eller kontrol-

overvågning. Historiske registreringer (Carl og Møller 2012) af bæklampret

kunne tyde på, at arten er naturligt fraværende på en række øer (Lolland, Fal-

ster, Møn, Langeland) samt dele af Salling og Mors, sandsynligvis på grund

af spredningsvanskeligheder, da arten jo ikke trækker ud i saltvand. Arten er

desuden historisk sjælden i Thy, hvorfor den kan være overset ved et enkelt

besøg i løbet af perioden (bæklampret blev registreret i Thy i perioden 2004-

2011, Søgaard m.fl. 2013).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 4.3.

Registreringer af bæk-

lampret i kontrolovervågningspro-

grammet for vandløb i perioden

2010-16.

Tabel 4.2.

Kortlægning af bæklampret i habitatområderne. Antal undersøgte lokaliteter,

positive lokaliteter og UTM-kvadrater i Danmark i perioden 2011-2016. Bioregion; atlantisk

(ATL) eller kontinental (KON); er angivet for hvert geografisk område.

Geografisk

område/region

Jylland Vest (ATL)

Jylland Øst (KON)

Fyn (KON)

Sjælland og øer (KON)

Bornholm (KON)

I alt

Antal undersøgte

lokaliteter

222

Antal positive

lokaliteter

Positive

UTM-kvadrater

Da der ikke findes kortlægningsdata fra perioden 2004-2009, er det ikke mu-

ligt at foretage en vurdering af, om der er sket ændringer i artens udbredelse

inden for habitatområderne.

Det er dog muligt at vurdere udviklingen i udbredelse i hele landet baseret

på data fra kontrolovervågningen af vandløb, da denne overvågning har væ-

ret gennemført dels i perioden 2004-2009 dels i perioden 2010-2016. I perio-

den 2004-2009 blev arten registreret på 142 ud af 850 undersøgte lokaliteter i

kontrolovervågningsprogrammet fordelt på 42 kvadrater i den atlantiske

zone og 77 i den kontinentale zone. Arten blev fundet på 16,7 % af alle under-

søgte lokaliteter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

I perioden 2010-2016 er arten fundet på 147 af 733 undersøgte lokaliteter i

kontrolovervågningsprogrammet. Arten blev således fundet på i alt 20,1 % af

alle lokaliteter, fordelt på 54 UTM-kvadrater i den atlantiske zone og 93 i den

kontinentale zone.

Baseret på disse data, ser udbredelsen af bæklampret ud til at være stabil.

4.2.4 Samlet vurdering og konklusion

Bæklampretten er vidt udbredt og almindelig i danske vandløb i både den

kontinentale og atlantiske zone af Jylland og mere spredt i den del af den kon-

tinentale region, som omfatter Fyn, Sjælland og Bornholm. Der er ikke tegn

på tilbagegang i artens udbredelsesområde siden perioden 2004-2009, hvis

der kigges på det samlede billede for både kortlægningen og kontrolovervåg-

ningen. Artens udbredelse på landsplan vurderes derfor at være stabil i såvel

den atlantiske som den kontinentale biogeografiske region.

4.3

Flodlampret (

Lampetra fluviatilis

)

4.3.1 Levesteder

Flodlampretten er udbredt i det nordøstatlantiske område, i landene omkring

Nordsøen og i hele Østersøområdet samt i den vestlige del af Middelhavet.

Der findes desuden bestande i nogle russiske og finske søer.

Flodlampretten hører, ligesom havlampretten, til de anadrome fisk, der gyder

i ferskvand, men vokser sig store i brak- eller saltvand. Efter et til to år i havet

søger flodlampretterne tilbage til vandløbene for at gyde. Som navnet anty-

der, er flodlampretten tilknyttet de større vandløb, og gydningen finder sted

i større åer eller floder, på gydebanker med grus og småsten og god strøm

(1,0-2,0 m/sek.). Larverne lever i mudderbund på steder uden for meget

grøde (Carl & Møller 2012).

4.3.2 Overvågningsmetode

Der foretages en kortlægning af forekomst og udbredelse af flodlampret med

hovedfokus på de Natura 2000-områder, hvor arten er en del af udpegnings-

grundlaget (Wiberg-Larsen 2014), se V08 (http://bios.au.dk/fileadmin/biosci-

ence/Fagdatacentre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf).

Flodlampret er på udpegningsgrundlaget i 17 habitatområder primært i vest-

vendte, jyske vandløb (se liste over habitatområder og områder, hvor arten

eftersøges i den tekniske anvisning, V08, bilag 6.2b). I forbindelse med over-

vågningen af arter i henhold til EU's habitatdirektiv er flodlampret i perioden

2011-2016 eftersøgt på 222 lokaliteter, heraf 92 i den atlantiske region og 130 i

den kontinentale region.

Forekomst af flodlampret undersøges enten ved direkte observation af gy-

dende individer på grus og stenbund med stor strømhastighed, eller, hvis

vandet er uklart i den forventede gydeperiode, ved anvendelse af elektrofi-

skeri på strækninger på eller i nærheden af potentielle gydepladser.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4.3.3 Forekomst og udbredelse:

I Danmark er flodlampretten forholdsvis sjælden og er mest udbredt i Vestjyl-

land (den atlantiske region) syd for Limfjorden. På Sjælland er arten meget

sjældent forekommende, og den er ikke fundet på Fyn, hverken i nyere tid

eller tidligere.

I forbindelse med kortlægningen af flodlampretter i habitatområder, hvor den

er en del af udpegningsgrundlaget i perioden 2011-2016 er arten eftersøgt i de

17 habitatområder, og er fundet på i alt 22 lokaliteter i disse områder fordelt

på 17 UTM-kvadrater i Jylland og på Sjælland (Figur 4.4). Heraf er arten fun-

det på 6 lokaliteter i den kontinentale biogeografiske region (svarende til 4,6

% af lokaliteterne i den kontinentale region) og 16 lokaliteter i den atlantiske

biogeografiske region (svarende til 17,4 % af lokaliteterne i den atlantiske re-

gion). Samlet set, er flodlampret fundet på 9,9 % af alle de undersøgte lokali-

teter. (Tabel 4.3).

Figur 4.4.

Registreringer af flod-

lampret i perioden 2011-16 i for-

bindelse med kortlægningen i de

17 habitatområder, hvor arten er

på udpegningsgrundlaget.

Da det er første gang, der rapporteres for flodlampret, er det ikke muligt at

vurdere på, om der er sket ændringer i udbredelsen inden for de habitatom-

råder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.3.

Kortlægning af flodlampret i habitatområderne. Antal undersøgte lokaliteter, po-

sitive lokaliteter og UTM-kvadrater i Danmark i perioden 2011-2016. Bioregion, atlantisk

(ATL) eller kontinental (KON), er angivet for hvert geografisk område.

Geografisk område/region

Jylland Vest (ATL)

Jylland Øst (KON)

Fyn (KON)

Sjælland og øer(KON)

Bornholm (KON)

I alt

Antal under-

søgte lokaliteter

222

Antal positive

lokaliteter

Positive

UTM-kvadrater

4.3.4 Supplerende bemærkninger

Flodlampretten kan kun med sikkerhed bestemmes til art i den relativt korte

periode, hvor de voksne individer trækker op i vandløbene for at gyde. Efter-

som kortlægningen foretages inden for en begrænset periode (1/3 - 30/5) og

kun én gang i løbet af overvågningsperioden (2011-2016), er der en risiko for,

at arten overses på nogle lokaliteter. Desuden kan larverne overses i forbin-

delse med eftersøgning af bæklampret, da disse ikke kan adskilles morfolo-

gisk fra hinanden.

En af de største trusler mod flodlampretten er spærringer i vandløbene, der

forhindrer vandringen mellem vandløb og hav. Idet der pågår en omfattende

fjernelse af spærringer i vandløb i forbindelse med kommunernes vandpla-

ner, må det antages, at forholdene for flodlampretten bliver forbedret i disse

år. Dog, kan passage via fisketrapper stadig udgøre en forhindring for flod-

lampretterne, da de ikke er så svømmestærke som laks og ørred, som fiske-

passagerne typisk er bygget til.

4.3.5 Samlet vurdering og konklusion

Udbredelsen af flodlampret stemmer nogenlunde overens med den tidligere

kendte udbredelse af arten (se f.eks. Carl og Møller 2012). Da der ikke forelig-

ger NOVANA-registreringer af arten fra den første overvågningsperiode, er

det dog ikke muligt at vurdere, om der er sket ændringer i artens udbredelse

inden for de habitatområder, hvor arten er en del af udpegningsgrundlaget.

4.4

Havlampret (

Petromyzon marinus

)

4.4.1 Levesteder

Havlampretten er udbredt fra Nordamerikas østkyst, over Nordatlanten ved

Island, Færøerne og De Britiske Øer til Europa, hvor den findes fra det vest-

lige Middelhav til det nordlige Norge. Den er sjælden i den inderste del af

Østersøen og ved Grønland. Havlampretten hører, ligesom flodlampretten,

til de anadrome fisk, der gyder i ferskvand, men vokser sig store i brak- eller

saltvand. Larvestadiet varer fra fem til syv år, hvorefter larverne forvandler

sig til voksne individer, der søger ud i havet, hvor de lever som parasitter på

andre fisk. Efter to-tre år i havet søger havlampretterne tilbage til vandløbene

for at gyde. Havlampretten laver dybe gydegruber på steder med grus og sten

og god strøm (Carl & Møller 2012).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4.4.2 Overvågningsmetode

Der foretages en kortlægning af forekomst og udbredelse af havlampret med

hovedfokus på de Natura 2000-områder, hvor arten er en del af udpegnings-

grundlaget (Wiberg-Larsen 2014), se V08 (http://bios.au.dk/filead-

min/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V08_Lampretter_ver-

sion_2_2014_final.pdf).4.3

Havlampret er på udpegningsgrundlaget i 21 habitatområder, de 20 i Jylland

og et enkelt på Fyn (se liste over habitatområder og områder, hvor arten ef-

tersøges, i den tekniske anvisning, V08, bilag 6.2a). I forbindelse med over-

vågningen af arter i henhold til EU's habitatdirektiv, er havlampret i perioden

2010-2016 eftersøgt på 222 lokaliteter fordelt i hele landet, heraf 92 i den atlan-

tiske region og 130 i den kontinentale region.

Da havlamprettens larver kan adskilles morfologisk fra bæk- og flodlampret,

kan forekomst af arten undersøges enten ved en larveundersøgelse, ved di-

rekte observation af gydende individer på grus og stenbund med stor strøm-

hastighed, eller, hvis vandet er uklart i den forventede gydeperiode, kan i ste-

det anvendes elektrofiskeri på strækninger på eller i nærheden af potentielle

gydepladser (se V08 http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacen-

tre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf).

4.4.3 Forekomst og udbredelse

I Danmark er havlampretten en meget sjælden fisk. Den findes overvejende i

større åer i Nord-og Vestjylland og er kun registreret få gange på Fyn og Sjæl-

land. Der er i alt 193 registreringer af havlampretter i danske vandløb i perio-

den 1869-2009 (Olesen m.fl. 2009).

I forbindelse med den målrettede kortlægning af havlampretter i perioden

2011-2016 er arten fundet på i alt 11 lokaliteter fordelt på 7 UTM-kvadrater i

Jylland, alle fund i den atlantiske biogeografiske region (figur 4.5). Samlet set

er havlampret fundet på 5 % af alle de undersøgte lokaliteter (tabel 4.4).

Tabel 4.4.

Kortlægning af havlampret i habitatområderne. Antal undersøgte lokaliteter, po-

sitive lokaliteter og UTM-kvadrater i Danmark i perioden 2011-2016. Bioregion, atlantisk

(ATL) eller kontinental (KON), er angivet for hvert geografisk område.

Geografisk område/region

Jylland Vest (ATL)

Jylland Øst (KON)

Fyn (KON)

Sjælland og øer(KON)

Bornholm (KON)

I alt

Antal under-

søgte lokaliteter

222

Antal positive

lokaliteter

Positive

UTM-kvadrater

Da det er første gang, der rapporteres for flodlampret, er det ikke muligt at

vurdere på, om der er sket ændringer i udbredelsen inden for de habitatom-

råder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 4.5.

Registreringer af hav-

lampret i perioden 2011-16 i for-

bindelse med kortlægningen i de

17 habitatområder, hvor arten er

på udpegningsgrundlaget.

4.4.4 Supplerende bemærkninger

Eftersom kortlægningen foretages inden for en begrænset periode (1/6 - 30/7)

og kun én gang i løbet af overvågningsperioden (2011-2016), er der en risiko

for, at arten overses på nogle lokaliteter, særligt fordi der ofte går flere år imel-

lem registreringer af havlampretter i de fleste vandløb, med Ribe Vesterå som

eneste undtagelse, hvor arten let kan iagttages gydende i stort antal hvert år

(Carl og Møller 2012).

En af truslerne mod havlampretten er spærringer i vandløbene, der forhindrer

vandringen mellem vandløb og hav. Idet der pågår en omfattende fjernelse af

spærringer i vandløb i forbindelse med kommunernes indsatsplaner, må det

antages, at forholdene for havlampretten bliver forbedret i disse år. Dog, kan

passage via fisketrapper/fiskepassager stadig udgøre en forhindring for hav-

lampretterne, da de ikke er så svømmestærke som laks og ørred, som fiske-

passagerne typisk er bygget til.

4.4.5 Samlet vurdering og konklusion

Som forventet, er havlampretterne fundet på et meget lille antal lokaliteter i

kortlægningsperioden, hvilket stemmer overens med, at der– med undtagelse

af Ribe Vesterå – ofte går flere år imellem, at der registreres havlampretter i

de enkelte vandløb (Carl og Møller 2012). Det er ikke muligt at foretage en

vurdering af ændringer i artens udbredelse, da der ikke foreligger NOVANA-

registreringer af arten fra den første periode.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Naturtyper

Dagmar K. Andersen & Anette B. Alnøe

5.1

Vandløbsnaturtyper på habitatdirektivet

De tre naturtyper, der knytter sig til vandløb, overvåges efter forskellige meto-

der og har tilknyttet særskilte tekniske anvisninger. Her beskrives de tre natur-

typer, overvågningsmetoderne og resultaterne af kontrolovervågningen.

5.1.1 Vandløb med vandplanter (3260)

Naturtypen omfatter vandløb med flydende eller neddykket vegetation af

karplanter, mosser eller kransnålalger. For naturtypen ”Vandløb med vand-

planter” er der listet en række karakteristiske arter: Det drejer det sig om alle

arter af tusindblad, vandstjerne, vandaks og vandkrans, samt hårfliget vand-

ranunkel, strandvandranunkel, storblomstret vandranunkel, almindelig

vandranunkel, almindelig kildemos og sideskærm. Karakteristiske arter er

defineret som arter, hvis tilstedeværelse viser, at et areal med meget stor sand-

synlighed hører til den relevante naturtype. Idet disse arter er snævre i deres

forekomst, og altså kun eller især træffes i den naturtype, som de er karakte-

ristisk art for (Miljøstyrelsen 2016, EU Commission 2013).

Øvrige arter der indikerer naturtypen er fx båndbladsformer af brudelys, pil-

blad, sødgræs eller pindsvineknop og mosserne

Hygrohypnum luridum, Rhyn-

chostegium riparioides, Scapania undulata

Leptodichtyum riparium

(European

Commission 2013, Miljøstyrelsen 2016).

Hvis der er karakteristiske arter på en strækning, er naturtypen til stede, både

hvis de er neddykkede og hvis de forekommer over vandet (emergente). Hvis

de øvrige arter, der indikerer naturtype, udelukkende forekommer som emer-

gente sumpformer, er naturtypen derimod ikke til stede. Naturtypen er heller

ikke til stede, hvis vegetationen alene er karakteriseret ved emergente former af

karplanter som fx lancetbladet ærenpris, tykbladet ærenpris, vandpeberrod, ar-

ter af skeblad, brøndkarse, klaseskærm og sumpskærm (Miljøstyrelsen 2016).

Vandløb helt uden vandplanter træffes hyppigst i skov og andre beskyggede

miljøer, og er ikke omfattet af Habitatdirektivets typer. Ofte findes der dog i

skovvandløb mindre forekomster af skyggetilpassede mosser (på sten), og i

sådanne tilfælde henregnes vandløbet til type 3260. Vandløb, som helt har

mistet deres naturlige dynamik eller hvor vandkvaliteten er stærkt forringet

grundet forurening hører ikke til typen, selvom der kan vokse vandplanter i

disse (Miljøstyrelsen 2016). Naturtypen forekommer i hele landet, mest hyp-

pigt i den vestlige del.

Forudsætninger for naturtypen

De primære trusler mod naturtypen er fysiske ændringer i vandløbenes mor-

fologi, så som kanalisering og nedgravning, grødeskæring og eutrofiering

(Baattrup-Pedersen et al. 2015b). Vandløbets morfologi har stor betydning for

dynamikken, da der skal være en vis fysisk variation på strækningen i form

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Boks 1: Ellenbergs indikatorværdier

Ellenbergs indikatorværdier er biologiske vurderinger af plantearters optimum

langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder næringsrigdom, pH (reaktions-

tal), fugtighed, og lys. For nogle arter er værdierne tildelt på baggrund af feltmå-

linger og kontrollerede forsøg, men for størstedelen af arterne, er tildelingen

sket på baggrund af ekspertvurderinger af arternes optimum.

Indikatorværdierne for lys, næring og pH går fra 1-9 og for fugtighed fra 1-12.

Indikatorværdierne for en station eller prøvefelt beregnes som et gennemsnit af

alle de registrerede arters indikatorværdier, og kan beregnes for alle habitatna-

turtyper. Er der registreret dækningsgrad af de forskellige arter, kan der bereg-

nes et vægtet gennemsnit, hvor de hyppigste arter vægtes højere. Mosser og la-

ver indgår ikke i beregningen af næringsindikatoren, så for næring fungerer indi-

katoren bedst i naturtyper, hvor karplanter er dominerende.

Indikatorværdierne for næring, lys og reaktionstal er alle tre korrelerede med

næringstilgængeligheden, mens reaktionstal også afspejler naturgivne forhold

(øst-vest) og lys kan afspejle intensiteten af grødeskæring og skyggeeffekter fra

brinkvegetation og vedplanter. Indikatorværdien for fugtighed afspejler arternes

præference for fugtighedsforhold, og en relativt lav gennemsnitsværdi for fugtig-

hed på en station, kan således afspejle, at der findes arter tilknyttet kantzonen,

og dermed at der findes en overgangszone mellem vandløb og de vandløbsnære

arealer.

af forskellige dybder, vandhastigheder og substrattyper for at en veludviklet

og varieret vandplanteflora kan etablere sig. Desuden er lystilgængelighed en

væsentlig faktor, idet de fleste karakteristiske arter er lyskrævende. Samtidig

har vandløbets geografiske placering og størrelse en betydning for, hvilke ar-

ter, der kan findes i det. Grødeskæring er også en væsentlig trussel mod na-

turtypen. De naturtypekarakteristiske arter er generelt følsomme over for grø-

deskæring, fordi de har vækstpunkter i toppen af skuddet (et eller flere api-

kale meristemer), som skæres væk under grødeskæringen. Det bevirker at

disse arter er mindre robuste overfor gentagne grødeskæringer end arter med

basale vækstpunkter (eksempelvis pindsvineknop) som hurtigt kan genetab-

lere sig, da vækstpunktet ikke fjernes ved skæringen. (Baattrup-Pedersen et

al. 2016a, Baattrup-Pedersen et al. 2016b).

Procedure for dataindsamling

Kontrolovervågningen af habitatnaturtypen ”Vandløb med vandplanter

(3260)” gennemføres i forbindelse med overvågning af økologisk tilstand i

Vandrammedirektivsammenhæng. Overvågningen følger den gældende tek-

niske anvisning, V17, for ”Vandplanter” i vandløb (http://bios.au.dk/filead-

min/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V17_Revision2_1_FINAL.pdf).

Der er udpeget ca. 800 stationer på landsplan, der overvåges én gang i løbet

af en 6-årig periode. Vandplanter i vandløb er blevet overvåget siden 2004

som en del af Vandrammedirektivets kontrolovervågning af vandløb. Vege-

tationen i vandløbene beskrives i transekter jævnt fordelt på en 100 m stræk-

ning. Her bestemmes alle plantearter og deres dækningsgrad i kvadrater på

enten 0.25m x 0.25m (vandløb med dybde < 1 m, minimum 125 kvadrater ud-

lægges) eller 0.5m x 0.5m (vandløb med dybde > 1 m, minimum 200 kvadrater

udlægges). I kvadraterne laves også målinger af fysiske parametre som sub-

strat og dybde. Derudover laves en vurdering af den samlede plantedækning

og en total artsliste for strækningen. Undersøgelsen foretages i perioden 1.

juli- 30. september, under hensyntagen til grødeskæring i vandløbet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Udvælgelse af data

I forbindelse med overvågning på kontrolovervågningsstationerne gennem-

føres planteundersøgelserne uanset den samlede plantedækning, og uanset

om planterne vokser over eller under vand. Det registreres ikke om arterne

optræder som undervandsformer eller over vandet. Til denne rapportering

er der derfor fra FDC foretaget en udvælgelse af de stationer, der antages at

høre til naturtypen, baseret på forekomst af arter, der indikerer, at naturtypen

er til stede. Det vil sige, der skal være forekomst af mindst én karakteristisk

art, der svarer til beskrivelsen i ”Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af

Habitatdirektivet” (Miljøstyrelsen 2016): Arter af vandranunkel (undtaget

vedbend-vandranunkel), vandstjerne, vandaks, kildemos, kransnålalger, tu-

sindblad, sideskærm, hornblad, eller arter der ofte danner undervandsformer

og dermed også indikerer naturtypen; brudelys, pindsvineknop, forglemmi-

gej, gul åkande, høj sødgræs og mosser, der er karakteristiske på sten i vand-

løb. (Den totale liste over arter, der henfører strækningen til naturtype 3260 er

angivet i bilag 1.1).

For en række stationer var antallet af registrerede kvadrater lavere end de

krævede 125. Her er stationer med færre end 110 kvadrater fjernet fra analy-

serne for at sikre at antallet af registreringer er så stort, at det er repræsentativt

for hele strækningen.

Metoder til dataanalyse

Der rapporteres for de samlede registreringer fra kontrolovervågningen fra

2004-16, og det testes, om der er sket ændringer mellem de to overvågnings-

perioder (2004-2009 og 2010-2016), og om der er forskel for stationer inden for

og uden for habitatområderne. For de stationer, der er registreret flere gange

i hver periode, anvendes den nyeste registrering. De stationer, der kun er

overvåget i én af perioderne er ligeledes taget ud af disse analyser.

Indikatorer for tilstand og udvikling

Som indikatorer for tilstanden af naturtypen bruges antallet af alle arter og

antallet af karakteristiske arter samt Dansk VandløbsPlanteIndeks (DVPI),

der beskriver den økologiske tilstand i forbindelse med Vandrammedirekti-

vets kontrolovervågning (Baattrup-Pedersen m. fl. 2015a). DVPI beregnes ud

fra artssammensætningen og dækningsgraden af tilstedeværende planter i

vandløbene.

DVPI ændrer sig som følge af ændringer i de påvirkninger, der anses for væ-

sentlige for plantesamfund i vandløb: næringsforhold, vandløbets morfologi

(nedgravning, udretning) og grødeskæringshyppighed (Baattrup-Pedersen

m.fl. 2015b; 2016). Der er forskel på, hvilke arter der er hyppige i vandløb i de

forskellige tilstandsklasser (Baattrup-Pedersen m. fl. 2015a). DVPI er ikke inter-

kalibreret for de små vandløb (oplandsareal < 10 km

) (Baattrup-Pedersen m.fl.

2015b), og derfor er DVPI ikke beregnet til brug i denne gruppe af vandløb.

Som øvrige indikatorer for tilstand og udvikling bruges Ellenbergs indikator-

værdier for næringsstoffer (N), lys (L), fugtighed (F) og reaktionstal (R, pH).

Se boks 1 for beskrivelse af Ellenbergs indikatorværdier.

Resultater

Udbredelse

Naturtypen er almindelig og findes udbredt over hele landet. Ud af de 858

stationer, der er undersøgt i vandløbsprogrammets kontrolovervågning, er

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

naturtypen ”Vandløb med vandplanter” fundet på 603 stationer, som er over-

våget i begge perioder. Heraf ligger 90 stationer inden for habitatområderne,

mens 513 ligger uden for habitatområderne (14,9 % inden for habitatområ-

derne) (figur 5.1).

Figur 5.1.

Fordelingen af de 603

vandløb, hvor habitatnaturtypen

”Vandløb med vandplanter (3260)

er til stede i perioden 2010-2016.

Gule stationer er uden for habitat-

områderne, blå stationer er inden

for habitatområderne.

Vandløbenes størrelse varierer fra 0,5 – 47 m bredde, og langt størstedelen

ligger i størrelsesorden 1-5 m bredde (figur i bilag 1.2) hvilket afspejler den

størrelsesfordeling vi generelt ser i danske vandløb. Vandløbene inden for ha-

bitatområderne er signifikant bredere end vandløbene uden for habitatområ-

derne (gennemsnitsbredde inden for habitatområder = 5,42 ± 0,52 m, gennem-

snitsbredde udenfor habitatområder = 4,08 ± 0,11 m, p = 0,0002), hvilket sand-

synligvis skyldes, at en del af de udpegede habitatområder, der huser vand-

løb, netop er de store ådale, hvor vandløbsbredden er relativt stor.

Indikatorer for tilstand og udvikling

Det totale antal registrerede arter på stationerne varierer fra én enkelt art til

36 arter (figur 5.2a). I alt er der registreret 376 arter og hybrider. Der er fundet

1-flere karakteristiske arter på 522 stationer, svarende til 86,6 % af alle statio-

ner med forekomst af naturtypen ”Vandløb med vandplanter”. For de karak-

teristiske arter er der registreret mellem 0-10 arter pr. station, men langt de

fleste har 3 eller færre karakteristiske arter (figur 5.2b). Der er ikke signifikante

forskelle mellem områder uden for og inden for habitatområder eller mellem

de to overvågningsperioder, hverken når vi ser på det totale artsantal eller

antallet af karakteristiske arter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

De fem arter, der er registreret på flest stationer er rørgræs, sideskærm, liden

andemad, vandstjerne sp. og enkelt pindsvineknop (figur 5.3). De fem mest

almindelige karakteristiske arter er sideskærm, vandstjerne sp., svømmende

vandaks, kruset vandaks og strandvandranunkel (inklusiv underarter). Ud

over sideskærm og arter af vandstjerne, er det de ikke-karakteristiske arter

(f.eks. arter af græsser og pindsvineknop), der udgør de hyppigst registrerede

arter. Den invasive art almindelig vandpest er fundet på 218 stationer (36,2 %)

og er dermed den niende-hyppigste art registreret i vandløb med vandplan-

ter. Det er den eneste invasive art, der er registreret i vandløb.

Figur 5.2a+b.

Figuren viser for-

delingen af det totale artsantal på

vandløbsstationerne hhv. inden

for og uden for habitatområderne

(A) og fordelingen af antal karak-

teristiske arter på vandløbsstatio-

nerne hhv. inden for og uden for

habitatområderne (B). På x-ak-

sen er vist andelen af prøvefelter

ud af alle prøvefelter hhv. inden

for og uden for habitatområderne,

med det angivne artsantal på y-

aksen. Hvor barren er så kort, at

den ikke kan ses på figuren, er

antal stationer med den givne

værdi givet i parentes.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 5.3.

Hyppigheden af de ar-

ter, der er registreret på flest sta-

tioner med naturtypen ”Vandløb

med vandplanter”. Arter, der er

registreret på færre end 25 statio-

ner, er ikke vist her. Karakteri-

stiske arter er markeret med gult;

13 karakteristiske arter er obser-

veret på færre end 25 stationer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

DVPI

Der er beregnet DVPI for 29 vandløbsstationer inden for habitatområderne og

for 276 vandløbsstationer uden for habitatområderne (type 1 vandløb og

strækninger uden arter, der tæller i beregningen af indeks er taget ud). Der er

fundet en lille forskel i DVPI udtrykt som EQR-værdier (Søndergaard et al.

2013) på vandløbsstationer inden for og uden for habitatområderne med lidt

lavere EQR-værdier inden for habitatområderne end uden for habitatområ-

derne (figur 5.4; gennemsnit for EQR inden for habitatområder = 0.47 ± 0,01,

gennemsnit uden for habitatområderne = 0.51 ± 0,01; p-værdi = 0.049). Dog

vurderes denne forskel at være så lille, at den er ubetydelig.

Der er registreret et lille fald i DVPI udtrykt som EQR-værdier (Søndergaard

et al. 2013) fra den første periode (2004-2009) til den anden periode (2010-

2016); (gennemsnit for EQR i perioden 2004-2009 = 0.52 ± 0,01, gennemsnit i

perioden 2010-2016 = 0.49 ± 0,01; p-værdi = 0.011, Tabel 5.1). Det vurderes dog

at forskellen er så lille, at den er ubetydelig og kan skyldes år-til-år variation

Figur 5.4.

Fordelingen af DVPI-tilstandsklasser for alle registreringer, hvor beregning har

været mulig henholdsvis inden for (n = 29) og uden for habitatområderne (n = 276). På x-

aksen er vist andelen af prøvefelterne ud af alle prøvefelter, på y-aksen er vist DVPI til-

standsklasser: høj (5), god (4), moderat (3), ringe (2) og dårlig (1). Hvor barren er så kort,

at den ikke kan ses på figuren, er antal stationer med den givne værdi givet i parentes.

Ellenbergs indikatorværdier

Intervallet for Ellenberg lys og pH er ret begrænset, da det ligger i interval-

lerne 6-7,5 for lys, og 5-7,5 for pH. For lys svarer det til ”halvskygge/halvlys-

planter” til ”halvlys/mest i fuldt lys-planter” og for pH fra ”næsten neutral”

til ”svagt til middel baseindhold”. Variationen inden for næringsstoffer og

særligt fugtighed er noget større og ligger i intervallerne 4-7,5 for næring og

6,5-12 for fugtighed. Dette svarer til ”kvælstoffattige-nogenlunde kvælstof-

rige voksesteder” til ”kvælstofrige voksesteder” for næring og fra ”stor fug-

tighed” til ”undervandsplanter” for fugtighed.

For Ellenbergs indikatorværdier er der registreret en lille stigning i indikator-

værdierne for fugtighed (dvs. i anden periode er der registreret færre arter,

der har præferencer for semi-våde habitater, og flere arter, der har præferen-

cer for mere våde habitater) og pH, men ingen ændringer for indikatorværdi-

erne for lys og næringsstoffer (tabel 5.1). Der er ikke registreret forskelle i El-

lenbergs indikatorværdier mellem stationer inden for og uden for habitatom-

råderne (figurer i bilag 1.2).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 5.1.

Ændringer i indikatorer fra første overvågningsperiode (2004-2009) til anden

overvågningsperiode (2010-2016).

2004-2009

Indikator

Ellenberg Lys

Ellenberg Fugtighed

Ellenberg Reaktionstal (pH)

Ellenberg Næringsstoffer

EQR

Gn.snit ± SE

8.98 ±0.03

6.56 ±0.01

0.52 ± 0.01

0.49 ±0.01

0.011

9.06 ±0.02

6.59 ±0.01

0.049

0.017

2010-2016

Gn.snit ± SE

p-værdi

Sammenfatning

Tilstand

Artsantallet på de overvågede stationer med naturtypen vandløb med vand-

planter varierer fra 1-36 registrerede arter. Over 80 % af kontrolovervågnings-

stationerne har forekomst af karakteristiske arter og på langt de fleste statio-

ner er der registreret fra 1-3 karakteristiske arter. Ud over sideskærm og arter

af vandstjerne, er det de ikke-karakteristiske arter, der udgør de hyppigst re-

gistrerede arter i naturtypen. Den invasive art, vandpest, er registreret på

mere end hver tredje overvågede vandløbsstrækning. Variationen i de gen-

nemsnitlige Ellenbergindikatorværdier for lys og pH er meget lille, mens den

er noget større for fugtighed og næringsstoffer.

Udvikling

Der er fundet et mindre, signifikant fald i DVPI udtrykt som EQR-værdier

samt en lille stigning i Ellenberg fugtighed og Ellenberg reaktionstal/pH fra

perioden 2004-2009 til perioden 2010-2016. Der er ikke fundet ændringer for

de øvrige indikatorer.

Geografiske mønstre

Naturtypen ”Vandløb med vandplanter” er udbredt og almindelig over hele

landet. Overvågningsdata viser, at stationerne inden for habitatområderne

gennemsnitligt har større vandløbsbredde end stationer uden for habitatom-

råderne.

5.1.2 Vandløb med tidvist blottet mudder med enårige planter (3270)

Naturtypen omfatter vandløb med mudrede bredder eller mudrede banker,

som tidvis blottes, så enårige kvælstof-elskende planter som fx arter af gåsefod,

brøndsel eller pileurt kan etablere sig. En stor del af året er planternes vokseste-

der dækket af vand eller fremstår som mudrede områder uden planter. Først

sent på sommeren udvikler plantedækket sig. Naturtypen forekommer typisk

i vandløb med naturlige vandstandsfluktuationer, hvor der efter hændelser

med høj vandstand opstår blottede mudderflader enten langs kanten af vand-

løbene eller som øer ude midt i vandløbet. Nogle år vil sådanne hændelser være

begrænsede, og vegetationen vil kun udvikles svagt eller slet ikke.

Karakteristiske arter for denne naturtype er rød gåsefod samt bleg- og knudet

pileurt. Endvidere kan følgende planter indikere, at naturtypen er til stede:

gåsefod-arter, brøndsel-arter, kær-guldkarse og pileurt-arter.

Naturtypen dækker kun små arealer og vil som oftest kun dukke op i velud-

viklet form med års mellemrum – og ikke nødvendigvis de samme steder fra

år til år. Den vil kunne findes i større eller mindre omfang i de fleste danske

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

vandløb med partier af fint substrat (finere end sand) og svingende vandstand

(Miljøstyrelsen 2016).

Sandsynligheden for at finde naturtypen er størst i vandløb, hvor vandførin-

gen naturligt varierer meget, fordi bidraget fra grundvand er relativt lille og

den overfladenære afstrømning mere betydende. Forekomsten er således af-

hængig af vandløbenes dynamik og ikke mindst år til år-variationer i afstrøm-

ningen. Denne type vandløb er mest almindelig på øerne. Vandløb, som helt

har mistet deres naturlige dynamik, eller hvor vandkvaliteten er stærkt for-

ringet på grund af forurening, hører ikke til typen, selvom der kan være mud-

rede bredder med planter langs disse.

De primære trusler mod naturtypen vurderes at være regulering, grødeskæ-

ring og opgravning i vandløbene, der reducerer vandløbenes naturlige dyna-

mik og betyder sjældnere oversvømmelser af de vandløbsnære arealer.

Overvågning

”Mudderflader med enårige planter (3270)” overvåges ligesom ”Vandløb

med vandplanter (3260)” og ”Urtebræmmer (6430)” på de stationer, der ind-

går i kontrolovervågningen af vandløb under vandrammedirektivet. Natur-

typen er blevet overvåget siden 2012. Overvågningen af disse lokaliteter skal

så vidt muligt give et nationalt overblik over forekomsten af naturtype 3270.

Kontrolovervågningen bidrager desuden i et vist omfang til at beskrive kva-

liteten af naturtypen. Hver station besøges typisk én gang i løbet af en over-

vågningsperiode.

Naturtypen eftersøges på alle de ca. 800 stationer der indgår i kontrolover-

vågningen. Stationer med forekomst af karakteristiske arter/ indikatorarter

for naturtypen 3270 henføres til typen. Det betyder også at en vandløbsstræk-

ning kan henføres til både type 3270 og type 3260 (vandløb med vandplanter),

såfremt karakteristiske arter for begge naturtyper findes på strækningen.

Desuden kortlægges naturtypen på lokaliteter, inden for de habitatområder,

hvor naturtypen er en del af udpegningsgrundlaget. På disse lokaliteter er

formålet med overvågningen at give en beskrivelse af forekomst og tilstand

af naturtypen.

Ved begge metoder registreres forekomst af naturtypen og de tilknyttede

plantearter samt forekomst af invasive plantearter inden for et dokumentati-

onsfelt på 78,5 m2, svarende til arealet af en cirkel med en radius på 5 m, hvil-

ket svarer til det areal, der undersøges ved overvågningen af de terrestriske

naturtyper (jf. Fredshavn m.fl. 2011). Der registreres kun tilstedeværelse af

arter

ikke

arternes

dækningsgrader

(Teknisk

anvisning

V15http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-

vand/V15_mudderflader_FDC_final20120501_Layout_v2.3.pdf).

Metoder til dataanalyse

Da naturtypen først er blevet overvåget siden 2012, er det ikke muligt at vur-

dere dens udvikling. Desuden vil der, som beskrevet indledningsvist, være en

naturlig fluktuation i naturtypens forekomst, hvilket betyder, at den ikke fore-

kommer de samme steder fra år til år. Det betyder også, at det ikke nødvendig-

vis er muligt at sammenligne tilstanden på en given lokalitet fra år til år.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Boks 2: Grimes plantestrategier

Grimes plantestrategier, eller livsstrategier, beskriver, hvordan forskellige

plantearter er tilpasset gradienter i resursetilgængelighed og forstyrrelse;

der findes groft sagt tre yderpunkter:

S-strateger: Stresstolerante arter er typisk små, langsomt voksende, fler-

årige planter, der er tilpasset lav resursetilgængelighed (lys, vand eller næ-

ringsstoffer) og et lavt forstyrrelsesniveau.

C-strateger: Konkurrencearter er typisk store, hurtigt voksende og flerårige.

De er tilpasset høj resursetilgængelighed og et lavt forstyrrelsesniveau.

R-strateger: Ruderate eller pionérarter er typiske enårige arter, der er til-

passet høj resursetilgængelighed og et højt forstyrrelsesniveau.

Mange arter ligger et sted midt i mellem og kan både have elementer af S-,

C- og R-strategi. Der er for de fleste arter lavet et procentsystem, der place-

rer arten i forhold til de tre livsstrategier. En udpræget konkurrenceart som

stor nælde tildeles således værdien 1 for C og 0 for S og R, mens en art som

sumpevighedsblomst klassificeres som halv pionér, halv stresstolerant og

tildeles 0,5 for R, 0,5 for S og 0 for C.

Der er meget få registreringer af naturtypen (8 registreringer i forbindelse

med kontrolovervågningen). På grund af det meget begrænsede antal regi-

streringer, giver det ikke mening at foretage statistiske analyser af forskelle

mellem områder inden for og uden for habitatområder. Figurerne vil dog

være opdelt som for de to øvrige vandløbsnaturtyper.

Til beskrivelse af naturtypens tilstand ses på forekomsten af karakteristiske

arter samt øvrige arter, der indikerer naturtypen. Disse tæller ud over de ka-

rakteristiske arter også arter af gåsefod, arter af brøndsel, kær-guldkarse og

arter af pileurt. Som indikatorer for tilstand ses desuden på forekomst af in-

vasive arter samt på fordelingen af arter inden for Grimes plantestrategier, da

disse afspejler, i hvor høj grad sammensætningen af arter afspejler forudsæt-

ningerne for naturtypen: høj grad af forstyrrelse og høj næringstilgængelig-

hed (se boks 2 for beskrivelse af Grimes plantestrategier).

Resultater

I perioden 2012-16 er der foretaget 8 registreringer af ”Vandløb med tidvis

blottet mudder med enårige planter” i forbindelse med kontrolovervågnin-

gen af vandløb (se figur 5.5). Ud af de i alt 8 stationer, hvor naturtypen er

registreret ligger 3 inden for habitatområderne, mens 5 ligger uden for. Fore-

komsternes areal spænder fra 2,5-40 m

, med kun en enkelt forekomst over 25

m2 (figur i bilag 2).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 5.5.

Forekomster af natur-

typen ”Vandløb med tidvis blottet

mudder med enårige planter

(3270)” registreret i forbindelse

med kontrolovervågningen, 2012-

2016. Gule markeringer angiver

forekomst af naturtypen uden for

habitatområderne (5 forekom-

ster), mens blå registreringer an-

giver forekomst af naturtypen in-

den for habitatområder (3 fore-

komster).

Der er registreret mellem 1-16 arter på strækningerne, hvor naturtypen fore-

kommer (figurer i bilag 2). De fleste arter er kun registreret en eller to gange,

hvilket skyldes de få registreringer af naturtypen. Der er kun én enkelt regi-

strering af én karakteristisk art, nemlig bleg pileurt, som er registreret i et prø-

vefelt i Borre Å. For så vidt angår de

øvrige

arter der indikerer naturtypen er

der lidt flere registreringer (figur i bilag 2), idet der er fundet i alt 4 arter, der

er registreret 10 gange. Af disse er bidende pileurt den art, der er registreret

flest gange på i alt 5 stationer (figur 5.6).

Vegetationen på mudderfladerne er domineret af arter med overvejende ru-

derat livsstrategi, men en del af arterne er også relativt konkurrencestærke,

mens de stresstolerante arter er stærkt underrepræsenterede (figur 5.7-5.9).

Dette stemmer fint overens med forudsætningerne for naturtypen, der netop

er en høj grad af forstyrrelse og høj næringstilgængelighed. Da der er så få

registreringer, er det ikke forsøgt at analysere på de forskelle mellem registre-

ringer inden for og uden for habitatområderne, som er vist i figurerne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 5.6.

Hyppigheden af arter i

prøvefelter med forekomst af na-

turtypen 3270 (”Rank abun-

dance”). Indikatorarter og karak-

teristiske arter er markeret med

gult.

Figur 5.7.

Hyppigheden af arter med forskellige grader af tilpasning til habitater med høj

konkurrence (jf. Grime) i Vandløb med tidvis blottet mudder og enårige planter inden for

og uden for habitatområderne i perioden 2012-2016. På x-aksen er vist andelen af prøve-

felterne. På y-aksen er vist gennemsnitlige værdi for konkurrencetilpasning: arter medvær-

dier tæt på 1 er udprægede konkurrencearter. Bemærk at der er i alt 9 artsregistreringer

inden for habitatområderne og 46 artsregistreringer uden for habitatområderne, hvilket be-

tyder at 0,05 på X-aksen svarer til 1 art inden for habitatområde og 0,03 svarer til 1 art

uden for habitatområde.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 5.8.

Hyppigheden af arter med forskellig stresstolerance (jf. Grime) i Vandløb med

tidvis blottet mudder og enårige planter inden for og uden for habitatområderne i perioden

2012-2016. På x-aksen er vist andelen af prøvefelterne. På y-aksen er vist gennemsnitlige

værdi for stresstolerance: arter medværdier tæt på 1 er udpræget stresstolerante. 9 artsre-

gistreringer inden for habitatområderne og 46 artsregistreringer uden for habitatområ-

derne, hvilket betyder at 0,05 på X-aksen svarer til 1 art inden for habitatområderne og

0,03 svarer til 1 art uden for habitatområderne.

Figur 5.9.

Hyppigheden af arter med forskellige grader af tilpasning til ruderate habitater

(jf. Grime) i Vandløb med tidvis blottet mudder og enårige planter inden for og uden for ha-

bitatområderne i perioden 2012-2016. På x-aksen er vist andelen af prøvefelterne. På y-

aksen er vist gennemsnitlige værdi for ruderat strategi: arter med værdier tæt på 1 er ud-

prægede pionérarter. Bemærk at der er i alt artsregistreringer inden for habitatområderne

og 46 artsregistreringer uden for habitatområderne, hvilket betyder at 0,05 på X-aksen

svarer til 1 art inden for habitatområderne og 0,03 svarer til 1 art uden for habitatområde.

Sammenfatning

Tilstand

Naturtypen ”Vandløb med tidvist blottede mudderflader og enårige planter”

er karakteriserede ved en relativt begrænset artsrigdom og en stor andel af

ruderate arter. Der er ikke fundet invasive arter i nogen af de registrerede

prøvefelter. Der er muligvis en højere andel af konkurrencestærke arter, så-

som høj sødgræs, end man ville forvente naturligt. Det er dog vanskeligt at

vurdere ud fra det meget begrænsede antal registreringer, der foreligger.

Udvikling

Det er ikke muligt at vurdere på udviklingen i tilstanden for ”Vandløb med

tidvist blottet mudder og enårige planter”, da der kun er foretaget overvåg-

ning i en enkelt periode.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Geografiske mønstre

Trods de ganske få registreringer af naturtypen er den fundet spredt ud over

det meste af landet, på Bornholm, Sjælland, Fyn og Jylland både øst og vest

for israndslinjen.

5.1.3 Bræmmer med høje urter langs vandløb (6430)

Naturtypen består af fugtige og nitrofile bræmmesamfund med flerårige ur-

teagtige planter, slyngplanter og/eller buske langs vandløb.

Naturtypen omfatter i Danmark de ugræssede dele af vandløbsbræmmer,

som har urtedække frem for rørskov af græsagtige planter, og som er uden

skovdække. Naturtypen er pr. definition begrænset til en smal bræmme (nor-

malt 1 til 5 m bred), uanset at plantesamfundet kan fortsætte næsten identisk

i større bredde.

Vegetationen vil som regel rumme en eller flere af følgende karakteristiske

arter, men behøver ikke at gøre det: korsknap, lådden dueurt, alm. mjødurt,

kvan, rød hestehov, kåltidsel, skvalderkål, løgkarse, stinkende storkenæb,

dagpragtstjerne, døvnælde, prikbladet fredløs, kattehale, kærhøgeskæg,

skovstorkenæb, engblomme, skovrørhvene og forskelligbladet tidsel. For rød

hestehov gælder det særlige forhold, at arten ud over at være karakteristisk

for naturtypen også er opført som en invasiv art.

Nitrofile bræmmesamfund bestående udelukkende af almindelige arter har

ingen naturbeskyttelsesmæssig prioritet, men henhører til naturtypen. Sam-

fund af ikke-hjemmehørende arter f.eks. prikbladet fredløs eller Kæmpe-Bal-

samin, henhører ligeledes til naturtypen, men sådanne forekomster skal ikke

prioriteres. Væsentlig forekomst af græsagtige planter må påregnes i naturty-

pen, men arealer med rørskovskarakter udelades. Nedgræsset/slået vegeta-

tion, f.eks. enge, er heller ikke omfattet (Miljøstyrelsen 2016).

De primære trusler mod naturtypen vurderes at være dræning (bl.a. på grund

af regulering af vandløbene) og næringsbelastning.

Overvågning

”Bræmmer med høje urter langs vandløb (6430)” overvåges ligesom ”Vand-

løb med vandplanter (3260)” og ”Mudderflader med enårige urter (3270)” på

de stationer, der indgår i kontrolovervågningen af vandløb under vandram-

medirektivet. Overvågningen af disse lokaliteter skal så vidt muligt give et

nationalt overblik over forekomsten af naturtype 6430 og skal bidrage til at

beskrive kvaliteten af naturtypen. Hver station besøges typisk én gang i løbet

af en overvågningsperiode.

Naturtypen eftersøges på alle de ca. 800 stationer i kontrolovervågningen,

hvor der registreres planter, invertebrater og fisk.

Der foretages også en kortlægning af naturtypen langs vandløb i de Natura

2000-områder, hvor naturtype 6430 er en del af udpegningsgrundlaget. Efter

en indledende screening for at fastlægge udbredelsen af naturtypen defineres

en række forekomster med naturtypen, hvor der foretages registrering af

plantearter og strukturindikatorer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

I både kontrolovervågningen og kortlægningen registreres foruden tilstede-

værelse af arter også forekomst og dækningsgrad af invasive arter og vegeta-

tionshøjde. Der registreres ikke dækningsgrad for de forskellige arter.

Metoder til dataanalyse

Naturtypen er først overvåget fra 2012, så det er ikke muligt at vurdere på

udviklingen. Da der ikke er registreret dækningsgrader af arterne, er der ude-

lukkende set på forholdet mellem antal græsser/urter mv. Det er endvidere

analyseret, om der er forskel i forekomst af de karakteristiske arter samt øv-

rige arter mellem stationer inden for og uden for habitatområderne.

Indikatorer

Som indikatorer for artstilstanden i urtebræmmerne ses på artsdiversiteten,

antallet af karakteristiske arter og andelen af græsser i forhold til urter. Desu-

den bruges dækningsgraden af invasive arter og Grimes plantestrategier som

yderligere karakteristik af vegetationssammensætningen samt Ellenbergs in-

dikatorværdier for næringstilgængelighed (N) og fugtighed (F) og vegetati-

onshøjde som indikator for tilstand (se boks 1 og 2 om Grimes plantestrategier

og Ellenbergs indikatorværdier). Ellenberg F anvendes som en afledt variabel

til beskrivelse af variationen i fugtighed i bræmmerne. Ellenberg N anvendes

som indikation på bræmmernes næringsstofstatus.

Resultater

Der er fundet bræmmer med høje urter langs vandløb på 577 stationer i alt,

jævnt fordelt over hele landet. Heraf ligger 60 inden for habitatområderne,

svarende til 10,4 % af alle forekomsterne (figur 5.10).

Figur 5.10.

Forekomst af ”Bræm-

mer med høje urter langs vand-

løb (6430)” i Vandrammedirekti-

vets kontrolovervågning, 2012-

2016. Gule forekomster ligger

uden for habitatområderne, blå

ligger inden for.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Vegetationshøjden varierer fra under en halv meter til tre meter; de fleste sta-

tioner har en gennemsnitlig vegetationshøjde mellem en halv til halvanden

meter (figur i bilag 3).

Der er fundet mellem 5-43 arter på stationerne, på de fleste stationer mellem

14-30 arter. Antallet af karakteristiske arter ligger mellem 0-9. På de fleste fo-

rekomster er der registreret mellem 1-5 karakteristiske arter (figur 5.11a+b).

Figur 5.11a+b.

Fordelingen af

artsantallet i prøvefelter hhv. inden

for og uden for habitatområderne

(A) og fordelingen af karakteri-

stiske arter i prøvefelter hhv. inden

for og uden for habitatområderne

(B). På x-aksen er vist andelen af

prøvefelter ud af alle prøvefelter

hhv. inden for og uden for habitat-

områderne, på y-aksen er vist ve-

getationshøjden (m).

Der er registreret mellem 1-4 invasive arter i 13 % af bræmmerne. Det er pri-

mært rød hestehov og kæmpe-bjørneklo, der er registreret i hhv. 47 og 34

bræmmer. Dækningsgraden af de invasive arter går fra 5 % til over 75 % af

det registrerede prøvefelt, men langt de fleste forekomster med invasive arter

ligger mellem 5 og 25 % (figurer i bilag 3).

Der er generelt registreret mange arter af græs i urtebræmmerne. I en enkelt

bræmme er der registreret helt op til 15 arter. Da der ikke er registreret dæk-

ningsgrad af de enkelte arter, er det ikke muligt at vurdere, hvor meget græs-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

serne dækker i forhold til urter og andre planter i bræmmerne, men en opgø-

relse over antal græsser i forhold til urter viser, at græsserne udgør en relativt

stor andel af det samlede antal arter (figurer i bilag 3).

En oversigt over de arter, der er registreret i flest bræmmer, viser, at den hyp-

pigste art er stor nælde efterfulgt af burresnerre og rørgræs (figur 5.12). På

figur 12 er dels markeret forekomst af de karakteristiske arter, dels er græsser

markeret. Som det ses, er der mange græsser blandt de hyppigst registrerede

arter. Derudover er stort set alle arter, der er registreret i bræmmerne, almin-

delige, hyppigt forekommende arter.

Figur 5.12.

Oversigt over de arter,

der er registreret flest gange i

bræmmer med høje urter. Karak-

teristiske arter er markeret med

gult, græsser er markeret med

grønt. Planter, som er registreret

mindre end 40 gange, er ikke

med. Yderligere er 4 af de karak-

teristiske arter fundet så sjældent,

at de ikke optræder i figuren.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Der er ikke fundet signifikante forskelle for hverken artsgrupper eller vegeta-

tionshøjde mellem områder inden for og uden for habitatområderne.

Fordelingen af plantestrategier i bræmmerne (figurer i bilag 3) viser, at det er

de konkurrencestærke arter, der dominerer. Gennemsnittet for Grimes kon-

kurrencearter ligger omkring 0.61 både inden for og uden for habitatområ-

derne, omkring 0.23 for pionérarter og omkring 0.11 for stresstolerante arter;

svarende til, at arterne i gennemsnit er 61 % konkurrencearter, 23 % pionérar-

ter og 11 % stresstolerante arter.

Der er ikke registreret forskelle mellem områder inden for og uden for habi-

tatområderne.

For Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed har stationerne inden for habi-

tatområderne signifikant højere indikatorværdi end uden for habitatområ-

derne (gennemsnit inden for habitatområderne = 6,24; gennemsnit uden for

habitatområderne = 6,08, p-værdi = 0.04). En Ellenberg F-værdi på 6 svarer til

et sted mellem fugtigt og meget fugtigt.

Også for Ellenbergs indikatorværdi for næringsstoffer er der signifikant forskel

mellem stationer inden for og uden for habitatområderne, hvor der er højere

indikatorværdi for næring uden for end inden for habitatområderne (gennem-

snit inden for habitatområderne = 5.75; gennemsnit uden for habitatområderne

= 5.92, p-værdi = 0.03) (figur 5.13 og 5.14). En Ellenberg N-værdi på 6 svarer til

et sted mellem nogenlunde kvælstofrige og kvælstofrige voksesteder.

Figur 5.13.

Ellenbergs indikator-

værdier for fugtighed i urtebræm-

mer inden for og uden for habitat-

områderne. På x-aksen er vist

andelen af prøvefelter ud af alle

prøvefelter hhv. inden for og

uden for habitatområderne. På y-

aksen er vist Ellenbergs indika-

torværdier for fugtighed.

Figur 5.14.

Ellenbergs indikator-

værdier for næringsstoffer i urte-

bræmmer inden for og uden for

habitatområderne. På x-aksen er

vist andelen af prøvefelter ud af

alle prøvefelter hhv. inden for og

uden for habitatområderne. På y-

aksen er vist Ellenbergs indika-

torværdier for lys.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Tilstand

Naturtypen ”Bræmmer med høje urter langs vandløb” er overvejende domi-

neret af græsser og næringselskende urter som stor nælde og burresnerre. Ve-

getationen er relativt høj, og de hyppigst forekommende karakteristiske arter

er udprægede konkurrencearter. Generelt består vegetationen af almindelige,

trivielle arter.

Udvikling

Det er ikke muligt at vurdere på udviklingen i tilstanden for ”Bræmmer med

høje urter langs vandløb”, da der kun er foretaget overvågning i en enkelt

periode.

Geografiske mønstre

Naturtypen er udbredt og almindelig over hele landet. Der er fundet signifi-

kant lavere Ellenberg indikatorværdier for næringsstoffer og signifikant hø-

jere fugtighed på stationerne inden for habitatområderne end uden for statio-

nerne. Der er ikke fundet forskelle for de øvrige parametre.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Referencer

Bak, J. & Larsen, M.M. (2014) Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nik-

kel og vanadium i fersk- og havvand. Notat fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 11 s.

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L.,

Brüsch, W., Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. (2015) Miljøfremmede stof-

fer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling 2004-2012. Videnska-

belig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142, 241 s.

Bundschuh, M., Goedkoop, W. & Kreuger, J. (2014) Evaluation of pesticide

monitoring strategies in agricultural streams based on the Toxic Unit concept

– Experiences from long-term measurements. Science of the Total Environ-

ment 484: 84-91.

Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Larsen, S.E. & Bøgestrand, J.

(2015a) Brug af dansk vandløbsplante indeks i små danske vandløb. Verifika-

tion af de økologiske grænseværdier for Dansk Vandløbsplante Indeks

(DVPI) i forhold til den fælleseuropæiske interkalibrering. Notat fra DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 s.

Baattrup-Pedersen, A., Göthe, E. & Riis, T. (2015b) DVPI og økologisk tilstand:

Karakteristik af plantesamfundene og relation til påvirkninger. Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 135, 46 s.

Baattrup-Pedersen, A., Göthe, E., Riis, T. & O’Hare, M. (2016a) Functional trait

composition of aquatic plants can serve to disentangle multiple interacting

stressors in lowland streams. Science of the Total Environment 543: 230-238.

Carl, H. & Møller, P.R. (2012) Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens

Naturhistoriske Museum, s. 55-83.

European commission (2013): Interpretation manual of European Union Hab-

itats. Tilgængelig fra: http://ec.europa.eu/environment/nature/legisla-

tion/habitatsdirective/docs/Int_Manual_EU28.pdf

Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.S., Wiberg-Larsen, P.,

Dahl, K., Sveegaard, S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2014). Bevaringsstatus for

naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Uni-

versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s.

Gräber, D., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J. & Baattrup-Pedersen, A. (2014)

Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand.

Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 29 s.

Harvey J & Cowx I (2003). Monitoring the River, Brook and Sea Lamprey,

Lampetra fluviatilis, L. planeri and Petromyzon marinus. Conserving Natura

2000 Rivers Monitoring Series No. 5, English Nature, Peterborough.

Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed, A. (2014) Dansk

Fiskeindeks for Vandløb (DFFV). Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 95, 58 s.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljøstyrelsen (1998) Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning

fra Miljøstyrelsen nr. 5, Miljø- og Energiministeriet, 42 s.

Miljøstyrelsen. Habitatbeskrivelser, årgang 2016

Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet

(NATURA 2000 typer).

http://mst.dk/media/128611/habitatbeskrivelser-

2016-ver-105.pdf

Naturstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi (2016) Det nationale

overvågningsprogram for vand og natur. NOVANA 2016. Programbeskri-

velse. Miljøministeriet. 60s.

Olesen, T.M., Carl, H. & Aarestrup, K. (2009) Havlampret (Petromyzon

marinus

Linneaus 1758) i danske vandløb 1869-2009. Flora og Fauna 115 (2-3): 45-60.

Pedersen, M.L., Baattrup-Petersen, A. & Wiberg-Larsen, P. (2007) Økologisk

overvågning i vandløb under NOVANA 2004-2009. Teknisk anvisning fra

DMU nr. 21, 5. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Rasmussen, J.J., Wiberg-Larsen, P., Baattrup-Pedersen, A., Cedergreen, N.,

McKnight, U.S., Kreuger, J., Jacobsen, D. & Friberg, N. (2015) The legacy of

pesticide pollution: An overlooked factor of current risk assessments of fresh-

water systems. Water Research 84: 25-32.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Overvåg-

ning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 240 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi nr. 50.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O.R., Wiberg-

Larsen, P., Johansson, L.S., Galatius, A., Svegaard, S. & Teilmann J. 2016. Arter

2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 126 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 209 http://dce2.au.dk/pub/SR209.pdf

Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wi-

berg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N. (2013) Biologiske indikatorer til vur-

dering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59

http://www.dmu.dk/Pub/SR59.pdf

Thodsen, H., Windolf, J., Rasmussen, J.J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Torn-

bjerg, H., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A. & Wiberg-Larsen, P. (2016) Vandløb

2015. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 206, 70 s.

Wiberg-Larsen, P. (2014) Artsovervågning af lampretter. Teknisk anvisning

nr. V08 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Wiberg-Larsen, P., Gräber, D., Kristensen, E.A., Baattrup-Pedersen, A.,

Friberg, N. & Rasmussen, J.J. (2016) Trait characteristics determine pyrethroid

sensitivity in nonstandard test species of freshwater macroinvertebrates – A

reality check. Environmental Science and Technology 50(10): 4971-4978.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Wind, P. & Pihl. S. (2004) Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgel-

ser, Aarhus Universitet,

redlist.dmu.dk

(opdateret april 2010).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag

Bilag 1.1 Tabel til ”Vandløb med vandplanter (3260)”

Tabel 1.1.

Arter, der indikerer, at habitatnaturtypen ”Vandløb med vandplanter (3260)” er

til stede.

Aflangbladet vandaks

Aks-tusindblad

Almindelig kildemos

Almindelig vandranunkel

Bredbladet mærke

Brodbladet vandaks

Brudelys

Butbladet vandaks

Butblomstret sødgræs

Børstebladet vandaks

Bånd-vandaks

Eng-forglemmigej

Enkelt pindsvineknop

Forglemmigejslægten

Frøbid

Gifttyde; submers

Glanstrådslægten

Glinsende vandaks

Glinsende x hjerteblade vandaks

Glinsende x svømmende vandaks

Grenet pindsvineknop

Grøn eremitmos

Gul åkande

Hestehale

Hjertebladet vandaks

Høj sødgræs

Hår-tusindblad

Kildemosslægten

Kransnålealger

Krans-tusindblad

Kredsbladet vandranunkel

Kruset vandaks

Kruset x hjertebladet vandaks

Kruset x langbladet vandaks

Krybende bækmos

Krybende vandkrans

Lancetbladet ærenpris

Liden siv; submers

Liden vandaks

Manna-sødgræs

Pilblad

Pytmosslægten

Robust strømmos

Roset-vandstjerne

Rust-vandaks

Sideskærm

Skør kransnål

Smalbladet vandstjerne

Stilket vandkrans

Stor vandarve

Storblomstret vandranunkel

Storfrugtet vandstjerne

Strand-vandranunkel

Svømmende vandaks

Svømmende vandaks; submers

Tornfrøet hornblad

Tornløs hornblad

Tråd-vandaks

Tusindblad, arter af

Vandkrans

Vandpeberrod; submers

Vandstjerne, arter af

Vand-ærenpris

Vejbred-skeblad; submers

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1.2 Figurer til ”Vandløb med vandplanter (3260)”

Figur 1.1.

Størrelsesfordeling af vandløb med naturtypen ”vandløb med vandplanter”. Vandløbsbredden er givet i m.

Figur 1.2.

Ellenbergs indikator-

værdi for lys i ”Vandløb med

vandplanter” inden for og uden

for habitatområderne i perioden

2004-2016. På x-aksen er vist

andelen af prøvefelterne ud af

alle prøvefelter, på y-aksen er vist

Ellenbergs indikatorværdi for lys.

Figur 1.3

Ellenbergs indikator-

værdi for fugtighed i ”Vandløb

med vandplanter” inden for og

uden for habitatområderne i peri-

oden 2004-2016. På x-aksen er

vist andelen af prøvefelterne ud

af alle prøvefelter, på y-aksen er

vist Ellenbergs indikatorværdi for

fugtighed.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 1.4.

Ellenbergs indikator-

værdi for reaktionstal/pH i vand-

løb med vandplanter inden for -

og uden for habitatområderne i

perioden 2004-2016. På x-aksen

er vist andelen af prøvefelterne

ud af alle prøvefelter, på y-aksen

er vist Ellenbergs indikatorværdi

for reaktionstal.

Figur 1.5

Ellenbergs indikator-

værdi for næringsstoffer i vandløb

med vandplanter inden for - og

uden for habitatområderne i peri-

oden 2004-2016. På x-aksen er

vist andelen af prøvefelterne ud

af alle prøvefelter, på y-aksen er

vist Ellenbergs indikatorværdi for

næringsstoffer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. Figurer til ”Vandløb med tidivst blottet mudder og

enårige planter”

Figur 2.1.

Areal af forekomst. X-aksen viser andelen af registreringer ud af alle registre-

ringer, y-aksen viser antallet af registreringer med et givent areal. Bemærk at der er i alt 3

prøvefelter inden for habitatområderne og 5 prøvefelter uden for habitatområderne, hvilket

betyder at 0,33 på X-aksen svarer til 1 forekomst inden for habitatområderne og 0,20 sva-

rer til 1 forekomst uden for habitatområderne.

Figur 2.2 A+B.

Figuren viser fordeling af artsantallet i prøvefelter henholdsvis inden for og

uden for habitatområde (til venstre) og fordeling af indikatorarter i prøvefelter henholdsvis

inden for og uden for habitatområde (til højre). Bemærk at der er i alt 3 prøvefelter inden

for habitatområderne og 5 prøvefelter uden for habitatområderne, hvilket betyder at 0,33

på X-aksen svarer til 1 forekomst inden for habitatområderne og 0,20 svarer til 1 fore-

komst uden for habitatområderne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 3. Figurer til ” Bræmmer med høje urter langs vandløb

(6430)”

Figur 3.1.

Fordelingen af gen-

nemsnitlige vegetationshøjder i

meter i bræmmer med høje urter

langs vandløb (6430). På x-aksen

er vist andelen af prøvefelter ud

af alle prøvefelter, på y-aksen er

vist vegetationshøjden i meter.

Figur 3.2 A+B.

Fordelingen af

antal invasive arter i prøvefelter i

urtebræmmerne henholdsvis in-

den for og uden for habitatområ-

derne (venstre) og fordeling af

dækningsgraden af invasive arter

i de bræmmer, hvor der er regi-

streret invasive arter henholdsvis

inden for og uden for habitatom-

råderne (højre). På x-aksen er

vist andelen af prøvefelter ud af

alle prøvefelterne, på y-aksen er

vist antal invasive arter (venstre)

og dækningsgraden af invasive

arter (højre).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.3 A+B.

Fordelingen af an-

tal græsarter registreret i urte-

bræmmer henholdsvis inden for

og uden for habitatområderne

(venstre) og fordelingen af antal

græsarter i forhold til andre plante-

typer i urtebræmmerne henholds-

vis inden for og uden for habitat-

områderne (højre). Ved værdier

over 1 er der flere græsser end ar-

ter fra andre plantegrupper.

Figur 3.4.

Gennemsnit af Grimes

værdier for konkurrencestrategi

for urtebræmmer inden for og

uden for habitatområderne. På x-

aksen er vist andelen af prøvefel-

ter ud af alle prøvefelter, på y-ak-

sen er vist gennemsnittet for C-

strategi.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.5.

Gennemsnit af Grimes

værdier for Stresstolerance for ur-

tebræmmer inden for og uden for

habitatområderne. På x-aksen er

vist andelen af prøvefelter ud af

alle prøvefelter, på y-aksen er vist

gennemsnittet for S-strategi.

Figur 3.6.

Gennemsnit af Grimes

værdier for Pionérstrategi for ur-

tebræmmer inden for og uden for

habitatområderne. På x-aksen er

vist andelen af prøvefelter ud af

alle prøvefelter, på y-aksen er vist

gennemsnittet for R-strategi.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

VANDLØB 2016

Økologisk tilstand, miljøfremmede stoﬀer og tungmetaller

samt naturtyper og arter

NOVANA

Dette års rapport beskriver status i økologisk tilstand samt

miljøfremmede stoﬀer og tungmetaller for vandløb i 2016.

Ydermere er der udført analyser af tilstand og – i det om-

fang, det er muligt – udvikling for naturtyper og visse arter

tilknyttet vandløb.

ISBN: 978-87-7156-310-8

ISSN: 2244-9981